fredag den 16. november 2018

Turen går til Helsinki

Gaijin er meget populært!

I morgen holdes det stiftende møde i FCIs rallyudvalg, hvor jeg skal være den danske repræsentant.

Jeg havde fået tilrettelagt det, så jeg arbejdede hjemme om formiddagen, hvor jeg fik opdateret planerne for mine to projekter, og deltog i tre telefonmøder.

Jeg havde fået timet det, så jeg kunne gå til kontrol hos optikeren først på eftermiddagen.

Derefter gik turen til lufthavnen og Helsinki.

Turen var der ikke noget særligt at fortælle om.

Der var lige det med at flyet var tæt på fyldt, så der var ikke plads til al håndbagagen i kabinen, derfor blev der efterlyst passagerer, der ville tjekke bagagen ind. Det gjorde jeg selvfølgelig, og blev dermed en del af de prioriterede passagerer, der kunne gå først ombord 😊

Da jeg tjekkede ind i torsdags, fik jeg tildelt plads 24F, lige ved en af nødudgangene. Det gav for det første masser af benplads, for det andet briefing i at åbne døren i tilfælde af uheld – der skete heldigvis ikke noget!

Da vi kom ind i terminalen gik jeg målrettet mod den ene ankomsthal; da der var ret dødt spurgte jeg ved en servicedesk, og fik at vide at bagagen blev udleveret ved den anden ankomsthal. Jeg kom derover, og fandt min kuffert som en eneste tilbage på transportbåndet. Klokken var tæt på 20, og jeg havde en middagsbookning 21:30, så jeg blev lidt stresset.

Heldigvis holdt der en Finnair-bus lige ved udgangen, og den endte i centrum, et par minutters gang fra hotellet, 20 minutter i 21.

Har jeg fortalt, at Frasse synes jeg taler dårligt svensk? Han synes ikke det lyder svensk, når jeg læser svenske børnebøger for ham. Han skulle bare have hørt min indtjekning!!! Jeg sagde på – synes jeg selv – langsomt og tydeligt engelsk, at jeg havde en reservation og at jeg hed Paul Lysholdt Rasmussen. Hvorpå receptionisten svarede, at hun ikke forstod svensk … jeg svarede lidt befippet, at jeg havde prøvet at tale engelsk, og det lykkedes heldigvis at få værelset!

Jeg var lige oppe og pakke ud, ringe til Kirsten, og så afsted til Gaijin.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for Menu Gaijin, startede med en drink (mynte, agurk og ?) og fik så en fantastisk menu med 9 retter i 7 serveringer

Nr. 1 og 2

Nr. 8 
  1.  GREEN SHELL MUSSEL `X.O.´ green shell mussel, X.O vinaigrette, togarashi mayonnaise, trout roe
  2. GAIJIN PORK BUN & KIMCHI grilled pork belly steamed soft bread, kimchi mayonnaise, pickled cucumber
  3. SASHIMI TASTING selection of sashimi, roe, yuzu & wasabi dressing, wakame, wasabi mayonnaise
  4. SMOKED DUCK, FOIE & CHERRY `NIGIRI smoked duck, truffle mayonanise, teriyaki rice, foie creme, cherry
  5. ROASTED SAIKYO MISO SALMON & NORI saikyo-miso marinated and roasted salmon, caramelized cauliflower puree, burnt cauliflower, nori seaweed dashi emulsion
  6. GAIJIN BABY BACK PORK RIBS pork ribs, soy mirin caramel, togarashi
  7. SEARED SCALLOPS, WASABI & DASHI seared scallops, wasabi dashi `noisette´, coral dashi mayonnaise, marinated roe and daikon
  8. CRISPY KARA-ASHI PORK `TONKATSU PARTY´ Japanese mustard spiced, crispy fried pork, baby gems, Japanese pickles, kimchi, miso mayonnaise, sesame dressing, chili dressing
  9. GOHAN RICE (tilbehør til flere retter) Japanese rice
  10. SAKE BLUEBERRY white chocolate crème, blueberry sake sorbet, sake gelée, blueberry meringue
Jeg bestilte som drikkevarer MATCHING DRINKS A LA SOMMELIER .

Maden var fantastisk. Jeg har et meget blødt punkt for det asiatiske køkken, og jeg siger bare, dette var himmerigsmundfuld efter himmerigsmundfuld. Specielt nr. 6, hvor jeg søbede sovsen op med ris, og nr. 8, hvor man skulle anrette de fine stykker kød på et salatblad og selv krydre, var formidable.

Vinmenuen var på det jævne. En fin sake til at starte med, en lidt kedelig Pinot Grigio, på grænsen til prop, en Rioja, som var lidt for lun og så en Moscato d’Asti lige i øjet til nr. 10.

Helsinki By Night


Jeg sluttede med en lokal øl, og gik meget mæt og meget tilfreds tilbage til hotellet, fik talt med Kirsten, og kan lige nu glæde mig over at udvalgsmødet først start kl. 10 i morgen.

En dejlig dag 😉

Ingen kommentarer: