I gang igen

Fitnesstræningen har ufrivilligt ligget stille et stykke tid, men i går startede jeg på Kirstens seniorhold, og det var rart at komme i gang igen. I næste uge går den individuelle træning også i gang, udendørs, det bliver rigtigt godt.

Jeg blev færdig med at læse Frederik Dessaus Hvor bliver tiden af?, som jeg kan anbefale varmt, hvis man interesserer sig for tid 😊

Deltagerne på Rallyinstruktøruddannelsen har gennemført en skriftlig eksamen, som Amanda og jeg har rettet uafhængig af hinanden. Når vi på en skala fra 0-146 max har en difference på 3, så synes vi at vi bedømmer ret ens 😊 Jeg lavede udkast til svarbreve, Amanda har rettet til, og i dag blev de sendt til deltagerne. Det føltes ekstra godt, da alle bestod.

Dagens morgentur foregik i meget blæsende vejr, vi mødte en skøn golden, som Otto var helt vild med (det er han med alle hunde, synes jeg!) og Max var også helt med på den.

Det var arbejdsdag, igen en del forskelligt at se til. En organisatorisk ændring er det også blevet til; jeg skal fortsætte med mine nuværende opgaver, men flyttes til en anden afdeling, hvilket er meget passende.

Kirsten og jeg hentede de nye cykler ud på eftermiddagen, og det blev kun til en kort tur, nemlig den ene kilometer hjem. Vejret var bestemt ikke spændende, med regn og kraftig blæst, så de bliver først indviet for alvor i morgen – hvis vejret vil.

I dag skulle den nordisk rallytræning hos Gitte i Roskilde været startet igen, men vejrudsigten var ikke med os, så der var enighed på holdet om, at vi udsætter genstarten til torsdag næste uge.

Kirsten synes så det var for kedeligt med den aftensmad, vi ellers havde besluttet os for, som skulle være nem at gå til, når jeg først kom hjem ved 20-tiden. Vi valgte at opgradere til lammeculotte med blomkål og gulerødder. Himmelsk!

Hundene og jeg gik en dejlig aftentur, og hjemme igen fik de hver en runde platformstræning.

Med Max er platformen nu på mursten på den korte led, mens Ottos platform er kommet helt ned. Otto har forstået konceptet, Max synes stadig det er lidt svært …

Jeg er til aften gået i gang med Erindringer om Sherlock Holmes, 4. bind i den komplette samling, og har netop læst Silver Blaze, en vidunderlig historie og en Sherlock Holmes i topform, skøn genlæsning 😊

Sidney Pagets originale illustrationer fra The Strand Magazine er et ekstra plus.

Vid bedre hvad du ved!

Otto og Fiona

I går aftes havde Max og jeg vores ugentlige træningsaften med Christina og Tempo, det var anden gang, så det er ved at være en tradition 😊

Det blev en super træningsrunde.

Jeg havde igen forberedt en bane, som passede til det lange og smalle areal. Jeg stillede den op og gik den med Max første gang inden Christina og Tempo kom. Det var timet, så jeg kunne bruge deres ankomst som forstyrrelse, og fastholde Max …

Det mislykkedes. Max så dem, jeg prøvede at få ham til at holde fokus, og han smuttede ☹

Da jeg skulle gå banen for alvor, tog jeg mig sammen. Huskede at skabe den indre ro og balance, som jeg har gjort til en masse konkurrencer, fik ordentlig kontakt med Max, varmede lidt op og gik ind og gennemførte en fantastisk bane!

Jeg gjorde det hele rigtigt: ros, belønninger, fokus, og gik ud som efter de allerbedste rigtige prøver, totalt forpustet, og løb ud og legede med Max.

Det var virkelig en dejlig oplevelse, og jeg kørte hjem med en skøn følelse i kroppen.

I dag havde jeg fri, dvs. der var et møde kl. 8:30 og lidt andet arbejdsmæssigt først. Jeg kom lidt sent op – jeg bruger ikke vækkeur pt. – og havde kun tid til en kort morgentur.

Så blev vi mødt af det smukkeste hav og den skønneste himmel, bare se billedet fra badebroen. Det skaber ro i sindet.

På vej hjem mødte vi Fiona, med hendes menneskemor og dennes søster. Fiona er den skønneste schæfertæve på 13 uger, Otto har leget med hende før, de er vilde med hinanden, og vi havde bestemt tid til at lege i dag også!!!

