Nytårsrally

Sydkystens Hundeskole stod for årets sidste rallyprøver i hallen i Køge i dag den 31. december 2012.

Johanna Allanach dømte, og den samlede bestyrelse stod for alt det praktiske, herunder sekretær opgaver og tidtagning. Og det hele gik fantastisk.

Christinas fantastiske kage- og sandwichbord (foto: Conni Hansen)

Med Brogaarden og My Dog som sponsor var det præmier til alle, Conni havde lavet festlige nytårsknallerter med lys og servietter og så havde vi købt crémant som præmier til de første 5 i hver klasse.

Første klasse var championklasse, hvor Megan var oppe som nr. 2. Anita og jeg tippede den til 90 point, og det var præcis hvad vi fik, og det rakte i dag til en 3. plads. 2. pladsen gik til bestyrelsesmedlem Christina og Tempo, som debuterede i championklasse med imponerende 96 point. Og vinder blev den nykårede superrallychampion Bylgja med Sidsel – de vandt med ubeskedne 100 point!!!

Med denne prøve er de første 8 måneder gået af konkurrencen om årets rally champion og der er 54 hunde på listen og meget hård kamp i toppen.

Før præmieoverrækkelsen i championklasse havde Oldfruen nogle specialrosetter der skulle uddeles, til tre nørder der havde fortjent anerkendelse for deres ihærdige indsats med deres hunde, uanset resultaterne ikke altid fulgte så hurtigt med. Jeg er MEGET beæret over at blive belønnet med rosetten som årets nørd nr. 1 – og jeg vil gøre hvad jeg kan for at leve op til titlen også i 2013!!! Tusind tak for det fantatstiske initiativ Conni!!!

Begynderklassen havde jeg set specielt frem til, fordi 5 af de 13 deltagere har været på hold hos mig. Jeg husker første træningsrunde 24. oktober, hvor der blev arbejdet intensivt med helt grundlæggende kontakt. Og jeg husker hvordan ALLE bare udviklede sig fra gang til gang, og til generalprøven 12. december alle bestod to prøver. Og alle 5 bestod heldigvis også i dag, med 85 point og opefter. Jeg er meget stolt af dem alle sammen :-)

I øvet klasse, dagens sidste klasse, var Max oppe, og blev filmet af Lonni:



Det blev til 90 point og 5. vinder.

Alle bestod i øvet klasse (foto: Christina Ulrich Pedersen)

Prøven var afsluttet 13:30, et meget effektivt forløb, og alle kunne tage hjem med forhåbentlig trætte hunde, og langt de fleste med nogle flotte resultater i resultatbøgerne.

Jeg ønsker alle læserne af min blog et fantastisk hundenytår! Vi ses i 2013.

Max dygtig

Lonni & Colombo, Conni & Cocky og Paul & Max

I går trænede Anita og jeg igen sammen. Anita med Osseau og jeg med Max.

Hold da op hvor er det effektivt! Vi var i hallen cirka 1½ time, først vendte vi verdenssituationen, så varmede vi op, og så dirigerede vi hinanden i forskellige øvelser og trænede frit indimellem.

Uha, Max er lækker at arbejde med. Han opfatter lynhurtigt og udvikler sig rigtigt meget i øjeblikket. Det er næsten ikke muligt, men jeg bliver endnu gladere for ham dag for dag :-)

Anita dirigerede os i en fuld LP3 fri ved fod, naturligvis med forstærkninger undervejs. 8½ sagde Anita, inden vi talte om detaljer!

Dernæst en dirigeret apport på 2/3 afstand, som også blev udført superflot.

Og så en masse andet, men de to nævnte var det allerbedste.

Så gik turen til fiskehandleren for at hente rødspættefileter, som indgik i aftenens middag, hvor Christian og hans svenske kæreste Sandra var hjemme hos os for første gang. Det blev en dejlig aften, og det blev sent.

Da vækkeruret ringede kl. 6:30 i morges (det er sent for mig), må jeg indrømme at jeg havde lyst til bare at vende mig om og sove videre. Men naturligvis stod jeg op for at gå i gang med dagens program.

Først skulle Megan op i rallychampionklasse ved Hundekompagniets prøver i Tune. Det gik ok, selv om Megan tydeligt dæmpede da vi gik imod væggen. Megan var oppe som nr. 2 ud af 10 i klassen.

Direkte efter at have været oppe tog vi til Vesterbro for at fejre niece Annes fødselsdag. Jeg havde en aftale med Conni om at hun skulle tage Megans resultatbog og ringe, når det var tid for mig til at tage af sted til Tune igen.

Connis opringning kom lige som vi havde sat os til bords, så det blev et af mit livs hurtigste måltider, inden vi kørte tilbage til Tune.

Max blev luftet, kom ind i hallen, og fik hilst på en masse hunde fra ekspertklasse, som var ved at slutte. Efter et stykke tid faldt han til ro, Ulrike holdt ham under banegennemgangen, vi kiggede på de to første ekvipager, varmede lidt op under den tredje og gik ind som nr. fire. Der var lidt snus og lidt forsinket reaktion, men alle øvelserne blev udført – og Max fulgte pænt med hele vejen.

