Udviklende Nose Work træning

Aftenens Nose Work træning hos Merete blev afviklet i Solrød Centret, så efter at have taget bestik af vejret – det lignede noget der kunne udvikle sig til regn, men vi troede ikke rigtigt på det – gik Max og jeg til træning igen. Inden havde vi gået ½ time på stranden, så vi var begge varmet ok op.

Der var en stribe søg på murene bag ved Aktivitetscentret (mod parkeringspladsen), og så var der nogen ved og på stationen.

Det er helt klart blevet sværere for både Max og mig – og det skal det selvfølgelig også blive i takt med at vi udvikler os. På Max er det tydeligt, at variationen mellem høje og lave søg volder vanskeligheder, og kilder på bevægelige emner (fx blade), synes han er svære. Men det gode er, at han knokler løs, og man virkelig kan se, hvordan han arbejder for at løse problemerne. Først til allersidst kom der nogle tydelige træthedstegn, han søgte hjælp og viste med al tydelighed, at nu kunne vi godt stoppe. Og det gjorde vi så 😊

Han havde fået vand undervejs, men vi holdt ikke pauser sådan for alvor, og der var nogle ganske krævende søg, bl.a. det første jeg valgte - efter runden hos Merete - i ankomst-/afgangshallen. Der kom et tog, ligesom vi kom op, det væltede ind med passager, så vi trak ned i den modsatte ende og startede.. Vi fandt tre kilder relativt nemt, der blev arbejdet grundig et par andre steder, men der kom ingen markering.

Der var flere andre interessante søg. Jeg kan mærke, at jeg bevarer roen meget bedre, og virkelig giver plads til at Max kan arbejde. Jeg fik også skærmet godt af et par gange, for at guide ham væk fra kilder, han har fundet.

Vi gik hjem, Max fik aftensmad, og så har han sovet siden, han er virkelig træt.

Jeg er ærligt talt meget tilfreds med vores udvikling, og glæder mig rigtigt meget til vores debut i klasse 2 den 29. juni. Det bliver spændende at komme i gang i den klasse.

Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden

En transformation ud over det sædvanlige :-)

Tænk hvis vi ikke havde drømme eller ambitioner. En skrækkelig tanke. De kan være meget forskelligt funderet, nogle af dem kan være helt urealistiske, det er illusioner eller selvbedrag, eller hvis det skal være fint en livsløgn, men som Ibsen skrev i Vildanden ”Tar De livsløgnen fra et gjennomsnittsmenneske, så tar De lykken fra ham med det samme.” Vi skal drømme og tro på dem!

Titlen er et citat fra Godards La Chinoise (Kineserinden), et citat jeg er meget vild med. Drivkraften i mit liv er da drømme, som omsættes til planer og mål, som omsættes til handlinger. Nogle af målene nås, andre gør ikke, målene justeres, planerne justeres osv. Det er livet!

Jeg har haft en skøn pinse, uden hundeaktiviteter overhovedet, og faktisk uden planer overhovedet. Det er meget sjældent det sker, og det er blevet nydt i den grad.

Vallø Slotspark

I lørdags blev det til en hyggelig tur i Vallø Slotspark.

Brunch på Rønnede Kro

Søndag fik vi en lækker brunch på Rønnede Kro. Den blev bestilt spontant lørdag aften.

Søndagstur ved Trylleskoven

Vi gik tur med hundene i området ind mod landet i forhold til Trylleskoven.

Hotdog ...

med Champagne

Og fik hotdogs og Champagne til aften 😊

Roskilde Havn

Roskilde Havn

Find anden :-)

I dag gik turen til Roskilde Havn, en dejligt afslappet tur i det skønne område ved Vikingeskibsmuseet og havnen, en kop Cappuccino på Snekken Trattoria.

Aftensmad 2. pinsedag

Til aften en skøn spidskålssalat med røget laks og mormordressing og dertil en rødvin fra Remi Poujol ”Le Temps Fait Tout” 2016 (tiden gør alt), meget apropos.

Jeg håber bestemt ikke den er nært forestående, men jeg tænker af og til over, hvordan jeg ville have det, hvis dagen i dag var min sidste. Kim Larsen udtrykte det så smukt ”Fik du set det, du ville?” og jeg vendte det til ”Fik du sagt det, du ville?”.

Jeg skal huske, og jer er gået i gang!, at sige tak til mennesker, der betyder noget for mig, inden jeg ikke er i stand til at gøre det.

