Luksusonsdage

I hundemæssig sammenhæng har jeg 8 uger i træk nogle fantastiske hundeonsdage. Først et rallybegynderhold med 5 entusiastiske og dygtige deltagere, som jeg allerede efter aftenens træningsrunde, den anden, er sikker på alle vil kunne bestå en rallyprøve i år.

Og derefter deltagelse på Anitas luksus LP-hold.

Max arbejdede fantastisk til aften. Der var lidt snus i starten, men han arbejde fokuseret det meste af tiden og meldte sig ikke ud på noget tidspunkt. Vi kom igennem det meste af LP2-programmet og det kan kort opsummeres således:

• Fællesdæk: Jeg var 15 meter ude, klik/godbid efter 30 sekunder, og afslutning i dæk efter 1½ minut. Der kommer mindre men dog stadig en del lyd fra ham …
• Fri ved fod: Jeg trænede alle tre gangarter med fokus på at se fremad, og Max var totalt fokuseret.
• Frem-/tilbagespring: Perfekt
• Apportering: Vi arbejdede med at blive siddende, og han blev forstærket i at sidde når apporten blev kastet, og i 2 ud af 3 kast hentede han ikke selv apporten. Der skal arbejdes med tyggen, der gjorde vi separat.
• Stå, sid under gang. Han drejede lidt i ståen første gang, sitten var perfekt. Jeg arbejdede derfor separat med forstærkning af ståen/aftrapning af håndtegn. Det gik stærkt.
• Fremsending: 2 perfekte fra forskellige vinkler til det nye, skrigende orange felt
• Stillingsskift: Fokus på stå-dæk og stå-sit, og som konsekvens heraf sit-stå og dæk-stå. Sidstnævnte to laver han superflot, men ender lidt fremadlænet, så han ikke kan lave den korrekte bagud bevægelse. Vi er sendt hjem til start :-)
• Indkald. Det eneste vi ikke arbejdede med!
• Næseprøve: 2 x 5 pinde på række, superflot søg og optag, og noget tyggen i indløbet. Men ellers rigtigt godt.

Nogle ganske korte pauser undervejs, hvor vi bl.a. arbejdede med lidt rallymomenter, og en helt igennem arbejdsivrig hund.

En skøn træningstime og en masse gode tilbagemeldinger fra Anita. Hvad mere kan man forlange af en onsdag aften?!

Dæk for satan!

Sådan lyder det ikke normalt, når vi træner lydighed i Sydkystens Hundeskole :-) Men i går lød det sådan under allersidste øvelse …

Jeg har tre LP-hold i træk mandag aften; de spænder fra relativt urutinerede ekvipager, der har et stykke til den første LP-prøve, lidt mere øvede - der bare skal have det sidste skub før de debuterer i LP1 -, over en del på LP2/LP3-niveau, og på stjerneholdet, der er aftenens sidste hold, skrappe LP3’er samt et par Elitehunde. Jeg havde ladet kantbånd mv. ligge fra generalprøven om søndagen, og da deltagerne kom fortalte jeg, at jeg gerne ville se færdige øvelser i prøvelignende situationer. Man kunne straks se nogle bekymrede miner, men da vi kom i gang var der ikke så meget slinger: flotte øvelser, hvor man virkelig kunne se, at der er arbejdet med de enkelte detaljer.

På det andet hold var der nogle afbud, så der var kun to deltagere, med meget energiske hanhunde, som førerne virkelig måtte arbejde hårdt med at få kontakt til. I det prøvelignende setup kunne vi konstatere, at der bestemt er detaljer, der skal finpudses, bl.a. at hundene skal ignorere mine dirigeringer.

Og det blev også et af temaerne på stjerneholdet. I fællesøvelserne arbejdes der kontrolleret med forstyrrelser. Der kommer bolde og apporter trillende ind, prøvelederen (mig) går rundt og svinger med legetøj og siger underlige lyde. Og hundene kigger underligt efter mig og meget langt efter bolde og apporter, men de bliver sørme (naturligvis!) liggende eller siddende. Største udfordring var at nogen hunde reagerede på andre end førerens kommando, og specielt en lavede nogle superflotte smækdækker på min dækkommando. Så føreren valgte som aftenens allersidste øvelse ”dæk”. I  samfulde 4 minutter stod jeg og dirigerede de tre sidste ekvipager, med den pågældende i midten, og der kom mange underlige kommandoer fra mig, herunder byger af dæk, dæk, dæk og sørme også et dæk for satan. Til sidst var alle immune overfor min stemme :-) Jeg er sikker på at vi tester igen næste mandag …

I dag havde jeg fornøjelsen at besøge en familie i Skodsborg som har en Norwich terrier tæve på 10 år (Tiger) og en tæve på 4½ måned (Løve), sidstnævnte er efter en halvsøster til Lille Bjørn (de har samme far).

Vi gik en herlig tur i en nærliggende hundeskov, mens vi talte om træning af diverse hverdagslydighed. Jeg kom direkte fra arbejde og havde derfor ikke Lille Bjørn med – til børnenes store skuffelse – men jeg har lovet at have ham med næste gang vi ses. Tiger var godt nok helt betaget af mig (jeg startede efter aftale med moderen med at betinge begge hunde på klikkeren), der var fuldt fokus på mig hele vejen, og hun havde været nem at lokke med hjem :-) Uha, hun kunne være nået langt i LP …

Det går fantastisk!

Foto: Trine Rafn

I dag stod den på rallytræning med Megan og uofficielle LP-prøver med Lille Bjørn og Max, alt sammen i hallen i Havdrup.

Megan og jeg deltog på et rallyhold hos Conni. Der var to, der ikke kom, og en som kom uden hund, så vi var et lille eksklusivt hold på tre, som arbejdede med finurlige øvelser som fx at gå slalom gennem mange kegler og lave sideskift mellem hver anden kegle, og en Pia Hansen inspireret sekvens med spiral og fristende 8-tal vævet sammen, en tyskervending foran et spring, og et stå under gang efter springet. Og så noget fremsending til kegle, som stadig driller …

Jeg blev mindet om på en god måde, at Megan har rigtig god kontakt, og hvis jeg varmer hende ordentligt op og ikke følger hendes temposænkninger, så går det fantastisk!

Så havde vi arrangeret uofficielle LP-prøver, som endte med at bestå af 6 LP3, 1 LP2 og 1 LP1.

Lille Bjørn var oppe i LP3 med Conni som dommer, og det gik ikke særlig godt. Faktisk var det vores dårligste LP3 nogensinde. Lille Bjørn så spøgelser i det ene hjørne, hvor jeg ikke kunne få ham ud til fremsendingen. Og der var lidt rigelig snusen undervejs, som jeg konsekvent ikke accepterede (sex med sekretæren bruger vi ikke til LP-prøver). Men ellers synes jeg betingelserne var ganske ok, så det var bare ikke en god prøve i dag.

• Fællessit (0): Han lagde sig efter 30 sekunder. Ikke ok.
• Fællesdæk (10): Vores eneste 10-tal og godkendt.
• Fri ved fod (7): Han gik superflot det meste af tiden, men var specielt i én situation helt væk i snus. Godkendt.
• Stillingsskift (8½): Vores hidtil bedste, tog alle skiftene første gang og rykkede lidt frem. Jeg synes 8½ var ualmindeligt hårdt dømt, men karaktererne betyder jo ikke noget på sådan en dag … Mere end godkendt.
• Dirigeret apport (8): Der var lidt rod i udgangen og trippen ved keglen, men resten var flot. Godkendt.
• Springapportering (0): Vi mistede denne øvelse for første gang. Jeg har simpelthen ikke fået trænet, at han skal springe selvom han kan se apporten :-(
• Stå, sit, dæk under gang (6): Vores hidtil dårligste. Han trippede og drejede i ståen og tog sitten meget langsomt med ekstra kommando.
• Indkald med stå (0): Han løb for langt.
• Fremsending (6): Igen vores hidtil dårligste. Starten blev meget rodet pga. spøgelset. Og så rejste han sig lige før jeg kom ud til ham i feltet. Sikkert påvirket af den rodede start, men alligevel.
• Næseprøven (8½) gik fint.

