Rally med Siri

Dagens bedste forstyrrelse: Cecilia (foto: Amanda)

Jeg har efterhånden været på en lille håndfuld kurser hos Siri Jungersen: Et LP-kursus i marts 2013 dag 1  og dag 2 , et kursus i oktober 2013 , et kursus på Hundedagene 2014  samt på Hundedagene 2015 . I denne weekend har Christina for Sydkystens Hundeskole inviteret Siri til at holde et rally kursus i dag, et LP-kursus i morgen og jeg var naturligvis tilmeldt rallykurset med Max.

Hendes træningsfilosofi (som hun ikke kalder en filosofi!) med skelnen mellem færdighed og kapacitet har jeg hørt før, men det er med den, som med så mange andre grundfærdigheder: det er sundt at blive mindet om det fundamentale i træningen.

Hun skelner mellem Færdighed og Kapacitet.

Færdigheder er HVAD hunden kan fx momenterne, teknisk kunne udføre de enkelte øvelser.

Kapacitet er HVORDAN opgaverne udføres. At hunden er koncentreret, udholdende, har det rigtige fokus, kan håndtere en nervøs fører.

Anne, Albert og Siri

Vi skal træne begge dele og sørge for at kriterierne er afpasset det, vi træner. Hvis vi træner en knivskarp position, så er det den, vi har fokus på, ikke hvordan hundens fokus er. Hvis vi arbejder med at hunden holder fokus, så giver vi køb på præcisionen. Vi skal bare vide, hvad vi træner på et givent tidspunkt.

Træningen af motivation er det allervigtigste – hunden skal lære at have en god arbejdsmoral, fx ikke forlade føreren! Føreren skal ”til gengæld” være lige så engageret, som han forventer at hunden er. Man kan gøre det lettere for hund (og fører) at skelne mellem træning og ikke-træning, hvis der fx bruges sele til luftning og det sociale, og skiftes til halsbånd når det er træning – og at hunden fra den forlader bur/bil til den er tilbage véd, at ALT er træning.

Et godt træningspas er karakteriseret ved, at det er sjovt, hunden (og føreren) er engageret, og vi har husket at der (også) er fokuseret på hundens stærke sider, det den er god til, så vi ikke kun har fokus på de svære momenter. Det er vigtigt, at det nogle gange er let for hunden at få succes, det må ikke blive så perfektionistisk at hunden skal korrigeres meget og ikke synes det er sjovt.

Amanda og Osseau

Vi kan understøtte det, vi vil med træningen, ved at bygge baner, der passer til hunden, så vi fx får langsomme/hurtige starter afhængig af om vi skal have en hund lidt ned i gear eller det modsatte.

Siris sammenfatning af det, hun ikke kalder en træningsfilosofi: Det handler om at finde den korteste og sjoveste vej til målet uden brug af aversiver.

Siri, Tempo og Christina

Første øvelse med hund var at gå en opstillet rallybane fejlfrit. Vi skulle have lagt en strategi for at gå banen, forholde os til hvordan vi ville gøre i fejlsituationer, om vi ville belønne osv.

Jeg mistede Max fra start og lavede starten om, og det lykkedes ret nemt at få mig lidt anspændt. Så tilbagemeldingen var klar: Glem præcision i starten, der skal være fokus på koncentration. Og sørg for at stemmen, når jeg roser, er markant forskellig fra stemmen, når jeg giver kommandoer.

I min individuelle runde arbejdede jeg kun med starter, belønning med legetøj, kun fokus på at jeg havde Max’ fokus. Det var virkelig fantastisk, som jeg kunne få ham i præcis den ønskede tilstand.

Efter den individuelle runde gav Siri en kort introduktion til omvendt lokning, som flere med fordel kunne anvende i deres træning - målet er at få hunden til at fokusere på lige præcis belønningen, modsat alt andet – laserlys modsat spotlight.

