Hvis det havde været vigtigt nok – eller HTM3 i fokus

Foto: ANGI foto

I går aftes var jeg til anden og sidste del af Anjas Fri ved fod-/HTM-nørderi-hold. De to gange har ligget med rigtigt god tid imellem, så der var mulighed for at sætte mål, træne, få feedback, gøre fremskridt, udvikle sig …

Det ville være synd at sige, at jeg havde udnyttet de muligheder. Jeg skrev det forleden i blogindlægget For 7 år siden …: ”Mandag er der anden del af Fri ved fod-/HTM-nørderi-holdet hos Anja, 3 timer med Max, som har lært alt muligt, men ikke er i nærheden af de mål, som jeg satte for flere måneder siden. Og har en fører der blot konstaterer det helt neutralt: Hvis det havde været vigtigt nok, ville jeg have prioriteret det ...”

Vi startede med at fortælle om vores træning siden sidst og der fik jeg for første gang ørerne i maskinen. Anja citerede ovenstående, Anita støttede hende, og mine forklaringer faldt til jorden :-( Enten vil jeg HTM eller også vil jeg ikke, ”ikke vigtigt nok” er ikke godt nok!!!

Opvarmningen bestod i noget for os selv, verdens bedste fri ved fod (min scorede jeg selv til 8/10), verdens bedste start og selvvalg bakke med øjnene fokuseret på punkt på væggen (cirka 10 meter på venstre side). Jeg skal virkelig arbejde for Max’ fokus, og så får jeg det.

Så skulle jeg i gruppe med Helle og Jennifer vise hvor vi var med vores udfordringer. Max’ bakke på højre side var faktisk ret flot, rigtig flot, og da jeg startede med venstre ben i stedet for højre blev det bare så skarpt. Behind (P4), Max kommer fint ind, hvis jeg belønner korrekt står han præcis, som han skal inkl. den rette afstand fra mig. Det er bare at klø på og anvende spejl, så det bliver helt skarpt inden jeg sætter bevægelse på.

Sidste øvelse fra tillids fri ved fod, hvor vi skulle gå direkte ind i en mur (dvs. stoppe lige før vi ramte den), og hunden skulle se op på os hele tiden. Det gjorde Max naturligvis.

Jeg tror det var heromkring at Anja gav noget tilbagemelding, som jeg ikke rigtigt hørte og pludselig viste det sig at Max og jeg havde vundet en præmie for vores arbejde med bakning og fri ved fod; desværre kan jeg ikke fortælle hvorfor, men det har været for noget godt!

I den individuelle runde var der specielt to runder, jeg var spændt på: Anitas og min. Vi skulle begge arbejde med det samme, start med helt ny musik.

Det var ret fascinerende at se hvordan Anja tog fat i Here I Am, lyttede til musikken, begyndte at bevæge sig og kom med ideer til nummeret. Pludselig var der en vildt god indledning (ca. 40 sekunder). Det bliver et fantastisk nummer med Anita og Osseau.

Derefter gentog Anja trylleriet med Que reste-t-il de nos amours? Jeg havde Max med i ganske kort tid, men han vil ikke, når jeg ikke har fokus på ham hele tiden, så hele den individelle tid var uden hund – hvilket også var ganske meningsfyldt.

Vi talte om positioner: Starte med P4/P8, gå baglæns (sej åbning!), min holdning efterhånden som vi går baglæns, overgang til noget sidelæns, bløde overgange, som fortsætter med samme position i en ny retning. Musikken er perfekt til HTM, masser af skift, gode overgangsmuligheder.

Det er HTM3, så overgangene skal være totalt skarpe og timede til musikken. Jeg noterede ordene stemning og udtryksfuld.

Det er det nok det mest spændende hundemæssige jeg overhovedet har arbejdet med, det er STORT at skulle i gang med det. Det er VIGTIGT!

Skøn rally- og Nose Work-træning

Det var en skøn søndag formiddag, hvor jeg både fik trænet rally med alle hunde og Nose Work med de to, og fik en stribe rigtigt gode træningsoplevelser.

Jeg startede lidt før 8 i Herringløse Agilitycenter med at lufte alle tre hunde og gøre klar til rallytræningen, hvilket var hurtigt klaret:

• to spring skulle stilles med tre meters afstand og højden justeres
• en kegle og et felt skulle stilles op

Tunneler stod pænt over det hele, og resten af agility-udstyret var fine forstyrrelser. Det samme var Camilla som trænede med Emma og Findus, og som kunne bruge os som forstyrrelser til ærespladsen.

Alle tre (fem) hunde skal op i rally i hallen 11. februar, så de skulle have en chance for et sammenhængende træningspas hver, så det blev ren timing med 15 minutter til hver i dag.

Lille Bjørn var først på, og ham bliver jeg mere og mere imponeret af. Der var en del snus lige da vi skulle starte, men da vi først kom i gang, var hans fokus flot og vi fik arbejdet med lidt af hvert fra listen over momenter, som kan styrkes på især højre side. Det bliver skarpere og skarpere og fx hans  positioner under gang er næsten lige så flotte som på venstre side. Bakning ved siden af er på vej. Dobbeltspring ro er rykket meget. Bakke væk fra er blevet ret flot. Fremsending til felt og kegle er lækre.

Vi arbejdede med forskellige tunneler, de buede måtte der lidt lokning til i starten og der var en med kraftigt buk (som et L), som han ikke ville igennem. Men summen af det hele er, at det skrider rigtigt godt fremad og det bliver godt at starte i championklasse.

Max har det bestemt ikke godt med underlaget. Hans tænder klaprede, som var der en højløbsk tæve, hans legetøj var ikke interessant, selvom det blev kastet. Mern jeg kan få ham til at arbejde og så bliver det rigtigt pænt, så det er bare hårdt arbejde, søde ord og masser af ros, så går det strygende.

Efter en pause på 1 minut udenfor kunstgræsset efter 5-.6 minutter var han meget mere på, og halen var oppe igen. Øvelserne kan han, det er ”bare” et spørgsmål om motivation.

Megan havde igen en fest – på den gode måde. Der sker underlige ting engang imellem. Der var fx et dobbeltspring med Camillas fristende 8-tal på den anden side, og selvfølgelig fortsatte hun ud til det. Der var en fremsending til kegle, hvor tunnelen trak (se fotoet, tunnelen til venstre). Ja, i princippet burde jeg kunne sende hende sikkert til kegle og stå, felt og stå, dobbeltspring og vende og stå; men nej, det kan jeg ikke, det har altid været med verbalt stopsignal. Så vi må leve med, at vi mister øvelser på den konto ;-)

Efter noget hundesnak med Camilla gik turen videre til Brøndby Havn og Tinas øvet Nose Work hold. Der var en stribe forskellige søg med sjove udfordringer og forstyrrelser.

Megan var godt nok skarp. Hun var på næsten en fuld time, bortset fra en kort pause, hvor Max var ude, og hun søgte og fandt på flot vis. Der var et par søg der drillede (= træningsområder), under en bordplade, under en metalstang, to søg oppe. Jeg synes selv jeg er blevet ret skarp til at læse Megan, hun synes det er sjovt, så vi klør på.

Det er fantastisk at have hende med til to træningsseancer samme formiddag, og ja, hun er træt nu.

Foto: Ulla Agnethe Hansen

Max var lidt ude undervejs og til sidst og han havde også lidt udfordringer med søg lidt oppe, men resten er han skrap til. Specielt blev jeg imponeret af hans søg på en bådtrailer, med lidt tricky gemmesteder, som han klarede med bravur. Engang imellem er jeg i tvivl om han søger (på græs/jord), for hans naturlige adfærd er jo næsen i jorden, men jeg tror faktisk han arbejder seriøst det meste af tiden.

Dejlig træning, gode fremskridt og dejligt trætte hunde :-)

Så kan du nøjes med at være et fjols i 25 sekunder

Morgenturen var skøn, en mennesketom strand lidt over 7, og det er ikke helt mørkt længere, det kan godt give humøret et boost :-)

Jeg skulle træne 9-11 med Anita og Amanda i Ringsted, jeg skulle egentlig kun have Max med, men Megans forventningsfulde udtryk var ikke til at tage fejl af, jeg var ved at tude og så kom hun også med.

Jeg havde i hovedtræk planlagt dagens træning – men det gik helt anderledes. Det er sådan det går, når man træner med Anita og Amanda, og de bare gennemskuer det hele.

Det er det FS-nummer, der spøger. Jeg ville gennemføre det hele med Max og med musik, måtte afbryde starten, et par gange, og Max dæmpede, og jeg var ved at blive irriteret og det var ikke lige sådan vi skulle træne.

Jeg havde åndsnærværelse nok til at erkende, at det var mig der var et fjols, Anita mindede om Johanns råd om at dele musikken op i stumper af 25 sekunder og træne hver del separat, og så kom de gyldne ord: Så kan du nøjes med at være et fjols i 25 sekunder :-)

Jeg kan garantere for at jeg tænkte over de ting, der ikke fungerede, men som ”plejer” at fungere = har en større chance for at lykkes end i dag.

Konklusionen var meget lettere end jeg havde troet.

Vi fik talt om det jeg havde skrevet om at prioritere, og så at gå i gang med Max i Nose Work, og hvad der var det egentlig fokus med ham …

Så først på eftermiddagen tænkte jeg prioriteringerne igennem og skabte klarhed for mig selv og grundlag for en mere fokuseret træning:

Megan: NW-træning og rally for sjov
Lille Bjørn: Rally
Max: Rally, HTM og FS (til FS1 er hjemme)

Jeg kan træne hvad jeg vil med alle hundene, men fokusområderne er ovenstående.

Ja, det var Max der var ”problemet”, det blev ekstremt tydeligt i dag, at jeg ikke var for alvor fokuseret på FS og konklusionen i forhold til FS kræver lidt mere forklaring.

FS begyndte jeg på, fordi trickene fra færdighedsprøverne skulle bruges til ”noget”. I takt med at vi har fået Q-point i FS er jeg blev blevet mere opsat på at blive bedre placeret, jeg har fået 6 point ved 3 gange at blive nr. 4, og har derfor forsøgt at hæve sværhedsgraden og udvide nummeret fra 1:41 til 2:29. Jamen jamen.

Så jeg har gjort to ting for at rette op på det: Jeg er vendt tilbage til 1:41-udgaven af When I’m 64. Jeg har skrottet stokken, som giver nogle muligheder for tricks, men godt nok også nogle udfordringer, som jeg mener ikke er vigtige at arbejde med i forhold til at mit hovefokus er rally og HTM.

Så programmet er redesignet, så nummeret er på 1:41 og uden stok, og jeg er sikker på at Max og jeg kan få en masse sjov ud af det. Og hvis/når vi får FS1-titlen sætter vi FS på pause, så kommer focus alene på Rally og HTM og kun de to.

Jeg fik også trænet med Megan – og det er altså vildt sjovt. Hun var totalt overgearet, så jeg skal da huske at varme hende seriøst op inden vi skal op 11. februar.

Både Anita og jeg fik arbejdet med starterne på vores nye HTM-numre, som vi også skal have fokus på mandag aften hos Anja. Jeg havde slet ikke tænkt på den enkle og effektfulde start, som Anita foreslog, så nu er vi spændte på Anjas feedback og ideer :-)

Virkelig pragtfuld træningssession!

Kundeorientering … og om at lytte til advarsler

Sidste søndag skrev jeg i Hvorfor? om bl.a. den overtegnede rallyprøve i Aarslev den 20. maj, som blev genåbnet med en ekstra dommer.

Forløbet blev udløst af, at jeg som deltager blev overrasket, skuffet og irriteret over, at jeg ikke kunne melde en hund til en prøve, der talte til Årets Hund, selv om der var 4 måneder til fristens udløb.

Vi har vendt situationen i DKKs rallyudvalg og det er nemt at beslutte som princip, at selvfølgelig skal alle kunne melde til sådan en prøve, men der er lidt praktik, der skal hænge sammen også. Fx skal der måske bruges flere dommere, flere hjælpere, flere baner, længere tid …

Men vi har gjort, hvad vi kunne for at imødekomme kunderne = deltagere i konkurrencerne – og i dag er det afgjort at årets DKK-prøver får tidligere tilmeldingsfrist, tidligere afslutningsfrist, i princippet ubegrænset tilmelding. Det sidste er vigtigt (det er i princippet, ikke en garanti), for der er nogle bindinger, som vi ikke kan sidde overhørig. Fx i Vejen 11.6, hvor prøverne afholdes i Store Ring, og vi skal være ude senest 13:30. Det giver nogle begrænsninger. Men vi arbejder med det hele, og i sidste ende tror vi nok vi kan gøre de allerfleste tilfredse.

Det er ikke et mål at gøre ALLE glade, det tror jeg i praksis er umuligt, så jeg er tilfreds med en meget høj procentdel af positive :-)

Johanna, som er formand for DKKs Nose Work udvalg, har skabt en masse hype omkring Nose Work, og de seneste dages nedtælling I DKKs Nose Work gruppe på Facebook, resulterede I, at det med spænding imødesete reglement for NW så dagens lys og at farven på resultatbøgerne blev offentliggjort, det sidste med en sjov lille konkurrence, hvor en af dem, der gættede på den rigtige farve på omslaget, vandt en resultatbog (pris 80 kr. inkl. forsendelse).

Det er sgu da sjovt, at en masse er med på den, inkl. mig selv – jeg gættede naturligvis rigtigt (lavendelblå, da lavendel er den første duft), men uden at vinde. Jeg synes det er FEDT at så mange kan engagere sig i en objektivt set fuldstændig latterlig konkurrence, men noget, som bare binder os nørder indenfor den sportsgren endnu tættere sammen.

Der er også annonceret datoer for introduktionsmøder, og jeg har markeret 19. april i min kalender, det er i DKK i Solrød, så bliver det ikke nemmere!

Jeg véd der står et udvalg bag, men det er altså fantastisk hvor stor en forskel det kan gøre, at en ildsjæl som Johanna står i spidsen, og kører en marketingskampagne, som gør en kæmpeforskel.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at blive kunde i butik Nose Work i DKK.

Igen i dag havde Max og jeg fået lov til at hjælpe Lonni med at rydde op efter hendes NW-hold i Solrød, området var det ud for rådhuset, biblioteket og det tidligere posthus, og der var sørme mange søg, kursisterne får altså ikke lov at fise den af, på det hold. Der var en stribe markerede områder, med typisk mere end én kilde, masser af forstyrrelser og rigtigt meget for Max at have styr på.

Efter en lidt træg start gik han fint på flere søg og det allersidste, lige under postkassen foran det tidligere posthus, lavede han et fantastisk søg på bagbenene langs muren og sprang hen og markerede med snuden direkte på duften! Yes!!!

Der var helt klart flere af søgene som var (for) svære, så vi klør på med varieret træning, højt og lavt og i alle miljøer.

Det er superfedt at være med, og Lonni giver en hel masse feedback undervejs, så jeg har en hel stribe træningsråd at gå videre med. Hun er altså også indbegrebet af kundeorientering, både som ansat i DKK og som underviser.

Vi sagde farvel på parkeringspladsen og jeg trykkede på bilnøglen og der skete ikke så meget … der skete intet. Lonni kom hen, vi kiggede på den elektroniske nøgle, og hvad gør man så, når den ikke duer? Vi fik den lirket op – ret besværligt – og der var en mekanisk nøgle indeni, og efter lidt roden med den, kom jeg ind i bilen, fik startet den, hjem, tjekke instruktionsbog, åbne nøglen, få batteriet ud, finde ud af, at vi havde ét ekstra, liggende, skifte det ud, og finde ud af, at det vist var en del år gammelt det ”nye” batteri.

Megan og jeg gik op til den lokale tankstation, som havde flere andre typer batterier, men ikke det, men henviste til Meny eller SuperBrugsen i centret (kundeorientering!).

Hvis det havde været Max, jeg havde med, var vi gået derop, men nu var det Megan, så vi gik hjem, tog reservenøglen til bilen, og kørte op og fik for 21,95 købt to nye batterier. Hjem og skifte batterier i begge nøgler, og voila: to nøgler, som skulle være klar til lang, god drift.

Burde jeg have set det med strømsvigtet komme? Ja, advarselslampen foroven har lyst hver gang jeg startede bilen gennem lang tid.
Havde jeg gjort noget ved det? Nej.
Hvorfor gjorde jeg det først nu? Fordi det blev et reelt problem!
Var jeg heldig at det skete i Solrød, i gåafstand hjemmefra? Ja! Jeg kunne let udtænke en del meget værre scenarier.

Men med meget forsinkelse har jeg lyttet til advarslen, og løst problemet.

Jeg vil undlade at skrive noget om Kirstens synspunkter, hun kan ikke huske, hvornår hun først oplevede den alarm, men det er MEGET længe siden, og ja, jeg skal nok lytte til den og andre advarsler med det samme næste gang.

Så det kunne være en passende note inden de kommende gange hundetræning

Apropos hundetræning: som nævnt i går står mandagen på nørdet FVF/HTM hos Anja, og i dag kom så spørgsmålet: Hvad vil I bruge jeres 10 minutter individuelt til?

Jeg svarede med det samme: ”Individuel tid: Jeg arbejder med ny musik til et kommende htm-nummer og vil gerne spille starten og have ideer til hvordan Max og jeg laver den helt rigtige start: Startposition, koreografi af de første 10-15 sekunder, ...”.

Ja, jeg véd 10 minutter er ingen tid til det, men alligevel en slags start?!

Anja skrev lidt senere i gruppen: ”Det er jeres kursus!!!! Når jeg læser jeres ønsker.... kunne det tyde på, at I kunne have brug for at vi forlænger den individuelle tid? … Flertallet bestemmer... jeg ønsker blot at I går klogere hjem ”

Jeg tror vi fik 20 minutter individuel tid hver :-) = Total kundeorientering.

For 7 år siden …

26. januar 2010 (foto: Kirsten Dünweber)

var det rigtig vinter, som man kan se af ovenstående foto, hvor jeg står med de tre hunde på et sted, som normalt er et godt stykke ude i vandet.

Otto nærmerede sig de 12 år og var pensioneret fra sin udstillingskarriere. Megan var 6½ år, var ved afslutningen af sin LP-karriere, og skulle i løbet af 2010 få sine tre certifikater til DKRLCH-titlen. Lille Bjørn nærmede sig de 3 år og stod foran starten på sin rallykarriere, han fik sin RBM titel i 2010, bestod en øvet klasse … og fik derefter 4 IB’er, men det er anden sag.

Der er sket meget siden da, fx har Megan været til 122 officielle rallyprøver.

Det kan godt sætte tingene lidt i perspektiv, når jeg i dag står med Max på 5½ år, og tror jeg skal nå en masse på kort tid. Han er nået meget længere end de andre i rally på kortere tid og han arbejder seriøst i discipliner, som vi ikke kendte eller ikke fandtes den gang: HTM, FS, NW. Han skal nok nå endnu længere bare jeg lytter til de gode råd, og prioriteret vores træning.

For syv år siden var der sikkert også en mindre farlig fører i bilen. I dag på vej hjem fra arbejde kørte When I’m 64 et par gange på afspilleren, jeg eksperimenterede med koreografien og opdagede pludselig, at jeg slog takten med foden på speederen – det var næsten pinligt …

Men det leder frem til, hvad planerne er for træningen de kommende dage.

Da jeg kom hjem, var det stadig lyst, så vi klarede et par køretøjssøg og et par udendørs søg i haven med alle tre hunde.

I morgen er Max og jeg opryddere efter Lonnis NW-hold et nyt sted i Solrød.

Lørdag morgen er der selvtræning med Anita og Amanda i Ringsted. Jeg har kun Max med og mit fokus er FS (fuldt program med ny koreografi), HTM (fuldt program de første 30 sekunder), HTM (nogle af de nye positioner).

Søndag selvtræning i hallen i Herringløse med alle tre hunde; jeg har booket hallen en time, for at få mulighed for at teste dem alle på underlaget inden prøverne rallyprøverne 11. februar. 10-11 er der NW hold hos Tina med Megan i Brøndby og timen efter træning med de andre på holdet.

Mandag er der anden del af Fri ved fod-/HTM-nørderi-holdet hos Anja, 3 timer med Max, som har lært alt muligt, men ikke er i nærheden af de mål, som jeg satte for flere måneder siden. Og har en fører der blot konstaterer det helt neutralt: Hvis det havde været vigtigt nok, ville jeg have prioriteret det ...

Tirsdag rally med Lille Bjørn og Max hos Johanna.

En skøn blanding af rally, HTM, FS og NW, alle tre hunde er med, fantastisk trænere og mednørder, hvad kan man forlange mere???

Ja, man kan forlange, at en fører, der vil opnå resultater med Max, læser ovenstående igennem og for hver dag noterer, hvad han arbejder med, med Max (for ja, han indgår som eneste hund alle 6 dage): NW, NW, FS og HTM, Rally, HTM, Rally. Og reflekterer over, om det er det, han ønsker. Om det er et udtryk for fokus og prioritering.

Her stopper jeg, for jeg er i gang med en selvcoaching, som jeg lige skal have tænkt igennem.

Nose Work for øvede

Max (foto: Grafiko.dk)

I aftes startede jeg på Nose Work øvet hold hos Johanna med Max. Superhyggeligt hold, hvor bl.a. Charlotte, Connie og Lonni er med, så vi kan holde bestyrelsesmøder i Sydkystens Hundeskole i forbindelse med træningen :-)

Max (og Lille Bjørn) har ikke gået på hold, men er selvtrænet på basis af det hold, jeg går på hos Tina, og ideer fra Nosework – allt du behöver veta. Så jeg var da lidt spændt på, hvordan han passede ind på holdet.

Han er skarp! Big surprise :-)

Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med af undervisningen – udover at den ville være fantastisk! – men den var lige det jeg drømte om: konkurrenceorienteret.

NW er en konkurrencesport, og det, vi har fokus på, er det, der gør at vi kan skille os positivt ud til konkurrencer: Systematiske starter, systematiske søg, mere effektive søg, tydelige markeringer.

Jeg er i gruppe med Charlotte og Dizzy, helt perfekt.

Vi arbejdede med nogle korte søg, hvor kilden var cirka 1 meter fra startpunktet, for at have fokus på at hunden er på fra starten, færten kan sidde lige på den anden side af startlinjen, og vi vil ikke have en hund, der bare styrter ind og begynder at søge et tilfældigt sted.

Vi arbejdede med start(ritualer), jeg gjorde forskelligt fra gang til gang, men har nu et håndtegn og en verbal kommando.

Vi arbejdede med markering, og jeg begynder nu på (=er blevet overbevist om) at touchmarkering er det rigtige for os. Så klik/beløn for fund, klik for touch, fri og beløn.

Max arbejder virkelig flot og systematisk, det er ret lækkert at se.

Køretøjssøg, der var en kilde på Johannas bil, og vi arbejdede med systematisk start (1 m fra kilden) og mod uret (så er fører på ydersiden med linen i venstre hånden). Superflot arbejde igen af Max. Da vi derefter gik den modsatte vej rundt trak græsset vildt, men han kom tilbage og lavede flot markering.

Hjemmeopgave: Køretøjssøg, som vi videooptager og selv kommenterer.

Dejlig hold og superarbejde af Max, det bliver så godt med ham og NW.

Hvorfor?

Fra søndagsmorgenturen

Bortset fra rallytræningen tirsdag har det været en uge uden hundetræning. Der var ikke planlagt træning, og jeg besluttede, at der ikke skulle være nogen.

Det var dels et udtryk for, at der var så meget andet, dels et udtryk for ,at jeg stadig ikke har mine mål for 2017 helt på plads. I blogindlægget Lose your dreams and you will lose your mind skrev jeg ”Værdier – for hvert mål for 2017, skal jeg til næste session lave en prioriteret list med mål pr. hund, og sætte ord på, hvad målet gør for mig. Hvorfor har Paul det mål?”

Det er ikke helt nemt (= det er svært), men alligevel let. For jeg skal bare træffe nogen valg … mærke efter indeni og finde ud af, hvad jeg virkeligt brænder for.

Så jeg springer lige til weekendens hændelser og vender tilbage til målene :-)

I går var der Rallydommermøde på Fjelsted Skovkro, det er tidsmæssigt næsten ligesom at deltage i et HTM-arrangement, hjemmefra lidt over 6 og hjemme lidt over 18. Med selskab af Ditte og Anita var det en superhyggelig tur med masser af hundesnak i almindelighed og rallysnak i særdeleshed og så alt det løse.

Selve mødet var meget opløftende. Hele formiddagen var vi 11 ud af 13 DKK-dommere sammen, og om eftermiddagen var vi sammen med DcHs rallydommere, så der blev talt rallyreglement, dommeradfærd, rallyøvelser og dommerbedømmelser med stor entusiasme. Det er opløftende at være sammen med så mange mennesker, der brænder for rally – og som er optaget af, at vi som dommere dømmer ensartet og fair.

Rallyen fejrede jo 10 års jubilæum i DKK sidste år, og den fantastiske udvikling sporten har været igennem ser ud til at fortsætte. Jeg oplevede det som udøver sidste weekend, da jeg ville tilmelde Max og Lille Bjørn til DKK Kreds 3’s rallyprøver 20. maj; de kvalificerer til DM og tæller til Årets Hund. Jeg tilmeldte Max, og da Lille Bjørn skulle tilmeldes fik jeg at vide, at der ikke vare flere ledige pladser :-(

For at gøre en lang historie kort. Jeg skrev til Kreds 3, de havde kredsbestyrelsesmøde i torsdags, og de besluttede at invitere yderligere en dommer (mig) og dermed kunne tage mange flere hunde med. Tusind tak, det er vi mange udøvere, der er meget glade for!!!

Det er bare ét eksempel på, at rally er blevet meget, meget populær. Det blev til en særskilt diskussion på dommermødet, hvor der blev talt om, hvad vi kan gøre, for at reducere risikoen for, at interesserede ikke får mulighed for at tilmelde til kvalificerende prøver. Et luksusproblem ja, men en problemstilling som er væsentlig for alle os, der kæmper for at kvalificere os til finalerne.

Lidt til Kirstens overraskelse skulle jeg intet hundemæssigt i dag, så det blev til en tur til Sverige, vi havde frokosten med fra LêLê Street Kitchen og hold da op hvor er det hyggeligt og fantastisk dejligt at være sammen vores børnebørn og deres forældre.

Tilbage til målene.

Min kalender ser bestemt ikke ud, som jeg ville have troet for bare en måned siden.

Megan var officielt pensioneret fra rally. Jeg tilbød at stille med hende 15. januar for at et supercertifikat kunne komme i spil, jeg har bevidst meldt hende til vores egne prøver 11. februar og lur mig om hun ikke også bliver tilmeldt andre lokale prøver.

Det er ikke fordi, jeg vil opnå resultater. Det er fordi, jeg synes det er en fed oplevelse at gå til prøve med hende, og opleve hende glad og logrende, og opleve at alle, der ser os – inkl. dommere – tydeligt kan se, at vi nyder at gå til prøve sammen.

Det er en gave for mig, hver gang jeg kan gå til prøve med hende, hun vil gerne med, hver gang jeg skal træning – og ja for helvede, det giver mig den fedeste kick at opleve hende på den måde, at opleve at hun på vej mod de 14 år stadig vil og kan.

