Når træningen spiller

Max, Otto og Paul (© Hundefoto.nu)

Jeg er så heldig at have fem faste hundetræningstimer i kalenderen hver uge, de falder tirsdag og onsdag. Heldigvis ligger de perfekt: Tirsdag NW hos Merete 17-18 i Solrød, rally hos Johanna 19-21 i Ringsted, onsdag rally hos Karina 17-19 i Albertslund.

En sjælden gang overvejer jeg om jeg skal skære ned på træningen, men ærligt talt: Jeg aner ikke hvad jeg så skulle vælge fra, for alle timerne er fantastiske.

De fem timer i går og i dag var ekstraordinære.

Det allervigtigste er selvfølgelig at have styr på kriterierne til træningen, og jeg har heldigvis Liv som ekstraordinær sparringspartner, så jeg kan garantere at jeg kommer velforberedt til træningen også på det punkt.
 

Selvom Otto var synligt påvirket af varmen, arbejdede han supergodt hos Merete. Jeg huskede pauser, og jeg huskede at stoppe før det blev for meget.

Max var på første hold hos Johanna, og det var måske den bedste time af alle. En lang bane, og vi gik tæt på perfekt. Et langsommere tempo, der giver ro, rolige signaler, totalt opmærksom Max. Der var to små detaljer i feedbacken, det var det. Jeg glædede mig specielt over at kampagneøvelsen sidestep til venstre med hund på højre side har udviklet sig fantastisk 😉 Johanna mener ikke hun har set os bedre, og jeg er enig 💓

Otto gik også blændende. Jeg gennemgik kriterierne med Johanna inden vi gik på, og var tro mod dem næste hele vejen. Der er stadig noget med starterne, de første 2-3 skilte, der var noget til sidst hvor jeg i stedet for at forstærke verbalt fik givet for mange plads-kommandoer … men det er tydeligt, at samarbejdet udvikler sig, og vores kampagner på bl.a. venstreposition og tætte vendinger giver bonus.

Jeg kørte hjem i høj stemning.

 

Max og Otto (© Hundefoto.nu)

I dag havde jeg fået lov at få Otto først på det andet hold, varmen er lige i overkanten for mig til to timers træning. Vi var heldige at der var tre afbud på første hold, så Otto fik lov at komme med dér, og begge hunde og jeg fik arbejdet med udvalgte detaljer i løbet af timen.

Med Max havde jeg fokus på sidestep-øvelserne, først hvor Max skulle følge mig, derefter hvor jeg skulle bevæge mig mod ham. Vi fik virkelig nørdet med mine stop (kunstpauser), mine fodbevægelser, mine verbale kommandoer, mine håndtegn og mine skuldesignaler. Hold da op, hvor det rykkede endnu mere.

Det gjorde ikke humøret ringere, at Karina sagde at Max og min udgave af firkanten med Max på venstre side, var den smukkeste hun har set.

Otto og jeg havde fokus på udgangspositionen (min default at han skal stå), og dissekering af hvad min højre hånd laver, hvad jeg siger, hvordan jeg går, hvad der sker, når jeg stopper uden at sige noget, og hvad der sker, når jeg stopper med plads (=stå) og med sit (=sit).

Også denne træning kørte jeg hjem fra i høj stemning.

Som ekstra bonus lå der et link med Camillas (Hundefoto.nu) fotos fra i søndags, et væld af fantastiske fotos. Jeg har valgt et par til dette indlæg, flere kommer over det næste stykke tid.

Ups and downs & jubilæer (uge 33)

Runde Rie (foto: Liv)

Mandag havde Otto og jeg den skønneste enetime hos Karina. Vi havde primært fokus på Ottos fokus på mig, godkendt hovedposition (må være lige under vandret), ingen/begrænset hoppen, trække/variere belønningerne. Belønninger var godbidder fra hånden, eksterne godbidder, legetøj. 

Sidste del blev brugt på at arbejde med indtagelse af pladspositionen på target. 

En dejlig enetime, hvor der blev nørdet med detaljer, som jeg havde brug for at få på plads i hovedet. 

