Rally for alle & noget om alder

Rally fylder en del hos mig pt., jeg har illustreret resten af 1. halvår 2022 i denne rallykalender:

   

Der sker en del internationalt og det er efter min bedste overbevisning en overordentlig positiv udvikling der er i gang.

I NKU-regi har vi naturligvis evalueret NM 2021 grundigt og vi har talt om, hvor vi ser behov for at ændre noget. Det er fuldstændigt transparent, hvad vi aftaler, referater af møderne kan findes her.

I referatet fra 22. december 2021 kan man læse nogle kommentarer til NM 2021. I referatet fra 30. januar 2022, kan man læse om nogle af de ændringer i bedømmelser, som er besluttet, og som gerne skulle blive officielle og gældende fra NM 2022. Uden at gå i detaljer, dem kan interesserede selv læse, lægger vi op til, at der dømmes mindre stramt på en række områder: Vi ønsker at rally også på topniveau skal være en sport for alle.

I FCI’s rallyudvalg har vi haft møde tirsdag og torsdag i denne uge. Referater herfra er ikke officielle endnu, men jeg afslører ingen hemmeligheder ved at sige, at vi fra nordisk side er meget interesserede i at FCI-rally kommer til at ligge meget tæt op ad NKU-rally. Da vi i Norden er langt fremme i rally i forhold til de andre medlemslande, bliver der også lyttet til os, og samlet set er der en meget spændende fremtid for international rally.

Mødet i torsdags startede meget følelsesladet, da vores ukrainske medlem meldte afbud, pga. skyderier i forbindelse med den russiske invasion. Så bliver rally pludselig meget ubetydelig.

I går afholdt Sydkystens Hundeskole dobbeltprøve for championklasse og seniorklasse i Sjællands Agilitycenter.

Mine kriterier for prøverne ligger her, og de blev fuldt ud opfyldt. Jeg var, og skal være, ekstremt fokuseret ved starten af begge prøver, og det gik godt. Det kan ses på Max at jeg er anspændt, og halen kommer op lige efter skilt 1, når jeg trækker vejret lidt friere, har jeg fået at vide 😊

I går var prøverne helt normale prøver, med en væsentlig ændring: Liv, som dømte, havde Amanda som dommersekretær, og skulle under prøven diktere fratræk til Amanda. Der blev ikke givet feedback, i stedet kunne man fotografere sin dommerseddel efter præmieoverrækkelsen. Det vender jeg tilbage til.

 

Max fik sin 1. sølvpind til prøve 1

Prøve 1. Jeg synes jeg skulle arbejde hårdt for at holde Max’ opmærksomhed, men det lykkedes. Jeg fornemmede en anelse snus, men kunne i bund og grund ikke afgøre om det var snus eller han bare sænkede hovedet. Jeg kom ud med en fed følelse og skyndte mig ud og lege.

Bonus: Vi fik 97 point, og dermed vores 1. sølvpind, og blev 2. vinder.

 

Championklasse prøve 2

Ved prøve 2 havde jeg samme følelse som til prøve 1, men der var noget kludder ved to øvelser, fremsending til kegle og bakke væk fra fører, som måtte laves om.

Bonus: Vi fik 89 point og blev igen 2. vinder.

 

Seniorklasse prøve 2

Der var 6 deltagere i championklasse og 10/11 i seniorklasse, og det var en fornøjelse at opleve begge klasser. Seniorklasse er i sagens natur for ældre hunde, i går mellem 7½ og 14½ år, men også hundene i championklasse er oppe i årene, fra 7½ til 10½ år.

Ovenstående foto er fra seniorklasse ved den anden prøve. Signe & Sitka debuterede i klassen i går og vandt med 100 point; fantastisk flot efter en rallypause på 2½ år; Sitka er 11½ år og dermed præcis midt i seniorfeltet aldersmæssigt. Tina & Woody blev nr. 2 med 99 point, han er en årsunge i seniorklasse med sine kun 8½ år. Nr. 3 blev Christina & Tempo, som gik til 97 og 99 point, og dermed fik to certer., og har en championtitel i snarlig udsigt til Tempo på 12 år. 11 hunde i klassen, en gennemsnitsalder på 10 år og 9 måneder, det er fantastisk at se førere og hunde stråle, selvom hundene ikke er helt unge længere.

Max er med sine 10½ år overhovedet ikke klar til seniorklasse, vi bliver i championklasse, så længe det fungerer for os, og det gør det da i den grad i øjeblikket 😊

Så er der det med dommersekretær.

Det var en afprøvning af et koncept, som vi kender fra svensk rally og nordisk rally, og det bliver også modellen i FCI-rally. Deltagerne og officials i går er blevet bedt om at evaluere, og jeg er spændt på at læse kommentarerne.

For mig er der tre væsentlige synsvinkler på det: arrangørens, dommerens og deltagernes.

For arrangøren betyder det umiddelbart en ekstra omkostning, og det kræver en sekretær med kendskab til dommersedlens udformning. For dommeren betyder det, at de kan holde 100 % fokus på at iagttage ekvipagen, men de skal også løbende kunne fortælle præcis hvad der skal trækkes i hvilken øvelse, så sekretæren ikke er i tvivl. For deltagerne betyder det, at de kan sammenholde dommersedlen med banen, og dermed se præcis hvor de er trukket for hvad.

Her er det illustreret med vores anden bane i går:

 

Af dommersedlen kan man se, at der er trukket for: En berøring af kegle i øvelse 2, en mindre førerfejl i øvelse 5, en gentagelse i øvelse 7, en gentagelse i øvelse 18 og en skæv position i øvelse 18. Netto 11 point i fradrag og 89 point.

Som sagt, det er KUN en afprøvning af konceptet! Min oplevelse i går, som udøver, var at det fungerede perfekt 😊 Jeg synes ikke det er fedt at få feedback lige når man går ud af banen. Jeg vil gerne gå ud med en (forhåbentlig) god følelse, og lege med Max; for essensen af rally – og al anden hundesport, jeg dyrker med mine hunde – er at opleve den fede samhørighed med hundene, glæde mig over følelsen og feste med den følelse indeni. Hunden er bedøvende ligeglade med feedbacken, og hvorfor skal de mærke min skuffelse, hvis jeg får feedback, som gør mig mindre glad? Nu måtte jeg afvente præmieoverrækkelsen, som i sig selv var mere spændende, fordi ingen anede hvordan det var gået, for at få pointene. Først derefter kunne man fotografere dommersedlen, og se hvad der var trukket. Det kunne jeg bruge til nøgternt konstatere, hvad der var trukket hvor, uden de følelser, som kører rundt, når man lige er kommet ud fra banen.

Jeg synes i øvrigt der var en supergod stemning ved prøven i går. Det synes jeg generelt der er ved rallyprøver, men der var lidt ekstra i går, så jeg tog meget glad hjem – naturligvis først efter at Dumle og Max var blevet luftet, mens Liv, Amanda og jeg foretog en første evaluering af dagen 😊

PS: Jeg vil da også lige nævne, at Livs baner var skønne at gå; fedt flow og god plads!

Masser af rally … og lidt Nose Work

Mandag den 14. var der kickoff på et underudvalg til Rallyudvalget, som skal komme med oplæg til udformning af nogle fratræk, som blev drøftet på dommermødet. Det er en ikke helt nem opgave, og det bliver spændende at se hvad de tre dommere i udvalget finder frem til.

Tirsdag var der rally hos Johanna. Både Otto og max var superstjerner, og som altid var der nogle fine iagttagelser og god feedback fra Johanna.

Liv og jeg har tilmeldt en svensk Mästarklass 20. marts i Skanör Falsterbo Brukshundklubb. De svenske regler er nærlæst og specielt Bäranda av föremål, som adskiller sig fra de øvelser vi kender fra DKK og NKU-rally.

Onsdag havde Karina som et eksperiment flyttet undervisningen indendørs hos Paws 'n Play. En ikke ret stor hal, men dagen for eksperimentet var perfekt timet, for det styrtede ned. Både Max og Otto var vildt optaget af underlaget, og jeg var bestemt sen i optrækket i forhold til at sænke kriterierne; men da jeg gjorde, fik jeg fuld bonus fra begge hunde. Og en kraftig påmindelse om, at være meget hurtigere til at justere planerne, hvis vilkårene ændres dramatisk.

Lørdag dømte jeg en dobbelt rallyprøve med begynderklasse og ekspertklasse i Nyrup, Nykøbing S. Der kom et par henvendelser fredag aften, om de ville blive aflyst pga. stormen Nora, men det var ikke planen. Det viste sig også at prøven kunne udføres næsten uden justeringer, alle deltagere tog vilkårene med højt humor og der var masser af flot førerarbejde.

Søndag skulle jeg have trænet med Christina og Sarah, men det blev aflyst, da det endelig lykkedes at få svenskerne over, og fejre tre fødselsdage: Kirstens 70 og 71 års, og min 69 års 😊 En hyggelig dag ud over det sædvanlige, og det jeg for altid vil huske den for var Leahs fantastiske fornemmelse for dyr: Leah, som knap er 3½ år, hentede mig i køkkenet, jeg skulle ud til Max, hun pegede på ham og sagde at han var Ledsen. Max er ikke vild med det liv det giver, at der er tre højlydte børnebørn i huset, så han kom ud for sig selv – og Leah masser af ros for at være så opmærksom på ham 💓

Søndag skulle jeg have deltaget i en spørgetime som en del af Anjas fri ved fod online-kursus, men jeg måtte ”nøjes” med videooptagelsen, og det var også lærerigt.

I går var Otto og jeg til Nose Work hos Merete i området ved Solrød Bibliotek og Rådhuset. Otto arbejdede supergodt, han er også blevet ferm til de lidt højere søg, og han knokler eminent og med stor vedholdenhed.

 

Vi nåede hjem 17:50, så jeg kunne gøre klar til første del af ugens 2 x 2 timers Skype-møde i FCI’s rallyudvalg. Vi er langt i arbejdet med reglementet, som har taget grundigt afsæt i NKU-reglementet, og der var en række detaljer som blev afklaret. Den sidste del af mødet afholdes i morgen aften.

Winnie Bøge har skrevet en meget læseværdig artikel om NM i Rally i sidste nummer af Hunden. Christina har i dag i Facebook-gruppen Os der træner Rally Obedience Nordic Class skrevet: ”Det er virkelig lærerigt at høre om hvordan der blev dømt og hvad dommerne lagde vægt på til NM. Hvis nogle af jer der var med, har flere input til hvad man skal være obs på når man træner nordisk vs dansk rally må I endelig skrive det her i gruppen”.

Det gav anledning til jeg henviste til de seneste referater af NKU Rallyudvalgets møder, referaterne ligger her. Jeg refererede specifikt til referaterne møderne 22. december 2021, med evaluering af NM 2021 og mødet 30. januar 2022, med en stribe konkrete ændringer af bedømmelser. Jeg tør godt skrive at der er tale om en mindre rigid bedømmelse, ud fra en konstatering af at rally også på dette niveau skal være en sport for alle racer.

Jeg er i øvrigt igen blevet sekretær i udvalget, det har jeg det rigtigt godt med.

I eftermiddags havde Liv, Anja og jeg aftalt 2 træningstimer hos Ida Lindgren, Vi2 Hundcenter. Hun kræver ingen nærmere præsentation 😉

Vi gik alle en ret svær bane, som meget pædagogisk gav fokus på nogle typiske svage punkter hos mange, og jeg fik noteret en masse punkter til den videre træning. Vi fik grundig feedback og derefter blev der nørdet/specialtrænet specifikke momenter. Jeg fik bl.a. arbejdet med skuldersignaler og håndtegn ved sidelænsbevægelser mod Max, ditto når han skal flytte sig foran mig, og der blev nørdet placering af fødder i snævre vendinger mv.

For mig var det perfekt timet træning i forhold til vores planer i dansk rally, og det er meget svært ikke at blive fanget af Idas begejstring for at perfektionere øvelserne, og bl.a. råtørtræne vendingerne.

Idas træningsfaciliteter er fantastiske, vi fik en rundvisning til sidst; der er bestemt grundlag for adskillige genbesøg hvor der både kan trænes rally og Nose Work.

Mental træning: Det rette fokus

Max med en flot 1. vinder roset

Jeg sendte i går nedenstående til nogle få, som jeg deler nørdede hundetanker med, aktuelt om min mentale håndtering af træning og ikke mindst prøver. 

”Jeg er tilmeldt 11 officielle prøver i C med Max inden landsholdsudtagelsen.

Jeg har tænkt en del over hvordan jeg mentalt skal håndtere prøverne.

Den enkle løsning, som jeg uden de store problemer er endt med, er at jeg mentalt skal abstrahere fuldstændig fra kontekst. Når jeg går en bane hos Johanna, Karina eller Camilla med Max, skal jeg være lige så klar, som hvis jeg går til en prøve der ”ikke tæller”, en DM- eller ÅH-kvalifikationsprøve eller en landsholdskvalifikationsprøve.

Mit fokus skal være PRÆCIS det samme.

Max skal luftes når vi kommer, Max skal snuse til underlaget, vi skal have vores 3-5 minutters opvarmning inden vi skal på, jeg skal lave de to øvelser udenfor kantbåndet med belønning, jeg skal være ekstremt obs på at fastholde hans fokus indtil skilt 1 er udført (derefter kun MEGET obs 😊), jeg skal hele tiden tænke på det næste moment, jeg skal mentalt smide fejl væk, hvis de sker, lave trådløse ommere, hvis vi må, huske at tage pauserne, hvor det er muligt (stationære øvelser), husk at slappe af, huske at sige kommandoerne i samme rolige tonefald, huske at rose verbalt undervejs, huske øvelsen efter mål, huske at komme hurtigt ud og belønne, hvis dommeren er længe om det, så lad være med at vente.

Hvis jeg gør ovenstående, vil prøverne i morgen og NM-finalen være same shit, og sådan skal det være.”

Ovenstående er helt i tråd med hvordan jeg i øvrigt gør, men det var dejligt at få sat ord på og dele dem - det forpligter og gør det hele meget nemmere.

Liv havde designet banerne til en dobbeltprøve med Ø og C i Stestrup-hallen i dag. Jeg synes banerne var fine og udfordrende og specielt den første lidt i den svære ende. Jeg gik to fede baner med Max. 

Max var helt på toppen på den første bane, lidt sværere at holde kontakt med på den næste. Forskellen var nok, at jeg startede på den første, hvor jeg på den næste var sidst i klassen; jeg fik fejlvurderet hvor lang tid jeg skulle varme op, så det blev i overkanten.

Til begge prøver var der fuld kontakt, jeg havde den rigtige følelse,og jeg fik hurtigt smidt den lidt hektiske fornemmelse i starten af bane 2.

Her er de konkrete læringspunkter:

Øvelse 4 måtte jeg lave om. Fejlen (jeg kalder den d’Artagnans død) var, at jeg begyndte at tænke over hvordan jeg satte fødderne, mistede fokus på Max, og det gik i skuddermudder. Øvelse 14 måtte jeg også lave om; Max satte sig i den første stå, jeg fik sagt stå-kommandoen forkert. Derudover en skæv plads.

Som bounsinfo kunne Liv fortælle, at jeg også havde levet op til de nordiske krav mht. fodarbejde mv., bortset fra i en øvelse, og jeg kan huske at jeg tænkte præcis det samme under udførelsen 😊 Lidt nørdet har man lov at være.

Øvelse 11 mistede vi, fordi der ikke var bagpartsbevægelse i sidestep til venstre; en dum førerfejl: jeg skal holde en pause mellem hvert skridt, så jeg er sikker på at Max er i balance, og det var han ikke. Øvelse 13 mistede vi, fordi jeg uden at blinke lavede sideskift mellem ben i stedet for skift side foran. Jeg har gjort det samme til træning, jeg må lære at skelne mellem de to skilte 😉 Øvelse 14 måtte vi lave om, Max var lidt væk og reagerede for sent på min kommando. Derudover en 1’er.

Ingen katastrofer, og samlet levede jeg op til mine mål, som beskrevet i indledningen.

Så to helt godkendte prøver i dag 💓 Som bonus vandt Max dagens første prøve 👍

Djævlen er i detaljen

Øjeblikket hvor føreren opdager, hvad der er galt!