Lille Bjørn. Der er lidt med synet. Der er lidt med ryggen/benene indimellem. Der er en aftale med Thomas Ingvorsen på vej for at få ham tjekket. Men … hvis I så os til vores rallytimer hos Johanna, så ville I tænke, at den hund og den fører bare levede for de timer.

Jeg er overbevist om at glæden ved at træne sammen lyser ud af os begge – og for hulen da, det giver livet værdi!

Så derfor har jeg bare besluttet at han udover at debutere i rally championklasse 11. februar også skal med, når vi skal til DM/ÅH-prøver. Og så kommer der pludselig en del prøver i kalenderen.

Max. Ja Max. Det er her, de svære valg skal træffes. Jeg ville ikke drømme om at skrive, at jeg er skuffet over ham! Vi har nået fantastiske resultater allerede, og jeg har lært utroligt meget af at arbejde med en selvudslettende og meget forsigtig hund.

Men at arbejde mod DM og ÅH i rally championklasse, træne mod at debutere i HTM3, fortsætte i FS1 for at få titlen og gå videre i FS2, arbejde med Nose Work med ham. Ja, det er da temmelig meget. For meget.

Kalenderen afslører at en hel masse rallyprøver er noteret, og ja, de har prioritet.

Med hensyn til HTM er min ærlige erkendelse, at vi er godt i gang med en stribe nye positioner. Men, at det, at komme derfra til et sammenhængende program, jeg kan stille med i HTM3 er lang. Jeg har svagt overvejet at være med i konkurrencen om ÅH i HTM2, som omfatter 3 konkurrencer: 1.4 (Hangar 17), 30.4 (Roskilde) og 2.9 (Vejen). Tanken er at arbejde med HTM3-programmet men vise det i HTM2, og finde ud af, hvordan det fungerer. Vi har 16 Q-point og dermed ”risikoen” for ikke at kunne deltage i alle 3 prøver (22 Q point = tvangsoprykning), men det er et luksusproblem.

Der er også det motivationsmæssige: Orker jeg 1.4 for at gå op i HTM2/F1 næsten for sjov? 30.4 er nok ikke aktuel i HTM-sammenhæng, da jeg skal op i rally med to hunde og dømme rally. Og 2.9 er i min aktuelle planlægningshorisont uendeligt langt væk.

Det er svært, det er et luksusproblem, og det er da fantastisk at have Max, som er så dygtig, at det overhovedet er et problem :-)

Lille Bjørn er stjernen

Rallytræningen i går aftes hos Johanna var en blandet fornøjelse.

Oplægget var naturligvis godt, og noget så usædvanligt som en fuld rallybane, med skilte. Banen var Johannas finalebane fra DM i rally 2016, som Max og jeg jo har prøvet én gang før.

Til selvtræning var to mindre baner med begynderskilte, perfekte til at træne højrehandling, og den ene med de begynderskilte, som kan foregå i løb/langsom gang fra øvet klasse og opefter.

Under banegennemgang sad Lille Bjørn i bur, han er helt stille, i modsætning til Max.

Jeg varmede Lille Bjørn op på de mindre baner, arbejdede med dobbeltspring-ro, fremsending til kegle, bakke på højre side og bakke væk fra. Det går fremad, som det skal. Vi holdt nogle få, korte pauser undervejs, resten af tiden ville Lille Bjørn rigtigt gerne arbejde.

Det er tydeligt at Lille Bjørn er superivrig og meget på dupperne på højre side. Det går lidt ud over præcisionen, der kommer lidt hoppen og lidt bjæfferi af bar ivrighed – og det er fantastisk sjovt at opleve.

Banen gik rigtigt godt. Der var en enkelt øvelse vi mistede (bakke 1, bakke 2 skridt på højre side), der var 1-2 ommere pga. for hurtige håndtegn fra føreren, og lidt småtteri. Sideskift foran og bagved, fremsending til felt og kegle, snuer rundt og rundt om fører, springvand – han var bare totalt sej.

Så konklusionen er: Vi er godt på vej i championklasse. Mere sikkerhed på højre side. Nogle fokusøvelser, der skal trænes. Og prøvetaktisk – stole mere på Lille Bjørn, han er skarp.

På andet hold var det Max’ tur. Han var i snus fra start, og jeg prøvede virkelig at holde kontakt, og alligevel smuttede han to gange under opvarmningen = de andres banegennemgang, som jeg jo ikke deltog i.

Underlaget er uendelig tiltrækkende, der er et par af de andre hunde han er tiltrukket, et par han ikke har det specielt godt med, så øvelser med afstand var lidt svære (fremsendinger og dobbeltspring).

Jeg arbejdede i stedet med forskellige af de ”nye” HTM-positioner, og springkombinationen mellem benene. Et godt valg, halen kørte igen, og jeg varierede godt mellem positionerne.

Vi skulle gå banen som sidste ekvipage, jeg varmede op som en rigtig prøve, og vi startede fornuftigt om end lidt dæmpet (han kan ikke lide de bagerste hjørner af hallen). 4 skilt var fremsending til kegle, og det ville han ikke; måske en kombination af at den stod op ad væggen og der var en hund et stykke bagved keglen. Lidt pænt, men også noget snus/dæmpning. Fremsending til felt blev en gentagelse af søndagens fremsending, han ville knapt luske derud og bestemt ikke dække. Så kom en pæn afslutning.

Det var lidt ufedt at sluttede aftenen på den måde, men jeg fik naturligvis noget god og opmuntrende feedback fra Johanna.

Jeg har brugt lidt tid i dag på at fundere over forskellene mellem Lille Bjørn og Max – der er mange, og det er to meget forskellige hunde at træne med og konkurrere med. Så hvis jeg tænker rigtigt positivt, så lærer jeg rigtigt meget af at træne to hunde, der er så vidt forskellige..

Nose Work og Rally

Foto: Tina Hougaard-Nielsen

I dag startede Megan og jeg på Nose Work øvede hos Tina. Det var superhyggeligt og lærerigt og jeg lærte flere nye mennesker at kende. Megan fik lavet nogle superflotte søg på traktor, en stenbunke, en trailer og en anhænger.

Foto: Tina Hougaard-Nielsen

Der var et par gange det blev lidt svært, og så søger hun hjælp, jeg satser på nogle flere nemme søg, så hun bevarer gejsten, for ingen tvivl om at hun synes det er ret sjovt.

Foto: Tina Hougaard-Nielsen

En timer flyver afsted, og de andre på holdet var friske på at tage til Hedeland og træne videre. Jeg måtte desværre melde fra pga. rallyprøven senere på dagen. Men det lyder som et hold lige efter mit hjerte, og næste træning i Brøndby Havn bliver også med ekstra træning bagefter, skønt.

Max fik lige nogle søg midt på eftermiddagen i indkørsel og have, fokus på høje søg, og helt tydeligt at han er blevet meget mere komfortable med at søge i højden også.

Jeg var i kontakt med Anita og Amanda for at time ankomsten til Herringløse Agilitycenter, og det passede perfekt med at jeg kom et kvarters tid inden banegennemgang.

Banen var virkelig lækker (Lone Sommer design), perfekt for begge hundene synes jeg, men det gik ikke helt, som jeg havde tænkt.

Megan var første hund og godt nok frisk og glad, ingen tvivl om at hun hygger sig på banen. Fristende 8-tal gik fint. Felt var med lidt usikkerhed, fordi hun ikke stoppede i feltet med det samme, indkald fint, sidestep til venstre fint. I springvandet kom hun lidt for langt væk, bakningen på højre side gik fint (tror jeg, kommer faktisk i tvivl). Hun var lige ved at være for langt fremme i højre sving (lavede jeg det om?), men lavede et flot dobbeltspring ro og tilbage. Så kom en fin sekvens med stationært sideskift bagom, slalom med rundtur og stationært sideskift foran. Snur rundt på højre side blev til to forsøg på fremsending. Dæk under gang blev til den flotteste bow under gang første gang og noget andet anden gang. Hun ville ikke igennem tunnelen, vendte undervejs i ommeren. Afslutningen var flot: sit-dreje til venstre-skridt kald ind, dobbelt spring og 270 grader til venstre og mål.

Vi havde en fest og Megan var så sjov at arbejde med!

Max var sidst af de 5 hunde, og han kunne bestemt ikke lidt området. Feltet – øvelse nr. 2 – kom han ud i, men han ville kun stå. Til sidst måtte jeg gå ud og dække ham af, og fortsætte derfra. Der var masser af gode momenter, men han var bestemt ikke glad for området. Jeg er spændt på at se Amandas optagelse af prøven.

Jeg følte selv at jeg gjorde det ret godt med at holde gejsten oppe hos ham, og det meste af banen var halen oppe.

Præmieoverrækkelsen var hurtigt klaret: 2 x IB heraf Megan den ene, Max nr. 2 med 85 point og Amanda og Osseau nr. 1 med 90 point. Det er ikke en prøve der vil gå over i historiebøgerne, men godkendt arbejde af begge hundene, og en tilfreds fører.

Megan er ikke mere træt end at hun fint kunne tigge mens jeg spiste aftensmad, der er liv i den gamle pige :-)

It's a new day it's a new plan

Et uskarpt foto af en skarp rallyhund :-)

Anita og jeg startede årets fælles HTM/FS-træning med to timer i hallen i Ringsted 8-10 i dag.