Efter frokost havde jeg i min individuelle runde fokus på højrehandling, hvordan jeg får Max tæt på og de første bevægelser og igangsætning af balje med uret. Det var virkelig back to basics, og nu går jeg systematisk i gang med at opbygge højrehandling ligesom venstrehandling blev introduceret.

Cecilia har helt styr på rallyskiltene

Efter den individuelle runde skulle vi gå en ny bane og fortælle vores kriterier på forhånd. Min plan faldt fra hinanden ved skilt et, som jeg lavede om, og Max forlod banen efter et ret langt flot forløb, hvor jeg bare havde besluttet at belønne senere :-(

Konklusionen var igen klar: Jeg SKAL bare arbejde med de starter. At hunden forlader banen er ikke acceptabelt, og den skal hentes (ikke kaldes) tilbage. Indenfor DE rammer skal der belønnes for at hunden gør sit bedste.

Til allersidst arbejdede de andre med Lyttetræning, hvor opgaven var at hunden skulle høre efter og belønnes for at høre efter. Fx at lave en dæk foran et spring, hvor hunden tænker spring, men skal høre dæk.

JEG skulle gå banen igen, og det gjorde jeg, med det helt rette fokus og mange flere belønninger. Siri sagde at det var så tydeligt: da vi startede var Max hale nede, så kom den hurtigt i vandret og allerede efter 2-3 skilte logrede han, fordi jeg støttede ham ordentligt og belønnede. Starterne ER svære for Max, og dem skal jeg arbejde rigtigt meget med.

Det var et dejligt rallykursus med masser af ideer til den videretræning. Og nogle dejlige forstyrrelser i form af to border collie hvalpe samt ikke mindst Cecilia :-)

Forventningens glæde

Forventninger om en dejlig dag

Som ansat glæder jeg mig over at jeg de kommende 2 uger dels har nogle restferiedage, dels Store Bededag, som falder rigtigt belejligt i forhold til træning og ikke mindst konkurrencer.

Lidt af udstyret til weekendens kursus

I morgen deltager jeg i et rallykursus hos Siri Jungersen. Jeg har været på nogle LP-kurser hos hende og glæder mig meget til at opleve hende i rallysammenhæng sammen med Max.

Søndag formiddag har jeg først aftalt træning med Anita, mit fokus bliver Max og HTM-positioner.

 Om eftermiddagen deltager jeg i et HMC-arrangement, hvor Anja og Johanna skal se og give input til mit FS-program.

På tirsdag skal Megan, Max og jeg til Garbogaard til rallyprøve. Det er tilrettelagt med championklasse først (start kl. 16) og præmieoverrækkelse derefter, så jeg kan tage direkte til Jersie derefter og starte mit intensive rallybegynderhold for Spaniel Klubben, som løber over tre gange.

Torsdag har Anita og jeg booket en enetime hos Emmy Simonsen, vi har begge behov for at få fremmede øjne på vores HTM-programmer, og vi er meget spændte på Emmys input.

I dag fik jeg 12 mails fra DKK fordi jeg er tilmeldt 12 rallyprøver i Roskilde 30.4-1.5. Det er en weekend, jeg virkelig ser frem til, både fordi rallyjubilæumsbogen udkommer om lørdagen, og fordi jeg for måske eneste gang i mit liv skal op til 13 officielle prøver på to dage (og forhåbentlig et par uofficielle) … 13 fordi jeg også er tilmeldt en HTM-prøve.

Lørdag starter jeg med en ekspert og to gange champion hos Susann Wheadon, og derefter ditto hos Helle Gadeberg. Hvis vi baseret på placeringer ved de to prøver er blandt de bedste 10, skal vi finalen efter frokost.

Søndag er ekspertklasse og championklasse lagt samtidig i de to ringe, så dér kan jeg ikke lige nu sige, hvordan jeg kommer til at starte, men samlet skulle det gerne blive til to prøver for hver hund hos henholdsvis Susann og Helle.

HTM-prøverne er der endnu ikke kommet information om, men det skal nok blive passet ind.