Tirsdag var vi til Nose Work træning hos Merete. En varm og lummer time, hvor Otto bestemt ikke var på toppen (hans fører heller ikke), men der var flere flotte søg, bl.a. det viste hop til en ”utilgængelig” kilde og et eminent køretøjssøg. 

Jeg fik også lavet en ”projektlederrapportering” af status på udviklingen af specielt Max’ fokusøvelser. Rapporten udarbejdes hver tirsdag morgen, og giver mig mental energi – jeg skal forholde mig til udviklingen. 

Onsdag var også en varm dag, og jeg fik igen mulighed for at gå med Max og Otto på samme hold hos Karina, i stedet for to efter hinanden. 

Karina havde lavet to baner i én. Én lang bane, hvor lilla/orange klemmer angav, hvilket skilte der indgik i de to baner. Vi skulle give vores belønningskriterier inden og belønne på mindst tre forskellige måder, fx godbid fra hånd, kaste godbid, lege med hund/berøre hund uden godbid/legetøj. 

Max gik supergodt, hans fører havde nogle langsomme kommandoer (!), og leg med hund som belønning var et kæmpehit, Max var vildt på bagefter. 

Otto var på til sidst i runden, og det blev noget skrammel. Jeg skulle bare have holdt fokus på at gå en ”bane” med de kriterier, som vi havde helt styr på til enetimen mandag. Men jeg rodede mig ud i noget, som vi ikke var klar til, og det blev derefter. Det forløb er blevet dissekeret nøje, og træningen begravet mentalt. 

Torsdag var der ingen hundeaktiviteter i kalenderen, men jeg opdagede at Hundeweb er opdateret med Max’ Sirius-titler. Jeg blev også mindet om, at jeg skal registrere sølvtitlen. 

Hundene på stranden lørdag morgen

Fredag havde jeg fået en afbudstid til trimning af Max. Det passede perfekt med at jeg kunne aflevere ham, tage hjem og klæde om, og tage til DKK og være med i førstedel af receptionen i anledning af DKK’s 125-års jubilæum, Jørgen Hindses 45-års jubilæum som formand og hans 80-års fødselsdag. 

Der var sort af mennesker, flotte taler af Jørgen og Jens og jeg fik netværket lidt, inden jeg hentede Max. 

Lørdag gik turen til Birkende. Jeg var inviteret til at dømme rally ved Border Collie Klubbens 25-års jubilæumsarrangement. Det var en stor fornøjelse at dømme, og Hanni havde styr på alt det administrative, og fik også gået med to hunde selv. 

Jeg havde selv taget noget hundelegetøj med på dagen, som jeg uddelte til ekvipage nr. 5.000 i alt jeg har dømt, champion nr. 800, begynder nr. 1.300, bedste debutant i rally og bedste førerarbejde på dagen. 

Søndagen startede på allerbedste vis ved at jeg mødtes med Liv ved Lynghøjsøerne i Roskilde, og vi gik en skøn tur med hundene i det flotteste vejr. Vi fik også taget et foto ved Runde Rie. 

I eftermiddags havde Amanda & Oonique, Anita & Girah og jeg selv med Max og Otto en aftale med Camilla (Hundefoto.nu) i Allindemagle. Det er en tradition, at vi bliver fotograferet af Camilla, dels sammen, dels individuelt. Vi venter spændt på at se de endelige resultater 😊

Drømme (blog indlæg nr. 2.500)

1. oktober 2017, NM-finalen i 6+ med Louise og Billie

"There's no time to lose," I heard her say 

Catch your dreams before they slip away 

Dying all the time 

Lose your dreams and you will lose your mind 

Ain't life unkind? 

(Keith Richards & Mick Jagger, Ruby Tuesday)

Mit første blogindlæg er fra 21. maj 2008, det hedder When Pigs Fly!  

Jeg har blogget om hunde og hundetræning i over 14 år. Det har handlet om fem hunde, som har fyldt meget i mit liv. 

Jeg lader sætningen stå, den er rigtig, men slet ikke dækkende. 

