Heaven, I'm in heaven

“Heaven, I'm in heaven
And my heart beats so that I can hardly speak
And I seem to find the happiness I seek
When we're out together dancing cheek to cheek”

Irving Berlin skrev musik og tekst til “Cheek to Cheek” til Top Hat (Mark Sandrich, 1935), hvor den synges af Fred Astaire og Ginger Rogers og han danser til.

Det er længe siden, jeg har set filmen (og hørt sangen), men Louise har valgt den til et Freestyle nummer, så jeg kom til at høre den et par gange til eftermiddagens træning med hende, Conni og Anita, og nød lige at gense Ginger & Freds optræden, da jeg kom hjem.

Jeg havde taget Megan og Max med.

Med Max trænede jeg primært positioner og overgange, lidt rally (spring og tunneler) og lidt tricks. Jeg gik undervejs tre fulde numre:

1. Walking the Dog med musik uden hund, ret flot. Det kan virke lidt komisk at skrive at jeg gjorde det godt uden hund, men jeg ved fra mit Freestyle nummer, at der kan være ganske kringlet også uden hund.
2. Walking the Dog med musik og med hund og jeg huskede at belønne mere end i tirsdags undervejs. Jeg huskede mit hovedfokusområde, at få Max i position inden jeg fortsatte, og det lykkedes 90+ %. Jeg glemte det før bakningen i plads. Og så blev de to skift fra P9 til P1 noget rod. Det blev lige vendt i ekspertpanelet. I stedet for at skifte højre om (move-on + plads), skal jeg skifte venstre om (rundt og plads). Det går hurtigere og ser meget elegantere ud. Perfekt!
3. When I’m 64 med musik uden hund. Det gik meget bedre end i tirsdags, men jeg har også gået det en håndfuld gange siden da. Jeg må erkende, at jeg kan mærke at jeg ikke er helt tilfreds med den sidste tredjedel af nummeret, jeg skrev med Anita om det da jeg kom hjem, og hendes forslag om at erstatte den sidste del med nogle tricks, som jeg helt har fortrængt i forhold til FS-programmet, var lige i øjet. Jeg har revideret manuskriptet og gået programmet 5 gange ved skrivebordet, og det virker meget lovende. Jeg kan mærke at mavefornemmelsen er en helt anden, og det er nogle tricks som Max er tryg ved, så sådan bliver det.

Jeg bliver mere og fascineret af både HTM og FS. Det er bare spændende at arbejde med programmerne, at omskrive dele, som man vil lave om, at finpudse detaljer af enhver art og gradvis at udbygge programmerne med øget sværhedsgrad.

Jeg huskede også, at jeg havde Megan med, og vi trænede små 20 minutter nogle rallysekvenser (mest sit, spring og tunnel samt sideskift) og lidt tricks. Vores HTM-program som aldrig blev til noget (If You Knew Susy) kom der lige en sekvens fra, som jeg næssten havde fortrængt, men Megan kunne huske det hele.

Jeg kan næsten få kuldegysninger ved tanken, men sandheden er, at Megan aldrig har gået bedre, end hun gør nu. Hold da op, hvor er det en fornøjelse at træne med hende, og hendes vilde glæde, når hun skal med til træning, er ikke til at stå for.

Der er kun en måned til de kommende 3 HTM/FS-prøver, og jeg synes, vi har godt styr på programmerne. Jeg véd præcis, hvad jeg skal arbejde med i HTM-programmet og FS-programmet begynder at ligne noget, som jeg kan begynde at træne sekvenser af med Max og med musik.

På overskudssiden fik vi også talt om, hvor vi skal spise den 1. april i Århus, hvor vi skal overnatte dagen før prøverne 2. april i Hangar 17. Århus har tre Michelin-restauranter og en masse andre spændende spisesteder; det vil være en skøn måde at varme mentalt op til prøverne 2. april, at få et fantastisk måltid sammen med nogle hundenørder.