Og vi endte med 168 point med følgende meget præcise helhedsindtryk (8): Dejlig glad hund som kan miste koncentrationen indimellem. Flot fører arbejde.

Dagens sidste ekvipage var Max og mig i LP2 med Christina som dommer. Mit eneste kriterium var at Max var på, dvs. valgte mig og LP’en til. Det gjorde han 110 %. Opvarmningen bestod i en løbetur med Dinas Amber, så var vi klar. De enkelte øvelser:

• Fællesdæk: Max rejste sig med det samme (0)
• Fri ved fod: Lidt flagren + ekstra kommando. Enkelt skæv plads ellers nydeligt. (8½)
• Frem-/tilbagespring: Lille skæv plads ved afslutning, ellers meget flot (9½)
• Apportering: Løber før kommando. Tygger lidt (7)
• Stå, sid under gang: Ekstra kommando ved stå + hund går lidt. Sit flot (7)
• Fremsending: Hund stopper inden felt (0)
• Stillingsskift: Ekstra kommando + H rykker lidt frem (9)
• Indkald: Flot (10)
• Næseprøve: Smukt søg, tygger lidt på vejen ind (9½)
• Helhedsindtryk: Dejligt samarbejde og glad hund (9)

Vi endte med 146 point, men først og fremmest med en fantastisk positiv oplevelse: en glad og arbejdsivrig hund, som synes det er sjovere at være med til en LP-konkurrence end at løbe ud af ringen.

Resultaterne efter enetimen hos Christina Ingerslev er kommet meget hurtigere end jeg havde turdet drømme om. Jeg skrev til hende til aften, at jeg som tilbagemelding på enetimen kunne sige ”DET GÅR FANTASTISK!”.

Træningen den nærmeste tid kan opsummeres således:

• Megan skal have nogle få, korte træningspas, og så er vi klar til 10.-11. november.
• Lille Bjørn skal have intensiveret indkaldstræningen (2 x kampagne?), vi skal fortsætte arbejdet med dirigeret apport, og springapport skal vi have arbejdet med at gøre gradvis mere krævende (apporter længere ude til siden), så han altid springer, uanset hvor apporten ligger.
• Max: Vi fortsætter bare det gode arbejde. Fællesøvelsen er et fokusområde, de andre øvelser skal ”bare” generaliseres og gøres sværere og sværere (hæve kriterier).

Og da jeg træner hos Anita og Johanna, som begge nærlæser denne blog, véd jeg at de vil holde mig til ilden på en god måde!

Normaltid

I morgen går vi fra sommertid til normaltid. Hvad vil det sige at være normal?

For mig betyder det at jeg har følgende faste program:

• Mandag underviser jeg på tre LP-hold
• Onsdag underviser jeg på et rallyhold.
• Onsdag træner jeg med Max på et LP-hold hos Anita.
• Torsdag træner jeg med Max og Lille Bjørn på LP-hold hos Johanna.

Og så kommer der alt det løse.

• I morgen skal jeg træne på rallyhold hos Conni med Megan.
• Og om eftermiddagen er der LP-generalprøve med først Max i LP2 og så Lille Bjørn i LP3.
• Der er planlagt følgende prøver:
• 10. november i Spaniel Klubben skal Megan op i rally championklasse.
• 11. november i Spaniel Klubben skal Megan op i rally championklasse.
• Og Megan og Lille Bjørn i LP3.
• 25. november i Border Collie Klubben skal Max op i LP2 og Lille Bjørn i LP3.

Og resultatmålene er også klar:

• Megan skal på top 10 på denne liste, det bliver svært, men ikke umuligt.
• Lille Bjørn skal have sine første præmier i LP3.
• Og Max skal have sin LP2-titel og have pinde i rally øvet klasse.

Privat er der nu styr på både fødselsdag næste lørdag, og en brunch for forretningsforbindelser mv. 17. november. Jeg har i dag sendt en artikel til Terrier Nyt om DM for terriere 2012.

Alt er normalt.

Strategien virker

Jeg har haft en hektisk uge både arbejdsmæssigt og hundemæssigt, så det er ikke blevet til noget blogning siden i søndags, men nu er det på tide at samle op.

Efter den fantastiske træning søndag drømte jeg også om træningen søndag nat og mandag morgen blev jeg enig med mig selv om det virkelig var en MAGISK træningstime. Jeg kom igennem alt det jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig, og jeg fik SÅ mange ideer at arbejde med og stof til eftertanke.

Mandag stod den på de tre LP-hold i Havdrup.

Tirsdag havde jeg et spændende møde, som bl.a. handlede om etablering af permanente faciliteter til inden- og udendørs hundetræning. Det er noget vi går videre med. Jeg har ofte undret mig over at golfspillere tilsyneladende kan etablere sig alle mulige steder med 18-hullers baner, flotte klubhuse og masser af faciliteter. Det MÅ også kunne lade sig gøre i hundeverdenen!

Onsdag eftermiddag var jeg, som formand for Sydkystens Hundeskole, inviteret til et interview af to piger, der er ved at skrive afgangsprojekt på akademiuddannelse i ledelse. Projektet handler om motivation af frivillige og hvordan ledelsen skal agere for at fremme motivationen til det frivillige arbejde. DET var spændende, jeg blev helt revet med og måtte løsrive mig efter godt to timer for lige at nå hjem og klæde om og have Max med til hallen.

Først startede Anita og jeg vores to parallelle hold i rally, hun et øvet, jeg et begynder. Jeg elsker de begynderhold! Hvis der bare er lidt kontakt mellem hund og fører (og det var der for alles vedkommende), véd jeg bare, at de vil udvikle sig rivende hurtigt, og være klar til en prøve inden forløbet er omme.

Derefter var jeg på et lille luksus LP-hold med Anita som instruktør og i alt tre deltagere.

Max havde været ude og løbe lidt inden rallyholdet, men jeg turde ikke slippe ham inden LP-holdet, for det var helt mørkt, og selv med en lille lygte i halsbåndet var det ikke rigtigt fristende. Så der var lidt piben og anden utålmodighed i starten i hallen, men faktisk ikke ret meget.

Jeg måtte et par gange minde mig selv om, at det var første gange han var sammen med fremmede hunde i hallen, og gulvtæppet var også lidt mere spændende end jeg husker fra sidst. Men ellers blev der arbejdet rigtigt pænt. Vi fik arbejdet med stort set alle LP2-øvelserne. Og jeg fik igen flere punkter til listen over ting at være opmærksom på. Fx at slappe af når jeg går fri ved fod … hvad er risikoen i hallen, spurgte Anita? Øh ja, ingen. Der er to andre hunde, begge venligtsindede og med forstående førere, porten er lukket. Så næste gang tager jeg en ”rigtig” fri ved fod :-)

Der var en enkelt timeout: efter to spring hvor han gik i snus (ikke løb væk) efter springet, fik han et tredje forsøg, hvor han løb væk. Han fik et nej fra mig, og blev stille og roligt sat ud i bilen, hvor han sad i fem minutter. Da han kom tilbage igen fortsatte vi hvor vi kom fra, og der var ikke flere problemer.

Ellers var jeg specielt glad for fremsending (15 meter), stillingskift (4 meter) og apportering. Fællesdækken var for svær, fordi en anden fører raslede med godbidspose og det var FOR fristende.

Så samlet: En rigtig god start på holdet. Rigtig god attitude – som Anita mindede mig om, da jeg ikke var helt tilfreds med noget i næseprøven, var det jo mit fokus, fremfor præcision i øvelserne – og effektfuld timeout.

Torsdag startede en ny runde LP-træning hos Johanna i en hal i Tune. Første hold 19.10 med Max, andet hold 20.15 med Lille Bjørn. Indrømmet, det havde været en hård uge, jeg hvilede lidt i sofaen, fik aftensmad, og det var LIDT af en overvindelse at tage af sted. Men naturligvis forsvandt al træthed da jeg kom frem :-)

Max og jeg kom igennem alle LP2-øvelserne, der var en enkelt timeout, og ellers var der fuldt fokus … en rigtigt dejlig træningsrunde. Og Johannas kommentar ret tidligt på timen: ”Strategien virker!”.

Første del var en flot fællessit og en ok fællesdæk (rejste sig en enkelt gang og lidt pib).

I første runde blev vi dirigeret i stå, sid under gang (rigtigt flot!), indkald (meget fint, kun vendinger etc., masser af kommandoer fra Johanna, og ingen reaktion fra Max). Stillingsskift (4 meter med forstyrrelser) og fri ved fod i søjle mellem to andre ekvipager – almindelig gang, løb og langsom gang, og vildt flot kontakt.

I anden runde, hvor vi trænede individuelt fik jeg arbejdet med spring (flot), apportering (det var her vi tog en timeout, og igen med succes, fuldt fokus bagefter), næseprøve to gange (ok) og fremsending (superflot – over hulahopringe som distraktion).

Endelig sluttede vi af med en flot start på tricket handsup, hvor hundene skal stå op ad en væg med poterne oppe, og næste gang skal kunne holde positionen når Johanna rører ved hunden. Men håndtarget kom vi hurtigt i gang, og den kommer i skabet lynhurtigt!

Så var det Lille Bjørns tur. Jeg måtte huske på, at det var første gang i hallen, så der var en del snusen, og der skulle arbejdes lidt med kontakt. Men bortset fra fællesøvelserne gik det ret godt.

I fællessit lagde han sig kort tid efter første belønning efter 30 sekunder, og havde så en periode på et lille minut.

I fællesdæk klikkede jeg efter 30 sekunder synlig, gik i skjul og han rejste sig direkte. Så arbejdede vi lidt med at gå i skjul, det blev lidt rodet, så jeg afsluttede synlig. Vi prøver igen næste uge.

Vi var kun tre på holdet, så der blev to grundige runder, hvor jeg valgte – til ingens overraskelse! – dirigeret apport og indkald med stå.

Dirigeret apport blev højre apporter med udfordringer, hvor apporten bevist blev lagt, så den skulle være svær at finde. Lille Bjørn fulgte dirigeringerne flot, og arbejdede rigtigt godt for at finde apporterne og gjorde det begge gange. Jeg skal særtræne udgang til kegle, for Lille Bjørn er virkelig som en spændt fjeder, når han har set apporten blive lagt.

Vi arbejdede med springapport (tæt på perfekt), stillingsskift (rigtigt godt), næseprøve og fremsending (fint, da han første fandt ud af det ikke var en hulahopring han skulle stå i :-))))).

Derefter arbejde vi med indkald med stå. Jeg beskrev for Johanna hvordan jeg arbejdede med ekstern belønning bagved, og vi viste tre gode forsøg på skiftende længde. Så talte vi om aftrapning, hvor jeg første viste blank target og hvor Johanna lagde belønningerne, og derefter talte om aftrapning af ekstern belønning herunder introduktion af forkommando (fodsignal). Det bliver rigtigt godt! Det kan godt være det ikke går så hurtigt frem, men "Strategien virker!".

Igen er herlig træningsaften hos Johanna, og en træt fører og to dygtige hunde tog veltilfredse hjem.

Luksustræning med Anita

Anita og jeg havde aftalt at mødes til træning i hallen her til morgen, bl.a. for at gøre status på vores videre arbejde med ideer fra Niina Svartberg kurset sidste uge. Jeg havde Megan, Lille Bjørn og Max med, og de løb løs udenfor hallen da Anita kom. Anita kom uden hund, og så fik jeg den fantastiske luksus at arbejde med både Lille Bjørn og Max under min yndlingstræningsmakkers kyndige og skarpe øjne i 1½ time.

De fire øvelser jeg har fokus på med Lille Bjørn er: indkald med stå, stå, sit, dæk under gang, stillingsskift og dirigeret apport. For hver af dem beskrev jeg, hvad jeg arbejdede med, viste det i praksis og bagefter fik jeg feedback på forløbet.

Indkald med stå. Jeg er begyndt at arbejde med ekstern belønning, madskål med godbidder bag ved Lille Bjørn. Jeg viste det, og modsat de andre gange jag har trænet det løb han hurtigt tilbage til skålen på mit værsgo. Første kommentar var at jeg godt kunne gøre noget for at opbygge værdi i den eksterne belønning … så jeg holdt ham i halsbåndet og lavede en lille leg ud af at lægge godbidderne. Det blev rigtigt godt! Vi talte også om udfasning af ekstern belønning, hvor jeg først vil lægge godbidderne på underlaget og siden bliver det bare et prik på underlaget bagved ham, det skal nok komme til at fungere. Det mest imponerende var at Lille Bjørn blev ved med at komme i fuld fart, selvom belønningerne lå bag ved ham - Anita mente han måske var lidt dum, og det var jeg bestemt enig i :-)))))

Stå, sit, dæk under gang. Jeg har udskiftet sit med it, og bruger hjælpesignal (verbalt) i dæk, hvis han hænger. Det gjorde han så ikke i dag, faktisk indtog han alle positioner perfekt og var 100 % på. Dejlig hund!

Stillingsskift. Jeg skulle vise hvordan jeg arbejder med stå-dæk, og glemte i første omgang den eksterne belønning. Men så fik jeg nogle pæne dæk-stå, og kunne derefter se på stå-dæk. Det langsomme tonefald og den ”pressende” håndbevægelse, det ligner noget på kort afstand, så der arbejder jeg bare videre med.

Endelig dirigeret apportering. Det er dejligt at Anita kan minde mig om ting jeg har glemt, for Johanna havde jo engang givet mig ideer til, hvordan jeg skulle gøre det sværere og sværere for Lille Bjørn at finde apporten, fx ved at skjule den, så han altid vidste at den var der, men skulle arbejde hårdere for at finde den. Så ideen med at bruge godbidder eller andet for at lære ham at løbe tilstrækkeligt ud blev droppet - for han følger jo altid dirigeringen korrekt, og han leder altid efter apporten. Så vi skal ”bare” have arbejdet med at gøre det gradvis sværere at finde apporten når vi træner, så han bliver ved. Så apport gemt bag en papkasse (han så den blev lagt), apport lagt helt op af væggen – og Lille Bjørn fulgte dirigeringen, og arbejdede for at finde apporten, selvom han ikke kunne se den, og klik når han var på vej tilbage. Rigtigt godt!

Så blev det Max’ tur, dvs. først blev fik alle tre hunde lov til at løbe frit igen, så kom der line på Max og vi gik ind i hallen, lukkede porten, og gjorde klar til at prøve. For jeg ville gerne prøve et prøvelignende setup, hvor vi prøvede seks LP2-øvelser. Først skulle jeg redegøre for, hvordan jeg ville reagere, hvis han valgte øvelser fra – jeg havde, meget planlagt, valgt frem-/tilbagespring, som første øvelse. Hvis han valgte fra, vil jeg venligt men bestemt sige Nej, og følge efter ham, og når han tog kontakt ville jeg rose ham og gøre klar til at gentage øvelsen. Hvis han igen valgte øvelsen fra ville han komme ud i bilen, Anita og jeg ville planlægge vores rallyhold på onsdag og så prøve igen med Max.

Men, han valgte hverken denne eller de andre fem øvelser fra. Jeg interesserede mig ikke specielt for præcision i øvelserne, men attituden var vigtig – ville han arbejde? Og det ville han i den grad.