Otto, Lille Bjørn, Megan, Max og Otto er fem hunde, som HAR fyldt, og fylder meget i mit liv. Men meget mere end det… de har defineret en væsentlig del af mit liv de sidste cirka 25 år. Der, hvor jeg er i dag, er Max og Otto cirka de to vigtigste væsener i mit liv – det er naturligvis (?) ikke sandt, for der er mennesker der er vigtigere, men ikke ret mange 😉

Ikke fordi jeg skal trampe rundt i det, men alligevel, det er jo fordi hundene er så vigtig en del af mit liv – en afgørende del af det – at jeg har skrevet så mange blogindlæg, og dette som du læser netop nu, er såmænd nr. 2.500.

Jeg har bestræbt mig på at skrive åbent og ærligt, jeg har ikke ønsket at forskønne noget. Jeg har skrevet mest for mig selv, men heldigvis er der andre, der læser med og det har resulteret i en masse spændende feedback og inspiration.

I et ganske kort øjeblik overvejede jeg at skrive et tilbageblik, men helt ærligt: Who cares? Hvis man er interesseret i hvad jeg gjorde tidligere, så er man velkommen til at læse løs 😊

Lille Bjørn ❤ (Foto: Vicky Bjerring)

I et svagt øjeblik kom jeg til at tjekke, hvilke indlæg, der er læst flest gange, og et af dem er Lille Bjørns nekrolog, og den kan stadig få mig til at græde. Det vil det sikkert kunne så længe jeg lever, og det gør mig glad. Det viser, at jeg har følelser og det er et klar bevis på, at hundene betyder rigtigt meget. 

Dette indlæg skal handle om mine drømme, mine drømme, som bringer mig nærmere virkeligheden.

Jeg har haft fuldtidsarbejde siden 1976, hvor jeg blev civilingeniør. Jeg har de senere år drømt om at arbejde på nedsat tid, jeg har to gange fået afslag på at komme på en seniorordning, så jeg er fortsat ansat på fuldtid i Nets.

Men jeg vil rigtigt gerne gå på pension, det er bare et spørgsmål om (kort) tid, før drømmen bliver realiseret. Jeg fylder 70 år om mindre end 3 måneder, og jeg synes ærligt talt at jeg godt kunne fortjene nogle år, hvor jeg kan fokusere 100 % på alt muligt andet end arbejde.

Der er to uddannelser, som jeg har kigget nærmere på: Mentaltræneruddannelsen hos Rasmus Bagger og Sommelieruddannelsen hos Dansk Sommelier Uddannelse. To vidt forskellige muligheder som – hvis jeg skal rose mig selv – viser, at jeg har et bredt interessefelt.

Jeg har vejet de to muligheder nøje mod hinanden, og valget et faldet ud til fordel for Sommelieruddannelsen. Jeg har altid haft interesse for vin, jeg har været på et kort kursus i vin for mange år siden, deltaget i en del vinsmagninger og interesserer mig på hobbyniveau for vin.

Et glas Champagne på Gemyse i Tivoli 2018

Men jeg vil gerne lære meget mere om vin, og ikke mindst kunne sætte ord på oplevelserne. Jeg havde en oplevelse for nylig, hvor jeg til en fantastisk middag oplevede vintjeneren fra himlen, som fortalte så begejstret om vinen, at jeg bare tænkte: Paul, lær noget mere om vin, så du også kan fortælle begejstret om det, du drikker. Det kommer I nok til at høre mere om 😊

Svenskerne på Bornholm 2020

Jeg drømmer selvfølgelig om at både jeg selv og mine nærmeste bevarer deres gode helbred. Jeg ved godt, at det selvfølgelig ikke varer evigt, men det ville da være fedt at Kirsten og jeg kunne opleve svenskerne få den tilværelse, som de drømmer om, og at vi kan følge med i vores børnebørns udvikling og stadig kunne være en del af deres liv. 

Jeg har mine (små) fysiske skavanker, jeg arbejder virkeligt målrettet med øvelser, der kan mindske generne, jeg går med Kirsten til fitness to gange om ugen og jeg vil gerne gøre hvad jeg kan, for at holde mig fysisk og mentalt i form.

Nu handler denne blog primært om hunde, og på det område har jeg bestemt også drømme.

Megan til DM 2013 (foto: Charlotte Lia)

Internationalt er rally lige på tærsklen til at komme på banen for alvor. Det er ambitionen, at det første VM skal afholdes i Finland 2024. I Danmark har Rallyudvalget lanceret sin vision, hvor et afgørende  element er, at FCI-klassen bliver den danske Championklasse. Derudover skal der ske de nødvendige tilpasninger, så rally i Danmark fortsat appellerer både til bredden og eliten. 

Jeg håber at være en væsentlig del af udviklingen, for det vil om noget være en drøm i hundeverdenen der går i opfyldelse, når det er en officiel FCI-disciplin der hedder rally og at rally vel at mærke er tro mod sine rødder – det skal fortsat være og blive ved med at være en sport, hvor det glade samarbejde mellem hund og fører er i fokus, og der sker en nuanceret bedømmelse af samarbejdet, som tilgodeser ”alle” racer og førere.

Jeg drømmer også om, at et VM i rally i Danmark kan afholdes inden for ”min tid” og måske med mig som en af dommerne 😉

Nationalt håber jeg, at jeg stadig kan være med, der hvor det sker: i Rallyudvalget. Jeg har nok droslet ned i international sammenhæng indenfor en overskuelig årrække, men jeg vil gerne fortsat være en del af rallysporten på nationalt niveau.

Sidst men ikke mindst er der naturligvis drømme i forhold til hundene.

Mathilde og Max, Ekkodalen 2018

Max er 11 år, frisk og i fuld vigør. Vi har aldrig været bedre sammen, og jeg nyder hvert øjeblik vi kan træne sammen, konkurrere sammen eller – ikke mindst – hygge sammen. Vi har opnået så mange ting sammen, og det største indtil videre – NM i rally 2022 – er allerede om 3½ måned. 

Max skal ikke pensioneres før han fortæller mig (dvs. at jeg kan se det), at nu er det på tide. Så indtil videre drømmer jeg videre. Vi udvikler vores samarbejde yderligere, vi har den fedeste kontakt til prøver og til træning, vi får de fedeste opleveler til DM 2022 og NM 2022, vi kommer til Åres Hund 2022, DM 2023 og NM 2023.

Der må gerne komme flere mesterskaber på dette flotte flag 💓

Er det realistiske drømme med Max? Når vi går bedst, er der ingen der går bedre end os, og vi går bedre og bedre, så det er så realistiske drømme 😉 

Max og mit helbred skal selvfølgelig være til det, men vi tager ikke sorgerne på forskud.

Otto med 120 % fokus til træning hos Karina (foto: Karina Al-Saffar)

Otto, han er kun 3 år, og har i den grad fremtiden for sig. Hvis jeg spoler nogle år frem, har vi udviklet vores fantastiske samarbejde endnu mere. Han er en superstjerne i rally og NW, men mest rally, hvor han er landsholdspotentiale. Liv vil jævnligt minde mig om, at jeg ville have pensioneret ham og at hun var klar til at overtage ham 😉

Jeg håber at Max når at opnå, at han får yderligere en lillebror. Vi har om nogle år også xx. Han er naturligvis Border terrier og efter Otto selvfølgelig. Jeg træner og konkurrerer rally og NW med ham. Måske lidt på hyggeplan, men forhåbentlig for alvor.

Jeg har ingen anelse om hvordan fremtiden bliver. Men jeg kan gøre mit til at påvirke udviklingen, og det vil jeg bestemt gøre.

Jeg vil blive 70 og fortsat føle, at verden er åben for mig.

Jeg vil fortsat kunne drømme og stræbe efter nye mål.

Jeg vil håbe at jeg oplever Frasse, Leo og Leah blive voksne og fortsat være en del af deres liv.

Jeg vil fortsat kan være en del af hundesporten: organisatorisk, som udøver, som dommer og som en del af et uforligneligt fællesskab, som har givet mig nogle af mine allerbedste venner.