Det ved alle hundefolk, at noget af det bedste i verden er at se hunde lege sammen. Og det gør Fiona og Otto, Max var også lidt med … Det med fridag blev ikke til så meget den første del af dagen, faktisk var der 3-4 møder plus noget indimellem, så først 12:30 tjekkede jeg ud.

Kirsten og jeg gik op til Solrød Cykelcenter og bestilte nye cykler, vi har handlet dér i mange år, får altid topprofessionel rådgivning, og vi glæder os til at hente cyklerne på torsdag.

Maglekærvej

Så tog vi hjem og hentede hundene, og gik en tur til Maglekærvej for at nyde de blomstrende japanske kirsebærtræer.

Sidst på eftermiddagen gik turen til Køge Nord Station, Nordstjernen, hvor vi havde Nose Work træning hos Merete.

Begge hundene gik virkelig godt.

Ottos markeringer er blevet tydeligere. Kombineret med, at jeg er blevet bedre til at læse dem, er en god cocktail og det er en fornøjelse at arbejde med ham. Hans knoklen for at komme helt til kilden er eminent.

Han gik virkelig godt hos Merete, og vi fik som altid god og konstruktiv feedback.

Vi nåede også en tur frem og tilbage gennem gangbroen, der forbinder fjernbanen med S-banen, det var fedt synes vi begge.

Max fik mulighed for at gå hos Merete mellem de to hold, og han lagde stærkt ud. Der var meget mindre piben og mange gode markeringer, lækkert.

Vi gik derfra videre til de to frie søg, og Max fandt dem alle. Det var nok dagens bedste oplevelse. Jeg havde ikke fundet alle kilder med Otto, men jeg kendte antallet, og Max fandt dem alle uden problemer og med effektiv problemløsning undervejs.

Overskriften på blogindlægger er fra Johannes V. Jensens ”Graven i sne”. Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med de to gode træningsrunder i går og i dag, og det for mig mentalt positive i at fokusere på to discipliner: Nose Work og rally. Jeg træner andet, og der bliver helt sikkert også prøver i andre discipliner, men det er de to, jeg holder fokus på, og arbejder målrettet med.

Det føles rigtigt og godt!

Beløn ønsket og ignorer uønsket adfærd

Noget af det, jeg personligt har kæmpet meget med, er ovenstående. Ikke i forbindelse med hundetræning, for dér er det velindarbejdet, men personligt …

Hvis du, kære læser, har læst mine blogindlæg i forbindelse med coachingen hos Anja Christiansen, har du kunnet følge min udvikling. Der er naturligvis gråzoner. Fx situationer der bliver håndteret uprofessionelt, og i nogen tilfælde har økonomiske konsekvenser, dér må man (jeg) godt reagere, men gøre det på en ordentlig måde.

Jeg oplevede det er par uger før påske, hvor jeg bestilte påskeæg og andet lækkert til levering før påske fra en anerkendt leverandør, men dog uerfaren indenfor nethandel. Det gik helt galt, og bundlinjen var at vi trods flere rykkere før påske aldrig fik varerne, men endte med at få pengene igen – selvom de mente jeg ikke havde krav på det – og jeg holdt en rigtig pæn tone hele vejen igennem, og sagde ovenikøbet pænt tak til sidst.

Det lyder ikke af noget, men det betyder rigtigt meget for mig, at jeg kunne håndtere det neutralt.

Jeg kunne nævne mange andre situationer, hvor jeg har lært, hvordan jeg skal reagere og derfor ikke gør, som jeg plejede, og det roser jeg mig selv meget for.

Jeg var for et stykke tid siden i arbejdsmæssig sammenhæng til et introduktionskursus. Jeg kommer som udgangspunkt altid topmotiveret til kurser, for uanset om jeg eller firmaet har betalt, så betyder det noget, og jeg vil gerne have noget ud af det. Underviseren var mindre professionel, synes jeg, og jeg kunne mærke at jeg følte mig en anelse negativ. Men jeg gik i gang med min ”gnid dig på næsen og vend dette til noget positivt”-teknik – og endte med at komme derfra med et positivt udbytte.

Jeg læste videre om emnet, da jeg kom hjem, og pludselig faldt en masse på plads. Underviseren havde simpelthen taget for givet at jeg (og andre kursister) var på et andet niveau, og havde sprunget noget af det helt basale over, og det forklarede en del, men var ret øv …

Det var arbejdsmæssigt og vi skulle give feedback, så jeg skrev helt nøgternt om, hvordan jeg havde oplevet forløbet. Jeg fik aldrig svar, men jeg tror og håber det er blevet positivt modtaget, for det var meningen. For ellers havde jeg slet ikke skrevet.

Noget af det, jeg selv har trænet i mange forskellige sammenhænge, er at kunne tage positivt imod feedback. Anerkende, at den, der giver den, ønsker at give den, og at tage imod den på en god måde uanset om det er positivt eller ej. Og ikke mindst være bevidst om, at det ikke (forhåbentligt) er for at kritisere dig personligt, men et oprigtigt ønske om at fortælle noget positivt, eller noget, jeg kunne gøre på en bedre måde.

I dag har jeg trænet videre med platform med begge hundene. Jeg har bebrejdet mig selv min slappe holdning i forbindelse med forskellige kurser (Paul, tag dig nu sammen!) og i forbindelse med Sonjas platformskursus har jeg besluttet, at det skulle være løgn. Jeg vil rigtigt gerne lære at bruge platformen ordentligt, et onlinekursus er sagen i disse tider, og Sonja er en af mine favoritinstruktører, så derfor.

Første udfordring var, at få Otto og Max til at få alle fire poter på platformen. Det rodede jeg med i går. Hjælp! I dag gik jeg videre, fik Kirsten til at filme, og i fællesskab fik vi hævet platformen i to tempi, så begge hundene nu tydeligt må stå på platformen med fire poter, for ikke at stå helt akavet.

Jeg lagde et par videoer i kursusgruppen, og fik Sonjas tips til forstærkningsstrategi (hvornår og hvordan), og er klar til et par nye træningspas i morgen.

Vi elsker god mad, og efter en god middagstur i Karlslunde Mose (den gule rute), fik vi stegte rødspættefileter til frokost.

Til aftensmad valgte vi ret spontant at bestille tapas hos Smeralda Solrød, som vi ikke kendte i forvejen, og det var en meget positiv oplevelse! Det var et overdådigt tapasfad, der var lidt bonus, og jeg fandt en fantastisk vin til.

Jeg har brugt noget af aftenen på at bedømme skriftlige eksamener på rallyinstruktøruddannelsen. Jeg vil ikke sige det er simpelt, men det er indenfor et område, som jeg er meget komfortabel med, og kan redegøre for mine vurderinger.

Jeg er begyndt at give bøger og film i min filmblog bedømmelser på en skala fra 1-6, og det lyder jo meget tilforladeligt. Men det er ikke så nemt. Der er altid nuancer.

Jeg bruger en 50-100-skala for restaurationsbesøg, inspireret af Parkers skala for vinbedømmelser, men der kan siges meget for og imod den ene og den anden skala.

I bund grund handler det for mig om at rangere oplevelser i forhold til hinanden. Et tal kombineret med nogle velvalgte ord betyder, at jeg kan huske hvorfor xx var fantastisk og hvorfor yy var mindre fantastisk.

Det kan hurtigt blive meget kunstigt, en morgentur til 5, morgenmad til 3, luftetur til 4, Smeralda til 5, osv. Giver det mening? Egentlig ikke, jeg vil helst kunne ligge i sengen hver aften og tænke, at det var en dejlig dag (ikke en dag til 4,5) og vågne og se frem til en dejlig dag (bare jeg når over 3,5).

Et rodet blogindlæg med lidt af hvert, og bundlinjen er, at jeg synes det har været en dejlig dag, og jeg glæder mig til en ny dejlig dag i morgen 😊

Hoopers, platform og eksamen

Et udvalg af spændende legetøj, som både Max og Otto gerne vil arbejde for ;-)

Morgenturen var i ekstraordinært smukt vejr.

Formiddagen kl. 10-12 var reserveret til introduktion til Hoopers hos Meretes Hundeskole, med Mette Winther som instruktør.

Hoopers er en relativt ny hundesportsdisciplin, hvor føreren skal stå i et afgrænset areal midt (?) på en bane, og dirigere hunden gennem en bane bestående af Hoops (buer), tunneler, tønder, hegn og felter. Jeg var på hold med tre, der har godt kendskab til agility, og der er åbenbart en masse derfra, som kan udnyttes i Hoopers. Det essentielle, er at kunne dirigere sin hund på afstand, så man kan dirigere den mellem de forskelle elementer/effekter (?), herunder dirigere den venstre og højre om tønder.

Max og jeg havde nogle fede oplevelser, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at det kunne blive en disciplin, jeg ville lære nærmere at kende.