Lonni, som havde været oppe som nr. 2, syntes det gik fint med os, men var bestemt ikke tilfreds med sin og Colombos banegennemgang, så det var lidt spændende til præmieoverrækkelsen. Der var 8 deltagere, nr. 7 fik 84 point, og så så det jo fornuftigt ud. Det sluttede med at tre instruktører fra Sydkystens Hundeskole tog de første 3 pladser: Lonni og Colombo 90 point, Conni og Cocky 93 point og sørme om Max ikke endte med 95 point og vandt klassen!

Hans forrige optræden i rallyprøven var 22. september, hvor han debuterede i øvet klasse, og forlod banen mellem skilt 1 og 2 … så der er virkelig sket en udvikling må man sige. Jeg kom i tanker om, at bakning og æresplads skal på træningsplanen, for pludselig skal vi da gå i ekspertklasse.

Megan fik i øvrigt 90 point og det rakte til en 7. plads, der er virkelig hård konkurrence i championklassen!

I morgen står den på lidt let træning, og mandag har Sydkystens Hundeskole rallyprøve, og Megan og Max skal op til årets sidste konkurrencer.

Træning med improvisationer

Eftermiddagstur med Megan og Max ved Trylleskoven

Det er fantastisk at have den hal så tæt på. Jeg bliver nærmest ”tvunget” til at bruge den aktivt, og får prøvet en masse muligheder af på en hel anden måde end jeg normalt ville kunne gøre det.

I går trænede jeg med Anita; jeg havde Max og Lille Bjørn med.

Jeg fik nogle gode kommentarer til fællesdæk og dirigeret apport med Max, og så fik jeg igen noget at spekulere over med fremsending og springapport, for der kommer sjove svinkeærinder, som snus i 1. fremsending og knaldapportering i apporten i 1. forsøg ….

Lille Bjørn var en total stjerne i dirigeret apport og positioner under gang, og lavede meget andet pænt, men var indimellem fuldstændig opslugt af en plet på gulvet.

I dag havde jeg valgt at deltage i to fællestræninger. På den første havde jeg kun Max med. Springapporten blev totalt rodet, måske fordi det var første øvelse? Måske fordi der var andre hunde der fik sjove belønninger? Det skal jeg bestemt have arbejdet med – altså både at det sjove legetøj bruges som belønning til andet end fællesøvelser og at der arbejdes med sådanne forstyrrelser på struktureret vis. Fremsending, stillingsskift og fri ved fod var til gengæld rigtigt gode.

Til aftenens træning havde jeg meldt Lille Bjørn til, men havde egentlig besluttet bare at lukke op for hallen, træne en enkelt øvelse og så køre igen.

Det blev til en anelse mere. Jeg var alene i hallen og der lå feltet, og naturligvis skulle jeg lave en fremsending med Lille Bjørn: 100 % perfekt! Mens jeg stod og ventede på at de andre kom ind så jeg at Annie og Tira også lige skulle prøve fremsendingen (99 % perfekt) og sørme om Dina og Amber var de næste der skulle lave fremsending :-) Sande nørder kan ikke se et felt uden at skulle bruge det!

Så havde jeg en blændende gang fri ved fod med Lille Bjørn og sagde farvel til de andre.

Hvorefter Annie spurgte om vi ikke skulle lave fællesøvelser. Og nå ja, dem skulle vi da lige være med til. Fællessit, belønning efter 50 sekunder og efter 90 sekunder, super. Og fællesdæk, belønning efter 2½ minut og til sidst, også super.

Så jeg følger pænt mine træningsskemaer, og der er plads til lidt improvisation, når man kommer i godt selskab.

Juletræning

Albert

Vi gør ikke ret meget i jul hjemme hos os, men da Christian kom hjem til jul blev det alligevel til en god julemiddag og lidt gavegiveri. Og til et større drama med Lille Bjørn som uheldigt midtpunkt. Han hader at blive omklamret, men det var Christian ikke opmærksom på; lige inden Lille Bjørn bed ham, nåede Kirsten at gribe ind – og fik til gengæld to kraftige bid i armene. Lille Bjørn – som ellers var mors yndlingshund – har mistet en del status efter den episode …

Så til gengæld bringer jeg et foto af Albert, Lille Bjørns søn, som stortrives hos sin nye familie.

Otto og Max

Og så var jeg nødt til at forevige Otto og Max, som lå ved siden af mig og sov i morges.

Først og fremmest giver julen mulighed for at indhente en masse af det jeg ikke har nået til hverdag, og da jeg jo har erkendt, at der skal trænes mere, er julen en kærkommen lejlighed til at gøre noget ved det.

I går stod den på selvtræning sammen med Lonni og Johanna, med Max og Megan. Med Max prøver jeg at blande stærke og mindre stærke momenter, fordi han let mister motivationen, hvis det er for svært. Så jeg skal virkelig være omhyggelig med at hæve kriterierne på en måde, så succesraten ikke daler for pludseligt.