Frem-/tilbagespring. Han sprang og løb uden om springet tilbage. Godt forsøg, setup og belønning og nyt forsøg. Hvor han gjorde det flot. Ros. I modsætning til Lille Bjørn, hvor der er masser af halløj ved belønningen, får Max stille og rolig klap og kradsen og en godbid, vi laver lidt småøvelser og så gør vi klart il næste øvelse.

Apportering. Superflot! Han blev siddende da apporten blev kastet, direkte ud, pæn opsamling og pænt tilbage. Der blev tygget lidt, det var alt.

Stå – sid under gang. Han stod lidt skævt i ståen (det var mit signal), men resten var flot.

Fremsending. I første forsøg gik han i snus da han var kommet 5-6 meter ud – samme sted hvor Lille Bjørn gjorde det forleden. Jeg afventede lidt og han løb ud gennem feltet uden at stoppe på min kommando. Jeg kaldte ham tilbage, et trick og en belønning. Og så nyt forsøg. Meget flot, stod fint i feltet og kom på min Plads-kommando (jeg har aldrig kaldt ham ind fra et felt før). Superflot.

Stillingsskift. Dæk, sit (flot), stå (2. kommando) og ned (rykkede lidt frem). Meget fint.

Indkald. Flot. Jeg plejer heller ikke her kalde ham ind.

Stille og rolig belønning mellem hver øvelse og til sidst, så ind i rummet og af med linen, og Anita kunne bare se min lettelse, som jeg ikke gjorde noget for at skjule. Det er kun anden gang jeg træner med Max i hallen, og det er i forhold til træning hjemme i haven trods alt et stort spring. Seks øvelser i rap, prøveleder (selv om han kender Anita alligevel en forstyrrelse) og en fører som mistede lidt fokus på ham undervejs, fordi jeg skulle kommentere nogle detaljer. Det var SKØNT at opleve at han var totalt fokuseret, ganske præcis i stort set alle øvelser (selvom det ikke var fokus!), Det var bare en FED oplevelse.

Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har haft så skøn og givende en træningsseance :-) Tusind tak Anita for en masse gode råd og kommentarer til eftertanke!

Jeg skrev i denne blog for godt 5 måneder siden om Anita: ”Når der bliver lejlighed til det vil Max og jeg gå på et LP-hold hos hende :-)”. Og det bliver der lejlighed til nu, for på onsdag er vi tilmeldt Anitas LP-hold. Vi glæder os rigtigt meget.

Træning af trænere i Bramsnæs Hundeejer Forening

I dag havde Conni (Oldfruen) og jeg fået det ærefulde hver at stå for en hel dags kursus for trænerne i Bramsnæs Hundeejer Forening. Conni og jeg havde aftalt følgende program:

• Præsentation af instruktører og kursister
• Introduktion til klikkertræning (Conni)
• Underviserteknik (Paul)
• Frokost
• Praktisk øvelse i at bygge en færdig øvelse op (Conni)
• Motivation af hunde og førere (Paul)
• Spørgetimen (Conni & Paul)

Dagen startede med en anelse panik. Lidt sent tjekkede jeg indholdet at tasken med projektor mv., og det vitale kabel til at forbinde pc og projektor var der ikke … To strategiske sms’er røg af sted, en til Conni – så hun var klar over, at der ikke var projektor til rådighed – og en til Merete – som bor tæt på og i håbet om at hun måske havde sådan et kabel liggende. Og véd gud, det havde hun! Det passede perfekt med at jeg kørte forbi og hentede det op vej op til Kirke Hyllinge.

Det er svært ikke at blive bare lidt misundelig på Bramsnæs Hundeejer Forening. Der er fine parkeringsforhold, der er ualmindeligt flotte træningsarealer, bl.a. tre, store indhegnende, og et lækkert klubhus med køkken og toilet.

Conni og jeg er ikke vant til at undervise sammen – vi har ikke gjort det tidligere – men naturligvis havde vi afstemt programmet. Alligevel var det fantastisk at opleve, hvor strømlinet vi kunne tilpasse os hinanden indlæg – og fremstå som et par der ikke laver andet end at undervise sammen :-) Og så har vi helt den samme tilgang til træningen.

At vi stod overfor 12 ualmindeligt engagerede instruktører fra foreningen gjorde det bare endnu bedre. For hold da op en spørgelyst og sikken en entusiasme. Så er det RIGTIGT sjovt at være instruktør. Bare tag opgaven efter frokost, hvor Conni og Cocky demonstrerede en bak rundt om fører, og deltagerne fik til opgave at planlægge indlæring af øvelsen. Og det kom der flere rigtigt gode bud på, det er instruktører der kan deres kram!

I forbindelse med afrundingen talte instruktørerne om opfølgningsaktiviteter om 14 dage, meget fint.

Vi fik også en flot frokostbuffet, hjemmelavede delikatesser – så er det svært ikke at være tilfreds med sådan en dag.

Tak for en dejlig dag til Bramsnæs Hundeejer Forening og tak for godt samarbejde til Conni.

Det går fremad

I forlængelse af gårsdagens blog om motivation kom jeg i dag til at kigge på ”gamle” blogindlæg. Hvad skete der for 4, 3, 2, 1 år siden?

Den 18. oktober 2008 debuterede Lille Bjørn i LP1, og det gik ikke ret godt …

Den 17. oktober 2009 var jeg på et fantastisk kursus hos Bianca van der Post

Den 21. oktober 2010 var jeg klar til at pensionere Lille Bjørn

Den 15. oktober 2011 havde jeg en fantastisk dag med Lille Bjørn, hvor han både blev LP2 og fik sin første pind i rally ekspertklasse

Og så har jeg i dag støvet mit indlæg til i morgen om motivation af hunde OG førere af.

Og summen af det hele: Det kan godt være det går op og ned, og nogen gange føles det hele nok lidt håbløst. Men det går fremad, og med fornuftig opdeling af vejen til målet, så skal de nok blive nået!

Niina Svartberg skrev til mig efter kurset i sidste uge bl.a. ”Mycket trevligt att träffa er igen, och förstås extra kul att träffa Lille Björn igen (det kommer att bli bra!) och Max - han kommer att bli bra när du jobbar dig igenom hans tonårshjärna...:-) Full med energi är han, så ditt jobb blir "bara" att kanalisera energin till aktiviteter som du vill att han ska syssla med! :-)”

Og det er jo så sandt som det er skrevet.

Med Lille Bjørn fortsætter jeg med kampagne på indkald med stå. Med fokus på dirigeret apport. Og med at huske at vedligeholde det, vi allerede er gode til.

Med Max er fokus på at han får en masse aktivitet. Han løber løs på stranden, han kommer på længere og længere cykelture både med Kirsten og mig. Han løber løs inden vi træner og efter træningen. Vi leger sammen. Og vi træner kun ganske lidt lydighed.

Og jeg husker skam også at arbejde med Megan indimellem.

Og - sjovt nok :-) - bliver jeg gladere og gladere for alle tre, selvom man ikke skulle tro det var muligt ...

Motivation

Hvis jeg skal være helt ærlig – og det plejer jeg at være i min blog – så kunne jeg efter sidste uges foredrag og kursus med Niina Svartberg mærke et af mine heldigvis sjældne anfald af demotivation. Godt på vej mod specifikke mål og så alligevel så langt endnu.

Heldigvis er der en effektiv kur: At undervise i LP; og opleve at ALLE står med præcis de samme udfordringer, bare på vidt forskellige niveauer. Mandag har jeg tre LP-hold, med et spænd fra deltagere, der (forhåbentlig!) snart skal debutere i LP1, op til Eliteudøvere, der skal have sikkerheden, så der kommer 1. præmier i hus. Det er det samme de alle arbejder med – i det mindste inde i mit hoved:

• Planlægning af den enkelte træningssession
• Fastlæggelse af kriterier
• Timing af belønning
• Frekvens af belønning

Og det er det samme jeg arbejder med i forhold til mine kursister, hvis det skal udtrykkes lidt sofistikeret :-) Og det skal det, for jeg skal sammen med Conni (aka Oldfruen) stå for en træning af trænere dag i Bramsnæs Hundeejer Forening på lørdag. Mine to indlæg handler om underviserteknik og motivation af hunde og førere.