Det er alt sammen værd at leve for og drømme om!

Træning mod DM 2022

Der er to begivenheder i rallysammenhæng som skiller sig ud i resten af året: DM den 4. september og NM den 25.-27. november.

Flaget fik jeg i går af Liv, det er en opdatering af det flag, som jeg fik lavet, da Max og jeg var på landsholdet i 6+ i 2017. Det har ligget gemt indtil vi kom på landsholdet i rally, og sikke mange mesterskaber der skulle tilføjes – tusind tak Liv!

Med kun tre uger til DM var mine kriterier for mine prøver i går ved Sydkystens Hundeskoles dobbelte rallyprøve helt klare: De handlede om det mentale og kun det. Jeg havde formuleret det sådan:

”Første banegennemgang hos Liv. Jeg vil gå en rigtig bane uden belønninger, hvor jeg har fokus på kontakt med Max, mit eget tempo, roligt, præcise kommandoer osv. Det er der vi er friskest.

Den anden hos Stine, det kommer an på den første, men det er også tidligt så det samme ...

Den nordiske det samme, men med leg og berøringer, jeg må jo ikke bruge godbidder.

Jeg tænker ikke på point, det vigtigste er at jeg kan mærke at jeg gør det rigtige ift. Max, det skal føles godt, og jeg skal være der 100 % mentalt.”

På Liv bane havde vi en perfekt indgang og start, jeg fik lavet noget med venstre hånd, så Max dækkede i stedet for at stå i øvelse 1, overvejede et splitsekund om jeg skulle undlade ommere, og besluttede at det ville jeg (lave ommere) – og det var rigtigt. Vi gik en bane, hvor jeg virkelig kunne mærke vores samarbejde, når det er bedst.

På den anden bane var jeg tilfreds med stort set det hele. Der var dog et vigtigt punkt til mentalhåndteringslisten, Stine påpegede det superflot i sin feedback: jeg havde fået lavet to fejlmeldinger, som Max’ reagerede på, og det er jo netop meningen, at han ikke må mærke det. Det var fejlmarkeringer til mig selv, som kom spontant, fx da munden sagde plads i stedet for stå, og Max naturligvis satte sig. Jeg bankede mig i hovedet, det skulle jeg have ventet med til jeg var i enrum … Jeg vil rose mig selv for at det ikke fyldte noget mere end nogle sekunder, så var vi tilbage i boblen.

Nordisk bane, den føltes på flere punkter som den bedste. Jeg fik trænet at stå og vente i startområdet, kontrolleret trække mig ud, så Max kunne få noget vand, og jeg holde hovedet koldt. Det kan også ske til NM, at dommerne diskuterer længe mellem to ekvipager. Vores indgang var den fedeste jeg kan mindes, vi er ret vilde med de lange fri ved fod indgange. Flot sit, flot bakke tre skridt, videre og legetøj. Totalt perfekt timet belønning, vi havde gået helt perfekt og det føltes så godt!

Jeg kunne godt mærke at det var lidt akavet, for Max plejer at få godbid efter leg, og det måtte vi jo ikke, men det blev håndteret og vi gik en fed bane, med 2-3 yderligere belønninger undervejs (jeg kan simpelthen ikke huske det).

Jeg var meget tilfreds med alle tre baner. Der var nogle ”husk det nu” punkter til den mentale del, men starterne var eminent, fokus som det skulle være, og Max og jeg var meget tilfredse – det føltes som det skulle 💓

Helle Sejer mindede mig også om, at have det rette fokus ved indgangen, hun havde bemærket opvarmningsforløbet med Max til den nordiske bane, hvor jeg ikke havde fokus 100 % på ham, men bl.a. havde tid til at tale med hende …

Alle de tekniske fejl er dissekeret og der er iværksat en systematisk træningsplan for at arbejde med dem. Første målepunkt er om tre uger 😉 

Ved præmieoverrækkelsen fik jeg en flot roset, som minde om Max og min RLCHS-titel 13. maj i år. Det er en titel som betyder rigtigt meget for mig mentalt, fordi den minder min om, at med det bedste mentale samarbejde kan vi også opnå fede point.

