En stille lørdag

Det eneste jeg havde planlagt i dag var lidt træning med Lonni fra morgenstunden.  Vi var i hallen fra 8 til ca. halv 10. Jeg havde Max og Megan med.

Jeg havde planlagt at gennemføre alle LP1-øvelser med Max for at finde ud af, hvordan vi står.

Der er flere øvelser, som går rigtigt godt, men hvor der naturligvis som altid er detaljer at finpudse. Fx at arbejde med at linen skal tages af og sættes på med Max i plads. Lineføring, spring, stillingsskift og indkald er jeg ganske godt tilfreds med pt.

Der er behov for at arbejde en del mere med tandvisning (!), stå, næseprøve og fællesdæk. Alle øvelserne er naturligvis godt på vej, men der er meget længere fra dem til 10’eren end der er fra de fire førstnævnte.

Fx er starten af næseprøven vildt svær lige nu, for Max er helt vild med næseprøvepinde, og at se Lonni lægge dem med en tang var bare for meget, så jeg endte med at holde ham i halsbåndet for at vi kunne prøve søgedelen :-)

Med Megan trænede jeg mest fri ved fod kombineret med cirkus. Fremsending til kegle fra setup er sjovt og anderledes, og Megan var totalt på. I fri ved fod arbejdede vi mest med at gå gennem kegler og lave underlige vendinger – tiden er skruet flere år tilbage, og vi er begyndt på fri ved fod igen igen, for den skal altså fungere, hvis jeg skal have topresultater i rally. Jeg fik i går lokket Nette til at holde et fri ved fod kursus i marts, og det blev naturligvis fyldt inden dagen var omme. Megan og jeg skal selvfølgelig med. Fri ved fod skal genopbygges, præcis som jeg råder mine egne kursister til – og der er ingen af dem, der har så belastet en fri ved fod som Megan og mig.

Hjemme igen var Kirsten og jeg ude og handle og købte bl.a. kødben til hundene, så var de i gang de næste timer.

Efter frokost gik vi en tur med de tre unge hunde.

Hjemme igen læste jeg i Border Collie News Louisa Wibroes artikel om hendes træning af Lukka, som blev nr. 2 ved de nordiske mesterskaber i LP. Meget velskrevet og meget tankevækkende om at træne en sensitiv hund.

Så trænede jeg lige kort med Lille Bjørn i haven. Det er skønt at træne på græs og uden distraktioner, for så er der FULD opmærksomhed fra den unge herre. Vi lavede nogle fantastiske stillingskift, en flot springapport, en perfekt stå, sid, dæk under gang samt nogle gode indkald med stå.

Og så gik jeg en tur til stranden med gamle Otto (han bliver 14 år den 7. marts), uden snor, og så løber han som en ung hund.

Inden aftensmaden fik jeg også lige talt med Anne fra Spaniel Klubben om samarbejde. Vi har fået lavet nogle rigtigt gode LP- og rallyarrangementer sammen de sidste 2½ år, og vi kan måske finde ud af at arrangere noget træning sammen også.

Efter en del år i hundeverdenen må jeg konstatere, at der er nogle dele af hundeverdenen der reagerer som så mange andre dele af verden: Vi véd hvad vi har, vi véd ikke hvad vi får – og så er vi imod.

Jeg har stoppet min sponsorering af pokaler til årets lydige spaniels, fordi der kom INGEN reaktion fra officiel side i Spaniel Klubben. Fred være med det, jeg bruger bare min energi og mine sponsorpenge andre steder. Til min store glæde har min anden specialklub Dansk Terrier Klub med virkning fra 2011 udover pokaler til bedste LP-hund i hver klasse introduceret pokaler til bedste rallyhund i hver klasse.

Og som de indforståede kan læse ovenfor: Jeg læser nu Border Collie News, og det hænger sammen med at jeg har meldt mig ind i Border Collie Klubben, som om nogen er en specialklub der fokuserer på alle former for aktiviteter for deres race, og derudover bl.a. holder kurser som os uden Border Collier kan deltage i.

Man skal da have lov til at dyrke sine store og små sejre

Den omtalte næseprøvepind

Vi havde en rigtigt god træningsdag i går hos Johanna. Det har vi hver gang, men i går var der alligevel lidt ekstra.
Med Max fik jeg arbejdet med følgende.

• Fællessit: Han tilbød en masse adfærd, men da jeg stod roligt og fokuseret og ikke agerede på hans tilbud holdt han pladsen.
• Fællesdæk: Han lå pænt 10 sekunder på 6-7 meter, men jeg skal passe på, nogle gange er han hurtigt oppe, og han dækker ikke korrekt, når jeg står ved siden af ham.
• Lineføring: Pæn alm. gang og 2-skridt fremad, og 2-skridt bagud begynder også at ligne noget (vi har fået spinnet væk).
• Stillingsskift: Ikke ok afdækning, han rykker frem i sit på 2 meter, men ikke på 1, flot dæk, og bliver liggende når jeg går tilbage.
• Spring: 2 flotte LP1-spring. Vi arbejder også lidt med LP2, men han virker usikker på at springe den anden vej.
• Stå under gang: Efter lidt førerrod kommer der nogle meget flotte stå under gang, fire gange i træk.
• Indkald: Først et hvalpeindkald, og så et kortere LP1-indkald. Han er usikker på pladsen når han kommer løbende, jeg skal klikke for at han bevæger sig rundt bagom mig, ikke for stoppet.

Og sidst med ikke mindst næseprøve. Vi arbejdede med bunken, og det blev sværere og sværere, og han lavede fire perfekte søg hvor han endte med at tage den rigtige i munden. Det er ikke en måned siden jeg ikke kunne få ham til at se på næseprøvepinden, og at tage den i munden var utænkeligt. Nu ligner det noget! Johanna foreslog, at jeg fik rammet pinden ind, og jeg overvejer det seriøst. Det affødt flere kommentarer på Facebook, og overskriften er fra Dils kommentar, som jeg naturligvis er helt enig i.
Derefter var det Lille Bjørns tur. For to uger siden havde Lille Bjørn og jeg en skrækkelig start på træningen hos Johanna, jf. mit blogindlæg.
I går var udgangspunktet det samme, han var totalt opslugt af underlaget, og vi måtte bl.a. opgive at gøre noget ved fremsendelsen, for jeg fik simpelthen ikke kontakt til ham. Men jeg var forberedt på hans adfærd, og jeg blev overhovedet ikke irriteret. Jeg kunne mærke inden i, at sådan var det bare i dag – og jeg bilder mig endnu engang ind, at dette er noget at det sværeste vi kan komme ud for træningsmæssigt.
Og vi fik udført mange rigtigt flotte øvelser.

• Fællessit: Meget snusende og interesseret i omgivelserne. Klik/godbid efter 15 sekunder, og så sad han over 1 minut tror jeg, ret flot, og ok afslutning.
• Fællesdæk: Jeg gik ikke i skjul. Han blev belønnet efter ½ minut, rejste sig da jeg gik ud, sad så næsten 2 minutter, og jeg lavede afslutning uden plads.
• Fri ved fod: Nogle flotte korte stræk, men ikke mindst to-skridt og vendinger ok – en stor succes på det underlag.
• Stillingsskift: Han lavede alle skiftene superflot, men flere ikke på første kommando. Igen på grund af underlaget (god læring for mig).
• Springapport: 2 rigtigt gode. I den ene smed han apport foran mig, i den anden sad han på plads og smed da jeg bukkede mig.
• Stå, sid, dæk under gang: 2 gange helt suverænt, selvom jeg havde kæmpet for at få hans opmærksomhed. Den ene gang i firkant, og i begge situationer alle tre positioner helt skarpe

Sidstnævnte er en af favoritøvelserne, og at Lille Bjørn kunne udføre den to gange virkeligt flot under de omstændigheder, synes jeg er vildt godt.
I næste uge skal både Max og Lille Bjørn til Nørdprøve i hallen i henholdsvis LP1 og LP3, og det bliver rigtigt sjovt!!

Det skal være sjovt!!!

Jeg havde lagt bloggen Dagen derpå på Facebook med overskriften ”Hvad gør jeg galt?”.
Og fik denne fantastisk præcise analyse fra en af mine egne kursister.
Den er lige i øjet, og bringes i sin fulde udstrækning med forfatterens tilladelse. Tusind tak Christina!

"Jeg kan faktisk ikke huske at jeg nogensinde har set dig træne med Megan, og i givet fald har jeg ikke haft fokus på evt. "problemer". Så jeg har ikke noget at sammenligne med når jeg kommenterer på din video, så du må tage det med et gran salt og bruge det du kan ;-)
Det første jeg lagde mærke til er din kropsholdning. Du går meget skævt med skuldrene. Den skulder der er i den side hvor Megan går er ca. 10 cm lavere -og når du skifter hunden over på den anden side skifter dine skuldre også plads. Det ser faktisk lidt sjovt ud, når man ser efter det ;-) Prøv at rette dig op og gå lige. Det bliver bedre sidst i prøven (og der går Megan faktisk også bedre).
Megan går meget langsomt det meste af tiden og jeg tror det er en ond cirkel i er kommer ind i. Når hun går langsomt vender du dig rundt i overkroppen for at prøve at trække hende med. Samtidig læner du dig ind over "hendes bane" og dermed trykker du hende ud af den. Det medfører at hun går langsommere for at komme ud af den trykzone du laver. Så vender du dig endne mere og trykker dermed hende endnu mere... En ond cirkel.
Jeg tror det vil hjælpe hvis du retter dig op, går friskt frem og ikke venter så meget på hende. Hun skal selv følge med, det skal ikke være dig der trækker/lokker hende. Du skal have vendt den om så det er hendes job at holde fokus ikke dit!
Du skriver i din blog at "...de mistede point ville vi ikke have mistet hvis jeg havde holdt kontakten." Jeg synes faktisk du gør temmelig meget for at holde kontakten (næsten FOR meget). Det er Megans job at holde kontakten. Ikke dit. Dit job er derimod at være så spændende at Megan ikke har lyst til at miste kontakten. Kan du følge mig?
Så jeg tror det du skal arbejde med er at blive så spændende at du kan rette dig op, se lige frem, gå friskt fremad med en hund der hopper glad af sted ved siden af for ikke at miste fokus. Det er jo ikke så svært eller noget.
En sidste ting jeg lige vil kommenterer og som jeg måske tror er roden til det hele er jeres fri-ved-fod. Igen kender jeg ikke jeres normale træning eller "fortid", så hvis jeg er helt galt på den må du sige til. Det virker som om at fri-ved-fod er blevet en kedelig transport ting og ikke en spændende øvelse. Megan er meget mere på og ser gladere og mere opmærksom ud i de øvelser hvor hun aktivt skal lave noget andet end at gå ved siden af dig (spring, sit foran, snur rundt, baglæns mm.). Har jeg ret i at almindelig fri-ved-fod ikke er jeres yndlings øvelse? Jeg tror at du kan løse alle jeres rallyproblemer hvis du får gjort fri-ved-fod med dertil hørende vendinger til det bedste og sjoveste i hele verden. Fri-ved-fod delen skal ikke være noget der bare skal overstås eller bruges som transport fra det ene skilt til det næste. DET SKAL VÆRE SJOVT!!!!!
Og det skal være sjovt fra første skridt af øvelsen. Hvis ikke det første skridt er i orden, må du ikke tro at du kan redde den efter 3-4 skridt. Den skal sidde der fra starten. Hvis ikke det lykkes i første forsøg har jeg hørt fra en klog træner jeg har, at man skal starte forfra og evt. sænke kriterierne.  
Puha, det er ikke nemt at forklare på skrift. Men jeg håber du forstår hvad jeg mener og kan bruge noget af det. Det er jo sådan set det samme du står og siger til os om mandagen :-)
Hvis jeg skal korte det helt ned og komme med ét råd så skal det være "få styr på din fri-ved-fod", og hvis du mærker godt efter dybest nede i maven, så tror jeg faktisk godt du allerede selv ved det." 