Sidstnævnte handler om hvordan man motiverer hunde, og at hundeførere (naturligvis?) skal motiveres på præcis samme måde som hunde! Det er en anden form for belønninger, men principperne er de samme.

Jeg savnede lidt tid til at træne egne hunde, men en uventet fridag i dag (planlagt i går), resulterede i at jeg i eftermiddags kunne tage en time i hallen og træne. Jeg havde Max og Lille Bjørn med, vi trænede en lille time inkl. to gange fri leg udenfor. Det var dejlig, effektiv træning.

Det er første gang jeg har trænet med Max i hallen, og det var meget fokuseret. Næseprøve, LP2-spring, dæk, apportering, fremsending og lidt stillingsskift. Jeg var specielt tilfreds med næseprøven – flot søg, kom tilbage med rigtige uden ekstra kommando – fremsending og sit-stå i stillingsskift.

Lille Bjørn lavede en flot næseprøve, fremsending, spring og dirigeret apport og ikke mindst indkald.

I sidstnævnte arbejder vi med ekstern belønning bagved ham. Og det virker som om han begynder at forstå det --- Vi har fået nogle meget bedre stop.

Søndag har jeg planlagt lidt formiddagstræning, ellers er intet planlagt træningsmæssigt de næste tre dage,

Refleksion og afslapning

Der var dømt hundetræningsfri weekend efter den forløbne uges intensive arbejdsmæssige og hundemæssige aktivitet.

Jeg fik samlet mine noter om foredraget onsdag aften og kurset torsdag/fredag og opdateret min blog.

Lørdag formiddag tog vi til Tivoli som fredag åbnede for Halloween, og det var meget imponerende. Der er pyntet med mange tusinde græskar på meget kreativ vis, og det er hyggeligt at gå rundt i haven i solskinsvejr.

Frokosten fik vi på Italia, som er i familie med La Vecchia Signora i Grønnegade. Vi fik pizza og calzone bagt i stenovn og en halv flaske rødvin til – superlækker frokost.

Søndag kom vi igen i Tivoli, denne gang fordi vi skulle spise frokost med vores søn Christian og hans kæreste Sandra, som vi skulle møde for første gang.

Vi fik en herlig frokost hos Brdr. Price i Tivoli, og tror og håber vi ikke faldt igennem i forhold til Sandra.

Vejret var ikke med os i dag, men hvad betyder det, når man er sammen med to unge mennesker, som er glade for hinanden?!

Til aften har jeg læst en masse evalueringer af både foredrag og kursus. Masser af positive tilbagemeldinger, og også en række gode forslag til forbedringer. Det er fuldstændig som hundetræning: Det er dejligt at få at vide at man gør det godt, men det er også rigtigt værdifuldt at vide, hvad der måske skal ændres for at gøre det endnu bedre.

LP-kursus hos Niina Svartberg

Lille Bjørn var også vild med Niina (foto: Camilla Johannessen)

Foredraget onsdag var en bonus i forbindelse med Niina Svartbergs besøg. Hovedformålet med besøget var et todages LP-kursus som blev gennemført torsdag og fredag. Kurset havde jeg arrangeret i eget regi, og det har ikke været opslået, jeg har bare kontaktet mulige interesserede, og det blev overtegnet uden videre. 8 deltagere med hund begge dage og 9 deltagere uden hund torsdag og 5 uden hund fredag. Jeg havde helt klart indtryk af at der var udbredt tilfredshed med kursusforløbet i almindelighed og Niinas indsats i særdeleshed. De første evalueringer, jeg har fået retur, er meget positive.

Måden at gennemføre kurset på er lige efter mit hoved :-) Normalt ville Niina være begyndt torsdag med en times teori, men da stort set alle deltagere havde hørt hendes foredrag onsdag gik vi direkte i gang med træningen, som begge dage bestod i tre runder pr. ekvipage, hvor de hver især fik 12-15 minutter efter tur, hvor de kunne få fokus på de øvelser, de ønskede.

For dem med hund var der dermed helt konkrete forslag til, hvordan man kunne arbejde med specifikke problemstillinger, og for tilskuerne mulighed for at se mange forskellige problemstillinger og måder at tackle dem på. Da der også var deltagere på landsholdsniveau blev der også lejlighed til for os almindelige dødelige at se fokus på udfordringer, som vi kun kan drømme om at nå frem til, og det er virkelig spændende at iagttage.

Jeg havde naturligvis hund med begge dage, Lille Bjørn torsdag og Max fredag.

En meget opmærksom og fokuseret Lille Bjørn (Foto: Michael Varding-Hasse)

Med Lille Bjørn havde jeg valgt følgende øvelser: Indkald med stå, dirigeret apport, positioner under gang samt stillingsskift.

Indkald med stå. Jeg er ikke tilfreds med stoppet, og jeg synes det går for langsomt med fremskridtene. Jeg har aldrig arbejdet seriøst med ekstern belønning, men på dette kursus tog jeg for alvor hul på det, og nu skal det altså afprøves.

Som man kan se på fotoet synes Lille Bjørn at tanken om ekstern belønning er meget motiverende :-)

Den belønning vil jeg gerne arbejde for! (Foto: Camilla Johannessen)

Der kom helt klart nogle bedre stop, og det skal jeg arbejde videre med den kommende tid.

Lille Bjørn elsker apportering (Foto: Camilla Johannessen)

Så så vi på den dirigerede apport, hvor mit hovedproblem er, at Lille Bjørn ikke kan se apporterne og derfor ikke løber i den rigtige retning. Nogle af de ideer jeg skal arbejde videre med er:

• Hvis jeg stopper ham (når han er på vej i forkert retning) skal jeg belønne for det! Han gør jo det jeg beder om …
• Jeg skal træne ”markering” af den rigtige apport, når den bliver lagt
• Jeg kan fortsætte (som ved startindlæring af dirigering) med target/spande med godbidder i den rigtige afstand, så Lille Bjørn finder ud af hvor langt og i hvilken retning han skal løbe, når der er en apport

Positioner under gang. Det blev en rigtig fin demo vi lavede, hvor Lille Bjørn drejede i ståen, stod i sitten og sad i dækken … Nogle ting jeg skal arbejde videre med:

• Sit bliver til It – jeg vil gerne have en hurtig reaktion, dvs. når jeg siger s’et skal der ske noget, og hvis s både kommer i stå og sit er det forvirrende for hunden
• Jeg skal gå lidt tilbage i kriterierne, fx gå lidt langsommere
• I dækken kan jeg gå lidt tilbage og bruge et animerende verbalt signal før dækken, så jeg er sikker på at have hans opmærksomhed

Stillingsskift var dagens sidste øvelse for vores vedkommende, og der kom fokus på skiftet stå-sid. Her kom der fokus på mit håndtegn og min udtale af kommandoen. Mit håndtegn skal tydeligt vise at jeg vil have en bagudrettet bevægelse, og hvis jeg siger kommandoen langsommere end i skiftet dæk-sit understøtter det også. Det skal jeg have arbejdet med.

En tilfreds fører :-) (Foto: Michael Varding-Hasse)

Fredag var det Max’ tur. Jeg havde valgt at starte med springapport, fordi den er en typisk ”jeg tager en springtur” øvelse. Og man må sige at han både dér og i løbet af dagen på overbevisende vis viste hvordan han melder sig ud af træningen, og dermed også en perfekt mulighed for at få gode råd til at håndtere situationen.

Så – som 110 % bekræftelse af det Christina fortalte mig forrige tirsdag  – fik jeg at vide at hans behov for at løbe og brænde energi af naturligvis skal opfyldes i meget høj grad i andre situationer, så der ikke er behov for det til træning. Og at behovet for at løbe absolut bør indgå i belønningsregistret.