Guddommelig træning

Pkhali på Rioni

Hundetræningen har stået lidt på standby siden sidste onsdag, da jeg har været i Helsinki fredag til søndag i forbindelse med dels NKU-, dels FCI-rallyudvalgsmøde. Der er ikke så meget at fortælle fra møderne, men jeg fik det mest fantastiske måltid i fredags på Rioni i Espoo. Georgisk mad, som jeg har nul kendskab til, jeg havde fundet stedet via anbefalinger på Tripadvisor. Jeg gik 1½ time i det skønneste sommervejr fra Scandic i Espoo til Rioni, og fik pkhali, kupati og øl fra Argo, et fantastisk måltid med den skønneste mad fra Georgien. 

I går fik jeg lokket Kirsten til at fotografere Max og mig til Sirius Rally Begynder programmet. Det var superflot, dog opdagede jeg - da jeg gennemgik filmene - at Max satte sig lige i starten af langsom gang, og jeg skulle bruge nogle flere optagelser af sit gå rundt om.

Så aftenens aftale med Birgitte og Anita om hhv. nordisk og svensk rallytræning blev suppleret med at Anita, som har bestået med Girah, og derfor har styr på generaliseringerne, fik filmet det sidste jeg manglende med Max.

   

 

Den nordiske træning var en af Beatrices baner fra de danske kvalifikationsprøver sidste år. Jeg var først oppe og var egentlig ret godt tilfreds med min og Max’ indsats og så alligevel ikke. 

Det var først da jeg kom hjem, og Liv begyndte at spørge til prøven (hun havde set optagelsen), at det gik op for mig, hvor god den havde været .. Jeg var 100 % på, og håndterede meget flot at Max var supertændt, at der var fine forstyrrelser og skete en masse fejl undervejs. Perfekt, selvom det bare ikke var den fremtrædende følelse efter at have gået banen. Tak til Birgitte og Anita for meget fin feedback!

Jeg må blankt erkende at det var en fejl at have taget Otto med. Han havde været til Nose Work-træning sidste på eftermiddagen, hvor jeg lærte at 13 kilder i rap i lummervarme inden vi skulle have  individuel tid var kikset (DUMT!), og han skal varmes godt op til rally; det var der ikke overskud til hos mig, så han måtte nøjes med en luftetur til sidst, efter et halvhjertet forsøg på en svensk bane, hvor hans fokus var på Girah og Linus

De sidste optagelser med Max til Sirius var lige i øjet, jeg kunne redigere det hele færdig om aftenen, sendte til Johanna 22:30 og fik meget fornem bestået mail fra Helle Gadeberg 22:53. 

I dag gik turen til Albertslund til træning hos Karina, igen havde jeg fået en aftale om at Otto kunne flytte til Max’ hold, og det blev den mest fantastiske træningstime. 

Der var to runder: 

• en hurtig genopfriskning af godbidder på tallerkener som forstyrrelser/ekstern belønning, 
• en fed championbane med pæn sværhedsgrad

Jeg var på som nr. 2 og 5 ud af 5, startede med Max, skiftede til Otto, og efter at han havde gået banen var Max på det sidste stykke tid. 

Hvad fik jeg? To stjerner på træningen med eksterne godbidder, de har fuldstændigt fokus på mig, så de kan glemme belønningerne, og hvad kan være mere fedt for en fører??? 

Otto var på først på banen og han gik som en drøm. Karina er vant til at Max er først på, og sagde i sin feedback at hun troede det VAR Max, så flot gik Otto – større ros kan jeg ikke få!!!!! 

De gik begge overjordisk smukt, og ja, det ville være en værdig sidste træning – men det må det helst ikke være … 

Karinas setup, hendes entusiasme hele vejen igennem, hendes øje for helhed OG for detaljer, hendes fantastiske feedback osv. Jeg HAR tilmeldt næste runde med både Max og Otto, vi får SÅ meget ud af træningen Hos Karina. 

Det VAR guddommelig træning!