Mellem tirsdag kl. 19 og onsdag kl. 19 havde jeg to rallytimer hos Johanna og to rallytimer hos Karina. Da jeg kom hjem i går, fik jeg hurtig aftensmad inden jeg 19:55-20:25 havde en halvtimes online-træning hos Anja med Otto som en del af online fri ved fod kurset.

Vi har holdt træningsfri i dag 😉

Det forhånden værende spejls princip

Max var som altid blændende, fuldt fokuseret og meget præcis. De detaljer, vi vi har haft fokus på gennem et stykke tid er blevet fantastiske, og sjovt nok er der så andet, der pludselig popper op som fejl … det er noget af det fascinerende ved hundetræning, man bliver aldrig ”færdig”!

Fuldt fokus fra Max

Så jeg fik arbejdet med starter. ”Max”, som jeg kun bruger til prøver, hvis der er lidt panik under opsejling, viste sig at fungere fint til at fastholde kontakten ved start. Jeg fik arbejdet med timingen af fodarbejdet frem til vendinger. Timingen af håndsignaler i forbindelse med dæk under gang. Tempo ved sideskift foran. Tempo i det hele taget.

Ottos fokus er også fantastisk, og hans præcision og udstråling i fri ved fod uimodståelig, både på venstre og højre side. Han er også eminent til at fortælle, når noget er svært eller jeg er usikker/uklar, for så finder han øjeblikkeligt på noget, som er mere værd … Karina bemærkede at selv om han tilsyneladende er væk, så hører han det hele, så der var bl.a. et springvand og en tyskervending, hvor jeg helt sikkert ikke havde øjenkontakt med ham, hvor han reagerede prompte på verbalt signal. Så han kan multitaske!

Der er masser at arbejde med, vi fik også her talt om starter, og ikke mindst om belønningsstrategi: levering af belønninger, variation af belønninger, belønningssignal mv.

Den halve time med Anja havde fokus på tre ting: indtagelse af P5 (højre position), P1 (venstre position), hvordan ser den ud, samt indtagelse, samt P1 sidelæns.

Der blev arbejdet intensivt den halve time, det hele blev optaget, jeg har genset det i dag, og jeg har gjort en masse noter. De er her grupperet efter tre overskrifter, men noget af det er selvfølgeligt generelt.

Indtagelse af P5

Vi arbejdede med baljen, og forskellige teknikker til at få den ønskede bevægelse, hvor det er Otto, der skal gøre arbejdet. Jeg skal være skarpere til at belønne ham, så han ikke skal løfte hovedet. Jeg skal også belønne for stilstand. Hvis jeg venter, kommer han i tvivl og går mod uret (som har en meget længere belønningshistorik). Anja kunne se en tydelig udvikling i forhold til sidst hun så os, så jeg blev kraftigt opfordret til at føre dagbog evt. med videoer, så jeg selv kan konstatere udviklingen. Vi er godt på vej, jeg skal bare logge det, så jeg kan følge det.

Meget bedre uden vest

P1 og indtagelse af P1

Vi arbejdede først med indtagelse af positionen, og Anja kunne hurtigt se, hvad der gør, at jeg har svært ved at få Otto rigtigt ind, og ikke mindst fastholde positionen … han har en tendens til at bevæge sig lidt ud/tilbage. Jeg bevæger mig for hurtigt, når jeg giver belønninger/fjerner hånden og min vest skygger for ham, så han ikke kan se mit ansigt. Da vesten kom af, og mine bevægelser blev rolige og kontrollerede, indtog han positionen superflot og blev stående, så han kunne blive forstærket flere gange. Problemet med at han sætter sig (min default P1 er stå), er ganske enkelt løst: han kommer i tvivl, fordi min sit-kommando/kropsbevægelse minder ret meget om min kropbevægelse når jeg bare ser om han står.

Der skal arbejdes med meget forstærkning af positionen, max 3-4 forstærkninger i træk, og afbryde med kast af godbid, hvis han fx flytter en fod.

Sidelæns P1

Otto har ikke haft en chance for at forstå hvad jeg forventer i P1, fordi jeg hele tiden har accepteret noget, der var godt nok til rally, men ikke lever op til det jeg ønsker nu. Hvis han forstår, hvad jeg vil, skal han nok tage ansvar, det viser han i alt andet. Forstærkningen i sidelæns skal være for mikrobevægelser/stilstand. Han skal forstå, at det at blive i positionen uden bevægelse også er korrekt. Han skal have godbidden præsenteret lige oppe fra så han ikke flytter sig.