En af favoritøvelserne er fremsending, hvor jeg bare fylder på, så vi er tæt på en færdig øvelse. Springapporten ligeså, der er det primært at holde på apporten, vi arbejder med, og afbalancere belønning for ikke at springe når apporten kastes. Og så fik vi lige udnyttet en mulighed for fællesdæk, hvor jeg dels stod på pæn afstand, og fik nogle fornuftige klik, dels kom i skjul tre gange, og han lå eksemplarisk uden at sige en lyd. Den dirigerede apport halter lidt, måske fordi han ikke er helt tændt på apporten …

Med Megan fik jeg også arbejdet med LP, hvor de jeg har fokus på at udvikle dirigeret apport, fri ved fod og positioner under gang, mens de relativt sikre øvelser fremsending, springapport og næseprøve skal give nogle nemme succeser undervejs. Men fremsendingen skal vi vistnok lige have skærpet, for det er nogle mærkelige førstegangsfremsendinger, hvor det i går blev mod støvsugeren i stedet for feltet …

I dag skulle jeg åbne hallen 10:45 for en lejer og sørme om jeg ikke fik en fin buket blomster, en dejlig og aldeles uventet julehilsen :-)

Derefter kørte Kirsten og jeg op på kirkegården og lagde en blomst på Brads grav, han har fødselsdag den 26. december.

Til eftermiddagens selvtræning var det igen Megan og Max der var med, Christina og Lisbet var de andre til selvtræningen. Med Megan havde jeg alene fokus på de svære øvelser: dirigeringen i apporten, stillingsskiftet stå-sit og stå-dæk, sit og dæk under gang samt indkald med stå – som i dag bestod af fire indkald à la LP1. Og hun stoppede ikke en eneste gang, godt!

Vi rundede af med at gå championrallybanen to gange direkte i forlængelse af hinanden, og det gik rigtigt fint … anden gang.

Med Max startede jeg med dirigeringen, og det blev for svært, da han kunne se de andre hunde blive belønnet, så vi tog en timeout.

Generelt havde jeg vist fået gjort dagens træning for svær. Vi arbejdede med stillingsskift; jeg har kørt kampagne på stå, så nu kommer det som et tilbud i mange andre sammenhænge … Dirigeringen tog vi fat på igen, men igen, han dæmpede lidt på selve apporten. Sit og dæk under gang gik fint med minimal hjælp, og indkald med stå arbejder vi stadig med på relativt kort afstand.

Også Max sluttede af med at gå rallybanen, ganske nydeligt. Jeg skal have arbejdet med frontpositionen, og med det fristende 8-tal, men ellers virker det ganske sikkert.

I morgen står den på den traditionelle julefrokost i Præstø, men sørme om Anita ikke spurgte om jeg ville træne om formiddagen, og jo tak, det passede da helt perfekt! Lille Bjørn og Max får fornøjelsen i morgen.

Selvtræning

Fem nørder med hunde (foto: Conni Hansen)

Det er dyrt at have en hal, så bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole har gjort forskellige tiltag for at skaffe flere kunder i butikken. Ét af dem er det simple men geniale koncept selvtræning. Der er en instruktør eller træner der opslår et hold på 1-1½ time, der er mulighed for at op til fem andre kan tilmelde sig for 50 kr., og så er der ellers fri træning i tidsrummet. Det er i en opvarmet hal (11-13 grader pt.), absolut i luksusenden af træningshaller.

Jeg har juleferie + jeg har under 10 minutters kørsel til hallen = der er grundlag for fornuftig træning!

I går var vi seks nørder der mødtes for at træne rally championklasse i hallen. På billedet foroven, som er tyvstjålet fra Connis blog, ses de fem nørder. Her ses den sjette:

Oldfruen i juletræningsoutfit

Ikke så meget pjank: Jeg havde en bane med, på ganske få minutter havde vi sammen fundet skilte frem og stillet banen op, vi havde aftalt rækkefølge (Conni og jeg havde hver to hunde med, de andre én), og så gik vi ellers banerne. I anden runde gik vi samme bane, men startede med hundene på højre side. Og derefter var der fri træning.

Robert og Tira (foto: Annie Larsen)

Under den fri træning var der mulighed for at arbejde med en forstyrrelse i form af Robert aka Neato XV-15, se Annies blog.

Jeg havde Megan og Max med og trænede meget konkurrencemæssigt (bortset fra at jeg belønnede undervejs):

• Megan varmes op, et par tricks, direkte ind på banen, og en drømmebanegennemgang. Efter to skilte ændrede jeg mit kropssprog (blev bevidst om det), og det hele gik fantastisk.
• Så blev Max varmet op, det tog lidt længere tid, men da vi først gik i gang på banen var der ingen slinger. Jeg lavede noget andet ved championskiltene, men gik den fulde bane.
• Så Megan igen, samme procedure og samme grad af succes. Der var lidt tendens til at ville på venstre side, men det er fair nok.
• Max’ anden runde var ligesom den første, bare med længere mellem belønningerne, og det gik igen fantastisk.

Derefter hyggesnak, gensidig kommentering af hinandens udfordringer, og det var bare hyggeligt.

I dag havde Lonni arrangeret to selvtræningstimer fra 12-14. Jeg var egentlig ikke tilmeldt, men da jeg havde lovet at lukke op til hallen tog jeg lige en god halv times træning med Lille Bjørn og Max. For begge havde jeg planlagt at gennemføre de samme fire fulde øvelser i stræk – på det niveau vi er nået til – dirigeret apport, indkald med stå, fremsending og næseprøve.

Lille Bjørns dirigerede apport er blevet ret sikker, og indkaldet udvikler sig også positivt. Fremsendingen er svær, når der er forstyrrelser (så det træner vi), og gentagelse af næseprøven er altid ukoncentreret i andet forsøg …, det må den ikke være. Mange detaljer at arbejde med.