Den allersidste dans …

120 % fokus fra Otto (foto: Karina)

Jeg har været til tre gange træning i går og i dag og alle har været fantastiske. Jeg minder mig selv om, at hver eneste kan være den sidste, og jeg skal få det maksimale ud af den. En lille detalje i den sammenhæng: jeg havde hund med til begge præmieoverrækkelser i lørdags. Det er vigtigt for mig, at jeg har Otto eller Max med, for det er OS der modtager en præmie.

Flot markering af utilgængelig kilde

I går startede Nose Work træningen hos Merete igen efter sommerpausen, første gang var ved Mosede Fort. 28 kilder, en Otto, der ikke havde trænet siden sidste gang hos Merete … og det kunne man ikke se på ham. Fuldt fokus, enorm arbejdsiver og megaskarp.

Vi meldte os til at starte, opvarmningen bestod af tre af selvtræningskilderne og så gik vi i gang på et større område med fem kilder. Otto var meget fokuseret, meget vedholdende og meget flot i sine markeringer. Den anden var meget tydelig, førerens hjerne var ikke helt i omdrejninger (tænkte: den kan ikke være så tæt på den første kilde), Otto kiggede insisterende på mig og jeg markerede 😉 Ja, han fandt dem alle, og han mistede ikke fokus et øjeblik.

Der var mange søg jeg synes var superflotte, men denne markering af en utilgængelig kilde fik dagens pris (som jeg uddelte til mig selv og Otto!).

Jeg var hjemme og vende og hente Max og turen gik til Ringsted.

 

Tørring af svenske skilte

Der var ikke rallytræning hos Johanna, og naturligvis blev det udnyttet til at vi var fire der benyttede denne ”friaften” til at mødes og træne rally 😉 Birgitte og jeg havde aftalt at træne nordisk, Anita og jeg skulle træne svensk og Amanda var med for at socialisere Oonique og være forstyrrelse på den gode måde 😊

Mit primære fokus med Otto var at træne forløb hvor han ikke hoppede og hvor han holdt position. Jeg gik med godbidder i min lukkede hånd, jeg fik det ønskede fokus (han fravalgte godbidder) og et meget flot forløb. Det er meget back to basic, og det er der brug for.

Max og jeg fik trænet indgange, hvor de tre andre var forstyrrelser, specielt Amanda var formidabel, og bortset fra én indgang, hvor Max’ hoved blev sænket under vandret (mit kriterie for ikke-godkendt) gik han fantastisk, og fokuserede på mig trods vilde forstyrrelser. Fantastisk lækkert!!!

I dag var der træning hos Karina, jeg skrev i eftermiddags til hende: hvis der var afbud på første hold (som Max går på), ville jeg gerne, hvis muligt rykke Otto fra det næste hold op, for jeg synes ikke selv jeg kunne overskue at træne 2 timer i den varme.

Lykken var i den grad med os 😉 Max, Otto og jeg fik Karina helt for os selv og enetimen blev pænt fordelt med ½ time til hver. Fokus var på ekstern belønning, tallerkener med godbid som fristelser på banen, men også belønningsmulighed.

 

Ottos skønneste kontakt (foto: Karina)

Begge hunde var fantastiske til at holde fokus på mig. Max, det havde jeg ventet, men Otto var faktisk endnu bedre. Hans fokus er på mig, og han glemmer alt omkring sig, når vi først er gået i gang.

En fantastisk træningstime, ærgerligt for dem, der ikke kunne være med, og bingo for mig 😉

Karina er superskarp til at give præcis feedback. Vi kender efterhånden hinanden rigtigt godt og jeg er 100 % lydhør overfor hendes forslag og ideer. Og de har en hitrate på 100 %!

Helhed, detaljer og perfekte starter

 

Til Ottos prøve i lørdags havde jeg slet ikke tænkt på at bede nogen om at filme (dumt!), men jeg var heldig at Karina gjorde det, tusind tak for det!