Livet er fantastisk, og det minder jeg mig selv om hver eneste dag.

Minder, træning & mål

Torsdag morgen

Der er kommet mange stærke minder på Facebook de sidste dage.

For 4 år og 3 dage siden debuterede Max i HTM1, det var en meget speciel prøve, og mit første minde af efterhånden mange i en disciplin, som jeg er blevet totalt fascineret af.

For præcis to år siden i går tog vi afsked med Megan, en meget sørgelig dag og alligevel ikke, som man kunne læse i et indlæg dagen efter. Det første indlæg er i øvrigt det mest læste af mine blogindlæg nogensinde.

Minderne er en del af min historie, og nogen, jeg har fælles med en masse andre. Jeg har det ikke godt, når jeg læser om hundevenner, der tager afsked med deres hunde. Men det er en naturlig del af livets gang.

Jeg fik tårer i øjnene, da jeg læste om Megan og min sidste dag sammen, og jeg har så mange fantastiske minder om og med Megan, men jeg må samtidig indrømme, at jeg ikke længere savner hende. Det vigtige er det levende og det kommende 😊

I torsdags stod der tre træningssessioner i kalenderen.

Fredagsaften luksusmiddag

Først 1 time hos min fitte coach.

Dernæst træning med Lonni hos DKK. Det var et win-win setup, hvor Lonni og Morgan trænede rally, og Max og jeg trænede Nose Work. Det var ualmindeligt lærerigt. Der var 4 klasse 2 setups, og det var rigtigt svært for Max. Han søgte virkelig ihærdigt, men Lonni mente han måske ikke har fået trænet på forskellige varianter af de forskellige dufte, så vi fik en håndfuld af fire forskellige med, så vi kan træne på det.

Torden over Jersie

Den sidste træningssession var træning i nordisk klasse i rally i Jersie, den blev aflyst tre kvarter inden pga. kraftig regn og torden. Fotoet er fra en Solrød Facebook-gruppe, og det var da godt, at vi ikke var ude i det vejr.

Fredagsaften start med Lillet Rosé

I går var jeg omkring Majbrit. Vi skulle sammen have holdt en introduktion til de nye rallyskilte på Askov Højskole i dag, men da der kun var 7 tilmeldinger aftalte vi, at Majbrit klarede det alene. Så vi mødtes for at gennemgå programmet og drøfte særlige detaljer.

Det er sjovt, nu hvor jeg har fået de ”nye” rallyskilte på afstand, er det åbenlyst hvor smart de næsten alle sammen passer ind i den røde tråd: opbygningen af øvelser fra klasse til klasse. Og hvor lidt nyindlæring der er, for rutinerede rallyudøvere.

Til træningen med Lonni og Morgan havde jeg taget alle de nye skilte fra (også to, som slet ikke er nye, fandt jeg ud af dagen efter!), og det var ganske få de var behov for at de skulle arbejde med. Resten var grundfærdigheder.

Det med målene er noget sværere, det hænger ret meget sammen med prioritering, som jeg har skrevet om mange gange, og det er jo noget bøvl, og et rigtigt luksusproblem.

Jeg har i et tidligere blogindlæg nævnt, at Amanda mener – ganske berettiget – at min hjerne er et stort Excel-ark, jeg har stort behov for og elsker at komme alting i kasser.

Nu, hvor Max’ og mit samarbejde har udviklet sig så fint, er jeg begyndt at drømme og resultater, og det skal jeg bestemt ikke. Jeg skal holde fokus på det gode samarbejde, og så er resultater en naturlig følge af det gode samarbejde … under hensyntagen til de øvrige deltagere.

Der er ingen der kender mig, som er i tvivl om, at DM, ÅH og NM i rally er noget jeg drømmer om og arbejder imod. Måske bliver det ikke i år, men så bliver det næste år.

Nose Work, det er noget ganske nyt og meget sværere at komme i klasse 2, vi er ganske nye i klassen, og har pt. to prøver i kalenderen. Vi skal lære og udvikle os, men den glæde Max viser i denne disciplin betyder definitivt, at den ikke bliver droppet.

Så er der FS2. Jeg fik talt med Lonni om det. Det er frygteligt følelsesladet. På den ene side véd jeg, at det er krævende med 3 forskellige discipliner på et fornuftigt niveau. På den anden vil jeg så gerne udvikle FS2-programmet, fordi Max og jeg har udviklet os rigtigt meget igennem den disciplin, og som man kan læse, vi har nu været fire år i HTM/FS og jeg kan ikke overskue pludselig ikke være en del af den del af hundesporten længere …

Pinsen står på ren afslapning. Ingen prøver, ingen træning.

