Vigtige ting i livet

Emmy (Foto: Suste Bonnén)

Først på ugen var jeg seriøst bekymret for, om jeg var ved at blive stresset. Jeg har på forskellig vis håndteret det, bl.a. ved at fastholde fokus på nogle vigtige, prioriterede opgaver – som jeg véd modvirker stress jf. min blog i går.

I dag vågnede jeg med en virkelig god fornemmelse af, at det ville blive en fantastisk dag – og det er et rigtigt godt mentalt sted at være, inden man står ud af sengen.

Det mest stressende var at opdage, lige da jeg var gået ned ad stien mod stranden, at jeg ikke havde fået telefonen med – Megan var over alle bjerge og drengene (som er i flexline) ville bestemt ikke vende om, men tilbage skulle jeg, for dagens solopgangsfoto skulle tages.

Fredagens solopgang

Igen en storslået solopgang. Det er bare utroligt at der er så stor forskel dag for dag - og jeg tænker ofte på hvilket privilegium det er, at kunne have havet som nabo til morgenturen.

Max og legekammerat

Derefter et hyggeligt møde med Max’ golden ven. De legede så godt og jeg blev helt ked af det, da vi skulle gå igen.

Hjemme igen gik tankerne til Emmy, som blev født for 20 år siden og altid vil have en ganske særlig plads i mit hjerte. Hun har naturligvis sin egen side.

Suste Bonnéns dejlige foto blev taget til en firmabrochure i år 2000. Vi havde talt sammen om fotoet inden og da hun hørte om Emmy var hendes krav, at jeg tog hende med.

Emmy indtog lejlighed og atelier som det mest naturlige i verden, sprang op på bænken og lagde sig som man kan se på fotoet. Og så fik jeg besked på at sætte mig og holde armene på samme måde.

Hold da op en effekt det foto gav!

Jeg lagde fotoet på Facebook til morgen og jeg må indrømme at humøret var helt i top

… og så tog jeg en dyb indånding.

Der var en situation for et stykke tid siden, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Men den nagede mig og jeg reagerede et stykke tid efter med en ret klar udmelding pr. mail. Jeg har ikke fortrudt indholdet, ikke sådan rigtigt, for jeg mente det jo, da jeg skrev det,, men jeg ville nok ikke have sendt mailen i dag.

Min coach mente jeg skulle have sagt ”pyt” til situationen og at der var vigtigere ting i livet.

Det har taget lidt tid at få dette ind under huden, men i dag hvor det mentale overskud var til at tage og føle på, røg der en ny mail afsted til dem, der havde modtaget den første.

Med et citat af Lady Macbeth: ”What's done cannot be undone" bad jeg modtagerne om at se bort fra den første mail.

Alle har kvitteret med ok og smil :-)

Det føles rigtigt godt at få perspektiverne på plads.

Tak til min dygtige coach lyder ikke af så meget, men den pågældende véd, at dette tak betyder alt.

Træning med forstyrrelser

Solopgang torsdag morgen

I fredags skrev jeg i bloggen bl.a. om at fastholde prioriteringer. Og det gør jeg benhårdt i denne tid. Topprioriteterne i denne uge har været sølvbryllup tirsdag, undervisning onsdag samt træning mandag og torsdag.

Jeg nåede det hele og det var i sig selv dejligt, og afviklingen af de enkelte dele har også været rigtig god.

Vejret har været med os hele ugen, de mest fantastiske morgener på stranden og der kommer et foto på Facebook hver morgen.

Mandag morgen

Mandag stod den på rallytræning med Lone. Konceptet var: Vi trækker lod om skiltene og bygger banen ud fra det. Bortset fra at vi to gange måtte vælge indkald (efter fremsending til felt og kegle) var det ren lodtræning og der kom en ret lækker bane på 29 skilte ud af det. En ret stor del af banen var højrehandlet, men det kunne vi selvfølgelig lave om på efter behov.

Selvom jeg belønner undervejs er det godt nok sejt at gå en bane på 29 skilte, men nyttig træning i at fastholde fokus (både førers og hunds) hele vejen.