Træningen startede for mig et helt andet sted, med Megan og rally. Jeg har jo tilmeldt hende til rallyprøve i morgen, og jeg ville godt lige træne lidt tunnel, felt, dobbeltspring, kegle, sideskift, sit, stå, sit under gang mv.

Og Megan arbejder stadig så flot og præcist. Virkelig skøn træning med en hund på 13 år og 7 måneder, som helt tydeligt er fyldt med energi og glæde ved træningen – og hold da op hvor det smitter, hun er bare skøn at være sammen med.

Efter en lille halv time blev hun byttet med Max, og så stod der HTM og FS på planen.

Prøverne i Hangar 17 var Anitas farvel til Something's gotten hold of my heart og mit farvel til Walking the Dog. I dag havde vi for første gang CD’er med med den nye HTM-musik, henholdsvis Bryan Adams Here I Am (som titlen på blogindlægget er snuppet fra) og Charles Trenets Que reste-t-il de nos amours?

Det føles rigtigt godt at starte med et helt nyt nummer.

Charles Trenets nummer har jeg hørt rigtigt mange gange de sidste uger, og det er fantastisk, er skøn melodi, en dejlig tekst, gode tempoforskelle og overgange, perfekt til HTM.

Jeg havde lavet et skema med positioner til hele nummeret og gik de for første gang i dag, hele nummeret, med papir i hånden og uden hund. Det bliver SÅ godt.

Jeg har næsten kun kendte positioner pt., men P6 (tværs) og P10 (hest) er kommet med som nye. Jeg arbejder separat med P4 (behind) og P8 (hinter), og de kommer også med.

Allerede nu er det tydeligt, hvor anderledes processen er med dette nummer, end den var for snart to år siden, da Walking the Dog skulle udvikles. Jeg tænker meget mere følelser, stemning, show – hvad er det jeg vil udtrykke. Og IKKE fri ved fod til musik.

Jeg skal have en fantastisk start og en fantastisk slutning, det indimellem må godt være ok også :-)

Påklædningen har jeg planer for, det ligner rigtigt meget et færdigt nummer inde i mit hoved.

FS til When I’m 64 havde jeg lyst til at lave ret meget om på, der er poppet en masse idéer op, men da jeg gik det fulde nummer med Max, føltes det ret godt, og Anita gav noget feedback, så jeg virkelig fik lyst til at gøre noget mere ved nummeret i den nuværende form.

Max arbejder så flot, og det kun fordi jeg sjusker – fx ved at sige forkerte kommandoer – og ikke har trænet alle sekvenser lige godt, at det ikke er så skarpt.

I dag var afslutningen (de sidste 30 sekunder) lige i øjet, og det kunne det også blive til en prøve, hvis jeg arbejdede bedre med det.

Vi fik naturligvis også set på Anitas numre, og de er/bliver også ekstraordinære.

Det var virkelig nogle skønne træningstimer!!!

Dagens største drama skabte jeg selv. Jeg havde fået noteret i min kalender, at de to rallyprøver I Dansk Hundeskole i Roskilde åbner for tilmelding på mandag, jeg tjekkede på Hundeweb, der var åbent for tilmelding – og begge prøver var fuldt besat :-(

To DM-kvalifikationsmuligheder samme dag, tæt på, det var virkelig dumt at miste, så jeg fik skrevet til arrangørerne og spurgt om jeg kunne komme på venteliste. Lidt efter opdagede jeg, at jeg er tilmeldt begge prøver, og pulsen faldt ned igen …

Bonusrallyprøver eller Fleksibilitet i praksis

Fars tre superchampions :-) (foto: Grafiko.dk)

Onsdag morgen modtog jeg en besked fra Amanda om, at der kun var fire tilmeldte i championklassen på søndag, hvor DKK Kreds 1 afholder rallyprøver i Herringløse Agilitycenter. Den ene tilmeldte hund var desuden død, så der manglede to hunde, for at supercertifikatet kunne komme i spil.

Det blev starten på en stribe aktiviteter, for selvfølgelig skulle supercertifikatet være i spil.

Mine rammer var som udgangspunkt et Nose Work hold hos Tina med Megan kl. 10:00-11:00, og deltagelse i Johannas Nose Work arrangement Murder She Wrote kl. 17:15-19:00, hvor Tina og jeg var tilmeldt som hold på hendes initiativ, og jeg skulle have Max med.

Rallyprøverne skulle starte ca. kl. 14:00, så det ville jo perfekt, hvis de startede med championklasse, en banegennemgang og fem hunde, ½ time, og så var den ged barberet.

Så nemt gik det ikke …

Jeg skal ikke kede jer med alle mellemregningerne, men resultat blev, at Max og Megan deltager i rallyprøven, start på championklasse cirka kl. 18:00. Johanna har flot tilbudt, at Tina kunne få en anden makker søndag eller at Tina og jeg kunne være sikre på en plads på et kommende Murder She Wrote arrangement, og Tina har flot sagt ja til, at vi flyttede som hold.

Jeg er MEGET glad for den fleksibilitet og forståelse Johanna og Tina har lagt for dagen.

En aktiv pensionist (foto: Grafiko.dk)

Det betyder, at træningen i morgen 8-10 i Ringsted bliver med både Max og Megan, for Megan, som jo officielt er pensioneret fra rally, skal da lige træne lidt inden hun skal op på søndag!

Vi træner med Anita & Osseau (han er heldigvis frisk igen!), og Max og jeg skal arbejde med:

• FS: spring mellem benene sekvensen, og afslutningen af FS-programmet generelt + det showmæssige jf. tidligere blog
• HTM: Que reste-t-il uden hund, men med en masse kendte positioner og nogle enkelte nye + nogle af de nye positioner med Max

I dag har jeg igen været heldig, og fået mulighed for at jeg sammen med Max kunne hjælpe Lonni med oprydningen efter hendes Nose Work hold i Solrød. Vi måtte køre 700 meter for at komme frem :-)

Max lavede nogle fine søg, men det er helt tydeligt at han har det svært med høje søg, så det skal vi have fokus på. Og så var dagens område et kendt lufteområde for hunde, hvilket affødte en del markeringer, som ikke havde med lavendel at gøre :-(

Lonni og jeg fik også talt om alt muligt i relation til NW bl.a. markeringer for duft for og imod, stop af uønsket markering, vise kontra ikke vise retning under træning, grundindlæring af søg kontra baglænskædning mv.

Risikoen for at jeg oveni alt muligt andet hundenørderi også ender som Nose Work-nørd er overhængende!!!

2 x rallytræning

Fri ved fod med forstyrrelser (foto: Anja Christiansen)

I går gik tirsdagsrallytræningen hos Johanna i gang, og jeg havde plads på næstsidste hold med Lille Bjørn og sidste hold med Max.

Jeg var oplagt efter en god dag på arbejde og en virkelig god evaluering af 2016 i arbejdssammenhæng, og det blev der sandelig også brug for – altså at være oplagt!

Lille Bjørn virkede som om han stort set ikke har trænet i år, hvilket er tæt på sandheden. Så under opvarmningsøvelserne, som jeg primært lavede på højre side, hoppede og dansede han og bevægede sig i et tempo, så jeg næsten ikke kunne følge med. Vi skulle laver tre øvelser på stribe, sideskiftene kører virkelig fint nu, men vi har udfordringer, når han skal fra gammelkendte positioner og ind på højre side, så vil han rigtigt gerne ind til venstre.

Jeg var først i den individuelle runde, og havde valgt fokus på dobbeltspring ro, frem med target, indlæring af at erstatte Johannas lægge belønninger med præcise kast, og så var vi godt i gang.

Så havde vi fokus på rundt om fører med start på højre side, og at få ham tilbage på højre side, fremfor venstre eller setup.

Derefter arbejdede vi med to korte baner og en lidt længere, alle med fokus på højrehandling, noget fremsending til felt og kegle, noget bakning væk og på højre side, og sørme om føreren ikke også huskede at gå banerne med Lille Bjørn på venstre side.

Lille Bjørn gik skarpere og skarpere, kun de sidste 10 minutter kunne jeg mærke et lille fald i intensiteten, og der var stort set ingen snusen, mens vi arbejdede.

Jamen, det var bare én stor fornøjelse at arbejde med ham, og det er svært ikke at komme til at grine, når man ser hvor energisk og villigt han arbejder.

En fantastisk Lille Bjørn!

Max var igennem næsten det samme program, men der var ikke så meget fut i ham. Han virkede lidt dæmpet under opvarmningen, så der blev skruet op for belønningsrate og intensitet – mandagslæringen i anvendelse i praksis!

Han arbejdede pænt det meste af tiden, men der kom nogle kommentarer til at han ikke virkede helt glad og frisk, og jeg kom først sent til at tænke på, at tre timers intensiv træning mandag godt kunne sidde lidt i ham.

Da vi kom til den individuelle runde (nr. 5 ud af 6) dikterede Johanna favoritøvelser, så det blev spin, move-on, sideskift, bakke, twist, slalom, rundt om line (i mangel af stok), spring over line, spring mellem ben, som endte med en flot sekvens til FS: spring mellem ben forfra, bagfra, forfra og bagfra hvor han ender med forpoterne på mine sko.

Var han trist eller dæmpet?

Øh, ikke specielt. Tværtimod var han totalt på, med logrende hale og det var tydeligt, at han lavede nogle ting, som han synes var sjove, inkl. nogle ting (bl.a.) springene, som han ikke tidligere har villet prøve.

Hvad var forskellen: At føreren virkelig var på dupperne og gjorde sig umage, gav sig fuldt ud, og blev revet med af den gode stemming ...

Vi lader billedet (og læringen) stå et øjeblik … fotoet for oven er fra Anjas kursus mandag,

Som prikken over i’et kom der en mail fra Johanna i formiddags: ”Hold op hvor var du smilende og glad i går til træning. Dejligt at se!!!!!! Uden at det gik ud over præcisionen i træningen!”

En fantastisk start på rallysæsonen!

Opfølgning på Motivations- og forstyrrelseskursus

Søndag den 21. august 2016 deltog jeg i et Motivations- og Forstyrrelseskursus hos Anja, som er beskrevet i Guld. Opfølgningskurset blev afholdt i dag, og der var desværre kommet flere afbud, så vi var kun 4 deltagere til 3 timers kursus.

Altså desværre for dem, der ikke kom, og heldigt for os, der kom, for der blev godt nok arbejdet igennem i samtlige tre timer – nå ja, vi fik 5 minutters pause efter de første 2½ time – og til gengæld gik vi også over tiden :-)

Selvom de tilbagemeldinger Anja havde fået, om ønsker til indhold, ikke var imponerende – de var faktisk meget tynde – var der masser af kød på indholdet, som i al sin gribende enkelhed handler om at arbejde med at bevare hundens fokus (intensitet) under diverse forstyrrelser, sværere og sværere. Hunden (og ikke mindst føreren) skal arbejde med at holde fokus, og lære at det, der giver de allerbedste belønninger, er at holde fokus, det er bedre end alt andet, som kan friste i omgivelserne.

Vi skal skabe fundamentet for at kunne arbejde med hunden i længere og længere perioder med fuldt fokus. Vi skal udvikle fra at hunden fx kan sidde i plads og kigge på os, til den kan gå en fuld rallybane eller et fuldt HTM-program eller hvad vi nu ønsker, og have fuldt fokus på os.

Vi skal betragte det, at hunden holder fokus, som en øvelse om alle andre, hvor vi gradvis bygger den op, skruer op for forstyrrelser, lærer hunden, at den kan håndtere det, og gradvis faser godbidderne ud. Vi skal huske ikke at gøre det for svært (så er vi gået for hurtigt frem). Det afgørende er, at hunden forstår konceptet: at arbejde med forstyrrelser er fedt, for hvis jeg holder øje med min fører, så kommer alt godt til mig.

Som alle andre øvelser er det en øvelse, der skal vedligeholdes.

Simple but not easy at all.

Vi var igennem følgende øvelser:

• Kaste ”dårlig” godbid, kalde på hunden lige i splitsekundet før den snuppede godbidden (som den tager), og belønne med ”gode” godbidder og leg hos os. Resultat: fuld intensitet og fart for at komme tilbage til fører
• Holde position, belønning (massiv) for at holde den (i mit tilfælde plads) og holde fokus, selvom hjælper (Karin) fristede mere og mere. Perfekt til at lære hunden, at det er bedst at holde fokus, og perfekt til styrkelse af alle HTM-positioner. Hundene kunne lynhurtigt klare mere og mere forstyrrelse og blev mere og mere intense. Dette kan uden videre udbygges til ikke stationære øvelser.
• Så var vi på én ekvipage ad gangen, hvor de andre førere skulle være mere og mere forstyrrende. Hvis hunden (undtagelsesvis) valgte os fra, skulle vi fortsætte – uden at kalde – og når den så valgte os til, vild jubel. Vi skulle virkelig give en masse af os selv for at få den maximale opmærksomhed, og det var netop pointen. Hold op et fokus Max havde!
• Så skulle vi arbejde med selvvalgte øvelser i en opstilling med 9 kegler, som udgjorde 4 kvadrater. Så vi gik tæt på hinanden, i et relativt lille område, Anja spillede musik, og stop for musikken var signal om intensiv belønning. Til sidst var Anja selv inde og forstyrre, og jeg opdagede hende næsten ikke, for Max og jeg havde godt nok et fantastisk samarbejde.
• Så kom en øvelse, hvor vi skulle arbejde med intensitet i 2 minutter, og det opfattede jeg som fri ved fod, højrehandling og frem og tilbage, løb, almindelig gang og langsom gang,bakning, og en succesrate på cirka 95 % (fokus). Max arbejdede fantastisk, og jeg kunne godt have belønnet lidt mere og lidt sjovere = givet mere af mig selv.
• Endelig en øvelse, hvor vi skulle lave noget ikke stationært, og hjælperen skulle distrahere med tre forskellige genstande, og i takt med at de blev brugt, skulle de overdrages til føreren. Så sådan endte jeg på billedet øverst med at have fuldt fokus fra Max, med tæppe over hovedet, en balje i hånden og Karin har netop kastet en hulahopring
• Og til aller allersidst skulle vi i et lille opvarmningsområde gøre klar til en meget vigtig prøve, mens vi blev forstyrret af to andre, som stillede spørgsmål, og vi skulle svare på den enes og ignorere den andens. Og derefter gå ind og starte. Jeg holdt fokus på Max næsten hele vejen igennem, dét har jeg trænet.

Fantastisk kursus. Tak til Karin for gode forstyrrelser, Helle , Helle og Karin for hyggeligt selskab, og Anja for som altid fantastisk sprudlende, inspirerende og givende undervisning!

Følelser

Charlie Chaplin og Virginia Cherrill i City Lights (Charlie Chaplin, 1931)

Træningsplanerne for Q1 er ved at være på plads. Nose Work med Megan og Max, Rally med Lille Bjørn og Max, det løse (motivation enetimer mv. med Max, og selvtræning (enetimer i HTM/FS) med Max sammen med Anita og Osseau.

Jeg har også fået booket en time i Herringløse Agilitycenter søndag den 29. januar 8-9. hvor alle tre hunde skal prøve underlaget, tunneler og spring, som en del af forberedelsen til prøverne 11. februar samme sted. Et par gæster, der vil træne rally er velkomne, skriv direkte til mig, hvis du er interesseret.

Jeg anmeldte i går Nosework – allt du behöver veta af Helena Lindhe & Britt Nylund, som jeg er ret begejstret for. Udover at være en fantastisk bog har den også fået åbnet mine øjne for hvor spændende en verden Nose Work er. Som mange andre discipliner er den ret nem at komme i gang med, der kommer hurtigt interessante problemstillinger og udfordringer, og det er en disciplin helt forskellig fra andre, jeg dyrker med hundene, fordi Nose Work med kilde, som føreren ikke kender, udpræget forudsætter en hund der kan og vil arbejde selvstændigt, for føreren kan ikke snuse sig frem til kilden. Føreren kan skabe rammerne og sikre en god indlæring og kvalitetssikring, men når dagen er omme er man 100 % afhængig af hunden.

Dagen i dag har i udpræget grad handlet om det nye HTM-program. Sandie, som er med i den gruppechat jeg nævnte i forgårs, skrev om min påklædning til Que reste-t-il: ”Du kunne evt have en blomst i brystlommen, den kan du bruge til at indikere hende /kærligheden med så når du snakker til hende har du blomsten i hånden og ser kærligt på og "snakker" til den.” Jeg kom straks til at tænke på City Lights og ovenstående foto.

I dag besluttede jeg at gense Baisers volés, som jeg så første gang til den danske premiere i 1969 og har set et par gange siden. Men i dag handlede det om stemning. Filmen starter og slutter med Que reste-t-il. Kirsten, som absolut ikke fulgte med i filmen, spurgte om den handlede om noget, og jeg svarede, at den handlede om, hvor besværlig kærlighed er.

Jean-Pierre Léaud og Claude Jade i Baisers volés (François Truffaut, 1968)

Der er noget, der minder om en glad slutning, men nej, trods humor og lune så er det en sørgmodig og vemodig film. Det var præcis den følelse jeg ville have, når jeg nu sidder og skriver videre på min plan for HTM-nummeret. Jeg udbygger tidsskemaet med teksten til også at rumme positioner og tempi, i første omgang positioner jeg ”kan” og siden med nye positioner.

Følelserne er altafgørende i dette nummer. Sandie skrev det så flot til mig: ”Jeg får helt gåsehud ved tanken om hvor godt det kan blive”, og det gør jeg heldigvis også selv, for det er præcis det, jeg skal kunne: få gåsehud og få skabt den samme følelse hos tilskuerne.

Måske var det fordi jeg var og er i denne følelsesmæssige stemning, at en helt uskyldig besked, ramte mig, så jeg blev ked af det. Jeg er helt sikker på at det ikke var meningen, men det gjorde den, og bare det, at jeg nævner den her, betyder at den gjorde rigtigt ondt. Men den stemning har jeg så med, når jeg om lidt kigger videre på HTM-programmet, og så bruger jeg den til noget fornuftigt.

Nosework – allt du behöver veta

Det er længe siden jeg har anmeldt en bog, men i dag var jeg nødt til at skrive en anmeldelse, den officielle ligger her.

Min seriøse interesse for Nose Work er ganske ny. Jeg har snuset lidt til næsearbejde, været på forskellige kurser, men ikke på et egentligt forløb. Det kom jeg for første gang den 5. oktober sidste år, som man kan læse om i Nose Work begynder med Megan.

På vej hjem fra Stockholm Hundmässa 2016 faldt jeg over Nosework – allt du behöver veta, ovenikøbet på tilbud, og jeg har læst den lidt på kryds og tværs, og de sidste 14 dage systematisk fra ende til anden.

Hvis du ikke gider læser resten af anmeldelsen, så får du den korte konklusion her:

Nosework – allt du behöver veta er en fremragende bog! Det er tydeligt at det er det tom eget erfarne personer, der har skrevet bogen og de har en meget struktureret og pædagogisk tilgang til Nose Work.

Der beskrives:

• hvordan man arbejder med de enkelte trin og momenter,
• faldgruber og typiske fejlsituationer,
• korrektion af fejl

Der lægges vægt på:

• god indlæring af de enkelte trin,
• positiv/meget positiv indlæring,
• at gå tilbage i indlæringen både hvis næste trin viser sig for svært eller i det hele taget for at fastholde motivationen.

Hvert kapitel afsluttes med en opsummering af det vigtigste fra kapitlet.

Jeg har lært en frygtelig masse om Nose Work ved at læse bogen, og er blevet mindet meget om hvor afgørende god grundtræning er, for at få en hund som med høj motivation og stor sikkerhed (i den rækkefølge) udfører Nose Work – eller hvad som helst man arbejder med sin hund med.

Så ja, det er en fremragede bog, som bør læses af alle, der interesserer sig for Nose Work, hvad enten det er til konkurrencebrug eller ”bare” for at aktivere hunden.

Jeg glæder mig vildt til den 7. maj, hvor jeg har været så heldig at få plads på et kursus med Max hos de to forfattere.

Bogens kapitler er kort omtalt i det følgende.

Vad är nosework och specialsök? Beskriver forskellen mellem Nosework og specialsøg.

Belöningar och belöningsteknik. Beskriver fundamentale forhold vedrørende belønninger (mad, legetøj, sociale), belønningsteknik (hurtigt, så tæt ved kilden som muligt) og nogle konkrete belønningstips. Sidstnævnte beskriver meget pædagogisk at hundeførere er meget tilbøjelige til at glemme/skrue ned for belønninger, når hunden når hunde når målene. Som gennemgående symboler har den en tegning af Tio snabba (ti godbidder hurtigt efter hinanden) og Stort kalas (fest!)

Förberedande övningar. Nogle indledende øvelser, for hunde der ikke er så vant til at bruge deres næser, inden man går i gang med inden man indlærer duft. Fx søge efter legetøj eller godbidder.

Utrustning och hantering av doft. Beskriver hvilket udstyr, man bør have, og hvordan man skal arbejde med duftene.

Lär in doften. To forskellige teknikker til indlæring beskrives. Først og fremmest indlæring ved hjælp af Urvalsbana (Udvalgs sti), som fx indeholder seks ens skåle i et stativ, seks lerkrukker, seks krydderidåser osv. Som alternativ beskrives indlæring ved hjælp af shaping-

Moment i nosework. Baseret på at grundindlæring af duften er i orden, beskrives i dette kapitel de fire momenter som indgår i sporten Nose Work: Beholdersøg, Indendørs søg, Udendørs søg og Køretøjssøg.

Det er virkeligt imponerende beskrevet. Hvordan man forbereder søget, herunder omhyggelighed med duften. Indarbejdelse af rutiner for gennemførelse (før, under, efter). Så hunden véd når den arbejder og når den ikke gør. Trinvis indlæring. Hvad man gør med sværtmotiverede hunden. Hvordan man øger sværhedsgraden. Det er forbilledligt.

Fritt sök och uppstyrt sök. Beskriver frit søg (hunden får lov at undersøge området selv – enten løs eller i line) og styret søg (føreren bestemmer, hvor hunden skal søge). Der beskrives indlæring, fordele og ulemper, og kombination af de to fremgangsmåder.

Gå vidare i träningen. Kapitlet beskriver hvordan træningen udvides:

• Flere duftkilder i samme søg
• Høje og lave søg
• Ukendt duftkilde (fører ved ikke hvor kilden er)
• Tærskler og hjørner (søgning ved indgange til områder og i hjørner)
• Store områder
• Små eller trange områder
• Tomme områder
• Duftkilder som det er svært ellert umuligt at komme til
• Nye dufte

Markeringar. Kapitlet beskriver indlæring af at hunden markerer, at den har fundet duftkilden. Det anbefales at man før indlæring af markering sikrer, at hunden fastholder at den har fundet duftkilden, selv om den forstyrres. Kvalitetssikring. Der beskrives forskellige måder, at arbejde med dette på: Er du sikker?, Jeg ser dig ikke!, Omvendt lokning, Den forvirrede fører og Jeg kommer straks!

Der beskrives følgende markeringer: Blive ved kilden (som minder meget om at fastholde, som beskrives under kvalitetssikring), næsen holdes på kilden, sit eller dæk, halsgivning eller kradsen.

Igen meget detaljeret beskrevet, herunder at markeringen er en ekstra adfærd ovenpå søget og fundet af duftkilden, og at man skal være opmærksom på ikke at svække de foregående led i kæden. Der beskrives også problemer som blindmarkeringer (huden markerer, selvom der ikke er duft), yderligere markering (duftskyen fremfor kilden), og markering på forstyrrelse

Söksystem och sökplan. Kapitlet beskriver, hvordan man lærer hunden at arbejde på en systematisk måde. Hunden har (eller kan lære) en systematisk måde at søge på (et søgesystem). I den konkrete situation skal føreren lægge en søgeplan, som i høj grad kan være tæt på hundens naturlige ,måde at søge på, men naturligvis tilpas aktuelle forhold og førerens kendskab til hunden.

Störningsträning. Kapitlet beskriver træning med forstyrrelser, under hensyntagen til den specifikke hund, for at styrke dens evne til at arbejde både under træning og konkurrence, og reducere dens påvirkning af forstyrrelser.

Duftforstyrrelser, legetøjsforstyrrelser, naturlige forstyrrelser, godbidsforstyrrelser, konkurrenceforstyrrelser og træning mod konkurrence.

Problemlösning. De almindeligste problemer og løsning af dem beskrives. Typisk er Manglende motivation hos hunden, manglende duftsforståelse, manglende udholdenhed ved kilden og førerfejl – og de fleste (læs: stort set alle) kan henføres til sidste kategori, og meget ofte at føreren går for hurtigt frem ...

Redo för tävling? Kapitlet beskriver forløbet før , under og efter en Nosework-prøve, herunder taktik.

Doftteori och hundens luktsinne. En ganske kort introduktion til duftteori, og hvordan hundens lugtesans fungerer.

Ordlista. En kort forklaring af de vigtigste begreber i Nosework.

Stemning, motivation og påklædning

Jeg har haft nogle rigtigt gode oplevelser arbejdsmæssigt denne uge, og det affødt i dag, at jeg kunne give nogle tilbagemeldinger, som det føltes godt at give og blev modtaget vel. En fin måde at starte weekenden på.

Jeg tog tidligt afsted fra arbejde, for jeg havde besluttet at Lonni skulle have sit diplom for Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2016, og det blev ganske utilfældigt timet til i dag kl. 14:30. Lonni havde et Nose Work-hold ved DKK 13:30-14:30, og hun havde tilbudt, at hvis jeg kom forbi med en hund, kunne jeg lave nogle søg før hun ryddede op, og det var en perfekt anledning til en diplomoverrækkelse med tilskuere:

Jeg havde Max med, og da vi kom i gang, havde han nogle gode søg. Vi lånte en line (som jeg fik lov at købe bagefter), gik i alt seks søg, og fik nogle rigtigt gode læringspunkter:

• Om starten, at sætte Max rigtigt op til søgte
• Om mit blik (ikke på Max)
• Om at afvente tydelige(re) markeringer fra Max
• Om at Max skal arbejde mere med lette søg, han bliver hurtigt frustreret – og søger så alternativer som at tisse (!!!!) eller elefanten på spande/kasser (gode distraktioner, når vi bliver bedre) eller snuse til andet spændende
• Om at arbejde med søg, hvor han ikke kan markere duftkilden (man kan se at han arbejder for at komme helt ind)

Da jeg kom hjem skulle jeg overveje indholdet af et kursus på mandag. Den 21. august deltog Max og jeg i kurset Motivation og Belønningsteknik hos Anja. Der var udtalt ønske om et opfølgningskursus, og det er nu på mandag.

Der kom en reminder med de gode spørgsmål: ”Hvordan er det gået med træningen siden sidst? er der nogle af øvelserne I har et særligt ønske om, at vi fokuserer på igen eller videreudvikler?”

Der er gået så lang tid siden sidst, og hvad var det konkret vi arbejdede med? Det står naturligvis i et blogindlæg Guld.

Jeg synes ærligt talt jeg har været rigtig god til at anvende det, vi arbejdede med. Der kom nogle andre oplevelser og kurser kort tid efter, så også medvirkede til det. Men jeg har virkelig været meget optaget af – det meste af tiden! – at have fokus på motivation.

Så jeg tror jeg ønsker mere af det samme, endnu mere variabel og uforudsigelig belønning, endnu flere forstyrrelser. Som fx dette:

som er fra Summer Camp 2016 Simply the best, better than all the rest - og det var for sjov :-)

Og så kom jeg til noget, som jeg har grublet over et stykke tid. Jeg har hørt min nye HTM-musik flere gange daglig på det sidste, og jeg er sikker på, at jeg skal prøve den af. For det første kan jeg lide musikken og teksten: Vemodig, gammeldags, nostalgisk. Mange temposkift og mange overgange, det kan blive et fantastisk et nummer.

Men for at komme i den helt rigtige stemning, når jeg skal til at overveje opbygningen af programmet, skal jeg finde ud af den rigtige påklædning.

Hvad gør man for at få ideer?

Man starter en gruppechat ”Påklædning til HTM”, inviterer seks nørder og kommer med dette oplæg:

”I dette indlæg er link til mit næste htm-nummer: http://paulmegan.blogspot.dk/2016/12/svre-beslutninger-og-stjalne-kys.html?m=1. I dette indlæg er dansk oversættelse af teksten: http://paulmegan.blogspot.dk/2016/12/que-reste-t-il-de-nos-amours.html?m=1. Jeg søger hjælp til påklædning /kostume der passer til :-)”

Jeg fik præcis det jeg ønskede: Kommentarer og synspunkter og ideer.

Den korte opsummering (mine kommentarer med rødt):

Rekvisit. Høj hat eller stok som rekvisit, hvis du får brug for en sådan - husk at den skal give mening!

Påklædning

• "gammeldags" eller måske snarere gamle dyder
• elegant (sort sæt med hvid skjorte) og det afslappede (åbentstående jakke, ubunden butterfly måske rød), måske sorte seler

Jeg synes rigtigt godt om tøjforslaget, det er sådan noget – på vej hjem fra festen, hvilket jo er det, sangen handler om …. På vej hjem fra livets fest, vemod over den forsvundne kærlighed

Præcis den stemning jeg fanger, Paul).

Musikken
Der er mange skiftende hastigheder i musikken. Hvis du kan lave det knivskarpt vil det ligne en million, men bliver det tøvende og upræcist ser det ikke godt ud.

Det er en dejlig og lidt sørgmodig men svær melodi. Fedt nummer, men det er mere et "Louise" nummer end et "Paul" nummer:-) Syntes det er lidt for "danseagtigt" i forhold til dig Paul. For mange overgange der skal være knivskarpe i en klase tre og det er meget svært til sådan et "fint" nummer.

Fedt nummer Paul. Dejlig stemning.

Det skal være knivskarpt hvis jeg skal have noget at gøre i HTM3 :-) Og ja, svær musik med masser af muligheder.
Det er skrevet af Charles Trenet til ham selv, indspillet i mange versioner, både af mænd og kvinder. Jeg er bevidst gået efter noget helt andet end Walking the Dog, som er meget ”gå der ud af”, og måske er det for fint og danseagtigt, men jeg er vild med nummeret og stemningen. Der er mange links og temposkift, det er udfordrende, og det skal det være i HTM3.
Jeg håber jeg kommer i HTM3, i første omgang har jeg planlagt 2 x HTM2 med det nye nummer. Hvis det bliver for svært at få det på et niveau, så jeg kan bestå HTM3, så har jeg gjort forsøget :-)

Men under alle omstændigheder er der nye positioner og retninger og tempi at arbejde med, og hvis de ikke kommer til at fungere til denne musik, så kommer der noget andet ;.)

Jeg kender dig ikke træningsmæssigt godt nok til at kunne udtale mig om teknikken og øvelserne, men jeg er enig i din tilgang om at prøve det af. Hvis musikken og stemningen er den rigtige, så kast dig ud i det! Så kan du i hvert fald sige, at du prøvede, og det er - i hvert fald for mig - vigtigt ;-)

Jeg var lige ved at opgive htm før Samsø, men nu er det prioriterer. Helt klart er klasse 3 langt over vores niveau nu, men jeg vil bestemt kunne sige at jeg har prøvet ;-)

Tusind tak til Anita, Conni, Louise, Mia, Neel og Sandie, fordi I inspirerede!

Godt nytår!

Den første dag i det nye år, sidste feriedag, en dag som alle andre … og alligevel ikke. Jeg bryder mig slet ikke om udtrykket ”en dag som alle andre”, det giver et indtryk af ”mere af det samme”, og det KAN være kedeligt. Selvom dagen i dag var forudsigelig, var den bestemt ikke kedelig.

Jeg vågnede igen tidligt, stod ikke op, men læste diverse nyheder, tænkte planer for de kommende måneder, og nød ikke at skulle noget.

Morgenturen var i silende regnvejr, vi mødte en flok af hundevennerne på stranden, og fik ønsket hinanden godt nytår mens hundene styrtede rundt og hyggede sig.

Så var der dømt administrativt arbejde, dels afslutningen af rallyprøverne i går, dels klargøring til rallyprøverne 11. februar.

Jeg blev meldt til Airbnb og har fundet noget, der ligner et godt tilbud, et hus med tre værelser og tre senge, til 352 kr., som Anita og jeg skal overnatte i til marts, hvor vi skal dømme rallyprøver på Bornholm.

Så tog vi til Irma i Greve og handlede, gik en tur ved Mosede Fort med hundene, og hjemme igen stod den på årsregnskab for Sydkystens Hundeskole samt oprydning i indbakken.

Aftensmaden har Kirsten næsten forbudt mig at omtale, men jo, der var østers og bøf igen, champagne og rødvin til. En dejlig start på det nye år.

Jeg har meldt mig til nogle kurser, nogle er sikre andre er først-til-mølle, men jeg krydser fingre for, at det hele går op i en højere enhed. Der har også været nogle fristede muligheder, som jeg meget gerne ville vælge til, men valgte fra. Mens jeg skriver dette har jeg fået et par bekræftelser: Max kommer på Nose Work øvede hos Johanna og en uofficiel prøve arrangeret af Lonni. Megan er allerede i et forløb hos Tina, hvor hun fortsætter på øvet hold og også er tilmeldt uofficiel prøve.

Så selv om jeg ikke skulle noget i dag, så nåede jeg en masse, og hundekalenderen ser ok ud.

Næste prøve, jeg er tilmeldt, er 11. februar, hvor Sydkystens Hundeskole afholder dobbelt rallyprøve igen. Det for mig særlige ved prøven er, at det bliver Lille Bjørns debut i championklasse. Jeg har også tilmeldt Max og Megan, mine tre hunde udgør halvdelen af championklassen. Så selv om juleafslutningen hos Anja/Johanna var for sjov, var det for mig en seriøs test i at gå med alle tre hunde i samme klasse.

På to-do listen til prøven står indkøb af flere pokaler, for vi løb tør for pokaler til champions og rally juniormestre i går. I garagen fandt jeg ovenstående flotte pokal, champagneflasken er kun for at vise størrelsen. Kirsten synes den er rædsom, jeg kan godt lide den!

Hvordan kommer året til at gå?

Et pejlemærke er besvarelserner på min Quiz 2017, her er gennemsnittet af 9 besvarelser. Du kan stadig være med, der er deadline i morgen:

#	Spørgsmål	Flertal
1	Består Megan en rally championklasse?	Nej
2	Består Megan en Nose Work prøve?	Ja
3	Består Lille Bjørn en rally championklasse?	Ja
4	Kvalificerer Lille Bjørn sig til DM i rally?	Ja
5	Kvalificerer Lille Bjørn sig til Årets Hund i rally?	Ja
6	Består Lille Bjørn en Nose Work prøve?	Ja
7	Kvalificerer Max sig til DM i rally?	Ja
8	Kvalificerer Max sig til Årets Hund i rally?	Ja
9	Får Max et certifikat i rally championklasse?	Ja
10	Bliver Max superrallychampion?	Nej
11	Består Max en Nose Work prøve?	Ja
12	Kommer Max i top 3 ved Årets Hund i HTM2?	Ja
13	Består Max en HTM3-prøve?	Ja
14	Får Max et certifikat i HTM3?	Nej
15	Bliver Max HTM-champion?	Nej
16	Får Max FS1-titlen?	Ja
17	Består Max FS2?	Ja
18	Får Max FS2-titlen?	Ja
19	Hvem får flest point til en rallyprøve: Megan, Lille Bjørn eller Max?	Max
20	Hvem får bedste placering ved DM i rally: Megan, Lille Bjørn, Max eller ingen?	Max
21	Hvem får bedste placering ved Årets hund i rally: Megan, Lille Bjørn, Max eller ingen?	Max
22	Hvor mange officielle rallyprøver deltager Megan i?	3
23	Hvor mange officielle rallyprøver deltager Lille Bjørn i?	14
24	Hvor mange officielle rallyprøver deltager Max i?	18
25	Hvor mange officielle rallyprøver dømmer Paul i Danmark?	10
26	Hvor mange officielle rallyprøver dømmer Paul i udlandet?	2

2017 er kommet godt i gang!