Om eftermiddagen fik jeg arbejdet med første øvelse på Sonjas Online Platformskursus, magnetisering af platform. Jeg arbejder naturligvis med begge hunde, og jeg er kommet i gang, men der mangler lige det sidste. Begge skal forstå, at alle fire poter skal være på platformen, og at man ikke skal tilbyde et bredt repertoire af adfærd, når der er tre poter oppe og jeg venter 😉

Aftensmaden var ekstraordinær, en fantastisk torskeret med den skønneste salat.

Vinen var bestemt også ekstraordinær.

Noget af aftenen er gået med at rettet eksamensopgaver fra Rallyinstruktøruddannelsen, det er altid hyggeligt 😊

Som et afbræk – positivt ment! - i læsningen af alle Sherlock Holmes’ bedrifter er jeg gået i gang med Frederik Dessaus Hvor blev tiden af? en meget lovende titel.

Summertime

Kalenderen siger den sidste tredjedel af april og forår, vejret siger sommer 😊

I går var arbejdsdag, men Kirsten og jeg nåede at udnytte det fantastiske vejr til at komme i vandet for første gang i år.

I dag havde jeg fri og det blev en virkelig skøn feriedag.

Jeg har to dejlige hunde, som loyalt bakker op at sove lidt længere om morgenen, det er faktisk mig der skal vække dem …

Morgenturen var en fantastisk tur for specielt Otto. Vi startede med at hilse på en dejlig schæfertæve på 12 uger, og de to kunne have leget længe. Så mødte vi Bølle og legede med ham, og pludselig kom Bisse og Molly og flere andre, og så var der 8 hunde, der legede.

Jeg fik morgenmad og derefter tjekkede jeg firmamail – der var intet, jeg skulle tage mig af.

Kirsten og jeg var oppe i centret og handle og da vi kom hjem, fik vi morgenkaffe og kaffebrød på balkonen, mens hundene fik kødben i haven.

Det var en dag, hvor der ikke rigtigt skete noget, der er værd at skrive om, men en dag der alligevel indeholdt alt muligt, en rigtig slapperdag, som blev nydt i rigt mål.

Kirsten og jeg kom i vandet igen, og vi fik grillmad for anden gang i år.

Jeg fik læst nogle af novellerne i Sherlock Holmes’ eventyr, 3. bind i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave, den ene fantastiske novelle efter den anden, som jeg nyder i fulde drag.

På hundetræningsfronten kom der en god udmelding fra Gitte Freytag i går, hvis alt går, vel går nordisk træning i gang igen fra næste torsdag.

Jeg har tilmeldt et onlinekursus Platform trin 1 med Sonja Johannessen som instruktør, og har som første del fået lavet en platform i dag. Sonja har lavet en fin video, der beskriver, hvordan man kan lave en platform, jeg blev i helt godt humør af at se den!

Jeg krydser fingre for at Amanda laver et rallykonkurrencehold igen, som Max og jeg kan deltage i.

Og at Johanna laver noget til Otto og mig.

På lørdag skal jeg deltage i et Hoopers introduktionskursus hos Merete, Kirsten mener, at jeg må være den sidste i Danmark, der bliver introduceret til det 😊

Alle, der lægger budget, har formentlig en post for uforudsete udgifter. Det er formentlig de færreste der har budgetteret med uforudsete indtægter … fx en lottogevinst, der får budgettet i balance 😉 Men jeg får desværre lidt indtægter på den konto, der drypper 198 kr. ind i ny og næ, tilbagebetalt gebyr fra aflyste rallyprøver.

Det er træls med aflyste prøver, og mon ikke de penge kommer i spil igen meget snart?! Mine er øremærket til hunde aktiviteter 😊

Konkurrencer og træning

Vi er rigtigt mange der venter spændt og håbefuldt på at kunne komme til at prøve igen. Som det ser ud lige nu, bliver det vores egen rallyprøve i Osted 5. juli, som bliver den næste, men jeg føler mig bestemt ikke sikker på, at den bliver afholdt. Jeg håber.

På det lidt større plan, mesterskabsniveau, er udsigterne også lidt blandede. I dag blev det officielt meldt ud, at de nordiske mesterskaber i rally 2020 er aflyst, i lighed med NM i LP, agility og HTM/FS. Jeg kan ikke sige at jeg er overrasket, faktisk var det ret ventet med rally, men derfor var det alligevel lidt trist nyt.

DM den 6. september og Årets Hund den 10. oktober er stadig muligheder, men …

DM som en del af Hund i Fokus, et DM med omkring 100 ekvipager, jeg synes ikke det ser helt oplagt ud, men selvfølgelig tror jeg på det.

