Igen i dag havde Anita og jeg aftalt at mødes ved Ringsted Agility Forening for at træne HTM og FS, og igen havde vi glæde af det overdækkede areal. Men heldigvis regnede det ikke nær så meget som i lørdags, så vi fik begge udført FS-programmerne på græs, ikke så dumt, når næste HTM-arrangement for vores vedkommende er 30. april på græs.
Jeg lagde ud med (igen) bedste version ever af When I’m 64. Jeg huskede at have indgangen med; Anita tvang mig til at lave den om, fordi jeg ikke havde Max ordentligt med. Men anden gang var det lige i skabet og programmet kørte fantastisk. De detaljer, jeg havde arbejdet med, fungerede, og timingen er blevet en anelse skarpere igen igen. Anita mente – og jeg er helt enig – at jeg overdriver anvendelsen af håndtegn, for Max kan jo stort set det hele uden, så det noterede jeg til næste runde.
Den var på græs og fuld udgave uden belønning. Fin indgang, god start og fint flow, med en anelse hakkeri, fordi jeg helt havde skåret håndtegnene væk. Der er nogle få steder hvor et diskret håndtegn vil gøre underværker, så har vi et virkelig flot klasse 1 program. Tak til Anita for fotos fra denne udgave!
Der er 13 dage til vi skal vise det i Roskilde, og der er rigelig tid til at finpudse nogle detaljer. Det er virkelig skønt at føle sig så tryg ved sit program, jeg kan det virkelig i søvne, så der er overskud til at arbejde med små detaljer i koreografien. Jeg er også helt bevidst om at huske, at på dagen skal alt fokus være på at støtte Max, og det er altså meget nemmere, når programmet kører på rygraden.
Indimellem fik jeg også afprøvet HTM-programmet, med den nye start (dog uden bord og stol). Jeg har en grundstruktur i programmet, den nye start giver fortællingen et fint udgangspunkt, mentalt er jeg i gang med afslutningen, og til 5. juni har jeg et sammenhængende klasse 2-program. Jeg arbejder videre med den fulde udgave, som skal bruges i HTM3, og her bliver debuten 23. juni i forbindelse med HTM-summer campen. Det er da det perfekte sted – en uofficiel konkurrence med et spritnyt program – der er uanede muligheder for god feedback.
Anita og jeg kan begge konstatere, at vores programmer bliver bedre og bedre i takt med at vi får trænet dem mere og mere. Jeg kunne se på Max, at de to nye stykker legetøj, jeg fandt frem ved oprydningen i går (de ER nye, præmier, som aldrig er brugt) er hits, og det er bare skønt at belønne med dem. Han er totalt ligeglad med godbidder i de situationer.
Det var en dejlig afslutning på påsketræningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar