tirsdag den 9. oktober 2018
Træk vejret!
I dag startede en ny runde af Amandas rallykonkurrencetræningshold. Det kan siges kort: Det var to fantastiske timer!!!
Banen i dag var Amandas championbane fra i lørdags i Høng, og jeg skulle starte som nr. 1. Jeg gik banen to gange, jeg kunne stadig huske den. Og derefter gik jeg ud og varmede Max op, og stod klar 18:22, som jeg havde fået at vide var starttidspunktet. Da de andre stadig gik banen besluttede jeg at gå udenfor med Max, legede lidt med ham, og trænede lidt. Da vi blev kaldt ind gik vi direkte ind og gik i gang.
Jeg har glemt at nævne, at jeg havde bedt om fokus på forstyrrelser. Og et af elementerne Amanda havde fundet på at tre af skiltene var skiftet ud, da jeg skulle gå banen.
Jeg huskede alt det, jeg ville have fokus på. Dybe indåndinger før start, fokus på Max, huske kommandoer (ikke sige Max). Huske et par pauser undervejs. Det føltes rigtigt godt, Max var med, han kom tilbage fra snus og andet, når jeg gav kommandoerne. Der var nogle forstyrrelser, men jeg aner ikke hvilke, fordi jeg kun havde fokus på Max. Det kørte bare. Den nye legekammerat var også et hit som belønning 😊
I den individuelle tid valgte jeg samme bane, der blev skiftet nogle skilte ud, og de andre deltagere blev styret af Amanda bedt om at agere forstyrrelser. Så pludselig var der mennesker og stole på banen. Max blev da fristet nogle gange, men jeg bevarede roen og han kom tilbage og vi fortsatte. Der var en stå, som pludselig ikke virkede, og der blev jeg en anelse irriteret, og bom kontant afregning. Ro på og det kørte igen.
Det var igen en fantastisk oplevelse at gå med Max, han arbejdede så fokuseret og ingen kan fortænke ham i at blive lidt distraheret af forstyrrelserne. Men han endte hos mig, og fortsatte totalt skarpt hver gang.
Så konklusionen var enkel: Træk vejret!
Det er så simpelt: Hvis jeg bevarer roen, trækker vejret dybt indimellem, holder fokus på Max, så er der intet der kan slå os ud.
Jeg skal bare huske at det fungerer ligeså godt til prøver som til træning 😉 Fokus er nu rettet mod Samsø går i Hundene. To vigtige T-shirts kom i dag. Træningen er ved at falde på plads. På torsdag i Jersie, på fredag i Herringløse, søndag i Stestrup (Rallydysten), tirsdag i Solrød, onsdag i Lyngby og fredag morgen går turen til Samsø. En afslapningsdag, en HTM-dag og en rallydag.
Jeg har de seneste dag haft flere visualiseringer af begge HTM-numrene, og de kører fint! Jeg glæder mig så meget til at optræde med to nye HTM-numre.
søndag den 7. oktober 2018
What Did You Learn in School Today?
Nu må du altså tage dig sammen Paul!!!!
Min championklasse med Max i Ølstykke i dag blev ikke bedre end i går i Høng, men det væsentlige var at der nu var fuldt fokus på hvad jeg gjorde før, under og efter, det hele blev filmet (tak Mette), jeg fik feedback af Conni (som dømte) og ikke mindst af Stine (som coachede og rådgav til den store guldmedalje, tusind tak!).
Selvom der ikke er meget at prale med så ligger filmen tilgængelig her:
Video: Mette Thomsen
Amanda har sendt nogle supergode kommentarer og jeg kan kun nikke og give hende ret i det hele. Jeg er glad og stolt over at have Amanda som skarp træner, tusind tak!!!
Jeg har fået lov at citere, så her er nogle af guldkornene.
”Jeg ser en fører der ikke stoler på sin hund. Du bliver febrilsk, så du i stedet for at støtte ham, så læner du dig ned over ham og siger hele tiden max, max, max, max i stedet for hans signaler som plads, bakke, højre, move on. Da du kommer til bakke på højre side, og skal lave den om begynder du så småt at afgive korrekte kommandoer og slappe lidt af, i stedet for max max max max... du skal lige huske at trække vejret! Jeg tror det ville hjælpe gevaldigt hvis du lige havde stillet dig to meter før ringen og taget en dyb indånding. 😊”
”Jeg synes at din opvarmning var god, og jeg forstår ikke hvorfor du lige pludselig tvivlede på ham. Jeg så godt han kiggede væk, men det har han også gjort før, hvor du ikke har haft samme tvivl til ham og han er blevet. Hvorfor så denne tvivl nu?”