Årets Hund virker mere sandsynligt, det er planlagt som et selvstændigt arrangement med cirka 60 ekvipager, så det tror jeg lidt mere på. Men kun tiden kan vise, om det bliver til noget.

Træningen fortsætter ufortrødent, selvom jeg stadig savner motivationen i form af en nært forestående prøve.

I går trænede Max og jeg rally med Christina og Tempo på et grønt areal ud for hendes lejlighed. Det er langt og smalt og jeg havde lavede en passende bane med primært danske skilte krydret med lidt nordiske.

Jeg synes Max og jeg var overraskende rustne, men det blev bedre, og da Christina næsten tvang mig til at belønne med legetøj skete der en hel masse positivt, og vi stoppede på toppen, da både Max og jeg var ret trætte.

Vi blev enige om aftale nogle fast træningsaftener, det trænger vi begge til.

I aften stod den på Nose Work træning hos Merete ved Jersie Hallen, først med Otto, derefter med Max.

Der er begge kommet godt i gang igen efter den ufrivillige pause. Otto arbejdede superbt.

Max var også dygtig, og selvom der fortsat er lidt lyd, så er selvtilliden hos os begge under fin genopbygning, nu hvor vi sørger for at have hovedparten af søgene i den ”nemme” ende.

Det har været en rigtig skøn slapperdag, med masser af tid til at læse Sherlock Holmes 😉 Efter gårsdagens læsning af Et studie i rødt var turen i dag kommet til De fires tegn, som jeg skriver om lige om lidt. Det er skøn genlæsning, og nu står novellerne på læselisten!

Den ottende feriedag

 

Jeg skal holde 14 restferiedage inden udgangen af måneden, og i dag var det den ottende dag, der blev afviklet.

Jeg tjekker rutinemæssigt firmamailen hver morgen, for der kan være kommet noget, der kræver at jeg skal svare eller sætte noget i gang, men det var der ikke i dag.

På hundefronten står fjerde runde af Rallyinstruktøruddannelsen for døren, den skal afvikles i morgen. Amanda og jeg havde først aflyst, men efter at have justeret på programmet og fået accept fra alle 12 kursister, blev det alligevel til en fjerde runde i morgen.

Justeringerne betyder, at alt hvad der kræver involvering af hjælpeekvipager er skudt til sidste runde den 16. maj, og det bliver alt det teoretiske der bliver gennemført på et Skype-møde i morgen.

På søndag skulle vi have haft rallydommerelevuddannelse i DKK, men den er udskudt på ubestemt tid, for direkte i forlængelse af dagen skal deltagerne have mulighed for at gå elev og derefter aspirant, og det har jo desværre lange udsigter pt.

Feriedagen var der intet at udsætte på!

Den sædvanlige morgentur, og mulighed for at tage dette billede fra badebroen.

Morgenmad.

Handle med Kirsten i Solrød Centret.

Tur med Kirsten og hundene i Karlslunde Mose.

Let frokost.

Havearbejde.

Rydde op i rosetter. Langt de fleste kom i kasser. De femten på fotoet for oven kom lige op at hænge på hjemmekontoret 😊 Jeg starter øverste til venstre, tager øverste række, og derefter næste række fra venstre.

1. Lille Bjørn årets HTM2 2018
2. Lille Bjørn HIF18HTM2
3. Otto årets border terrier 1999
4. Emmy dobbeltchampion (grav og eksteriør)
5. Max DKRSCH
6. Max vinder af dobbelt rallyrøve 4.1.2020
7. Max nr. 2 i Årets Hund i rallyekspert
8. Lille Bjørn nr. 2 af mange i HTM/FS juleafslutning 2019
9. Lille Bjørn og fører specialroset fra Anja i Hangar 17
10. Megan vinder af NW begynder
11. Ottos første roset (NW hos Merete)
12. Max og Paul special roset fra Helle Gadeberg
13. Max og Paul 6+ ved NM i 6+ (sammen med Louise og Billie) 
14. Max vinder af køretøjssøg, det var prøven med 3 nuller og så vandt vi lige køretøjssøget! 
15. Max vinder af ekspertklasse og DKRLCH 

Aftensmad.

Fjernsyn/blogskrivning.

Indimellem får jeg også læst. Jeg nyder at være kommet i gang med at læse seriøst igen, og jeg skriver en kort anmeldelse af bøgerne (og der kommer også musik, film og andet) i min film og alt det andet blog.