Non più andrai eller Luksusproblemer igen

Megan vandt dressur 2 25. juni 2006

Jeg er meget heldig. Jeg bor i et fredeligt land, jeg har trygge økonomiske rammer, har en dejlig og forstående kone, vi har det begge godt, min søn og svigerdatter er naturligvis begge fantastiske, og endnu skønnere er vores barnebarn Frasse, barnebarn nr. 2 er på vej, jeg har tre hunde ved godt helbred, og jeg har den tid, der er nødvendig, til at træne dem og konkurrere med dem.

Det kan siges kort: Jeg er privilegeret. Jeg værdsætter det også meget.

Det sætter mine “problemer” i relief, så det er tydeligt at det ER luksusproblemer, og det er dejligt at kunne sætte tingene i perspektiv.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg forleden hørte, at der 15. oktober både er dobbelt rallyprøve og HTM-prøver på Samsø. Jeg har dømt rallyprøver på Samsø de sidste to år, og har ønsket at kunne komme derover til prøve, og så er det bare ekstra bonus at det kan kombineres med HTM. Det er også helt i tråd med det, jeg skrev forleden, om at støtte specialklubber mv.

I et svagt øjeblik kom jeg til at tænke på, om jeg kunne ”bruge” prøverne til noget. Jeg aner det ikke. Og det er lige meget. Jeg tilmelder mig, for det er sejt at holde sådan et arrangement på Samsø, og det vil jeg altså være med til at støtte.

Egentlig ville jeg skrive om et andet luksusproblem: Hvordan kommer jeg videre i HTM? Walking the Dog er et scoop som musik til mit HTM-program, jeg har gået det 5 gange til konkurrencer, og jeg er lige vild med musikken. Indenfor de kommende 4 måneder er jeg tilmeldt (eller bliver det) 6 HTM-prøver, og jeg håber vi kan opnå HTM2-titlen og dermed være kvalificerede til at gå op i HTM3.

HTM3 kræver meget mere end HTM2. Jeg spurgte forleden Sonja, hvad de tre vigtigste ting var, hvis hun skulle pege på dem, og svaret var: ”Retninger, retninger, retninger :-)"

Jeg skal virkelig arbejde med at kunne vise flere positioner i flere retninger. Og præcision og sikkerhed og lækre sideskift og …

Der er meget at træne på.

Så er der musikken.

Jeg har til HTM2 valgt en længere udgave af Walking the Dog i forhold til HTM1 (2:37 i stedet for 1:39) og jeg overvejer at bruge den fulde udgave (3:10) til HTM3.

Men det kan også være fristende at vælge et andet nummer og måske derved få ny energi i træningen, og bare inspiration, ved at arbejde med noget andet musik. Jeg kunne godt tænke mig noget musik med passende tempo – dvs. ikke for hurtigt – skift i tempo, noget jeg kan holde ud at høre mindst det næste år og sikkert andet, som jeg ikke lige kan komme i tanker om.

Jeg har ikke valgt et nyt nummer endnu, men ideer er velkomne!!!

Jeg har selv tænkt på Non più andrai fra Figaros bryllup, min yndlingsopera, det er måske en anelse hurtigt?

Jeg har ingen fordomme, heller ikke i den henseende. Mine krav er, at musikken skal være i tempo/tempi som passer til Max og mig, varighed 3-4 minutter, genre: klassisk, jazz, rock, you name it, bare det er noget jeg kan holde ud at lytte til mange, mange gange.

Det er helt sikkert, at når jeg selv lytter til musik, så tænker jeg samtidig på HTM-potentialet :-)

Rallyprøver i massevis

Foto: Grafiko.dk

Jeg var inde og tjekke noget på Hundeweb, og rutinemæssigt kiggede jeg under rallyprøver. Der er  opslået 66 rallyprøver i år – så har man lyst til at gå til rallyprøve, er der ingen grund til at klage over manglende udbud.

Jeg har selv tilmeldt mig mange DKK/DKK Kreds-prøver, fordi jeg jo gerne vil kvalificere mig både til Årets Hund (DKK) og DM (DKK Kredse), så de fylder en del i kalenderen.

Men jeg synes også det er sjovt ”bare” at gå til prøver, så der sniger sig da også andre prøver ind. Min kalender afslører at jeg har tilmeldt 19. april hos Ophian, det er et sidste forsøg på at Megan og jeg kan overhale Osseau og Amanda i rally champion cup :-) Amanda deltager også, for hun vil da gerne vinde vores indbyrdes konkurrence!

Så har jeg tilmeldt Islandsk Fårehundeklubs dobbelte rallyprøve den 4. juni fordi Annie arrangerer dem, og hendes arrangementer vil jeg gerne støtte.

Endelig er der en rallyprøve jeg vil gøre lidt ekstra reklame for: Spaniel Klubbens rallyprøver 14. maj 2016 i Lellinge (Køge). Jeg har for år tilbage arrangeret en håndfuld rallyprøver for Spaniel Klubben, og for et par år siden dømte jeg også en prøve for dem.

I år har vi igen lavet en aftale, og fordi jeg har et blødt hjerte for spaniels har jeg også tilbudt et intensivt kursus over 3 aftener for begyndere, så de forhåbentlig kan være klar til at gå op 14. maj.

Jeg håber selvfølgelig at holdet bliver fyldt, og jeg håber især at rallyprøven bliver en succes, så hermed en opfordring til at melde til (via Hundeweb).

 Foto: Grafiko.dk

Foto: Grafiko.dk

Som bonus efter weekendens prøver i Sorø viste det sig at Camilla (Grafiko.dk) har taget en masse fotos, heriblandt 3 af Lille Bjørn i en fin bakning, og dem har jeg naturligvis købt.

Enetime

Søndag morgen

En enetime hos den rette instruktør, på rette tid, synes jeg er utroligt givende. Og timingen i dag var ret perfekt. Anita og jeg havde sammen booket en time hos Sonja – som både er dommer, dygtig instruktør og udøver - så vi kunne få feedback på vores respektive programmer. For mit vedkommende er det Max’ HTM2-program og hans FS1-program, der skulle fokus på.

Jeg blev lidt revet med af HTM-nummeret, jeg har ikke gået det siden vi var til prøve 6. februar, så jeg var lidt nærig med belønningerne :-( Jeg noterede mig især følgende:

• Max har for lang afstand til mig i nogle af oppositionerne (specielt højre)
• I flere overgange går jeg for hurtigt videre til næste position, så Max ikke når at komme i plads – et kort ophold giver ro og hunden en chance (flashback: Anja har sagt præcis det samme). Specielt sidelæns plads og bakning i plads kom dårligt i gang, fordi jeg fik afsluttet det foregående moment for langsomt
• Jeg kan med fordel arbejde med overgangene. De er ok som de er i HTM2, men i HTM3 må der godt være lidt mere show over dem, end der er i rallysideskifter. Specielt skiftet fra P9 til venstre side blev noget rod, det skal jeg have arbejdet med
• Jeg kan arbejde med historien, fx noget markering af at hundelufteturen er slut, når vi er færdige (tage linen af) – og det blev der bygget på: give linen på i starten, det kan godt være en del af indholdet før vi giver klar signal

Jeg fik bekræftet at det er et godt nummer, jeg kan det virkelig godt efterhånden, og det er bare at arbejde videre med de mange detaljer, så jeg får et virkeligt helstøbt program.

FS1-programmet er i pre-study fasen ville jeg nok kalde det, hvis det var et projekt. Jeg har en meget fin idé om, hvordan det skal se ud i virkeligheden, fordi jeg har gået det en masse gange i hovedet. Men da jeg skulle vise det – for første gang overhovedet – med Max, kunne jeg slet ikke få det til at hænge sammen.

Så ville jeg vise det uden Max, og det kunne jeg heller ikke finde ud af. Så der er virkelig dømt tørtræning de næste par dage, så jeg kan programmet med music, før jeg roder Max ind i det.

Men jeg fik vist de enkelte tricks, og vi fik talt om flowet. Det er et fint HTM1-program. Jeg skal have bedre flow i rundt om stok - har jeg belønnet for hver runde? Det ser sådan ud! Og jeg skal seriøst overveje om bakning og twist og spin på afstand er gode at have med i FS1. For en usikker hund kan det være rigtigt svært.

Endelig fik vi talt om, at jeg i endnu højere grad kunne optræde som ”gammel mand”, som en del af historien. Jeg synes nummeret tegner lovende, om end der er rigtigt meget at arbejde med. Bakningen og øvelserne på afstand går jeg i tænkeboks med.

Sådan en enetime er en virkelig god måde, at få et øjebliksbillede af de aktuelle numre, og en række gode tips til den videre træning. Tak Sonja for masser af godt input :-)

Dygtige hunde og manglende resultater

Megans gamle og nye rallyresultatbog

Weekendens rallyprøver i Sorø er gennemført med resultater, som ikke kunne bruges til noget, men jeg er alligevel ganske tilfreds med forløbet, ikke mindst i dag.

I går var det DKK-prøver (kvalifikation til Årets Hund), og jeg kunne mærke at jeg ikke havde den helt rigtige følelse, da jeg gik op til den første prøve med Megan. Jeg fik sjusket med tredje eller fjerde skilt, så vi fik en 13’er. Vi endte med 76 point og 13. plads, hvilket ikke giver point til Årets Hund.

Max var den næste, og der havde jeg den rigtige følelse. Det var tydeligt, at Max ikke havde det rigtigt godt i hallen, der var lidt rigeligt fokus på omgivelserne, vi endte med 87 point og en 10. plads og dermed 1 point til Årets Hund.

Sidst var Lille Bjørn oppe. Han var godt nok på dupperne, virkelig overfrisk. Det kostede to 13’ere, han kan ikke snurre rundt, når han er sådan oppe at køre, så vi endte med IB. Men han var absolut den af hundene der gik bedst lørdag, og bortset fra de to 10’ere og nogle ommere gik han virkelig godt.

I dag havde jeg en meget bedre følelse både da jeg ankom og da jeg skulle gå banegennemgangene. Det var prøver arrangeret af Border Collie Klubben/DKK Kreds 2, dvs. kvalifikation til DM.

I dag skulle hundene op i modsat rækkefølge, og Lille Bjørn var oppe som den første i Ekspertklasse. Han var varmet ordentligt op, men jeg havde ikke hans fokus ved de to første skilte, så der røg lige 13 på hund snur rundt og 3 på at han satte sig ved et stå skilt. Derefter gik han en forrygende bane, han var lækkert på, der var ingen lyd og vi endte med 80 point.

Max var også varmet rigtigt fint op, men i dag var det endnu mere udtalt, at han ikke kunne lide at gå på banen. Både ved starten og i den fjerne ende var han virkelig meget lille, og da vi vendte væk fra enden benyttede han lejligheden til at løbe ud til kassen med præmier - han havde set mig lægge en and, der lå på gulvet, op i kassen, lige inden vi startede. Jeg kaldte ham tilbage og vi fortsatte, og resten gik fint. 84 point blev det til.

Endelig blev det Megans tur. Hun gik virkelig godt, det eneste der ikke fungerede var sitterne – så vi mistede nogle point på langsomme/modvillige reaktioner. Hun var dejligt på, og jeg var virkelig tilfreds med hendes fokus. 87 point blev det til. Det blev samtidig første resultat i hendes fine, nye grå resultatbog.

Målet om at skaffe kvalifikationspoint til Årets Hund og DM nåede vi slet ikke, men der er heldigvis mange andre muligheder, så vi gør det bare bedre til de næste prøver.

Det var som altid en hyggelig weekend sammen med en masse dejlige rallyentusiaster.

Megan og rally

En ledig linje i Megans resultatbog

Megan debuterede i rallylydighed 23. juni 2007 i Ølstykke med Trine Dyrgaard som dommer, hun bestod (med 73 point).

Siden er det blevet til en del flere prøver, selvom jeg undervejs har både sagt og skrevet, at nu stoppede vi med rally. Men heldigvis er det blevet ved snakken :-)

Her er statistikken:

Rækkenavne	Megan
Anita Jakobsson	10
Champion	10
Annette Klink Dalgaard	1
Champion	1
Christine Hjorth	1
Øvet	1
Conni Hansen	5
Champion	5
Ditte Wolsted	3
Champion	3
Frank Kuhfeld	31
Begynder	2
Champion	18
Ekspert	9
Øvet	2
Helle Gadeberg	1
Champion	1
Johanna Allanach	19
Champion	17
Ekspert	2
Lone Sommer	3
Champion	3
Pia Johnsen	6
Champion	4
Ekspert	2
Susann Wheadon	3
Champion	3
Trine Dyrgaard	15
Begynder	2
Champion	12
Ekspert	1
Pia Hansen-Schwartz	11
Champion	11
Hovedtotal	109

109 prøver i alt, og vi har været oppe hos alle nuværende dommere (ekskl. mig selv naturligvis) samt Christine Hjorth. I dag er det præcis 5 år siden hun debuterede i championklassen, se videoen her
Rally Sorø 19.2.2011.

