Weekend

Fredag morgen ved 6-tiden

 

Jeg stod lidt sent op fredag morgen, så jeg kom først ned til stranden ved 6-tiden, men til gengæld kunne hundene og jeg så glæde os over en anelse lys – det går virkelig mod lysere tider.

Vi fik et udsøgt aftenmåltid med en fornuftig vin til :-)

Der var ingen træning eller konkurrence planlagt i weekenden, så vi kunne sove længe (lidt over 7).

Lørdag morgen

Efter morgenturen på en næsten mennesketom strand faldt de sidste aftaler på plads, og Anita og jeg gennemfører en uofficiel rallyprøve 15. marts i Osted som en del af Hundesport mod Cancer (HMC) initiativet. Alle indtægter går ubeskåret til HMC, og dermed Kræftens Bekæmpelse.

Jeg håber vi i Sydkystens Hundeskole kommer til at støtte med flere arrangementer.

Ved en gennemgang af min mail kunne jeg også konstatere, at der ikke er kommet forslag til Sydkystens Hundeskoles generalforsamling den 6. marts, og dermed er alle 3 fra bestyrelsen, som var på valg (inkl. mig selv), genvalgt.

Selfie i Kenti

Vi fik morgenmad hos Kenti i Køge (kan anbefales!).

En del af lørdagen blev brugt på at rette skriftlige opgaver (projektledelse).

Aftensmaden var rester fra fredag :-)

Det er ikke så tosset med en hundefri weekend ... bare der ikke bliver for mange af dem!

Aflysning, afslutning og ny start

Onsdagsbaner

Mandagens rallytræning blev aflyst pga. sygdom. Det var ikke den værste aflysning, jeg følte mig lidt brugt efter en lang søndag med rallyprøver.

Tirsdag var der afslutning på Susannes LP-hold, som Lille Bjørn går på. Susanne har altid masser af kreative indfald og vi fik da også en utraditionel afslutningsbane:

• Vi skulle bakke fra en kegle. Hunden skulle følge med/blive og vi kunne vælge at afgive kommandoer, mens vi begge var i bevægelse eller begge i ro. Vi blev opfordret til at komme med ikke-valide kommandoer ind imellem (pølse, ost, kaffe) for hele formålet var at hunden skulle høre efter/se og gøre det rigtige når den fik kommandoen, ikke gætte på en adfærd. Jeg havde primært fokus på at holde dæk – laaangsom aflevering af godbid, så han holder positionen
• Slalom – ny øvelse for Lille Bjørn – som vi hurtigt kom i gang med. Jeg blev lige mindet om de glade hønseklikkerdage, klik for bevægelse, belønning i den ønskede retning.
• Rallysekvens: på stedet venstre om, 360 grader til venstre, hund snur rund, sit-dæk, 270 grader til højre
• Indkald med stop med distraktion (pølse) ved stopkeglen.
• Fri ved fod strækning.
• Apportering af dummy. Det var for svært, det er sådan nogen drengene splitter ad når vi apporterer på vand :-)
• Næseprøve i 2. runde, hvor Lille Bjørn tog den forkerte to gange, fik noget at drikke og så lavede en superflot diskriminering
• Fri ved fod strækning
• Apportering af trænødhjælpskasse, som skal bæres hen til spring, hund skal springe med den i munden og bringe den hen til Susanne, som sad på en stol :-)

Superhyggelig og lærerig afslutning.

Tirsdag havde jeg afslutning på mine onsdagshold og rallyholdene fik fire baner med forskellige finurligheder, den ene var en ret svær stump championbane med meget højrehandling.

Der var rig lejlighed til at træne starter og det hele blev gennemført prøveagtigt, så der blev givet point og tilbagemelding efter hver af de 4 banegennemgange. Og deltagerne blev placeret efter point i de tre bedste baner.

I dag mødtes Anita og jeg til selvtræning. Jeg havde Max og Megan med og mit primære fokus var at arbejde mere systematisk med visuelle signaler til Megan.

Der er rigtigt mange signaler der skal gentænkes, nu når jeg véd, hun ikke kan høre. Eller kun meget begrænset. Selv den skarpe kliklyd reagerede hun ikke på.

Jeg er selv ret imponeret over, hvor nemt det går, nu jeg er bevidst om at hun ikke kan høre. Sit med håndtegn har en fantastisk effekt, Anita sagde hun ikke oplevet Megan sætte sig så hurtigt meget længe. Det svære er at holde hende fokus hele tiden - det har da nu altid været :-) - men nu er det endnu mere afgørende.

Der er nogle øvelser der er lidt tricky, fx fremsending – jeg skal lære hende at vende i feltet og ved keglen – så jeg er sikker på at jeg kan dirigere videre. Og så spring-ro-spring og dobbeltspring-ro-dobbeltspring. Det nemmeste er måske at lære hende at springe og vende og så have nyt fremadsignal? Eller havde to forskellige startsignaler?

Men det er altså et luksusproblem.

Sørme om det ikke er sket igen igen. Megan, som jeg er startet forfra med så mange gange, starter igen forfra. Jeg glæder mig vildt til at gå til prøve med hende igen!

Lysholdt Consulting, døvhed og rally

Conni, Merete og Christina - og masser af rosette og præmier

I dag kom den endelige besked fra Erhvervsstyrelsen: Lysholdt Consulting A/S er opløst ved erklæring, som det hedder så romantisk. Stiftet 30.06.2000 og opløst 16.02.2015. Det er lidt vemodigt, men samtidig udtryk for en vigtig og god forandring i mit liv, da opløsningen blev sat i gang i forbindelse med at jeg blev ansat i Nets 1. juni 2014.

Lysholdt Consulting har – mest i lille skala – været sponsor for diverse aktiviteter. I nyere tid mest hundeaktiviteter bl.a. flere LP- og rallyprøver.