Max skulle igennem samme forløb, men i dag var særlig, fordi godbidsskålene i dirigeringen var erstattet af apporter, og han vidste simpelthen ikke hvad han skulle gøre efter dirigeringen, før jeg viste ham apporten; og pludselig faldt 10-øren og jeg kunne bare stille ham og dirigere.

Indkaldet skrider fornuftigt fremad.

Fremsendingen er hmmm. Han har en forkærlighed for forreste kegle til venstre, så frem med target og så kommer det hurtigt knivskarpt i midten af feltet og med perfekte afdækninger.

Næseprøven er også nydelig.

Jeg skal helt sikkert have meldt mig til flere selvtræningstimer og mon ikke jeg også selv opslår et par?

Juleferie

Udsigt fra Staunings Ø

Mandag sluttede mine to LP-hold. Det første med fulde generalprøver (LP1 og LP2), stjerneholdet med fællesøvelser og derefter tre favoritøvelser pr. ekvipage. To fantastiske hold og masser af fantastiske øvelser.

Bison steak med tilbehør

Tirsdag klokken meget tidligt gik turen til Stockholm og et heldags planlægningsmøde. Vi sluttede med en hyggelig middag på Saddle & Sabre Saloon, hvor jeg fik Buffalo Rib Eye House Specialty, Mashed Potatos, Creamed Corn, Cowboy Beans, Veggies, Red Onions & Saddle & Sabre's Smokey Steak Sauce.

Lille Bjørn og Max i Terrier Nyt

 

Onsdag igen klokken meget tidligt gik turen tilbage til København og direkte på arbejde. Hjemme igen kunne jeg glæde mig over en fin artikel om DM for terriere i Terrier Nyt – jeg har selv skrevet den :-)

Torsdag havde Anita og jeg aftalt at træne sammen, og jeg havde Max og Lille Bjørn med. Max er bare lækker at træne med, så jeg virkelig skal passe på ikke at glemme de andre hunde :-))))) Det skrider stille og roligt fremad med alle øvelser.

Lille Bjørn var lidt rusten, han havde helt glemt stå under gang, men efterhånden som vi kom i gang vendte hukommelsen tilbage. Dirigeret apport bliver mere og mere sikker, og indkald med stop bliver bedre og bedre på kort afstand.

Fredag var sidste arbejdsdag inden 2. januar, den blev kort.

Neato XV-15 i baggrunden

Først på eftermiddagen kørte Megan, Max og jeg til hallen og installerede Sydkystens Hundeskoles nyeste medarbejder, Neato XV-15 (en robotstøvsuger). Og da Kirsten havde gået tur med Otto og Lille Bjørn imens tog jeg Megan og Max med ud på Staunings Ø, en herlig tur i det friske vejr.

Nica og Max

Vi mødte bl.a. Nica, som fik leget lidt med Max.

Nu står den på juleferie.

Endnu et fantastisk hundeår

For et år siden skrev jeg om mit fantastisk hundeår 2011. 2012 har ikke været mindre fantastisk. Jeg har lige skimmet årets 182 blogindlæg, og fik genopfrisket en masse herlige minder.

Først og fremmest om mine tre skønne hund Megan, Lille Bjørn og Max – og naturligvis gamle Otto, som heldigvis stadig nyder sit otium.

Megan har netop passeret de 9½ år, men det er kun meget sjældent jeg synes man kan mærke alderen trykke. Hun må stadig trækkes med mig som fører, men indimellem får vi tingene til at lykkes, og så går det godt. Vi havde en dejlig tur til Spøttrup hvor vi deltog i DM i rally, dog uden resultatmæssig succes. Dagen efter var vi til gengæld virkeligt gode og vandt kredsmesterskabet i Kreds 9  og kvalificerede os formentlig til DM 2013. Megan fik efter to års pause endnu en start i LP3. Og jeg må indrømme at jeg fik lyst til at træne lidt mere med hende i LP.

Min blog resulterer løbende i tilbagemeldinger og årets bedste kom fra Christina og resulterede i denne blog. Jeg genlæste den lige inden noget selvtræning i dag, pudsigt nok med Christina, og hvis jeg virkelig tager mig sammen, så går Megan som en drøm. Og jeg synes selv jeg bliver bedre og bedre til at tage mig sammen.

Lille Bjørn nærmer sig de 6 år, og hans intensitet på banerne kan der ikke klages over. Hans fører skal arbejde lidt mere med præcision i en række detaljer, og så når vi videre. I år debuterede han i LP3 og har været oppe til 9 i alt, men vi mangler lidt det sidste for at få 1. præmier. Han fik sin DKRLCH en herlig 3. juni. Han blev også far for første men forhåbentlig ikke sidste gang. Hans søn hedder Albert.

Sammen med Max deltog Lille Bjørn i DM for terriere og blev Danmarksmester i LP3.

Max fik sin debut i rally 3. juni og fik også sin RBM-titel. Han debuterede i LP1 med 149½ point, ½ fra en 1. pr. Men ved DM for terriere tog han revanche og fik både LP1-titlen og DM i LP1. Og i øvrigt også DM i rally begynderklasse. I andet forsøg i LP2 fik han sin LP2-titel.

Da året startede havde jeg Johanna Allanach som eneste faste træner. Jeg går fortsat hos hende med både Lille Bjørn og Max, og Megan har også været med nogle gange, ligesom hun har været med på nogle af Johannas specialkurser fx  rally kursus for Ekspert & Champion og Kick Ass Champ Class.

I løbet af året har jeg trænet en del med Anita Jakobsson, min yndlingstræningsmakker. Jeg går nu fast på hold hos hende med Max og får ny inspiration og masser af luksustræning.

Sydkystens Hundeskole – hvor jeg er formand og instruktør – har efter en turbulent start på året, fået styrket trænerstaben, har et kæmpeudbud af kurser og har en fantastisk bestyrelse. Instruktører og bestyrelse havde en skøn temadag. Vi har været rigtigt heldige med en opvarmet træningshal i vinterhalvåret, og den skal bare udnyttes til det yderste.

Og så det internationale sus. Jeg har været så heldig at opleve tre af de helt store stjerner på allernærmeste hold. Ken Ramirez på et 3-dages seminar i München; Kathy Sdao på et 2-dages kursus med Lille Bjørn på Fuglsøcentret ; og så Niina Svartberg, som jeg selv havde inviteret til Danmark, og som dels holdt et foredrag om belønningstræning, dels holdt et 2-dages kursus , hvor jeg deltog med Lille Bjørn den ene dag og Max den anden.

Og så bliver jeg nødt til at næve årets vigtigste enetime. Max’ forlod LP- og rallyringen i utide, og det kunne jeg ikke finde ud af at gøre noget ved. En enetime hos Christina Ingerslev  gav mig grundlaget for at gøre noget ved det. Og hold da op en effekt … 5½ uge efter fik han sin LP2-titel.

Det er svært ikke at være tilfreds efter sådan et år!

Kriterier

Trefjerdedele af bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole

En travl uge, og nu er der heldigvis dømt afslapning!

Mandag. Næstsidste træningsomgang på de to LP-hold blev massivt afbudsramt pga. sygdom og dårlig vejr. Jeg havde et ganske kort øjeblik overvejet at aflyse, men jeg følte mig ikke sikker på at det var nødvendigt. Det endte med at kursisten fra Holbæk og kursisten fra Hellerup fik en enetime hver :-)

Tirsdag. Foredraget om planlægning (produktnedbrydning og aktivitetsnedbrydning) gik fint. Jeg følte mig virkelig oplagt, og med en gruppe kursister som var meget engagerede blev det rigtigt godt. Vi kom ud i interessante diskussioner, som man gør i mange sammenhænge, når man kommer ind til benet: hvordan gør man xxxx i praksis. Og svaret er ganske ofte: Det kommer an på. For heller ikke inden for planlægning er der geniale genveje; det meste er hårdt arbejde, og baseret på erfaring kan man spare en masse arbejde. Men der er tit mange alternativer, og i praksis skal man vælge …

Onsdag sluttede Anita og jeg vores rallyhold med uofficielle rallyprøver, hvor alle deltagere på begynder og øvet hold skulle gå to baner, en af begynderne skulle sågar gå både begynderbaner og øvet baner.

Vi dømte hinandens kursister, og det gik godt for dem alle. Rigtigt godt. Faktisk bestod alle kursister alle banegennemgange. Det var interessant at opleve, at vores prøvesetup uden videre gjorde, at mange af deltagerne (måske alle?!) følte sig stressede, som var det en konkurrencesituation. Og det er jo netop meningen. Vi valgte bevidst ikke at tage tid, så jeg havde fornøjelsen i øvet klasse i anden runde at kunne kåre tre 1. vindere, alle med 99 point! Fornøjeligt :-)

Derefter var der afslutning på Anitas LP-hold, hvor der pga. afbud kun var Summer og Max med førere. Anita havde arrangeret en sjov konkurrence, som meget passende endte uafgjort. Max arbejdede flot og koncentreret, lækkert.

Onsdag sent kom der også lige en dejlig mail fra en kunde, så kontrakten for første kvartal 2013 er nu på plads.

Torsdag var dagen hvor jeg var assessor på fire kandidater til at blive certificerede projektledere. Der er mange kandidater og der er mange assessorer; vi træner løbende for – så vidt det overhovedet er muligt – at være ens i vores vurderinger af de mange forskellige elementer, der indgår i vurderingen af kandidaterne. Det er svært, og rigtig god træning i at sammenholde en given præstation med en række forskellige kriterier. Desværre var der nogle af mine fire kandidater der ikke bestod, og der skal de to assessorer (vi er altid to), virkeligt være meget præcise og konkrete i deres tilbagemeldinger: Hvordan var ansøgning og adfærd i forhold til de fastlagte kriterier?

Fredag faldt en række detaljer på plads vedr. et møde i Stockholm på tirsdag. Vi har et planlægningsmøde hele dagen, og vi holder julemiddag tirsdag aften og rejser hjem onsdag morgen. Det bliver hyggeligt.

Fredag aften var der julefrokost for bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole. Vi synes i al ubeskedenhed at vi har gjort det ret godt i 2012, og vi har store planer for 2013. En hyggelig aften med Nimb som ramme, først i baren, siden Brasseriet.

Lørdag var jeg ved hallen 8:40 for at lukke op for et tollerhold, og sørme om jeg ikke vendte tilbage ved 13-tiden for at selvtræne med Max og Lille Bjørn. Jeg fik trænet det jeg havde planlagt, men havde ikke planlagt træningen godt nok … Så jeg skal virkelig være mere fokuseret når jeg lægger træningsplaner, så jeg får præcis det fokus jeg ønsker jf. foregående blog.

I morgen søndag er der intet planlagt, så der kommer nok til at ske en masse!

Planer igen igen

Lille Bjørn efter træning i hallen

Der var dømt hjemmearbejdsdag, men jeg havde indlagt nogle motivationselementer undervejs – ikke fordi jeg ikke elsker mit arbejde, for det gør jeg, men alligevel – en søndag synes jeg at jeg fortjener lidt andet også :-)

Så efter at den første eksamensopgave var gennemgået var Kirsten og jeg ude og handle, og derefter tog jeg i hallen med Lille Bjørn og Megan og trænede en lille time, inden jeg tog hjem, spiste frokost og rettede den sidste eksamensopgave.

Og så gik turen til stranden med Megan og Max, som løb løs på en mennesketom strand. På et tidspunkt fik Max øje på en, der kastede en dummy for sin labrador laaangt væk og strøg af sted. Da han var et godt stykke væk fløjtede jeg en enkelt gang (med fløjte), han bremsede og kom tilbage i fuld galop! Masser af belønninger!! En ting er at han smutter efter andre mennesker og hunde, men hvis jeg kan stoppe ham på denne positive måde, er vi begge glade tror jeg. Vi har trænet det hjemme i haven, men det var første gang jeg prøvede hvor der var en STOR fristelse der lokkede.

I hallen trænede jeg LP-momenter med Lille Bjørn og Megan. Lille Bjørn var en helt anden end i torsdags i hallen i Tune. Det er helt klart at han er meget påvirket af, at der er mange hunde på et relativt lille areal. De helt positive øvelser var

• Dirigeret apport (udlagt inden han kom ind), hvor han fulgte apporten, og efter at have skævet til feltet (som han kunne se mens hans vendte) løb direkte ud til den rigtige apport!
• Springapport
• Positioner under gang

Til gengæld var fremsending og næseprøve ikke særligt gode. Han løn direkte til en flad kegle (startpunkt for dirigeret apport) i stedet for til feltet første gang. Og han snuste og snuste og tog ingen næseprøve i første forsøg …

Megans dirigerede apport, springapport og næseprøve var superflotte! Kun fremsendingen var noget rod, hun ville altså også ud til den flade kegle :-(

Jeg fik skitseret en træningsplan for Megan, Lille Bjørn og Max, det blev til denne oversigt.

Jeg planlægger træningen så jeg har 1-2 hunde med hver gang, og udover at have fokus på de to dårligste øvelser, skal træningen naturligvis krydres med vedligeholdelse af de andre øvelser samt diverse andet sjovt.

Rallytræning

Der var dikteret hjemmearbejdsdag.

Først færdiggørelse af oplæg til workshoppen på tirsdag, sendt til kunden lige over middag. Og så gennemlæsning og kommentering af to af certificeringsopgaverne til på torsdag.

Men heldigvis var der et behageligt afbræk i arbejdet i form af små to timers selvtræning med Annie og Tira, Majbrit og Louis samt Amanda og Osseau i hallen. Det var rallychampion, der var fokus på, men ikke mere end at Max også kunne være med. Vi startede med at hundene løb løs foran hallen. Tira ville gerne lege med Max! Det blev ikke til så meget, men alle hundene fik brændt lidt energi af.

Vi opbyggede i fællesskab nogle udfordrende forløb, som vi så arbejdede med individuelt. Det gik fint med Megan, men der er masser af detaljer, som vi bør arbejde med. Det er forskellen mellem nogenlunde og godt også i den klasse … Specielle fokusområder til kommende træning: Megan går i snus meget tit, jeg skal være tydeligere i håndtegn ved spin/twist, jeg skal holde hære hånd rolig når Megan går på højre side, vi skal have tættere vending i springvand, og vi skal have mere fart i sit ved afslutning.

Max gik også en del af skiltene, og han er god! God kontakt det meste af tiden (det gulv trækker altså!), og han ignorerede det meget fristende ottetal. Stå fra sit kørte vi lige kampagne på, for det har vi aldrig arbejdet med, og det kom hurtigt på plads.

Usikkerhed

Rådhuspladsen by night

 

Som læserne af denne blog formentlig véd, arbejder jeg som konsulent indenfor projektledelse. Som konsulent indgår man typisk kontrakter med tidsbegrænsning med et relativt kort opsigelsesvarsel. Aktuelt har jeg to kontrakter som begge udløber ved årsskiftet og ikke er blevet forlænget. Så i dette øjeblik har jeg ingen opgaver pr. 1. januar 2013. Til gengæld har jeg forrygende travlt lige nu. For det første skal de to kontrakter afsluttes. Derudover arbejder jeg som assessor på IPMA-certificeringen af projektledere og har fire kandidater til eksamen på torsdag. Og så har jeg sagt ja tak til at afholde en halvdagsworkshop om produktnedbrydning og aktivitetsnedbrydning på tirsdag.

 

Og det er denne vekselvirkning som er spændende og udfordrende: vildt travlt nu og intet efter nytår. Det kunne være dejligt hvis det var jævnere fordelt, men sådan er det normalt ikke tilrettelagt.

 

Selvom ovenstående kræver det meste af min tid, prioriterer jeg stadig både hundeundervisning og hundetræning højt, af flere grunde, men først og fremmest mentalhygiejniske – jeg kobler fuldstændig af fra arbejdet både når jeg underviser og når jeg træner egne hunde.

 

Stjerne LP-dæk

Mandag har jeg to LP-hold. Det første hold er et begynderhold, det andet et stjernehold, hvor vi kører på højt niveau og med finurlige detaljer. Det er nemt for mig at gå meget inspireret hjem fra sådan en træningsaften, for den entusiasme og energi der lægges for dagen er svær at matche!

Onsdag aften har Anita og jeg parallelt henholdsvis et rally øvet og et rally begynderhold. Jeg har tidligere skrevet om det fascinerende ved at have begynderhold: der skal så lidt til for at de rykker meget, og alle fem på mit begynderhold er for længst klar til at gå i gang med rallyprøver for alvor. Og de fire debuterer 31. december, den femte er undskyldt, hun er rejst på ferie.

Derefter går Max og jeg på Anitas LP-hold. Anita må bære over med at jeg roser hende igen igen :-) Hun kender mig ud og ind, hun vælger øvelser til os som skaber fokus på præcis de områder, som vi har brug for, og hun giver feedback som ikke bare er præcis, men superskarp! I min træningsdagbog bliver det til ”Fantastisk træning. Fokus på MIG og detaljer, velforberedt Anita, stærke iagttagelser.”

Så vi får vendt fællesøvelser (Max kan ikke lide dem), fri ved fod (som han synes er sjov), springapport med forstyrrelser (som bare bliver for svær med forstyrrelser), fuld fremsending men fornuftigt opdelt, samt næseprøve.

Jeg kan godt komme meget i tvivl om, hvorvidt Max synes det er sjovt at træne LP, så det får vi (også) talt om efter træningen.

Torsdag var der næstsidste træningsrunde hos Johanna i Tune; det er indendørs med det er koldt. Minus 8 grader udenfor og helt sikkert ikke meget varmere indendøre.

Max var ikke vild med træningen. Der var masser af piv, både separationspiv og kedsomhedspiv. Det er VIRKELIG et problem. I fællesøvelserne er der piv næsten fra start, og hvis der ikke sker noget er der også piv.

Han lavede den mest fantastiske fri ved fod og startindlæringen til indkald med stop var også superb. Men springapport, næseprøve og fremsending fungerede slet ikke på normalt niveau.

Lille Bjørn var totalt overfascineret af gulvtæppet. Fremsending og fællessit gik rigtig godt, men resten var ikke godt. I fællesdækken rejste han sig et par gange. Fri ved fod var nogenlunde, omend med noget snus. Både apport og næseprøve var han ikke vild med, og han ville ikke holde på hverken apport eller næseprøvepind i afleveringen. Positioner under gang blev totalt rodet, fordi han hellere ville snuse og endte med halen mellem benene, fordi jeg godt ville ham til at arbejde. Indkald med stå, der havde vi 4-5 gode forsøg på op til 15 meter.

Og stillingsskift, som var den øvelse vi arbejdede med hos Johanna, gik ikke så dårligt. Lille Bjørn skulle lige i gang, og jeg blev mindet om at jeg havde fået det jeg forstærkede: en hund der rykker frem efter klikket. Så jeg skal overveje ar træne sekvenser, bare et ok eller godt hvis det er noget adfærd, der ikke er til klik/godbid, og huske at træne sekvenser, så vi ikke får et mønster med adfærd efter afbrydelse.

I eftermiddags havde Camilla, Susanne og jeg en paneldebat (Camillas udtryk) om Camillas træning, og jeg lærte en masse, som jeg skal bruge i forhold til Max.

Aftenen stod på julefrokost på l’education nationale, og sjovt nok valgte jeg skaldyrsfadet igen.

Det skal være sjovt at træne – eller tre LP3-hunde

Fuglesangsvej, da vi kom hjem fra dagens træning

Lille Bjørn er en sjov hund. Når vi skal af sted til træning kan han hænge med halen, og vil ikke med ud til bilen. Når han finder ud af at han skal sidde på forsædet kommer halen op, og han vil gerne med. Men udgangspunktet er at han ikke synes det er sjovt …

I morges skulle jeg til hallen og træne med ham og Max, og Lille Bjørn gemte sig mellem Kirstens ben. Megan var til gengæld meget opsat på at komme med. Så det endte med at det var Megan og Max der kom til træning!

Det er dejligt at træne i en hal, hvor der er 13-14 grader, når der er minusgrader og det sner udenfor!

Uha, Megan var skøn at arbejde med. Vi fik trænet lidt rally: højrehandling i spiraler og slalomer, sideskift foran og springvand samt fremsending til kegle. Og springapport, fremsending og næseprøve fra LP-programmet. Og sikken en energi og entusiasme fra Megans side.

Jeg var faktisk så imponeret, at jeg tænkte at det næsten er synd at hun er LP-pensioneret. For når vi arbejder ordentligt sammen – dvs. jeg har den samme positive attitude overfor hende, som når jeg træner med ikke mindst Max – så er hun den mest fantastiske hund at arbejde med.

Så jeg kunne godt finde på at gå til (mindst) en enkelt LP3-prøve med hende i 2013.

Med Max trænede jeg en hel stribe forskellige momenter, inklusive at vi bare sad sammen og slappede af indimellem – og det gik fint.

Dækken kommer gradvis længere, de nemme stillingsskift får vi afstand på, de svære stillingsskift kæmper vi stadig med, dirigeret apport er vi kommet videre med (dirigeringerne ser ret sikre ud), springapport kan gøres sværere og sværere, sit under gang får øget succesrate, indkald med stå startede vi på og fremsending ser godt ud inkl. dæk ind imellem og næseprøven på 10 meter fungerer også nogenlunde (1. gang løb han til kegle …).

Der er lidt fascinerede at alle tre hunde nu træner LP3, og jeg kunne godt blive fristet til at gå op i LP3 med dem alle tre til samme prøve

Flere forstyrrelser

I onsdags fik vi mulighed for at træne på tidligere hold en Johanna end normalt. Og jeg sagde straks ja tak, ikke bare fordi det passede fint tidsmæssigt, men nok så meget for at træne sammen med andre end vi plejer at træne sammen med.

Med Max gik det fint. Et par springture, det var mest mig der ikke var opmærksom, stor interesse for underlaget, men ellers flot fokus. Specielt fremsendinger er flotte, han elsker den øvelse. Vi havde fokus på stillingsskift (stå-dæk og stå-sit), hvor jeg skal arbejde med at han holder positionen knivskarpt, for han rykker meget villigt frem efter klikket. Og så fik vi arbejdet videre med introduktion til dirigeret apportering.

Lille Bjørn var totalt tændt = for meget tændt. Han var ligesom når hundene får mad derhjemme, totalt overfjollet og hans fokus er kun på belønningen. Vi startede med to superflotte fremsendinger inden fællesøvelsernegik i gang. Fællessit gik nogenlunde, selvom han ret hurtigt brød positionen for at gå hen til Anette, som stod lige ved siden af, for at tigge godbidder …

Dækken gik op i hat og briller. Han rejste sig næsten lige da jeg var kommet i skjul 1. gang. Og 2. gang. Så var jeg synlig og belønnede, gik i skjul, men i afslutningen rejste han sig … Vi fik lov at være med på de samme øvelser på næste hold, og der gik det hele fint.

Stå, sid og dæk i søjle gik også helt galt, han satte sig flot på alle kommandoer. Nå, fri ved fod, springapport og næseprøve gik flot. Og vi fik nogle ideer til at træne dirigeringen: kvadrat med kegler i midten og apporter i de fire hjørner, og så dirigering når apporterne bare ligger, dvs. han ikke skal markere.

Lille Bjørns attitude var i top, men koncentrationen var der ikke rigtigt. Jeg skal bestemt have tænkt mere over opvarmning. Eller også er han bare understimuleret. Eller begge dele.

I går skulle jeg lukke op for hallen sidst på eftermiddagen, og benyttede lejligheden til at træne lidt med Lille Bjørn og Max først.

Jeg havde lagt apporter ud som beskrevet ovenfor inden jeg startede med Lille Bjørn, og jeg ville så starte med fremsending. Det var for svært, når han kunne se apporterne ligge rundt omkring. Jeg fik ikke sænket kriterierne hurtigt nok, så det blev noget værre rod. Men jeg kan bare konstatere, at kommandoen felt ikke er generaliseret godt nok, når han kan løbe måd en apport, når jeg siger felt :-(

Så arbejdede vi med dirigeret apport, og det begyndte at fungere. Der er (mindst) to pointer i fremgangsmåden med kvadratet: Der bliver fokus på det at følge dirigering fremfor det at se apport blive lagt, og der er ligger ALTID en apport i en afstand og en vinkel cirka svarende til en prøve. Det arbejder vi videre med. Så lidt springapport, to rigtigt gode indkald (det andet på fuld længde og OK). Og til sidste fjernede jeg alle apporter og kegler, lagde target i feltet, en fremsending med target og en uden fra 20 meter – og for første gang i den omgang træning med fuldt knald på.

Med Max lavede jeg et par fremsendinger fra 20 meter og til sidste en på 10 med efterfølgende afdækning – totalt perfekt foldedæk!

Så springapport, hvor vi arbejder på flere fronter. For det første at han holder positionen, når apporten kastes. For det andet at han altid skal samle apporten op efter springet; han ville rigtigt gerne ud til feltet – og hvis jeg kaster apporten ”for langt” tager han tilbagespring direkte.

Endelig sluttede vi med en næseprøve på 10 meter, og det er helt klart at afstanden giver udfordringer, fordi han får øje på alt muligt andet, i dette tilfælde kassen med næseprøver som ellers lå et pænt stykke fra de udlagte pinde.

Jeg skal virkelig huske Anitas rigtigt gode råd om at huske at bevare glæden hos Max, når vi træner, for han bliver hurtigt frustreret, når det bliver for svært for ham. Øvelserne skal bygges stille og roligt op.

Der skal detailplanlægges træning af de forskellige dele af øvelserne både med Max og Lille Bjørn. Det bliver lækkert at få opdateret planerne, som er blevet forsømt på det sidste.