Jeg skal blive meget bedre til at bruge mig selv i belønningen af Max (foto: Michael Varding-Hasse)

Derudover noterede jeg følgende:

• Det er aldrig ok at hunden forlader træningen, så der er ”Nej” absolut tilladt, og jeg skal blive ved med at sige noget (= modsat tavshed), så længe han vælger fra (er på vej væk). Når han er på vej tilbage er det ok at være stille
• Jeg må aldrig belønne for at hunden selv viser initiativ i en øvelse (ups, det kom jeg til)
• Jeg skal ikke bære ham tilbage, når han er løbet væk, bare på med linen og tilbage
• Jeg skal arbejde med alle mulige andre belønninger end godbidder, bolde, skind, pivedyr mv.

I næste runde arbejdede jeg først med fremsending. Igen samme mønster. Han løb flot ud til target tre gange, og blev stoppet perfekt, og fik boldbelønning (føreren skal øve sig i at kaste!), men valgte det også fra flere gange.

Når han er på i øvelserne er der fuld koncentration og fokus (foto: Michael Varding-Hasse)

Næseprøven. Søgte, lidt smagen, endte med den rigtige og kom ind på pladskommando. Jeg skal ikke bruge en pladskommando (ups). Jeg skal ikke – som jeg gør – træne opsamling af én næseprøve (så det ligner apport), men give ham pinden i munden og træne indløb derfra.

Anita valgte til sin sidste runde fællesøvelser, så der var vi syv på banen samtidig. Max sad pænt i fællessitten, blev belønnet undervejs, lavede nogle dyk, men rettede sig begge gange op og fik klik kort tid efter. Godt.

I fællesdækken lå han også pænt, der kom noget piben, men han blev liggende og fik nogle forstærkninger undervejs. Også i denne øvelse anbefalede Niina noget at fokusere på (fx ekstern belønning bagved). Og jf. foredraget onsdag, at give belønningssignal og så give hunden belønning lige efter, ikke gå ind og afslutte for at give belønning.

Vi arbejdede hårdt med de første skridt af ekstern belønning (foto: Michael Varding-Hasse)

I dagens sidste runde arbejdede jeg med Fri ved fod. Jeg spurgte direkte Niina, hvordan hun ville anbefale træningsrunden med det hun havde set tidligere på dagen i baghovedet. Og svaret kom direkte: Prøv fri ved fod med ekstern belønning. Uha, det var svært for Max med den madskål ved siden af, men efterhånden gik det nogenlunde, vi skal have arbejdet mere med at belønningssignalet (klik efterfulgt af ”Ja”) opfattes som at han må løbe til madskålen, men det så lovende ud.

Speedy, Jamie og Max (foto: Trine Rafn)

Indimellem træningspassene fik Max også flere gode løbeture på udendørsarealet, og ikke mindst en meget energifyldt leg med Trines Jamie og Lisas Speedy. Fantastisk at Trine fik dem alle tre på samme foto for der var godt nok fart over feltet!!!

Efter to intensive dage var føreren mindst lige så trætte som hundene. Udover konkrete punkter til egen træning var der også masser af læring i at iagttage de andre træning, og høre Niinas ideer til problemløsning og finpudsning af detaljer. Jeg har nogle træningsplaner som skal opdateres i løbet af weekenden, og en masse spændende træningstimer foran mig.

I forhold til Lille Bjørn er målet uændret at han skal prøves af i Eliteklassen, han har bestemt kapacitet til det, og jeg skal ”bare” have styr på de sidste detaljer, for at få et pænt LP3-forløb med ham.

I forhold til Max har jeg fået rig lejlighed til at huske mig selv på, at der INTET er jeg skal nå med ham inden for en bestemt tidshorisont. Selvfølgelig er målet at han skal i eliteklasse. Men hvis jeg havde tænkt mig bedre om, havde jeg ikke haft ham oppe i LP1 før jeg kunne gøre det uden at belønne med godbidder som jeg jo har gjort nu – for det giver jo ingen mening i forhold til målet. Så til årets sidste prøve med ham vil jeg eksperimentere – vi er tilmeldt i LP2 men rykker tilbage til LP1 - og jeg vil arbejde med at have hans fokus mellem øvelserne med begrænset brug af godbidder. Konklusionen af de to dage: Det er fantastisk inspirerende at gå på kursus på Niina, og der bare er så meget jeg skal prøve af med både Max og Lille Bjørn. Det er en bonus at være på kursus med et hold, som jeg synes var tæt på det ideelle. Der var god og hyggelig stemning hele vejen igennem, og jeg tror alle tog trætte og tilfredse hjem med masser af indtryk at bearbejde.

Og jeg er naturligvis i gang med at overbevise Niina om, at hun bare skal planlægge et besøg til Danmark næste år, så hun kan se alle vores fremskridt og give os input til vores videre træning!

Niina Svartberg: Belöningsträning för konkurrenslydighet

Niina Svartberg (Foto: Michael Varding-Hasse)

Jeg havde inviteret Niina Svartberg til Danmark onsdag til fredag denne uge – og det blev en fantastisk oplevelse! Onsdag aften var der et tretimers foredrag om Belöningsträning för konkurrenslydighet i Solrød, som havde trukket flotte 47 deltagere.

Mine noter er renskrevet nedenfor, jeg beklager at det ikke er så struktureret, men håber de kan være nyttige alligevel.

Foredraget handlede om, hvordan man får hunden til at performe til konkurrence ligesom den gør til træning. Hunden arbejder for at få belønning, og det er nyttigt at have et bredt udsnit af belønninger, og kunne præsentere de enkelte belønninger på en hensigtsmæssig måde, så man i en given situation får bedst udbytte af den, dvs. den er en fordel i forhold til træningen.

Før belønningen præsenteres skal hunden have et belønningssignal, som fortæller at der er en belønning på vej og arbejdet er slut. Fx fortalte Niina, at hun fx giver sit signal (Værsgo) når hun er i skjul i fællesøvelserne, og så må hunden forlade positionen – den var vi lige nogen der har vendt mere end et par gange oppe i hovedet :-)

Mens øvelserne udføres skal der være tavshed, for sådan er konkurrencesituationen – ikke kvitteringer undervejs (dygtig!), men tavshed. Tavshed fortæller hunden at den gør rigtigt. Hvis føreren siger noget er det et fejlsignal, og det må gerne være humoristisk. Det skal gerne bidrage til at hunden bliver stædig og vil arbejde endnu hårdere for at få belønningen. Timingen af fejlsignalet er vigtigt! Det skal komme mens der fejles.

Man skal være nærværende i belønningen, belønningens værdi skal smitte af på en selv som fører.
Belønningen kan anvendes til at udfordre hunden, når man er kommet godt i gang med momenterne, fx sit hvor godbidden ligger foran hunden, dæk hvor godbid holdes over hunden eller fri ved fod, hvor bolden holdes et stykke ud for hunden. Og naturligvis blev det understreget, at alle hunde er forskellige, så man skal iagttage sin hund, og se hvordan de enkelte belønninger og måder at præsentere dem på fungerer. Hunden er facit!

Hundens attitude er vigtigere end dens adfærd: Hvis den ikke vil, så er det lige meget hvad den kan. Hvilke følelser ønsker jeg at min hund skal have, når vi træner? Igen afhængig af hunden er det forskelligt hvordan man skal fokusere. Hvis hunden gerne vil gå tæt op ad føreren, så skal der arbejdes med at den gerne vil være væk fra føreren og vice versa. Hunden skal se føreren som en god coach!

De tre trin i indlæreingen: 1. Indlæring af adfærd (de enkelte dele af øvelserne). 2. Indlæring af færdige øvelser. 3. At præstere godt til konkurrencer. Sidstnævnte omfatter fx konkurrencesituationen, forkommandoer, forstyrrelser, flere øvelser i træk, belønninger i konkurrencesituationer.

