Det rette fokus … på det hele

??? (foto: Peter Steffensen)

Jeg véd bare, at Peter Steffensen har taget fotoet, og det må være under opvarmningen til HTM-programmet. Hvad laver jeg med hånden og hvad tænker Max? Det kunne der godt komme en sjov konkurrence ud af: så skriv dit forslag som kommentar her på Facebook, deadline søndag midnat og jeg kårer vinder på mandag. Præmien afhænger af, hvem der vinder, men niveauet er en flaske ordentlig rødvin.

Noget af det, jeg virkelig holder af ved HTM, FS, Nose Work og Rally, er den gode sportsånd, som jeg generelt oplever. Glæde på hinandens vegne, ærgre sig på hinandens vegne på en god måde, hjælp til hinanden også i konkurrencesituationer osv. Trænere der holder øje med én, også når man ikke regner med det, og kommer med kvalificerede kommentarer, som man ville være dum, hvis man ikke overvejede.

Det har jeg oplevet eksempler på mange gange og fra den sidste tid springer Karina og Foenix’ debut i FS i lørdags i øjnene. De udførte det mest fantastiske program og blev diskvalificeret på noget så ærgerligt som ukendskab til reglerne: Den løve (rekvisit), som Foenix apporterede til sidst i programmet, blev brugt som belønning på vejen ud, og det må man ikke …

De tilbagemeldinger Karina fik på dagen og siden på Facebook (og sikkert på anden vis) taler deres tydelige sprog: Det var en vinderpræstation og det var ærgerligt med den diskvalifikation og de gør det fantastisk næste gang. Karina skrev på Facebook ”En helt ny verden af hundesporten har åbnet sig for os, og hold da op hvor har de taget godt imod os – TAK”.

Det var præcis sådan, jeg havde det, da jeg debuterede for snart tro år siden, og sådan har jeg det stadig, når jeg får ros og forslag til forbedringer, i forbindelse med, at jeg går til prøver.

Jeg har flere gange, og senest efter prøven i lørdags, skrevet til en af dommerne og bedt om uddybning af/forklaring til dommerkommentarer, jeg ikke helt forstod. Og jeg får altid gode og konstruktive svar. Sonja havde fat i mig efter HTM’en – og før FS’en – i lørdags, og kommenterede, hvor længe jeg var om at belønne Max …, det kunne jeg heldigvis nemt korrigere til FS-prøven.

Anja skrev til mig efter enetimen i går, på en meget diskret måde ”hvis jeg var dig ville jeg arbejde meget på hvordan du og Max går ind i ringen... arbejde på hvilket fokus i begge 2 har”. Og jeg kunne ærligt svare: ”Og tjek, det med indgangene er noteret. Jeg har set på mine indgange i lørdags flere gange, og det er noget rod. I rally har jeg fået styr på det, dér er prøven i gang fra lidt før vi går ind i ringen, og det skal den selvfølgelig også være i FS/HTM (og som den også var i LP). Jeg har planlagt at træne det som en kæde også, så jeg også har HELT styr på hvornår og hvordan jeg hilser på dommerne samtidig med at jeg har fokus på Max. Jeg har været så optaget af selve programmerne at jeg har glemt indgangene, selv i mine visualiseringer 😞 Det bliver rettet nu!”

Det var sådan set det, Sonjas og Anjas kommentarer, som igen mindede mig om, at ”selv prøven”, kun er en del af helheden. I rally er selve prøven forløbet fra klartegnet til målet er passeret, i HTM/FS fra klartegnet til nummeret er slut. Men hvad med alt det før og alt det bagefter? For os (førerne) er der et før og efter, men for hundene er det ét, sammenhængende forløb, og det skal naturligvis være trænet ligeså godt som ”selve nummeret/prøven”.

Jeg har fortrængt denne i grunden ganske banale erkendelse, fordi jeg har været så optaget af selve nummeret i HTM/FS. Så det er en vigtig note til mig selv, inden de næste træningsseancer, er at huske også at få den rigtige start og den rigtige afslutning med!