DM i Rally 2024

Alle fotos: Pernille Jelvard Hyldeqvist

Max og jeg havde kvalificeret os til DM i rally 2024 i seniorklasse, som blev afviklet i går på DKK Ringsted.

Liv havde designet en skøn bane, og vi skulle op som nr. 8 i første gruppe.

Hvordan gik banen så …

Opvarmningen var som den skulle være. Max og jeg havde fuld kontakt indtil 5 sekunder før vi skulle i ringen, så skulle jeg lige lave en bakning (helt unødvendigt) og fik skabt uro lige da vi gik på banen.

Max satte sig i stedet for at stå, og vi måtte lave første øvelse om.

Så kom er fin sekvens indtil skilt 8, fremsending til kegle, hvor Max ikke ville sætte sig …

Og så kom der lidt skvulp i afslutningen, en ommer på skilt 13 (sideskift mellem ben), og en førerfejl ved skilt 15 (sideskift foran).

Jeg havde nogle præcise kriterier om hvordan jeg skulle have kontakt med Max, dem var ikke helt tro imod. På trods af alt hvad jeg har arbejdet med mentalt, så kom der alligevel lidt konkurrenceelement ind i det.

Da jeg bagefter fik spørgsmålet: ”Hvordan gik det?” – faktisk en del gange, og det er jo det mest naturlige spørgsmål til et DM – kom der ikke det svar, jeg gerne ville kunne have givet (”Det gik godt!”), men et lidt mere forbeholdent …

Og ja jeg var lidt skuffet over at jeg ikke havde været en bedre fører.

MEN

når det er sagt, så var det en dejlig dag!

Jeg nød i den grad at hygge med Max.

Han gik sin rallyprøve nr. 400, heraf 358 med mig som fører, og følelsen af at være med ham til DM var uforlignelig. To seniorer, der alene ved at komme til DM har vist et højt niveau. Vi fik også vist, at vi stadig kan gå på et flot niveau. Max er stadig i god form, det er jo en gave i sig selv i en alder af 13 år, 2 måneder og 18 dage.

Som bonus fik vi med 87 point en flot 18. plads og nogle fine præmier.

Det var et superflot arrangement, jeg synes det er det bedste DM i Rally jeg har deltaget i, tusind tak til de mange mennesker der har knoklet for at skabe de allerbedste rammer for alle os udøvere.

Tusind tak til Pernille Jelvard Hyldeqvist for en masse skønne fotos fra dagen!

PS: Tusind tak til Anette Willumsen for video af prøven;

 

DM i rally. Hvad er vigtigt?

Megan og Paul nr. 7 til DM 2011

Jeg har gennem tiderne skrevet mange indlæg om DKK’s DM i rally, men det gør jeg gladelig igen 😊

Det første DM i rally blev afholdt 2009 og til og med 2019 var det et kredsmesterskab, som på skift afholdtes af DKK’s kredse. 

Fra 2020 overtog DKK DM i rally og andre discipliner, og de blev en del af Hund I Fokus (HIF). 

I år afholdes HIF for femte gang og for første gang på DKK Ringsted. 

Jeg har været heldig, dygtig, privilegeret … og har deltaget i alle DM siden 2011. En hurtig oversigt:

• 2011 Megan blev nr. 7 i championklasse
• 2012 Megan blev nr. 14 i championklasse
• 2013 Megan blev nr. 5 i championklasse
• 2014 Megan blev nr. 13 i championklasse og Lille Bjørn nr. 20 i ekspertklasse
• 2015 Megan blev nr. 19 i championklasse og Max nr. 8 i ekspertklasse
• 2016 Megan blev nr. 15 i championklasse, Max nr. 9 i championklasse og Lille Bjørn nr. 14 i ekspertklasse
• 2017 Lille Bjørn blev nr. 15 i championklasse og Max nr. 10 i championklasse
• 2018 Lille Bjørn blev nr. 7 i juniorklasse og Max nr. 6 i juniorklasse, begge med Mathilde som fører
• 2019 Lille Bjørn blev nr. 5 i juniorklasse og Max nr. 4 i juniorklasse, begge med Mathilde som fører
• 2020 Jeg dømte ekspertklase, championklasse og seniorklasse
• 2021 Max blev nr. 11 i championklasse og Otto nr. 12 i begynderklasse
• 2022 Max blev nr. 19 i championklasse
• 2023 Jeg dømte ekspertklasse og championklasse
• 2024 Max er kvalificeret i seniorklasse 

Desuden har jeg siden 2020 haft æren at være ansvarlig for afvikling af DM i rally og jeg siger tak til Rallyudvalget, som også i år har bedt mig være overordnet ansvarlig, det sætter jeg stor pris på. 

Hvad gør DM til noget særligt? Det kan der siges en masse om, men den korte version er:

• Det er eksklusivt: man kan ikke tilmelde sig, man skal kvalificere sig og bliver inviteret til at deltage
• Det er svært at kvalificere sig. Der er mange fantastisk dygtige ekvipager i Danmark, der er mange kvalifikationsprøver og så bliver det tæt i toppen
• Som konsekvens af det foregående: Det er flot overhovedet at blive inviteret til DM
• Vinderen af hver klasse får en titel, som kan registreres
• Det er lidt blæret at kunne kalde sig Danmarksmester 😉 

Hvad er anderledes ved DM? Er det ikke en rallyprøve som alle andre? Det kunne man umiddelbart tro, men der er forskelle:

• Der er 20 deltagere pr. klasse (som nævnt inviterede)
• Der er en indledende runde, hvor deltagerne bedømmes af én dommer
• Man få ikke feedback, man får kun at vide om der var 10’ere eller at man er blevet disket
• De 10 bedste i hver klasse kommer i finalen, de øvrige placeres som nr. 11-20
• Finalen dømmes af en anden dommer på en ny bane
• Man får heller ikke feedback på finalebanen, man får igen kun at vide om der var 10’ere eller at man er blevet disket
• Resultatet i finalen (point og tid) lægges sammen med resultatet i indledende runde, og summen danner grundlag for den endelige placering

Det er ikke mere kompliceret. DM dømmes ikke anderledes end alle andre prøver. 

Dommerne har formentlig og forhåbentlig skruet op for sværhedsgraden, men bedømmelserne er helt som til alle andre prøver.

Det kan godt være at det udefra er vigtigt, hvem der vinder DM og hvordan andre placeres. 

Men alligevel. 

Det er pr. definition 20 top-ekvipager, der bliver inviteret til DM, og selv med afbud er der ikke nemme kvalifikationer. For at komme til DM har man mindst 2 rigtigt gode resultater, som i 2 x 100 eller 1 x 100 og 1 x 99. 

Alt kan ske i en finale! Der er førere der bliver nervøse, der er hunde der har det svært, det kan være varmt eller koldt, det kan være tørt eller regne osv. 

Der er så meget forskelligt der kan spille ind. 