Lukningen af A/S betyder at firmastrukturen nu består af PLR Holding ApS og mit personligt ejede selskab lysh – sidstnævnte rummer dels aktiviteter i relation til IPMA-certificering, dels hundeaktiviteter. Mon ikke der fortsat vil komme sponsorbidrag til hundeaktiviteter?

Der var flere ting der faldt på plads i løbet af weekenden. Først og fremmest at det endelig gik op for mig, at Megan stort set intet kan høre. Jeg ville ønske jeg kunne sige at jeg havde haft det på fornemmelsen, men det har jeg ikke. Kirsten har haft mistanke om det længe, og flere hundevenner har også reageret lidt nå-så-er-det-derfor-agtigt.

Ja, pludselig faldt en masse ting på plads. Jeg synes Megan generelt har været godt til fremadsendelser, med jeg husker stadig tilbage på 14.9.2014, hvor næstsidste øvelse var fremsending til kegle og Megan løb rundt og …

Ja, gad vide hvad hun har tænkt, jeg har sikkert givet et håndtegn og en verbal kommando, hun har ikke kunnet høre noget og er bare løbet rundt og kigget på mig, og jeg har sikkert sagt felt, som hun ikke kunne høre.

Jamen, jamen, jamen.

Ved de to prøver i går sagde jeg ikke ret meget under banegennemgangene med Megan.

Til dagens første prøve gik det rigtigt fint med håndtegn og vi endte med 90 (1 x 3 og 7 x1). Til den en anden gik det slet ikke; hun var træt og jeg måtte erkende at det at stoppe ved kegle og i felt er svært, når hunden ikke kan høre. Vi endte med 77 point (1 x 3 og 20 x 1).

I dag ser jeg meget lysere på det. Det er jo en fantastisk mulighed for at arbejde med en veltrænet (!) hund, som bare ikke kan høre. Vi er i gang med belønningssignal og massiv belønning for at holde øjenkontakt – som er det eneste jeg kan bruge til noget. Enten øje til øje eller øje til fx hånd som target.

Max burde være på hjemmebane i hallen. Men det var han ikke mentalt. Han var ikke glad for den meget aktivitet i hallen og han var meget lidt fokuseret på mig under den første prøve. Det gav nogle dumme ommere, og vi endte med 90 point (2 x 3 og 4 x 1).

Anden runde gik han til gengæld superflot, men vi fik en 10’er fordi jeg havde overset, at han ikke satte sig ved fremsending til felt. Og vi mistede yderligere 10 på ærespladsen, som blev sat i gang, inden vi var klar. Så vi endte med 78 point (2 x 1 og 2 x 10).

Jeg havde som mål at komme i top 3 med Max til begge prøver, så resultatmæssigt var det en skuffelse. Men han gik superflot i anden runde så i virkeligheden er jeg ret tilfreds.

Megans første runde var også meget fin, og jeg tror erkendelsen af, at hun ikke kan høre, vil være en fordel for os. Jeg kunne blive irriteret på hende, fordi jeg troede hun ignorerede mig, men jeg kan ikke blive irriteret på en døv hund.

Så ingen mål for 2015 er ændret pga. dette. Kalenderen er en anelse ændret, for nu er der ikke noget med to prøver på samme dag – med mindre vi kommer til DM :-) For så skal vi i finalen, og så skal vi gå to gange.

Something Happened To Me Yesterday

Something happened to me yesterday
Something, I can't speak of right away
Something happened to me, something, oh, so groovy
Something happened to me yesterday

(Jagger & Richards fra Between the Buttons)

Between the Buttons er et af mine yndlingsalbums med Rolling Stones. Jeg kom forleden til at mindes sidste nummer Something Happened To Me Yesterday og det passede perfekt til min sindstilstand i den forløbne uge.

Weekendens hundeprøver vil for mig stå som en af de skønneste hundeweekender nogensinde. Alle hundene gik så godt, som de kan, og jeg fik rigtigt flotte point. Max var en stjerne og jeg er glad og stolt over at han ligger nr. 2 på kvalifikationslisten til Årets Hund i rally ekspertklasse og nr. 7 på DM-kvalifikationslisten.

8. februar skrev jeg bloggen Hvad betyder noget?, som jeg har fået flere rigtigt dejlige tilbagemeldinger på. En kom fra Sofie Fjeldsted Olsen, som på Facebook skrev: ”Må jeg anbefale en bog: …", Janne Tellers ”Intet”. Jeg havde end ikke hørt om den, jeg lånte den af Anita i søndags og slugte den mandag aften.

Den er letlæst, men mentalt er der stof til masser af eftertanke og refleksion. En 7. klasse, én forlader klassen med begrundelsen at intet betyder noget, klassen vil modbevise det ved at samle noget, som for den enkelte har betydning, og det eskalerer. Fra uskyldige ting, over hår, kæledyr, bedetæppe og dyd til en pegefinger. Som uanset betydning ikke betyder mere end at det bliver solgt samlet som kunstværk. Som brænder, før det bliver afhentet.

Skrevet i en flydende og fængende stil og genialt grundlag for at diskutere, hvad der betyder noget.

Det var i øvrigt også i mandags at vi på arbejde fik at vide at en vores kolleger, som har været sygemeldt siden nytår, har fået konstateret kræft.

Onsdag eftermiddag fik jeg en mail, der tændte mig helt af; jeg læste den lige før jeg skulle afsted til mine onsdagshold og havde faktisk gjort klar til et meget vredt svar. Jeg tog en dyb indånding og sendte en konstruktiv mail samme aften. En voksen reaktion i forhold til en barnagtig.

Der var en lille bitte detalje, som vægtede rigtigt meget onsdag. Jeg talte i forbindelse med træningen om at søndagens rallybane var perfekt for Max … og fik det tankevækkende svar: ”Hvilken bane er ikke det. …”

Der var torsdagens rallytime, hvor Max gik en fantastisk challenge og nogle svære championøvelser bagefter.

