Nytårshilsen fra Megan

Sådan vil jeg godt se far :-) (Foto:Johanna Allanach)

Hej alle,

Jeg har aldrig skrevet blogindlæg tidligere, men nu hvor jeg er over 12½ år må det da snart være på tide! Min far har travlt med at skrive om, hvor fantastisk det går med Max og Lille Bjørn, men jeg synes nok han kunne skrive lidt mere om mig.

Jeg ville godt have skrevet noget om turen til Bornholm, men jeg talte med Max om det, og så fik han lov til at skrive Hej far!

Jeg gider ikke skrive en masse om fortiden, det er jo ikke en nekrolog; jeg vil gerne fortælle om det, der er sket i år. Jeg har været inde og tjekke min fars træningsdagbog – ja, nu kalder han den Performance Journal, fint skal det jo være – og jeg kan se at vi har været til 22 rallyprøver i år.

Det kan godt være jeg er over 12½ år, men jeg elsker stadig at træne rally og konkurrere rally og jeg er stadig ret god til det :-)

Vi har været til 20 officielle prøver, DM og Årets Hund.

DM var femte år i træk og vi blev nr. 19.

Årets Hund var første gang og vi blev nr. 11.

Til de 20 officielle prøver er det blevet til 4 IB’er og 16 bestået, og heraf 4 gange i 90’erne. I Hillerød 20. september fik vi 98 point og blev 4. vinder. Jeg kunne altså have fået mit første supercertifikat, men blev slået på tid af en ung border collie, øv.

Men dér er far altså forandret … tænk, han sagde, at sådan er vilkårene. Der bliver ikke taget hensyn til os gamle og døve hunde, vi skal bare konkurrere på lige fod med de unge. Ja, så må det være sådan, men far er altså blevet lidt blød efter den prøve 26. april, hvor Lille Bjørn var RET slap, og efter at han er begyndt på det dér coaching og mindfulness.

Selvom jeg ikke er helt sikker på, at det ikke er noget der virker?!.

For jeg kan altså godt mærke, at far ikke er helt den samme.

I går havde han mig og Max med til træning i rally. Max skulle først træne noget HTM – det fik jeg aldrig lov til for alvor :-( - men jeg fik lige så meget tid som Max på rallybanerne. Og tænk, far skrev i sin blog i går, at han var mest imponeret over mig (hedder det ikke imponeret af?).

Ja, jeg synes ikke jeg kan tillade mig at være imponeret af mig selv, men jeg kunne godt mærke, at far vidste, hvad han ville, og hold da op, hvor er han blevet god til at holde øje med mig, og lave tydelige signaler med hænderne og lave bevægelserne LANGSOMME. Jeg er jo ikke 11 år længere og kan ikke finde ud af de hurtige håndbevægelser, som far plejede at bruge – og som kommer af og til, når han glemmer, at det er mig, der er på banen.

Far drømmer om, at jeg skal både til DM og Årets Hund i 2016. Jeg vil godt afsløre, at jeg godt vil hjælpe ham med det. Han skal bare blive ved med at træne mig, for det synes jeg er smaddersjovt. Huske at jeg ikke er så hurtig længere. Og huske at jeg næsten ikke kan høre, så han må godt være meget tydelig med sine hænder.

Det kan godt være at andre synes jeg er gammel, men helt ærligt, jeg er ikke fyldt 13 år, jeg fejler ingenting – og jeg gider altså ikke bare ligge derhjemme og fise den af, mens de unge fyre er ude og få alle de lækre godbidder.

Jeg har snuppet billedet fra min fars blog i går, jeg synes det er dejligt at se far så glad, og vi havde altså også nogle dejlige timer sammen.

Jeg bliver nødt til at skrive noget til mor også. Jeg véd godt at hun siger, at hun ikke vil have en spaniel igen, når jeg ikke er mere – jeg håber altså, der går mange år endnu!!!

Men mor, du skal vide, at far bare fortjener at få en spaniel igen; det vil glæde mig så meget i hundehimlen, hvis han kan bruge noget af det, han har lært af mig, på en anden spaniel.

Jeg vil godt ønske alle læsere af min fars blog et godt nytår, og jeg håber at vi ses derude i 2016.

Kærlig hilsen

Megan