Videoen kan ses ovenfor. Min egen kommentering: ”Fedt fokus fra Otto. Han var varmet op efter planen og jeg troede det havde taget toppen af energien 😜 Han skal belønnes meget mere bagud, han trækker hele tiden frem, jeg skal belønne i ro og uden han hopper, og fortsætte med variabel belønning både tid og type. Hold da op der er potentiale i den unge herre når jeg lærer at kontrollere energien.”

Jeg har taget tid, første leg er efter 7 sekunder, og det var en af de skønneste baner, jeg har gået med ham. Masser af leg undervejs, udnyttelse af banen til sidst ved at gå den lange vej ud, og Otto havde en fest af den anden verden. Jeg har noteret, at han skal have en slip-kommando, jeg er vant til at bytte legetøj med andet legetøj eller godbid, og det skal jeg havde bedre styr på, når jeg vælger at belønne på banen næste gang.

Derudover indgår i læringen til den kommende detailtræning: fri ved fod uden hoppen, belønning bagud, variabel belønning.

Max’ bane i lørdags er blevet dissekeret af Liv og mig. I perfekt kombination af mine iagttagelser fra nordisk træning torsdag og de to DKK-prøver fredag er der fokus (igen igen) på de perfekte starter. Der var nogle detaljer, som er noteret på træningsplanen, men starter topper suverænt.

Timingen var perfekt i forhold til en enetime i morges hos Karina, hvor vi primært havde fokus på starter, og fik endevendt mine starter, ritualer, belønningsstrategi mv. Derefter trænede vi/gjorde status på øvelser med sidelæns.

Formlen for starterne er følgende:

1. Opvarmning uden line (i opvarmningsområde, inden for 2 meter fra banen, hvad der er godkendt til prøven)
2. Tre nemme op med halen øvelser med 1-2 belønninger. Jeg har eksperimenteret med hvilke øvelser, det skulle være, og i dag lagde jeg mig fast på setup-bakke ud, spin og bakke tre skridt
3. Line på
4. Gå hen til eller tæt på kantbånd
5. Line af (mulighed for belønning)
6. Op med halen øvelse, bakke tre skridt (mulighed for belønning, men pas på at han kan tygge af inden vi går i ringen)
7. Ind i ringen (mulighed for belønning)
8. Sit ved start (mulighed for belønning)
9. Gå i gang (afvent dog starttegn i DKK 😊) 
10. Gå del af bane, med variabel afslutning med belønning

Under træning skal jeg være meget fokuseret på at sørge for variabel belønning. Med en bagage på tæt på 300 officielle prøver, heraf næsten 200 i championklasse, har Max meget lidt (som i næsten aldrig) erfaring med at legetøj kommer op på banen, så det mønster skal brydes, for at få endnu mere energi i starten.

Min erfaring er, at det der koster, det sker i starten, vi havde brudt mønstret, men er vendt en smule tilbage til det, og det skal brydes igen, og ovenstående formel bliver nu træningsmønstret, og der skal virkelig være styr på den variable belønning, og der skal arbejdes med seriøse forstyrrelser.

Der er INTET epokegørende i det, det er faktisk superenkelt, det er bare at gøre det.

Tusind tak til Liv for som altid knivskarpe analyser. Hun fik videoen af Max og min prøve (tak til Amanda for at filme), skrev ”Interessant video” og den forstod jeg straks, der var noget der krævede en samtale, så prøven, ikke mindst starten blev analyseret lige efter prøven.

Tusind tak til Karina, for en superinspirerende enetime med Max. Et nyt, spændende område i Albertslund, en kritisk spørgen ind til, hvordan vi ”plejer” at gøre, og et forløb som gav mig indtil flere ahaoplevelser, og gjorde, at jeg lige da jeg kom hjem, kunne skrive ovenstående 10-punktsplan for indgange og opdatere træningsplanen.

Og så vil jeg da gerne skrive, at det er vidunderligt at kunne træne en time, som nok nærmere var halvanden, med Max, med fuldt fokus fra ham. Det kan godt være at dåbsattesten siger 11 år, men hans træningsiver, hans fokus og hans intensitet er som en ung hunds, og jeg elsker det 💓💓💓