Dagen derpå

Den kliniske analyse af de to rallyprøver i går:

• Megan fik 93 point, sit 7. bedste resultat i 25 championprøver. Ok, men ikke godt nok. Jeg havde optimale startbetingelser. Vi varmede op lige uden for ringen, vi måtte lave flyvende start, og i det øjeblik vi kom til første skilt slog Megan fra. Resten af prøven foregik i slowmotion, hun dæmpede, og kiggede det meste af tiden ikke på mig. Vi udførte banen teknisk korrekt, men de mistede point ville vi ikke have mistet hvis jeg havde holdt kontakten. Så jeg skal have arbejdet videre med, hvordan jeg får overgangen fra opvarmning til igangsætning af prøve til at fungere, så det ikke er nogen forskel for Megan.
• Lille Bjørn fik 83 point, 4. bedste resultat i 11 ekspertprøver. Vi mistede 10 point i én øvelse (sit, stå, dæk blev udført sit, stå, sit, dæk) og så lidt småtteri. Det var absolut godt nok. Lille Bjørn fik bakningen og ærespladsen (vores største udfordringer), og generelt har han det sværere indendørs end udendørs. Så hans resultat var jeg mere tilfreds med en Megans.

Jeg skrev i bloggen i går, at ”det er godt der ikke står hundeaktiviteter på programmet i morgen – bortset fra lidt træning med Max måske?!”.
Det blev til lidt mere end det.
Jeg har besluttet at jeg skal arbejde meget mere målrettet med Max. Han vil så meget og han kan så meget. Så jeg trænede lidt med ham i haven formiddags, hvor det helt store gennembrud var at han nu vil løbe med an apport i munden, og slipper på kommando – yes!!!
Susanne Bach havde lejet hallen hele dagen, men jeg fik heldigvis love at være med, og det udnyttede jeg til en lille times effektiv træning og hundesnak :-)
Jeg trænede sjovt nok banestart med Megan, og naturligvis var der ingen problemer … under træning gør hun bare alt så perfekt. Så jeg skal nok til at melde til prøver med bestilt fotograf, bare for at få videooptaget min opvarmning og starten af prøven.
Så kom Max på banen, og vi trænede godt og vel en halv time effektivt. Uha, det føles godt. Han er så fokuseret og han stiller så store krav til mig, og det er det jeg altid har drømt om. Jeg er glad for at Megan og Lille Bjørn ikke læser med på bloggen, for jeg kan godt mærke at jeg i endnu højere grad nyder at træne med Max. Han er 8 måneder og har et forhåbentlig langt og godt liv foran sig, og han arbejder som en drøm – det er kun mig der skal forstå at udnytte hans potentiale korrekt.
Der var nogle gode distraktioner i form af ”nye” hunde, og jeg kunne holde hans kontakt indtil der var gået godt en halv time, så blev en dejlig golden for tiltrækkende :-)
Vi fik arbejdet med

• fællesdæk (vi sætter kriterierne hårdt op nu), 7 meter og 8 sekunder.
• Stillingsskift, jeg skal arbejde separat med afdækning (der kommer flere svævende)., men resten flot
• Meget lækker fri ved fod, inkl. vendinger mv. Fokus: 2-skridt bagud, hvor han gerne vil lave spin
• Tunnel (den er der snart ikke mere, så det fik vi heldigvis lige arbejdet lidt med)
• Fremsending (obs: at han løber mod keglerne)
• Stå, 6 meter 8 sekunder, flot
• Indkald med hjælp fra Charlotte Lia. Jerg skal vist lige have forstærket mig selv og noget leg, inden vi sætter pladsen på :-)

Dejlig træning!
Så gik turen til København!

En nørdet dag

Vækkeuret var stillet på 05:30 som til hverdag, for der var indskrivning til rally championklasse i Sorø Hallen fra kl. 7:45-8:00. Megan, Max og jeg mødte i god tid i lighed med fire andre nørder og en svensker. De fem nørder var Amanda, Anita, Annie, Charlotte og jeg. Anita var fotograf og vi fire andre udgjorde sammen med svenskeren championklassen.
Den gik fantastisk! Annie & Tira fik deres første superpind med 99 point, Charlotte & Spot blev nr. 2 med 97 point og Megan & jeg fik 93 point på 3. pladsen.
Anita optog ovenstående video.
Man kan ikke se det på videoen, men jeg arbejdede med Megan lige uden for banen, gik ind på banen i en flyvende start, og i det øjeblik vi trådte ind blev alle Megans reaktioner langsommere, hun begyndte at snuse og kigge væk … Hvad sker der?
Turen gik tilbage til Solrød, og derfra til hallen i Greve med Max, hvor vi skulle deltage i den første time af Connis Think-Plan-Do-kursus. Det gik rigtigt godt:

• Fællesdæk: Jeg kan stå på 5-6 meter, gøre underlige ting, og han bliver liggende i 10 sekunder. Jeg skal bestemt sætte kriterierne meget hurtigere op i denne øvelse.
• Fællessit: Han vil dække hele tiden, så jeg arbejder på helt kort afstand med at forstærke sitten, bl.a. mens jeg går rundt om ham.
• Spring: Et par superflotte LP1-spring

Herefter skulle vi hver især demonstrere nogle af de ”gule/røde”-øvelser, dvs. øvelser hvor vi er langt fra færdige.