Den korte og enkle (simple but not easy) opsummering: indøv i små, tydelige trin; log udviklingen i dagbog gerne med video; beløn kontrolleret og roligt; korte sekvenser; bryd ved kast af godbid hvis Otto flytter sig uønsket.

Jeg havde det som jeg skulle efter alle fem træningsomgange, tre med Otto og to med Max: jeg følte mig flyvende! Alle tre instruktører er kanondygtige+++ og er fantastiske til at forstærke føreren på en fed måde.

Den halve time hos Anja var ekstraordinær. Der var fuldt blus på nogle detaljer, som har drillet en del, og nogle enkle måder at håndtere dem på. Så jeg har et fantastisk udgangspunkt for den videre træning. Og der er stadig fire gange med mulighed for at få feedback på videoer, hvilket er ekstra motiverende.

Max succes og masser af læring

Idas NM 2021 bane

Det har været en skøn weekend! Rallytræning hos Camilla lørdag, uofficiel nordisk klasse lørdag, NW-prøve i dag og vi fejrede også Kirstens fødselsdag.

Max var en ekstraordinær superstjerne i går!

Til træningen hos Camilla gik vi Livs ekspertbane fra 16.12.2021. Max var perfekt varmet op, jeg var 100 % klar og vi gik en drøm af en bane. Som i en drøm. Der var INTET at komme efter. I anden runde gjorde vi ligesådan på samme bane med højre start, og sidestep mod Max. To pragtfulde oplevelser. Jeg skriver ikke mere om Max ved den træning, det øvrige gik også supergodt, det var følelsen ovenpå de to prøver som betød alt!

Ud på eftermiddagen var vi seks der mødes i Sjællands Agilitycenter for at træne nordisk rally på fulde baner. Både Liv og jeg skulle selv op, og dømte hinanden, Liv dømte resten med mig som sekretær. Vi gik to baner hver, fastsatte selv hvordan ville vi gå dem og fik feedback ud fra hvordan der ville blive dømt i nordisk klasse.

Min egen bane fra NM 2021

Jeg havde besluttet at de skulle gås som officiel prøve, så dan blev det. Først Idas bane, derefter min egen bane.

Jeg kan roligt sige at den gode følelse fra formiddagens træning blev taget med. Jeg skulle kun varme meget begrænset op og vi gik to supergode baner. Max var på hele vejen, det var specielt lækkert på Idas ganske lange bane; top fed følelse på begge baner. På Idas var der 2x10, 1x3 og 1x1 på min 1x10 og 1x3, ikke fordi pointene er vigtige, men det er vigtigt i relation til træningen. Unødvendigt at skrive men alligevel: alle 10’ere var fejl fra min side.

Otto var også til træning hos Camilla, og det var svært. Han var meget optaget af underlaget, og det blev meget udfordrende træning. Vi forsøgte os med Livs bane fra 16.12. I sidste runde gik jeg bare fri ved fod på første halvdelen af banen, og derefter højre på resten af banen. Samlet fik jeg superfin feedback fra Camilla, og nogle iagttagelser der virkelig fik sat min tankevirksomhed i gang. Konklusionen er kort: Otto går bedst på højre side, men når det bliver svært eller han bliver usikker søger han mod venstre side. Jeg kan beholde hans fokus (på begge sider), når han føler sig på tryg grund, ellers vælger han noget andet. Det er nemt at forholde sig til, vi skal bare fortsætte træningen som vi er i gang med på Anjas fri ved fod kursus for at få den ønskede sikkerhed og præcision på højre side.

I dag er det Kirstens fødselsdag, hurra, hurra, hurra. Men også lidt uheldigt sammenfald med en den NW-prøve, som jeg havde tilmeldt med Otto, og vi var så heldige at blive trukket ud til. Vi havde ikke planlagt det store, men svenskerne var inviteret over og …

Heldigvis var hjælpen nær, da Johanna hørte om situationen og jeg blev sat som nr. 1 i kataloget og ok for at køre så snart jeg havde været oppe. Det synes jeg sådan i almindelighed ikke er særlig god stil, men nogle gange er det bare dejligt at kunne, for at få alt til at gå op.

Corona ville, at svenskerne ikke kunne komme over som planlagt, fik vi at vide i går, men det blev bestemt værdsat at jeg kom tidligt hjem alligevel.

Her er mine noter, skrevet næsten lige da jeg kom hjem:

NW1 med Otto 6.2.22.

Mål:

1. Hvert søg som til træning = førerens afslappede tilgang
2. Startritual hvis Otto har brug for det 😊 Til træning har han ikke tid til det
3. Giv plads til at Otto kan arbejde
4. Lad være med at stoppe
5. Giv Otto tid til at markere tydeligt, det er klasse 1 og han kan komme til kilden
6. Køretøjssøg som ved træningen hos Mia, resultatmål (!) = 0 fejl for poter oppe
7. Husk at sige tak til Johanna, for at vi kom på som nr. 1
8. Husk aftale om resultatbog
9. Husk at tage hjem når Otto er belønnet efter sidste søg

Sådan gik det:

Køretøjssøg: startritual, direkte på nedefra, hurtigt forbi ene bils langside og videre til næste, tydelig fært, markering, fundet – men desværre lidt for langt fra kilden (5 cm?). Poterne var ikke oppe 😊 Aino mente de var på vej op men ikke oppe, så intet fratræk. Der var fratræk for slik og stram line, det må vi se på. Selv bagefter kan jeg ikke se at jeg kunne gøre anderledes ved markeringen, så godkendt moment herfra.

Udesøg: Startritual, direkte i gang, hurtigt, systematisk og ret hurtigt tydeligt at fik færten, flot markering, fundet og godkendt! Masser af ros fra Aino. Det var så flot arbejde af Otto, jeg var høj!!

Beholdersøg: Startritual, fokus på underlaget i værkstedet, der lugtede også af petroleum (ikke undskyldning), men jeg fik ham til at interessere sig for beholderne 😊 Han kom til en, hvor han markerede, fundet, men ikke godkendt … jeg har virkelig funderet bagefter. Han fik lov at markere den rigtige bagefter, og det var klart tydeligere, manglede jeg is i maven? Jeg er meget i tvivl, måske skulle jeg have ladet ham fortsætte. Men det er ikke sådan at jeg ærgrer mig over min markering, så pyt.

Indesøg: Startritual (der var næsten ikke plads), og så i gang. Vi gik en hel runde, uden huller så vidt jeg kunne vurdere, der kom lidt lyd (der var gået en del tid, max 3 minutter), han blev rost og tog en runde til, nu meget tydeligere arbejde med næsen, vi kom næsten det hele igennem igen, så fik han fært, finsøg, markering, fundet og godkendt! Det var så fedt at han arbejdede hele tiden (der må være gået tæt på 2½ minut), og at jeg kunne mærke at jeg bare bevarede roen og tog det hele fra en ende af. Anja roste min ro, Ottos udholdenhed, og bemærkede også at det var tydeligt mere søg i anden runde end i første.

Konklusion: mål 1-4 og 5-9 opfyldt fuldt ud. Mål 5 opfyldt fuldt ud i ude- og indesøg, i køretøj- og beholder er jeg lidt usikker jf. ovenfor, men det er intet jeg ville gøre anderledes, når jeg tænker tilbage på det. Så dejlig prøve samlet set. Jeg kan også mærke at jeg hele dagen har haft en god, afslappet tilgang, og var ægte glad efter hvert søg, også de to vi ikke fik point for.

Så en herlig weekend på alle parametre i hundesammenhæng.

Fantastisk træningsaften

En typisk uge indeholder følgende faste træning:

• Nose Work med Otto hos Merete, Meretes Hundeskole.
• Rallytræning med Otto og Max hos Johanna, Bluewyle K9.
• Rallytræning med Otto og Max hos Karina, Hund med mening.
• Online Fri ved fod kursus hos Anja, Aktivt Hundecenter.

Hver anden uge er der rallytræning med Otto og Max hos Camilla, Absolut Hund.

