Fælder en masse
Aftenens rallytræning hos Johanna var igen med Max, og det gik virkelig godt. Temaet var fælder, og i den første runde skulle Berith, Laila og jeg finde på korte forløb, hvor vi udnyttede tunnel, spring, felter og kegler til at planlægge korte forløb med fælder. Så bakning før tunnel, vendinger før tunnel, fremsending til kegle mod tunnel/ved siden af felt, spring med felt på modsat side mv.
Vi fik lavet nogle sjove forløb, og det gik ret godt. Der var lidt med dobbeltspringet, og der var lidt med fremsending til keglen, som næsten faldt i et med græsset, og flyvespringet gav problemer. Det gik fint, og Max arbejdede flot selvom søde Summer var med i den anden gruppe, Max havde helt styr på, hvor hun var.
Bane med skilte :-)
I anden runde gik vores gruppe en fuld bane med lidt fælder indlagt, og som ekstra kompleksitet skulle en af de andre på holdet oplyse to ekstra skilte, som skulle være sideskifter, dem skulle vi lægge ind i banen, hvor det passede. Så Max og jeg fik skift side bagved og springvand med i vores bane.
Max gik ret sejt. Der var lidt kludder med lidt højrehandling (jeg brugte forkerte kommandoer), og mod slutningen af banen var der et smut hen til Summer, og jeg besluttede ikke særlig velovervejet at fortsætte banen. Heldigvis spurgte Johnna mig til min strategi, som jeg omtalte i bloggen forleden (kobling efter springtur og så vente en runde), så jeg husker det næste gang :-)
Det var så også efter en lille times træning med ganske lidt pause i ret varmt vejr, så det var vældig sejt gået af Max.
Dagens fokus har i øvrigt været mentalt at gennemgå Walking the Dog en del gange. Det Nye nummer er så enkelt tænkt, så let at huske og dog med masser af kompleksitet. Jeg kan godt lide de rene linjer, 11 positioner i forlængelse af hinanden, ingen gentages. Med det rette skuespil kan det blive et genialt nummer!
Det er så heldigt at jeg i på Hundedagene i weekenden skal bruge lørdagen på HTM, søndagen på FS, begge gange hos Anja, og det er jo dejligt timet i forhold til at arbejde med detaljer i de to programmer inde Vejen 11. juni.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar