Normaltid og nørderi

I dag var en dag uden hundeplaner overhovedet.

Overgangen til normaltid gjorde, at vi stod lidt tidligere op og vi var heldige med at få en morgentur i strålende solskin. Vi mødte Bølle, som både Max og Lille Bjørn kan lege med, og det var bare skønt.

Kirsten og jeg besluttede ret spontant at tage til København og få brunch på Cafe Europa og nød deres Nordisk Brunch, som er i særklasse.

Vi skulle ikke nå noget og slentrede lidt rundt i København, så Absalon fra en anden vinkel end normalt og besluttede at gå gennem Det Kongelige Biblioteks Have.

Vi ombestemte os ret hurtigt, for selvom vi havde hørt om det, så overgik virkeligheden vores negative forventninger: Pokémon-jægere har helt overtaget stedet og den tidligere så hyggelige og velplejede have er nu fyldt med unge og voksne der jager og vader over det hele. Meget ucharmerende.

Vi tog hjemme og nød formiddagskaffe i drivhuset, hvilket hundene også synes er enormt hyggeligt.

Lige over middagstid tog vi til havnen i Køge med alle hundene for at gå tur. Først blev vi mødt af en dame, som nærmest kastede sig over Lille Bjørn for at klappe ham og hylde racen, hun havde selv haft Norwich terrier engang, og vi kunne nemt blive enige om racens fortræffeligheder :-)

Der er hyggelige villakvarterer og der er kæmpe byggeprojekter i gang, og vi oplevede det hele, herunder et hus som på et stykke er dekoreret med muslingeskaller, meget flot, imponerende og fascinerende.

Da vi kom hjem gik Megan og jeg i drivhuset og jeg nød en vinterøl. Fantastisk at kunne sidde i drivhuset flere gange sidst i oktober.

Jeg havde ikke planlagt noget træning, men tog lige 5 minutters kampagne på Max og bakke rundt om fører. Han er godt nok skarp, og jeg måtte hurtigt hæve kriterierne, og vi sluttede med 2 x 1 gang rundt om fører. Jeg skal have styrket det en del, og have det ud med flere forstyrrelser, men det ser ret lovende ud.

Der var også lige noget med en challenge til på tirsdag opdagede jeg ved et tilfælde: ”Pote på target på min 3 meter afstand. Hund holder position i mindst 3 sekunder. Derefter tager fører belønning ud af lommen og bevæger sig helt op til hunden og leverer belønning. Hunden skal fastholde position på target.” Max kunne naturligvis uden videre, så jeg har arbejdet med øvelsen under mere kringlede forhold, men det er en af øvelserne fra Foundation-tiden, og da det var (er) en af mine fejl at gå efter belønningen for tidligt, er Max vant til det …

Jeg har stået for regnearket med kvalifikationslister til Året Hund i rally, og jeg fik lyst til at nørde lidt med det i eftermiddags. Der er 45 hunde på deltagerlisten: 1 junior, 10 begyndere, øvede og eksperter samt 14 champions.

12 af hundene er Border collier, 8 ikke stambogsført, 7 Australian Shepherd og 4 sheltier. Der er to border terrier og 2 Schapendoes. Samt 10 racer med 1 repræsentant hver: Bichon Havanais, Dalmatiner, Dansk/svensk gårdhund, Engelsk springer spaniel, Fox Terrier, glathåret, Golden retriever, Islandsk Fårehund, Norwich terrier, Rhodesian Ridgeback og Schæferhund, Stockhåret

40 ekvipager er med kvindelig fører, 5 med mandlig (og jeg er 3 ud af 5).

Bornholm er repræsenteret med 8 ekvipager, Fyn med 2, Jylland med 22 og Sjælland med 13.

Endelig har jeg lavet en statistik over hundenes alder, for de 37 stambogsførte – der er ikke fødselsdato for de ikke stambogsførte. Hundene er pænt fordelt aldersmæssigt mellem 1 og 9 år. I den gamle ende er der 1 på 11, 1 på 12 og 1 på 13 (Megan!).

Endelig har jeg nørdet lidt med mulige placeringer. I ekspertklasse har Lille Bjørn 21 point med på 7. pladsen, de sidste 3 har 20 point. Så hvis Lille Bjørn slutter sidst (og alle består), bliver han nr. 10, da det er placering på dagen, der afgør slutplacering ved pointlighed. I den vilde teori kan han blive nr. 3, men så skal alt flaske sig.

I championklasse er Max nr. 7 med 25 point og Megan nr. 12 med 13 point. Max kan i bedste fald blive nr. 5 og Megan nr. 7, men igen, så skal alt flaske sig.

Så der er ingen resultatmål at tænke på og presset er virkelig minimalt, vi skal bare ind og fyre tre gode prøver af, og det skal vi nok gøre.

For mig er det helt store - som jeg vist har nævnt et par gange tidligere :-) – at jeg i år både har kvalificeret alle tre hunde til DM og til Årets Hund. Det allerstørste er, at Megan kom med og selvfølgelig skal vores måske sidste rallyprøve nogensinde være en succes.

Lille Bjørn vil bliver fulgt med stor interesse af danske og svenske Norwich terrier fans, som synes det er fantastisk at Lille Bjørn er nået til finalen.

Max og jeg skal afprøve alt det, var vi har arbejdet med vedrørende motivation og samarbejde under omstændigheder, som ligget noget over det, vi har prøvet tidligere. Jeg kan garantere for, at jeg vil gøre mit yderste for, at han får en fantastisk oplevelse i ringen.

Træning som doping – eller Nose Work for alle

Foto: Tina Hougaard-Nielsen

I eftermiddags var Megan og jeg på 4. runde af Nose Work begynderholdet hos Tina Hougaard-Nielsen (FuzzyAnimals), desværre også sidste gang for os, da vi ikke kan komme til den sidste runde.

Vi kom lidt sent i gang med træningen, fordi vi skulle snakke (!!!) om bl.a. uofficiel prøve, fortsætterkurser og julesøg – jeg blev vist fristet til at tilmelde alle tre hunde :-) Det ville være dejligt at få testet Lille Bjørn og Max også, for de gennemfører den samme træning som Megan, bare på hjemmefronten.

Træningen var mest udendørs i det dejlige solskinsvejr, og der skulle søges på en stabel sten, en anhænger og en traktor (i laden).

Det er virkelig fascinerende at se hundene arbejde med næserne. De fire hunde havde forskellige tilgange til arbejdet, nogle skulle hjælpes lidt mere end andre, nogle skulle lige opdage, at man skulle op for at finde gufferne, men alle udviklede sig tydeligt i løbet af træningen.

Det var første gang uden kasser med Megan, og det var bestemt ikke noget problem.

Foto: Tina Hougaard-Nielsen

Hun fandt hurtigt ud af at søge højt også, tog nogle ”afstikkere”, som mest var for at få fært og kom det hele igennem.

Foto: Tina Hougaard-Nielsen

Det andet søg - på traileren – var endnu mere fokuseret, og selvom traktorsøget var i en lade med mange distraktioner, var hun også meget fokuseret på opgaven dér.

Nose Work er uden tvivl noget for alle hunde, og jeg er superglad for, at jeg valgte at tage Megan med, og opleve hendes fortsatte glæde ved at arbejde og hendes fokus og iver.

Der var en del pølsestykker til over, så da jeg kom hjem blev det til tre søg i et rodeområde på bagsiden af huset.

Lille Bjørn, Max og Megan fik hver deres søg, og det var en fornøjelse at se alle tre arbejde rigtigt flot. Jeg havde det virkelig godt under både træningen hos Tina og hjemme i haven.

Det føles bare godt helt ind i hjertet at se alle hundene arbejde med noget, de er skabt til, og hvor vi som førere bare skal sørge for et fornuftigt setup, så klarer hundene resten og har en fest med det.

Endelig vil jeg sige tusind tak til Tina for et skønt kursusforløb. Det har været veltilrettelagt, Facebook-gruppen er blevet opdateret med hjemmeopgaver, så vi, der ikke har været med hver gang, kunne være opdaterede og træne korrekt videre. Og først og fremmest har træningsseancerne været veltilrettelagte og vi har fået god feedback og masser af viden.

Jeg glæder mig til at deltage på kommende hold hos Tina og jeg vil naturligvis varmt anbefale hende som instruktør. Hun er dygtig, entusiastisk, meget vidende, god til både teori og praksis, og har skabt en fantastisk stemning på holdet.

Nostalgi og realisme

Max, Osseau, Megan, Django, Lille Bjørn

Anita og jeg havde aftalt at mødes til træning i eftermiddags 15- 17 i Stestrup WorkingPaws, som er en skøn hal at træne i. Vi havde begge taget hele flokken med, og det gav anledning til ovenstående foto i det dejlige indhegnede træningsområde udenfor hallen. Fra venstre er det Max (5 år 4 mdr), Osseau (9 år 5 mdr), Megan (13 år 4 mdr), Django (12 år 3 mdr), Lille Bjørn (9 år 7 mdr), i alt 50 hundeår og uendeligt mange glade minder.

Vi blev lidt nostalgiske, da vi talte om Charlottes Pepino, der netop er død (11 år og 9 mdr), for det var hende, der lokkede mig til rallytræning med Megan tilbage i 2007, hvor jeg mødte Anita og Django.

I dag var det primært de unge hunde der var i fokus: Osseau og Max.

Med Max skulle jeg vise mit nye FS-program. Der er bestemt potentiale i det, men jeg talte om mine overvejelser om prøven på næste lørdag og om evt. at anvende programmet dér. Konklusionen var helt klar: Hold fast i det nuværende korte program. Det nye er næsten 1 minut længere, der er nogle sekvenser, som ikke er særligt godt indarbejdede, og de skal bare være meget bedre på plads, før jeg tager dem med til en prøve. Så til allersidst gik jeg det gamle program, bare for at få genopfrisket det, og det føltes ret godt. Det er godt at Anita kan få mine mere flyvske tanker justeret og bragt tilbage til den virkelig verden :-)

HTM-programmet var jeg også ret tilfreds med. Jeg kan mærke at der er overskud til, uden at slække på opmærksomheden overfor Max, at komme lidt flere detaljer på showdelen, følge musikken bedre, lege lidt med samle op delen, time nogle overgange bedre. Der var nogle momenter, der ikke fungerede (i begge programmer), jeg skal virkelig passe på med tonefaldet, så det bliver det lette toneflad, som Max har brug for.

En del af den sidste halve time brugte vi på de gamle hunde, som alle skulle arbejde med rallymomenter. Det er i praksis mental træning af mig, for både Lille Bjørn og Megan går fantastisk, jeg skal bare lige genopfriske nogle kommandoer, time opvarmningen og gå i gang. Megan benyttede lige lejligheden til at snuppe resten af Anitas ostegodbidder fra bordet ..., hun er bestemt ikke faldet af på den!

Til allersidst skulle Anita se, hvor langt Max og jeg var kommet med bakke rundt om fører, og med lidt råd om, hvor jeg skulle give godbidderne, fik vi en næsten fuld 360 grader. Det skal nok blive rigtigt godt og Max synes det ser sjovt :-)

Jeg føler mig helt klar til HTM/FS næste lørdag og rally med alle tre hunde næste søndag.

Det var (igen) nogle fantastiske timer. Tiden fløj afsted, vi fik givet og modtaget feedback, og alle fem hunde havde en god eftermiddag.

En skøn måde at starte weekenden på!

Hundetræning er godt for hjernen

Jeg har tidligere skrevet om Livsstils- og Kognitionsopfølgningen 2015, et projekt der undersøger betydningen af sociale forhold, helbred og livsstil, for ændringer i tænkning og problemløsning gennem voksenlivet. Deltagerne i projektet var blevet inviteret til et foredrag om kognitiv aldring og jeg deltog i arrangementet i går.

Det var overordentligt spændende!

Den første time stod Erik Lykke Mortensen for; han er psykolog og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og projektleder af projekt LiKO-15. Citat fra invitationen: ”Han vil fortælle lidt om, hvad intelligens og kognition er, hvordan man måler intelligens, hvordan det udvikles, samt hvilken betydning intelligens har gennem livsforløbet. Derudover vil han give dig et indblik i, hvad forskningen allerede har vist mht. aldersrelaterede ændringer i intelligens og kognition.”

Det var meget informationsrigt (positivt ment!), og det var tydeligt, at Erik Lykke Mortensen godt kunne have brugt hele aftenen på bare at komme bare en anelse dybere i det spændende stof. Der er omfattende datagrundlag til stede i mange sammenhænge – og der er med LIKO-15 endnu mere på vej, som vi fik de første smagsprøver på. Vi fik bl.a. at vide at gennemsnitsresultaterne af vores tests viser at vi i gennemsnit har et godt 4 % lavere resultat end for cirka 40 år siden, men med individuelle forskelle naturligvis. Min stigning fra 63 til 66 (på en 78-skala) er således atypisk, men ikke unormal.

Der er statistiske sammenhænge mellem intelligens og alt muligt, som jeg ikke skal forsøge at komme dybere ind på, men bl.a. kan nævnes forældrenes intelligens/barnets intelligens, intelligens/uddannelsesniveau, intelligens/helbred og intelligens/sandsynlighed for at dø i trafikulykke. Det er forbundet med mange fordele at være mere intelligent fremfor mindre intelligent.

Jeg var primært kommet for at høre det andet foredrag, med følgende oplæg: ”Anden del holdes af Ellen Garde, der er læge, ph.d. og ansat ved MR-forskningssektion, FBE, Hvidovre Hospital & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. Hun vil med detaljerede billeder give dig et indblik i, hvad synlige aldersforandringer betyder for hjernens funktion og den nyeste viden om, hvordan du får mest muligt ud af din fantastiske hjerne - uanset alder.”

Det var et fremragende foredrag med en foredragsholder, som kan sit stof og ind og kan formidle det på en seriøs og underholdende måde.

Den korte konklusion: Det er vores eget ansvar at udvikle og vedligeholde vores hjerne. Hjernens ønskeseddel, som var den sidste slide i foredraget, opsummerer de væsentligste punkter:

1. Hjertet skal banke, vi skal have pulsen op, så vi kommer til at svede. 3 x 1 time om ugen som tommelfingeregel.
2. Vi skal spise og drikke fornuftigt. Ingen løftede pegefingre her. Vi skal bare spise afvekslende. Jeg fik ikke noteret et link til en side med råd i den forbindelse, men skal nok finde det.
3. Vi skal have ordentlig søvn, hver nat, så hjernen kan arbejde med og arkivere dagens input.
4. Vi skal dyrke socialt samvær, som eksempel på at der skal ske noget nyt, det skal være sammen med andre, vi skal tale dem, vi skal diskutere, argumentere og træffe valg – det er ren gymnastik for hjernen. Det er godt for hjernen at være sammen med andre mennesker.

Aktivering af hjernen udsætter aldringen og kan muligvis også forebygge demenssygdomme.

Så hvis du – mod forventning :-) – skal bruge nogle ekstra arbgumenter for at træne og konkurere i hundeverdenen, så er det bare at tage punkt 1 og 4 ovenfor.

Hundetræning ER godt for hjernen!

Foredraget handlede om menneskehjernen, kan der drages paralleller til en hunds hjerne? Selvfølgelig kan der det, jeg fandt til aften flere spændende artikler, her er en af dem How Does Your Pet's Brain Compare to Yours?

Jeg lader definitivt tvivlen komme mine egne hunde til gode, og er sikker på, at de værdsætter, alle de underlige ting, jeg udsætter dem for, både når vi træner og til konkurrencer. Jeg kan sagtens bilde mig selv ind, at det er medvirkende til at vi alle er friske og unge inde i hovedet, selvom vi er lidt oppe i årene ;-)

Den bedste træningstime

Keep it simple

Aftenens rallytræning hos Johanna var måske min bedste træningstime nogensinde. Jeg kom med virkeligt lækre godbidder – cocktailpølser, ost mv. – jeg havde fokus på Max fra vi gjorde klar til at gå ind i hallen og til vi forlod den, og i hver eneste træningsrunde havde vi en fest.

I første runde arbejdede vi alene i arealet med legetøj og godbidder … og fire flader kegler. Diverse 8-taller, bakninger på venstre og højre side og væk fra fører, diverse stillingsskift og til sidst nogle tricks. Max havde kun fokus på mig, og jeg arbejdede også hårdt på sagen. Vi fik også arbejdet lidt med nogle ”nye” tricks, bamse og op (stå på bagben).

Anden runde var den individuelle runde hos Johanna. Det har virkelig naget mig, at jeg ikke har kunnet kommet ordentligt videre med bakke rundt om fører siden summer camp, så jeg fik nogle gode tips, og gjorde gode fremskridt; jeg fik også lige vist op og bakke (lidt). Det er to af de momenter, som er kandidater til at komme med i FS-programmet.

Jeg var teamet sammen med Amanda og Osseau, og på banen med de otte flader kegler i ring, planlagde vi to forskellige baner, som vi så gik overfor hinanden, først med venstre start, så med højre start. Det gik forrygende.

Da jeg var midt i anden runde, der var gået cirka 40 minutter fra træningsstart, klaprede Max lidt med tænderne og markerede, at der var en løbsk tæve – tjek, det var Stine og Wilma. Og jeg var ærligt talt ret stolt af, at jeg havde arbejdet så fantastisk med ham, at han slet ikke havde haft tanke for andet end at udføre øvelser i 40 minutter. Sej lille fyr!

Derefter arbejdede Amanda og jeg lidt med nogle sekvenser, som kan ende med at blive til et 6+ nummer. Max og Osseau kan en masse tricks, og det kan blive et superlækkert program.

Amanda har fået hjemmeopgaven at finde noget musik … samt spørge om det er ok med mor :-)

Jeg sluttede med næsten at få en fuld bakke rundt om fører.

Det var virkeligt en suverænt skøn træningsaften, hvor alt flaskede sig og Max bare var den sejeste seje hele vejen igennem.

Nose Work træning

Jeg ryddede bilen for rallyudstyr efter gårsdagens Rallyinstruktøruddannelse, og fandt de lækre økologiske brunchpølser fra Irma, som hundene (også) er vilde med. Jeg fandt et låg og tre mindre æsker i Nose Work kassen og lagde 2 godbidder ved hver, to forskellige steder på terrasserne, 6 ud af 8 lidt oppe. Måske et stort spring i forhold til første runde i køkkenet, men det viste sig ikke at være noget problem for hundene.

Først Max, så Megan, så Max igen og til sidst Lille Bjørn – som var gået med Kirsten i køkkenet, men hurtigt opdagede at der var mere spændende ting i gang udenfor :-)

Det er sjovt at se, hvor forskelligt de tre hunde arbejder, både hvad angår intensitet og systematik.

Max går systematisk frem og gør så vidt muligt det enkelte område helt færdigt før han går videre. Det er fantastisk at se hvordan han fanger duften oppefra og kommer frem til alle de høje på en kontrolleret måde.

Megans tilgang er mere utålmodig, når hun har fundet én et sted går hun hurtigt videre, men når hun så vender tilbage går hun mere systematisk frem, som om hun véd, at der er én til, og hun fandt dem alle, selvom den sidste tog lidt mere tid.

Lille Bjørns stil ligger tættere op af Max’, men på et tidspunkt, da han kun manglede en, gik han i stå og kiggede på mig efter hjælp. Et lille håndtegn og han søgte videre og fandt hurtigt den sidste.

Som man kan se på et par af billederne, har det ikke generet mig at lægge nogen af pølsestumperne på kanten af potter med krydderurter.

Genopfriskning

Dagens bedste minde på Facebook var 5 år gammelt, et blogindlæg efter et kursus hos Helle Sejer Damkjær JEG er en million for mine hunde. Det var den gang LP fyldt alt min hundetræning. I dag fylder LP intet, men principperne er helt de samme og glæden helt intakt.

I dags var vi allerede nået til anden del af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole og ud fra de tilbagemeldinger Anita og jeg fik, og vores egne oplevelser, var det ikke så ringe endda. Det er ikke så lidt, vi kan nå på en intensiv dag:

• Feedback på begynderbaner, som deltagerne har designet,
• gennemgang af pointregler,
• gennemgang af alle øvede skilte inkl. indlæring og faldgruber, i vidt omfang baseret på kursisternes egne oplæg og videoer,
• arbejde med en lang række øvelser fra øvede klasse, hvor kursisterne skulle instruere hinanden,
• arbejde med kortere baneforløb,
• tale om opbygning af kursusforløb og håndtering af forskellige typer af kursister.

De fleste af kursisterne er aktive rallyudøvere, flere af dem ret garvede, og det giver nogle spændende diskussioner om, hvad de har oplevet i praksis, herunder ret præcise dommerspørgsmål – som ikke alle er lige til at svare på. Faktisk kom der flere punkter på min liste, over detaljer, som skal afstemmes eller afklares i Rallyudvalget eller i dommerkredsen. Herunder blev der peget nogle specifikke steder ud i reglementet, som ikke er helt præcise i forhold til aftalt dommerpraksis. Så jeg noterede også ivrigt under Anitas gennemgang!

Ikke fordi vi havde forventet andet, men det var også superskarpe kursister under den praktiske del, og at opleve de skarpe iagttagelser, måden at give konstruktiv feedback på og den næsten sprudlende stemning, var til at blive helt høj af.

Og så synes jeg som sædvanligt af det er fornøjelse at undervise med Anita, som arbejder professionelt som underviser, og som jeg altid kan lære noget af også på den front.

Nose Work begynder med Megan– del 3

Vi kunne ikke deltage i del 2, men i dag var Megan og jeg til del 3 af Nose Work kurset hos Tina Hougaard-Nielsen (del 1 er omtalt her). Vi talte lidt om træningen siden sidst og Tina synes jeg havde været lidt snoldet med godbidderne (tørfoder), men der blev kompenseret rigeligt i dag :-)

Vi fik oksemørbrad i går, og da Kirsten ordnede den skar hun lidt fra, som jeg kunne bruge til træningen i dag. Jeg skulle skære det ud i mindre stykker inden dagens træning, og troede det var løgn: Det flotteste oksekød!

Jeg hakkede lidt af det groft til mig selv, krydrede med kapers, sennep, salt og peber, og fik den dejligste tatar. Resten blev til godbidder til Megan.

Dagens søg var stadig med kasser som markering, men godbidderne var flyttet væk fra kasserne, men de var i nærheden af kasserne. Så kasserne var fortsat en form for target, som hundene kunne gå efter, men godbidderne skulle der snuses efter (eller de skulle ses). Da de fleste af godbidderne var flyttet lidt op i forhold til underlaget, blev det en noget sværere opgave for hundene at løse.

Første runde foregik i teorilokalet (dvs. uden ret mange distraktioner), anden del i laden, hvor der var rigtigt mange andre distraktioner. Den indendørs runde omfattede to søg. I det første voldte det tydelig Megan problemer, at skulle finde et par af de højt placerede godbidder, det gik noget bedre i anden runde.

På et tidspunkt blev hun lidt frustreret og søgte ind i pladsposition og ville tydeligvis have hjælp. Det var også tydeligt i første runde, at hun ikke var særligt vedholdende, hun snusede lidt og så hurtigt videre, hvis hun ikke fandt noget, det blev også bedre i anden runde.

I ladesøget lagde hun flot ud med en systematisk afsøgning at to sider, men derefter begyndte hun at blive mere ustruktureret, og begyndte også at søge andre steder i laden, og måtte hjælpes tilbage.

Hjemmearbejdet til om en uge er helt klart at fortsætte med kasser, som markering, og så variere placeringen af godbidderne, så hundene finder ud af, at de kan være alle mulige steder (= generalisering). Jeg skal nok huske ikke at spare på kvaliteten, udsøgte cocktailpølser og god ost er klar!

Og sørme om jeg ikke skulle opleve, at Megan gav lyd da hun sad i bilen, jeg tror virkelig hun synes det er sjovt at arbejde med næsen, og hvorfor så spilde tiden i et bur?

Frisk Megan, forbedret Freestyle, Årets Hund i rally

29. juli 2003, Megan 8 uger med mor Sally og far Simba

I går var Megan og jeg hos Thomas Ingvorsen, for at få kontrolleret Megans bækkenled. Det var en meget positiv oplevelse. Megan går nu fuldstændig utvungent, hun sætter sig uden videre, hun tiggede godbidder til den store gulmedalje, og opførte sig i det hele taget som en unghund og ikke som den modne dame, hendes dåbsattest siger, hun skal være. Det er virkelig en gave, at have så gammel en hund, og så opleve hende totalt frisk. Som tidligere nævnt, skal hun med til finalen i Årets Hund i rally i Herning 6. november, hun skal i morgen til næsten runde på begynderholdet i Nose Work, og jeg har det helt underligt med, at jeg har pensioneret hende i rally, nu hvor hun er så frisk. Så …

Jeg kan virkeligt mærke, at de mentale batterier er ladet op. Der er flere gode grunde til det, men jeg tror at et afgørende vendepunkt var den superhyggelige og inspirerende eftermiddag med Louise i onsdags, hvor vi bl.a. dissekerede mit FS-nummer. Nummeret er udvidet og udviklet og det er bare fantastisk oppe i mit hoved. Jeg er i gang med at træne delmomenter med Max, og i grundudgaven (til FS1) er der (næsten) ikke nogen nye øvelser, der skal indlæres. Der er lidt, der skal genopfriskes fra færdighedsprøverne og nogle overgange der skal testes.

Jeg skal prøve det i sammenhæng for første gang 28. oktober til træning med Anita, og jeg har lovet Louise en optagelse, så hun kan kommentere.

Der er en runde af Rallyinstruktøruddannelsen på søndag, der er nogle spændende træningstimer i kalenderen de kommende uger, men fokus er seriøst rettet mod weekenden 5.-6. november, som starter lørdag med HTM på Garbogaard, hvor Max og jeg stiller op med både HTM (uændret) og FS (ændres afhængig af ovenstående træning).

Søndag den 6. november står den på Årets Hund i rally finaler i Herning. Det eneste dårlige, jeg kan sige om den konkurrence er, at ingen af mine hunde – og de er alle tre kvalificerede, hvis nogen skulle have glemt det :-) – kan vinde ÅH-titler. Max er kvalificeret som nr. 7 og Megan som nr. 12 af 14 i championklasse og Lille Bjørn som nr. 7 af 10 i ekspertklasse. Specielt championklassen bliver spændende at følge, der er 4 ekvipager, der har kvalificeret sig med maksimale 45 point, og der bliver benhård kamp om placeringerne!

Det bliver en dag, hvor jeg skal tidligt hjemmefra, hente Amanda og Osseau på vejen, være klar til at gå ind, når der åbnes for indgangen 7:30 og klar til første banegennemgang i Store Ring i finalen kl. 8:15. Parallelt med finalen er der en officiel prøve, hvor Max og Lille Bjørn er tilmeldt. Der er præmieoverrækkelse for nr. 4 og nedefter i alle klasser cirka 13:15, og jeg har fåret æren som formand for Rallyudvalget at uddele præmierne til nr. 1-3 i alle klasser i Store Ring kl. 15. I øvrigt bliver der livestreamet fra Store Ring, så der er en enestående chance for at se toppen af poppen i rally i Danmark direkte.

Det bliver en fantastisk weekend!

DM i rally 2016

Bettine Nordsejl holder velkomsttale

Fotos: Carsten Andersen

Note: Desværre var der ikke plads til hele min artikel om DM i rally i Hundens oktobernummer. Her er det fulde manuskript.

DKK Kreds 8 Bornholm havde arrangeret det mest fantastiske Danmarksmesterskab i rally og LP den 27. august 2016 på Hasle Stadion. Velplanlagt, velgennemført, flot vejr og flot førerarbejde. Og når alt andet er glemt, vil Bettine Nordsejls velkomsttale blive husket, fordi den ramte os alle lige i hjertet og fik både smil og tårer frem.

Det ottende DM – for alle hunde

Lørdag den 27. august 2016 var en dag mange lydigheds- og rallyekvipager havde set frem til i lang tid. Det var dagen, hvor DKKs Danmarksmesterskaber i alle LP- og rallyklasser blev afviklet. Alle prøver afholdt af DKKs kredse er kvalifikationsprøver, og der er megen prestige forbundet med at deltage i DM.

I rally inviteres de 20 ekvipager med højest pointtal i hver klasse. Ved eventuelle afbud inviteres reserver, og selv på dagen blev der taget reserver ind, så der var i alt 81 ekvipager til prøve i de 5 klasser - 5 klasser, da der for første gang var DM i juniorklasse med en enkelt deltager. De 81 ekvipager omfattede 62 førere, idet der var 6 dobbeltførere, 5 tredobbelte førere og 1 firedobbelt fører.

Som sædvanlig var der mange forskellige racer repræsenteret og mange ikke stambogsførte hunde, og ligeledes et stort spænd i hundenes alder, med en hund i begynderklasse på 1 år og 2 måneder og en hund i championklasse på 13 år og 2 måneder. Endnu engang blev det bekræftet, at rally er en sport for alle!

Det var ottende gang, at der blev afholdt DM i rally, det var anden gang Kreds 8 stod for det (første gang var 2011), og de gjorde det igen fantastisk.

Imponerende planlægning

Allerede længe inden DM kunne man mærke, at der var styr på det hele. Gennem en særlig Facebook-gruppe kom der løbende information om alt muligt i forbindelse med arrangementet, spørgsmål om overnatning, transport, praktisk afvikling osv., og det fungerede fantastisk.

I forløbet fra den første kvalifikationsliste var klar og til den endelige liste forelå, blev der gjort et kæmpearbejde med at håndtere afbud, finde frem til inviterede, der ikke havde svaret, sende nye invitationer ud mv.

Da den første tidsplan kom, kunne man se, at der også var tænkt over en praktisk og effektiv måde at afvikle stævnet på: de fire banegennemgange var placeret forskudt i forhold til hinanden, og det blev på forhånd meldt ud, at banegennemgange i rally skulle have prioritet. Derved kom der et rigtigt godt flow i arrangementet.

En velkomsttale til hjertet

Den praktiske afvikling på dagen levede helt op til de høje forventninger, forberedelserne havde givet anledning til.

Kun én ting var vi ikke forberedt på: En ekstraordinært fremragende velkomsttale fra formanden for kredsen, Bettine Nordsejl. Med temaet ”Hunden der startede det hele”, talte hun til os alle, fik os til at grine, til at tænke tilbage og mindes og til få tårer i øjnene. I faktaboksen har jeg fået lov til at citere en central del af talen.

De indledende runder

Afviklingen af selve rallykonkurrencerne foregik over to omgange, dels en kvalifikationsrunde for alle deltagere, dels en finalerunde for de 10 bedste i hver klasse. Begynder- og Ekspertklasse blev bedømt af Johanna Allanach, Øvede og Championklasse af Lone Sommer.

Der blev kun givet tilbagemelding om 10’ere (forkert udført øvelse), eller om man ikke var bestået (fx ved at springe et skilt over). Man fik ikke at vide, om man ikke havde bestået, hvis man ikke havde opnået mindst 70 point, så det var meget svært at vurdere, hvordan man var placeret indbyrdes.

Et stykke tid efter, at hver klasse var gennemført, var resultaterne gjort op, og så kom det for mange med spænding imødesete opråb, hvor de 10 bedste i hver klasse blev annonceret, de 10 som skulle konkurrere om DM i deres respektive klasse. Her skulle Begynder- og Ekspertklasse bedømmes af Lone Sommer, Øvede og Championklasse af Johanna Allanach.

Nogle dage efter DM kunne man af resultatlisterne se, hvor tæt det havde været i flere klasser, og hvor mange point man skulle have haft for at komme i finalen.

I begynderklasse havde nr. 11 i kvalifikation 97 point og en tid, der var 2:75 sekunder langsommere end nr. 10, som også fik 97 point. I øvede klasse skulle man have 91 point og i ekspertklasse 93 point.

Championklassen, der blev ikke givet ved dørene

I championklasse bød Lone Sommer velkommen med bl.a. ordene ”Det er DM. Der bliver ikke givet ved dørene.” Det gjorde der bestemt heller ikke. Kun 14 ekvipager bestod i første omgang, 6 blev IB’et på point eller diskvalificeret. Der skulle ”kun” 80 point til at komme i finalen. Dagens senere sølvvinder Border Collie Gawain's Future Dream ført af Christina Ulrich Pedersen mistede 10 point på nedrivning af springet, og fik dermed 89 point i kvalifikationen, der kan man virkelig tale om, at en øvelse kostede mesterskabet.

Til finalen var der kvalificeret fire Border Collier, to Shetland Sheepdog, en Dalmatiner, en Islandsk Fårehund en Rhodesian Riggeback og en Border Terrier, en fin blanding af ”traditionelle” lydighedshunde og hunde, som sjældent opleves på højt plan i lydighed.

Det var tydeligt, at enkelte hunde var trætte i finalen, men resultatlisten viser, at 8 ud af 10 fik point som højst afveg 6 fra resultatet i første runde, det er imponerende. Det var meget tæt i finalen, nr. 3 havde 176 point, nr. 7 173 point. Så hvis Rhodesian Ridgeback Kuzonga's Foenix ført af Karina Green havde lavet en ommer mere, var de rykket fra 3. til 7. pladsen, og sidste års Danmarksmester Lisbeth Zacho og Isaila's Dearest Lakota To You var blevet nr. 3. Det var vist godt, Karina ikke vidste det, da hun skulle gå banen!

DM – en stor oplevelse

Sidst på dagen - da alle rallyklasser og alle LP-klasser var afsluttet, resultaterne opgjort og diplomer udskrevet - kom så præmieoverrækkelsen. Alle ekvipager blev kaldt op og fik et håndtryk af dommerne sammen med et diplom og en erindringsgave. Placeringen blev afgjort ud fra summen af point i de to banegennemgange.

Top 3 i hver klasse kan ses i en faktaboks.

Det er en stor oplevelse at være med til DM, og hverken hundens race og alder eller førerens alder sætter nogen begrænsninger. Så lad mig slutte med en opfordring til alle, der konkurrerer i rally: Tilmeld en eller flere kvalifikationskonkurrencer – det fremgår af Hundeweb, om en konkurrence kvalificerer til DM – måske lykkes det dig at komme til DM 2017, som afholdes på Fyn den 5. august 2017.

Tak til Kreds 8 for et fantastisk arrangement

Til allersidst endnu et citat fra Bettine Nordsejls tale, nemlig en tak til alle, der har været involveret i planlægning og afvikling i DM:

”Her på Bornholm er vi også en stor hundefamilie, hvor vi kærer os om hinanden og vores hunde, og vi har i fællesskab stablet dette store arrangement på benene. TUSIND TAK til alle jer, som har været med i forløbet. En særlig tak skal DM udvalget og sponsorudvalget have, for I har lagt et enormt stykke arbejde i sagen.

Jeg vil gerne bede jer alle sammen om at give dem en hånd.

Sten, Marianne og Hanne, som har løbet sponsorer på dørene og er kommet slæbende hjem med masser af materiel, flotte gaver og præmier til jer.

Hanne har også holdt styr på alle DM udvalgets opgaver og sikret, at vi overholdt vores tidsplan.

Ane som har styret budgetter og regnskaber.

Lynette som har skaffet hjælpere og fordelt opgaver.

Annette som har brugt oceaner af tid på at styre tilmeldingerne og en masse andet.

Ditte som er webmaster og multitasker af første grad.

Det har været hektisk, men en fornøjelse at arbejde sammen med jer, og I skal have en lille ting fra bestyrelsen.

Giv dem lige en hånd mere. ”

Herfra skal lyde en kæmpestor tak til arrangørerne, dommerne og deltagerne. Det var en meget stor fornøjelse at være med både som udøver og deltager. Jeg er en af mange, der helt sikkert vil kæmpe for at komme til DM igen næste år.

Fakta boks 1: Uddrag af Bettine Nordsejls velkomsttale

"Min DM tale har et tema, som hedder ”Hunden der startede det hele”, og den er tænkt som en hyldest til vores alle sammens helt specielle hund, som er årsagen til, vi alle sammen står her i dag. Vi er alle sammen startet som en ganske almindelig hundeejer, hvor vi bare skulle have en dejlig hund at gå tur med og som selskab. Men på et tidspunkt derefter, skete der imidlertid noget. Vi fik den her særlige hund, som på forunderlig vis var starten på et helt nyt liv.

Vi kom i kløerne på en hundetræner, som gjorde hundetræning spændende og fik vakt vores nysgerrighed på at lære mere. Og inden vi fik set os om, så begyndte det stille og roligt at gribe om sig…….. Fra bare at gå til træning en enkelt gang om ugen, så skulle vi også på kursus, vi blev overtalt til at gå til prøve, mere træning, nye trænere, der blev indkøbt lærerige hundebøger, lækre træningsrekvisitter, og garderoben kom efterhånden til at ligne en velassorteret outdoor forretning.

Vi blev en del af et godt sammenhold, hvor vi følger med i hinandens hunde, træning og prøver på godt og ondt.

På et tidspunkt kunne det også være dejligt med en hund mere. Mere træning, mere udstyr, nye hundevenner, flere prøver.

Hund nr. 3 flyttede ind, sammen med en ny bil, så der var plads til hele menageriet. Og for nogle af os stoppede det ikke der. Jeg selv har 7……… og jeg skal IKKE have flere! 

Ferier bliver planlagt, så der lige kan klares et hundearrangement i samme anledning.

Jeg behøver vist ikke sige mere, I kender det, vi er en del af samme familie og ramt af samme dille.

Min egen særlige hund, som er skyld i, at jeg står her i dag, hedder Emil. Han er en islandsk fårehund på 15 ½, han er min øjesten og bedste ven i hele verden. Sådan en hund har I alle sammen, den der startede det hele. Send den en kærlig tanke. Nogle af jer er så heldige stadig at have den, andre er her ikke længere, men de bor i hjertet, og er afløst af nye, som har været med til at udvikle jer yderligere. Sammen er I blevet så dygtige, at I står her i dag, til Danske Mesterskaber på Bornholm.”  

Faktaboks 2: Top 3 i alle klasserne

Begynderklasse
1. Nova Scotia Duck Tolling Retriever Redborn Special Force, fører Hanne Nielsen
2. Ikke Stambogsført PeePee, fører Mona Lindhardt
3. Dansk Spids Buller, fører Tina Klausen

Juniorklasse
1. Australian Shepherd Magic Fireball's Ghost Dance, fører Sofie Nielsen

Øvede klasse
1. Schapendoes Dan De Does Enestående Dingle, fører: Lene Sunzenauer
2. Ikke Stambogsført Emma, fører Brian Cederbo
3. Border Collie Eddie, fører Iben Reimer Johnsen

Ekspertklasse
1. Border Collie Border Top's Nanna, fører Annette B. Olesen
2. Welsh Corgi Cardigan Blondie's Goodnight Girl, fører Anna Katholm Christensen
3. Border Collie Krauholt Talented Yoda, fører Maria Jensen

Championklasse
1. Shetland Sheepdog Ahl's Paya Papaya, fører Gitte Freytag
2. Border Collie Gawain's Future Dream, fører Christina Ulrich Pedersen
3. Rhodesian Ridgeback Kuzonga's Foenix, fører Karina Green

Challenge, ros og planer

Ved tirsdagstræningen for to uger siden fik vi en challenge til i går:

”En rally bane (der må bruges kegler/spring og alm øvelser) kreeres - maks 20 skilte eller 4 minutter hvad der kommer først. Ingen skilte eller holdere på banen :-) Skiltene giver point: 1 Begynder 2 Ø 3 E 4 C. Højeste point vinder. Fejl undervejs ( 1-3-10) trækkes fra total point.”

Det er en typisk Johanna opgave. Et klart konkurrenceelement (vi vil alle gerne vinde), og samtidig nogle meget realistiske forstyrrelser ved gennemførelsen fx at skulle huske hele banen og at tilpasse rekvisitter, så det passer til banen.

Jeg lavede lige efter en bane i et skema, 11 x C og 9 x E = 71 point, det maksimale jeg kunne komme frem til, når der ikke var tunnel :-)

Så glemte jeg alt om banen, indtil i går lige over middag, hvor jeg ved et tilfælde tjekkede noget i tirsdagstræningens Facebook-gruppe. Så fandt jeg hastigt listen frem og lærte den udenad. Det var relativt nemt, fordi den var opbygget i logiske sekvenser:

1. STOP - Dobbeltspring - ro - spring - STOP
2. Send over 2 spring
3. Stå under gang - Gå rundt
4. Sit under gang - Gå rundt
5. Dæk under gang – Gå rundt
6. Stå foran – Bak - Fremad
7. STOP - 1, 2 skridt baglæns - hund bakker - STOP
8. STOP - hund bagved rundt - STOP
9. STOP - hund foran rundt - STOP
10. STOP - send fremad - Stå
11. Indkald under gang
12. Skift side foran
13. Skift side bagved
14. 3 skridt baglæns - Hunden bakker
15. Stå - Gå fra
16. Indkald under gang
17. Stå - Hent/bring
18. STOP - Hent/bring
19. STOP - Stå - Sit
20. STOP - Stå - Dæk

Den var baseret på at jeg skulle gå ligeud til skilt 10 og så den modsatte vej resten af banen.

I praksis måtte jeg justere lidt. Skilt 1 blev flyttet til sidst og jeg vendte efter skilt 6, 10 og 16 det passede perfekt.

Jeg var virkelig sat op til konkurrence, og varmede Max perfekt op. Jeg belønnede ham første gang efter sit under gang, men Johanna kommenterede, at jeg først roste ham efter 7. skilt, og der var han ved at hænge lidt med halen. Men derfra gik det flot, og Max var glad med.

Jeg havde en ommer fordi jeg glemte at gå mellem skilt 8 og 9, og mistede et point på afstand fra fører og endte med 63 point kun slået af Amanda og Osseau som fik flotte 65 point :-)

Men NATURLIGVIS var konkurrencen det sekundære :-))))))

Jeg var loadet med ekstra gode godbidder: ost, cocktailpølse og kyllingebryst, og jeg havde så meget fokus på Max, at det først til allersidst gik op for ham, at der var en løbsk Wilma i hallen, og først da vi fik flødeboller efter endt træning begyndte han for alvor at reagere på det.

Vi arbejdede efter challengen med diverse korte forløb, hvor Johanna oplyste skiltene undervejs. Mit fokus på Max gjorde, at der var noget jeg fik udført anderledes. Der var i øvrigt tæt på ingen snusen til underlaget, til stor forskel fra sidst.

Så jeg var virkelig stolt af dagens førerarbejde, og jeg er sikker på at Max også var tilfreds med mig! Ellers er jeg mentalt allerede i gang med at forberede HTM og FS den 5. november på Garbogaard. Det er næsten præcis et år siden jeg i blogindlægget RBM RØM DKRLCH LP1 LP2 HTMF HTM1 Borderhouse Terranova aka Max kunne fortælle om at Max dels havde fået sin HTM1-titel, dels var debuteret i FS i for sjov klassen.

Den 5. november skal vi op i HTM2 med et program, som har udviklet sig kolossalt i løbet af 2016, og et FS1-program, som der også er sket meget med, og som jeg arbejder en del med pt. Bl.a. har jeg hørt When I’m 64 i den fulde udgave en del gange. Det er et minut længere end det, jeg bruger nu, og der er masser af ideer til at udvide nummeret.

I eftermiddags havde Louise og jeg en lang snak om vores respektive programmer, og jeg har fået flere rigtigt gode ideer til udvidelser og forbedringer. Jeg regner med at et par skal afprøves på Garbogaard, andre må vente til 18. december i Hangar 17. Det bliver rigtigt spændende at arbejde med.  

Nose Work træning

Dagens træning foregik i køkkenet. Jeg havde fundet diverse kasser, beholdere, kegler, låg mv. i garagen (ja, der trænger til at blive ryddet op), der blev afmålt godbidsmængde pr. hund (= reduktion i aftensmaden), og så fik de lov at arbejde med næsen én efter én.

Lidt til min overraskelse gik Lille Bjørn ret hurtigt død i det. Han søgte fint, men ville ikke rigtigt arbejde for de lidt sværere godbidder og da han havde fundet en godbid i dækket (ses på fotoet med Max), løb han glad rundt i stuen med det :-)

Max var noget mere ihærdig, og fandt noget mere end Lille Bjørn. Han var helt ligeglad med skramlen, men ikke så god til at vælte kegler mv. for at få fat i godbidder. Selvom hans hoved flere gange sad fast i nogle af de små æsker, var der ingen panik.

Til sidst Megan, som kørte på med god energi, men heller ikke arbejdede ret hårdt for de sværere godbidder.

Det var introduktion for Lille Bjørn og Max, 2. gang for Megan.

Næste gang bliver på et mindre glat underlag (udenfor på asfalt) og med opgradering af godbidder (ost/pølse). Jeg kunne godt tænke mig lidt mere vedholdenhed.

Kirsten opdagede at der var flere "forsvundne" Tupperware-dele blandt udstyret, så jeg må heller sørge for flere papkasser og andre beholdere mv., som kan være dedikeret til næsearbejdet ...

The Best Things in Life Are Free

I dag gik turen til Oxie (Malmø), hvor vores yngste barnebarn blev døbt. Han skulle naturligvis ikke stilles ringere end storebror Frasse (Frans Felix Wäreby Dünweber) og blev døbt Lex Leo Wäreby Dünweber; vi nøjes med at kalde ham Leo :-)

Det var en meget hyggelig dåbshandling i Oxie Kirke og et afslappet arrangement i forsamlingshuset bagefter.

Dagen har derudover været brugt på en hel del refleksion efter gårsdagens prøver, som jeg har fået en masse dejlige tilbagemeldinger på.

Jeg har set mit HTM-program et par gange i dag. Jeg må indrømme, at jeg er helt enig i de kommentarer, jeg har fået. Det er det bedste HTM-program Max og jeg har gået. Jeg skrev i går, at Max dæmpede lidt, men han var på, han var glad. Jeg blev særligt glad for en kommentar om, at det er tydeligt at mit fokus på motivation har virket. Det har været SÅ meget i fokus siden prøven 10. september (Islandsk Fårehundeklub), hvor han forlod banen midt i det første rallyskilt, og det er så tydeligt at det virker.

Der er flere, der har kommenteret udviklingen i programmet, specielt skarpere positioner og bedre koreografi. Det er tilbagemeldinger, som har gjort mig ekstra glad. For selvfølgelig synes/tror jeg det går bedre i takt med at vi træner mere, men jeg oplever ikke forskellen så tydeligt. De kontante tilbagemeldinger ved prøver har jo været, at udviklingen ikke har været tilstrækkelig til at bestå. Men jeg kan godt se på optagelsen, at der ER sket en betydelig udvikling. Og der vil ske endnu mere.

Jeg vil fortsat have motivation som hovedfokus, men arbejder videre med præcision i positionerne, at få timet mine bevægelser bagud og sidelæns bedre til musikken og koreografien ikke mindst i afslutningen.

Jeg er tilmeldt et 2 x 3 timers kursus i Fri ved fod-/HTM-nørderi hos Anja, og der vil mit fokus helt klart være arbejdet med at styrke nogle af de svagere positioner (P2 og P3 er oplagte).

FS-programmet har jeg en del ideer til at udvikle. Jeg fik nogle på summer camp  og flere af Anita i dag. Jeg har hørt When I’m 64 et par gange i den fulde udgave, og der er masser af muligheder, som jeg glæder mig til at afprøve.

Amanda, som er ved at blive lige så god som sin mor, til at gennemskue mig (skræmmende, men positivt ment!!!), spurgte mig i går, om det med at pensionere Megan fra rally var definitivt. Og ja, det er det, men … Alle beslutninger er baseret på, hvad jeg mener i øjeblikket, og jeg kan blive klogere. Måske genovervejer jeg Megan og rally. Måske genovervejer jeg Max og HTM3. Måske. Men jeg tror det ikke lige nu.

Hvad med Max og rally?

Vi træner videre. Fokus er stadig 90+ procent på motivation, og resten på præcision, hvor den aktuelle kampagne er bakke på højre side. Men han kan jo alle øvelserne, og det er marginaler, der mangler, for at vi bliver rigtige stjerner. Som det kan ses af oversigten for oven, som viser de sidste 10 prøver i rally med Max, ligger vi på et ganske stabilt niveau. De to IB’er var fordi han forlod banen – og nej, det har ikke noget med dommeren at gøre!!!

Konklusion: En fantastisk weekend, med 4 dejlige prøver på Samsø, en skøn barnedåb, og nogle meget konkrete ideer til både HTM- og FS-programmet.

En fantastisk dag på Samsø – og om at stoppe, mens legen er god

Rallyudstyr, andet udstyr samt  præmier (foto: Conni Hansen)

Jeg skal love for at mit blogindlæg i går er blevet læst og kommenteret! Bundlinjen er, at det virkede – jeg gav mig selv et los bagi, og kom til Samsø topmotiveret og klar til at være den bedste fører for Megan og Max hele dagen. Og det kan jeg vist godt tillade mig at sige at jeg var.

Jeg var lidt for tændt fra morgenstunden, og så er det godt at være omgivet af personer, der kender mig godt og kan kommentere, at jeg virker stresset og er sur – og begge dele var sandt – og så tilgive mig for det.

Jeg var ikke selv bevidst om det med stressen, men jeg besluttede for et stykke tid siden, at prøven i dag skulle være Megans sidste officielle rallyprøve: Og hendes rallykarriere slutter officielt med finalen i Årets Hund 5. november i Herning. Amanda kunne se lige igennem mig og konstatere at det var DERFOR jeg var stresset. Jeg ville selvfølgelig ”bare” have at prøven var en god oplevelse for Megan, men uanset hvad jeg gjorde mentalt, kunne jeg ikke skubbe tanken om at ”vi skulle bestå” væk.

Derfor blev jeg irriteret (sur!), da det endte med, at jeg ikke kunne varme Max og Megan ordentligt op hver for sig, de skulle op som nr. 1 og 4. Jeg havde tænkt på det scenario og havde aftalt med mig selv at trække Max, hvis det skete, for det skulle være Megans afsked og den skulle have optimale betingelser. Men jeg gjorde det alligevel ikke, da det kom til stykket … jeg bilder mig selv ind, at min irritation blev vendt til motivation, da jeg hentede hundene og gik ind på banen.

Max var først på og gik som en drøm. Dæk under gang måtte vi lave om, fordi han twistede i stedet for, fordi jeg havde hånden ude for tidligt, ellers var der bare 3 x 1, og dermed 94 point og 3. vinder.

Megan var absolut helt tændt på den gode måde. Hun var meget veloplagt og jeg måtte lave 90 grader højre om fordi hun var for langt fremme :-) Vi endte med 3 ommere og 6 x 1 med 85 point og 5. vinder.

Absolut en ordentlig afslutning på Megans rallykarriere, som startede med en prøve 23. juni 2007 og omfatter 131 officielle rallyprøver, 1 årets hund finale og 8 prøver ved DM – og så finalen til Årets Hund i år.

Efter præmieoverrækkelsen startede HTM-prøverne, hvor jeg havde start nr. 10 (HTM) og nr. 15 (FS).

Begge programmerne gik tæt på optimalt. Der var en anelse dæmpning i begge programmer, helt ok under omstændighederne, men Max gjorde sit allerbedste, og jeg støttede ham, så godt jeg kunne.

Jeg havde en rigtigt god følelse efter begge prøverne, vi kunne ikke have gjort det bedre på dagen.

Så kom præmieoverrækkelsen. Se, det var mentalt interessant. For efter 8 IB’er i træk i HTM var jeg indstillet på IB nr. 9 – det havde intet med den faktiske prøve at gøre eller min motivation eller noget andet, jeg kunne gøre noget ved. Jeg troede bare ikke, jeg ville bestå.

HTM2

Det gjorde jeg så, med pæne karakterer (23,47), og da jeg var den eneste i klassen også som 1. vinder og med 5 Q points. Jeg kunne mærke det, da jeg stod på sejrsskammelen, jeg følte mig ikke rigtigt glad, og jeg fik også nogle kommentarer til det. Jo, jeg er selvfølgelig glad for de gode bedømmelser og at vi bestod (ikke over at vi vandt), men den store jubel håber jeg kommer i morgen …

FS1

FS-programmet havde jeg det også rigtigt godt med, langt det meste fungerede som planlagt, og Max var på for tredje prøve på dagen … arbejdet med at motivere ham har virkelig båret frugt! Vi bestod med 23,93 points og fik 2 Q points.

Samsø Hundesport og Border Collie Klubben har virkelig skabt et fantastisk arrangement. Udover de nævnte officielle konkurrencer har Max været med i konkurrencen om Samsøs sødeste hund – jeg har hørt han var tæt på blive nr. 3 – jeg har vundet flotte præmier i det amerikanske lotteri og nydt at være sammen med en masse dejlige mennesker.

På færgen hjem sad Amanda, Anita, Conni og jeg sammen, og fik vendt alt muligt fra dagen. Anita, Conni og jeg er enige om at tage et par prøver til i HTM, nu vi har henholdsvis 10, 11 og 9 Q point på kontoen. Vi fik også talt en del om prioritering og hvor indsatsen skal lægges. Selvfølgelig vil jeg gerne have HTM2-titlen, og den går jeg efter. Men jeg må erkende, at den træning, det har krævet, har fået mig til seriøst at overveje, om det giver mening at satse på HTM3. Svaret er: nej.

Jeg er nødt til at prioritere, og i forhold til Max er min prioritet helt klart, at han skal blive rallystjerne, arbejde videre med FS og stoppe HTM, forhåbentligt med en HTM2-titel. Til sidst vil jeg gerne takke for alle de glade tilbagemeldinger jeg har fået efter prøverne, hver eneste glæder mig meget. Jeg har også fået nogle gode råd til forbedringer af HTM-programmet, og de er gode alle sammen, og lige til at indarbejde, så det gør jeg!