Træningen består i øjeblikket kun i korte træningspas hjemme med Max, hvor der er fokus på nogle få HTM-positioner. Som hjemmeopgave på Anjas kursus over 2 x 3 timer skal vi arbejde med at hunden kan komme ind i tre positioner på rent verbalt signal. Det er kommet lidt bag på mig, at kombinationen af præcision, som vi arbejdede med 4. april, og rent verbalt signal, er meget vanskeligere end jeg troede. Samt introducerer at der er ting der skal laves helt om.

Min pladskommando, som passer perfekt til LP og rally, er ikke egnet til at få Max ind på venstre side i HTM (P1), for dér skal han stå … Front (P2) kan jeg pt. kun få ham i med håndtegn. Set-up (P9) er fin; han vælger altid at komme ind fra højre side, og det har jeg ingen problemer med lige nu. Men det får jeg måske.

Jeg er ret sikker på, at Anja har givet os den hjemmeopgave for at sætte gang i overvejelser à la ovenstående – og det er virkeligt spændende.

Byggemøde kaldte jeg fotoet. De to alliker bygger rede lige udenfor mit vindue på arbejde.

Lettelse

Tirsdag morgen

Der kan være mange grunde til, at jeg bliver lettet. De sidste 24 timer er der fire områder, hvor jeg har oplevet lettelse. Vægten er forskellig, men det er alt sammen vigtigt på et eller andet niveau.

Jeg har selv valgt, at det at skrive blog efter en (god) træningsseance ,var godt. Jeg skriver bloggen ud fra principper beskrevet af Lanny Bassham om at det skal være en performancejournal, så indfaldsvinklen er konstruktiv og forstærkende i forhold til den, der skriver den.

Bloggen i går fik topprioritet i forhold til næste punkt (bogen), fordi jeg kunne mærke, at der var nogle ting, jeg skulle have ud. Jeg var ikke den optimale fører for Max, men kom efter det i løbet af træningsrunden.

Jeg skrev med Anita om det i dag, og hun kan altså udtrykke det så præcist: ”du skal bare lære at støtte ham mere som udgangspunkt, så du 'bygger ham op' i stedet for at skulle 'samle ham op'”.

Jamen, ja det er jo præcis, hvad det handler om.

Første prøvetryk

Deadline for rallyjubilæumsbogen var i går kl. 24.00, og den deadline overholdt jeg med 5 minutters forsinkelse. Men da modtageren sov (regner jeg med!) på det tidspunkt, skete der ingen skade.

Da jeg var til træning i går aftes, havde jeg sat en intern deadline til kl. 21:30,så jeg kunne rette, da jeg kom hjem. Anita havde lovet at læse korrektur for x’te gang. Flere fotos var på vej. Og til  allersidst kom der en relevant diskussion om at skrive rally vs. rallylydighed …

Summa summarum: Jeg skrev og rettede og redigerede til ca. 24:00 hvorefter den endelig version af bogen blev sendt til trykning. Der kom lige et par smårettelser til morgen, men så sagde trykkeren stop.

Der er lavet et prøvetryk og trykkeren har sagt ok for billedkvaliteten, så jeg er helt rolig.

Nu er der kun at vente til 30. april, når bogen udkommer officielt.

Jeg var i dag hos Scandinavian Eye Center for at få foretaget lægeundersøgelse før operation for grå stær på begge øjne de kommende uger.

Der kom et lidt andet resultat ud af det end forventet. Mit syn er fint. Ja, jeg er nærsynet (og det lever jeg fint med ved at bruge kontaktlinser). Ja, jeg har grå stær. Som kirurgen sagde, så er det noget, der kommer med alderen, ligesom grå hår og rynker. Jeg har så lidt, at det er marginalt, hvad jeg vil opnå i forbedring af synet ved en operation, så hans klare anbefaling var at vente, få foretaget øjenlægeundersøgelse, hvis jeg synes synet blev forringet, og ellers bare fortsætte uændret.