Den konkurrencemæssige træning var fokus i sidste del af Niinas indlæg. Hunde er fantastisk til at diskriminere, så de véd hvornår det er konkurrence (hvor man ikke kan få belønninger) og træning (hvor man kan få belønninger). Så vi skal tilrettelægge træningen så vi får reduceret forskellen mellem træning og konkurrence.

Fx kan vi arbejde med at skabe nervøsitet i førerne. Videofilme og fortælle at alle skal kommentere filmen bagefter; træne med nogen man ikke bryder sig om osv. Man skal overtræne, så man under træning ikke altid højst træner til det konkurrencemæssige niveau: længere varighed, længere afstand, skæve kast af apporter osv., så det bliver nemmere til konkurrencer end til træning.

Til konkurrencer har man ét forsøg, så til træning skal vi stræbe efter at lykkes i første forsøg. Ikke ekstraforsøg, men vi skaber en ny første situation.

Herefter talte Niina om overgangen mellem øvelserne: øvelse --> belønning --> rutiner --> øvelse.

De konkurrencemæssige belønninger skal også trænes, den sociale kontakt, de belønnende ord, at lære hunden at næste øvelse er en belønning i sig selv osv.

Rutinerne før næste øvelse (forkommandoer) kan fx være:

• Noget med aktivitetsniveau (animere hvis vi vil have tempo, dæmpe hvis vi skal have ro)
• Give retning: pege, gå i den rigtige retning. Niina gav eksempel med at pege på en plet foran hunden før fællesdæk og at bakke ind i udgangsposition ved fjernkontrol (for at fortælle hunden at fokus skal være bagud)
• Del af øvelsen (plante tanken i hunden), fx vise hunden håndtegn til det første moment i lynet (det som blev brugt ved indlæring), for at den skal tænke over at det er første position. Og rutinerne skal være korte, de skal altid fungere og der kan være meget kort tid mellem øvelserne.

Niina bruger ikke fejlmeldinger i konkurrencesituationer. Hun roser hunden, fordi hun har brug for den positive attitude til de næste øvelser.

Et fantastisk inspirerende foredrag, med masser af ideer som skal overvejes til træningen fremover.

LP-undervisningen torsdag og fredag bliver omtalt i næste blog, som kommer i aften :-)

Mission Impossible?

Inden for det sidste halve år har Lille Bjørn været oppe i LP3 7 gange, senest i dag Resultaterne er naturligvis samlet i træningsdagbogen (faneblad pr. klasse pr. prøvetype):

Fællessit	10	0	0	8,5	10	9,5	10
Fællesdæk	0	10	10	9,5	10	0	10
Fri ved fod	8	8	7	6	8	7	7,5
Stillingsskift	6,5	8	8	8,5	9,5	6	8
Dirigeret apport	7,5	7	0	7	0	8	0
Springapport	8	9	8,5	5	10	9	9,5
Stå, sid, dæk under gang	8	8,5	8	8,5	8	8,5	8
Indkald med stå	0	0	0	0	0	0	0
Fremsending	9,5	8,5	9	9	9,5	9	8,5
Næseprøve	8	9	7,5	8,5	8,5	9	9
Helhedsindtryk	9	9,5	8	9	8	8,5	8
I alt	191	186,5	157,5	200,5	202	191	193
Præmie	3	3	0	3	3	3	3

I dag måtte jeg virkelig øve mig at sige det samme, som jeg beder andre om: fokusér på det positive. Så derfor, ingen jammer over at det stadig kun er blevet til en tredjepræmie :-)

• Fællessit: god stabilitet og flot i dag.
• Fællesdæk: god stabilitet og flot i dag.
• Fri ved fod: igen god stabilitet, men jeg arbejder på at få løftet os lidt, specielt i to-skridtsøvelser.
• Stillingsskift: Han tager positionerne første gang, men i dag rykkede han næsten en længde frem.
• Dirigeret apport: hmm igen i dag kunne han ikke se apporten, er desværre en 50:50 øvelse, en af to fokus øvelser.
• Springapport: en af de sikre
• Stå, sid, dæk under gang: Meget stabil, men han mistede dæk i dag og sit sidste gang
• Indkald med stå: 0 hver gang, men i dag det flotteste stop hidtil til prøve. Næste gang er den der!
• Fremsending: Favoritøvelsen :-)
• Næseprøve: også en af de sikre

Hvis vi skal have 1. præmier skal indkald med stå bare fungere, og dirigeret apport skal stabiliseres. Det er fortsat de to øvelser vi skal have fokus på, og det er de to øvelser jeg skal have Niina Svartbergs syn på på torsdag.

Overskriften? Da jeg ringede hjem til Kirsten for at fortælle hvordan det var gået, spurgte hun – lidt for sjov – om Lille Bjørn ikke havde toppet ... Han er 5½ år, og har ikke nær toppet! Vi træner ufortrødent videre.

Livet er ikke det værste man har

Kirsten bliver lige forbavset hver gang der er en hundefri dag i en weekend, men i dag var der igen en. Hundefri forstået som, at der ikke er noget organiseret træning eller prøve. For hundene er der jo.

Efter tirsdagens enetime er jeg blevet meget mere opmærksom på, hvad jeg laver med Max, og det giver nogle helt nye former for noter i træningsdagbogen.

Morgenmadstræningen med Max er nu selvkontrol (pt. dæk med fristelser). Morgengåturen er nu fast med Max løs nede på stranden, og jeg har bemærket at han fortsat løber meget, men ikke så langt væk, og han kommer hele tiden hen og tilbyder at gå fri ved fod eller at gå i plads. Og det bliver han belønnet for.

Hjemme i haven efter morgengåturen træner jeg lidt med ham, i dag spring og omkring et paradisæbletræ.

Og så Lille Bjørn i indkald med stå, som er vores kampagneøvelse.

Så gik turen til København, hvor vi var i Torvehallerne og startede hos Fougaz med vores efterhånden traditionelle dobbelt cortado med ”noget” til, i mit tilfælde deres fantastiske croissant.

Lidt shopping – vi fik lige lidt flere dvd’er til samlingen – inden vi købte ind til frokost og aftensmad i Torvehallerne.

Hjemme igen fik hundene okseører og vi frokost.

Jeg fik roserejer, Kirsten røget hellefisk.

Til eftermiddagsturen delte vi os i to. Kirsten gik en tur på stranden med Otto og Lille Bjørn mens jeg kørte til Karlstrup Kalkgrav med Megan og Max og gik en tur med dem. Derefter tog jeg til hallen i Havdrup, og lod de to løbe løs på stubmarken lige ved hallen. Igen var Max meget tættere på end for bare to dage siden, og vi fik trænet lidt apport indimellem. Han ville ikke tilbage i bilen, men med lidt lokning og massive belønninger, da han sprang op til Megan, endte det som det skulle.

Hjemme igen trænede jeg lidt med Lille Bjørn i haven. Jeg træner korte pas med ham, og forsøger at veksle mellem ”sikre” øvelser og dem, vi kæmper med. Den sikre i dag – springapport – fik jeg udfordret lidt for meget, da jeg stillede mig tre meter fra springet, og Lille Bjørn løb uden om. Ned på normal afstand og to fornuftige øvelser. Stå, sid, dæk under gang var noget værre rod. Bortset fra ståen virkede det meget lidt overbevisende, og jeg eksperimenterede med stemmeleje og tempo for at få mere sikre reaktioner. Det kan næsten kun gå bedre til prøven i morgen.

Endelig indkald med stå. To gange, og begge helt flotte stop. Vi er ikke oppe på prøveafstand, men nu begynder jeg at se at træningen faktisk virker.

Bilen er pakket til i morgen, herunder er teltet røget med. Der er 21 hunde i LP3, der er fællesøvelser kl. 9.30-10, Lille Bjørn er hund nr. 7, det bliver en lang dag. Det er Lille Bjørn syvende LP3-prøve i år, og mine forventninger er skruet noget ned efter ugens træning. Men hyggeligt skal det nu nok blive :-)

 

 

Aftensmaden stod på østers fra Bretagne og côte du boeuf. Man skulle tro vi fejrede noget, men det var vist mest at vi er glade for livet – og det er jo altid værd at fejre!

