Max altså!!!

To dygtige hunde og en glad fører (foto: Karina Green)

Max, Megan og jeg tog til Viby i går, for at deltage i rallyprøver i går og i dag. Det endte med at blive to fantastiske dage, selvom der var noget tid i går, hvor jeg ikke tænkte sådan.

Lone havde lavet en championbane med rigeligt med sitter efter min og Megans smag. Der var mange langsomme sitter. Jeg kunne ikke stoppe Megan ved fremsending til kegle og efter dobbeltspringet, og det blev en ganske rodet prøve. Heldigvis var der mange positive tilbagemeldinger om, hvordan Megan var på banen, Karina skrev det rigtigt sødt på Facebook: ”Nåede ikke at fik sagt det til dig tidligere, men sad og smilede og blev så glad af at se Megan på banen i dag - hvor var hun bare sød, og er helt sikker på at hun nød at være på banen med dig.”

Så var det Max’ tur, han var nr. 5 ud af 6. Perfekt opvarmning synes jeg selv. Ind på banen, første øvelse spring, hvorefter han fortsatte ud af banen. Han kom tilbage lidt efter og vi gennemførte resten i nogenlunde ro og orden. Men igen IB. Det er selvfølgelig ikke sjovt at blive IB’et, men der er forskel på hvordan det sker, og dette var bare sådan en øv øv øv.

Lone kom før præmieoverrækkelsen og gav mig et kæmpe trøstekram, og da jeg sad i bilen, inden jeg skulle køre til hotellet, ringede jeg til Anita for at få akut krisehjælp, for det var altså ikke særlig fedt. Det hjalp gevaldigt med den samtale.

Der kom lige lidt mere krise, der måtte ikke være hunde på det værelse, jeg havde booket på Nilles Kro :-( Efter lidt panik endte jeg heldigvis med at få værelse på Hotel La Tour, og på vej dertil var jeg allerede mentalt klar igen, og besluttede at få klaret hovedet helt til næste dag.

Mine søde naboer på Hærværk fotograferede mig efter en fantastisk middag

Så om aftenen kunne jeg lægge dette indlæg på Facebook:

”Hvorfor var det en dejlig dag i dag? 10 gode grunde i tilfældig orden:

1. Masser af hyggesnak med dejlige hundefolk, bl.a. Annie Larsen, Karina Green, Susanne Ekelund, Maria, Bodil mfl.
2. En glad Megan på banen.
3. Et flot program af Max fra skilt 2.
4. Et kæmpe trøstekram fra Lone Sommer
5. Krisehjælp fra Anita Jakobsson efter prøven
6. En masse tilbud om hjælp, da min bookning ikke omfattede hunde
7. Skøn service på hotel La Tour som opgraderede mig gratis
8. Nogle søde opmuntringsbeskeder
9. Et fremragende måltid med udsøgte vine på restaurant Hærværk
10.  To skønne hunde, som har lovet at vi giver den en skalle i morgen.

Godnat allesammen :-)”

Helt ærligt, hvad betyder to IB’er, når en masse mennesker ærligt interesserer sig for mit ve og vel? Tænk, Annies hvalpekøber tilbød at jeg kunne overnatte hos dem, et rigtigt flot tilbud, netop da jeg havde tjekket ind på La Tour.

Anita bad mig læse Christina Sundekilde Vestergaards kommentar på Facebook rigtigt mange gange: ”Jeg er stadig fuld af beundring for alle de flotte resultater I skaber sammen”. Det har jeg gjort, så med masser af positive tanker havde jeg en god nats søvn.

Dejligt areal til morgenluftning

Morgenturen startede perfekt, med at jeg mødte en på vej tilbage til hotellet med sine to hunde, hun spurgte om jeg kendte området – nej det gør jeg ikke – og hun udpegede et sportsareal ganske tæt på, hvor hundene kunne løbe løs. Perfekt og lige hvad jeg kunne bruge. Megan og Max hyggede sig, og jeg følte mig endnu mere i balance.

Under morgenmaden kom der en dejlig opmuntring fra Anja og så var jeg bare helt klar.

Vi var ude på prøvearealet noget før 9 (prøverne startede kl. 10), begge hunde fik løbet løs, og cirka 9.45 varmede jeg Max op - han skulle starte som nr. 1 efter banegennemgangen – og sørme om han ikke lavede en smuttur. Undskyld, undskyld og jeg havde det alligevel meget godt med det.

Susann havde lavet en bane med virkelig godt flow – kun 4 stationære skilte tror jeg – og jeg arbejdede intenst med Max, som gik en virkelig flot bane. Vi blev trukket 4 1’ere og han var på det meste af tiden. Hold da op hvor det føltes godt.

Megan var oppe som nr. 6, og banen passede hende fint. Men jeg måtte bl.a. lave de to første skilte om, det første en dobbelttysker, fordi hun ikke havde fokus på mig og ikke så signalet til at vende, og med 5 ommere og en 10’er er det svært at bestå. Jeg fik at vide at vi fik 66 point. Igen, Megans attitude var i top.

Max endte med sine 96 point som 2. vinder, og fik 12 point til Årets Hund konkurrencen. Jeg må erkende, at jeg har været så lidt fokuseret på resultater og hvad prøven egentlig kvalificerede til, at jeg var sikker på, det kun var til ÅH. Men det er også DM-kvalifikation, så nu er der håb om at Max kommer med til DM!!!

Det store og interessante er så, hvad forskellen var på i går og i dag. Altså ikke resultaterne, men baggrunden for dem. En kontrolleret springtur er god. I går startede han sidst, i dag først. Annie, som var hundepasser begge dage, er sikker på, at det er en god idé at Max er oppe først og før Megan, fordi han er så farsyg, og stresser når han ser med gå med Megan og skal vente på at komme op.

Tiltagene for at arbejde med, at han skal stole på mig/have mere selvtillid, kommer i faste rammer nu, så jeg får gjort Anjas råd mere målrette. For jeg er bestemt nødt til at gøre noget ved det, for vi er nødt til at være meget mere stabile, hvis det skal blive rigtigt sjovt.

Jeg vil slutte med en dejlig besked fra Anita, som i øvrigt også gav mig titlen på dagens blogindlæg: ”Jeg synes altså det er vildt flot kommet igen oven på prøverne i går! Det er jo lige præcis det, der er med til IKKE at opgive Max. Hver gang du er lige ved at gå i krise over ham, så går I bare ud og GØR det !! Det er altså virkelig sejt.”

Sådan føler jeg det bestemt også nu!!!