Max gik rigtigt flot og bliver mindre nem at distrahere, selvom der er lang vej til at han bare holder fokus hos mig.

Vi specialtrænede skift side foran, og jeg gjorde som jeg siger til andre, start langsomt – og så gik det noget bedre, end når jeg gik i normalt tempo …

Og så trænede vi at høre efter ved fra lang afstand at sende til spring, springe og stå, derfra til felt og dækkes af, og så tilbage og springe og tilbage i plads. Der var han godt nok skarp hr. Max.

Lone og Kizz Me

Megan fik sine 20 minutter midt i træningen, og vi gik hele banen to gange, med hhv. venstre og højre start. 90 % gik strygende, men lidt rigeligt snus undertiden.

Fremsendinger til kegle bliver superflotte når jeg virkelig er omhyggelig med visning af keglen, og kombinationen af verbale kommandoer (som hun delvis kan høre) og overdrevne visuelle signaler virker rigtigt godt.

Lækker træning, tak Lone!

I næste uge kommer Ingrid igen, og så skal vi træne avanceret svensk rally.

Onsdag morgen

Banegennemgang for et af onsdagsholdene

Onsdagskursisterne i rally fik fornøjelsen af banen fra mandag, hvor vi simpelthen timede gennemgangene.

Jeg synes det var interessant at opleve nogle af hundene, specielt en, som faktisk gik fantastisk den fulde bane i et stræk – den fik brændt toppen af energien ved at skulle koncentrere sig så længe. Rigtigt godt.

På LP-holdet var den mest spøjse oplevelse, da vi lavede fælles næseprøve. Cirka 20 næseprøver lagt ud, og så kursisternes 5 imellem, og hundene blev sendt ud en efter en. Det spøjse var at alle hunde valgte den samme næseprøve, som altså kun var rigtig for den ene. To fandt den rigtige i næste forsøg og to fandt den slet ikke.

Pølse og ost og ikke førerens fært, det kan man filosofere lidt over :-)

Lille Bjørn i feltet

I dag stod den først på selvtræning med Signe og Sitka. Jeg havde Lille Bjørn med.

Jeg gik bortset fra fællesdæk en fuld LP3. Fællessit på tværs af hallen, men Signe og Sitka lavede fremsendinger på tværs.

Det eneste der ikke rigtigt var godt var stillingsskiftene, hvor han hoppede noget frem, så frem med bagudbelønningen. Resten gik rigtigt godt, han holder i afslutningerne (apporter), hans positioner under gang er flotte og både næseprøve og indkald glimrende.

Jeg glæder mig til at komme i gang med udendørs træningen inden prøvesæsonen i LP skydes i gang 12. april

Derefter stod den på sidste runde – forhåbentlig kun i denne omgang – af Johannas special rallytimer.

Vi var kun 4 i dag og vi skulle starte med at vælge 5 skilte, og hver bygge en stump bane med 5 skilte, som endte med at blive en sammenhængende bane på 20 skilte.

Dernæst var der en øvelse, hvor vi skulle stå med tre meters afstand, fører 1 skulle gå forbi fører 2 og udføre en øvelse, som fører 2 skulle gentage. Fører 1 skulle derefter udføre en anden øvelse foran nr. 3 og 4 og så stille sig sidst i rækken. Fører 2 skulle så ind foran nr. 3 og udføre osv osv. Rigtig god øvelse i at holde fokus (for at kunne gentage øvelserne og for at huske, hvad man selv ville udføre) og rigtigt svært for Max, at der skete så meget så tæt på ham.

Derefter skulle det samme gennemføres hvor den der viste øvelserne skulle løbe og udføre øvelser, og nr. 2, 3 og 4 i rækkefølge skulle gentage hhv. øvelse 2, 3 og 4.

Laila har taget skeet i den anden hånd

Så skulle vi gå banen på 20 skilte. Der var kun en lille forstyrrende detalje: Vi skulle gå med en lille ske med en bold i uden at bolden faldt ned.

Det var svært, for håndtegn og kropssignaler skulle man virkelig passe på med, for bolden faldt ret nemt ned. Det viste sig også at bolden var en fantastisk belønning for Max, det gjorde det endnu mere udfordrende at gå banen. Men hold da op hvor han alligevel udførte det meste rigtigt pænt alligevel.

