Perfekt træning

Alle fotos taget af Anita

I morges mødtes Anita, Conni, Louise og jeg i hallen i Steestrup til HTM-/FS-træning, for mit vedkommende perfekt timet i forhold til prøverne næste lørdag.

Vi havde runder à 10 minutter, jeg startede og havde min tredje og sidste runde lige omkring kl. 10, hvorefter jeg skulle afsted. Det er var bare perfekt træning i hver eneste af de tre runder.

I første runde gik Max og jeg FS, og det var ærligt talt det bedste vi har gået nogensinde. Langt de fleste detaljer var, som de skulle være, og jeg fik rigtig god feedback der, hvor det ikke kørte helt så skarpt. Fx at huske at belønne, når det sværeste lykkes (bakke væk og twiste) fremfor det nemme. Hjælpe lidt mere i bakke rundt om. Timingen i afslutningen. Det fik vi arbejdet lidt med, og jeg skal nu bare have de sidste detaljer plads i hovedet, så er vi helt klar til lørdag.

Jeg fik også en række ideer til forbedring af programmet, de er parkeret til efter lørdag!

I anden runde gik Lille Bjørn og jeg HTM. Der var masser af fine positioner, hans højre er blevet lidt bedre synes jeg. Der var også overgange med lidt kludder, hvor jeg fik bekræftet af det er en rigtig fornuftig beslutning at pensionere ham fra HTM, for det bliver noget rod når jeg skal blive kropssprog og håndtegn for at guide ham. Hans arbejdsiver er helt i top, og det er en stor fornøjelse at gå med ham, men det giver ikke mening at arbejde med at løfte programmet yderligere.

I sidste runde efterlyste jeg en autoriseret rallydommer og Conni slog Anita med et splitsekund 😊 Jeg ville godt arbejde med indgange på banen, starter og have max fokus fra Max hele forløbet. Sandheden, hvor nørdet det end lyder, er, at jeg vågnede forleden og tænkte på mine starter i rally, og at jeg vist ikke siger noget til Max. Det er ved indgangen og lige i starten at han har allermest brug for støtte, så det er jo rigtigt dumt ikke at gøre det. Det fik vi arbejdet intensivt med, herunder også min afgivelse af kommandoer, de kommer meget hurtigt, så Max ikke altid kan nå at reagere.

Jeg har et nyt startritual på plads! Nu mangler jeg bare nogle rallyprøver 😊

Tak til Anita, Conni og Louise for super duper træning!!!

Valg og fravalg

Fra Max' og min eftermiddagstur på Staunings Ø

På vejen hjem fra Bornholm skulle Amanda og jeg koordinere kalendere, og det gik op for mig, hvor tætpakket min kalender er. Det har jeg det helt fint med, men engang imellem bliver det lidt hektisk, og jeg overvejer mine prioriteringer.

I bund og grund er der ikke rigtigt noget, jeg har lyst til at vælge fra, men det er selvfølgelig den eneste logiske løsning. Med Lille Bjørn meget tæt på pension er der nogle ting, der er blevet lettere. Han skal til sin sidste HTM-prøve den 6. april, han skal til DM og Årets Hund i rally med Mathilde og så bliver han fuldtidspensionist.

Med Max er det absolutte hovedfokus på rally. Det mentale momentum (hvor det lyder 😊), som prøverne fra 9.2 og i weekenden på Bornholm har skabt, det kører vi videre på i år og næste år. Det betyder en tætpakket kalender, med både prøver der kvalificerer til Årets Hund og DM, og prøver i øvrigt – både fordi det er god træning, og fordi – og ikke mindst – fordi det er morderligt hyggeligt 😉

Da vi spiste aftensmad lød Englishman in New York i radioen, og jeg fik et lille bitte stik i hjertet og tænkte på Max’ og mit HTM3-program.. Men HTM er definitivt slut for os.

FS går vi videre med, debut i FS2 den 6. april, og så bliver der nogle prøver i løbet af året, faktisk er der stor set ikke nogen muligheder, når rally har fået prioritet, men Samsø kan bruges, og en anden skal også klemmes ind.

Endelig er der Nose Work. Vi har udviklet os gevaldigt, og er tilmeldt to prøver og kommer nok til et par stykker derudover. Summen af det hele er, at der bliver masser af rally, og en lille smule FS og Nose Work i prøvekalenderen.

Træning fortsætter i alle tre discipliner: Rally hos Amanda, FS hos Johanna og Nose Work hos Merete, det er ikke så ringe endda!

Omsorgsdag

Jeg har overenskomstmæssigt 5 årlige omsorgsdage. Sidste år blev de brugt på hundeaktiviteter. Kirsten synes godt jeg kunne bruge nogle på hende. Så i dag havde jeg taget årets første omsorgsdag for at gå til fitness med Kirsten.

Dagen startede efter morgentur og morgenmad med noget rally 😊 Jeg sov ikke særlig godt lørdag nat på Bornholm, og brugte noget af tiden, hvor jeg ikke kunne sove, til at tænke over, hvordan DM-kvalifikationslisten kunne laves nemmest muligt. Jeg fortalte Anita og Amanda om det søndag morgen, og så havde Anita lige den rigtige idé.

I dag skulle den stå sin prøve, og det fungerede helt som det var planlagt. Så det er nu ret enkelt og uden for meget manuelt arbejde, muligt at danne DM-kvalifikationslisten i rally, og som bonus blev den første kvalifikationsliste til Årets Hund også udarbejdet.

Jeg er bestemt ikke anderledes end andre, jeg tjekker først, hvor mine egne hunde er placeret 😊 På DM-listen er Max nr. 22 på championlisten, på juniorlisten er Lille Bjørn nr. 4 og Max nr. 5. på ÅH-listen er Lille Bjørn nr. 3 og Max nr. 7 i juniorklasse.

Selvfølgelig står der er en stribe prøver på programmet, for at opnå bedre placeringer, men weekenden har lært mig (mindet mig om), hvor sjovt det er, bare at være med og det er et privilegium i sig selv. Og mon ikke der følger nogle resultater med?

Fitness for to, det var første gang vi prøvede det, men forhåbentlig ikke sidste gang, Tina tilrettelagde et varieret program, så både Kirsten og jeg blev udfordret, og også nogle øvelser hvor vi skulle konkurrere og arbejde sammen. Sved på panden, pulsen i vejret og i ekstra godt humør, sådan er det at træne fitness!

Efter frokost gik vi luftetur sammen, små 5 kilometer, og Lille Bjørn var superfrisk, det var en fornøjelse.

Amanda og jeg har inviteret til introduktion til nordisk klasse på søndag, et arrangement som kun livestreames, og der er stor interesse for det. Det er dejligt med den interesse, der er for NM, jeg har meget store forventninger til det.

Til aften var Max og jeg til Nose Work træning, og endnu engang var det en fantastisk oplevelse. Jeg startede med en ny tradition sidste uge, en luftetur i nabolaget før start, 710 meter målte jeg den til.

Max var igen, igen en forrygende stjerne. Vi startede med to arealer med selvtræning, med tre og to kilder. Max arbejdede fint og systematisk, og ingen problemer med at finde det hele og markere. Så fandt vi to i det tredje område, inden vi skulle til indesøg hos Merete.

Fire kilder, og Max kløede på og arbejdede virkelig flot. Specielt en kilde under et skrivebord arbejdede han enormt hårdt med, men han kunne ikke stå fast op ad den glatte side og markere ordentligt, men fik alligevel gjort det til sidst.

Vi tog lidt flere søg inde, inden vi gik ud og i gang med dagens lille konkurrence, hvor mange kilder var der i det område, som man får et indtryk af på fotoet? Vi arbejdede godt og grundigt, vi fandt to ret hurtigt, og jeg havde voldsom mistanke om en tredje kilde, men Max lavede aldrig en markering. Men der var sørme en tredje, i dåsen som ses forrest i billedet.

Jeg huskede at holde pause, da klokken var 18:45, da havde vi også været i gang i 40 minutter.

Det er virkelig for hver gang en større og større fornøjelse at arbejde med Max i denne disciplin, uha hvor var jeg bare glad og tilfreds.

Som afsked fik jeg en fantastisk sød hilsen fra Hanne, og så var jeg bare flyvende på hjemturen.

Kirsten havde som altid noget lækker mad klar, og jeg har lovet mig selv en øl og en whisky, når dette blogindlæg er lagt ud.

En dejlig omsorgsdag 😊

En dejlig weekend på Bornholm

Præmieoverrækkelse championklasse lørdag

Jeg har haft en virkelig dejlig weekend på Bornholm. Jeg opfattede det selv, som det foreløbige højdepunkt af træningen ikke af Lille Bjørn, ikke af Max, men den sværeste af dem alle sammen: mig selv!

Det er kun 6 uger siden jeg havde en fantastisk dag To strålende prøver med Max – nu Rally Super Champion, jeg omtalte det som ”Dagen i dag var den mest fantastiske jeg har oplevet som hundefører.”

Men der skete noget den dag, som i mit hoved fyldte ret meget. Jeg nævnte det i blogindlægget dengang ”Der var en enkelte lille ting jeg ærgrede mig over, men det var uden Max, så det betød kun noget indeni mig …”.