I weekenden skal Megan til prøve nr. 110 og 111 (nr. 89 og 90 i championklassen), i morgen bliver hendes første rallybog udfyldt – der er kun lidt ”snyd” enkelte tomme rækker og et par færdighedsprøver – og søndag tager vi hul på en ny bog, nu den grå, og håber at der kommer rigtigt mange resultater i den også.

Megan er 12 år, 8 måneder og 16 dage, og mange af hendes jævnaldrende er ikke mere eller er pensionerede. Jeg tager hver dag med hende som en bonus, og vi hygger os gevaldigt både med træning og konkurrencer.

En af de enkle ting, jeg har lært via den mentale træning, er at ignorere forhold, som jeg ikke kan ændre på. Megans alder er, som den er. Hendes døvhed gør, at vi skal gøre nogen ting anderledes, og af og til finder ud af, at der mangler nogle signaler.

Vi går efter at komme med til både DM og Årets Hund i rally championklasse, og hvis det ikke lykkes, ja, så er de andre bare bedre end os.

Lige nu er mit fokus på i morgen, og det bliver endnu en dejlig dag med en masse dejlige hundemennesker, denne gang i Sorø Hallen.

Så vil jeg da også nævne at mit reviderede FS1-program med Max virker rigtigt fornuftigt. Jeg har ikke gået det med ham i virkeligheden, men en håndfuld generalprøver i dag I bilen er gået fint, de enkelte momenter fungerer fint i virkeligheden, og nu skal vi til at koble drøm og virkelighed sammen, så vi kan vise hvad vi kan den 28. marts.

Seniorer og kriterier

Max lukker og slukker, alle tre hunde var med

Jeg meldte forleden Megan og Max til én af Islandsk Fårehundeklubs rallyprøver den 4. juni. Jeg havde egentlig tænkt mig at tilmelde begge prøverne, men Annie mindede mig om, at der vist var noget med en fødselsdag sidste år. Nå ja, datoen ligger lige mellem Frasses og Sandras fødselsdag, så jeg har lavet en gardering og holder eftermiddagen fri til fødselsdag :-)

Frasse og Megan har fødselsdag sammen dag, den 3. juni, så til prøven er Megan 13 år og 1 dag. Det fik Annie og jeg til at fantasere om en seniorklasse for gamle hunde og gamle førere, med en drink under dommerens tilbagemelding :-)

I eftermiddags havde jeg alle tre hunde med til ugens intensive rallytræning, og det er fantastisk at opleve, at Megan stadig er den, der er mest på, og mest præcis i rigtigt mange øvelser. Jeg havde med hende specielt fokus på de ståer (+ bliv), som ikke lykkedes i lørdags, og det er igen et område, hvor jeg må introducere et specielt håndtegn, som jeg tror virker nu.

Desværre havde Lonni lagt sig med mande-influenza (uha!!), så jeg fik ikke trænet æresplads med Lille Bjørn, men bortset fra det er vi helt klar til weekenden.

Ellers har dagens fokus – både til og fra arbejde – været Max’ FS1-program, som virkelig har drillet.

When I'm 64, seneste udgave

I dag kom den nemme løsning: at skære i nummeret, så det er nu kommet fra 2:11 ned til 1:40, synd for When I’m 64, men godt for Max’ og min performance.

Programmet er detailplanlagt, og jeg skal prøve det af for første gang i sammenhæng i næste uge. Jeg havde tænkt det første program alt for ambitiøst, det er altså vores debut i FS1, og der er masser af kød på den afkortede udgave, som jeg glæder mig til at nørde med.