Max belønnes med flodhest

Som ikke overlever

Belønningen var leg med flodhest og det overlevede den ikke :-(

Johanna forklarer en øvelse

Så var der en lille øvelse, hvor vi var delt i to hold på 2. Der var en lille bane markeret med 3 kegler. Fører 1 skulle stå ved kegle 1 og når første skridt var taget mod næste kegle skulle den anden på holdet fortælle, hvilken øvelse der skulle udføres ved næste kegle og derefter hvad der skulle ske ved sidste kegle. Igen flere ting at holde styr på for føreren og også for den der skulle fortælle om indholdet på skiltet.

Dagens challenge var at vi skulle udføre to af de svære skilte uden håndtegn – jeg havde valgt sit under gang og fremsending til felt – og ingen af dem lykkedes første gang. Max var vist træt og lidt distraheret.

Endelig skulle vi gå banen på 20 skilte normalt – altså uden ske og bold. Igen masser af flot arbejde af Max, men også træthedstegn.

Det har været et superfornøjeligt forløb over tre gange, med en overflod af kreativitet fra Johanna, alt sammen med henblik på at få en række ret gode ekvipager til at blive endnu skarpere også under meget udfordrende omstændigheder.

Tusind tak Johanna.

Og tak til Susanne, Laila og Christina for superhyggeligt selskab. Vi ønsker os alle et holdet fortsætter …  

 

Men størst af dem er kærligheden

Dagens midtpunkt

  

Sikken en fantastisk dejlig dag!

 

Vi var over 50 mennesker samlet for at fejre Anita og Henriks sølvbryllupsdag. Vejret var naturligvis flot, som det skulle være.

 

Planlægningen, som Amanda og Daniel har været en væsentlig del af, omhyggelig.

 

Og afviklingen var bare til topkarakter på enhver led.

Anita levede totalt med i underholdningen - dette kan blive starten på et Freestyle-nummer

 

Musik og underholdning stod Birketrioen for sammen med en medlevende forsamling med sølvbrudeparret og ikke mindst sølvbruden i spidsen.

 

Den obligatoriske brudevals

 

Mit beskedne bidrag var en medley af 5 korte sange, som sluttede med en hundenørdeudgave af ”En lille båd der gynger”. Hundehjørnet bestående af Birgitte, Conni, Lene og jeg sang ekstra entusiastisk med på den :-)



 

Anita kan også noget med musikken ;-)

 

Naturligvis er alle glade ved et sølvbryllup, men den kærlighed der strålede ud af Anita og Henrik gjorde mig totalt høj.

 

Det var en dejlig og fantastisk livsbekræftende morgen.

Uofficiel rallyprøve til fordel for Hundesport mod Cancer

Skøn søndag morgen på stranden

I dag holdt Sydkystens Hundeskole sit første arrangement til fordel for Hundesport mod Cancer (HMC). Vi havde arrangeret en uofficiel dobbelt rallyprøve, hvor man for 100 kr. kunne gå to åben klasse baner bedømt af henholdsvis Anita og mig. Anita og jeg dømte hver en åben klasse bane og i alt 16 ekvipager havde tilmeldt sig. Inkl. Anita og jeg, vi deltog uden for konkurrence :-)

Når det er uofficielt kan reglerne tillempes, så der var øvelser der blev erstattet af andre, hvis man ønskede det, der var åben kritik og dommersedlerne blev udleveret. Man kunne sågar få lov at belønne på banen i anden runde. Og Lone havde monteret kamera på ryggen af Kizz Me under sine banegennemgange.

Christine & Sif

På Anitas bane startede jeg med at dømme Anita og Osseau, hvorefter Anita dømte Max og mig - superflot, 93 point - og Megan og mig - fantastisk, 96 point med 4 x 1. Max havde fokus på omgivelserne og Megan var totalt knivskarp.

Majbrit og Caro vandt med 98 point og bedre tid en Lone og Kizz Me (det kostede tid at kameraet havde drejet sig skulle ordnes :-)). Megan fik 3. bedste resultat.

