Årets sidste blog

Christina, Connie og Merete

Jeg har i løbet af december skrevet en masse om året der gik og planerne for 2015. Jeg har også skrevet Årets sidste blog. Resultatet af konkurrencen om Åres blog skulle have været afgjort i aften. Men deadline er skubbet, fordi der er en, hvis svar betyder rigtigt meget for mig, som har bedt om udsættelse.

Så hvad kan jeg skrive om?

Der er det med året sidste rallyprøver og det er noget med Sydkystens Hundeskoles Hundepris!

Traditionen med dobbelte rallyprøver 31. december fortsætter og hvor er det en fornøjelse at være med i det team, der får afviklet dette, så superlativerne vælter ind bagefter. Det med team skal forstås som … team. Hele bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole står bag arrangementet, selvom et par var lovligt undskyldt på dagen. Christina var både oppe to gange i championklasse med Tempo (96 og 97 point!) og sekretær for begge prøver. Merete og Connie var tidtagere og stod for alt muligt praktisk. Jeg var sammen med Johanna dommer.

De officielle resultater kan læses her. Masser af flotte resultater. Jeg har lyst til at fremhæve nogle af dem, men vil nøjes med følgende: Hvor er det dejligt at opleve kursister og prøvedeltagere, hvor man virkelig kan se, at træningen har båret frugt.

Så var der også lanceret Sydkystens Hundeskoles Hundepris. Prisen blev godkendt i bestyrelsen først i december og offentliggjort i en nyhedsmail den 7. december. Der var nedsat en dommerkomité bestående af formand, næstformand og repræsentant for instruktørerne: mig selv, Christina og Anita.

Der er kommet rigtigt mange gode forslag, og – indrømmet, til min egen meget store forbavselse - forslag som gjorde, at jeg selv blev inhabil og måtte overlade opgaven til Christina og Anita. Uddelegering kan være svært, men i denne situation må jeg sige, at sagen var de allerbedste hænder. Som læserne af indlægget om årets sidste blog øverst véd, er Christina og Anita to af de personer, jeg sætter allerhøjest, og jeg var bare helt sikker på, at de ville træffe nogle gode beslutninger.

De tre prismodtagere blev:

• Anja Christiansen
• DKK’s rallyudvalg
• Thomas Ingvorsen

Det er med meget stort glæde og stolthed at jeg sammen med Johanna og Pia Hansen-Schwartz har modtaget prisen. Begrundelsen var:

”Vi har valgt at give en samlet pris til DKK’s rallyudvalg – Johanna Allanach, Paul Lysholdt og Pia Hansen- Schwartz. Begrundelsen er at de i fællesskab har fået løftet rallysporten i Danmark op på et niveau, der gør at rally nu bliver betragtet som en seriøs hundesport. De er alle kompetente rallydommere og bruger timer på at arrangere og dømme prøver.

Hver for sig gør de tre personer sig også gældende i hundeverdenen:

Johanna som engageret og idérig underviser og deltager i både rally, LP og ikke mindst freestyle, hvor hun har opnået flotte resultater.

Paul er i en indstilling nævnt som ”Mister Sydkystens Hundeskole”, og der er jo ingen tvivl om, at det er takket være ham og hans entusiasme, at hundeskolen er blevet til det, den er. Paul er en dygtig underviser i både rally og LP, og gør et kæmpe stykke arbejde med træningen af sine egne hunde.

Pia yder et stort stykke arbejde i DKK’s Kreds 4, både som næstformand og underviser. Hun organiserede på fornemmeste vis DM i rally og LP i august 2014 – et arbejde hun høstede mange roser for.”

Det er en gave at

• få lov at dømme en rallyprøve den 31. december,
• dømme ring om ring med et sine store idoler som træner og dommer,
• være en del af et succesfuldt arrangement, som Sydkystens Hundeskole har gjort til en fast tradition,
• få lov til at være sammen med en masse dejlige hundemennesker
• og så modtage en pris med begrundelse fra to af de skønneste mennesker jeg kender

For mig kan et år ikke slutte meget bedre.

Årets sidste træning

Først havde jeg aftalt noget selvtræning med Ingrid i hallen, pga. misforståelse fra min side blev det kun til en lille time. Det primære fokus var at Ingrids Edit-Aurora, som blev overfaldet forleden, fik en god oplevelse sammen med Max. De fik leget godt sammen og det var dejligt at opleve.

Jeg fik trænet lidt med Max, det gik fint. Igen mest leg. Men fokus er at han holder focus på mig.

Lille Bjørn var på Susannes LP-hold og han var bare totalt tændt.

Først skulle vi arbejde med et forløb, hvor der var fokus på overgange: Fri ved fod, stillingsskift, dirigeret apport og positioner under gang.

Fri ved foden var med masser af forstærkning af vendinger og hold da op en kontakt, der var. Han går superflot og vendingerne bliver meget skarpe.

I overgangen fik han først vil belønning, og så afdæmpning og kradse på ryggen for at få ro på.

Det første stillingsskift fik jeg forkludret med et usikkert signal, men så kom der ellers 4 knivskarpe! Noget af det flotteste han har lavet, Igen vild jubel.

I dirigeret apport, han havde så meget fokus på mig i udgangen, at stoppet blev lidt langsomt, men resten var super, idet jeg klikkede for plads med apport i munden. Vi havde valgt de mellemstore apporter, og det var ikke noget problem.

Positioner blev noget rodede, da jeg belønnede vendingerne undervejs.

Samlet et dejligt forløb, hvor man godt kunne mærke at Lille Bjørn virkelig var sulten efter at træne. Jeg synes jeg har fundet en god balance mellem øvelserne, så han bevarer energien - og jeg skal til at have lidt mere fokus på detaljer.

Til sidst arbejdede vi med pladsposition med apport i munden, som vi lige dissekerede – der er dømt kampagne de næste 14 dage, for det er dér vi mister point hver gang i de to apporteringsøvelser og næseprøven - og det skal der gøres noget ved!

Dejlig afslutning på et rigtigt godt træningsår.

I morgen kommer den store finale med dobbeltrallyprøve i hallen. Mon ikke der kommer en blog om den i morgen aften :-)

Sådan kommer 2015 måske til at gå ...

Hvordan kommer 2015 til at gå for mine hunde og mig? Det handler min quiz for 2015 om - du kan stadig være med, jeg skal blot have svarene senest den 1. januar 2015 :-)

Men der er allerede kommet 9 svar, og her er status:

#	Spørgsmål	Ja	Nej
1	Kvalificerer Max sig til DM 2015 i rally og/eller LP?	9	0
2	Starter Max i rally championklasse?	7	2
3	Består Max en rally championklasse?	7	2
4	Får Max et certifikat i rally championklasse?	1	8
5	Kvalificerer Max sig til finalen i Årets rallyhund ekspertklasse?	5	4
6	Kvalificerer Lille Bjørn sig til DM 2015 i rally og/eller LP?	5	4
7	Starter Lille Bjørn i rally championklasse?	3	6
8	Består Lille Bjørn en rally championklasse?	3	6
9	Får Lille Bjørn et certifikat i rally championklasse?	1	8
10	Får Lille Bjørn en 1. pr. i LP3?	7	2
11	Bliver Lille Bjørn DKLPCH (Dansk Lydigheds Champion)?	1	8
12	Kvalificerer Lille Bjørn sig til finalen i Årets rallyhund ekspertklasse?	6	3
13	Kvalificerer Megan sig til DM 2015 i rally?	9	0
14	Får Megan et certifikat i rally championklasse?	5	4
15	Kvalificerer Megan sig til finalen i Årets rallyhund championklasse?	5	4
16	Hvilken af vores hunde får flest point til en rallyprøve: Megan, Lille Bjørn eller Max?	Megan 3 Lille Bjørn 5 Max 1
17	Hvilken af vores hunde får flest point til en LP-prøve: Lille Bjørn eller Max?	Lille Bjørn 4 Max 5
18	Hvilken af vores hunde får bedste placering ved DM i rally og LP: Megan, Lille Bjørn, Max eller ingen?	Megan 5 Lille Bjørn 4
19	Hvilken af vores hunde får bedste placering ved Årets hund i rally: Megan, Lille Bjørn, Max eller ingen?	Megan 2 Lille Bjørn 4 Max 1 Ingen 2
20	Hvor mange officielle rallyprøver kommer Paul til at dømme i 2015?	7-17

Der er nogle af tendenserne jeg håber holder mere end andre. Men 2015 bliver igen et spændende hundeår!

