Overskud

Megan of far er klar til rally

Lørdag aften kunne jeg mærke, at jeg virkelig havde behov for en coachingsession, og takket være stor fleksibilitet fra Anjas side fik jeg en time i dag. Samtalen fik en lidt anden vinkling end jeg troede lørdag aften, for der var sket alt muligt søndag, mandag og tirsdag. Men behov for samtalen havde jeg, i meget høj grad endda. Jeg havde forberedt mig ganske omhyggeligt, og havde en A4-side med fyldt med noter.

Jeg brugte ordet overskud en del gange, og det var også mit ærlige udtryk for, hvordan jeg havde oplevet mig selv i weekenden. Jeg har virkelig opnået en god mental styrke, så der skete kun meget lidt i weekenden, som rykkede ved roen, og alt sammen noget, som kunne håndteres. Jeg har beskrevet det i min blog i går, første afsnit: ”Det var en rigtig god weekend i Roskilde. Der var nogle få negative situationer, som blev håndteret konstruktivt. Generelt følte jeg mig overskudsagtig og i rigtig god balance …”.

Så vidt så godt.

Så kom samtalen ind på samspillet med Max. Jeg skrev i afslutningen på bloggen i søndags: ”Max er jeg gået i tænkeboks med – det giver ikke mening at konkurrere med en hund, jeg ikke har tillid til.”

Jeg læste lige sætningen én gang til og ja, det er rigtigt. Men som Anja nævnte: Min hund skal også have tillid til mig – gensidig tillid er forudsætningen for at vi sammen kan fungere. Her er det jo perfekt at have en coach, der kan slå over i rollen som hundetræner og om nødvendigt blande de to roller. Konklusion: jeg skal arbejde imod at kanalisere noget af det overskud, som jeg bruger på andre, over på Max. Helt konkret skal jeg efter hver træningsrunde i detaljer kunne beskrive tre konkrete situationer, hvor jeg har gjort noget, der synligt styrker Max’ selvtillid/giver mere overskud hos ham/øger graden af succes.

Jeg har fået en gylden chance forærende i morgen, hvor Max og jeg skal deltage i Bakkens Dog Dancers Cup, med masser af muligheder for at arbejde med præcis dette.

Lige en sidebemærkning: Jeg gennemgik resultatlisterne fra weekendens prøver, og Lille Bjørn har fået 3 5te pladser (ikke kun 2, som jeg troede) og dermed pt. 18 points til Årets Hund. Og sørme om ikke Max’ sidste prøve resulterede i 2 point, og dermed samlet 3 point til ÅH. Også en form for overskud, når jeg slet ikke har tænkt på point.

Til aftenens rallytræning havde jeg efter aftale med Johanna taget Megan med. Det gik ærligt talt ret godt. Hendes arbejdsiver fejlede ikke noget, så vi fik prøvet banen med skilte både højre- og venstrehandlet, fik arbejdet med fremsending til kegle og felt, hvor hun skal vende mod mig, dobbeltspring ro og så det løse.

Med Johanna havde vi fokus på håndtegn til belønning (klik), og håndtegn til fri/prøv igen. Vi arbejdede med nogle nemme øvelser, hvor vi betingede håndtegnet, og vi arbejdede med hjælpemidler til at støtte at Megan er nødt til at vende sig, når hun kommer til kegle, eller har sprunget to spring.

Megan er frisk på det hele, og det bliver sjovt at arbejde videre med dette. Al adfærden kan hun, jeg skal bare finde ud af hvordan jeg nemmest guider hende til at udføre den, og til at fortælle, når det er ok, eller at vi skal forsøge igen.