DM vindes af den ekvipage, der klarer sig bedst på dagen. De 19 andre i klassen er ikke dårlige, de fik bare ikke lige så mange point, eller gik lige så hurtigt, på dagen. 

Så til alle førere; sæt jeres kriterier, så I kan styre, om det bliver en succes eller ej at deltage i DM. 

Hvis dit succeskriterie er at blive nr. 1, er det fint, men der er kun ud én ud af 20 der kan opnå det. 

Jeg har en klar aftale med Max om, hvordan jeg skal være på banen og han har kvitteret med et: hvis du lever op til det, så er jeg med dig! 

DET er vores succeskriterie: 

• Mit fokus er KUN på ham, og jeg MÅ IKKE tænke på point eller placeringer
• Hvis vi kommer i finalen, så er det en bonus
• Vores placering er naturligvis også en bonus

Sådan styrer jeg, at det forhåbentlig med overvejende sandsynlighed bliver en succes at være til DM.

Magisk træning i Bårse

I går aftes mødtes jeg med My og Arya i Bårse for at træne mod DM. Banen ses ovenfor, jeg havde designet en bane som jeg synes var en DM-finale værdig 😉 17 øvelser (max 17), heraf 4 Ø (min 2), 6 E (min 3) og 7 C (min 2). 9 højrehandlede (min 4), 4 venstrehandlede (min 4). 4 kegleøvelser (max 4), 3 bakkeøvelser (max 3), 3 sit (max 3) og 3 sidestep (max 2, ups). 

Vi startede naturligvis med at tale om kriterier og da de var på plads, gik vi banen på bedste prøvevis i rækkefølgen: Max, Arya, Otto, Max, Arya. Vi filmede hinanden og gav grundig feedback. 

Det blev bare den fedeste træning meget, meget længe! Vi var topmotiverede, engagerede, lydhøre og der kom mange guldkorn. 

Nedenfor videoen af Max’ og min anden bane. I forhold til den første havde jeg foretaget nogle mindre justeringer bl.a. sat tempoet ned, have fokus på at få Max i position mellem øvelser og i indgang og justere nogle af mine ”hjælpebevægelser”.

   

Det føltes fantastisk, fedt og MAGISK at opleve ”gamle” Max med fokus i næsten 4 minutter, hold da op hvor vi begge nød det. 

Og som det kan ses, er det heldigvis stadig meget at arbejde med, fx at man (det gælder også Otto), ikke skal hilse på dommeren, der siger værsgod 😉

Med Otto gik jeg banen med en del justeringer, og fik også her en masse fed feedback. 

Det allerbedste øjeblik? Fremsending til kegle, 5 meter væk, jeg gjorde som vi plejer (og nej, vi har ikke været ude på den afstand til træning) … da jeg sendte ham, og han løb direkte ud og stillede sig. På fotoet er jeg på vej ud for at belønne!!! 

Endnu en kæmpestor tak til My, jeg glæder mig allerede til næste træning om tre uger!

Ottos debut i ekspertklasse

I dag debuterede Otto i ekspertklasse ved prøver til støtte for Hundesport mod Cancer afholdt hos Sorø Hundevenner. 

Det var en dobbeltprøve med 4 dommere, 4 ringe og 172 ekvipager i kataloget, et stort og flot arrangement, og meget flotte præmier. 

Det var første prøve hvor Otto havde første prioritet, og det betød bl.a. at jeg fik flyttet Max i den anden seniorklasse, så der blev mest mulig tid til opvarmning til Ottos første bane. 

I dette blogindlæg dokumenterer jeg prøverne med baner, videoer, fotos og lidt tekst. Materialet danner grundlag for at jeg opdaterer min træningsplan, men det bliver først i morgen. 

Tak til Rikke Mølgaard for videoer og Henriette Ortmann for fotos.

Bane 1 hos Johanna

   

Umiddelbare kommentarer: En fed debut. Otto var på og med masser af overskydende energi. Jeg nød at gå med ham, det føltes dejligt. 2 10’ere (vi skal styrke højre position), 3 3’ere og 3 1’ere. 

Bane 2 hos Conni

 

Umiddelbare kommentarer: Endnu en fed oplevelse. Otto havde efter den første prøve været med rundt og hygge, vi var ude ved bilen og slappe af med Max, tilbage igen ret hurtigt og rundt og tale med forskellige. Han slappede af og var meget nem. Han var lidt træt inden vi skulle på, men ikke for træt, og hans energi var lettere at kontrollere. Jeg nød prøverne lige meget, men denne var på en lidt anden måde. 1 10’er (bakke 3 skridt på højre side kan vi ikke endnu), 3 ommere og 5 x 1. 

Naturligvis var det rigtigt at rykke i ekspertklasse. Mit træningsskema har rimeligt sikkert, jeg kontrollerer i morgen, peget øvelserne ud, hvor vi ville have problemer. Jeg er meget bevidst om, hvor der er behov for fokuseret træning. 

PS: 

Som bonus gik Max 2 x seniorklasse, og hans fører tager naturligvis igen ansvaret for nogle kiksere, 

På den første bane hos Johanna gik han til 100, men jeg var anspændt ved første øvelse, bakke 1 skridt væk fra fører, det kostede 13 point. Resten var perfekt. 

På den anden bane hos Conni var der er dobbeltsynkron, hvor Max kom lidt langt væk og jeg stod stille i øvelsen, derudover var vi trukket 2 point. 87 og 88 point med en 13’er og en 10’er vidner på ingen måde om en pensionsklar Max!

Otto – Max – Rally

Liv is watching you

Det har i den grad været en weekend i rallyens tegn. Sydkystens Hundeskole stod for dobbelt rallyprøve lørdag i Stestruphallen, søndag på Bårse Stadion. Både Max og Otto var oppe to gange lørdag, og Max to gange søndag. Det var lidt hårdt, men de tilbagemeldinger, der er kommet om prøverne og de resultater, jeg opnåede med begge hunde, var naturligvis det hele værd. 

Prøven lørdag var med klasserne senior, øvet og champion, Liv dømte begge, og ja, den var skræddersyet til Max, Otto og mig 😊 Den skulle have været afholdt udendørs i Ringsted, men vi var mange der tjekkede vejrudsigter jævnligt i ugen op til prøven. Takket være stor forståelse fra Johanna (tusind tak!), fik vi mulighed for at afbestille, hvis vi kunne finde et andet sted, og meget heldigt var Stestruphallen ledig. Der var stor tilfredshed med det bytte.

For mig personligt var prøverne noget særligt. Jeg skrev i et blogindlæg for en uge siden:

”Jeg har haft det svært med at sætte ord på, hvordan jeg ville stoppe med Max, men det er beskrevet nu. Prøverne den 13. juli, DM 1. september og Årets Hund 28. september blive vores sidste prøver sammen, hvor han er i front. 27. juli debuterer Otto i ekspertklasse og vi er nu gået i gang med mere systematisk træning, for at kunne begå os i klassen. Prøver tilmelder jeg, hvor det giver mening i forhold til Otto, og hvis det kan lade sig gøre kommer Max måske med.”