Eftermiddagsturen i dag gik vi i Vallø Slotspark i det skønneste vejr.

Perfekt træning og genial coaching

Aftenens træning på Amandas rallykonkurrencehold fik et fantastisk lærerigt forløb for mig, men på en helt bagvendt baggrund.

Jeg springer detaljerne over, men under banegennemgangen skete der forskellige ting, som gjorde at jeg blev irriteret, hvad jeg absolut ikke burde være blevet, og så blev jeg irriteret på mig selv, over at jeg blev irriteret.

Da jeg var sidst af de fire ekvipager besluttede jeg at gå en tur i Jersie med Max for at dampe af.

Det var jeg så ikke helt, da vi skulle gå bane, og efter en meget ufokuseret start på banen stoppede jeg.

Så greb Amanda ind, vi fik talt om situationen, dvs. hun gennemførte en fremragende coachingsession, og jeg fik sat ord på mine frustrationer, og gik derefter en fantastisk bane med Max. Jeg fik stor ros af Amanda, fordi det var så tydeligt, at min vrede var 100 % kanaliseret mod mig selv, Max blev støttet fremragende og han gik virkeligt godt.

Jeg havde ikke en superfølelse bagefter, men det var selvfølgelig – da jeg fik talt med Amanda om det – en kæmpesucces, at jeg med en ikke-optimal indre følelse kunne gå så flot med Max.

Til den individuelle runde havde jeg den helt rigtige følelse, og jeg bad om en banegennemgang, hvor jeg forsøgte at gå normalt, det havde været lidt hektisk og sammenbidt i første runde. Og jeg tog imod Amandas forslag om forstyrrelser. Og at gå banen, hvor der var 4-5 skilte, der var vendt.

Det gik fremragende! Trods massive forstyrrelser var Max næsten ikke til at bringe ud af kurs, og jeg var præcis den fremragende fører, som jeg stræber efter at være, og grinede undervejs af Amandas påfund. Fed, fed følelse.

Derefter fik vi en snak om hvad der sker lige inden vi går ind, Max’ reaktion på at få linen af, og der kom ord på. Amanda talte om navlestrengen, der blev klippet, når jeg tog linen af, og vi testede, hvor godt Max bevarede fokus, hvis jeg erstattede linen men masser af positiv støtte.

Enden på det hele blev, at det er præcis starterne vi skal arbejde med til de kommende træninger, og der kom ideer fra de andre på holdet, til at skabe det rettet pres i starten.

Så det, der startede som noget frustrerende irritation, endte som en genial træningsaften, og Amanda lavede sin bedste coaching af mig ever! Hun er en superstjerne 😉

Fundet!

Hej far,

Hold da helt op hvor er der sket meget godt for os to de sidste måneder!

Du har været meget tung at danse med i lang tid, men jeg kender dig bedre end næsten alle andre og jeg véd lige præcis, at kombinationen af stress, diabetes 2, juleafslutning mv. slog dig ud af kurs og alt det gode, du gjorde derefter, har fungeret. Og nu er du blevet min drømmefar!

Du har skrevet det rigtigt godt i dine blogindlæg, og hvor var det dejligt at læse de to, du lagde ud i søndags. Jeg synes, du var så sej lørdag, helt afslappet og tilbagelænet. Der skete underlige ting og du tog det helt roligt, og du var så god de to gange, vi var i ringen.

Søndag til træningen tog du det helt roligt, da jeg snusede mig igennem begynderbanen til sidst, du grinede bare og sagde, at selvfølgelig var jeg træt, det blev jeg meget glad for. For jeg var meget træt.

Jeg ved du har tænkt meget på, at det var Megans fødselsdag i går, men du skrev ikke om det.

Jeg véd du har tænkt meget mere over vores makkerskab, og hvordan du skulle svare på Anjas opgave fra dette blogindlæg.

Du har tænkt på, hvorfor NW-prøven 17.4 gik så godt, hvorfor prøverne i lørdags gik så godt, og er begyndt at tænke meget over vores nye FS-program. Jeg synes bare det er så dejligt, at du vil begynde med at lave en ordentlig start, så jeg kan nå at lære den og blive tryg, inden vi går videre. Det glæder jeg mig til den 14. juni hos Johanna.

Jeg véd jo, at du har været så tæt på at beslutte at pensionere mig – jeg véd ikke for hvilken gang – efter Kolding, og jeg véd, at du altid fortryder, der kommer en ny prøve, du er en ordentlig fører og så går det godt. Det gode er, at det går ret lang tid mellem de prøver, hvor du bliver rigtigt irriteret. Faktisk er det kun sket nogle få gange de sidste 12 måneder, og vist kun i Kolding i år?

Så skal vi ikke bare aftale, at du spænder hjelmen og så kører vi med klatten? I denne måned er der en dobbeltprøve på Tuse Næs, hvor du også skal dømme (lyder det som IF?), i Vejen er der en dobbeltprøve, hvor du også skal dømme (lyder det som IF?), og endelig en prøve i Lyngby hvor jeg skal debutere i NW2 og vi skal op i rally.

Der er intet specielt ved det, du skal bare være som du har været de seneste måneder, så kommer det til at gå godt 😊

Til aften var vi i Solrød Centret og havde en superhyggelig Nose Work træning hos Merete. Jeg glæder mig altid til de træninger, for jeg bestemmer næsten det hele. Lige så snart du siger søge, så får jeg lov at bestemme alt og du blander dig ikke, det er jeg ret tilfreds med. Og jeg kan da tydeligt se og høre at både du og Merete er meget imponerede af mig 😊

Så jeg kan bare sige: Du kan regne med mig!

Kærlig hilsen

Max

Vidunderlig søndag

Max slapper af

Hvad var det bedste dagen derpå? Dagen efter en af mine allerbedste dage som hundefører?

Badebro til morgen

Jeg er blevet rigtigt glad for en masse lykønskninger – og ja, de betyder noget hver eneste af dem. Der er nogle med en lille bonus kommentar, som fx Hanne, der skrev ”Det kunne også ses på dig at du havde det godt. Du så afslappet og overskudsagtig ud og det klæder dig vældig godt. Tillykke med de flotte resultater.” Den ramte altså lige i hjertekulen, for det er sådan, jeg selv bilder mig ind, at jeg fremstår, når jeg er i total balance. Som jeg følte mig i går.

Der var situationer, hvor jeg i tilbageblik kunne forstille mig, at Paul mindre end 100 % ville have reageret anderledes og mindre klogt. Men gjorde det fornuftigt i går.

Jeg synes ærligt talt Max og jeg fortjente en god hyggedag i dag. Det fik vi også 😊

Fra formiddagsturen

Efter morgenturen, lidt senere end til hverdag, skrev jeg blogindlæg om i går. Det er sjældent jeg ikke skriver indlæggene samme dag, som den, de handler om, men Københavnerturen i går aftes gjorde, at skrivning af indlægget blev skubbet til i dag.

Hele forløbet i går kørte gennem hovedet på morgenturen, og jeg kan godt afsløre, at højre øreflip fik indtil flere klem. For det var en fantastisk oplevelse at genafspille gårsdagen i hovedet. Og se videoen af den første prøve.

Efter morgenmaden gik Kirsten og jeg en kort tur sammen, Max kom med, og det endte med en ret varm tur på en lille time, for det blev bare varmere og varmere mens vi gik.

Rallybaner i solskin

 

En let frokost, og så tog Max og jeg afsted til rallytræning! Vi var tilmeldt et Konkurrencerally spotkursus hos Amagerlands agility & lydighedscenter på Gemmas Allé i Kastrup. Jeg har aldrig været der før, men havde tilmeldt et to-timers kursus hos Camilla Jaller, som er nyuddannet rallyinstruktør hos Sydkystens Hundeskole, og jeg havde virkelig lyst til at prøve et hold hos hende.

Det var et luksushold med 4 deltagere, og indhold og afvikling var helt perfekt i forhold til mine forventninger.

Efter en kort præsentationsrunde var der et oplæg om det at gå til prøve. Derefter banegennemgang af en begynderbane (til de tre andre), og en championbane (til mig) og derefter talte vi om opvarmning af hund i forhold til at gå til prøve. Det havde jeg luret ud fra oplægget, så jeg havde gjort præcis som til en prøve, havde haft Max inde og gå rundt på arealet inden vi startede, og nøje planlagt, hvornår han skulle ud og gå bane.

Der kom lige en finte: Camilla skulle, hvis vi ønskede det, dirigere, hvornår vi skulle belønne undervejs, og det ville jeg rigtigt gerne have.