Det råd følger jeg naturligvis, så to styks øjenoperationer blev afbestilt

En sidste meget mindre ting. Jeg bistår Spaniel Klubben Region 2 med en rallyprøve 14. maj i Lellinge, som jeg selv skal dømme. Jeg har gjort lidt ekstra for at markedsføre den, og det er en stor lettelse, at der allerede nu er 38 tilmeldte. De 2 er juniorer, 4 spaniels og 4 champions. Jeg har en champion, der kommer, hvis vi ikke når op på 5 på anden vis, men mon ikke det sker på naturlig måde?

Jeg håber også på flere spaniels, jeg gennemfører et intensivt kursus for 6 spanielfolk med start 19. april, og målet er, at de alle skal kunne bestå den 14. maj!

Fokus er nu på rallytræning lørdag med Siri og FS-træning søndag med Anja/Johanna.

Rally i måneskin aka Spooky træning

Det var sidste runde af Johanns mandags rallyhold, og vi kom udendørs i det gode vejr. Det var svære vilkår for Max, som var meget optaget både af underlaget og af at orientere sig i forhold til de andre hunde. Jeg kunne ikke få ham til at bakke, når der stod andre bagved ham, så vi måtte lige trække os lidt væk indimellem.

Vi fik da også lige nogle øvelser, der krævede at vi kunne multitaske, så vi kunne føle, hvad vi udsatte vores hunde for til prøver. Fx lave en sekvens på seks øvelser, hvor vi skulle illustrerede en person, et våben og en lokalitet, samtidig med at vi støttede vores hunde – det var SVÆRT!

I en øvelse hvor vi skulle lave stå, sit dæk under gang efterfulgt af ottetal om de andre førere med hunde blev det for svært og Max smuttede, så jeg lavede nogle nemmere øvelser med god afstand til de andre.

Hente bringe af imaginær genstand var også rigtigt svært.

Da vi kom til mørket og skulle lave en sekvens med 3 øvelser hvoraf den ene skulle være spring, gik det noget bedre, måske også fordi føreren nu helt havde tunet sig ind på, hvor svært det var for Max.

Og kegleøvelsen gik også fint – dobbeltslalom, slalom med hund inderst, slalom med hund yderst og 8-tal om kegler oplyst af knæklys. Vi kunne dårligt se hinanden, kun hundene med lys var synlige. Men dér, hvor jeg havde styr på banen, havde Max rigtigt godt fokus.

Det er trist at mandagstræningen er slut, men der kommer nok en god erstatning. Det har været et fantastisk hyggeligt hold med Susanne, Stine og Gitte – og naturligvis med et fyrværkeri af sprudlende kreative træningsforløb fra Johannas side. Tak til jer alle for masser af dejlig træning og masser af gode grin :-)

Fokus på rally

Ugen har stået i rallyens tegn.

Arbejdet med at færdiggøre Rallyjubilæumsbogen er gået ind i slutfasen, og jeg regner med – helt efter planen – at sende bogen til trykning i morgen aften.

Den største opgave på det sidste har været at skaffe fotos i tilstrækkelig god opløsning, men nu sidder jeg med det luksusproblem, at jeg skal vælge mellem en masse fotos, jeg har fået de sidste par dage.

Der er kun ganske få der har fået lov at smugkigge i bogen, og de synes, det er blevet en spændende bog – og helt ærligt er jeg meget tilfreds med resultatet. Jeg glæder mig til den officielle udgivelse den 30. april 2016 i forbindelse med rallyjubilæumsprøverne i Roskilde.

Første omgang af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole i 2016 havde eksamensdag i går, og Anita og jeg har haft lidt travlt i løbet af ugen med at få alle detaljer på plads. Men det gik rigtigt godt. Vi startede med skriftlig eksamen på Solrød Bibliotek, derefter kørte vi til træningspladsen i Jersie, hvor 9 inviterede ekvipager agerede kursister for instruktørerne.

Vi havde allieret os med Amanda, som rettede multiple choice/afkrydsningsdelen af den skriftlige eksamen, så Anita og jeg kunne have fokus på resten af opgavesættene og sætte ord på vores samlede vurdering af de enkelte instruktører.

Det var en dejlig fornemmelse, at vi var helt enige om, at alle levede op til de fastsatte kriterier og dermed kunne få lov at kalde sig Eksamineret rallyinstruktør fra Sydkystens Hundeskole.

På fotoet ses de 9 glade instruktører og deres stolte undervisere.

I dag give turen til Ølstykke og rallyprøver i DKK Kreds 1. Jeg havde alle tre hunde med.

Resultatmålet var at opnå mindst en kvalifikation til DM, det lykkedes langt fra. Men der var alligevel en del at glæde sig over.

Megan gik virkeligt godt, hun var varmet ordentligt op og var frisk, men ikke for frisk. Vi havde en misforståelse ved keglen, fordi jeg absolut skulle gøre noget med højre hånd i stedet for at pege med venstre, som jeg plejer. Og skift side foran kunne vi ikke få til at fungere, så det blev en 13’er. Vi endte med 84 point, som jeg er meget tilfreds med. Det var kun en marginal fra 97 …

Max var ikke rigtigt med mig i dag, og jeg kunne mærke at jeg blev anspændt undervejs, hvilket bl.a. affødte en højre-kommando, som har var i fuld gang med at udføre, men jeg mente plads :-( Der var nogle ommere, og så en detalje med at jeg fik sprunget to skilte over; bagefter kan jeg sagtens forklare hvordan det skete, men jeg opdagede det overhovedet ikke, da vi gik banen.

 Da jeg havde fået pustet ud fik jeg lige nogle gode tilbagemeldinger fra Anita, og så er Max og jeg friske til træningen i morgen hos Johanna.

Lille Bjørn var oppe i ekspertklasse. Desværre kunne snur rundt ikke fungere på banen i dag, det kostede 13, og så var der en ommer og lidt småtteri, så vi endte med 82 point. Lille Bjørn var totalt på og en fornøjelse at gå med. Anita fik nemt talt mig fra at pensionere ham, når året er omme, som jeg ellers havde overvejet. For det er vist tydeligt at Lille Bjørn og jeg hygger os gevaldigt med de prøver. Ærespladsen er bare en drøm med ham, jeg står og nyder den, det har jeg aldrig gjort med de andre hunde.

Det var en dejlig afslappet prøve og jeg fik set en masse gode rallybaner.

Amanda og Osseau - superseje superstjerner

Dagens ubetingede højdepunkt var Amanda og Osseaus championbane. Det gik SÅ flot, og jeg kunne mærke bagefter, at jeg var næsten ligeså anspændt, som havde jeg selv gået banen.

Præmieoverrækkelsen var vildt spændende, Amanda og Johanna endte begge med 97 point og tiden blev afgørende for, at Amanda vandt klassen, fik sit første supercertifikat og en sikker DM-kvalifikation. Det var fantastisk skønt at opleve!!

En Blok, da jeg kom hjem

En lille ting, som jeg alligevel vil nævne, selv om jeg ikke normalt gider skrive om mine skavanker her. Jeg fik i februar konstateret grå stær på begge øjnene. Det er ganske normalt i min alder og i fredags blev de sidste aftaler indgået vedrørende undersøgelse og operationer. Det er dog lidt hunderelateret, da operationerne er lagt i forhold til hundeprøverne. Og så er det nok meget typisk, at jeg har glædet mig over, at jeg ikke er tilmeldt FS-prøver i den kommende tid, for træstubben må jeg bestemt ikke slæbe rundt på. Det er godt nok et luksusproblem overhovedet at tænke sådan.

Men i praksis bliver der noget at forholde sig til med hensyn til kørsel mv., afhængig af hvordan operationerne går. Det må jeg finde ud af i takt med at jeg kommer igennem forløbet.