• Næseprøve: I forlængelse af de gode søg i haven i går bad jeg om bunkemetode, og hold da op. Selvom jeg pressede citronen med antal gentagelser gik Max supermålrettet frem, ingen tvivl om at han forstår øvelsen.
• Stå: Jeg har næsten ikke arbejdet med den, og prøvede lidt under opvarmningen, men det gik rigtigt godt da jeg skulle vise den for Conni. Jeg skal få håndtegnet væk (Max forstår stå) og hæve kriterierne meget mere.
• Stillingsskift: LP1-skiftet begynder virkelig at ligne noget.

En rigtig god træningstime inden turen gik tilbage til Solrød, en hurtig frokost, og så til Sorø igen, hvor jeg nåede frem præcis til banegennemgangen for Ekspertklasse.
Lille Bjørn endte med 83 point, vi mistede 10 på sit-stå-dæk, men fik æresplads og bakning.
Tilbage til Solrød og så alene til Greve, hvor Camilla og jeg var observatører på to af vores nye instruktører i Sydkystens Hundeskole.
Jeg var hjemme ved 18:30-tiden, og det er godt der ikke står hundeaktiviteter på programmet i morgen – bortset fra lidt træning med Max måske?!

Tilbage til rødderne

Et herligt måltid fredag aften: Bøf, kartoffelmos, løg og champignoner samt et glas rødvin.

Det ville være synd at sige at det bliver til ret meget hundetræning pt.

Ikke at jeg synes det er noget problem. Jeg er sikker på at både Megan og Lille Bjørn performer mere tændt, hvis de ikke har trænet vildt meget op til konkurrencer.
Med Max er det noget andet, så der forsøger jeg at nå 5-10 minutter hver dag, indimellem det andet.
I dag skete der lige nogle spændende ting.
Vores hunde får mad i rækkefølge, egentlig efter alder, men med lidt justering for hvalpene, så indtil i dag hed det: Otto, Megan, Max og Lille Bjørn. Lille Bjørn skal udføre en øvelse før sin mad (uretfærdigt synes Kirsten), men det har fungeret fint. I dag skulle jeg introducere det samme for Max, og det var lidt sværere, men jeg fik ham til at ligge roligt i dæk inden han fik sin mad i morges. Til aften gik det slet ikke, så han blev lige lukket væk, Lille Bjørn udførte sin øvelse og fik sin mad, og så kom Max frem igen, udførte sin øvelse, og fik sin mad. Så fra i morgen bliver det efter ren anciennitet, og med krav til ok øvelse fra både Lille Bjørn og Max.
Jeg have pga. arbejde måtte aflyse rallytræning både onsdag og torsdag, og havde i et svagt øjeblik overvejet at tage i hallen i dag. Men jeg kunne ikke overskue det og nøjedes med at træne lidt med Megan og Lille Bjørn i haven, og lidt mere med Max. Max kan nu ligge pænt dæk, selvom jeg begynder at udfordre ham, han springer det nydeligste LP1-spring og han er begyndt at arbejde rigtigt godt med søget efter næseprøvepinden. I dag fandt han den to gange under fyrrenåle, og han tog den i munden begge gange – superflot. Han gjorde det samme (altså tog den i munden) med apporten nogle gange forleden, så jeg sætter min lid til at det kommer stille og roligt. Jeg har tilmeldt ham til nørdprøve 29.2 i 4 øvelser, det er mest for at han skal mærke stemningen, men selvfølgelig også fordi jeg tror de fire øvelser er klar. Og det er virkeligt tilbage til rødderne, for det allerførste nørdarrangement den 14. marts 2009 var jo Lille Bjørns debut i LP1 (og vistnok også Anita og Djangos!).
I morgen bliver det en hektisk hundedag. Megan og jeg skal starte i championklasse i Sorø, der er indtjekning 7.45, banegennemgang 8.00 og start 8.15. 5 hunde og så præmieoverrækkelse. Jeg har nok Max med, for næste punkt på dagsordenen er hallen i Greve, hvor jeg vil træne med Max på Connis Think-Plan-Do-hold 10-11. Så hjem, måske en hurtig frokost, og så til Sorø med Lille Bjørn, som er nr. 23 ud af 26 i Ekspertklasse.
Hjem igen og tilbage til hallen, hvor Camilla og jeg skal være observatører på et par af vores nye instruktører i Sydkystens Hundeskole. Forventet hjemkomst: 18.15.
Søndag er der ikke planlagt noget med hunde – men en aften på Brasserie Nimb med Kirsten står på programmet :-)

Drømmehold

En skøn fiskesuppe på Les Trois Cochons tirsdag

Søndag blev igen en dag i hundenes tegn. Fra morgenstunden havde jeg sidste runde af et rallybegynderhold, som jeg har omtalt som et drømmehold. Det var de så igen. Jeg har jo i takt med at de gjorde ualmindeligt gode fremskridt også udfordret dem med både øvede og championskilte, og søndag skulle de så også gå baner uden line. Og hvad skete: de synes alle at det gav en meget større frihed og en meget bedre kontakt. Jeg GLÆDER mig til at se dem alle til rallyprøver, for de kan nå langt allesammen.