Resultatet blev meget interessant. Jeg tror at alle belønningerne faldt på tidspunkter, som jeg synes var rigtigt dårlige i forhold til de øvelser jeg udførte, og der var dermed perfekte tidspunkter, for dér ville jeg aldrig have belønnet selv! En rigtig god pointe. Max var på hele vejen og snusede ikke overhovedet!

Derefter talte vi om ommerstrategi, altid et godt emne, og vi skulle hver især på vores niveau gå de første fem skilte af vores baner med tvungne ommere af hvert skilt!

Min start var sekvensen: Skift side bagved –– bakke væk – rundt om fører - synkron højre – skift side foran. Under alle omstændigheder en tricky sekvens, og med tvungne ommere skulle jeg også overveje strategi for at få Max tilbage på den rigtige side og så udføre igen, uden at han opdagede at det var en ”fejl”, sjovt og lærerigt.

Til sidst skulle vi gå en bane på konkurrencemæssige betingelser, med max 4 belønninger undervejs, som vi skulle planlæge på forhånd. Jeg aftalte med Camilla at tage begynderbanen med højrehandling og det var også rigeligt, for Max var træt og gik i snus. Vi måtte lave en bakke øvelse om, og han ville næsten ikke dække, så det var en klar udmelding om, at han havde lavet nok i weekenden 😊Det var egentlig rart at se, at det skete så tydeligt, og at han arbejdede superflot indtil da.

Det kan føreren godt notere sig i forhold til kommende todages arrangementer …

Camilla skal have stor ros for kurset. Det var på et meget flot niveau, det var tilrettelagt så både begyndere og champions kunne være med, og jeg fik en masser input til min videre træning, helt som jeg havde håbet på. Camilla har supergode ideer til tilrettelæggelse af træningen og er god til at give feedback.

 

Jeg kan helt sikkert lokkes til Amagerlands en anden gang 😉

Tidlig aftensmad

Helt ærligt havde Kirsten og jeg ikke specielt lyst til at skulle lave aftensmad selv i dag, men jeg havde fået den lysende idé, at jeg efter træningen kunne hente mad på LêLê Street Kitchen på Amager Strandvej, ganske nyåbnet, og den idé tog det mindre end ét sekund at sælge. Så da jeg ringede og fortalte at træningen var slut sendte Kirsten en bestilling, som jeg hentede og så gik turen til Solrød med en bil der duftede fantastisk!!!

Rosé champagne

Vi behøver ikke særlige anledninger til at fejre herhjemme, så jeg kan jo sige, at vi fejrede de gode resultater i går, eller at vi er i live og har det godt, men vi forsøger at få mest muligt ud af livet, mens vi har det.

Lækker rødvin

Vidunderlig lørdag

Max og Paul i championklasse hos Anita (foto: Liv Elmark)

Den første del af turen til Vipperødhallen i går morges blev brugt til at skubbe de sidste negative tanker og scenarier ud af hovedet (= erstattet med positive), og da Max og jeg kom frem, var alt som det skulle være.

Vi fik en perfekt parkeringsplads, vi mødte Anita og Amanda på parkeringsområdet, og så gik vi ind i flexline, fik hilst på en masse, fik afleveret resultatbog og stillet den nordiske bane op, og lavet et par starter på den plus gået den helt, inden Max igen kom i bilen.

Det var helt som jeg havde visualiseret det. Hvis det havde være på hjemmebane i Jersie havde Max løbet løs, men det ville jeg ikke have her på et fremmed areal, og det fungerede fint.

Første championklasse var hos Anita, der var 11 i klassen og Max og jeg startede som nr. 2 efter Thea og Berith.

Jeg kunne mærke, at jeg havde den helt rigtige følelse indeni under banegennemgangen, og havde overskud til at foreslå, at der blev lavet trafikregulering på et sted, hvor der flere gange opstod en klump af deltagere. Jeg tror jeg kunne banen udenad, men jeg er ikke sikker på det, og det var heller ikke vigtigt, for jeg havde det allervigtigste: ro og glæde indeni.

Jeg glædede mig!

Jeg hentede Max et par minutter før banegennemgangen var slut, fordi jeg kunne se at Berit og Thea var ved at gøre klar, og ikke lignede nogen der ville bruge de fem minutter efter banegennemgangen, de ville gå lige på. Da de var færdige, lavede jeg en start udenfor ringen, Max smuttede, jeg fik ham ind igen og så gik vi på banen og gav starttegn. Første skilt skift side foran gik fint – det kan drille, hvis han ikke er helt fokuseret, men det var han. Dæk hente bringe og stå hente bringe var de to næste, ud mod tilskuerne, og så synkron højre. Det var omkring der, den ”svære” del af banen var overstået, og derefter husker jeg bare et fint flow resten af vejen.

