Endnu en dejlig dag

Megan (Foto: Charlotte Lia)

Klokken er 19:45, Kirsten skal se Livvagterne, hundene bobler intenst omkring os, og jeg ser tilbage på endnu en dejlig dag.
Sydkystens Hundeskole startede tre nye hold i dag, og jeg havde været ude og inspicere træningsarealet i går. Der lå 10 cm. sne, og det så meget tilforladeligt ud, så det skrev jeg ud til deltagerne.
I morges så det en anelse anderledes ud. Det sneede en del, og der kom tre afbud inden kl. 9, og der var endnu flere, som ikke mødte op. Men vi ville naturligvis ikke drømme om at aflyse pga. lidt sne, så den enligt fremmødte rallydeltager med datter fik en enetime på et lille areal lige bag ved min bil, for det sneede mere og mere og det var ikke til at stille en ordentlig bane op.
Rallytimen var lige slut, så dukkede et ægtepar med en beagle op, og spurgte om de kunne melde sig til. De havde læst om os i Sydkysten, og kunne ikke nå at tilmelde sig pr. mail, så de ville da bare lige prøve – og vupti var de med på konkurrenceholdet. De nåede oven i købet at få en introduktion til træningen og gennemgang af alle LP1-øvelserne inden de tre andre deltagere, som nåede frem til dagens træning, kom -  med nogen forsinkelse.
Hold da op hvor kan man nå meget på 1 time med fire entusiastiske kursister; vores nye deltager spurgte efter 5 kvarter hvor længe vi egentlig trænede – den officielle tid er 1 time, men det er altså ikke tilfældigt at konkurrenceholdet er flyttet og er sidste hold :-)
Charlotte og Susanne skulle bagefter lufte hunde ved Karlstrup Kalkgrav, og jeg fulgte med og benyttede lejligheden til at gå med Megan. Vi var ikke de første der gik ved kalkgraven på dagen, men det var tæt på, og der lå høj sne, så både hunde og mennesker fik rigtig god motion.
Hundetræningen slutter officielt 11:15, og normalt er jeg hjemme inden 12. I dag var den ca. 13, og Kirsten undrede sig ikke engang, hun kender mig for godt ...
Let frokost, snerydning, hundene hyggede sig med rester af kødbenene fra i går, og jeg snuppede lige Sullivan's Travels (Preston Sturges, 1941) mens Kirsten gjorde lammekrone af frisk irsk lam klar.
Jeg er virkelig en heldig mand :-)))))

Træning i Jersie & flot omtale af Sydkystens Hundeskole

Camilla træner med Emma og Megan

Så er det sidste gang i forhåbentlig lang tid, jeg har mulighed for at træne i dagtiden til hverdag :-)
5 kvarter godt disponeret: først træning med Lille Bjørn, så nogle videooptagelser af Camilla & Emma, så træning med Megan, og så lidt snak. Perfekt.
Jeg havde noget velkrydret wienerpølse med som belønning, og det faldt bestemt i hundenes smag.
Når Lille Bjørn først er varmet lidt op går han den lækreste fri ved fod, og har nogle superflotte vendinger – og han véd også selv når pladserne ikke er skarpe nok :-) Stå og sid under gang er ved at blive favoritøvelser, han indtager positionerne flot, og jeg tror jeg har fået fjerne ekstra krops- og verbale kommandoer.
Stillingsskiftene med stå arbejder vi med hjemme, og de skal være bedre inden vi tager dem ud, så jeg nøjedes med dæk-sit og sit-dæk på 10 meter, og der er ingen problemer.
Endelig fremsending, denne gang med Camillas gule kegler. Vi har ikke styr på forkommandoen – løftet pegefinger til føreren – men Lille Bjørn knalder altså bare ud, 15 meter, flot stop og fin afdækning. Lille Bjørn plejer ikke at ville gentage denne øvelse, så det prøvede jeg med de meget lækre godbidder. Fra en anden side af feltet og med samme flotte resultat – og han knalder virkelig ud. Et perfekt sted at stoppe træningen.

Så var det Megans tur. Vores kampagne på pladser ser ud til at virke, vores opvarmning gik ret flot, både med fine pladser og lidt almindelig gang og 2-skridt bagud.
Stå, sid, dæk vil ikke helt som jeg vil. Der kommer nu et opvarmningskiks i hvert af momenterne og det duer jo ikke til en Eliteøvelse :-( Igen er det min forkommando (manglende) jeg skal have set på.
Indimellem træner jeg nogle rallymomenter: 3 skridt baglæns hvor hunden bakker, tyskervending på verbal kommando og foran på verbal kommando, og det kører bare flot alt sammen.
Så lavede vi fremsending, hvor Megan blev stillet ca. 25 meter fra feltet og jeg stod 5 meter fra hende og skulle sende hende til venstre – hmm, løb lidt til venstre og gik i snus. Afbrudt. Ny opstilling og nu skulle hun sendes til højre – og hun løb lidt, kiggede op, og knaldede der ud. Godt så. Men jeg mangler åbenbart koblingen mellem ordet felt og det at løbe direkte ud i et felt …
Apportering stod ikke på min liste i dag, men jeg kom til at prøve en helt almindelig LP2-apportering, fordi jeg havde Lille Bjørns apport i lommen. Og hold da op, Megan tændte helt på den øvelse og lavede et superoptag og flot aflevering – med rigtigt godt tempo. Igen noget tænkearbejde til føreren – var det den anden apport der gjorde forskellen?
Så lavede vi lige et perfekt dæk-sit og sit-stå på 20 meter (hendes bagpoter bevægede sig overhovedet ikke) og nogle gode fremsendinger til kegle. Perfekt tidspunkt at stoppe træningen.

Hjemme igen kunne vi glæde os over en fantastisk flot omtale af Sydkystens Hundeskole i Sydkysten Weekend.

Træning af Megan og Lille Bjørn

Paul og hundene på vandet (foto: Kirsten Dünweber)

I går formiddags gik jeg en tur med Megan i Karlstrup Kalkgrav. Der var ikke planlagt noget træning, men der sneg sig lidt ind alligevel. Megan kommer ikke når jeg kalder, så det skal vi til at køre noget kampagne på, og jeg skal være meget skarpere til at sætte kriterier i netop den øvelse. Jeg gjorde også noget, som jeg ellers aldrig gør: Fuld stillingsskiftøvelse med 6 skifter på 15 meter. Ikke godt. Da jeg skridtede af til sidst kunne jeg konstatere at hun havde rykket en fuld kropslængde frem …

Det lykkes mig ellers at være meget disciplineret med træningen for tiden. I går fik hundene lige 2 x 15 minutter i haven.
Lille Bjørns gik bare som en drøm. Når jeg holder de korte pas og ikke træner de enkelte øvelser for længe er han bare totalt tændt. Jeg blander omhyggeligt tricks og LP2-øvelser, og stopper i tide. Rigtigt flot når jeg selv skal sige det :-)
Blandt favorittrickene er kassen og elefanten, og indimellem klarer vi en flot apportering (3-delt, ikke fuld øvelse), meget fin stå og sid under gang (2-delt), hvor han bare sidder som naglet til jorden og en drøm af en fri ved fod. Når Lille Bjørn er på er der bare total kontakt, så fx 2-skridtsøvelserne gennemføres uden verbale kommandoer og vendingerne på stedet ligeså – Lille Bjørn følger bare eksemplarisk med. Vi sluttede med dæk-stå, og der er ved at komme et godt flow på kort afstand.
Megan gik det lidt mere trægt med, men det var fordi jeg ikke havde fået planlagt et par af øvelserne godt nok. Jeg prøvede at få gang i tempoet fra kegle til kegle, og det gik helt i skuddermudder. I morgen prøven jeg igen …
Jeg må desværre give Maria ret: pladserne er ikke gode nok. Nu kører jeg kampagne på dem, og så skal det altså bare fungere!
Ind imellem har vi nogle sjove tricks og jeg får også sat gang i fri ved fod med ekstern belønning (godbidder i skål). Det er godt nok noget hun skal vænne sig til, men det begynder at virke - vi skal bare have trænet det lidt mere.
Vi slutter med nogle meget flotte foldedækker på 4 meters afstand.

Foto: Camilla Johannessen

I dag havde jeg ikke planlagt nogen træning. Da jeg kom ud fra et salgsmøde kl. 11 lå der en sms fra Camilla, om jeg kunne træne kl. 11, og det kunne jeg jo så ikke. Men Camilla foreslog kl. 12 i stedet, og så var Megan og jeg på pletten.
Jeg havde ikke lige en træningsplan, så det blev lidt improviseret. Jeg startede med lidt pladser og vendinger og 2-skridtsøvelser, og det bliver skarpere og skarpere med de præcise pladser.
Sid og dæk under gang er nu helt fine, det har virkelig hjulpet at jeg har fået tilpasset skridtlængde og tempo.
Så prøvede vi en LP2-apportering med metalapport, og hold da op, det gik super, en anelse skæv plads men Megan holdt godt fast (”Det er jo en elitehund”).
Så lidt "Foran" og højreom plads, hvor jeg fik belønnet en ret skæv plads - ups, Camilla bemærkede det straks, og selvfølgelig skulle jeg kun have belønnet bevægelsen højre om, ikke den skæve plads :-(
Jeg havde bedt om Camillas hjælp til næseprøven, og den gik ikke så godt. Første gang startede Megan med at løbe ud til æsken med næseprøver, og derefter snusen langt fra de udlagte næseprøver. Anden gang løb Megan ud til æsken igen, men hurtigt videre til de udlagte prøver, og lidt nonchalant tog hun den rigtige (cigar) og kom ind og afleverede den pænt. Ikke mange point i Eliteklasse :-(
Om eftermiddagen gik Kirsten og jeg en skøn tur med hundene – og vi gik bogstaveligt talt på vandet! Der er simpelthen frosset så langt vi kan se, og det er skønt at gå ude på isen.

Sydkystens Hundeskole, mere nørderi og Kursus med Marianne Jensen 18. april 2010

Engang imellem kommer jeg til at grine, for omgivelserne tilsyneladende umotiveret, når jeg er i gang med noget hunderelateret. Det er fx når jeg overvejer, hvad jeg vil svare, hvis der kommer en fremmed forbi, og spørger hvad jeg laver …
”Jeg ser på damen med hunden … hun skal få den til at løbe ud til en kegle og stå, så skal hun få den til at løbe ud til feltet der er markeret med 4 kegler og et gult bånd og få den til at dække, og så bliver hun dirigeret lidt rundt og skal kalde på hunden og få den ind i plads. Og så skal vi give hende point på en skala fra 0-10 og sammenligne med hvad dommeren, det er ham der står der, og sammenligne med hvad han giver. Og så diskuterer vi hvorfor vi har givet de point vi har givet.” Jeg tvivler på at svaret vil give mening for spørgeren og jeg vil sikkert heller ikke få uddybende spørgsmål. Måske et medlidende smil?
Jeg tænkte det samme i dag, da jeg efter konkurrenceholdet i Sydkystens Hundeklub i formiddags havde arrangeret lidt rallytræning, for fire der skal til prøve 13. februar. Det blæste ret meget og var rigtigt koldt, skiltene væltede i et væk, og jeg kunne ikke slå pløkkene i den frosne jord. Jeg havde sikkert fundet på et svar, hvis nogen havde spurgt, hvad vi lavede, men det føltes en anelse nørdet at stå der … Men bortset fra det gik generalprøven godt, og Megan var godt nok tændt så det var en ren fornøjelse! Hold da op en kontakt og en meget flot banegennemgang. Men hun havde også haft en ganske speciel opgave på konkurrenceholdet lige inden: Maria Christensson, som var med som gæst, havde ikke selv hund med, hendes Megan (!) er kommet til skade med poten, så hun trænede med min Megan, og Megan var vist ikke utilfreds :-)
Marias tilbagemelding var i øvrigt – kort sagt – at Megan er glad og arbejdsivrig, og jeg skal være meget mere konsekvent med hvordan jeg belønner hendes pladser og fri ved fod. Ja, og ganske enig.
Og så blev så inspireret af gårsdagens kursus med Palle Bergsø  at jeg ville forsøge at arrangere npoget tulsbarende bare vedr. LP1 og LP2 på Sjælland. Og ja Marianne Jensen ja til at stille op (tak!!!), jeg har opbakning fra Sydkystens Hundeskole, Marianne har godkendt indbydelsen og nu ligger den her - og vi håber rigtigt mange får lyst til at deltage.

Eliteklasse med Palle Bergsø

Deres udsendte nyder solen sammen med Sanni (Foto: Conni Hansen)

I dag gik turen så til Fjordager Idrætsforenings Fodboldafdeling i Odense, hvor Åsa Eriksson havde arrangeret et kursus med Palle Bergsø.
Jeg havde hyggeligt selskab af mednørd Conni, så vi fik da lige klaret lidt af verdenssituationen undervejs :-)
På kurset blev LP Eliteklassen gennemgået grundigt: Palle gennemgik forløbet fra lodtrækningen i starten til prøven er slut. Hvad må man som fører, hvad må man ikke? Hvordan skal de enkelte øvelser udføres og hvad trækkes der for?
Palle indledte med at fortælle, at han ikke var vant til at undervise, og jeg må så konstatere, at han er et naturtalent! For han havde vist fuld opmærksom fra alle nogen af 20 deltagere gennem de fulde 5½ timer kurset varede.
Kurset var opbygget så der først kom noget generelt om Elite-prøver, så blev de første 6 øvelser gennemgået i detaljer, og derefter demonstrerede Birgitte Brüel og Chief øvelserne med Michael Varding-Hasse som prøveleder. Vi fik lejlighed til selv at bedømme og sammenligne med Palles bedømmelser. Og ja, det er SVÆRT! Der er ting dommeren ser, som man ikke kan se fra sidelinien, og omvendt. Og afhængig af hvilken vinkel man står i i forhold til ekvipagen kan man fx se/ikke se en skæv plads. Så dommeren er nødt til at følge ekvipagen ret tæt for at få mest muligt med. Hvilket derfor også er et vigtigt træningsmoment …
Efter frokost gennemgik Palle de sidste fire øvelser og derefter igen demo, hvorefter der var lidt diskussion og afrunding.
Jeg har naturligvis læst reglementet for Eliteklasse, og det indeholder selvfølgelig ikke alt det, som står i ”dommerens sorte bog”, så jeg gjorde en masse notater undervejs. Nedenstående er et udsnit af punkter jeg har noteret.

Generelle kommentarer:

• Hunden skal have halsbånd på under konkurrencen
• Hunden behøver ikke at være ved førerens venstre side mellem øvelserne, den skal bare være tæt på føreren
• Dommeren vil normalt (hvis det ikke er meget grelt) give en mundtlig advarsel hvis hunden ikke er tæt nok på, man snakker for meget med hunden etc. – man får ikke det gule kort direkte
• Man må ikke ”træne i ringen”, så man må ikke fx dække hunden af mellem øvelserne, sige ”bliv” eller vende sig om i firkanten for at give en ekstra kommando, hvis hunden ikke har indtaget korrekt position
• Hvis dommeren tilbyder at oplyse hvad der trækkes for, skal man (hvis man er interesseret) sige ja tak, og bede dommeren give kommentarerne til en hjælper lige uden for ringen, så man som fører kun har fokus på hunden i ringen
• Under konkurrencen er det KUN prøvelederen man kommunikerer med, ikke dommeren
• Man skal fortælle prøvelederen hvad man vil bruge som klartegn (og det behøver ikke være det samme i alle øvelser). Pas på med at bruge et tegn, som hunden reagerer på – eksempelvis kan man nikke lidt uden at se på prøvelederen
• Når Palle dømmer, tager han udgangspunkt i karakteren 8 (= 1. præmie) og justerer så ud fra helhedsindtrykket. Det er ikke bare en mekanisk udregning, hvor småfejl trækker efter en fast skala.
• Hvis en øvelse stoppes i utide (dommeren siger ja tak), skal man spørge, om man må gøre den færdig – man må ikke bare gøre det

Kommentarer til enkeltøvelser (på ingen måde udtømmende, det er bare detaljer, som jeg gerne vil fremhæve):

• Fællessit. Føreren må ikke røre hunden når man gør klar til øvelsen. Hvis hunden tripper koster det ½ point pr. trip.
• Fællesdæk. Træn på at prøvelederen både siger ”værsgo” og peger på ekvipagen. Hunden skal ligge lige i forhold til udgangspositionen.
• Fri ved fod. Palle ser som udgangspunkt på hundens ivrighed, hvor hurtigt den indtager positioner mv. Højre om holdt og venstre om holdt skal udføres øjeblikkeligt. Tempoet i gang mv. skal være ensartet (ikke temposkift). 1 gøen koster 1 point. 1 forkert indtaget plads koster 2 point.
• Firkant. Under gangen skal man gå en tydelig firkant. Man skal gå i samme afstand fra firkanten hele tiden (max ½ meter). Alle positioner skal indtages parallelt med den aktuelle side af firkanten. Samme tempo som i fri ved fod.
• Indkald. Indkaldet skal være lige mod fører og positioner skal indtages lige. Ved første indkald må man bruge hundens navn + kommando. I andet indkald må man kun bruge én kommando (som godt må være hundens navn). Hunden skal stoppe inden for en kropslængde for at få 10 og indenfor tre for at få 9. Ekstra kommandoer koster 1 point. Dobbeltkommandoer ved en position betyder at øvelsen mistes. Hvis en position indtages forkert kan man max få 7. Palle ser ikke på placering i forhold til kegle, men tid fra kommando til reaktion. Det koster 2 point hvis hunden løber ind i førerens ben.
• Fremsending. Man må ikke vise hunden hverken kegle eller felt, ofte vil dommeren stille sig, så føreren ikke kan se keglen. Hvis stå-kommando er afgivet og hunden er uden for cirklen får man 0. Ved sending til felt må man bruge armtegn og dreje hoved samtidig, ellers er det dobbeltkommando. Stå skal afgives når hunden er i feltet, ellers betragtes det som ekstra kommando for at bremse hunden. Det trækker hvis hunden løber til felt i en bue (1) eller fra siden (2). Mellem stå og dæk skal der gå tid, så det kan ses at hunden står. En dirigeringskommando koster 1 point, hvis hunden reagerer på den, ellers er øvelsen slut. Der skal være samme tempo i udløb til kegle, udløb til felt og indkald.
• Apportering. Hunden skal løbe lige til apporten. Hvis hunden dækker eller sitter ved keglen koster det 2 point. Hvis hunden skubber apporten koster det 2 point.
• Springapport. Hvis apporten ligger på ringlinien skal man som fører ignorere det (det koster ikke at hunden går ud af ringen for at samle op). Berøring af springet koster 2 point. En urolig start (fx hunden letter enden) er tyvstart og man kan max få 7 point
• Næseprøve. Hvis man giver ekstra søgekommando mister man øvelsen. Genstandene må ikke flytte sig, det giver fratræk hvis de gør. Hvis hunden puffer til næseprøve koster det 2 point. Næseprøven må aldrig ligge yderst. Hvis hunden søger over den rigtige prøve mere end 1 gang trækker det. Hunden skal løbe lige ud og lige tilbage. Palle trækker for ”cigar”. Hunden må godt rette pinden på plads i munden (lægge tilrette, ligesom apport).
• Stillingsskift. Hvis man springer en position over mistes øvelsen. Man skal bruge samme tre verbale kommandoer i øvelsen fx dæk, stå, sit. Man må ikke fx sige dæk, sit, stå, down …

Et meget inspirerende kursus, som jeg er sikker på mange flere vil kunne have stor glæde af at opleve. Stor tak til Åsa for initiativet, Palle for inspirerende, pædagogisk og entusiastisk formidling og Birgitte og Chief for flotte demoer, inkl. indlagte fejl :-) Underlaget var lidt uvant (sne og is) og det var ret koldt og blæsende, men Birgitte tog det hele som en kærkommen anledning til at træne og med den stående bemærkning om Chief: ”Det er jo en elitehund”!!!

Træning af Megan og Lille Bjørn

I går fik jeg en rigtigt god nyhed. Jeg har fået en konsulentopgave på fuldtid fra på onsdag.
Det betyder, at de små træningspas i løbet af dagen, og flere gange om ugen træning i Jersie på hverdage bliver tonet ned.
Og så er jeg tilbage til et mere normalt træningsprogram, med organiseret træning et par hverdagsaftener og noget mere ad hoc i weekenden.
De sidste to dage har jeg hæftet mig ved, at det er lettere at træne med Lille Bjørn end med Megan. Det tolker jeg dels som at han gør gode fremskridt, dels at jeg er blevet meget bedre til at træne ham :-) Og så slår det altså også igennem, som Camilla kommenterede, da jeg nævnte det for hende i dag, at Lille Bjørn altså er trænet anderledes en Megan fra starten.
Et par små eksempler:

• Der lå et par godbidder på køkkenbordet i går aftes, og da Megan og Lille Bjørn var der, blev de dækket af, jeg havde en godbid i hver hånd, lagde mig på knæ, og viftede med armene. Megan stillede sig op flere og måtte dækkes af igen. Lille Bjørn lå perfekt stille, og holdt kun øje med mit ansigt.
• Jeg trænede næseprøve i indkørslen. Ni pinde lagt op på tre rækker, og med den med fært midterst i den bagerste række. Og alle pinde lagt på stribe, den med fært nr. 4 fra højre eller venstre. Lille Bjørn tager stensikkert den rigtige hver gang. Megan fjollede ud og tog en tilfældig pind, og først tredje gang tog hun den rigtige – og ja jeg afbrød efter anden gang, og vi lavede noget andet indimellem.

Så Paul, hold fast i hvalpeøvelserne indtil du er klar til at gå videre med Megan!!!