Jeg er i gang med Erik Olaf-Hansens ”Optimistbog for pensionister”. Ikke meget nyt for mig, men en bekræftelse af, at jeg er på rette spor. Anmeldelse følger i weekenden 😊

Otto 10 måneder

Otto og Bisse

I dag fyldte Otto 10 måneder. Tiden er bare fløjet afsted, og nu er han allerede teenager! Amanda nævnte det i fredags, hvor Otto var ret frisk til træningen, og der er mange tydelige tegn på, at han nærmer sig puberteten. Og sådan skal det jo være 😊 Vi har overlevet det med mange hunde, og det går nok også fint med Otto …

Vi fejrer ikke hundenes fødselsdage, og da slet ikke 10 måneder! men Otto vil nok huske også denne dag for det gode.

Først var der morgenturen, hvor vi mødte den allerskønneste Jack Russell terrier tæve Bisse på 4 måneder. Hun og Otto var straks på bølgelængde og var næsten ikke til at trække fra hinanden. Ottos hørelse var fuldstændig væk, da jeg skulle kalde ham til mig …

Hundene var med oppe og handle og derefter gik vi en tur i vores gamle kvarter ved Mellemvang og Gymnasiet/Biblioteket.

Eftermiddagen blev brugt på oprydning, der bliver hentet storskrald i morgen, og der røg flere gamle pc’er, en printer, en skærm, nogle borde plus det løse. Så er vi i gang, og der kommer til at ske en masse mere de kommende dage. Hundene hjælper naturligvis med hele vejen, og specielt Otto var meget interesseret.

Guidet tur: Kunstværker i Solrød :-)

Jeg fik skrevet om Frederik Dessaus I al korthed, set noget af pressekonferencen fra Statsministeriet og så gik turen til Jersie Hallen og langt om længe Nose Work træning hos Merete igen, først med Otto, så med Max.

De gjorde de begge godt, men der var også lidt at reflektere over.

Otto laver nogle fantastiske finsøg, men han kan være lidt mere skødesløs med grovsøgene. Langt det meste er virkelig flot. Hans tålmodighed er ikke eksisterende når han skal vente i bilen, og han og Max får pisket en stemning op, når de sidder sammen i bilen … det skal jeg have forholdt mig til.

Max har haft lidt tendens til at arbejde med lyd på, og det blev mere udtalt i dag. Hvis det bliver lidt for svært, så kommer der frustration og lyd. Han skal have en høj belønningsrate, det må ikke være svært endsige for svær ret længe ad gangen.

Begge hundene fik aftensmad da vi kom hjem lidt over 19, og mens Kirsten og jeg spiste aftensmad løb Max og Otto i haven og legede.

Happy unbirthday Otto ❤️

Påskeferie

Selvom dagene minder en del om hinanden pt., har vi mindet hinanden om, at det har været påske de sidste par dage. Ekstra god mad, lækker vin og en del dejlige ture med og uden hunde, mest med.

Kirsten læser en masse, og jeg bliver af og til fristet af de bøger, hun køber. Og i går ved 13-tiden gik jeg i gang med Sofie Malmborg debutroman fra i år: ”Bargums synder”. Jeg blev ærligt talt revet med, det plejer at være et godt tegn 😊, og sidst på eftermiddagen læste jeg de sidste sider.

På det tidspunkt besluttede jeg at i dag ville skrive om bogen. Min filmblog, som ikke har været opdateret, siden 2012, har skiftet navn til at være en blog om film, bøger, musik mv., og den første ikke-film er ”Bargums synder”.

I morges, inden jeg stod op, ledte jeg på eReolen, og faldt bl.a. over Frederik Dessaus ”I al korthed”, 48 korte essays, som jeg læste halvvejs inden jeg stod op, og resten inden frokost. Den vender jeg tilbage til.

Jeg har allerede 2-3 bøger liggende, som jeg skal læse, og det føles godt!

Vi havde valgt lige efter morgenmaden at køre til Hesede Skov og gå en tur med hundene, og det var en bragende succes. Otto var fuldstændig ellevild!!!

Vi gik en kort eftermiddagstur efter frokost, der var næsten ingen på stranden, meget usædvanligt for tiden, men det blæste også og var lidt koldt. Men vandet og himlen kunne ikke være smukkere.

Jeg har læst lidt i Pia Tafdrups ”Boomerang”, 101 haikudigte. Dem vender jeg også tilbage til …

Jeg blev grebet lidt.
De er fascinerende.
Det er tankestof .