Lone & Pizza

På min egen bane, startede Anita med at dømme Max og mig, det var ikke så fokuseret som 1. gang og vi endte med 89 med 2 x 3 og 5 x 1. Megan var ikke helt på dupperne og vi fik bl.a. to 10’ere og endte med IB, Jeg blev revet med af det gode formål, og skulle have nøjedes med den ene prøve :-)

Så skulle jeg bedømme Anita og Osseau og de gik superflot og endte med 96 point. Klassen blev vundet af Birgit & Chili med 99 point, Anita og Osseaus blev nr. 2 og Lone og Pizza fik 93 point.

Vejret var med os, vi startede i solskin og det blev gradvist overskyet og en anelse koldt, men intet regnvejr.

Tak til alle der støttede arrangementet, jeg har netop overført 1.600 kr. til Hundesport mod Cancer.

Dagene lysner og prioriteringer fastholdes

Mandag morgen, fødselaren i midten

 

Jeg har ret travlt pt. og i ganske svage øjeblikke har jeg overvejet at droppe noget af min i forvejen sparsomme organiserede træning. Men heldigvis varer de svage øjeblikke ikke ret længe – for hulen da, det er jo bl.a. træningen der giver energi til alt det andet, så den skal ikke skæres ned.

Mandag blev LB 8 år. Vi fejrer ikke hundenes fødselsdage – vi synes de har en fest hver dag - men naturligvis var jeg mentalt igennem en masse minder. Jeg synes jeg har gået en grueligt masse igennem med ham, han er blevet pensioneret en del gange (heldigvis kun mentalt), men vi har sammen opnået en masse resultater (DKRLCH, LP3 og DM i rally ekspert fylder rigtigt meget) og jeg må indrømme at jeg i dag synes han er i sit livs form.

Han er virkelig en ganske speciel hund. Men det er vist alle hunde :-)

Mandagens baner

Mandagens rallytræning med Lone og Christina havde Lone tilrettelagt med to lækre baner opbygget omkring en tunnel. Fristende 8-tal hvor hunden skulle gå mod tunnelåbningen, ud af tunnel lige mod spring, som ikke skulle tages, bakning forbi åbning på tunnel og fristende 8-tal samt et spring-ro-spring hvor springet var mod tunnelåbningen.

Interessant, og ikke noget problem for Max og Megan, som slet ikke er vant til tunnel.

Christina havde talt om at jeg evt. kunne prøve at gå med Tempo og mandag gjorde jeg så forsøget … Der skal vist en hel del træning til, før det ligner noget som helst. Jeg fik også lov at prøve med Kizz Me, og det gik ikke bedre.

Til gengæld var Megan blevet ganske tændt så vi gik en rigtigt flot bane lige efter ;-)

Max gik også godt, stadig let distraherbar, men slet ikke i så udtalt grad som tidligere. Ingen tvivl om at han har udviklet sig en del de sidste måneder. Vi specialtrænede skift side foran og bakke væk fra fører.

Onsdagens første rallyhold

 

Mine onsdagsrallyhold fik en tro kopi af mandagens baner, der var nogle sideskifter som kunne vælges fra (mulighed for andet skilt). Udfordringerne faldt bestemt i deltagernes smag.

Torsdag morgen

Torsdag morgen mødte vi en ny hund på morgenturen. Turen finder sted ved 6-tiden og ærligt talt møder vi ikke ret mange til daglig, men denne glade golden kom løs hen til os, Max blev sluppet og så legede de to dejligt sammen.

Torsdag eftermiddag mødtes Anita og jeg til selvtræning og gennemførte skiftevis alle øvelser bortset fra fællesøvelser i LP3 med hh. Osseau og Lille Bjørn. Lille Bjørn har jeg ikke trænet med et stykke tid, så han var godt tændt og lavede nogle fantastiske øvelser. Ikke mindst stillingsskift og indkald var meget meget lækre.