I dag trænede jeg med Camilla/Emma og Gitte/Peia (sheltie) i Jersie. Og det blev to gange supertræning med først Lille Bjørn, derefter Megan.
Vi havde lånt Camillas gule kegler til feltet, og naturligvis strøg Lille Bjørn derud! Vi fik trænet de enkelte delmomenter i apporteringen hver for sig med succes. Hans fri ved fod er blændende, og hans pladser i 2-skriftsøvesler og vendinger er ved at være rigtigt skarpe – jeg ville ønske Megan gjorde det lige så flot :-))))
Og i stå og sid under gang kører det nu rigtigt flot. Mariannes råd om at gå højre om tilbage virker bare 100 % på ham.
Endelig lavede vi en superdæk med Peia; da jeg først fik overtalt Lille Bjørn til at lægge sig på isen var der ingen problemer. 1 minut og det havde jeg sat som kriterium.
Megan startede med noget fri ved fod, hvor jeg er ved at have styr på mit ”nye tempo”, ud fra Mariannes anbefaling. Jeg går lidt kortere skridt og lidt langsommere end normalt, og det virker forbløffende. Selvfølgelig giver det en naturlig ekstra kontakt, at jeg er ”anderledes” en jeg plejer, men det er også en mere naturlig gang i forhold til det at få Megan til at følge mig.
Det betyder også at sit og dæk under gang er blevet meget hurtigere og sikrere.
Så havde vi lidt for sjov med bakning, move on, tyskervendinger og foran for at slutte med stillingsskiftet dæk-stå på 20 meter – som blev helt perfekt! Og her var et perfekt afslutningspunkt …

I morgen står den så på kursus i Odense med Palle Bergsø. Palle og et par demohunde vil gennemgå alle øvelser i LP Eliteklasse og fortælle hvad dommerne kigger efter, hvad forskellige fejl koster i hver øvelse og hvad man må og ikke må mellem øvelserne.
Gæt om jeg glæder mig :-))))

Træning, blogs, spanielpokaler og filmminder

Jeg elsker at træne med hundene, og må også nogen gange erkende at jeg må nære mig – som man har kunnet læse flere gange i denne blog er det en disciplin, jeg træner selvstændigt.
Så jeg har fornuftigt meldt fra til noget træning i Nørdklubben, hvor jeg kunne mærke på setup’et og mig selv, at jeg let kunne forfalde til overdreven træning. Godt Paul!
Den i sidste blog nævnte hjemmeside for Nørdklubben er nu lanceret af webmaster og mednørd Conni.
Jeg har i december og januar kørt et lille konkurrencelydighedshold i Sydkystens Hundeskole  og udover at jeg synes at det er sjovt at undervise holdet er det lækkert at se hvor gode fremskridt deltagerne gør. Jeg nævner ingen navne, men en ekvipage som i mine papirer stop som LP1/LP2 har gjort det så godt, at jeg de sidste par gange kun har tænkt LP2, når jeg så dem – jeg håber de får en 1. pr. i LP1 13.2, for de er klar til LP2 :-)
Jeg er irriterende struktureret med træningsdagbogen. Selv med den tunede træningsplan (sæt hakker jf. Bob Bailey) er der alligevel en del skrivearbejde, og det skal altså gøres når jeg kommer hjem fra træning. Ofte skriver jeg også et blogindlæg om træningen, og det gør jeg KUN for min egen skyld. Jeg håber andre har glæde af at læse den, men jeg gør det for at sætte ord på hvordan jeg oplever min egen træning, eller noget andet relateret til træningen af hundene. Til højre for denne blog kan I se en liste over blogs jeg følger, og som jeg kan anbefale andre at følge med. Og så vil jeg da også gerne anbefale Connis hjemmeside, som er den eneste jeg stensikkert tjekker hver dag!! Conni har altid noget på hjerte og hun tager nogle rigtigt gode billeder, og så har hun den rette nørdede tilgang til hundetræning.
Ligesom i 2009 har jeg i år tilbudt Spaniel Klubben at stå for pokaler til årets bedste spaniel i hver af de fire lydighedsklasser i DKK’s program samt at stå for en officiel LP-prøve, denne gang kun for spaniels. Der kan læses lidt mere på min hjemmeside  – og jeg håber naturligvis at forslaget bliver godt modtaget!
Og til sidst noget som absolut ikke har med hunde at gøre … Jeg er også filmnørd, og det rækker tilbage til sidst i 1960’erne :-) Jeg er inde i en periode hvor jeg genser gamle favoritfilm, og er spændt på om de holder. Året har hidtil bl.a. budt på disse skønne film:

• Les Enfants du Paradis (Marcel Carné)
• Touch of Evil (Orson Welles)
• Citizen Kane (Orson Welles)
• The Magnificent Ambersons (Orson Welles)
• A bout de souffle (Jean-Luc Godard)
• Stagecoach (John Ford)
• Johnny Guitar (Nicholas Ray)

Læs mere på min filmblog, som jeg forsøger at holde løbende opdateret.

Nørdtræning den 16. januar 2010

Fællesdæk: Fra venstre Gustav i barnevogn, Megan, Emma, Louie, Joythi og Peia (foto Conni Hansen)

Den 14. marts 2009 var vi fem ekvipager der holdt en uofficiel LP-prøve  - og på det tidspunkt drømte vi vist ikke om hvad det ville udvikle sig til …
Jeg havde været så letsindig (og ærlig!) at skrive, at vi var en gruppe lydighedsnørder, og allerede da vi mødtes næste gang den 5. april tror jeg nok navnet - takket være Conni! - var ved at være det, som vi er kendt under i dag - "Nørdklubben”. En del af tiden har vi været omtalt som Paul og tøserne, det er Kirstens opfindelse, fordi der udover mig kun er kvindelige medlemmer af klubben :-))))
Den korte historie er, at vi er blevet en succes; folk står i kø for at blive medlemmer, og i dag er der lukket for tilmeldinger og vi har ikke en venteliste. Med 20 medlemmer med 29 hunde er det ved at blive et større foretagende at planlægge og gennemføre en LP-prøve …
Som supplement til generalprøverne er vi også begyndt at arrangere træninger sammen. De nysgerrige får mulighed for at kaste misundelige blikke på vores aktiviteter, når Conni en af de nærmeste dage lancerer Nørdklubbens hjemmeside!!!
I går aftes kl. 21:25 skrev Conni til klubbens medlemmer, at hun havde booket Hasselgård Træningscenter i dag 13-15 og at vi var velkomne til at være med, og sørme om ikke vi var fire udover Conni som troppede op, og fik en herlig omgang træning.
Sådan en træningslejlighed er lige efter mit hoved. Vi trænede individuelt, og jeg udnyttede specielt lejligheden til at træne Lille Bjørn med forstyrrelser. Et velduftende gulvtæppe og meget interessante hunde (hende Zcarlet var godt nok MEGET sød!!!) var rigtigt gode distraktioner. Så jeg trænede virkeligt korte momenter, masser af godbidder og belønninger i øvrigt, herunder den vildt spændende blå kong, og havde virkelig god fokus fra Lille Bjørn det meste af tiden. Jeg er positivt overrasket over, at jeg faktisk ikke behøvede at sænke kriterierne ret meget. Nogle flotte stillingsskift (dæk-sit, sit-dæk) på 6 meter, en meget flot sid under gang, en ok apportering (kun lidt kludder med afleveringen, men det var accepteret i planen) et superflot indkald fra dæk (4 vendinger før indkald) mv.
Jeg var meget stolt af ham!
Så blev det Megans tur, og jeg lagde hårdt ud med en fri ved fod, uden at hun fik mulighed for at snuse rundt først. Og det var godt nok svært for hende, så jeg var tilbage ved scratch og skulle klikke efter ½ skridt, men efter kort tid begyndte det at køre. Det eneste som ikke fungerede i dag var rallyøvelsen hvor jeg stopper, og Megan skal i stå og derefter i dæk ved siden af. Stå var pludselig ikke blandt de kommandoer Megan kunne huske, så jeg må have fat i hendes træner :-) Hun tilbød at blive siddende og at dække, og det er desværre ikke godt nok … Men vi fik styr på det.
Jeg huskede (godt Paul!) at variere, så vi fik nogle hvalpekontaktøvelser imellem LP-øvelserne, og det er dejligt at se at de bare sidder lige øjet.
Vi fik nogle flotte stillingsskift, en super sid under gang og en rigtigt flot 3 skridt bagud hvor Megan bakkede ved siden af mig (rally).
Megan er stadig utålmodig når vi holder pauser, og jeg er blevet god til at ignorere det, og belønne når der ikke er piben eller anden lydgivning. Og jeg holdt mig hårdt til dagens træningsplan, selvom det er fristende med lidt ekstra, når der er så meget mere tid, end jeg normalt træner.
Vi sluttede med fællesøvelser, og det gik ret godt. Uden at være perfekt.
I fællesdæk (se foto for oven) rejste Megan sig efter 20 sekunder, og det var bestemt ikke fordi hun var utryg – det var fordi hun skulle snuse til noget omkring Gustav og hans barnevogn. Jeg gik tilbage og dækkede hende af igen, og derfra var der ikke mere slinger. Hun lå 4 minutter fra sidste afdækning, og jeg var i skjul flere gange i forløbet. Meget tilfredsstillende.
Fællessit varede 1½ minut, og Megan hang med hovedet to gange, men det kom op begge gange, så det var jeg også meget tilfreds med.
Så jeg var i rigtigt godt humør og meget glad for begge hunde da jeg kørte hjem.
Tak Conni for initiativet!!