24 timer

De sidste 24 timer har jeg haft tre dejlige oplevelser i forhold til min hundetræning.

I går aftes havde jeg en lang telefonsamtale med Susanne Bach med udgangspunktet i hændelsen den 22. december. Konklusionen var kort fortalt, at vi er enige om, at Max’ usikkerhed, som den kommer til udtryk fx i fællesøvelserne i LP, også var udslagsgivende i torsdags. Det var for meget at blive efterladt ved et bord, selv med udsigt til mig – og det gav han mig en klar tilbagemelding om, da jeg forsøgte at træne igen. Så jeg skal arbejde med tryghed på alle fronter. Ikke bare i selve træningen med motivation og præcision, men også i pauser i træningen, både når han er med alene og når jeg træner ham på skift med de andre hunde.

I eftermiddags havde jeg ikke planlagt træning, men jeg havde lovet en anden hjælp med noget grundlæggende kontakttræning. Jeg havde taget Max og Lille Bjørn med, for at udnytte muligheden for at træne lidt. Jeg lod begge hundene blive i bilen fra start, men Lille Bjørn kom hurtigt ind som demohund, og han kan sagtens være bundet af. Efter en halv times tid trænede jeg lidt med ham, og så kom det vigtige tidspunkt: udskiftning med Max.

Max kom ud i line, tissede af, kom ind i hallen. Vi startede med en favorit: fremsending. Ingen problemer, og det var gode gamle Max til træning igen :-) Jeg huskede, når jeg talte med andre, at have fokus på Max også, så han var ikke alene på noget tidspunkt. Supersucces.

Den tredje dejlige hændelse kom som mail sidst på eftermiddagen fra Christina Ulrich Pedersen. Den bestod af to dele. For det første et svar på min quiz for 2015. Det betyder rigtigt meget for mig, fordi Christina med 16 og 17 rigtige (ud af 20) de sidste to år har været formidabel til at forudse min sæson. For det andet kom der et forslag til en træningsplan, hvis det var Christina, der skulle træne mine tre hunde.

Det lignede til forveksling min plan, hvis jeg ikke havde været grebet af forskellige underlige resultatmål i forhold til årets hund og DM. Så den korte opsummering af trænings- og konkurrencefokus i 2015:

• Megan. Vi arbejder mod deltagelse i Årets Hund og DM. Træning som hidtil, med korte pas, med topmotivation hele vejen.
• Lille Bjørn. Fokus på LP og de sidste certifikater. Arbejde mere med sikkerhed og med forstyrrelser.
• Max. Masser af gode oplevelser og styrket selvtillid. Fokus på rally, hvor han er tæt på mig hele tiden. Masser af rallyprøver under forskellige forhold. Arbejde mere med sikkerhed og med forstyrrelser.

Tusind tak til Susanne og Christina, som har sat ord på frustrationer og udfordringer for mig. Og omsat det til noget håndgribeligt, som jeg kan arbejde med i 2015.

Håndtering af uønsket adfærd

Prætentiøs overskrift på nogle refleksioner de første dage af juleferien affødt af bl.a. følgende:

1. Tak for de mange reaktioner på bloggen Hvad skete? Jeg har nogle konkrete forhold jeg vil holde øje med ved kommende træning/konkurrence og har et hængeparti med en træner, som vil give mere konkret rådgivning. Dejligt, at folk interesserer sig for denne i den store sammenhæng lille bitte hændelse.

2. Nogle af julehilsnerne er fra personer jeg har kendt næsten altid, min førsteklasse fra 1959. Sankt Knud Lavards Skole havde 60 års jubilæum i år og en lokalavis havde ovenstående foto af de første lærere med i sin jubilæumsartikel. Fra venstre Lise Johnsen, Arthur Bahnert, søster Celine. Søster Celine, Lise Johnsen og Arthur Bahnert var mine første tre klasselærere og selvom det er over 50 år siden jeg forlod skolen kan jeg stadig tydeligt huske de tre lærere og nogle episoder som har sat sig dybe spor i mig – lidt positive, men mest negative. Adfærd som jeg kan se jeg har efterlignet, men adfærd som jeg i dag kan se ikke var hensigtsmæssig.