Hjemturen, hvor jeg troede, at jeg var kørt forkert – jeg HAVDE taget bindet af øjenene!!! – men bare syntes verden var forandret.

I dag en hilsen som ønskede mig held og lykke i weekenden fra en person, som betyder rigtigt meget for mig.

Jeg véd, at jeg ikke er en anden, men det er jeg alligevel.

Først og fremmest er jeg glad og taknemmelig for at nogen, som betyder rigtigt meget for mig, også bryder sig om mig.

Det betyder noget.

25 skilte på 2 minutter

Mærkelig fører ... (Foto: Conni Hansen)

Til aften stod den på anden runde af Johannas rally specialhold. 1. runde var 22. januar, hvor vi fik en challenge nævnt i en tidligere blog:

"Vi skal gå en rallybane på 120 sekunder. Der er et start skilt + de rekvisitter vi har brug for, men ellers intet, altså ingen andre skilte. Pointen er at vi skal lære en bane udenad, så vi kan gå den knivskarpt med vores hunde. Der er selvfølgelig nogle regler: Det skal være forskellige skilte, øvelserne må ikke gentages (korrekt første gang) og der er krav til sværhedsgrad: C E Ø B, C E Ø B osv., dog må en øvelse godt ligger over det anførte så C C C C er fx ok."

Aftenen startede med, at vi alle skulle gå vores bane, her er hvad jeg havde planlagt:

#	Klasse	Nr.	Øvelse
1	C	86	Send over 2 spring
2	E	76	Stå - Gå fra
3	E	71	Indkald under gang
4	Ø	61	Cirkel i gang rundt om fører
5	C	82	STOP - hund foran rundt - STOP
6	C	83	STOP - hund bagved rundt - STOP
7	Ø	57	Synkron venstre om
8	Ø	56	Synkron højre om
9	C	90	Sit under gang - Gå rundt
10	E	79	3 skridt baglæns - Hunden bakker
11	Ø	62	2 skridt baglæns - hunden bakker
12	B	36	1 skridt baglæns - Hunden bakker
13	C	87	Dæk under gang - Gå rundt
14	E	72	STOP - Hent/bring
15	E	73	Stå - Hent/bring
16	B	32	Hund snur rundt
17	C	85	STOP - 1, 2 skridt baglæns - hund bakker - STOP
18	E	68	STOP - Stå - Dæk
19	E	69	STOP - Stå - Sit
20	Ø	59	Tulipan
21	C	81	Skift side bagved
22	E	78	Stå under gang - Gå rundt
23	C	91	Stå foran – Bak - Fremad
24	B	35	Stå
25	C	88	STOP - Dobbeltspring - ro - spring - STOP

Jeg har gået den en del gange med Max til træning og nok gået sekvensen endnu flere gange i hovedet. Men huske den kunne jeg og sørme om vi ikke også nåede skilt nr. 25 indenfor tidsrammen, helt klart det hurtigste vi har gået den.

Jeg tror vi mistede et par af øvelserne, men hold da op, hvor gik Max flot. Det er altså lidt sejt at gå en bane på 25 skilte inkl. 9 championøvelser på 2 minutter.

Vinder af challengen med sin gevinst

At vi også vandt challengen var en ekstra bonus.

Dagens anden runde var to øvelser med forstyrrelser. I den ene skulle vi gå mellem to spring, lave en cirkel omkring fører mellem de to spring og derefter vende og sende hunden mod kegle mellem de to spring. Der kom en del spring i utide  :-)

Rally med bind for øjnene (foto: Conni Hansen)

Aftenens specialitet var at gå med bind for øjnene og lave sideskift (springvand, tulipan og synkron). Der kom mange forskellige reaktioner. Max tog det med ophøjet ro – selvom han uden tvivl synes jeg var underlig – og lavede vendingerne på mine håndtegn … fik jeg at vide. Sejt.

Aftenens bedste kommentar. til at jeg gik med bind for øjnene, kom på Facebook fra Carina: "Er det fordi han så nøgne mennesker overalt til sidste prøve....".

Der var en individuel runde, hvor Johanna valgte for mig: sideskift foran og cirkel omkring fører fra højre. Uha, det lærte Max hurtigt …

Derefter havde vi en huskeopgave, hvor vi var opdelt i to grupper. Første fører fik vist et skilt, skulle gå ind og udføre det, næste fører fik vist et andet skilt, skulle gå ind og udføre den første førers øvelse + den nye osv. Rigtigt interessant. Jeg kom i tvivl om et skilt, og straks røg Max’ hale ned fik jeg at vide; meget følsom hund og endnu en påmindelse om, at jeg ikke på mindste måde skal lade mig mærke med, at noget ikke fungerer som forventet.

Endelig endnu en huskeopgave, hvor vi hver fik udleveret et skilt, og derefter på skift skulle vende nogle udlagte skilte, og gætte på, hvem af de andre, der havde det pågældende. Den, som vi troede det var, skulle udføre sit skilt, og hvis det var identisk med det vendte, fik den, der havde gættet det, begge skilte. Osv.

Jeg véd ikke hvad der skete, men pludselig var de 1½ time gået – og sikker en fantastisk god træning vi havde igen igen og Max var bare totalt på og smadderskarp.

Fantastisk weekend

En meget stolt fører med sin stjernehund (Foto: Christina Ulrich Pederesen)

 

Jeg kunne måske have fundet på en mere åndrig overskrift, men Fantastisk weekend dækker nu meget godt :-)

Lørdagen omfattede to rallyprøver og en LP-prøve, søndagen to rallyprøver. Alle prøverne foregik i Sorø Hallen, lørdagens var arrangeret af Border Collie Klubben i samarbejde med DKK Kreds 2, søndagens af DKK i samarbejde med DKK Kreds 2. Det betød at begge prøver talte som kvalifikationsprøver til DM 2015 og søndagens desuden til Årets rallyhund; så der var rigtigt mange deltagere i både LP og rally.