Back to basics eller Et kursus på rette tid

Max' favoritposition (foto: Grafiko.dk)

Nogle kurser ligger bare godt i kalenderen. Jeg har for længe siden tilmeldt et 2 x 3-timers HTM specialkursus hos Anja, med start i går. Efter tre HTM-prøver på seks dage og tre gange ikke bestået på udførelse, var det perfekt at komme på et kursus, hvor vi blev mindet om alt det fundamentale, som nogen (host host) måske har fortrængt lidt i iveren for at prøve programmerne af til prøver.

Vi startede med at vise vores bedste og svageste position, og skulle begrunde hvorfor. Det var i sig selv ret afslørende.

Min bedste er P9, fordi Max er 100 % tryg mellem benene, og er blevet forstærket 1 mio. gange dér siden han var på første time på Johannas Foundation-hold. Min dårligste (blandt flere): P3 (butt), fordi jeg ikke har arbejdet ret meget med den – og har forstærket ret tilfældigt.

Hvilket gav et perfekt oplæg til Anjas introduktion til indlæring af den perfekte position. Alfa og Omega er at man skal vide 120 % præcist hvordan position skal se ud, det færdige billede skal være prentet i ens hoved, så man konkret kan afgøre om det er ok eller ikke (så man kun klikker for det rigtige). Jeg noterede bl.a. følgende stikord:

• Gå med hunden for at få et billede af hvordan hunden viser sig frem/bevæger sig.
• Starte med front (P2), fordi man så kan se hele hunden, og den har nemmere ved at placere sig når der er to ben at placere sig i forhold til
• Forstærke den stationære stilling meget, så hunden er tryg i den. Billedet skal være på plads inden der kommer bevægelse på.
• Introducere mikrobevægelser (sidelæns og baglæns, forlæns sidst), og belønne det mindste forsøg fra hunden på at den følger med – dvs. forstår at føreren flytter sig og hunden skal følge med for at billedet fastholdes
• Hunden skal være (lige) tryg i alle positioner

Afslutningsvis i denne del talte vi om det særlige ved HTM i forhold til FS, hvad er det, der gør at vi oplever god HTM-som noget ganske unikt? Ord som tæthed, præcision, samhørighed og helhed (hund og fører udgør et hele) blev bl.a. nævnt.

Så skulle vi arbejde med én specifik, selvvalgt position, kunne beskrive billedet 100 % og belønne denne intensivt. Jeg arbejdede med P2, og det var helt klart, at jeg aldrig har gjort mig helt klart hvordan Max skal stå eller jeg selv, for den sags skyld. Hvordan skal jeg stå med fødderne, afstand mellem benene, afstand mellem skosnuder og Max, Max’ benplacering (udstillingsstå) i den stationære position?

Næste punkt var at arbejde med overgange, 3 positioner og 4 overgange, hvor slalom var forbudt. Vi kunne konstatere at der er MANGE muligheder for at bringe en hund fra en position til en anden, det er bare om at finde noget der passer til ens nummer :-)

Så arbejdede vi med, at hunden skulle indtage tre selvvalgte positioner på ren verbal kommando. Rigtigt interessant. Jeg arbejdede med P1 (plads) og P9 (setup) med Max, og det skal jeg da have arbejdet med at generalisere, for når jeg stiller mig i ”svære” vinkler, så gør han ikke det, jeg regner med at han gør!

Til allersidst skulle vi arbejde med at belønne hunden for at stå. Ofte oplever man hunde der benytter stilstand til at orientere sig, snuse eller andet, men vi vil gerne have hunde der OGSÅ i stå fastholder fokus på føreren.

Tre timers meget inspirerende, lærerig og tankevækkende træning.

Naturligvis fik vi hjemmeopgaver til næste runde den 2. maj.

• Vi skal lægge en video op, hvor vi drejer 360 grader i en position 1 uge før
• Skrive mål for indtagelse af tre positioner på ren verbal signal, og demonstrere hvor langt vi er nået næste gang
• "Blive 100 % skarpe på "dit og din hunds" unikke billede
• Overveje hvad er DIN hunds stærke sider

Det var virkelig et kursus på rette tid.

Følelser og bedømmelser – eller ”Meget fint! Dejligt program.”