Anita skal op med Osseau i Ølstykke 12.4 og jeg underholdt med hvorfor Lille Bjørn ikke skulle med i LP3: jeg skulle have fokus på Max og Megan, som skulle op i rally. Da jeg kom hjem tjekkede jeg og fandt ud af at Lille Bjørn er tilmeldt LP3, så meget for min strategi :-(

Max kom igennem FP2, vi lavede noget rally og fik arbejdet med fremsending til kegle og felt. Signe havde sluttet sig til træningen og vi fik arbejdet med næseprøve sammen, bl.a. fik jeg elegant lavet en med Max, hvor der stod Max på næseprøvepinden, men jeg havde ikke rørt den, sjovt at han ikke fandt den.

Fredag morgen

Fredag morgen var endnu en fantastisk morgen ved stranden.

Jeg ser nu frem mod en weekend med DKK Repræsentantskabsmøde i morgen sammen med Johanna og Uofficiel rallyprøve til støtte for Hundesport mod Cancer sammen med Anita på søndag.

Svære prøver

Søndag morgen

Jeg har været på nogle svære prøver i weekenden. Det havde ikke noget med hunde at gøre, det havde noget med mig at gøre. Something Happened To Me Yesterday beskrev nogle forandringer, som jeg håbede og håber, vil være vedvarende.

 Denne weekend har med flere konkrete hændelser overbevist mig selv om, at jeg agerer som jeg ønsker – men det kommer ikke som en naturlig reaktion; der kommer først min refleks: en negative reaktion. Jeg har nu lært at undlade at reagere på refleksen, dvs. jeg mærker refleksen, beslutter ikke at gøre noget nu, men afvente.

I den anden ende kommer der nogle meget fine reaktioner, hvor jeg i al ubeskedenhed har valgt at rose mig selv. Godt førerarbejde.

Så en potentielt konfliktfyldt weekend er endt i fryd og gammen.

Højdepunkter fra weekenden:

• Christina var uforskyldt involveret i en trafikulykke, som heldigvis kun betød en skadet bil. Christina og Tempo er ok.
• Generalforsamling i Sydkystens Hundeskole fredag. Stille og rolig, genvalg over hele linjen og uændret konstituering. Det er IKKE fordi vi er stagneret – det er fordi vi er et formidabelt team i ordets allerbedste betydning
• Et superbt tøjudvalg (Charlotte og Merete) har skaffet os et fantastisk tilbud på træningstøj, så instruktører og bestyrelsesmedlemmer får bare det mest lækre træningsoutfit man kan tænke sig
• Renate Gregersen har tilbudt i Hundesport mod Cancer-regi at holde et par foredrag om Dogs & Storks - for vordende forældre med hund og Dogs & Toddlers - for hundeejere der bliver forældre. Sydkystens Hundeskole har aftalt at stå for det praktiske og vi kan kun opfordre til at rigtigt mange deltager i dem – alle indtægter går til kampen mod cancer. Links på forsiden af Sydkystens Hundeskole
• Kirsten og jeg så lørdag Crufts sammen på fjernsynet og den korte udgave er, at jeg fik lov at få en hund, hvis hun fik en diamantring. Efter kort drøftelse af kriterierne for det sidste var det en aftale, for det er mindre end prisen for en hund :-) Nærmere følger om race mv.
• Et andet initiativ i Hundesport mod Cancer er en Uofficiel rallyprøve i Osted 15. marts. Anita og jeg skal dømme og har udvekslet baner i dag. Anita skrev som kommentar til sin ”jeg ved ikke om du genkender lidt:-)”. Hold da op, jeg fik næsten tårer i øjnene da jeg så banen, der er flere passager jeg har gået i søvne 20+ gange!!!
• I dag var vi i Præstø til brunch med Lis og Poul hos Siv & Co på Præstø Havn. Vi havde Max med og belønningen var at vi bagefter tog hjem til Smilla (labrador) og de to legede sammen på allerskønneste vis. Vi brugte en del tid på bare at stå og se på hvordan de legede
• I morgen er vi igen i gang med rallychampiontræningen – Lone har forberedt nogle sjove baner med tunneludfordringer

No, you can't always get what you want

Torsdag morgen

No, you can't always get what you want
You can't always get what you want
You can't always get what you want
But if you try sometime you find
You get what you need

(Jagger & Richards)

Banegennemgang hos Lone

Mandag var den normale rallychampiontræning erstattet af en uofficiel rallyprøve, hvor hver deltager skulle gå to x åben klasse bedømt af hhv. Lone og undertegnede.

Christina var sekretær og Lone og jeg tidtagere for hinanden (host!*).

Vi gik også op hos hinanden, så hos Lone startede Megan, Tempo og Max udenfor konkurrence.

Både Megan og Max havde gået banerne som opvarmning. Megan havde åbenbart brugt al kapaciteten, det blev i hvert fald noget værre rod da vi gik op og vi fik IB. Jeg sagde intet overhovedet, hvilket var en fejl, det vender jeg tilbage til.

Bl.a. fik vi 10’ere på synkronvending og fremsending til kegle.

Max gik en drøm af en bane, der var to ommere og tre ettere og dermed 91 point. Lone sagde det var det bedste hun havde set ham gå og halen var oppe hele tiden. Perfekt.

Han blev hentet i bilen da Tempo startede, så der var ikke så meget opvarmning og dermed heller ikke tid til at blive bekymret over de mange hunde i hallen – godt Max!

Der var flere af mine onsdagskursister med til de uofficielle prøver, og inden aftenen sluttede var bestillingerne klar til onsdagsholdene: fristende 8-taller og fremsending til kegle måtte godt være fokusøvelser.

Onsdagsrally med masser af forstyrrelser

 
Det blev de så. Fristende 8-taller kombineret med spring, spiraler med fristelser, dobbeltslalom, hvor den femte kegle, som man ikke skulle omkring, var en madskål med mad, balje bag spring mv. Masser af fristelser.

Og så diverse kegler, felt og madskål/fristelser i skøn forening til træning af fremsendelser.

Fornøjeligt og med masser af træning i at få hunden til at vælge fører til.

I dag havde Anita og jeg aftalt selvtræning. Ren luksus med hele hallen for os selv i små to timer. Jeg havde ladet hundene bestemme, hvem der skulle med og det så Megan og Max.

Vi har nu testet Megan i forskellige forbindelser hjemme, og hun kan altså høre lidt. Hvis der er rolige omgivelser kan hun faktisk høre os ret tydeligt, tror vi.

Så jeg ville i dag under ret optimale forhold støjmæssigt arbejde med fremsending til kegle, felt og dobbeltspring med hende: Uden at hæve stemmen ret meget fik jeg reaktion og hun udførte alle øvelserne fint. Så jeg skal nok ikke helt undlade verbale kommandoer.

Derefter skiftedes Anita & Osseau og jeg & Max til at arbejde med forskellige øvelser og få feedback af den anden.

Jeg arbejdede med fremsending til kegle og felt samt dobbeltspring ro fra stor afstand, samt først felt derfra til kegle; det sidste var lidt svært, men ellers gik det strygende.

Jeg har fundet på at jeg går i gang med at arbejde med Færdighedsprøver med Max igen. Vi gennemførte uden problemer en FP2. Jeg skal have læst de opdaterede regler og have styr på FP3 også.

Så blev jeg "locket" til nogle LP3-øvelser og Max lavede en superflot dirigeret apport, perfekt stop i indkald og 2 perfekte positioner i positioner under gang (dæk drillede).

Dejligt med en alsidig og superlærenem hund.

Det kan godt være vi ikke kan få en LP3, men vi kan så meget andet som Mick Jagger synger.

Det samme kan man bestemt også sige om Osseau, som nu udover at gå rally championklasse med Amanda og LP3 med Anita er gået i gang med en HTM-karriere med Anita, det ser bare rigtigt godt ud som man kan se i Anitas blog.

* Christina skrev sødt til Lone og mig bagefter ”Godt at I begge to normalt fungerer som dommere og ikke tidstagere”. Jeg må indrømme - som det åbenbart også skete for Lone - at hyggelig snak med Christina og de omkringstående deltagere en enkelt gang (måske to …) gjorde, at vi missede starten af tidtagningen. Tsk tsk.