Det var ærligt taget meget nemmere at skrive end at forholde sig til i praksis. Torsdag og fredag havde jeg det ikke helt godt, og lørdag var jeg bestemt ikke i balance hverken på turen til hallen eller da jeg ankom.

For tankerne kørte: at det Max’ sidste prøver, at han ikke længere magtede at gå til prøver pga. nogle dårlige oplevelser ved nogle prøver de sidste par måneder; der var masser af negative tanker, som jeg meget urutineret fyldte hovedet med.

Birgit filmede vores baner (tak!) og det er tydeligt på vores indgang på bane 1, at Max synes jeg er meget underlig, det er ikke hans rigtige far, der er så mærkelig; men heldigvis slappede jeg mere af, og vi endte med at gå en fantastisk bane. Så fantastisk var vores indbyrdes kontakt, at jeg, da jeg havde udført det næstsidste skilt tænkte, at der skulle da have været en bakke på banen. Det var der også, jeg var gået lige forbi, fordi jeg nød at se Max med fuld kontakt. 

 Seniorklasse sen lørdag. Hvad betyder 0 point, når man har gået den fedeste bane?

Det der gjorde det til den bedste prøve i weekenden var at Max åbenlyst viste, at han bestemt ikke skulle afskrives i rallysammenhæng. VI kan gå fantastiske rally fortsat, han er topfrisk og jeg skal bare tænke rigtigt, meget nemt … 

Max’ resultatbog nr. 3 i rally er næsten fyldt, nr. 4 er anskaffet

På den anden bane gik vi måske endnu bedre, og endnu engang var jeg så fokuseret på Max, at jeg glemte hvilken side han var på før en bakke væk øvelse, som man kan se på videoen. Men følelsen var den helt rigtige.

Ottos to baner fik jeg desværre ikke filmet, men han var en fornøjelse at gå med, naturligvis! Han var i den grad ikke varmet nok op, så han var ved at eksplodere af energi og glæde på banen. Det er så fedt at arbejde med, for jeg véd, at hvis jeg slipper kontakten et millisekund, så er han måske ikke lige der, hvor han burde være.

Det var vores to sidste prøver i øvet klasse, og jeg havde ærligt talt ikke tænkt på eventuelle præmieringer, men sørme om vi ikke fik to pinde og dermed Rally Øvet sølvtitlen.

 Næste gang vi skal til prøve, er det i ekspertklasse. Det bliver et stort spring, og det er vigtigt at jeg har styr på kriterierne, så det ikke bliver noget med placeringer og certifikater. Min træningsplan med Otto er opdateret, så den kommer til at afspejle det vigtige: at det bliver tydeligt, at vi gør fremskridt – og det er også pointmæssigt, men det er langtfra det vigtigste. Det skriver jeg mere om en anden gang, men jeg kan mærke at det giver mig ro, før vi debuterer i klassen.

Søndag var det en dobbeltprøve i Bårse med mig som dommer. Jeg havde ikke helt styr på ventelisten og stod pludselig med 54 deltagere … det blev løst ved at Stine, som stod på ventelisten, blev inviteret med, hvis hun ville dømme seniorklassen, så jeg kom ned på 50 deltagere. Det ville hun heldigvis (tak!). Som bonus kunne jeg så gå med Max, hvis jeg synes det gav mening.

Det gjorde det, så efter championklassen (2 x 2 deltagere) dømte Stine seniorklasse (2 x 3 deltagere) og derefter dømte jeg resten.

Det var 17-18 grader tror jeg, overskyet, lidt blæsende, perfekt hundevejr og jeg havde derfor ingen betænkeligheder ved at tage Max med – og en aftale med Kirsten om at hente ham, når han havde været oppe. Vi gik igen to dejlige baner, og Stine kunne notere at Max’ hale kørte hele tiden. Det føltes rigtigt godt.

Første championbane søndag

I øvrigt var det en virkelig dejlig prøvedag, hvor vi bl.a. kunne glæde os over nul regn – det er vi ikke forvænt med.

Ekspertklasse sen søndag, med tre nye champions

Dernæst og nok så vigtigt var der en masse flot førerarbejde, hvor ikke mindst ekspertklassen med syv ekvipager var mindeværdig. Jeg hæftede mig først ved at det var syv forskellige hunderacer:  Dalmatiner, Whippet, Australian Shepherd, Chodský Pes, Engelsk Cocker Spaniel, Shetland Sheepdog og Xoloitzcuintle Sin Pelo, Standard. Derudover at de gik fantastisk godt, specielt i anden runde, hvor der blev uddelt fire certifikater og kåret tre rallychampions. En meget skøn oplevelse. 

Sammenrulning af kantbånd, ekspertniveau!

Traditionen tro blev der ryddet op inden sidste præmieoverrækkelse. My og Brit demonstrerer her den tæt på perfekte udførelse af disciplinen sammenrulning af kantbånd!

Fire fede rallyprøver

Skønt med en kølende dukkert i den varme synes Max :-)

I går gik jeg fire rallyprøver i forbindelse med Sydkystens Hundeskoles dobbeltprøve i Ringsted.

Jeg præker selv, at man skal adskille oplevelse på banen – samspillet med hunden, de gode følelser, alt det vi selv kan påvirke – fra point og placeringer, som vi ikke kan påvirke. Jeg har derfor gjort det til en vane at skrive efter hver prøve, hvordan jeg oplevede den, med fokus på det positive, og helst inden jeg fik resultatet.

Jeg har bevidst ikke været så skarp på den front på det sidste, fordi jeg mente jeg kunne håndtere feedbacken uanset hvad, og det er en refleks at have fokus på det positive.

Det lykkes desværre ikke helt i går. Hvis jeg havde skrevet dette indlæg i går aftes, ville det ikke have været konstruktivt, og overskriften havde bestemt ikke være den samme 😉

Men en god nats søvn, en masse eftertanke og noget coaching har fået det hele på plads.

Så her er der lidt om fire fede rallyprøver.

Prøve 1 – Max i seniorklasse, dommer Johanna

En helt regulær bane, som i øvrigt alle baner på dagen. Johanne havde nogle finurlige 8-tals øvelser, men det var det.

Max hang lidt i starten, og vi måtte lave øvelse 2, 3 og 4 om. Og det var det, jeg holdt hovedet koldt (!) og vi gik resten fint.

Tak til Amanda for at filme:

Bonus info: 91 point og 2. vinder.

Foto: Christina

Prøve 2 – Max i seniorklasse, dommer Johanna

Som det kan ses af videoen - tak til Liv for at filme – var der ikke meget energi i Max, og jeg måtte arbejde usædvanligt meget for at holde gejsten på banen. Men vi arbejdede os igennem, selvom der var ting der slet ikke lykkedes.