Start af When I'm 64 fra 28. marts (foto: Grafiko.dk)

Lørdagen blev der afholdt dobbelt HTM-prøve i Hangar 17 i Feldballe. Jeg var taget over dagen før, overnattede på Hotel La Tour i Århus sammen med Conni og Louise, og det affødte hyggelige hundetur og kaffesladder med Conni fredag eftermiddag og en skøn middag på restaurant Pondus om aftenen med Louise. Vi sluttede med tre mennesker og seks hunde samt kaffe og chokolade på Connis værelse.

Lørdag lidt over halv otte var vi klar ved Hangar 17 og hjemturen påbegyndte vi lidt over 21, jeg var hjemme i Solrød 00:20 efter en dejlig dag sammen med en masse skønne hundefolk.

Max og jeg var oppe til i alt fire prøver.

Først FS1 (When I’m 64), så HTM2 (Walking the Dog) ved den første prøve, og derefter HTM2 og FS1 ved den anden prøve. Alt det udenoms var som det skulle være, hallen er fantastisk, så der var alle muligheder for at performe optimalt.

FS1. Max virkede lidt trykket fra starten, og der var en del tøven undervejs, men han var med, og vi gennemførte programmet, om end lidt haltende. Halen kørte så, der var intet galt.

HTM2. Grov førerfejl fra start. Jeg havde ændret placering af armene i starten med det resultat at bakningen mellem benene ikke fungerede. Jeg følte ikke rigtigt Max var med, og det gav meget flagrende vendinger og for stor afstand i flere positioner. Absolut ikke af vores bedste HTM’er :-(

Jeg benyttede noget af tiden, til vi skulle op igen, til at gå en tur til Feldballe i det skønne vejr, vi fik bl.a. en hyggelig hundesnak med en dame med en ældre Labrador. Damen var på kig efter en ny, mindre race og faldt ret meget for border terrieren!!!

Så var prøve 1 parkeret mentalt og vi var klar til næste prøve.

Under opvarmningen til HTM stak Max pludselig af, helt uventet og jeg blev ret forskrækket, men han kom hurtigt tilbage - Anita mente han måske kunne være blevet skræmt af en lyd inde fra rummet ved siden af opvarmningsområdet, hvor der var færdighedsprøver. Jeg fik i hvert fald pulsen gevaldig i vejret og var ekstra tændt, da vi kom på banen. Alt det, med at forsøge at ændre noget i forhold til mandagens prøve, blev droppet og vi gjorde som vi har gjort under træning. Og jeg følte at vi gik en rigtig god prøve. Det var dagens bedste følelse af de fire banegennemgange. Jeg tror faktisk den prøve følelsesmæssigt reddede dagen for mig.

Jeg havde den gode fornemmelse med til FS1, hvor starten gik meget mere flydende, og selvom Max ikke rigtigt fik lavet balje på træstubben, gik prøven fint - og træstubben blev anvendt.

Jeg synes helt klar eftermiddagens prøver gik bedst, med HTM-som vinderen.

Så til bedømmelserne. Først alle fakta.

Prøve 1 FS1, dommere Sonja Johannessen, Emmy Simonsen, Helle Larsen. 23,30 point, bestået, nr. 11 ud af 14

Udførelse:
7.5
7.0
8.1 Sød startposition. Pas på til allersidst hvor han er mellem dine ben og laver ”touch” på hånden, at det ikke kommer til at ligne at du stopper ham fysisk.

Sværhedsgrad/indhold:
7.9 Fin variation for klassen. Du arbejder meget på en linje – udnyt gerne ringen mere. Ville gerne se træstubben brugt lidt mere
7.1 Pas på mængden af heelwork i et freestyle program
7.8 fint for klassen

Musik og fortolkning:
8.2
8.1
8.2

Prøve 1 HTM2 dommere Emmy Simonsen, Inge-Dorte Graakjær, Sonja Johannessen. 22,80, ikke bestået, nr. 2 ud af 2.