And I think to myself, What a wonderful world

Jeg har mange grunde til at værdsætte mit liv. Jeg skriver bare løs, uden prioritering, bare som det falder mig ind … og DET kunne en psykolog sikkert få en masse ud af 😉

1. Jeg er sund og rask. Jeg har taget lidt for meget på, men er stadig under 80 kg., og har fokus på at nå de 75 kg.
2. Jeg har end dejlig kone, vi har holdt sammen i over 40 år, og har det godt sammen.
3. Jeg har en pragtfuld søn Christian, som har et godt job, som han trives med og forhåbentlig kan fortsætte med mange år endnu.
4. Jeg har en skøn svigerdatter Sandra, som er mor til Kirstens og mine tre børnebørn, og er den perfekte mor for dem og den perfekte ægtefælle for Christian.
5. Kirsten og jeg har tre fantastiske børnebørn, vidt forskellige, men alle dejlige, og vi elsker dem alle højt: Frasse, Leo og Leah.
6. Jeg har to dejlige hunde: Max og Otto. De er perfekte makkere for mig, og jer er vild med dem begge.
7. Vi har en god økonomi.
8. Jeg har fast arbejde i en ordentlig virksomhed, Nets.
9. Jeg har min frihed til at dyrke mine hobbies aka lidenskaber. Den mest dominerende er hundesport i bred forstand, og gourmetmad, men der er også noget med vin og øl og sikkert også andet, som jeg slet ikke tænker på som lidenskaber, men bare er en del af hverdagen 😊
10. Jeg kender en masse fantastiske mennesker, som jeg ville elske at nævne ved navn, men her der det virkeligt passende med: Ingen nævnt, ingen glemt. Hvis jeg først gik i gang, ville det ingen ende tage, så ville jeg skrive Amanda, Anita, Anja, Charlotte, Christina, Johanna, Liv, Lonni osv., og en masse ville føle sig snydt, og sådan skal det bestemt ikke opfattes 😊
11. Jeg er en del af Sydkystens Hundeskole, formand i over 10 år, og vi hygger os med lækre rallyprøver og lidt kvalitetsundervisning, hvis nogen har lyst til det.
12. Jeg er en del af rallyverdenen, som jeg elsker højt. Jeg er formand for DKK’s rallyudvalg og medlem af NKU’s og FCI’s udvalg.
13. Jeg underviser på Rallyinstruktøruddannelsen sammen med Amanda, som jeg betragter som min datter, 110 % positivt ment!
14. Vi fik den mest fantastiske middag til aften, en dag som alle andre, men alligevel en særlig dag. Vi fik lammebov og citronfromage. Vinene fortjener hver deres omtale.
15. Vi startede med en vin, som jeg har fået tilsendt fra Vinøst i Svaneke. Jeg er vild med stedet og jeg bestilte ugens vinpakke for et par uger siden, uden at ane, at de ikke normalt sendte udenøs. Det klarede de selvfølgelig og vi nød denne fantastiske vin: Col Tamarie, PetNat 2018, Veneto/Italien: ”De skønne mennesker Marta og Alberto ejer 4,5 hektar i Veneto. Én vin laver de årligt i ca. 10.000 eksemplarer på Glera, Bianchetta, Boschera, Grapariol, Perera, Verdiso. En “Prosecco”, der gærer færdig i flasken og efterlades med alt det underskønne "skidt" og slam sådan en gæring nu engang skaber. Intet tilsat, intet fjernet (læs naturvin). Ja tak! Vinene står minimum 8 måneder på gæren inden de frigives. Dette er vinen svar på en gin & tonic.”
16. Til lammet fik vi 2012 Fortuni Pinot Nero Toscana IgT, Podere Fortuna. 100% pinot nero fra vinmarken Fortuni. Lagring: elleve måneder på barrique og et år i betonkar. Ufiltreret. Naturlig gæring og naturlig temperaturkontrol. Produktion: 9.200 flasker á 75 cl. og 100 Magnum. Købt hos Carlo Merolli. Var den dyr, spørger Kirsten tit, når vi får vin. Nej, det er den ikke. Den koster 295 kr., og det er billigt for sådan en vin. Når vi engang kan komme på vinbar igen, giver vi gerne det samme for to glas rødvin …
17. Jeg kan skrive kritiske indlæg om alt muligt, uden at frygte at blive forfulgt.
18. Jeg kan nyde at tage af sted til træning med hundene, som jeg gjorde i går, og træne kvalificeret med Amanda og Dumle, og i processen tænke, at jeg er lykkelig og privilegeret.
19. Jeg kunne have skrevet en masse andet, og det ville være lige så rigtigt.
20. Jeg kan forholde mig til situationer, hvor det ikke gik, som jeg havde regnet med, og få noget godt ud af dem.
21. Jeg kan skrive til dem, der er nået hertil i læsningen, at det er en skøn mental øvelse at udarbejde en liste som denne, og opfordre til at du, kære læser, gør det samme 😊 

Hav en dejlig påske! 