Jeg havde det ikke særligt godt efter den prøve, ikke pga. resultatet, men fordi jeg fornemmede en Max, som ikke var så fit, som jeg havde troet. Jeg var ude i bilen og var rigtig ked af det, men blev mirakuløst hjulpet af Johanna. Vi havde parkeret ved siden af hinanden, hun skulle afsted og hun spurgte hvordan jeg havde det – det var vist ret åbenlyst at jeg ikke var ok.

En fed og nøgtern analyse fra Johanna, som så en Max som var absolut fysisk fit, og lavede bl.a. cirkel om fører på smukkeste vis uden besvær – men som også tydeligt døjede med varmen; hvilket jeg i øvrigt også selv gjorde. Så jeg fik nogle tips til hvordan det kunne håndteres ved fremtidige varme prøver, og jeg var meget, meget lettet. Og en understregning af, at Max var helt ok! Tusind tak til Johanna!

Prøve 3 - Otto i Øvet klasse, dommer Janne

Otto var virkelig fyldt med energi af den allerbedste slags! Han gik en prøve, hvor jeg virkelig nød at han var på, var med mig hele vejen, og hvor jeg virkelig fornemmede hvor meget vi har udviklet os de seneste par måneder. En virkelig skøn oplevelse.

Bonus: 3 ommere og minus 4 for nogle meget høje hop, og dermed fik vi vores femte bronzepind i øvet klasse.

Prøve 4 - Otto i Øvet klasse, dommer Liv

Jeg tror seriøst Otto og jeg gik vores livs bane!!! Liv mener Ottos debut i begynderklasse er med i konkurrencen, så jeg omformulerer til vores livs bane i Øvet klasse – indtil videre 😉

At jeg mistede orienteringen på banen, det var bare ærgerligt, og som Liv så sødt nævnte, det er jo bare en miniudgave af sekvenser, som jeg selv har anvendt på nogle af mine baner.

Jeg fik en meget flot feedback fra Liv om vores udvikling, Ottos fokus, at han strålede og ikke hoppede særligt meget – og begik så dagens største fejl – jeg lod mig i den grad gå på af resultatet. Så jeg har læst op på de slides, som jeg bruger når jeg underviser i mental træning, det var for dumt at jeg reagerede sådan.

Sammenfatningen af Ottos prøver er at han har udviklet sig til endnu større stjerne; som Christina, der var med som sekretær, sagde: Han er ved at blive voksen!

Det var det der var det allerbedste ved i går. Jeg kunne mærke, at jeg - havde en helt anden afslappet attitude, inden jeg gik på banen og på banen, end jeg har haft med nogen af mine andre hunde. Otto er bare glad og ivrig, han vil så gerne det hele. Der er ingen lyd længere, der er bare glædeshop, og de er også aftagende, uden at hans glæde er det.

Jeg elsker at gå med ham på banen, jeg nyder det i den grad, og jeg elsker at vi kan lege vildt bagefter med hans yndlingslegetøj. Jeg er meget heldig, at jeg har ham og Max, og stadig kan nyde at gå til prøve med dem begge.

En vidunderlig rallydag

Seniorklasse

I dag afholdt Sydkystens Hundeskole sin første rallyprøve i 2024. En velgørende klassisk prøve: en stor ring i Stestrup Hallen, en dommer (Liv), en sekretær (Amanda), 45 ekvipager.

For første gang i 14 måneder var Otto til rallyprøve, og det gjorde dagen til noget ekstra specielt for mig. Jeg skrev i onsdags et blogindlæg om vores træning og kriterierne, og i dag skulle det så prøves af i praksis.

Dagen startede med seniorklasse, Max og jeg var sidst af fem, og Amanda filmede:

Det er en af de skønneste baner Max og jeg har gået ever. Jeg havde den allerbedste følelse indeni og Max, han var der bare hele tiden. Som bonus fik vi vores anden sølvpind med 96 point, der var 1 enkelt snus og en ommer på sidste øvelse, hvor jeg fik kludret med signalet.

Otto og jeg startede som nr. 8 ud af 12 i øvet klasse. Amanda filmede og tog imod feedback på mine vegne, jf. kriterierne.

Da jeg kom ind i efter at have leget med Otto uden for hallen, spurgte Amanda mig først, hvordan jeg selv havde følt det. Og ærligt talt: Jeg havde den fedeste følelse. Jeg havde levet op til kriterierne, Otto var med mig, og jeg bevarede roen hele vejen.

Jeg må indrømme, at den gode følelse har holdt hele dagen, og mens jeg skriver dette er glæden intakt. Jeg har virkelig fået lysten til rally med Otto igen; der bliver set på træningsplan i morgen.

Vi mistede to øvelser (sidestep til højre og sit 90 grader venstre sit), som vi normalt ikke har problemer med, der var for stor afstand til mig i første øvelse (8-tal), hvor der også var et par keglesnus, og der blev trukket i helhed for hoppen. 75 point.

Som deltager var jeg mere end meget tilfreds med begge hundene, og den feedback jeg har  fået af bl.a. Amanda, Liv og Karina er perfekt i forhold til mit videre arbejde med Otto. Det var et comeback, som overgik mine vildeste drømme.

Arrangementet var i øvrigt en stor succes. Liv dømte som altid knivskarpt og gav feedback på en konstruktiv og opmuntrende måde, dejligt. Amanda havde naturligvis helt styr på papirarbejdet og præmierne. Jeg havde som prøveleder en af de meget nemme dage.

Hvis der er deltagere, der synes der var noget med flødeboller og chokolade på sekretærbordet, så har de helt ret ;-) Jeg kom til at foreslå noget ekstra godt dommerslik, både Liv og Amanda var helt med på den, så derfor kom der luksusslik på bordet!

Det var helt symbolsk for en dag, som jeg ud fra Facebook-tilkendegivelser ser som en dag, som deltagerne har været meget tilfredse med. Det glæder mig naturligvis som arrangør; sammen med min glæde over Max' og Ottos vidunderlige prøver, så kan det altså ikke blive til andet end en vidunderlig rallydag. 

Gode ben?

Max og Otto på Jakobs Havn

I fredags spurgte Liv mig om mine kriterier for rallyprøverne med Max i Ringsted i går.

Jeg kunne med overbevisning sige, at de var præcis de samme som for prøverne sidste søndag i Ringsted, se Max passer på dig.

Det var godt og superfornuftigt.

Jeg talte med Bent lige da jeg ankom, vi kom til at tale om fysiske skavanker og genoptræning – og han sagde: vi er jo ikke 25 år længere. Det har han jo indiskutabelt ret i. Så selvom jeg indimellem mentalt føler mig meget, meget yngre, så lader kroppen sig ikke narre, og genoptræningen af benene (og andre dele af kroppen) tager altså bare (lang) tid.

Jeg fik en masse søde kommentarer i går, om at jeg tydelig går bedre end for en uge siden, det kan jeg også tydeligt mærke. Benene ér stærkere. Men gode ben? Nej, der er et stykke vej endnu.

På de to baner i går indeholdt den ene 8-tal, fristende 8-tal og 8-tal med sideskift (som har henholdsvis 2, 2 og 2½ m mellem keglerne), den anden 8-tal med sideskift og højre spiral; det var tydeligt at det var lige knebent, med specielt 2 meter, som jeg går pt. Jeg kommer til at gå lidt for snævert og det bliver lidt haltende.

På den ene bane var lynet med vending til venstre og så til højre (skilt 233), og i højrevendingen var jeg ved at miste balancen og måtte lave den om. [Analyse bagefter: Jeg laver de snævre vendinger helt skarpe, det behøver jeg ikke, det gjorde jeg ikke i ommeren]. På den anden var der to sidestep til venstre med hund på højre side, og der kunne jeg jf. sidste uge, godt mærke lidt balanceproblemer, så jeg valgte ikke at lave den om, selvom jeg godt kunne se, at der manglede bagpartsbevægelse hos Max i første sidestep.

Bundlinje, jeg gik to fede baner, var tro mod mine kriterier og kunne mærke tydelig fremgang i benarbejdet.

Og så fik jeg skøn, præcis og anerkendende feedback fra Johanna og Stine.

Feedbacken fra Stine modtog jeg siddende på præmiepodiet, for efter to baner i rap, kunne jeg godt mærke at bentøjet ikke kunne meget mere ….

PS: Prøve 1. 91 point og 1.v. Prøve 2. 89 point og 1.v.

I dag kunne jeg mærke, at benene føltes rigtigt godt fra morgenstunden.

Så for første gang meget længe gik jeg lidt ekstra i dag.

Først morgentur med hundene ned til Jakobs Havn. Derefter til møde med to bestyrelsesmedlemmer og et andet potentielt bestyrelsesmedlem til Ældre Sagen i Præstø, en ganske kort tur. Til eftermiddag 45 minutter med hundene i Næbskoven; det er måneder siden jeg har gået så langt med dem. Jeg nød det i fulde drag og krydser fingre for at tre ugers fremgang bliver ved.

Som bonus trænede jeg meget afmålte 10 minutter med Otto i haven i eftermiddags. Det er første gang i evigheder, det var vidunderligt, og det er startskuddet på at vi forhåbentlig senest sidst i april er på banen igen i rally øvet klasse.

Rally, vin, liv og perspektiv

Farfar og Max vindere (Leo)

Jeg var senest til rallyprøve 11. november, en dobbeltprøve i Ringsted arrangeret af DKK Kreds 2.

Max og jeg gik to fede baner, jeg husker at jeg nød dem fuldt ud. Det bedste var at få dommerens favorit to gange, med begrundelser, som jeg virkelig kunne forholde mig til og glæde mig over. Stine, som fremhævede Max’ og min fantastiske udvikling sammen. Janne, som omtalte os som et gammelt ægtepar: jeg gjorde noget, Max fulgt bare med, nærmest som om han bare instinktivt vidste, hvad jeg ville gøre.

Prikken over i’et var at komme hjem til svenskerne, og få Leos fantastiske tegning med Max og mig som vindere, for det var vi og det er vi.

Siden har jeg måtte melde fra en række prøver, herunder en dommeropgave, ud fra den helt enkle betragtning, at jeg skal passe godt på mig selv. Heldigvis er der gode venner der kan hjælpe mig på vej, når min optimisme kommer en anelse i disharmoni md virkeligheden … det betyder vanvittigt meget.

 

I dag kom invitationen til finalen i Årets Hund i rally. Max og jeg har kvalificeret os for niende år i træk og for første gang i seniorklasse. Det var ikke en overraskelse, jeg har gået målrettet efter kvalifikationen, og jeg har stået for udarbejdelse af kvalifikationslisten, men derfor er det alligevel en skøn fornemmelse, at vi stadig kan være med på topplan.

Hvis alt går vel håber jeg at gå et par prøver 31. december 2023, så finalen i Årets Hund 6. januar 2024, og så må vi se hvad fremtiden bringer.

Helbredet går den rette vej, men ærligt talt – til ingens overraskelse – alt for langsomt. Men det er også en sund mental øvelse at erkende at livet kan skifte meget pludseligt, og skulle vænne sig til at få det bedst mulige ud af det.

 

Til aften fik jeg det første glas rødvin længe, Cascina Massara, Barolo Massara 2017, en ganske ung, tør, streng og alligevel lidt frugtig Barolo, med engelsk lakrids, tjære og vidunderlig fylde i munden. Nok drukket for ung, men et dejligt glas vin.

Jeg har, lidt i dække af Black Friday, købt omkring 30 flasker forskellig vin samt en Coravin, som muliggør at drikke vine glasvis uden at trække proppen op. Jeg går i træning med at smage vine, gøre noter mv., for at være klar til sommelieruddannelsen, der starter marts 2024. Jeg kan godt mærke, at det er topmotiverende.

I går gik jeg også i gang med et af de nyeste indkøb fra den lokale boghandel Tidens oprindelse, en fascinerende bog om verdens skabelse og den slags … Jeg tror jeg kan love, at jeg ikke skriver en anmeldelse, det er altså ret tungt stof, men nogle noter skal der nok komme.

Seniorklasse

 

Prøve 1

Max og jeg debuterede i seniorklasse i rally den 5. maj 2023 og har nu i alt været til 19 prøver i klassen.

Jeg har ikke et øjeblik været i tvivl om, at det var en god ide at skifte, men det er kommet lidt bag på mig, hvor meget jeg nyder at gå i klassen. 

Det er teknisk ikke en nem klasse. Der er momenter, som ikke kan forekomme i klassen, men sværhedsgrad og længde kan være endog meget tæt på championklasse. Jeg har mere end én gang designet championbaner på 18 skilte, som kunne ombygges til seniorbaner på 17 skilte ved at fjerne det sidste skilt … 

Jeg nyder i den grad at Max og jeg kan hygge os sammen i seniorklassen. Når Max og jeg har den alder vi har, er det ren bonus at kunne gå til prøver, nyde at vi begge er nogenlunde fitte, og kan gå nogle fornuftige baner. 

I går var jeg for en anden lørdag i træk ude i noget, som jeg for mange år siden ville have sagt var fuldstændigt ødelæggende for mit fokus, når jeg gik op med Max: gå til prøve og dømme samme dag. I sidste uge en dobbelt seniorklasse hos Hornsherred HTM Klub, inden jeg dømte, og i går en dobbelt seniorklasse hos Hundene på Bjerggaarden, inden jeg dømte. 

Jeg kan mærke at det passer mig eminent godt, og Max virker også som om man trives med det. 

Selvfølgelig vil jeg gerne gå nogle ordentlige prøver, og bevidstheden om at Max og jeg kan gå fantastisk er naturligvis en god ballast. Men ellers er mit fokus alene nydelsen. 

Max og jeg har trænet og konkurreret sammen i over 12 år i flere forskellige discipliner, men rally har overstrålet alle de andre. 

I går var jeg så heldig at Camilla (Hundenfoto.nu) sad på første parket, filmede begge prøver og tog nogle fotos, tusind tak for det! 

Prøve 1 havde en lidt haltende start som man kan se, jeg manglede den is i maven før indgangen, som jeg havde ved prøver 2 sidste lørdag, men da vi kom til øvelse 3 var kontakten der, og vi gik tæt på det bedste vi kan, selvom der manglende lidt fokus fra Max.

   

Prøve 2

Til prøve 2 havde vi en perfekt start og det gik strygende – indtil jeg var ved at falde og fik givet en forkert kommando. Der var lidt rod derefter, men jeg glædede mig over at det var tydeligt at vi hurtigt kom tilbage på sporet og afslutningen var rigtig flot. 

Som bonus fik ved med 98 point ved den første prøve vores femte bronzepind og dermed titlen RLSB, Max’ tolvte rallytitel (ekskl. Siriustitler). 

Max og jeg fortsætter i klassen så længe vi kan og jeg husker at nyde hver prøve, som var det den sidste,

En ganske magisk rallydag

I går var jeg inviteret til at dømme rally for Hornsherred HTM Klub i Vipperød. Det startede med en invitation til en almindelig prøve, men der skete alt muligt undervejs, så det endte med en dobbeltprøve hvor Liv dømte de to seniorklasser først, jeg de øvrige otte klasser derefter.

Det blev en fantastisk dag på alle parametre, en god kandidat til min bedste prøvedag ever.

Det allerbedste var de to prøver, Max og jeg startede dagen med.

Mit fokus var det, jeg nævnte forleden, om at gå lidt langsommere, være rolig, huske at klappe opmuntrende hvis nødvendigt. Vi gik en ret fed bane 1, der var en øvelse i starten, hvor der var noget snus (det blev senere afsløret, at der lå en godbid), men vi arbejdede videre og de sidste to tredjedele af banen (og også starten) var jeg særdeles tilfreds med. Det føltes rigtigt godt.

Vi var kun tre i klassen til begge prøver, så vi var hurtigt klar til næste prøve.

Jeg mistede Max lige inden vi skulle ind på banen, stoppede op, og fik hurtigt kontakt igen … og så gik vi ind og gennemførte en af de skønneste prøver, jeg overhovedet kan mindes. Max og jeg var ét og gik som vi kan, når vi er allerbedst. Han var med hele tiden, jeg havde styr på tempo og kommandoer, og tænkte rigtigt hele tiden.

Neel var dommeraspirant og oplevede dermed begge prøver på nærmeste hold, jeg citerer: ”I har det bedste samarbejde. Hvis man ikke vidste andet skulle man tro at hunden var preprogrammeret og “bare” gik banen. Ser så legende let og fedt ud. Tillykke. Og tak for en fed dag ❤️”

Det er så smukt skrevet, tusind tak for det Neel!

Som bonus vandt vi begge klasser og med 96 og 100 point fik vi også to bronzepinde. Jeg fik desuden dommerens favorit af Liv i anden prøve, pga. min omhu ved indgangen, med at sikre at jeg havde Max med. Det var den bedst tænkelige start på dagens rallyaktiviteter.

Derefter skulle jeg dømme i alt omkring 50 ekvipager i 8 klasser (dobbelt C, E, Ø og B). Max skulle være i bilen, men Britt og Pernille sørgede for at hjælpe med at lufte og holde øje med ham resten af dagen, tusind tak igen for det!

Der var masser af flot førerarbejde hele dagen. Jeg havde fået lov at medbringe lidt legetøj til dommerens favorit i de enkelte klasser, og det var både enkelt og lidt svært indimellem. Men det er alligevel, nemt, når man selv kan fastlægge kriterierne 😊 Så der var både for flotte øvelser, godt kommet igen (de fleste var oppe til begge prøver) og for flot planlagt belønning undervejs, hvor det var tydeligt, at det gav mening for hundene og havde god effekt.

Midt på dagen – lige før en præmieoverrækkelse i den anden ende af hallen, hvor der var HTM-/FS-konkurrencer – fik jeg lov at overtage scenen dér: Liv og jeg havde en meget hemmelig aftale om at Sydkystens Hundeskole Hundepris for 2023 skulle uddeles til Sonja og Tine ved denne lejlighed. Begrundelsen kan læses her, og der er ingen tvivl om at det var et meget populært valg og meget velfortjent, at de modtog prisen.

Vi havde aftalt, at jeg spiste frokost under de to banegennemgange i ekspertklasse, og Liv havde sørget for noget lige efter min smag: gravad laks fra SuRi og spegepølse fra en lokal slagter, fantastisk rugbrød og hjemmeavlede tomater, et kongemåltid!

Liv godt hjulpet af Milton var sekretærer, så det administrative bare kørte på skinner. Hun havde også sørget for en dommergave ud over det sædvanlige: et gavekort til Herslev Bryghus, så Kirsten jeg sammen kan få en hyggelig oplevelse.

En lang og dejlig dag. Velplanlagt og velgennemført, det var en udsøgt fornøjelse at være dommer. Sådan måtte min sidste rallydag gerne forløbe – et par fantastiske prøver med egen hund og en masser skønne oplevelser som dommer.

Da jeg vågnede i morges kunne jeg mærke glæden boble. Det var den skønneste dag at være en del af. Og Max, jeg er ved at eksplodere af stolthed over den seje stjerne. Den anden bane var vidunderlig og den glemmer jeg aldrig.

Tusind tak til Liv og alle andre, der gjorde denne dag til noget magisk 💕

Bestået!

Det flyvende skilt :-)

Fredag skulle Max og jeg debutere i seniorklasse i rally. Det var vores første prøve siden 7. januar og dermed også den første efter min operation.

Træningen hos Karina onsdag var som skræddersyet til os, mine noter: ”Skøn helhedstræning hos Karina med Max. Fuld bane med max 2 belønninger og ingen ommere. Det fedeste fokus fra Max. Hans fører var lidt rusten og jeg kom til at grine under feedback, for det var alt sammen noget jeg selv plejer at gøre og ikke gjorde i dag, lidt rusten 😁 Vi gentog banen uden skilte bagefter og alt fungerede som det skulle. Fx sige plads/højre i stedet for Max, time stå-kommando og holde fokus hele vejen. Vi er klar til fredag 🤩”

Kriterier til prøven fredag: ”Alt det udenoms det sædvanlige: ankomst, Max ud osv. Da der er 2-3 de to gange er det nemt at planlægge. P1: en banegennemgang for at have styr på skiltene, en banegennemgang hvor jeg siger kommandoer og tjekker skridt. Inden jeg derefter henter Max tørtræner jeg eventuelle snævre vendinger (dobbeltøvelserne). Derefter opvarmning som normalt. Styr på boble. Vend om hvis jeg mister kontakt inden start. Og ny opstart. Gå banen som vi plejer og vi kan. Ommere ok. NB fra træningen: kommandoer, ikke hans navn. Undtagelsen er tulipan. Husk de to øvelser efter kantbånd. Husk den genfundne favoritbold. Efter leg tilbage i bilen. Skrive noter. Eventuelle korrigeringer til runde to. Slap og gå ud og hyg. P2: Det samme, med eventuelle korrektioner.