Lørdagens første banegennemgang var kl. 8.00, vi var 16 der skulle op i championklasse.

Det er bare totalt hyggeligt at starte med championklasse. Alle kender hinanden, alle hepper på alle, alle glæder sig over gode resultater – der er bare en rigtig god stemning omkring disse prøver.

Ditte skulle dømme for første gang uden for Bornholm og havde designet en lækker bane (den passede os perfekt!).

Megan skulle ind som nr. 7 eller 8 tror jeg, og vi varmede op i gangen, som vi plejer. Johanna var også i gang med at varme op og så kom det tip, som reddede weekenden, og som mange venter spændt på at høre om ...
Opvarmningen gik rigtigt godt, Megan var virkelig frisk og på. Det har hun været rigtigt mange under opvarmning og har så slået fra, når vi gik på banen. Ingen er i tvivl om at det er mig, der ændrer mig – så Johannas gyldne tip var: Når du gennemfører prøven skal du forestille dig, at alle tilskuerne er helt nøgne.

Det gjorde jeg, og tro mig, det er ikke nemt at bevare den stramme førermaske, når der er så mange nøgne mennesker, der ser på én. Jeg kom til at smile flere gange, når jeg kom til at tænke på det, og et par gange, da jeg gik mod tilskuerpladserne var det vist mere end et smil.

Bundlinjen var at jeg slappede helt af, og Megan gik en rigtig flot bane. Vi blev trukket 3 x 1, 1 x 3 og 1 x 10, og endte med 84 point og en placering som nr. 9. 10’erne var en ren førerfejl, Megan løb uden om springet og jeg lavede ikke opmarchen om, så det var bare noget rod – jeg præker det for mine kursister og kan nu også slå mig selv oven i hovedet.

Så blev det eksperternes tur. Bortset fra den første øvelse (Dæk), som vi måtte lave om, fordi Max' focus var et andet sted, gik det strygende, og jeg følte virkelig, at det var tæt på det optimale, vi havde gået.

Ærespladsen - sit ved siden af - havde jeg næsten opgivet på forhånd, for Max reagerer lynhurtigt på den mindste bevægelse med hånden. Løsningen blev, at jeg havde venstre hånd på ryggen, og talte med Max stille og roligt gennem hele forløbet og også nævnte for ham, at det var underligt med alle de nøgne mennesker der kiggede på os.
Ikke alene holdt han positionen, han sagde heller ikke en lyd.

Vi endte med 96 point og 2. vinder ud af 15.

Fællesdæk i LP3 (foto: Lone Sommer)

Så var det Lille Bjørns tur i LP3. Vi startede med to gode fællesøvelser før frokost.

Detaljerne kan ses på nedenstående dommerseddel. Der var ting der fungerede rigtigt, godt bl.a. fri ved foden. Men jeg kunne godt mærke at han pustede lidt bagefter og jeg fik nok også sagt de første kommandoer i stillingsskift højt nok. Jeg fik ham ikke fra sit til stå i andet skifte og da tredje var fra stå til sit, mistede jeg også det. Men han rykkede da ikke frem 

I den dirigerede apport var han på vej væk fra apporten, så jeg måtte stoppe ham og sende ham igen. Man kunne desværre ikke se på afslutningen af de to apporteringsøvelser og næseprøven at jeg træner fastholdelse, men vi klør altså stadig på.

Den eneste øvelse der bare ikke fungerede var positionerne, som ellers har kørt rigtigt godt til træning, men han stod i sitten og han dækkede ikke ordentligt i dækken.

I fremsending blev jeg ret irriteret, fordi han snusede fuldstændigt vildt i noget på startstedet og jeg næsten ikke kunne få ham væk. Så halen var nede (dumt førerarbejde) da vi skulle starte, og jeg måtte bruge ekstra kommando til at sende ham og ekstra til afdækning.

Selvom han som nævnt smed næseprøven til sidst var søget og optaget flot, så det var også en succes.

Helheldsindtrykket er jeg ualmindeligt tilfreds med og meget glad for

Lille Bjørn fik 208 point og 2. pr. hans 6te bedste LP3-prøve nogensinde og med øget stabilitet og arbejdsglæde hos hund og fører. Mere kan jeg vist ikke forlange.

I dag skulle Megan og Max igen ril rallyprøver, der var 18 i hver klasse (!) og Pia Hansen-Schwartz skulle dømme.

Jeg synes Megan gik fint under opvarmningen, men selvom jeg brugte tilskuere-uden-tøj-teknikken var hun altså ikke så meget på, som jeg havde håbet på. Hun virkede ærligt talt lidt træt, det er måske for meget med to prøver på to dage for den gamle dame?

Vi endte med 88 point og 9. vinder og dermed 2 point til Årets rallyhund kvalifikationen. Megans 93 point fra 30. november er fortsat hendes bedste til DM-kvalifikationen.

Ekspertbanen var lige en bane for Max. Der var to stationære skilte (sit gå fra og stå gå fra) og ellers et dejligt flow med sideskift og vendinger. Det var en anelse hæng i starten og da vi gik tredje runde i fristende 8-tal var der et lillebitte udfald, som jeg synes det var svært at vurdere pointmæssigt. Ærespladsen var dæk foran, og det gik fint.

Vi endte med 98 point og blev 2. vinder – hold da op hvor er jeg glad og stolt over det resultat. Det resultat må helt sikkert række til en DM-kvalifikation og det gav samtidig 12 point til Årets hund, hvor han i forvejen havde 3. Jeg håber og tror vi kommer med til begge dele.

Det er altså kun 5 måneder siden den famøse prøve 14. september i Osted, hvor jeg måtte stoppe efter 4 skilte. Siden har han gået 8 prøver og opnået 96 (champion), 83, 91, 95, 92, 85, 96 og 98 – en rigtig god udvikling.

Der var masser af hundearbejde jeg gerne ville have set denne weekend, men ikke fik set. Men jeg så også meget rigtigt flot. I LP-ringen gik Anita og Osseau det flotteste program ever – men øv øv mistede for første gang fællesøvelserne. Ditte og Sigurd blev champion med et superflotprogram og Kaj og Silles 265½ var vildt flot.

I rallyringen var det som altid en fornøjelse at opleve Christina og Tempo, som gik fantastiske programmer begge dage, Majbrit og Caro som blev champions i dag med 97 point og Amanda med Osseau og Dumle, det er så lidt der mangler for at de opnår de rigtigt sjove point. Specielt rallybanen i dag med Osseau til 92 point var vildt flot.

Så det har virkelig været en fantastisk weekend med masser af flot hundearbejde og dejligt selskab.

The Last Time

Lørdag skal jeg endnu engang til prøve med alle tre hunde

I morgen drager jeg tidligt afsted med alle tre hunde for at deltage i Border Collie Klubben/DKK Kreds 2’s rally- og LP-prøver i Sorø Hallen.

Da jeg gjorde papirerne klar kunne jeg ikke dy mig for en optælling. Jo, den er god nok:

• Megan skal op for 88. gang i Rally (debut 23. juni 2007)
• Max skal op for 32. gang i rally (debut 3. juni 2012)
• Lille Bjørn skal op for 39. gang i LP (debut 18. oktober 2008)

Efter træningen i går kom Anita og jeg til at tale om, hvornår Osseau og Lille Bjørn skulle stoppe med LP. Tankerne kørte videre og til morgen kørte Rolling Stones klassiske (udsendt 26. februar 1965) The Last Time inde i mit hoved:

Well this could be the last time
This could be the last time
Maybe the last time
I don't know. Oh no. Oh no

Hvornår skal det være sidste gang og kan man selv styre det? Lone Sommer har flot beskrevet sin sidste rallyprøve med Panik i sin blog. Hun fik en drømmeafsked med sin stjernehund.

Heldigvis kan vi ikke time afskeden så præcist, som vi drømmer om, men jeg må indrømme, at jeg drømmer om Megans afsked med rally.

Jeg tænker ikke over det til daglig, men jo, hun sover rigtigt meget. Vores ugentlige træningspas på 20 minutter er perfekt. Efter aftensmaden stod jeg i køkkenet med en ende flutes, skar den ud, drengene fik deres del og Megan, hun sov videre inde i stuen.

Jeg har meldt hende til en masse prøver og hvis hvis hvis så bliver hendes prøve nr. 99 og 100 til Islandsk Fårehundeklubs prøver 6. juni (3 dage efter hendes 12 års fødselsdag), arrangeret af Annie og med Anita og Conni som dommere, det ville ikke være et tosset sted at fejre jubilæet.

Og måske pensionere hende.

Det kunne også være sjov at det blev Sydkystens Hundeskoles arrangement 6. September, som var det sidste.

Eller til DM eller til Årets Hund hvis vi kvalificerer os.

Hvis og hvis. Vi tager hver prøve som en gave.

Lille Bjørn bliver 8 år næste måned, og jeg synes han er i sit livs form. Men jeg véd også godt, at der ikke skal meget til, før der er et moment eller en hel øvelse der ikke fungerer, og med 30 LP3-prøver i resultatbogen, må jeg også på et tidspunkt erkende, at vi har gjort hvad vi kunne for at blive DKLPCH.

Tidspunktet for pensionering fra LP bliver nok i år, men jeg har ikke besluttet mig endeligt, der kan ske så meget.

Han skal ikke pensioners fra hundesport, han skal definitivt i championklasse i rally, og jeg er nok talt lidt varm på at tage FS op til "Simon Smith and the Amazing Dancing Bear" i Muppet Show versionen.

Max har forhåbentlig mange mange gode år i sig endnu. Så vi fortsætter i rally et godt stykke frem i tiden.

Hvad med føreren, kan nogen måske finde på at spørge. Jeg skal hilse og sige, at det kan godt være at der bliver droslet ned på nogle aktiviteter - også i hundesammenhæng - men jeg har INGEN planer om at holde op med at træne og gå til prøve.

Generalprøver – uden afslutninger, med forstyrrelser

Anita og jeg mødtes til selvtræning i dag for at pudse formen af inden weekendens prøver.

Jeg kom lidt tidligere for at træne rallychallengebanen med Max et par gange. Jeg kan godt mærke – ikke overraskende – at banen nu sidder i rygmarven, så jeg kun tænker på, hvordan jeg kan sikre fokus ved den næste øvelse – hele vejen igennem. Det kommer stadig fejl, men der er flow og han er på.

Så gik Anita og Osseau deres træning dirigeret af mig, hvorefter Anita dirigerede Lille Bjørn og mig i et næsten fuldt LP3-program – med mange manglende afslutninger. Nu er det også blevet rygmarv, at stoppe visse øvelser og belønne det kritiske sted, når vi træner.

Jeg varmede op med lidt kontakt fri ved fod og springapport. Det hvide spring er altså for højt for ham – og jeg har aftalt med arrangørerne på lørdag at de har et lavt spring.

En fuld fri ved fod (dog lidt korte gangarter), bortset fra lidt hæng/stop i løb og en skævplads var det superflot og med dejlig kontakt.

Stillingsskift, 6 fine skifter, han rykkede næsten ikke og bortset fra at han ikke kan lide at dække i det fugtige underlag var det fantastisk. Jeg afsluttede med Lille Bjørn i dæk.

Den dirigerede apport var virkeligt lækker. Han så ikke den rigtige blive lagt, men den forkerte. En meget flot udgang, et flot stop, ventede flot ved keglen, gik rigtigt på dirigereingen, løb ud og hjem i godt tempo og holdt i munden i anelse skæv plads. Jeg klappede ham og belønnede!!!

Positionerne var også virkeligt flotte, han fulgte godt med i vendingerne og bortset fra den lidt halvhjertede dæk var jeg meget tilfreds.

Superflot stop i indkaldet og belønning for det.

Eneste øvelse, der var kludder I, var fremsendingen. Han løb ud mod en kegle først. I ommeren gik vi tættere og han stoppede alligevel efter nogle få meter. Han kom derefter i feltet, men ville igen ikke dække helt. Jeg gik omkring og belønnede et stykke tid efter værsgo. Heller ingen afslutning her.

Endelig en fin næseprøve, han snusede til to, tog den rigtige (nr. 2) havde et pænt indløb, skæv plads men holdt. Og så smed han.

Bortset fra feltet var det meget tæt på det bedste vi kan præstere i hver øvelse, så selvom det naturligvis ikke på nogen måde er garanti for en god prøve, så synes jeg at forberedelserne har været tæt på optimale.

Så begyndte de andre selvtræningsdeltagere at komme, og jeg benyttede lejligheden til at gå challengen med Max, mens der var fuld gang i de fire andres træning. Bl.a. gik vi lige mod Anja og Magic tre gange for at bakke væk, og det gik fint. Senere kom Sonjas Lemon hen for at hilse, Max holdt sin position og vi fortsatte lige efter, som om intet var hændt. Flot Max!

Han holdt fint fokus og vi endte på en samlet tid på 2:15, hvor der var korrigeret for hilsepausen.

Tak til Anita for god træning og til Sonja og Anja for perfekte forstyrrelser.

Og så kunne vi da lige stå og beundre Sonja og Anjas intensive træning, det var til at blive helt forpustet over, både pga. intensiteten, motivationen og præcisionen.

En grimasse, der kan passe - generalprøver

Mandagens baner

Det er 2½ måned siden jeg sidst har været til prøver, det bliver godt at komme i gang igen i weekenden i Sorø, hvor den står på rally med Megan og Max begge dage og LP med Lille Bjørn lørdag.

Mandag var der generalprøve for Megan og Max.

Vi brugte mine baner fra i onsdags, som dels kunne gås som 4 lige baner, dels kunne gås som én lang bane. Og da temarne var tempo, forstyrrelser og præcision var det en glimrende anledning til at gå tæt efter hinanden på banerne, så vi blev presset.

Den ugentlige træning med Lone og Christina er Megan eneste træning, den er timet til 20 minutter og jeg synes selv det gik fint. Vi gik alle banerne på både højre og venstre side, og jeg synes selv jeg får ret meget fokus i forhold til de første gange. Jeg var ret tilfreds.

Max gik også fint, men det er meget nemt at se, når han mister fokus, fx når der kommer ”ny” hund i hallen, eller de andre kom for tæt på i vendingerne.

Lone skrev på Facebook: ”Og tak for træningen i går. Det er ikke hver dag du får en pisk i måsen!” Det var et let klap lige inden Max skulle snurre rundt på højre side, og jeg mistede helt focus :-) Ikke underligt at hundene også nemt kan miste fokus, når der sker noget uventet.

Jeg gik også gået 3 x challenge banen med Max, og det går bedre og bedre og hurtigere og hurtigere. Der er stadig nogle få usikre momenter, men de 24/25 skilte kan jeg i søvne.

I dag var det Lille Bjørns tur hos Susannes LP-hold.

Starten var ikke noget at skrive hjem om, men jeg lovede Susanne at nævne det. Først varmede jeg op med apport, Lille Bjørn smed den mellem mine ben og lettede ben op ad den. Så var der en springapport, hvor han dårligt ville tage apporten og nogle meget rodede positioner. Hos Susanne valgte jeg dirigeret apport, han luntede mod den rigtige, drejede mod den forkerte og endte med at pølse lige op af Susanne …

Så er det om at finde en grimasse, der kan passe … Jamen, jeg havde luftet ham, hvad jeg også havde, men åbenbart ikke nok.

Men herfra gik det så virkelig godt.

Superflotte fællesøvelser. Lange, flotte passager fri ved fod. Nogle rigtigt gode sekvenser med stillingsskift. En god dirigeret apport, hvor han holdt apporten i afslutningen, En springapport, hvor han holdt i afslutningen. 3 rigtigt skarpe positioner.

Et ok indkald, efterfulgt af en lidt rodet fremsending, hvor jeg bevidst ikke afbrød: han stoppede 5-6 meter ude og kiggede på mig, ny kommando, flot ind i felt, 3 afdækninger, rundt om og klik et stykke tid efter at jeg havde fået værsgo til indkald; han lå bomstille.

Endelig en næseprøve med det gode søg, som vi savnede sidst og så pyt med at han smed i afslutningen.

En super god generalprøve.

Den sidste finpudsning bliver til selvtræning med Max og Lille Bjørn på torsdag.

Hvad betyder noget?

Max og Frasse

 

Jeg synes virkelig min hjerne har arbejdet på højtryk de sidste par dage. Det kan man så grine af eller lade være, men jeg synes virkelig den har sendt mig på en masse underlige ture, som jeg ikke selv følte jeg havde kontrol over.

 

Kirsten havde fødselsdag i fredags, Sandra, Christian og Frasse kom først på eftermiddagen og vi fejrede Kirsten med en hyggelig middag.

Det er sjovt som fødselsdage kommer til at fylde mindre og mindre med årene. Kirsten fyldte ikke rundt, så vi fejrede det i en meget lille kreds. Selvom jeg synes 2 i 6te er et flot, rundt tal.

Frasse er bare så lækker, glad, livlig og smilende. Han kan kravle og han vil så gerne tale og gå, og pludselig kan han det hele. Han er vildt interesseret i Max – og det er gensidigt – så de får forsigtigt lov at hilse på hinanden. Jeg er helt sikker på, at når Frasse bliver lidt større så bliver han og Max jordens bedste venner.

Så flyver tankerne tilbage til min kærlighedsløse barndom. Jeg har tit ville skrive ordet, men det blev altså i dag. Jeg kan ikke bruge det til noget – udover at erkende at sådan var det – men det er vigtigt for mig selv, for at forstå nogle af mine reaktioner.