Liv havde filmet prøven – det anede jeg ikke, tusind tak igen! – og hun havde bemærket, at jeg på et tidspunkt slappede af, og så kørte det bare derfra. Meget perfekt!

Vi endte med 96 point og blev 2. vinder, slået af Berith og Thea, som fik 97 point og blev DKRSCH – meget flot og meget fortjent. Hurtigt efter præmieoverrækkelse og lykønskninger var jeg henne hos dem for at fotografere dem. Jeg var lykkelig over mit eget resultat med Max, og jeg kunne bare mærke Beriths glæde, som smittede og gav mig endnu mere energi.

Vi kunne i ro og mag drysse over til banegennemgangen på Amandas bane, jeg kunne mærke, at det føltes som 9. februar efter at Max og jeg havde fået et supercert. hos Anita og skulle op hos Amanda, ikke noget rigtigt rationelt, bare gode følelser.

En fin bane, jeg havde igen overskud, da Amanda nævnte pladspositionen ved start og jeg spurgte om det var venstre (intern joke: vi har i forbindelse med rallyøvelsesbeskrivelser talt meget om det som nogen kalder pladsposition, andre P1 og vi nu i rallybeskrivelserne kalder venstreposition). Jeg skulle igen starte som nr. 2, lavede en fin start udenfor ringen, gik ind, en lille bitte smuttur fra Max, og så var vi klar.

Jeg tror, jeg havde næsten samme følelse som på første bane, men jeg havde lidt mere ro på fra start, så da de første fire skilte (skift side bagved, fremsending til kegle, indkald, skift side foran) var klaret, kørte det bare, som i kørte fantastisk. Jeg havde en vidunderlig følelse hele vejen og det er sådan, jeg bare vil føle hver gang jeg går med Max 😊

Vi fik 95 point, blev igen nr. 2, slog Berith og Thea på tid. 1. vinder blev Lone & Suus med 97 point og første supercert. Stort tillykke med det!

På flere måder havde jeg en endnu bedre følelse indeni i går end 9. februar. Dengang blev jeg fuldstændig benovet over at Max og jeg skulle gå så godt og så ovenikøbet to gange på samme dag. I går vidste jeg, at det kunne lade sig gøre, hvis jeg mentalt var helt klar, og gjorde det rigtige hele vejen. Og det er nok det, der gjorde mig allermest glad. Jeg kunne, delvis bevidst, men i høj grad ubevidst, gøre det rigtige og have lige præcis de rigtige tanker og følelser, så Max vidste, at han havde sin allerbedste makker med på banen.

Det er sådanne dage, hvor det hele går op i en højere enhed. Det er fandme det hele værd!!!!

Derefter havde jeg banegennemgang af en uofficiel nordisk klasse hvor pengene gik til HMC, i alt 9 ekvipager var oppe, og sørme om Berith og en meget træt Thea ikke vandt igen, denne gang med 68 point.

Berith var sekretær da Signe var oppe med Lukka (de blev i øvrigt nr. 2 med 57 point mener jeg, ret flot af en hund, der går ekspertklasse), hvorefter Signe var sekretær for resten af nordisk klasse. Det gav anledning til nogle gode spørgsmål og kommentarer til bedømmelserne, og også til, at der var nogle der fik lidt mere fratræk end jeg havde givet i første omgang!

Mathilde var oppe med Max to gange i juniorklasse. Jeg så ikke den første prøve hos Anita, men der havde været en del snus så de måtte ”nøjes” med 78 point, men 1. vinder som de eneste i klassen.

Da de skulle gå Amandas bane fik jeg besked af Mathilde på at stille mig synligt udenfor ringen, for Max havde åbenbart set meget efter mig, da han gik første bane. Jeg så en flot banegennemgang, men også en lidt træt Max og noget snuseri. De endte med flotte 95 point, og jeg tog afsted umiddelbart efter.

Tak til Islandsk Fårehundeklub (Annie Larsen især) for et som altid veltilrettelagt arrangement!

Kirsten og jeg skulle til København og spise med Lone og Anders på Llama, en skøn aften i fantastisk selskab og med masser af dejlig mad og spændende drikke, men det er en helt anden historie 😊