Jeg glæder mig på en ganske særlig måde, efter 7 år i championklasse åbner sig et nyt, spændende kapitel i vores rallykarriere.”

Mine noter fra de to prøver:

”P1 Fedt fokus hele vejen. Virkelig godt af Max som bl.a. blev ramt af flyvende skilteholder. Jeg holdt fokus og det føltes godt. Vi bestod ikke. Jeg gik forkert i kegle, jeg fornemmede det men var så fokuseret på Max og så mistede vi stå gå fra og indkald. Meget tilfreds 🤩”

”P2 superfokus begge veje. Yderst tilfreds!!!!"

Der var nogle små detaljer med mine ben, jeg noterede mig, men vi er helt klar til at gå rally igen for alvor, uden at skulle tænke på benene. Jeg overholdt alle mine kriterier og kunne køre hjem med armene hævet over hovedet.

Jeg har derfor bedømt mig selv til at være Bestået 😉

Prøven blev afholdt af Neel (Hundene på Bjerggaarden) og var naturligvis perfekt tilrettelagt, med masser af plads, fine arealer til baner, opvarmning og luftning, flotte præmier og en super god stemning. Max var meget tilfreds med præmierne, dog fik Otto fat i bolden, da vi kom hjem, og siden har det været Ottos favoritlegetøj!

 

I weekenden har jeg været på Bornholm og dømme for DKK Kreds 8. Birgitte Lous har ydet en kæmpeindsats med at arrangere tre prøver fredag-søndag og været prøveleder mv. alle dage. Det er meget populært og i den grad værdsat af alle. Alt det praktiske i forbindelse med min rejse og ophold kørte snorlige, det er en ren fornøjelse at dømme under sådanne vilkår.

Jeg havde designet nogle ret fede baner, når jeg selv skal sige det, de kan ses her, og de blev vel modtaget.

Det var ikke en mindre fornøjelse at dømme nogle fantastiske ekvipager, der performede på et virkeligt højt niveau. Jeg gav 16 ud af 86 100 point, jeg nød at dømme og jeg nød at give feedback hver eneste af de 86 gange, det var så flot alt sammen.

Der var ikke så meget tid til det udenoms, men jeg havde for længst booket på Râzapâz lørdag aften, en skønt 5 rettes menu med tilhørende vine.

Søndag nåede jeg omkring Snogebæk efter at have dømt, og fik en hindbærflødebolle softice hos Kjærstrup, og en tur i Rønne Havn inden turen gik hjem.

En forlænget weekend i rallyens tegn og en ekstra god én af slagsen.

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel
Skal bugten være så fuld af liv, der hvor solen går ned
For intet liv gemmes væk
For at forsvinde helt alene med sin ensomhed.
(Gnags, 1989)

Sidst på eftermiddagen var Lille Bjørn og jeg i Solrød Centret til sidste runde Nose Work hos Merete i denne omgang.

Vi startede med lidt rallytræning, sideskift foran, snur ind mod fører, sideskift omkring kegle og fremsending til kegle. Lille Bjørn er dejligt på, og jeg tror seniorklasse med meget færre stationære øvelser end championklasse, vil passe os fint. Bare jeg er meget omhyggelig og rolig med mine håndtegn, kan han sagtens det hele. Målet er at debutere ved en uofficiel prøve senere i år, og så tager vi den derfra.

Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så måtte jeg flere gange under Nose Work træningen tage mig i at tænke, at Lille Bjørn er ved at blive gammel. Han er jo kun 12 år og 7 måneder, og det er vel ingen alder, men det er det jo desværre lidt.

Vi startede hos Merete med mindre færtbilleder, og det var simpelthen for svært. Han havde problemer både med at fange færten og med at lokalisere kilden, og vi sprang eller måtte springe flere kilder over.

Det gik noget bedre, da vi kom i gang med selvtræningen og normal størrelse færtkilder. Og så alligevel. Flere flotte passager, men også en del passager, hvor han søgte hjælp. Manglende vedholdenhed i forhold til træningen de forrige runder.

Jeg går ikke i panik, jeg er bare en lille smule bekymret …

Jeg kan godt mærke, at det er fint nok at træne for træningens skyld, men det er en del mere motiverende for mig, når jeg har et specifikt mål. Med Lille Bjørn er det dels en officiel NW-prøve, dels en debut i seniorklasse i rally.

Med Max er det vores næste optræden i FS2 – først på Samsø, siden til DM – den næste NW2-prøve, og så at fastholde den gode udvikling i samarbejdet, både i rally og i det hele taget.

Otto, ja det er lidt tidligt at tænke på prøver, men han skal jo debutere i sandkasseklassen på Samsø. Musikken er på plads, og jeg véd, hvad vi skal vise i ringen, og vi får en fest i de godt 2 minutter, vi er på banen.

Og så vil jeg da gerne have ham med til den traditionelle juleafslutning hos Anja & Johanna, og Anita gav mig den gode idé at meldte til færdighedsprøve 1. Jeg har for længst glemt, hvad det går ud på, men læste op på det i går, og nå ja, det er jo ”bare” alt de vi arbejder med på Foundation 😊

Så hvis alt går vel, skal igen til at prøve at gå til prøve med tre hunde på en dag.

You say Goodbye and I say Hello

Lille Bjørn i seniorklasse (video: Louise)

I dag gik turen til LAZI-hallen i Roskilde, hvor Hornsherred HTM Klub havde arrangeret HTM/FS-prøver.

Udstyr til dagens prøver

 

Jeg mødte topforberedt med Lille Bjørn, som skulle op for sidste gang til en prøve med mig, i HTM seniorklasse, og Max, som skulle debutere i Freestyle 2.

Begge dele gik rigtigt godt! Jeg synes i al ubeskedenhed at jeg kom med den helt rigtige attitude og var en god fører for begge hunde.

Lille Bjørns program gik ”ok” – det var mit svar til den første der spurgte. Jeg ændrede det derefter til ”fint”. Men sandheden er, at Lille Bjørn gik på niveau, og jeg hæftede mig ved nogle små detaljer, som ikke var så skarpe, som jeg havde regnet med. Og jeg lagde mærke til nogle træthedstegn.

Men hvis jeg fokuserer på det vigtige, som jeg kan og bør: Lille Bjørn gik supergodt, halen kørte, og selvom jeg kunne have ønsket mig lidt mere energi, så gav han alt, som han altid har gjort.

Jeg ved godt det har kørt i baghovedet et stykke tid, men det var først da jeg talte med Anja, et stykke tid efter prøven, at det gik op for mig for alvor, at det var Lille Bjørns sidste prøve med mig, og jeg begyndte at græde.