3. Kirsten joker af og til med at mit åndelige overhoved er i fjernsynet. Jeg er opvokset i et katolsk hjem – det var derfor jeg gik på Sankt Knud Lavards Skole. Mine minder fra dengang er ligesådan: lidt positive, men mest negative. Det jeg specielt kunne konstatere mange år efter, var at der ikke skulle argumenteres for noget, specielt ikke, hvis det var trosrelateret – sådan var det bare.

Jeg blev mindet om det i går aftes, da jeg efter at vi var kommet tilbage til hotellet efter en meget hyggelig svensk juleaften hos Christians svigerforældre, så midnatsgudstjeneste fra Rom, og oplevede en åbenbart ortodoks katolik beskrive gudstjenesten, som om ritualerne var virkelighed: Forvandling af brød og vin til legeme og blod. Jamen, det er jo ikke noget objektivt, men noget trosbestemt.

For min skyld må man tro hvad som helst, så længe man ikke pådutter andre sin tro eller begynder at agere som om ”min tro” er bedre end ”din tro”. Det gælder inden for religion og inden for hundetræning. Og alle mulige andre steder.

4. Et svar på min konkurrence om Årets blog 2014 som gjorde mig fantastisk glad: ”Jeg ved ikke hvilket indlæg på din blog jeg syntes er det bedste. Jeg vil egentlig bare fortælle at jeg gennem flere år har været trofast læser af din blog og jeg har nok ikke misset et eneste indlæg. Det jeg godt kan lide ved din blog er at, du opdaterer ofte, du er ærlig hvilket gør bloggen interessant at følge, da der ikke kun opdateres om succeser, men om både medgang, modgang, hverdagen, tanker om lidt af hvert og dine ´nørdede tendenser´ med statistikker (det sidste er sagt med et glimt i øjet J) Din blog gør at man næsten føler man kender dig og alle 3 hunde.”

5. Badebroen fra forskellige synsvinkler. Den samme, men alligevel en anden.

Jeg reflekterer tit over reaktionerne på uønsket adfærd – når det angår hundetræning.

Når det angår mig selv - og min egen uønskede adfærd - er det noget andet og meget sværere. Først at erkende, at det er uønsket adfærd, så at forstå den og dernæst at reagere på den. Forståelsen er lidt for tit, at det er et mønster, jeg har, som måske kan forklares med, at jeg har set rollemodeller i min barndom og ungdom reagere på den måde. Men det kan jeg som voksen ikke bruge til noget.

Det, der virkelig har påvirket mig, er, at personer, der betyder noget for mig, har reageret på min uønskede adfærd. Vel at mærke reageret på en måde, som viste at det var vigtigt for dem, at jeg forstod, hvorfor de reagerede som de gjorde. Altså: hvorfor min adfærd var uønsket eller uhensigtsmæssig.

Det har virkelig gjort, at jeg har forsøgt at ændre min adfærd. Jeg synes selv, det virker, men det er kun mine omgivelser, der kan vurdere det for alvor.

Årets blog

Den 3. december annoncerede jeg i min blog en konkurrence, hvor læserne skal skrive, hvilken af mine blogindlæg i 2014, der er det bedste:

”For at deltage i konkurrencen skal man sende en mail til mig på pl@lysh.dk mærket ”Bedste blog 2014” og skrive 1) hvilken blog man synes bedst om (dato og navn) og 2) en begrundelse – kort eller lang.

Jeg skal have svarest senest 31.12.2014 kl. 18.00, så kårer jeg én eller flere vindere samme aften – og naturligvis er der små præmier.

Hvis jeg offentliggør dele af eller hele besvarelser bliver det anonymt, så personlige besvarelser er meget velkomne. Hvis de kan få mig til at smile, tænke eller knibe en tåre, så er det bestemt et ekstra plus :-)” I dag besluttede jeg selv at genlæse blogindlæggene, dejligt med juleferie hvor der er tid til sådsan noget. Hvilket blogindlæg synes jeg selv er det bedste?

Det er svært!

Jeg kan selv blive overrasket over hvor ærlig jeg er. Jeg skriver helt åbent om succeser og fiaskoer, frustrationer, bekymringer, forventninger, glæder og sorger.