Udførelse:
6.9 meget skarpe mellem ben positioner. Ellers noget løse positioner med varierende afstand til handler – prøv at give hunden bedre tid til at finde positionen inden du fortsætter efter et link
7.4 fine positioner + lidt ”løse” positioner. OK
7.4 Max er ikke helt på hele vejen igennem, hænger i nogle positioner. I starten er du god til at vente på ham i skiftene – så glemmer du det :-)

Sværhedsgrad/indhold:
8.0 fint for klassen
7.6 Fint med flere positioner vist, god udnyttelse af ringen
7.6

Musik og fortolkning:
8.0 fint
7.5 ok
8.0 God detalje med at holde dig for næsen :-)

Prøve 2 HTM2 dommere Elisabeth Lizza Fabricius, Helle Larsen, Jette Porter. 22,90, ikke bestået, nr. 2 ud af 2.

Udførelse:
7.5 Tak for lort :-) Pas på afstand – skal være ens i alle positioner. Vent på at din hund indtager positionen i stedet for at gå og lade den indhente dig.
6.7 Han har ikke samme afstand i sine positioner. Senere i programmet bliver hans plads tæt på benet. I front & foran positionen ”hænger” han lidt. Hans skulder ønskes ud for dit ”forreste ben”. Sidelæns ikke parallelt.
7.3 Uens/varierende afstande fra fører i nogle positioner. ”hænger” lidt indimellem, eller meget flotte positioner

Sværhedsgrad/indhold:
7.5 Prøv med færre skift, så positionerne bliver tydeligere at se.
8.0 fint for klassen
7.7 OK

Musik og fortolkning:
8.0 Arbejd med timingen i forhold til musikken. Fedt tema.
8.1
7.9

Prøve 2 FS1 dommere Sonja Johannessen, Emmy Simonsen, Jette Porter. 24,43, bestået, nr. 7 ud af 11.

Udførelse:
7.9 Max arbejder rigtigt fint, selvom han virker lidt træt (forståeligt!”).
8.1 Nydelig udførelse
8.5 Rigtig fint

Sværhedsgrad/indhold:
8.0 Fint sammensat program med god variation. Ønsker mig lidt bedre udnyttelse af træstubben
8.0 Fint for klassen. Vær obs på at dine ”følg target stick" og ”følg håndtarget” ligner heelwork, hvis ikke hunden udfører det præcist og dermed kan det virke som om der er for meget HW i FS program
7.6

Musik og fortolkning:
8.3 Rigtig sød slutposition :-)
8.1
8.8 Meget fint! Dejligt program.

Der er igen gode og konstruktive kommentarer, der er ingen jer er uenige i. Jeg er overrasket over at det andet HTM-program kun fik marginalt bedre bedømmelse end det første (og at jeg fik min laveste bedømmelse nogensinde 6.7), men der er ikke så meget at sige til det andet end at jeg skal (fortsætte) arbejde med skarpheden og præcisionen i positionerne.

Her er video af prøven.

Med hensyn til FS-programmet har jeg nogle ideer, jeg skal arbejde med for at anvende træstubben som centrum i nummeret. Jeg har bestemt fået blod på tanden, ikke mindst med den afsluttende bedømmelse, 8.8 er det højeste jeg har fået endnu.

Så summa summarum, jeg har en rigtig god følelse efter prøverne, uanset at pointene i det andet HTM-nummer ikke blev så høje. Jeg slutter med at citere Lizza (en af dommerne), som i dogdancing Facebook-gruppen til morgen har skrevet disse kloge ord:

"Tillykke til alle der stillede op i Rønde i går; uanset point og resultater, så er man allerede en vinder, det øjeblik man træder ind i ringen for øjnene af dommere og publikum, og fokuserer på samarbejdet med sin firbenede ven. Smil og logrende haler - koncentration og hengivenhed i blikket - det ultimative nærvær og fællesskab - det er ALTID værd at se på, uanset hvor meget af det, man havde planlagt, der rent faktisk lykkes, og hvilke tal der skribles på dommersedlen."