Derudover har jeg pt. planlagt enetimer/kurser hos Ida Lindgren, Tytti Lintenhofer og Helle Sejer Damkjær, samt løbende ad hoc træning. 

Masser af træning, naturligvis understøttet af planer og mål, både generelle og for den enkelte træning.

Tirsdag er den tættest pakkede dag med Nose Work i Solrød 17-18 og Rally i Ringsted 18:55-21. Der er ekstra stort potentiale for skøn træning sådan en dag, og i går gik det hele op i en højere enhed – en af de bedste træningsdage nogensinde, med masser af succes og flere rigtigt gode læringspunkter.

Vi har haft nogle ugers pause med Nose Work træningen og det var skønt at komme i gang igen. Otto var som altid på, lige så snart han fik NW-linen på. Jeg ville give ham startsignal, da han skulle i gang med det første søg, men han var allerede i fuld gang med opgaven og så kløede vi på. Han lavede de smukkeste søg og de flotteste markeringer; jeg havde valgt nogle af klasse 2 søgende fra, men et par af dem tog han nu alligevel, med sin meget karakteristiske hopmarkering 😉 Dejlig feedback fra Merete fik vi også, og jeg kørte hjem i højt humør!

Rallytræningen var ikke mindre opløftende.

Da jeg varmede op med Otto, kunne jeg godt mærke, at han var dejligt på. Da det var vores tur til individuel tid, valgte jeg den mindst tricky af de to baner, fordi jeg synes dens flow passede perfekt til os. Jeg valgte at konvertere alle sitter til ståer, at lave nogle af de skarpe vendinger lidt blødere, belønne undervejs og ellers klø på. Otto gik som en drøm, jeg tror ikke vi har gået bedre, den helt rigtige følelse. Derefter skulle vi gå en passage med følge på venstre side, vending og følge på højre side, vending og følge på venstre side.

Jeg blev helt høj af Johannas feedback 💓Der er sket en betydelig udvikling, Ottos fokus bliver bedre og bedre og vores samarbejde er virkelig rykket. Så grundlæggende skal vi bare fortsætte med at træne som vi gør. Der var også en iagttagelse, som jeg ikke selv har skænket en tanke: når vi bare går, kommer der flere gange reaktioner fra Otto når vi er ved skilt eller kegle, som om han forventer, at der skal ske noget. Så vi skal træne at der ikke nødvendigvis sker noget dér, og at der kan ske noget midt i det hele …

Jeg fik Amanda til at filme Otto og mig i den nordiske øvelse hvor hunden skal ind foran og sidde, fører skal gå 1-2-3 skridt bagud og hunden skal følge med og stå, sidde og dække, videoen er derfra.

Max og jeg gik i gang med opvarmningen inden vi skulle på som de første på den tricky bane med 22+ (?) skilte, masser af kegler og masser af sideskift. Opvarmningen bestod i at gå den ”nemme ”bane to gange med hhv. venstre og højre start, samt stumper af den svære. Og så klø på. Belønninger undervejs og en totalt cool og afslappet fører.

Max gik som en drøm, og jeg nød i den grad at gå banen, det er sådan vi skal have det sammen når vi går til træning og til prøver. Jeg fik den mest fantastsike feedback af Johanna 💓Vi fik også noget virkelig vigtig læring. For det første fik jeg simpelthen sat fødderne forkert ved bakkeøvelsen på højre side, så det specialtrænede jeg bagefter.

For det andet og meget værre var det med starten. På Johannas startsignal gik Max hen til balancebommen og lidt op ad den; der var også noget kludder, da vi lavede starten om. Så Johannas besked var klar: Jeg måtte ikke forlade hallen før jeg havde trænet mindst tre starter hvor nogle andre gav starttegn. Susanne og Pernille hjalp – mange tak for det – og det afslørede, at Max meget gerne vil reagere når der kommer startsignal, han reagerer også nogle gange på mit håndtegn, han reagerer hvis jeg venter… så vi fik en stribe forskellig adfærd, men kun de to første var, som de skulle være; resten - måske 10 - var ikke. Så det er noteret som meget vigtigt træningsområde.

Max og jeg gik lidt før tid og jeg skrev til Johanna om starttræningen, og fik følgende kvittering :-)