Lykken er …

Lykken er …

• At afslutte en konsulentopgave med at få en masse ros
• At være til samtale om en ny opgave, og selv føle at man ikke kunne gøre det bedre
• At Megan lavede elefanten perfekt i haven
• At have en fantastisk træning i Jersie sammen med Camilla med højdepunkter som:
• En super fremsending med Lille Bjørn
• At Camilla stoppede min overoptimistiske træning af indkald fra dæk med Lille Bjørn
• En drømme ”løb i fri ved fod” med Megan
• Fantastiske 2-skridts øvelser med Megan
• Megans bedste fællessit nogensinde (1½ minut hvor hun sad som frosset)
• 2 minutters perfekt fællesdæk med Megan – jeg var synlig for hende, og vi bygger gradvis op
• En superfællesdæk med Megan og Lille Bjørn i stuen, med masser af forstyrrelser, i et minut, hvor begge lå eksemplarisk
• Et fantastisk måltid med Kirsten og Christian på Brasserie 33 på Køge Havn, hvor vi fejrede Christians sidste eksamen inden afgangsprojektet. Han fik 12 i digital image processing :-) Min hovedret var en uovertruffen Bouillabaisse (fiskesuppe med hummer, jomfruhummer, taskekrabbe, blåmuslinger, laks og torsk) og dertil på anbefaling en Pinot Gris fra Zind-Humbrecht. Så bliver det altså ikke meget bedre :-))))))
• Og så en invitation fra Conni – hvis I synes jeg er nørd, så skulle I bare kende hende!!! – til træning i morgen eftermiddag. Yes, det vil vi meget gerne!!

Vanens magt

I går deltog jeg i et arrangement med overskriften ”Kick off – få den bedste start på 2010”. Dagen var arrangeret af Speakers Club og indlægsholder var Torben Wiese, som på sit visitkort betegner sig Vanebryder & Fiskebøjer.
Torben Wiese er en blændende dygtig foredragsholder, og kan på en underholdende og humoristisk måde få sat nogle tanker i gang. Om vaner, hvorfor vi elsker vaner, hvordan vi bryder vaner, og hvordan vi få øget fokus på nuet. Vi fik præsenteret en række enkle værktøjer, som vi kunne arbejde lidt med og tage hjem og arbejde videre med.
Der er intet nyt eller epokegørende i det, Torben Wiese fortæller, men en effektiv og overbevisende indpakning af viden og pointer, som mange sikkert godt kender, men ikke er bevidste om i det daglige – hvor det jo er dejligt nemt at gøre som man altid har gjort … Vanens magt :-)
Nedenstående er ikke et referat af indlægget, men nogle tanker jeg har gjort mig efter indlægget.
En vane er noget vi gør automatisk, uden at tænke over det. Det er godt og normalt: Det betyder at vi ikke hele tiden skal tænke over hvad vi gør (=sparer energi) og det giver tryghed. Men vaner kan også blive til en sovepude: Dette har fungeret fint hidtil, så det bliver det nok ved med. En virksomhed, som har et unikt produkt eller en unik serviceydelse, tjener gode penge på den, og lever videre i troen på, at dette fortsætter, vil uvægerligt blive overhalet af konkurrenterne. På samme måde kan en personlig vane, som man automatisk viderefører, ende med at blive et problem, hvis man fx bliver tvunget til at tilpasse sig nogle forandringer – så det er en god idé at have fokus på noget, der fungerer godt, for at vurdere om der er behov for tilpasninger, frem for at afvente at man bliver tvunget til det.
Tilsvarende det med at have øget fokus på nuet. Selvfølgelig skal vi lære af fortiden og planlægge fremtiden, men det er det, der sker i nuet, som giver den ægte lykkefølelse. Hvis man fx ærgrer sig over noget der er sket, eller noget man skulle have gjort anderledes eller undladt at gøre, tager det fokus fra nuet. Hvis man bekymrer sig om noget der muligvis vil ske eller helt sikkert sker, tager det også fokus fra nuet.
Når jeg skriver om det i min hundeblog er det fordi ovenstående naturligvis også gælder 100 % i relation til det at træne og konkurrere med hunde.
Først det med vanen. Vanemanuskriptet (kalder Torben Wiese det) beskriver hvordan du tænker, handler (fysisk) og reagerer (følelsesmæssigt) i en given kendt situation. Og vurdér så, om manuskriptet er værdifuldt, begrænsende eller neutralt i forhold til dine mål.
Eksempel: Jeg er oppe i LP2 og vi er i gang med frem- og tilbagespring, Lille Bjørn plejer at gennemføre øvelsen perfekt. Denne gang løb han uden om springet på vej tilbage. Mit manuskript kunne fx indeholde følgende:

• Tanke: Shit, det er løgn
• Handling: Tage Lille Bjørn i snor, lidt hårdere end ellers, ryste på hovedet, overveje om han skal have godbid
• Reaktion: Ærgrelse, nu får vi ikke den 1. præmie i dag

Hvis mit mål er at Lille Bjørn skal gå fra ringen med en oplevelse af, at det at deltage i en LP-prøve er sjovt, kan vi nok være enige om, at ovenstående ikke er optimalt.
Så hvis ovenstående var mit manuskript, skal jeg se at få det skrevet om :-)
Hvad ville jeg gøre i den situation:

• Tanke: Surt, vi havde alligevel ikke trænet det godt nok
• Handling: Juble, tage Lille Bjørn i snor og belønne ham som sædvanlig – fordi han tror han har gjort det rigtige
• Reaktion: Nu skal Lille Bjørn være glad, så er han klar til at lave en superapportering

Selvfølgelig træner vi varieret, så vi mindsker risikoen for sådan en situation, men det er ikke dumt at være forberedt at den kan opstå.
Og så det med nuet. Hvis jeg i den konkrete situation skal have maksimalt fokus på nuet skal jeg lade være med at tænke på fortiden og fremtiden. Hvis jeg ærgrer mig over at tilbagespringet ikke lykkedes, tager det fokus fra den aktuelle situation (Lille Bjørn skal gøres klar til næste øvelse). Hvis jeg begynder at tænke: ”Nu apporterer han sikkert også før han får signal”, så tager jeg også fokus fra nuet. Så jeg skal bare tænke på at holde Lille Bjørn glad, og give min forkommando til apporteringen, så han er tændt når vi skal i gang.
Det er et ganske enkelt eksempel, men du, kære læser, må meget gerne bruge dette som inspiration til at overveje hvordan du (vanemæssigt) reagerer i forskellige situationer, og bruge dette som grundlag til – hvis der er behov for det – at indarbejde et andet og mere hensigtsmæssigt reaktionsmønster.

