Dagens træning: Haretur og Damemølle

Jeg havde planlagt to træningspas i dag. Det første var i forbindelse med Dansk Hundeskole Roskildes rallyprøver, som startede med championklasse 9:20 og præmieoverrækkelse umiddelbart efter klassen. Det andet i Undinehallen med Louise og Sonja.

Haretur

Jeg kom i god tid til rallyprøven, 8:20, var den sædvanlige runde langs banen, som var ved at blive stillet op, gik ned i den anden ende og slap drengene. Max løb væk fra mig og fortsatte, og pludselig opdagede jeg hvorfor: Der var tre harer, som han jagtede. De løb stærkt, men Max kunne næsten følge med dem, og de kom godt omkring på arealet. Den ene løb mod vejen med Max i hælene, og så var det slet ikke sjovt længere …

Heldigvis vendte Max og løb tilbage og Frank fik fat i ham (tusind tak igen!). Jeg fik Max i line, og derefter Lille Bjørn, som under alt halløjet bare havde gået ved siden af mig.

De kom ud i bilen, jeg satte mig også i bilen, og kunne mærke hjertet banke ret vildt. Det var endt godt, men det var altså noget rigtigt skidt, mens det stod på.

Planen for dagens rallytræning var naturligvis klar. Jeg skulle arbejde med Grounding som i fredags, og derudover med at skrue op for spændingsniveau undervejs med Max; jeg havde helt styr på, hvordan jeg skulle skue op. Med den uventede start på dagen blev det ikke aktuelt med at skrue op, det var svært nok at få groundingen på plads.

Jeg lavede to korte pas med Max inden banegennemgangen for at se om jeg kunne få kontakt og det kunne jeg heldigvis. Men groundingen var sværere og jeg var lidt mere anspændt end i fredags. Jeg fik nogle lidt hektiske dybe indåndinger undervejs, men bortset fra en kikset ommer fra min side, hvor jeg slet ikke havde styr på teknikken, gik det ok. Lidt rigeligt fokus på omgivelserne fra Max’ side og lidt for lidt ro på min side. Vi endte med en 13’er og 5 x 1 (82 point 6.v.) og når jeg tænker tilbage var det egentlig meget flot klaret, at Max og jeg holdt kontakten efter den start.

Med Lille Bjørn havde jeg den rigtige følelse. Udfordringen med ham var (er), at han når han kommer lidt op i niveau (hvilket jeg så skal modvirke, hvilket ikke lykkedes), begynder at bjæffe og ikke kan bakke …

Så bakke væk fra fører blev sit, og i bakke på højre side (1 2), ville han ikke rejse sig i efter at have bakket 1 skridt. Dvs. 2 x 10. Derudover en ommer (fort hurtigt håndsignal til snur rundt), en modvillig reaktion (dårligt signal til sit under gang) og en 1’er. I bund og grund ok, 73 point og 8.v. ud af 8.

Så alt i alt er jeg tilfreds med hundene. Og træningsmæssigt var det naturligvis meget lærerigt :-)

Les Moulinets

Eftermiddagens træning var en enetime hos Sonja, som Louise og jeg havde bedt om en kritisk gennemgang af vores 6+-program.

Det fik vi!

En meget detaljeret gennemgang, og omhyggelig forklaring af, hvorfor nogle af vores tanker ikke fungerede, og forslag til, hvad vi kunne gøre i stedet.

• Vi fik talt om påklædning (sorte sko Paul!) og kvalitetsstokke
• Vi talte om en mere spektakulær star, end hundene i pladsposition, herunder evt. spejling med slutpositionen, hvor vi har hinandens hund
• Om at gøre tingene synkront eller på skift
• Om at vise momenter mere fremfor at have mange momenter
• Damemøllen (Les Moulinets i lanciers), som Sonja kaldte vores klappe hinanden og lade hundene følge stokkespidsen, blev udvidet og vendt (så vi også går den modsatte vej) på bekostning af sekvensen, hvor hundene går rund om fører/stok
• Om at vores start og afslutning af hver sekvens skulle være præcis, det kan vi styre, ikke hvilket tempo hundene arbejder i indimellem (ikke så nemt i hvert fald)
• Om at holde stokkene på samme måde, og alle skiftene med stok skal være synkrone
• Fødderne skal ligeledes være helt synkrone, når vi går
• Vi fik introduceret en sekvens, hvor vi står med ryggen mod hinanden og hundene cirkler omkring os.

Louise og jeg er enige om, at 6+ på landsholdet har topprioritet, og vi går nu i skarp træning, så vi hver især kan det, vi skal kunne med vores hund, og vi planlægger ugentlige seancer, hvor vi træner sammen, så vi bliver skarpe til at vise et overskudsagtigt program.

Der er næsten 3 måneder til NM, så det kan vi sagtens nå at træne!

Sonja videofilmede et par sekvenser undervejs og sidst hele nummeret, hvor Louise og jeg gik det til musik med uden hunde. Det bliver et fantastisk nummer, når vi når til NM, det vil Billie, Max, Louise og jeg arbejde for, at det bliver.

Tusind tak Sonja for dine som altid gode, præcise og anvendelige kommentarer! Vi glæder os til at vise dig næsten version af nummeret lidt inden NM.