Jeg håber at min glæde over alle mine tre hunde skinner igennem. Det kan godt være at jeg tit ville ønske, at der var ting, der fungerede LIDT bedre til prøver, men i bund og grund må jeg erkende, at hundene præsterer så godt de kan og i overensstemmelse med, hvad deres træner er i stand til. Jeg har trænet dem alle tre, og jeg kan ikke løbe fra ansvaret.

2014 er måske første år hvor jeg 100 % åbent har erkendt, hvor skuffet og irriteret jeg er blevet overfor mig selv, når jeg har svigtet eller dummet mig. Som denne Lortedag.

Jeg kan vise min totale glæde over livet. Jeg kan fortælle at glæden INTET har med resultater at gøre med virkelig bare drejer sig om at være med og i godt selskab, som ved DM 2014.

Og denne halvfilosofiske om at fastholde nuet, hvor jeg i et meget inspireret øjeblik skrev:

”Mange kender sikkert øjeblikke, hvor alt føles perfekt – og hvis man kunne fryse verden, så skulle det være netop dér.

Engang troede jeg at jeg kunne fastholde øjeblikkene ved at skrive noget ned eller tage et foto, men jeg tror faktisk at de rigtigt fantastiske øjeblikke bare bliver lagret et sikkert sted mellem hjertet og hjernen, og kan tages frem, når der er brug for det.”

Jeg kan uden filter fortælle, hvad der virkelig betyder noget for mig, herunder nævne personer ved navn. Det kan være en svaghed med den åbenhed, men sådan er livet. Jeg tror ingen af de nævnte personer er i tvivl om, at de betyder meget for mig. Jeg vil gerne stå ved det på skrift.

Men i sidste ende er efter min egen mening årets blog Øjeblikke. Jeg prøver at sætte ord på noget, som der ikke kan sættes ord på. Jeg har gået 7 år på Niels Steensens Gymnasium, så Niels Steensen mest kendte ord kender jeg naturligvis: "Pulchra sunt, quae videntur,pulchriora quae sciuntur,longe pulcherrima quae ignorantur" (skønt er det, vi ser, skønnere det, vi forstår, men langt det skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme). Det er vist det, jeg prøver at udtrykke.

Hvad skete?

Sidst på eftermiddagen stod den på selvtræning i hallen.

Den første halve time gik rigtigt fint. Max var dejligt på, halen logrede og vi fik leget med diverse sjove kombinationer i rally og en masse kontakt i fri ved fod med variationer.

På et tidspunkt bandt jeg Max af til et bord for at hjælpe en anden med noget fremsending. Da jeg kom tilbage til Max var stemningen pludselig en helt anden :-( Halen mellem benene, ville ingenting. Lonni og jeg diskuterede situationen, han ville lige præcis hilse på hende og have en godbid af hende, men ikke af mig.

Måske, foreslog Lonni, er han utilfreds, fordi du har brugt tid på en anden … Måske.

Jeg tog ham uden for hallen, han tissede et par gange, halen kom op, men da vi gik tilbage og jeg åbnede døren røg halen ned igen og han forsvandt. Sådan rigtigt forsvandt. Det var mørkt, lommelygten kom frem, Lonni var også i gang med at lyse.

Pludselig dukkede Per (udlejer) op og spurgte om vi manglede en hund?! Han kom bærende med Max, som havde stået foran deres dør og logret.

Sikken en lettelse - og inden jeg var blevet rigtigt grebet af panik

Hvad skete?

Jeg tænker tilbage på 1. juni Hundefri Kr. Himmelfartsferie, 29. juni Hundedagene 2014, 26. juli Færdighedsprøve 2  og 14. september Op- og nedture, hvor Max - på samme måde (?) - slog helt fra.

Hvad udløser det? Der var ikke nogen skud eller andet jeg bemærkede som usædvanligt. Der var præcis de samme hunde hele tiden. Jeg aner simpelthen ikke hvad der skete.

Jeg skal naturligvis prøve at tage i hallen en anden dag, for at se hvordan han reagerer. Men det er lidt skræmmende ikke at have en fornemmelse af, hvad der udløste den totalt ændrede adfærd.