Filmklassikere, træning og specialklubber

Tiden flyver, og det koster lidt på hundetræningskontoen, når jeg har bevilget mig selv en filmklassiker hver aften. De sidste tre dage er det Orson Welles, der har stået for tur, med Touch of Evil, Citizen Kane og The Magnificent Ambersons.
Søndag trænede jeg lidt kegle, springapport og fremsending, inden konkurrencelydighedsholdet i Sydkystens Hundeskole. Der var kun to deltagere i går, så vi nåede alle øvelser igennem, og Megan fik lov at være med i en LP2 fællesdæk (perfekt), og en fællessid (gik med, da jeg gik, øv).
Derefter havde jeg aftalt at den skønne engelske springer spaniel Basse fra mit hvalpehold skulle komme med sine forældre, for at få noget introduktion til udstilling, og det var rigtigt hyggeligt – ikke mindst for Basse og Megan som legede og hyggede sig det meste af tiden.
Hjemme igen trænede jeg lidt stillingsskift med Lille Bjørn – flot.
Det kommer selvfølgelig ikke bag på læsere af denne blog, at jeg får rodet mig ind i alt muligt. Men aktuelt er jeg temmelig nyudpeget racerepræsentant for Norwich Terriere i Dansk Terrier Klub. Lizzie Bauder, som er ansvarshavende racerepræsentant, har spurgt mig, fordi jeg står for klubbens hjemmeside og alt det organisatoriske i forbindelse med det årlige skue for Norwich terriere. Og jeg kom til sat sige ja. Årets skue er netop åbnet for tilmeldinger, det bliver den 25. april og igen sammen med Norfolk terrierne og igen hos Køge-Herfølge Jagtforening.
I Spaniel Klubben fik jeg sidste år lov til at udstede pokaler til årets LP-spaniels og sammen med Katrine Søgaard arrangerede jeg den første LP-prøve i Spaniel Klubbens regi. Jeg har spurgt om jeg må få lov igen i 2010, både til at udstede pokaler og stå en for LP-prøve kun for spaniels, og forslaget er under behandling, og jeg håber på et positivt resultat.
Ind imellem får jeg skam trænet med både Lille Bjørn og Megan. Da Kirsten til aften faldt over et træningsskema for Megan udbrød hun: "Så kan jeg godt forstå hun ikke gider!". Så bad jeg hende om at tjekke næste side, og så kom det ”Nå, hvor er det synd for ham, det er alt for meget” – det var Lille Bjørns træningsskema. Jeg har to skemaer, hvor de detaljer jeg godt vil træne med de to (altså to individuelle skemaer), og så planlægger jeg træningen ved at markere de øvelser vi skal træne i en specifik træningsrunde på skemaet. Så er det nemt at hakke af, at vi har gennemført detaljen og skrive kommentarer, hvis det ikke bare er et hak :-)
Fredag ser lige nu ud som en fridag, så der kommer begge hundene til Jersie.

Enetime hos Marianne Jensen

Ved støtteauktionen for det danske LP-landshold købte jeg en træningstime hos Marianne Jensen. Og i dag skulle præmien så indløses, og det blev den sandelig, med renters rente :-) Da vi sluttede var der gået tre timer! Lille Bjørn og Megan havde hver fået halvdelen af tiden, og begge virkede stadig oplagte da vi stoppede – men de var godt nok noget trætte da vi kom hjem, så lidt har det da slidt på dem …
Det jeg havde bedt om fokus på var for Lille Bjørns vedkommende en fuld LP2 (dog ingen fællesdæk), med Mariannes kommentarer til vores aktuelle niveau og forbedringsområder.
For Megan havde jeg udarbejdet en top-6 over udfordringer lige nu.
Vi nåede det hele og lidt til, fordi Megan bestemt ikke synes hun havde fået lov at vise nok :-)

Lille Bjørn

• Fri ved fod: Lille Bjørn går en ganske pæn fri ved fod, men jeg skal have fokus på at han går lidt for langt fremme (måske fordi belønningerne ligger i højre lomme) og har en del skæve pladser. Og så skal jeg passe på med ikke at belønne ham i plads når han hopper, men når han sidder i ro.
• Frem- og tilbagespring: Meget flot, med en skæv plads til sidst. Jeg skal træne med target på den anden side af springet, så der kommer en ”pause” inden tilbagespringet, og ikke det pludselige og belastende tilbagespring direkte efter landing. Og samtidig kommer han lidt længere ind mod midten af springet, hvor han i dag lander lidt yderligt med risiko for ikke at tage tilbagespringet. Og så skal jeg (generelt) passe på kropssprog ved plads til sidst, jeg skal træne den plads særskilt.
• Apportering: Jeg skal arbejde særskilt med start og afslutning. I starten træner vi med belønning for ikke at reagere på at først Marianne og siden jeg kaster apporten, samtidig med at ”Bliv” fjernes. I afleveringen stopper Lille Bjørn med apporten i munden før han kommer helt ind, og jeg lokker ved at bakke. Det er blevet et mønster (det samme ser vi siden i næseprøven), så jeg skal arbejde med at blive stående, og så få ham ind.
• Stå – Sid: Vi træner kun sid, og det eneste problem er at Lille Bjørn går videre inden jeg kommer tilbage til sidst. Da der er lidt uro, da jeg går tilbage, prøver vi også med at jeg går højre om tilbage, og det virker bedre, så det træner jeg på. Og jeg behøver ikke at gå SÅ tæt på ham når jeg går tilbage. Og derudover skal jeg træne bare at gå tilbage og så beløn, så han ikke skal gå med hver gang jeg kommer tilbage.
• Fremsending: Forkommando er vigtig, for hvis hunden ikke er opmærksom på det rigtige felt, kan det være et andet der trækker til konkurrence. Jeg prøver med at dreje Lille Bjørns hoved i den rigtige retning, han vægrer sig, så det duer ikke. Jeg skal finde på noget med ”kig på felt”, når der står en derude. Lille Bjørn løber fint derud i dag.
• Stillingsskift: Sit-stå trænes. Stå virker ikke godt, så jeg kan overveje at skifte til Bliv, som Lille Bjørn reagerer fint på. Og andre ideer: pind foran bagpoterne (Åsa), så Lille Bjørn mærker at han ikke skal rykke frem. Og belønning bagved i madskål virker godt.
• Indkald fra dæk: Jeg dirigeres i fire vendinger, og Marianne siger at det giver et lille gib i Lille Bjørn ved højre, og han løfter sig en lille smule. Ellers er det flot, han kommer fint i indkald, men laver lidt stor bue, da jeg vender. Jeg skal træne at han kommer rigtigt ind i plads før vendingen, så det bliver en almindelig omkring i fri ved fod.
• Næseprøve: Lille Bjørn finder meget flot den rigtige, men tøver lidt ved tilbagegang, stopper, og da jeg kalder, smider han apporten. Hans navn skal ikke bruges dér. Jeg skal overveje plads eller ligefrem apport i den situation. Det ser ud som om det er et mønster, at han ikke reagerer når jeg bliver stående :-( Så nu skal jeg altså bare holde fødderne i ro, når vi træner.