Jeg elsker Lille Bjørn helt vildt, og det var bare så mærkeligt bagefter at tænke på, at det var vores sidste prøve.

Jeg er stolt ud over alle grænser over det vi har opnået sammen, og jeg er glad for at jeg fik en flot afsked med konkurrencer med ham.

Lille Bjørns præmier

Dommernes kommentarer

Seniorklase, dommere Mia Rasmussen, Mette Andreassen og Helle Larssen

Samlet 24,03 point, bestået, 1. vinder af 2.

Udførelse
6,2 Gladeste Lille Bjørn. Kig op og nyd ”turen”. Lidt misforståelser og skæve positioner, mens ellers fint
6,8 Lidt flagren i nogen positioner. Savner lidt ageren fra din side.
7,5 Enkelte misforståelser i P3/P7, Lidt uparallelt i sidelæns. Måske lidt kortere skridt i P10, han ser ud som om han hænger lidt. MEN FLOT! Dejlig glad hund.

Sværhedsgrad
7,1 Fint for klassen
7,0 Meget fint
7,1 Rigtig fin variation i positioner. Mange dog kun i en retning

Musik og fortolkning
7,0 Dejlig stemning
6,4 Så søde I er
8,0 God musik og godt tempo til jer

Dyrevelfærd og sikkerhed
3,0
3,0
3,0

Max skulle debutere i FS2 efter lang tids tilløb. Vores opvarmning osv. var som planlagt, han var lidt trykket i starten af programmet, men jeg var virkelig på dupperne og støttede ham supergodt.

Max’ debut I FS2 (video: Louise)

Max' præmier

Dommernes kommentarer

Freestyele 2 , dommere Jette Porter, Camilla Kikkeborg og Helle Larssen

Samlet 22,23 point, bestået, 3. vinder af 6.

Udførelse
6,0 Lidt tøven, ellers fint. Fint fokus, godt førerarbejde.
6,4 En Max der generelt arbejdede rigtigt fint. Der var lidt tøven af og til men ellers ok for klasse 2
6,0 Lidt misforståelser til tider, hvor han bliver lidt passiv. Du støtter ham godt.

Sværhedsgrad
5,8
6,6 Savner lidt mere sværhedsgrad i form af at arbejde med ryg mod fører eller med afstand. Men ellers en del forskellige tricks.
6,3 God variation og flere søde tricks der passer godt til jer og programmet.

Musik og fortolkning
6,9 Fint
6,7
7,0 Fint til jer 😊

Dyrevelfærd og sikkerhed
3,0
3,0
3,0

Hvad så?

Jeg siger tak, fordi jeg fik det privilegium selv at vælge Lille Bjørns sidste prøve. Han er stadig frisk, og vi kunne helt sikkert gå flere fine prøver. Men jeg synes jeg vil være en dårlig fører, hvis jeg forlangte mere af ham. Han har været min tro følgesvend på trods af alt muligt mærkelig adfærd fra min side, og jeg synes han er fantastisk!!! Nu skal han nyde sit otium, kun med lidt rally juniorklasse og sikkert noget Nose Work.

Med Max siger jeg også tak. Jeg var 100 % sikker på at jeg ville pensionere ham fra FS efter i dag. Men ganske usædvanligt har jeg set videoen fra i dag flere gange, og det ser da ganske pænt ud. Jeg har derfor besluttet at vi fortsætter. Vi er tilmeldt et HTM/FS-hold hos Johanna, og der er sådan set ingen undskyldning for ikke at fortsætte lidt i FS2.

Jeg gik umiddelbart efter at have været oppe med Max, hjem til Frasse og Christian og Kirsten.

Frasse fik gået sin første rallybane med Max og farfar, og Frasse og jeg var 1½ time sammen på stranden. Vi fik en hyggelig grillmiddag.

Det har været en meget dejlig dag.

What happened?

Jeg har virkelig funderet over mysteriet med When I’m 64 på USB’en mærket Lille Bjørn og HTM. Mest nærliggende forklaring i går var Johannas forslag om en USB-trold, men i dag kom jeg på den rigtige forklaring. Til en træningsrunde 2. februar har jeg skulle bruge When I’m 64 til Max og har kopieret den over på Lille Bjørns USB. Det var egentlig ikke meningen, at Lille Bjørn skulle have været med i går, men den 3. februar meldte jeg ham til, og så glemte jeg alt om musikken.

Ovenfor kan man se mit udtryk, da det går op for mig, at det er den forkerte musik – bemærk at Lille Bjørn naturligvis er fuldt fokuseret! Og nedenfor det legetøj, som vi fik for at vinde seniorklassen – Johanna mener, at jeg ovenfor har præcis samme udtryk som præmien ;-)

Jeg har lært, at jeg ALTID skal tjekke musikken, og ikke tage noget for givet. Og huske backup.

Mere konstruktivt har jeg set videoer og læst dommerkommentarerne igen.

Det er længe siden jeg har følt den glæde og tilfredsstillelse efter en HTM-prøve, som jeg følte i går og stadig føler. Objektivt er resultaterne næsten identiske med resultaterne fra Garbogaard 8. december Max’ bedste FS ever, og Lille Bjørns debut i Seniorklasse, som jeg umiddelbart var glad for, men alligevel ikke Dagen derpå – planer!. Min bedste og eneste forklaring, er at jeg dengang var stresset, og i dag er jeg helt anderledes.

Jeg er ualmindeligt glad for Max’ program! Det er første gang vi har gået så langt et FS-program, han var på hele tiden, og vi fik pæne tilbagemeldinger. Jeg har fået godt input til træningen: der skal være lidt mere variation i trickene, og specielt overgangene halter lidt. Træningsmæssigt er der 5 dele à cirka 30 sekunder, men overgangene mellem dem er ikke så veltrænet, i nogle tilfælde ikke-eksisterende i træningssammenhæng, og det kan godt ses.

Lille Bjørns nummer er jeg også meget tilfreds med! Jeg svigtede ham kan jeg godt se, da det med musikken kiksede, men han holdt sit fokus, var klar da vi gik i gang igen og var med på lidt justeringer undervejs i programmet. Jeg er meget tilfreds med at vi kunne bestå med pæne karakterer. Det var også supergod træning helt uforberedt at skulle gå til et helt andet nummer, men dog et nummer jeg kender ret godt 

Som skrevet bliver prøven 6. april Lille Bjørns farvel til HTM. Med Max bliver det starten på FS2, noget jeg ikke havde troet ville ske. Jo, vi har trænet for at øge sværhedsgraden, men jeg synes, der har været for mange ting, der ikke fungerede så godt til prøver. I går lykkedes det stort set alt sammen, og det, der ikke lykkedes, var helt og holdet pga. mig. Med noget mere træning kan vi sagtens lave et godt FS2-program, og det har vi tænkt os at gøre.

Det var et rigtigt godt udbytte af prøven i går, at lysten til at fortsætte i FS blev forstærket ganske betydeligt!