Return of Niina

Sidste år mødte jeg Niina Svartberg første gang i forbindelse med dels et foredrag, dels et to-dages lydighedskursus. Jeg kendte naturligvis hendes bøger, og at opleve hende live var en fantastisk oplevelse! Læs mine blogs fra dengang startende med denne.

Jeg har arbejdet ihærdigt for at få hende til Danmark igen. Det har ikke været nemt, ikke fordi hun ikke gerne vil, men fordi hun er meget efterspurgt. Men nu er det lige oppe over. Onsdag eftermiddag ankommer hun, og hvis alt går vel er vi på samme fly fra Arlanda – jeg er til møde hele dagen i Stockholm. Vi kører til Solrød, hvor Niina skal holde foredrag om ”Belöningsträning för konkurrenslydighet” for 40 deltagere … Og der er stadig mulighed for at tilmelde sig via dette link.

Torsdag og fredag står den på lydighedskursus, og jeg har som arrangør haft den skønne luksus at kunne tilmelde begge dage med hund: torsdag med Lille Bjørn og fredag med Max. Disse tre dage bliver måske kursusmæssigt kulminationen på et år som også har budt på tre dage med Ken Ramirez og to dage med Kathy Sdao. Det er en underdrivelse at sige at jeg glæder mig meget …

Søndagen står på LP i Ølstykke. Jeg deltager med Lille Bjørn i LP3 og trækker Max fra LP2. Jeg havde overvejet at tage Max med, bare for at have ham med, men er endt med at dette skal være en ren far-Bjørn dag. Der bliver en masse at se på, bl.a. en rally championklasse med 18 deltagere!

En ny start

Jag startede tre LP-hold i mandags i Sydkystens Hundeskoles træningshal på Risbyholm. Og på alle hold mindede jeg om, at der var et nyt sted, med nye hunde og førere, så det var naturligt, hvis hundene skulle vænne sig til stedet. Og det var næsten et gennemgående træk, at hundene gik noget under det niveau de plejede at gå.

I går mærkede jeg det på egen krop. Jeg var ude i hallen fordi der skulle lægges gulvtæppe (det er blevet flot!) og da Anita også kiggede forbi, havde jeg aftalt, at hun skulle dirigere Lille Bjørn og mig i en dirigeret apport, positioner under gang og indkald med stop.

Den øvelse der gik bedst var dirigeret apport, hvor han rejste sig for tidligt, snuste før optaget og rejste sig da jeg bukkede mig efter apporten.

Stå, sid og dæk under gang gik helt i kage i første omgang. Han drejede i ståen og indtog ikke de to andre positioner. Han var virkelig ukoncentreret i forhold til øvelsen, og meget fokuseret på omgivelserne. Derefter gik det lidt bedre. Indkald med stop gik heller ikke 1. gang. Og de første stillingsskift gik også helt galt, han hoppede fx frem i dæk-sit.

Vi varmede heller ikke rigtigt op, og der er mange dårlige undskyldninger, men jeg stoppede også hurtigt.

I dag begyndte jeg på Max’ nye træningsplan. Den indebærer en masse løb, belønning for at komme tilbage, en masse aktiverende leg med mig, øvelser med selvkontrol og ganske lidt egentlig LP-træning.

På morgenturen fik han for første gang lov til at løbe løs, og han tog nogle gode løbeture, holdt helt sikkert øje med Megan, som jo også er løs, og bestemt også med mig.

Sidst på eftermiddagen skulle jeg ud til hallen til noget selvtræning. Det var Christinas idé at vi opslog nogle selvtræningshold, og de er blevet meget populære. For 50 kr. kan man være i hallen 1½-2 timer, der er en fra Sydkystens Hundeskole der lukker op og lukker ned, og så kan man ellers træne LP og rally efter behov.

Jeg havde taget Max og Lille Bjørn med.

Max var primært med for at han kunne brænde energi af, og det fik han bestemt. Han fik løbet rigtigt meget, men hele tiden i betryggende afstand, og han kommer når jeg kalder, så vi havde bl.a. et superflot LP1-indkald på mindst 100 meter … Han var ude før og efter træningen med Lille Bjørn i hallen, og til allersidst trænede jeg lidt stillingsskift og positioner under gang med ham ude på stubmarken. Superflot.

Lille Bjørn gik væsentligt bedre i dag. Gulvtæppet var lidt distraherende, men det er så nylagt, så det ikke dufter så meget af andre hunde, så det skal nok blive mere distraherende med tiden.

Vi fik arbejdet med en del af LP3-programmet. Fællesdæk, stillingsskift, springapport og fremsending gik meget fint.

I fællessit lagde han sig efter 20 sekunder, i stå sid og dæk under gang var han lidt usikker i første omgang. Og i den dirigerede apport kunne han ikke se de små apporter med halmen som baggrund. Jeg er nødt til at fortsætte med at bruge de mellemstore.

Vi fortsætter med selvtræning i morgen.

Og søndag skal Lille Bjørn op i LP3 i Ølstykke.

Fundamentet skal være i orden

Max og jeg havde bestilt en enetime hos Christina Ingerslev i dag – dvs. jeg havde bestilt den og Max var naturligvis med. For jeg havde simpelthen brug for ideer til, hvordan Max’ springture under både træning og konkurrencer skulle imødegås.

Jeg havde naturligvis store forventninger til udbyttet – det var derfor jeg havde valgt Christina :-)))) – og de blev overtruffet. Jeg har fået en masse ideer, som jeg skal arbejde med den kommende tid. Den korte udgave er:

1. Max er som en spændt fjeder. Springturene kommer ikke af en bestemt ydre årsag, men fordi han har så meget indestængt energi, der skal ud. Så han skal først og fremmest have meget større mulighed for i det daglige at bruge den energi bl.a. ved at løbe løs. Min træning vil først kunne blive succesfuld, når fundamentet er på plads i form af en Max, der har fået dækket sine basale behov for at bruge sin store energi.
2. Springturene er blevet et mønster, og det skal brydes nu. Det er meget forstærkende for ham at tage de springture. Det er tydeligt fra videooptagelserne at han er i koncentreret arbejdsmode når vi går i gang med øvelserne, og pludselig ser han muligheden for at løbe – dvs. han vælger det at arbejde med mig fra. Så der skal arbejdes intensivt med forstærkning, der involverer mig. Og rigtigt gerne noget hvor det er løbe indgår i forstærkningen.
3. Jeg skal udvide belønningssortimentet, så det bliver mere uforudsigeligt (og dermed med øget forventning fra Max’ side) hvornår og hvad der belønnes med.
4. Jeg skal arbejde meget mere med selvkontrol, altså belønne ham for at holde positioner med stadigt øgede distraktioner/fristelser. Igen for at han skal vælge omgivelserne fra og mig til.
5. Vi skal ikke gå til konkurrencer før vi er kommet et godt stykke videre med ovenstående, så mønsteret ikke får lov til at udvikle sig.
6. Jeg skal varme ham rigtigt godt op inden en prøve (eller træning for den sags skyld), gerne med mulighed for at han løber løs, så værdien af en springtur bliver reduceret betydeligt, når vi kommer i prøvesituation. Målet er, at hans fokus er 100 % på samarbejdet med mig, fordi hans basale behov ER dækket.
7. Jeg skal have en helt klar strategi for hvad jeg vil gøre, hvis han vælger mig fra – fx afbryde og tilbage i bilen, så han mister muligheden for at arbejde for belønninger fra mig.

En ualmindeligt klar og præcis diagnose fra Christinas side. Efter en del eftertanke er jeg i fuld gang med at planlægge, hvordan ovenstående skal udmøntes i dagligdagen.

For, som Christina også bekræftede mig i, der er et kæmpepotentiale i Max, vi skal "bare" have løst ovenstående problem først.