The stuff that dreams are made of

Jeg har tidligere skrevet om den kalender, som jeg pænt lægger til Kirsten – fordi hun har bedt om det! – så hun kan følge med i mine aktiviteter, primært hundeaktiviteter, men også forretningsrejser mv.

Jeg har naturligvis pænt skrevet, at jeg skal dømme LP- og rally for Islandsk Fårehundeklub den 24. august og til Skive samme eftermiddag med Megan, for at være friske til DKK’s DM i rally championklasse 25. august.

Men det var vist først i går det rigtigt gik op for hende. Jeg havde lokket hende til at købe præmier (jeg havde valgt dem!) som jeg skal give som særpræmier til en LP- og en rallyhund den 24. august. Vi kom til at tale nærmere om 24. august, og pludselig sagde Kirsten: Er det ikke den dag du skal til Jylland. Jo … Du er da for gammel til at fare sådan rundt (ikke ordret, men det var essensen).

Det kan godt være fødselsattesten siger noget andet, men jeg føler mig ung, og jeg synes det er skønt at arbejde med hunde på flere forskellige planer: som træner af egne hunde, som instruktør og som bestyrelsesmedlem i Sydkystens Hundeskole. Det er helt sikkert med til at holde mig ung!

Jeg opfatter ikke mig selv som et udpræget konkurrencemenneske, men jeg kan da godt mærke at de kommende DM-konkurrencer alligevel godt kan få mig lidt på dupperne med hensyn til at planlægge, hvordan vi kommer til at toppe på dagen.

Jeg tror der kan uddrages meget lære af hvordan forskellige OL-atleter har tacklet det at være til deres livs måske største konkurrence. Caroline Bonde Holm er blevet herostratisk berømt for ikke at klare begyndelseshøjden i stangspring. 3 forsøg, ingen lykkedes, tak for denne gang. Det er den negative kulmination på års træning.

Jeg har naturligvis en træningsplan for alle tre hunde, men optrapper ikke træningen. Det er træning som normalt. Jeg er helt bevidst om, hvor der er huller i øvelserne, og de momenter træner jeg på. Og så får jeg arrangeret lidt generalprøveagtigt indimellem for at prøve af, hvordan helheden ser ud.

25. august, DM med Megan, er meget tæt på, vi træner starter indimellem, deltager i Border Collie Klubbens LP-prøver på lørdag som træning. Og så lidt træning onsdag inden, og så ikke meget mere. Jeg véd vi kan gøre det fantastisk og at vi kan gøre det modsatte. Men vi satser på at toppe den 25. august.

Så skal vi frem til 8. september – det er faktisk også ret tæt på – hvor både Max og Lille Bjørn begge skal op i rally og LP ved Dansk Terrier Klubs DM for terriers. Jeg synes træningen med dem begge går rigtigt godt, men af og til kan jeg kan da godt mærke at der kommer lidt præstationsangst.

For jeg håber bestemt ikke vi bare kommer for ikke at bestå begyndelseshøjden. Jeg kommer for at være i toppen med begge hunde i begge discipliner. Resultatmål hedder det. Og som Niina Svartberg har sagt, er det noget svært noget med resultatmål, for noget at de vi ikke kan påvirke er, hvem der melder sig til konkurrencerne. Så jeg risikerer at møde en masse top-terriere, hvor vi bare ikke er gode nok.

Og hvad kan jeg bruge det til? Intet! Min eneste opgave både den 25. august og den 8. september, og til alle andre prøver, jeg går til, er at støtte mine hunde bedst muligt. Og hvis det går godt og hvis det går mindre godt – så kan jeg pege på én person, ham der har ansvaret for at træne alle tre hunde.

Og så skete det, som jeg havde hørt pålidelige rygter om. Spaniel Klubben region 2 med Anne Ingevold som dynamisk forkvinde arrangerer en Spaniel Bonanza den 10.-11. november med skue lørdag, rallyprøver lørdag og søndag samt LP-prøver søndag. Jeg har haft en god snak med Megan, og vi er enige om, at selv om hun officielt er pensioneret som LP-hund, så vil hun godt i denne anledning gå op i en LP3 igen, samt rallyprøver begge dage. Så vi er begyndt at arbejde lidt med LP-øvelserne igen, og det nu ganske hyggeligt.

Vi skal nok vise de unge, hvordan en spaniel i sin bedste alder med en fører i sin bedste alder kan vise LP på fornuftigt niveau :-)