Megan

• Fremsending til kegle/placering bag kegle: Hvis hunden forstår den efterfølgende kommando, er det næsten lige meget hvordan hunden står ved keglen, så det er ikke afgørende at den står præcis bag ved kegle – og det giver ikke ekstra point. Det Megan gør pt. er fint.
• Sid under gang: Vi prøver som jeg normalt går, og Megan står, da jeg siger Sid. Da jeg går langsommere sidder hun. Jeg går for hurtigt i almindelig gang, jeg skal tage mindre skridt, og gå lidt langsommere, så er der ikke noget problem :-)
• Indkald med dæk: Vi skal tilbage til start, og med håndtegn og verbalt få nogle gode, skarpe dækker, før jeg øger afstand og efterhånden får en af kommandoerne væk.
• Fremsending til felt fra kegle: Vi træner med madskål ved kegle og madskål ved felt (kræver hjælper) og hund sendes fra kegle til felt og felt til kegle, for at få tempo. Kan udbygges til at have felt på hver side af keglen, så dirigering også kommer med. Anden idé: Fremsending til kegle og umiddelbart derefter til felt (uden stop), for at få samme tempo hele vejen = løbefelt! Så er det (næsten) kun i konkurrencesituation hunden skal stoppes ved keglen.
• Apportering fra kegle: Vi prøver tre gange med madskåle i stedet for kegler, og Megan forstår simpelthen ikke dirigeringen. Så tilbage til start: To madskåle, som hjælper kommer godbidder i, Megan placeret midt imellem keglerne, og så står jeg tæt på og laver dirigering mod højre/venstre, varieret, og gradvis øget afstand mellem fører og hund osv.
• Stillingsskiftet stå-sit: Som Lille Bjørn, forhindring foran bagpoterne til bevægelsesmønstret er på plads.
• Fri ved fod: Fordi Megan er så tændt, tager vi lige lidt ekstra :-) Jeg bliver dirigeret lidt og får prøvet nogle finesser, og der er flere momenter som jeg ikke var bevidst om er en del af fri ved fod i Eliteklasse:
• Løb og stop (signal: højre ben stopper og venstre i plads)
• Start i løb (signal: fører foroverbøjet)
• Start: venstre/højre om og almindelig gang mv.
• Almindelig gang venstre/højre om og stop (sidste del er som venstre/højre om på stedet, der må ikke tages ekstra skridt)

Tre timers træning, to hunde der er meget trætte på den gode måde, en fører der bare har fået en masse nye ideer at arbejde videre med – samt positiv feedback på at det ser godt ud med begge hundene, og at Marianne kan se tydelige fremskridt hos føreren. Hvad kan man forlange mere?
Tusind tak Marianne for endnu en fantastisk træningsomgang!

Lille Bjørn og Megan i Jersie

Lille Bjørn er bare så skøn at arbejde med, så jeg har tit dårlig samvittighed over at jeg ikke træner noget mere med ham. Han vil så gerne, og nu går vi så i gang mere struktureret. Jeg har opdateret hans træningsplan og vi arbejder målrettet mod LP2.
Ved morgenens træning i Jersie havde jeg derfor både ham og Megan med og hold da op hvor var Lille Bjørn bare totalt tændt. På cirka 25 meget afvekslende minutter nåede vi følgende:

• Fremsending. Jeg startede med at stille feltet op, hente ham i bilen, tog linen af cirka 10 meter fra feltet, fik ham i plads og gav ham kommandoen, han knaldede ud i feltet, blev stoppet i midten og fik en masse godbidder! Vi gentog fra en anden side med samme resultat. Jeg har tjekket i træningsloggen, og vi har ikke trænet dette siden juli 2009 :-)
• Fri ved fod: En af de øvelser han nemt kan gå død i, hvis de varer for længe, så det blev nogle ganske korte pas (med belønning mellem hvert element): alm. Gang, venstre vending, højre vending, omkring, løb, venstre vending, højre vending, omkring; alle 2-skridtsøvesler med belønning mellem hver anden og alle vendinger med belønning til sidst. Når der er kontakt, og det var der i dag, er der superkontakt!!!
• Stå under gang: Kun ståen, som han indtager flot, og hvor jeg belønner cirka halvvejs tilbage mod ham, og frem til jeg er ud for ham. Jeg eksperimenterede en enkelt gang med at gå højre om ham tilbage, det skal jeg lige have set på.
• Apporteringen lavede vi som fuld øvelse i dagens anledning. Han bliver pænt ved kastet (på verbal kommando), tager apporten pænt, men var lidt tøvende da han kom halvvejs tilbage. Jeg bakkede og opmuntrede og han kom helt i plads men smed så apporten. Vi skal træne holde fast og slip-kommando!
• Så trænede vi stillingsskift: dæk-stå (helt kort afstand), samt dæk-sit og sit-dæk på 5 meter.
• Endelig indkald fra dæk, som ikke stod på listen til i dag – men jeg blev revet lidt med – og det gik fantastisk. Flot dæk, han lå perfekt under min gang, og kom på første kommando ind i superflot plads.

Det var bare totalt skønt at arbejde med ham!!!
Så kom Camilla, Lille Bjørn fik fri, og styrtede ned til Camilla. Og så kom han ikke da jeg kaldte …
Jeg trænede noget kortere tid med Megan, og konstaterede bl.a. at fremsending til kegle ikke er indlært ordentligt. Føreren er vist kommet til at forcere her, for Megan stillede sig kun første gang bag keglen, så blev det lidt ved siden af og flere gange over keglen. Vi prøver lige forfra.
Ind imellem tog vi lidt Move on og Setup som afveksling, og ellers var det bakke og foran, vi arbejdede med. Bakningen bliver noget skæv når hun står foran mig, så jeg har fået belønnet lidt for meget for det. Ved siden af mig ser man den samme tendens, men det blev hurtigt rettet op.
Der er mange detaljer at arbejde videre på, og jeg var flere gange ved at slå hovedet ind i den imaginære mur, og jeg kunne bare høre Bob Bailey spørge, hvem der havde trænet den høne :-)))))

Føreren skal have hunden ved venstre side under og mellem øvelserne

Overskriften er et citat fra reglerne for LP Eliteklasse, de kan læses i deres fulde udstrækning på DKK’s hjemmeside.
I reglerne står også: ”Hvis hunden forlader føreren mellem øvelserne, må føreren kalde på hunden én gang uden at forlade sin position. Hvis hunden kommer tilbage, viser dommeren det gule kort. Hvis hunden ikke kommer tilbage eller hvis den forlader føreren igen, følger diskvalifikation.”
Så det er altså meget vigtigt at hunden hele tiden er hos føreren, også mellem øvelserne. Det kom jeg til at tænke på efter en i øvrigt ganske vellykket træning i Jersie i dag. Jeg trænede kegle, fremsending til felt, dirigeret apportering, indkald med stå, indkald med dæk, stillingsskift stå-sit og sit-stå, alt sammen separat.
Når jeg gav Megan fri fik hun lov at snuse, og kom faktisk ret langt væk flere gange.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at hvis hun syntes at træningen var bare i nærheden af at være rigtigt spændende, så var hun blevet hos mig, eller været meget tættere på.
Så Camilla gav mig ideen, at jeg skal træne særskilt, at Megan bare skal gå ved min side, ikke gøre andet end at gå ved venstre side af mig og blive belønnet for det.
Og så er jeg tilmeldt et kursus den 23. januar, hvor Palle Bergsø vil gennemgå alle Eliteklasse-øvelserne med nogle demohunde, og fortælle hvad dommerne ser på, når de bedømmer. Herunder også hvad man må og ikke må mellem øvelserne.
Meget interessant, og også lidt nørdet at bruge en dag på det :-)