Søndag eftermiddag – fra 15-19 – havde vi rallynørdprøve. 10 ekvipager (8 personer) gik hver 2 baner med Anita som dommer i et fuldstændigt prøvelignende setup. Det hele blev filmet (og er tilgængeligt på YouTube), vi fik kommentarer i forbindelse med præmieoverrækkelsen, og vi fik en masse god feedback undervejs.
Lille Bjørn gik to ekspertbaner: bane 1 (64 point, ikke bestået) og bane 2 (76 point).
Megan gik to championbaner: bane 1  (78 point) og bane 2 (86 point).
Det var næsten for perfekt prøvelignende :-))))) Både Megan og Lille Bjørn gik fuldstændig som til en prøve, og dermed var/er der en masse læring for mig I at se ovenstående optagelser.
Mandag skulle jeg på forretningsrejse til Stockholm, og være tilbage i København så jeg kunne starte LP-hold i Greve kl. 17.10. Jeg synes godt nok det var et stramt program, og det kom jeg til at nævne ved rallynørdprøven søndag. Og hvad skete? Susanne og Anita tilbød at være vikarer, hvis det skulle knibe, og det er sande hundevenner der stiller op sådan! Heldigvis kørte det hele helt planmæssigt fra Stockholm, jeg nåede hjem til en gang hummersuppe, inden jeg kørte til hallen og startede de tre LP-hold op helt efter planen.
Der er i alt 17 deltagere, 12 gengangere fra forrige runde, 3 har gået på tidligere LP hold, 1 har gået på andet hold tidligere og 1 er helt ny. Jeg véd, jeg udvander begrebet, men det er altså også tre drømmehold for mig som instruktør :-) Der var godt nok mange hunde, der var lidt kulrede i går, på det ene hold virkede det som om 4 ud af 6 hunde aldrig havde oplevet at se en næseprøvepind tidligere … men det er tydeligt at alle gør fremskridt og førerne arbejder seriøst med hundene mellem træningsgangene; og kan bruge nogle af de ideer de bliver præsenteret for. Og det er jo god forstærkning for instruktøren :-)
Oveni købet er der 4-5 af deltagerne der skal debutere i LP1 den 28. april i år, og det gør det jo endnu mere spændende at tilrettelægge undervisningen, så træningsindsatsen bliver optimeret.

Hundelørdag

Det har virkelig været en lørdag i hundenes tegn.
Morgenen startede med at Lille Bjørn og jeg tog til hallen for at træne med Anita & Osseau. En times effektiv træning i en MEGET hold hal. Det gik rigtigt godt. Inden Anita kom, havde jeg fået trænet fremsending fra 20 meter – Lille Bjørn standsede et par gange for at snuse undervejs, men var klar over at det var galt og kom tilbage til mig, og så endte vi med to rigtigt flotte fremsendinger med afdækning. Lidt stillingsskift, springapport og indkald med stop blev det til udenfor, samt lidt fri ved fod.
Da Anita kom startede vi med fællesdæk. Lille Bjørn blev liggende først 1 minut så 1½ minut mens jeg var i skjul, og det var godt at opleve at han under trygge rammer er helt rolig i denne øvelse.
Jeg blev dirigeret og klikket af Anita i fri ved fod; de fleste skæve pladser forsvinder, når jeg bare ser fremad, og det føles RIGTIGT godt. Så nogle stillingsskift, hvor mit fokus er dels at han tager første kommando, dels at han fastholder positionen, med forbehold for stå-sit og stå-dæk, hvor jeg tolererer lidt rykning – det gik nogenlunde. Og så en dirigeret apport; den var lidt sjov, mens Anita lagde apporterne løb Lille Bjørn pludselig frem og stillede sig ved keglen – det har vi absolut ikke trænet, så hvis vi ikke lige havde været midt i en øvelse, kunne jeg have udnyttet det :-) Men vi startede om, han stillede sig flot ved keglen, og da jeg gav apport-kommandoen gik han rundt om keglen, tænkte lidt, og løb så mod den rigtige apport. Vild jubel, han apporterede og blev belønnet for at komme stormende mod mig med apporten. Perfekt sted at stoppe træningen.
Derefter satte Anita og jeg (MED hunde) os ind i den varme stue og planlagde de rallyhold, vi skal gennemføre til marts 2012. Vi har samme tilgang til træningen, og er meget enige om, hvordan forløbet skal være; jeg glæder mig rigtigt meget til at køre de hold sammen med Anita.
Vi fik også lige klaret planlægningen af Nørdklubbens rallyprøver i morgen. 10 hunde (1 øvet, 4 ekspert, 5 champions) skal igennem to baner hver, og det er med Anita som dommer, videooptagelse og hele svineriet. Det bliver hyggeligt og meget lærerigt.
Apropos Nørdklub er der sket lidt i medlemskredsen. Nørdklubben kører på helt idealistisk basis, og er baseret på at ”nogen” arrangerer nogen generalprøver i LP-/rally for ”alle”, og at alle yder deres bidrag. Desværre havde det udviklet, sig så flere ikke engang svarede på invitationer til nørdarrangementer, og det er jo fundamentalt imod Nørdklubbens ånd :-) Så der er i god ro og orden sket en opdatering af medlemsskaren.
Jeg havde været til træning med Lille Bjørn og jeg skulle til træning med Megan, så eftermiddagsturen gik jeg kun med Max, som jeg ellers aldrig går tur med alene. Det var virkelig hyggeligt, og meget afslappende – for os begge to.
Hjemme igen skulle jeg planlægge sidste træningsrunde for mit rallybegynderhold i morgen tidlig. Det er virkelig et drømmehold – som har rykket rigtigt meget på kun fire træningsrunder - og heldigvis er de fleste af deltagerne også tilmeldt kommende hold, for der er virkeligt potentiale i dem!
Så skulle jeg også lige planlægge de tre LP-hold, som jeg skal starte på mandag. Jeg er nødt til at tage på en forretningsrejse til Stockholm mandag morgen, men med noget skarp planlægning lander jeg i Kastrup 14:55, og så passer det med at jeg kan være klar og frisk i Greve kl. 17:10 :-)
Endelig skulle jeg bestille en stillingsskift trekant-til Sydkystens Hundeskole. Den trekant vi havde i hallen er sporløst forsvundet (= stjålet), og min frit lejde-aktion har ikke givet noget resultat. Det er lidt kedeligt at tænke på at en af dem, der har brugt hallen, er sunket så lavt som at stjæle noget udstyr – det koster os 500 kr., og er rigtigt ØV.
Så gik turen til hallen igen, hvor Lisa, Sus, Charlotte og jeg skulle træne rally. Som sædvanligt en 21 skiltes bane med ”alt det svære” og så kørte vi bare løs. Sus gav mig noget rigtig god feedback, og jeg begyndte at klikke Megan for at holde kontakten i starten af banen, og begyndte at tale til hende à la Lille Bjørn – og sjovt nok virkede det; så hun begyndte at gå bedre og bedre. Genialt med en nørdprøve i morgen, hvor jeg straks kan prøve det af i praksis.
Inden vi forlod hallen gjorde jeg banen til morgenens rallyhold klar, og Lisa har testet og godkendt den :-)
Mens jeg skriver dette nyder jeg et glas Barolo, Cantine Veglio 2007, det var en gave Kirsten og jeg fik af nogle hundevenner 22. juli sidste år. Jeg er lidt af en vinnørd (også) og jeg synes det er hyggeligt at få et glas vin med en historie – fx hvem man har fået den af.
Desværre er de pågældende ikke vores venner længere. Nogle af mine RIGTIGE hundevenner vil kritisere mig for ordet ”desværre”; ”Paul du er for blød, du tror for godt om mennesker …” og ja, de har ret. Jeg er på nogle punkter meget naiv og tror alt for godt om andre mennesker, og det giver nogle voldsomme bagslag ind imellem. Men Baroloen er ikke værst, og jeg kan mindes et mistet venskab uden den store vemod.