Too much intelligence

Nytrimmet Otto med dejligt kødben

I 1990’erne arbejde jeg i konsulentvirksomheden Cap Geminis danske afdeling. Hovedkontoret lå i Paris, og jeg kan huske, at vi på et tidspunkt fik at vide, at vi havde Too much intelligence, og det var vist ikke ubetinget positivt ment 😉 Pointen var, at de var vant til, at når der blev truffet beslutninger centralt, så blev de kommunikeret til de enkelte lande og implementeret. Sådan var det ikke i Danmark. Der blev stillet spørgsmål, diskuteret og anfægtet mv., og det endte aldrig helt, som det var tænkt.

Jeg kom til at tænke på det forleden, i relation til både Danmarks tilstand og Danmark set fra hundehøjde.

Billedet viser præcis, hvad det handler om 😉 Hele Danmark mener noget om, hvordan regeringen og de eksperter, som den bliver rådgivet af, skal håndtere Corona-situationen, og hold da op, man kan blive helt rundtosset, hvis man følger med. Og topforvirret, hvis man skal forholde sig til det.

På dette område, som utallige andre i tilværelsen, stoler jeg på, at de ansvarlige véd, hvad de har med at gøre. Jeg er sikker på, at de alle gør det, så godt de kan, og jeg tror ikke, det beriger processen, at der er mange andre meninger. Misforstå mig ikke: selvfølgelig mener jeg ikke, at det skal være diktatorisk. Men vi er i en situation hvor der er brug for fasthed og konsekvens, og så må vi bare respektere og følge anvisninger og regler.

Det samme gælder på hundefronten. Som udvalgsformand i DKK følger jeg naturligvis 100 % de anvisninger, som DKK giver, og DKK følger 100 % regeringens anvisninger. Sådan skal det være. Jeg er ikke nødvendigvis enig i det hele, men det er en privat sag, som jeg ikke ville drømme om at dele offentligt.

DKK er under massivt pres, og træffer løbende beslutninger, baseret på de gældende officielle udmeldinger.

Jeg ville både som udvalgsformand, dommer og udøver ønske, at der kunne komme klarere udmeldinger, men det kan der ikke lige nu. Kan vi holde rallyprøver fra 14. maj, skal vi flytte DM og Årets Hund, skal vi ændre kvalifikationsreglerne, kunne man ikke dit eller dat??? Vi har alle sammen en masse spørgsmål, som vi ville ønske, at der kunne svares på. Og det er bare ikke muligt lige nu. Uanset hvor mange, der spørger. Jeg synes og mener en hel masse, men jeg vil meget nødigt fremstå som en autoritet inden for et område, som jeg ved ufatteligt lidt om.

Jeg har lært et nyt udtryk i denne sammenhæng Dunning-Kruger-effekten: Citat: ”Dunning-Kruger-effekten er den kognitive bias-effekt, som kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere egne evner voldsomt. Effekten, der er dokumenteret af og navngivet efter psykologerne David Dunning og Justin Kruger, forklares med, at man på dette niveau af forståelse og kompetence endnu ikke har lært at erkende grænserne for sine egne kompetencer.”

Så derfor oplever vi nu utallige personer, som vi ikke normalt vil opfatte som autoriteter indenfor epidemier og håndtering af dem, meget skråsikkert fortælle, hvorfor regeringen og dens rådgivere tager fejl. Måske har de ret, måske tager de fejl, men vi er nødt til at have en fast kurs. Vi kan ikke hver især agere ud fra, hvordan situationen skal håndteres, uden at kompromittere den nationale plan. Og det ville da være dumt.

I dag har været en ganske stille dag på matriklen. Morgentur med hundene. Morgentur med Kirsten til bageren. Kirsten trimmede Otto mens jeg gik tur med Max. Stille eftermiddag.

Dejlig aftensmad og undtagelsesvis vin til.

På rallyfronten er der sket positivt nyt. De opdaterede nordiske øvelsesbeskrivelser med tilhørende skilte er offentliggjort. Og Sydkystens Hundeskole har opslået noget så enkelt som en rallyprøve den 7. november i Sjællands Agility Center. Det er en prøve der ikke tæller til DM, Årets Hund eller landsholdet. Alligevel er der efter knapt et døgn kun 12 ledige pladser… Måske er rallyfolket bare totalt hungrende efter prøver 😊