”Du skal have oparbejdet en underbevidsthed der er stærk nok til at sige fra. Så hvis der kommer tanker eller sætninger, man måske ikke ønsker at høre i den givne situation. Skal man have en underbevidsthed der automatisk svare “selvfølgelig bliver han, han har ingen grund til at smutte”. Du skal lære at sortere i hvad din underbevidsthed hører, kan du bruge det til noget konstruktivt eller ej. Kan du ikke, skal du have et svar klar til din egen underbevidsthed, det er ikke noget du nødvendigvis siger højt, men du skal tænke det. Du kan også sige det højt, for så tror du selv mere på det. Giver det mening?”
Og mit svar det sidste ”Lanny Bassham 😀 Man kan kun tænke på en ting ad gangen og man vælger selv hvad det er!”
Supergode, skarpe og præcise iagttagelser
Jeg mødte Susanne Bach ved LP-ringen, og vi kom til at tale om det med i pressede situationer at falde tilbage på tidligere, ikke hensigtsmæssig adfærd. Og der er jo præcis hvad jeg gjorde/gør. Det er i de pressede situationer jeg skal holde hovedet koldt og gøre som jeg gør til træning.
Godt at der stadig er noget at arbejde på …
Vi fik i øvrigt 84 point og blev nr. 12 i et superstærk felt med 16 deltagere. Det resultat, der glædede mig allermest i klassen var at Poul og Rosa fik 97 point, blev 2. vinder og fik deres første supercertifikat. Stort tillykke denne stjerneekvipage.
For første gang i flere år så en fuld LP3-prøve, Mette og Boogie gik et program med nogle superflotte øvelser, og også nogle, der ikke fungerede helt på dagen. Det skal nok komme.
Mathilde var trippelfører i juniorklasse og hendes tre prøver blev flettet sammen med de 11 begyndere, så hun skulle gå med Boogie som nr. 2, Max som nr. 9 og Lille Bjørn som nr. 14.
Banen var meget tilforladelig, men der var altså noget med underlaget, bl.a. havde en højløbsk tæve gået sidst i øvede klasse, så der kom noget mere snus end normalt. Boogie vandt med 90 point, Max blev nr. 2 med 88 point og Lille Bjørn blev IB’et fordi Mathilde havde glemt at man ikke må lave en øvelse om, når den efterfølgende er påbegyndt. Indtil da havde de gået superbt, og det gjorde de også resten af banen, så selvom pointene udeblev synes jeg det var den bedste juniorbane på dagen. Der er bestemt langtfra altid direkte sammenhæng mellem point og kvaliteten af samarbejdet.
Stort tillykke til Mathilde for under disse svære vilkår at præstere så godt igen!
Jeg tog hjem efter godt 7 timer på arealet, en masse hundeoplevelser og gode samtaler rigere. Og ikke mindst glæden ved at være en del af et skønt hundefællesskab, som i dag gav mig så meget, ikke mindst kærlig kritik og feedback.
lørdag den 6. oktober 2018
Fed bane, træls fører
Flotte præmier til alle!
I dag gik turen til Høng og rallyprøver i Collie Klubben. Tak til Collie Klubben ved Conni for et flot arrangement!
Championklasse lå først, jeg kom helt som planlagt og gik med Max på området inden han kom i bilen.
Amanda havde designet en af de fedeste baner jeg har oplevet, her er banetegningen.
En ganske regulær bane, ikke specielt svær vil mange nok sige, men med nogle skønne finurligheder:
- Efter slalom med rundtur kan man komme til at gå til skilt 7 i stedet for 3
- Efter højrespiral kan man komme til at gå til skilt 9 i stedet for 7
- Efter skilt 9 kan man komme til at glemme skilt 10 og gå direkte til skilt 11
Amanda havde opbygget banen helt efter DKKs regler, naturligvis vil de fleste sige, men det blev bemærket, at der var korrekt afstand mellem skiltene (3-5 meter som reglerne siger), hvilket ikke altid er tilfældet.
Jeg lærte den udenad og hentede, måske lidt for tidligt (?) Max, vi var nr. 5 ud af 8, og jeg synes det virkede som en nogenlunde hurtig bane. Måske varmede jeg lidt for meget op, måske, måske. Jeg synes det kørte som det skulle, og så alligevel ikke. Fordi Max var ikke helt, som han skulle være, da vi var lige ved at gå ind, og jeg var heller ikke. Han smuttede, jeg hentede ham og vi gik i gang.
Jeg var altså ikke tilfreds med mig selv. Jeg havde mentalt ikke haft den rette følelse, var vågnet et par gange i løbet af natten og tænkt på prøven, det er ikke sådan jeg plejer at have det op til en prøve. Måske har de gode træninger fået presset mine egne forventninger op, stik imod det jeg har trænet mentalt –jeg kom også til at tænke forbudte tanker om resultater ☹ Max ville ikke lege, da vi kom ud, kun have godbidder.
Efter Amandas fine feedback fik jeg feedback fra Sorø Hundevenners ekspertpanel, og Lone Rahbek var meget præcis med at jeg var blevet febrilsk mod afslutningen af banen, det var derfor skift side foran blev noget rod og Max rejste sig fra dæk gå fra (øvelse 16 og 17).
Jeg gik væk fra ringen og fik endelig leget med Max.
Forklaringer: Dårlig mental forberedelse fra førerens side, og måske lidt skydning tæt på, jeg bemærkede det ikke, men det var der andre der gjorde.
Max gjorde det fantastisk under omstændighederne. Ud over de to ovennævnte 3’ere mistede vi 3 på sit-stå-gå rundt på højre side, fordi føreren stillede sig for tæt ved skiltet og Max derfor måtte bakke, da jeg skulle rundt om ham. Derudover 5x1. 86 point og 5. vinder, hvad kunne det ikke være blevet til med en skarp fører? 😊
Jeg forsøger at være en bedre fører i morgen!
Etiketter:
Amanda Jakobsson,
Dansk Collie Klub,
Høng,
Max,
Rallyprøver 6. oktober 2018
fredag den 5. oktober 2018
Minder, alder, 6+, tricks og rally
For præcis to år siden var jeg på mit første Nose Work hold, det var med Megan, som var godt 13 år på det tidspunkt. Jeg bliver sgu i så godt humør og smiler, når jeg læser de gamle indlæg om Megan. Jeg savner hende, men på en god måde. Hun bestod sin sidste rallyprøve da hun var 13 ¾ år, og det minder mig om, at alderen intet har med dåbsattesten at gøre.
Lille Bjørn skal debutere i HTM3 i en alder af 11½ år, og selvom det er tydeligt at hørelsen ikke er ret god, og han ikke kan arbejde i så lange stræk længere, så glæder jeg mig rigtigt meget til at debutere. Og derefter må jeg så tage stilling til fortsættelsen. Jeg har studeret de kommende HTM-prøver på Hundeweb, og jeg kan ikke rigtigt finde ud, om og hvad jeg skal tilmelde. Heldigvis kan jeg vente til efter Samsø, men jeg melder nok til Hornsherreds HTM Klubs prøve 10. november, og så ???
I eftermiddags var der den fjerde runde på Johannas tricks hold. Vi var kun 3 ud af 6, så det var ren luksus. Louise og jeg fik talt lidt om vores 6+ program til Samsø, uha, ja det var vi aftalt. Vi kan være ganske ærlige og sige at det ikke er det gamle 6+-program, vi skal gå, og bortset fra musikken har vi kun på papiret styr på vores program. Vi har en træningssession to dage inden vi skal til Samsø, og så mener vi at vi er rutinerede nok til at lave et godt program 😊
Jeg arbejdede dels med tricks, dels (og mest) med rally.
Jeg havde ikke fået arbejder overhovedet med sidste uges challenge (hund frigøre sig fra line mellem benene), men kastede mig over dagens to nye tricks. Det ene var hund bakke rundt om fører, det andet hund rulle.
Det med at hunden skal bakke rundt om fører har jeg arbejdet lidt med ved forskellige lejligheder, uden at det rigtigt blev til noget. Vi kløede på, og pludselig skete der et eller andet … Da vi skulle vise det for Johanna startede vi hjørnet, men blev hurtigt dirigeret væg fra hjørnet, og Max bakkede rundt om mig! Jeg var oprigtigt forbløffet, hold da op hvor gik det hurtigt. Jeg fik lige en konstruktiv formaning om ikke at arbejde for meget med den øvelse, den har en tendens til at poppe op på uønskede tidspunkter.
Hund rulle rundt, vi kom godt i gang. Og da vi havde lidt ekstra tid testede vi lige hands-up fra sidst. Max gjorde det rigtigt med håndtegn, da det ikke var det tilbød han move-on. Johanna fik os ind i hjørnet, så han ikke kunne lave move-on og så lavede han den fineste hands-up! Sejt!!!
Ellers stod den på diverse rallyøvelser, både i egen tid og tiden med Johanna. Der var noget stationær højrehandling som var lidt kikset (noteret til træning), og ellers en masse superflot arbejde fra Max. Og jeg kunne endnu engang konstatere, at hvis jeg siger, hvad han skal, så gør han det. Hvis jeg sjusker – fx kom og håndtegn i stedet for kom og højre – så bliver han usikker.
Vi tester formen i morgen og på søndag 😊
Etiketter:
6+,
HTM3,
Johanna Allanach,
Louise Vig,
Max,
Megan,
Nose Work debut,
Rallytræning,
Tricks med Max
torsdag den 4. oktober 2018
Minder og planer
Dagens allerbedste minde, og et af de bedste fra min hundekarriere, var ovenstående. Præcis for 4 år siden vandt Max rally ekspertklasse med 96 point, fik sit sidste certifikat og blev DKRLCH.
Det er dejligt at dvæle ved de gode minder, og så kigge fremad – for der skal fremtidens gode minder skabes. Lørdagens rallyprøve i Høng er ren træning med Max.
Søndag var det meningen jeg skulle have været oppe i Ølstykke, men desværre er min mail blevet overset, så umiddelbart, har jeg ikke fået lov.
Men Mathilde skal op med begge hundene i juniorklasse, målet er at hun skal til DM med begge hundene igen.
Mentalt er tankerne ved weekenden 19.-21. oktober, en forlænget weekend på Samsø med en ren afslapningsdag, en HTM-dag og en rallydag.
Jeg har netop bestilt ”noget” til HTM-dagen, noget, som skal bruges til Max’ nummer og noget til Lille Bjørns. Det er helt sikkert, at det er Max’ sidste HTM-prøve indtil videre, det er samarbejde og fokus, vi skal arbejde med og det bliver i rally. Det er Lille Bjørns første HTM3-prøve og forhåbentlig ikke den sidste.
Søndagen står i rallyens tegn med fokus på Max. Lille Bjørn er tilmeldt begge prøver, men det bliver på dagen, jeg afgør om han skal op til 0, 1 eller 2 prøver. Uanset hvad, så bliver det afslutningen på hans danske rallykarriere, som startede den 27. april 2008, og hvor vi har været oppe til 101 officielle prøver … og DM og Årets Hund mv.
Jeg mangler i den grad at træne, hvilket ikke i sig selv behøver at være et problem i forhold til hundenes motivation. Men alligevel. Jeg har fået aftalt lidt træning med Christina og der er Amandas hold, som starter i næste uge.
HTM’en? Jeg må se at komme til Jersie og få trænet lidt.
Der skal nok komme nogle gode minder ud af denne måned også 😊
Etiketter:
DKLPCH,
HTM3,
Lille Bjørn,
Max,
Rally championklasse
tirsdag den 2. oktober 2018
Nordisk rally, Nose Work og Rallyinstruktøruddannelse
Morgenturen var lidt senere end normalt, fordi jeg havde fri. Det betød, at vi mødte en golden (med fører), som vi kender og hundene fik leget på morgenturen.
Jeg havde taget fri, fordi vi havde aftalt det andet møde i det nordiske rallyudvalg (det første blev afholdt 13. juli). Det er et fantastisk udvalg at sidde i. Vi brænder alle for drømmen om at etablere en fælles nordiske klasse i rally og dermed skabe grundlag for at afholde de første nordiske mesterskaber i rally måske allerede næste efterår i 2019. Det ville være fantastisk.
Vi – udvalget – består af Beatrice Palm (Sverige), Iiris Harju (Finland), Solveig Therese Zetterstrøm (Norge) og undertegnede. På det første møde arbejdede vi med en oversigt over alle de nordiske skilte, og besluttede hvilke vi synes, skulle med i en nordisk klasse. Siden er der arbejdet med konkret udformning af skilte, øvelsesbeskrivelser, regler og videoer af enkelte øvelser.
I dag gik vi materialet igennem, fik drøftet en masse detaljer og en masse principper. Vi har fordelt det videre arbejde, forventer næste arbejdsmøde i forbindelse med at vi mødes i Helsinki 17.-18. november til det første møde i FCI’s rallyudvalg, og planlægger en arbejdsweekend til marts i Oslo, hvor inviterede ekvipager skal gå baner med de nye skilte, og udvalget skal tale om bedømmelser.
Det er fedt at være en del af dette initiativ, som forhåbentlig skaber et ekstra incitament for rallyudøvere på topniveau til fortsætte i sporten.
Jeg havde det rigtigt godt, da mødet var omme, for det føles rigtigt godt, når en gruppe sammen rykker helt vildt.
I kampens hede havde jeg overset en besked fra Lonni, om at der stod Mazarinkage til os i køleskabet. Den tog jeg så med hjem, Kirsten og jeg fik et stykke hver, og resten blev brugt ved afslutningen af Mettes Nose Work-hold i Solrød Centret.
Jeg havde Max med, og vi fik en spændende og lærerig time. Temaet var tærskelsøg. Vi havde nogle gode starter, men også nogle, hvor Max helt klar ikke brugte næsen til Nose Work til at begynde med, og så pludselig kom han i gang, og lavede den ene flotte markering efter den anden. Jeg er blevet meget bedre til at konstatere, når han slår fra eller springer noget over, til at guide ham rundt og tilbage, og heldigvis markerer han jo som en drøm, så jeg næsten aldrig er i tvivl om, hvor kilderne er. Tusind tak til Mette for masser af gode søg og meget konstruktiv feedback.
Til aften har Amanda og jeg opslået 5. runde af Sydkystens Hundeskoles Rallyinstruktøruddannelse. Den har været længe under opsejling, men nu (eller retter i første halvdel af 2019) skal det være. Jeg elsker at undervise på den uddannelse, og glæder mig til endnu et spændende forløb sammen med Amanda!
mandag den 1. oktober 2018
Rallytræning med forstyrrelser
Christina og jeg havde aftalt at træne en time sammen i Herringløse Agilitycenter til aften. Hun havde Cecilia og Casper med, og specielt Casper var en god forstyrrelse, bl.a. da Max på et tidspunkt – heldigvis uden succes 😊 – gik efter hans pære!
Jeg havde taget min championbane fra i går med, dog var Løb til sidst erstattet af fremsending til kegle, indkald og bakke væk fra fører, som er gode for Max og mig at have sidst på en bane, fordi de afslører, om jeg har gjort det ordentligt.
Jeg startede og vi gik rigtigt godt. Der var vist 4 ommere, men Max var supergodt på, og jeg fik håndteret hans små udfald fint. Fremsendingen til kegle var lidt for svær, han valgte to gange tunnelen, som lå tæt ved, men faktisk var sværere at komme til, inden jeg gik tættere på keglen. Dobbeltspring ro, bakke væk og alt det andet var fint.
Jeg gik senere banen igen, først med start på venstre side, og derefter med start på højre side.
Det gav anledning til nogle interessante iagttagelser af HVOR følsom Max er. Specielt dobbeltspring ro, hvor han kunne ville tage det ene spring. Det viste sig, at det bord vi havde stillet et stykke bag springet (uden for banen), så Casper kunne stå ved det, gjorde hele forskellen. Da det kom væk, ville han springe igen … Og fremsendingen i anden omgang. Christina sad et stykke fra keglen sammen med Tempo og Casper, og Max valgte den lange vej til tunnelen. Jeg gik tæt på keglen, og intet problem. Jeg regner hallen i Herringløse for et svært sted for Max, for underlaget dér er han ekstra meget optaget af, men det var bestemt ikke så galt i dag.
I bund og grund kan jeg konstatere, at det går den rigtige vej med træningen, og det er da rigtigt rart 😊
En fantastisk morgen på stranden
I dag åbnede tilmeldingen for nogle af de traditionsrige rallyprøver næste år. Jeg meldte straks Max til, for så er jeg sikker på at huske det. Bornholm den 23.-24. marts og Islandsk Fårehundeklubs dobbeltprøve 1. juni.
Etiketter:
Christina Ulrich Pedersen,
Herringløse Agilitycenter,
Max,
Rallytræning,
Tempo
Abonner på:
Opslag (Atom)