Når enden er god

Det bliver desværre ikke til så meget spontan træning i øjeblikket, det er nemmere med de faste aftaler. Men i går fik jeg lige 10 minutter i haven med Max, og det er godt nok dejligt at arbejde med ham. Jeg synes det er gået lidt trægt med flere af LP-øvelserne, men i virkeligheden er det nok mest pga. manglende træning. For når jeg varierer træningen kan jeg få fuldt fokus i rigtigt lang tid, og han er lynhurtigt opfattende, og ekstremt fokuseret på godbidder og signaler; så jeg får præcis det jeg signalerer – hvilket ikke altid er det ønskede :-)
Specielt er jeg glad for en stigende dækfasthed, for nogle pæne søg efter næseprøvepind og sidst men ikke mindst at han to gange tog træapport i munden (ikke den med skind) – stort skridt fremad!!
I dag var det så den ugentlige gang Johanna træning. Jeg husker pole, kasse, touch mv. indimellem for at holde gejsten, og bortset fra at indkaldet til allersidst var lidt uskarpt (ok efter over 1 times træning) var det rigtigt godt. Jeg var specielt tilfreds med feltet (introduceret med hævede sider à la inside/outside), et flot LP1-spring og gode fremskridt i fællesøvelser og stillingsskift.
Lille Bjørns time gik helt galt fra starten. Han var i totalt snus næsten med det samme, rejste sig fra fællessit efter ca. 40 sekunder (jeg kan ikke mindes, hvornår han sidst ikke har holdt positionen), og rejste sig fra fællesdæk, hvor jeg var i skjul, efter godt 30 sekunder. Da jeg så ikke kunne få ham i gang til fri ved fod kogte jeg over, og var lige ved at få det røde kort – og blev meget fornuftigt sat i gang med kasse og pind, og fik Lille Bjørn i gang igen. Derefter lave han nogle ret flotte stillingsskift og et par rigtige fine fremsendinger – han lavede en flot dæk i feltet, selvom jeg troede han var uden for rækkevidde pga. snus. Næseprøven gik op i hat og briller, fordi han skulle snuse til underlaget, men han fandt den rigtige næseprøve to gange og kom flot ind til sidst. Og vi sluttede med noget ret flot fri ved fod og fik nogle tips til eliminering af de små skæve pladser i vendinger og 2-skridts øvelser.
Så det endte med at blive en fantastisk træningsaften – og en erkendelse af at både Max og Lille Bjørn rigtigt gerne vil arbejde, bare deres fører opfører sig som fornuftig leder.
Der mangler lidt detaljer, men foredraget med Niina Svartberg dem 10. oktober Belöningsträning för konkurrensringen er allerede slået op, og jeg har naturligvis allerede tilmeldt mig – selvom det virker som om der er uendelig lang tid til :-)

Feedback

I går sluttede mine tre mandags LP-hold, men heldigvis starter en ny runde næste mandag, og stort set alle deltagerne fra første runde er med igen. Og når de få, der ikke fortsætter, kommer med gode undskyldninger (som at de skal starte agility), så er det til at leve med.
Undervisningen er jo i vidst omfang feedback til kursisterne om hvordan jeg oplever at de træner deres hunde, og mine råd om hvordan de kan få endnu mere ud af deres træningsindsats.
Men det er jo også vigtigt at få at vide, om vi som instruktører fungerer så godt, som vi bilder os ind, vi gør. I Sydkystens Hundeskole har vi rutinemæssigt evalueringer efter hvert afsluttet hold, men behandlingen af evalueringerne bliver aldrig rutinemæssig. Fx kan jeg nævne at alle evalueringer automatisk sendes til en mailgruppe, og dermed bliver både gode og dårlige tilbagemeldinger synlige i en større kreds og kan og skal anvendes til noget konstruktivt.
Der går længe mellem de dårlige evalueringer eller deciderede klager, som alle naturligvis bliver behandlet seriøst og professionelt. Langt de fleste tilbagemeldinger er heldigvis positive – og i dag fik jeg så en, der var LIDT udover det sædvanlige: ”Det er svært at finde et sted hvor de anvendte træningsmetoder, trænerens evner og personlige væremåde samt niveauet for træningen går op i en højere enhed med hvad man selv ønsker og formår. Men det føler jeg, jeg har fundet i SHS, så os slipper i ikke af med foreløbigt :-)”
Så er det svært ikke at glæde sig til næste gang jeg skal have holdet med den kursist :-))))))

Dagen derpå

Megan på søndagstur

Efter en frisk morgenluftetur med hundene i snevejr gik turen til hallen i Greve igen, hvor jeg skulle have fjerde træningsrunde med mit rallybegynderhold. Hvis jeg ikke selv vidste det, ville jeg ikke tro det var et rally begynderhold, for de er ualmindeligt dygtige alle sammen. Jeg vil godt for en sjælden gangs skyld afsløre hvad jeg skriver til mine hold efter en træningsrunde:
”Det var som altid en fornøjelse at se jer til rallytræning i dag. Det kan godt være det officielt er et begynderhold, men I er alle nået meget langt i samarbejdet med jeres hunde, og de der ikke allerede har været til prøve er helt klar til det nu!
Jeg udfordrede jer med den anden bane, som helt klart var sværere end den første (som var begynderbanen fra rallyprøven i går). Jeg havde krydret med et championskilt (dæk under gang og gå rundt om hund) samt to øvede skilte (hunde sidde ved siden af jer, hunden ind foran jer, hund højre/eller venstre i plads). Og hvad oplevede vi: ALLE gik bedre i anden runde, selvom det på papiret var en sværere bane!
For det første fordi I havde varmet op, for det andet fordi I var blevet mere skarpe i at læse skiltene.
Jeg tror ALLE fejl vi oplevede i dag skyldtes usikkerhed hos føreren, hundene gjorde det de blev bedt om.
Det er bare et spørgsmål om træning at lære de skilte, der er intet svært i dem, og de er meget logiske når man først lærer dem at kende.
Næste gang er I blevet opfordret til at gå hele banen (eller dele af den), uden line. Dels for at prøve hvordan det føles (det ER en helt anden fornemmelse end når man har linen i hånden), dels fordi I hurtigt får brug for det i praksis, for 3 x bestået i begynder vil ikke svært for jer.
Og så er det også helt principielt vigtigt at øge sværhedsgraden for jer selv. Uden line og med lidt sværere skilte til træningen, så tror jeg I alle vil opfatte en officiel begynderprøve som ganske nem”
Efter sådan en træningsrunde er det herligt at være instruktør – og bare føle at jeg har været med til at give nogle kursister lidt input, der kan bringe dem videre inden for en verden, som jeg selv er vildt fascineret af. For det er for mig den ultimative forstærkning ved at være instruktør: at der er nogle kursister der mener at jeg har ydet et bidrag til at de kan komme videre i deres udvikling.
Så at få en omtale på Facebook som denne ”... og især tak fordi du fik os til at rykke SÅ meget på de få træningsgange i SHS ... ”, DET er virkelig toppen.
I forbindelse med at jeg lagde bloggen i går på Facebook skrev jeg bl.a. ”Og en særlig tak til championnørdkliken, som rundede det hele af med alle at bestå, omend med beskedne resultater.”
Championnørdkliken lægger naturligvis blogs ud hurtigt: Annie, Anita og Conni.
Stor var min glæde da jeg fik en mail i morges der startede ”Jeg har tænkt en del over din prøve i går!”, Hvis jeg skal være meget højtragende er det apoteosen af alt det gode ved nørderi, at en anden oprigtigt forholder sig til, hvad der sker, når jeg går i ringen med Megan, og har nogle konstruktive iagttagelser, kommentarer og forslag.
Og her til aften kom der lige en Facebook besked fra en der spurgte om jeg ville have hendes råd. Og ja, det ville jeg naturligvis gerne. Nogle citater:
”Det er ikke Megan som behøver træning!!
Det er nok mere (som du selv var inde på) din attitude idet du går på banen...
Så jeres udfordring er måske at arbejde med førerens udtryk og ro i ringen..
Megan kan jo ALT og det samme med dig, men ringen gør et eller andet ved os og det er forbandet svært at træne...”
Hold da op hvor jeg er glad for at have sådanne skønne hundevenner, der virkelig sætter sig ind i min situation og giver noget af sig selv for at rådgive mig.
Jeg kan kun sige TAK TAK TAK.

En beskeden start

Lilli Kuhfeld og Anne Ingevold under indskrivningen - siden blev det koldere!