Årets første træning i Sydkystens Hundeskole

Jeg er så heldig at være instruktør på et lille entusiastisk konkurrencelydighedshold i Sydkystens Hundeskole.
Årets første træning fandt sted i dag i Jersie i 9 graders frost. Jeg plejer at have Megan med og træne før og efter holdet, men i dag lod jeg hende blive hjemme, for jeg ville altså ikke lade hende ligge i bilen i 1½ time i den kulde …
Men tre varmtpåklædte hundeførere med tændte hunde var kl. kl. 9. Jeg startede med nogle generelle kommentarer, dels baseret på vores hidtidige træning, dels baseret på iagttagelser fra Nørdklubbens generalprøve den 30. december 2009:

• Hunden skal kun reagere på førerens stemme, ikke på min eller nogen andens, og det skal trænes særskilt.
• Det er ok at bruge godbidder og ekstra kommandoer (fx kropstegn og target) i startindlæringen, men der skal også være fokus på at få fjernet det overflødige, så det ikke ender med at blive dårlige vaner.
• Man skal ikke hæve kriterierne for tidligt. Hvis hunden ikke kan lave et stillingsskift på 1 meters afstand kan den næppe på større afstande. Hvis den ikke kan ligge dæk 10 sekunder hjemme kan den ikke ligge dæk 20 sekunder på træningspladsen. Osv.
• Indarbejd forkommandoer til alle øvelser. Ved generalprøven oplevede jeg to hunde, der ved første stillingsskift troede det var et indkald, og løb ind til føreren.
• Husk at bruge en stemme der indikerer en mulighed for/et tilbud til hunden, ikke en kommando. Hvis føreren skal hæve stemmen (det opleves typisk i dæk-kommandoen!), er øvelsen ikke indlært godt nok endnu.
• I en konkurrencesituation kan det være nødvendigt at gentage en kommando, men til træning gør vi det ikke. Hvis hunden ikke reagerer på første kommando, eller ikke gør det korrekte, så afbrydes øvelsen og vi prøver igen.

Så gik vi i gang med træningen. I dag arbejdede vi med:

• Fri ved fod: almindelig gang, venstre- og højrevending og omkring.
• Stillingsskift: stå-sid.
• Fremsending: alle bruger target, og vi har specielt fokus på om hundene er tilstrækkeligt tændt på target, og at få stop-kommandoen med.
• Stå og sid under gang: vi arbejde med stå, specielt belønning under tilbagegang (inden man passerer hunden).
• Næseprøve: hvor det snedækkede græs var en hård konkurrent til diskrimineringen af næseprøver.
• Spring: fokus er her at få alle de overflødige tegn væk, for hundene springer på kommando, uanset om der peges og drejes :-)
• Apportering: her er specielt adskillelse af starten (hunden skal blive siddende når apporten kastes) og afslutningen (hun skal holde apporten indtil den får andet at vide) er fokusområder.

Så var der pludseligt gået 5 kvarter :-)
Jeg elsker at arbejde med konkurrencelydighedshold, for alle førerne er meget ambitiøse, og det er tydeligt at der virkelig er arbejdet med øvelserne hjemme.

Årets første træning i Jersie

Megan midt i elefanten

2. januar kl. 12.50 skød Megan og jeg træningen i gang for i år. Vi trænede lidt i går, men i dag havde jeg planlagt en stribe øvelser, og vi mødtes med Camilla & Emma i Jersie til tre kvarters hyggelig træning. Det sneede da vi kom, men det holdt næsten op med det samme, og med et par frostgrader og solskin var det herligt træningsvejr.
Min udfordring lige nu er, at kampagnerne har givet nogle rigtigt gode bakninger og elefanter, men til gengæld vil Megan også gerne tilbyde disse kraftigt belønnede adfærder i andre sammenhæng. Stillingsskiftet dæk-stå er således momentant blevet til dæk-stå-bak, så der er jeg nu hurtigt til at få belønnet ståen. Ligesådan er der nogle fremsendinger til kegle, hvor jeg får noget snurren omkring keglen :-) Dejligt med de mange tilbud, og heldigvis nemt at fjerne igen.
I dag havde jeg efter lidt opvarmning med elefant og kegle (!) fokus på nogle momenter i forhold til rally prøven den 13. februar.

• Foran-kommandoen er bestemt ikke på plads, jeg skal køre mere kampagne på den, Megan er stadig afhængig af kropssignal og lokning.
• 1-2-3 skridt bagud giver lidt problemer, fordi Megan ikke følger tæt nok med når jeg går bagud, og ser ud som om hun spekulerer på om hun skal gå på plads eller sidde foran – kommer lige til at tænke på at jeg glemmer at give kommando når jeg bakker, rigtigt smart :-(
• 3 skridt baglæns gang hvor Megan bakker ved siden af fungerer fint til rally, men jeg vil gerne have en endnu skarpere placering lige ud for mig, så det også bliver til 2-skridt bagud i fri ved fod, så det arbejder vi på.
• Tyskervendingen (med move on) fungerer fint.
• Stillingsskift ved siden af mig fungerer også uden problemer.
• Vi kæmper lidt med øvelsen, hvor hunden skal sidde, føreren dreje og gå et skridt og kalde hunden i plads. Megan følger med de første to gange, så jeg må koble bliv-kommando på (er jeg ikke meget for) og belønne for at blive siddende.
• Endelig slutter vi med plads fra en masse forskellige vinkler. I ovenstående starter vi bare i nogenlunde plads (fordi det er andre momenter vi fokuserer på), men her arbejder vi på knivskarpe pladser, og det er der god brug for …

Megan, Camilla og Emma

Endelig er der fri leg og gnavning i pinde, og jeg træner den vanskelige disciplin at nære mig, mens Megan misundeligt ser Emma få godbidder. Og jeg kan næsten nære mig :-))))

Godt nytår

Nytårsaften plejer at være en rolig dag hos os, og i går var ingen undtagelse.
Jeg trænede lidt med Lille Bjørn og Megan i haven: næseprøve, felt, elefant, fri ved fod, stillingsskift samt kegle og bakning (de to sidste kun med Megan). Det hele gik fint, men jeg skal lige i tænkeboks med næseprøven. Jeg havde lagt 13 næseprøver ud i tre rækker, og den med min fært lå midt i sidste række. Lille Bjørn fandt uden problemer den rigtige og kom ind med den, og smed den foran mig. Megan fandt helt tydeligt den rigtige, men fik rykket ved flere af næseprøverne, så den med fært kom til at ligge op ad en anden, og hun kom ind med den forkerte. Hun blev sendt ud igen og kom ind med den rigtige. Megan er superdygtig til at diskriminere, men sjusker noget i optag og lidt i aflevering, og det skal vi arbejde med.
Det har været en fredelig nytårsaften. Kirsten og jeg har været os selv og fik en lækker tre-retters med tilhørende vine.
Hundene var forholdsvis rolige. Otto er der aldrig noget med, han sover bare. Megan bliver lidt urolig når aftenen skrider frem og skyderiet tager til. Lille Bjørn kan slet ikke klare alt skyderiet og gør konstant.
Problemet bliver ligesom sidste år løst ved at Megan og Lille Bjørn kom ud i entreen, og ret hurtigt faldt til ro.
Kirsten og jeg så Truffauts ” La sirène du Mississipi” og så var klokken næsten 24 :-)
Godt nytår til alle der læser denne blog!