Måske var det et indlæg af Christina Huebert på Facebook, der fik mig til at tænke tilbage. Hun skrev, at hun giver sin ene nyre til sin mor. Min reaktion lang tid efter – 1½ døgn er uendeligt i Facebook sammenhæng – var denne: ”Jeg kender dig jo slet ikke, vi er bare Facebook-venner. Men jeg synes du er fantastisk. Det er fantastisk dejligt, at du elsker din mor så meget, at du vil give noget af dig selv, bogstaveligt talt, for at hun kan få lov til at leve et godt liv. Det har virkelig fået mig – og sikkert mange andre – til at tænke over, hvem der virkelig betyder noget i ens liv. Det er stort af dig og jeg håber du og din mor får mange dejlige år sammen.”

Jeg ville ikke have drømt om at give min mor eller en far en nyre. Jeg kan kun komme i tanke om Kirsten eller Christian jeg ville give en nyre. Men jeg kunne forestille mig dilemmasituationer, hvor valget ville være rigtigt svært.

Jeg har også ofte tænkt på det i forhold til hunde. Jeg håber, ikke at nogen er i tvivl om, at jeg elsker mine hunde meget højt og at de betyder rigtigt meget for mig. Men i forhold til det andre gør for deres hunde, er jeg langt efter. Mine hunde er hunde, de er ikke mini-mennesker. Jeg håber ikke, at jeg kommer i situationen, men hvis fx Megan skulle komme til at fejle noget, og hun skulle igennem en behandling – som jeg ikke synes var værdig for hende – for at blive rask, så ville jeg ikke gøre det. Ja, der kan være grænsesituationer, men hun nærmer sig de 12 år, og hvad skulle formålet være?

Meget værre (aldersmæssigt), hvis det var Max. Jeg bilder mig selv ind, at jeg vil tænke ligesådan, er det værdigt for ham? Eller jeg håber, jeg vil tænke sådan. Jeg håber jeg vil tænke på alt det gode, vi har oplevet sammen, og seriøst ville tænke over om livsforlængelsen kun ville være for min skyld eller også være for hans skyld.

Når jeg tænker sådanne tanker bliver livets små trakasserier til småting ved siden af, luksusproblemer hed en blog om netop dette.

Der har været 2-3 situationer de sidste dage, som har irriteret mig rigtigt meget, men hvor jeg tror jeg har behersket mig tilstrækkeligt til at jeg ikke kammede over. Jeg har ikke fortrudt mine reaktioner og endnu mindre mine følelser i de pågældende situationer; men jeg har naturligvis tænkt over hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde.

Jeg kan ikke forhindre følelserne i at opstå. Kan jeg afværge reaktionerne? Næppe. Men jeg kan forsøge at arbejde med at styre, hvordan jeg handler bagefter – hvis modparten betyder tilstrækkeligt for mig. Jeg skrev om det i en blog om inkompatibilitet.

Min konklusion: Mine følelser og reaktioner opstår, fordi de er affødt af situationer og mennesker, der betyder noget for mig.

Hvis jeg var rigtigt fræk ville jeg perspektivere ovenstående i forhold til hundetræning. Men jeg er sikker på at du, kære læser, har fanget pointen.

* * *

Hvornår kommer mit blogindlæg nr. 1000. Her er de 8 bud:

Dato	Kl.	Dage til
22-06-2015	21:35	134
28-06-2015	22:10	140
19-07-2015	20:19	161
06-08-2015	21:30	179
09-08-2015	21:15	182
14-09-2015	18:54	218
10-11-2015	22:24	275
16-01-2016	16:00	342

Selvtræning og challenge

Jeg har selvtræning de fleste af de torsdage, hvor jeg ikke går på rallyhold hos Johanna, og i dag var ingen undtagelse. Anita og jeg havde aftalt at mødes en halv time før og jeg endte med at komme yderligere en halv time tidligere. Så der var masser af tid til både Max og Lille Bjørn.

Med Max arbejdede jeg primært med den challenge, vi har fået til næste rallyomgang hos Johanna. Vi skal gå en rallybane på 120 sekunder. Der er et start skilt + de rekvisitter vi har brug for, men ellers intet, altså ingen andre skilte. Pointen er at vi skal lære en bane udenad, så vi kan gå den knivskarpt med vores hunde.

Der er selvfølgelig nogle regler: Det skal være forskellige skilte, øvelserne må ikke gentages (korrekt første gang) og der er krav til sværhedsgrad: C E Ø B, C E Ø B osv., dog må en øvelse godt ligger over det anførte så C C C C er fx ok. Jeg har lavet banen i mandags, har opbygget den i logiske klumper og har arbejdet noget med at huske sekvensen.

I dag skulle den stå sin prøve i praksis. Jeg havde lavet en bane på 25 skilte, nok mere end der kan nås på 120 sekunder, men for en sikkerheds skyld.

Først huskede jeg at gå banen uden hund. Derefter gik jeg det to gange med Max, med passende belønninger. Og endelig en gang efter at Anita og Osseau var kommet, og det var noget distraherende for Max kunne jeg godt mærke. Men i øvrigt gik han som en drøm.

Lille Bjørn gik – bortset fra fællesøvelser – stort set et helt LP3-program. Der er detaljer der fungerer (bliver bedre) og noget der driller, men samlet var jeg mere end almindeligt tilfreds med ham. På drillesiden er at han selv stoppede i et indkald og at han gik på Anitas værsgo i indkald fra felt. Positivsiden var bl.a. at hans vendinger i fri ved fod mv. er blevet superskarpe. At han tager stillingsskiftene på første kommando og stort set holder positionen. At han holder apporten /næseprøvepinden i afslutninger. At han lavede en fantastisk positioner under gang. Jeg føler virkelig at grundniveauer er blevet hævet.

Skøn selvtræning!