I morges deltog jeg med Lille Bjørn og Max på Connis Think-Plan-Do hold. Vi var flyttet til formiddagsholdet fordi vi skulle til rallyprøve om eftermiddagen.
Jeg fik trænet glimrende med begge hundene, specielt Lille Bjørn var jeg meget tilfreds med. Jeg fjernede ham fra begge fællesøvelser fordi han virkede utryg for nogle af de andre hunde, og trygheden skal bygges gradvis op.
Men vi lavet nogle rigtigt flotte stillingsskift, fin springapportering, stå, sid, dæk under gang var suverænt flot, nogle fine fremsendinger og en meget flot næseprøve. Der er rigtigt meget der fungerer godt.
Om eftermiddagen stod den så på prøvedebut i 2012. Lille Bjørn og Megan skulle op til Spaniel Klubbens rallyprøver i hallen i Greve. Anne Ingevold havde fået tilrettelagt det hele rigtigt flot, og med Frank som dommer og Lilli som sekretær kørte det hele som smurt. Hver klasse blev afsluttet med præmieoverrækkelse, så ingen skulle opholde sig unødigt længe i den meget kolde hal. Efter begynderklasse fik jeg også uddelt pokalerne for årets lydige spaniels i 2011, da 5 ud af 6 prisvindere var til stede.
Lille Bjørn gik rigtigt flot i ekspertklasse. Han mistede 10 point på bakningen (Frank sagde han satte sig på 3. skridt), jeg ramte et skilt med foden (minus 3 point), og så blev der trukket yderligere et point – resultat 86 point. Ok.
Megan og jeg var de første i championklasse, og jeg ville ønske den prøve var blevet filmet … Jeg ændrer åbenbart adfærd i det øjeblik jeg træder ind i ringen, og dæmper Megan, og så kiksede det fra skilt to og blev noget rod flere skilte frem, indtil jeg slappede af, og Megan igen begyndte at gå ”som hun plejer”. Jeg synes vi mistede et par skilte og lavede et par om, men vi endte alligevel med 79 point, så helt galt har det ikke været.
Men vi var da cirka 7 ud af 8 championhunde der skal hjem og træne fremsending til kegle. Kun Charlotte Lia og Spot udførte øvelsen korrekt. Mindst 5 hunde løb ud til noget sammenrullet kantbånd i stedet :-( Til lykke til Charlotte og Spot som meget fortjent vandt klassens med 93 point.
For mig var det mest tilfredsstillende ved dagen at se flere af mine dygtige kursister lave rigtigt flotte resultater, jeg vil ikke fremhæve nogen specielt, men det var en udsøgt fornøjelse at opleve Nick og Walde i begynderklasse, de blev 4. vinder med 96 point, og de var bare så gode!

Op og ned

En travl arbejdsuge og tilsvarende mindre hundetræning.
Torsdag trænede jeg lidt med Megan i haven, hun er altid skøn at træne med, jeg tror vi forstår hinanden efterhånden. Hun laller lidt rundt indimellem, det gør jeg også, og så arbejder vi fokuseret når der er brug for det. Og når vi begge koncentrerer os bliver det virkelig godt!
Så trænede jeg lidt med Max, fri ved fod, stillingsskift og stå og det gik ualmindeligt godt. Kort pas og masser af energi.
Om aftenen var jeg med Max og Lille Bjørn på to af Johannas hold. Det blev en virkelig tankevækkende aften. Rationelt kan jeg godt se, som Johanna også minder mig om, at Max ikke engang er 8 måneder, men alligevel bliver jeg forbløffet over den manglende koncentration indimellem. Og hvor godt og koncentreret han OGSÅ kan arbejde – og igen kommer jeg til at tænke på Bob Bailey: who trained that chicken?
Sjovt nok (??) er de mest positive kommentarer i træningsloggen møntet på nogle tricks – pole, slalom mv., så måske skal jeg bare være endnu mere varieret i træningen.
Vi fik nogle hjemmeopgaver vedr. apportering og næseprøve, så det skal vi bestemt have fokus på.
Jeg syntes Max havde været tung at arbejde med, og så kom Lille Bjørn på og det var op ad bakke …
Det gode var allerførste øvelse, en superflot fællessit. Derefter var det en hård kamp for at få ham til at arbejde, for underlaget (løbske tæver?) var AFSINDIGT spændende. Sat lidt på spidsen kæmpede jeg mellem følelser à la shoot the dog, køre hjem, eller – som jeg siger til mine kursister, sænke kriterierne og få det bedst mulige ud af det på dagen. Det endte med det sidste …
I dag havde jeg så været heldig med at kunne hente bil fra værksted i frokostpausen og dermed nå hjem og hente Megan og Lille Bjørn, og mødes med Lisa, Charlotte og Birgitte til championtræning i hallen.
Underlaget var det samme, men jeg var forberedt! Bortset fra at jeg havde glemt godbidder, men Charlottes pølsesnutter var en rigtig god erstatning :-)
Vi stillede en 21-skiltes championbane op, og det er det ikke det rene pjat. Masser af stationære øvelser, flest fra ekspert og champion, alle sideskift, og det meste af banen på højre side. Ingen nemme skilte her :-)
Jeg gik banen med Megan to gange, og læringen var enkel: det er godt med opvarmning (bane 2 var meget bedre), jeg skal stadig passe på at lave mine signaler stille og roligt, og så fik jeg nogle specielle råd til at få Megan til at stå ved keglen (tak Lisa!).
Lille Bjørn startede med lidt snus og lidt grøf, men da vi gik i gang (far bestemte!) var han på, og gik ualmindeligt nydeligt, selvom det var samme underlagt han slog fra på i går. Måske førerarbejdet alligevel betyder noget …
I weekenden starten prøvesæsonen. Efter Think-Plan-Do til formiddag står den på Spaniel Klubbens rallyprøver i hallen fra kl. 16.30, og Lille Bjørn og Megan får deres sæsondebut på hjemmebane. Søndag morgen har jeg rallybegynderhold, og flere af deltagerne er med i begynderklasse i morgen, så jeg håber der bliver masser at fejre!
Og så har jeg fået en meget dejlig mail fra Niina Svartberg; i forbindelse med kurset 11.-12. oktober kommer hun så tidligt onsdag, at der OGSÅ kan blive et foredrag om "Belöningsträning för konkurrensringen?" den 10. oktober om aftenen. Du kan roligt sætte kryds i kalenderen.