Mandagsrallychampionnørdetræning og tirsdagsLPforstyrrelsestræning

Mandagsrallychampionnørdetræning

Mandagstræningen i rally med Christina og Lone kører videre på bedste vis. Lone har beskrevet den i sin blog i går  og jeg er ganske enig med hende.

Jeg plejer at lukrere på de baner, vi bruger mandag, til mine onsdagshold. Men denne gang var det modsat, vi brugte min åben klasse bane fra i onsdags.

Den blev brugt til venstre- og højrehandling, og vi improviserede nogle skilte, hvis vi ville have det lidt sværere.

Ved siden af var der fokus på kegler og felt (der var lige noget der skulle trænes efter sidste uge …) og tredobbelt spring.

Hyggeligt og fornøjeligt.

Max gik ret godt det meste af tiden, og jeg arbejder virkelig med hans fokus frem til sideskifter, og alligevel mistede jeg et springvand 3-4 gange :-(

Efter at Megan var blevet varmet ordentlig op gik hun også meget fint, bl.a. åben klasse banen på højre side. Hun var på i præcis 20 minutter (timet) og Max resten af tiden.

Anja havde hold i hallen lige bagefter og vi bad om forslag til vores træning næste uge. Det kom hurtigt: forstyrrelser, tempo og præcision. Tjek!

TirsdagsLPforstyrrelsestræning

I dag startede februarrunden af LP-træningen hos Susanne, vi var kun tre og vi havde fokus på træning med forstyrrelser.

Sikken en masse vi nåede.

1. Hund søge plads
2. Hund sendes om slalompind (for at få tempo) og søge plads. Jeg fandt hurtigt ud af at det kunne Lille Bjørn godt (løbe om pind) og såmænd også cirkle om den.
3. Fri ved fod. Susanne sad i midten. Der var lagt en cirkel af legetøj om hende. Vi skulle gå fri ved fod rundt om legetøjet og efterhånden ind omkring hende, hvor hun også lokkede med godbidder. Lille Bjørn var totalt sej, og var på stort set hele tiden. Selvom der var lidt der skulle tjekkes undervejs, så kom han hurtigt tilbage hver gang.
4. Så skulle hundene dækkes af ved legetøj, førerne ind til Susanne og vi skulle lave tre stillingsskift. Stå, sid, dæk. Lille Bjørn bakkede i sit (perfekt!) og rørte sig ikke ud af flækken – fantastisk flot!!!
5. Så en almindelig apportering, hvor apporten skulle smides mellem legetøjet. Intet problem for Lille Bjørn som ovenikøbet kom lige ind og holdt apporten!!!
6. Så en dirigeret apport, hvor apporterne blev lagt ved legetøjet og den, der skulle hentes mod feltet. Lille Bjørn løb direkte ud, kiggede lige på legetøjet, tog apporten og kom flot ind. Verdensklasse!!!
7. Så fremsending, først bare forbi legetøjet, så forbi en stol og endelig forbi stol med Susanne på. Det sidste blev lidt for svært, og vi måtte tættere på. Men jeg kunne også se på Lille Bjørns udløb, at han var træt. Det var virkelig træning, der krævede meget løbearbejde i dag.
8. Næseprøven gik da også galt. Han diskriminerer helt tydeligt ikke, når han er træt, så næste gang er det aftalt at vi igen slutter med næseprøve, men jeg varmer op med pinde uden fært, godbidder indimellem, og dermed igangsætning af diskriminering. Vi ser om det lykkes.
9. Til allersidst skulle jeg prøve et indkald, og det var ok, men hans tempo cirka 60 % af normalen. Han var virkelig træt.

Superdejlig træning, tak Susanne!

Rally skilte

Paul og kursist (foto: Kirsten Holm Iversen)

Jeg havde i dag fornøjelsen at undervise for DKK på holde Rally skilte, som var annonceret:

”Har du brug for:

• en opfrisker af de nye 2014 skilte?
• indlæring og udførsel af skiltene?
• tips til indlæring/træning af Champion øvelserne?
• ny inspiration til egen træning eller undervisning?

Så er dette kurset for dig. Der veksles mellem teori og praktik.”

Kursustitlen var ikke den mest sexede, men jeg var svineheldig og havde seks topmotiverede, engagerede og dygtige kursister. Så er det pludselig rigtigt sjovt at undervise.

Efter en kort introduktion og præsentation gennemgik vi først skilteændringerne samlet.

Derefter blev skiltene gennemgået detaljeret klasse for klasse – med udførelse, indlæring og typiske fejl - og efter hver klassegennemgang skulle deltagerne gennemføre en bane i den pågældende klase med lutter nye skilte.

Efter en kort frokost talte vi generelt om højrehandling, og gennemgik de nye skilte for at diskutere detaljer i ved højrehandling af dem.

I ”øvelse der driller” var vi vidt omkring med æresplads, et skridt til venstre, fremsending til felt, bakke til højre, bakke væk, dobbeltspring ro og tilbage m.fl.

Indimellem havde vi samlinger hvor vi talte om at opbygge øvelser trin for trin – ud fra et billede af, hvordan den færdige øvelse skulle se ud – at sætte kriterier, at hæve kriterier, være konsekvent, træne fra momenter til konkurrence, træning med forstyrrelser mv.

Vi havde også en spændende snak om det at gå i gang på banen til en prøve (hvad man gør i minutterne op til man går ind på banen).

Vi sluttede med en bane, som deltagerne selv byggede af nye skilte, alle gik den ene gang og to seje to gange. Klokken var over 15 og både hunde og førere var trætte, så det var forståeligt at de ikke orkede mere.

Som ekstra bonus fortalte jeg ærligt om nogle af de ting, jeg fortæller kursisterne, og som jeg også er begyndt på selv ;-) Fx at udnytte hele tiden til banegennemgang. Og jeg blev mindet om forskellige detaljer, som jeg selv skal arbejde med.

En superhyggelig dag.