Men det fyldte og jeg blev mindet om det flere gange, og derfor var det helt klart noget, jeg skulle arbejde med inden turen gik til Bornholm. Og det blev der i den grad. Bl.a. skrev jeg Rallymanifestet, som forhåbentlig mange har haft glæde af at læse, men i bund og grund var min måde at holde mig selv op på nogle løfter, jeg havde givet mig selv.

Hvordan gik det så?

Jeg starter med mine to Facebook-opslag, og så kan jeg jo supplere dem 😊

”Dag 1 i Hønsehuset. Mit fokus var 1. Rette stemning. 2. Smil. 3. Næste moment. Det lykkedes og jeg har en usædvanligt god følelse indeni, fordi jeg kunne mærke at jeg gjorde det, jeg havde lovet mig selv og støttede Max fint. Han var ikke helt tryg ved hallen, og det kostede lidt - vi fik 86 point og blev nr. 16 ud af 18(!). Sjældent har jeg følt så meget ægte glæde over et pointmæssigt ikke prangende resultat - men feedbacken fra både dommer (Anita Jakobsson) og tilskuere (især Conni Hansen og Birgit Dahlgren) om hvor tydeligt det var, at jeg støttede Max godt og ikke blev irriteret på noget tidspunkt, den betød alt!

Mathilde var oppe i juniorklasse med først Max. Han synes sit foran skulle forbedres med en twist, og da der var tre af dem endte det med IB.

Til gengæld var Mathilde og Lille Bjørn stjerner og fik 98 point 😀 De blev nr. 2 ud af 6.

Som ekstra bonus fortalte Christina Ulrich Pedersen at han var meget mere smidig i ryggen end tidligere, og det er jo dejligt at høre.”

”Dag 2 i Hønsehuset. Juniorklasse. Mathilde og Max 83 point og 5. vinder. Mathilde og Lille Bjørn 87 point og 4. vinder. Championklasse. Max 92 point og 12. vinder af 16. Igen super god følelse men benhård konkurrence i klassen, Det skulle mindst 94 point til at komme i top 10 til Årets Hund.

Status juniorklasse: både Max og Lille Bjørn skulle være sikre på at komme til DM, og Lille Bjørn til Årets Hund. Max' og mit samarbejde udvikler sig fantastisk og vi arbejder støt videre.

Tak til DKK Kreds 8 alias Ditte Wolsted og Kimmie Wolsted for superarrangement. Tak til dommerne Anita Jakobsson og Amanda Haue Jakobsson for fede baner, god feedback og superhyggeligt selskab og tak til alle andre, der var en del af en skøn rallyweekend 😀”

Nå, vil læserne måske tænke, hvordan kan sådan en weekend matche en weekend, hvor Max og jeg vandt to championklasser, fik to supercerter og blev DKRSCH???

Det kunne den, fordi jeg kunne mærke at jeg gjorde det rigtigt hele weekenden. Nogle eksempler:

• Max’ i championklasse lørdag hos Anita. Han var bestemt ikke helt glad ved hallen. Jeg bevarede roen hele vejen, og det havde Paul < 100 % ikke gjort. Anita roste for det i sin feedback, og Conni og Birgit gjorde det i den grad bagefter. Man kan sige meget om mig, men mit kropssprog er meget let at læse, så jeg kan ikke snyde hverken Max eller andre: Hvis jeg ser glad ud, så ER jeg glad, og det var jeg!
• Jeg smilede ÆGTE under præmieoverrækkelsen, da jeg blev kaldt op som nr. 3 af 18, og der er helt bevidst at fotoet fra oven er præcis fra den præmieoverrækkelse. Jeg var glad for mine 86 point, som altså rakte til en 16. plads.
• Amanda, Anita, Christina og jeg spiste en dejlig middag på Griffen Spa Hotel lørdag aften, og jeg kunne helt ærligt fortælle dem, at jeg havde en bedre følelse indeni end den 9. februar, fordi jeg ikke havde begået nogen fejl. Jeg havde været 100 % tro mod mine løfter overfor mig selv og overfor andre.
• Max i championklasse søndag hos Amanda. Han startede med at løbe ud til tidtageren, men kom tilbage da jeg kaldte; da vi kom til skilt 4, det stationære skift side foran, skete der et eller andet da han kom fra højre til venstre og jeg måtte lave øvelsen om. Jeg fik ham på plads på højre side, trak vejret dybt, og smilede til Max og mig selv, og så gik vi videre. Vi mistede 2 point på resten af banen. Præcis dér var jeg Paul, som allerbedst. Under feedbacken smilede jeg til Amanda – som jeg jo også træner hos - og spurgte om jeg havde smilet rigtigt. Og hun sagde, at det var tydeligt, at jeg netop ved skilt 4 var lige ved at blive irriteret, men havde gjort, som jeg lige har beskrevet, og at det var præcis det, der havde gjort prøven til en succes.
• Under præmieoverrækkelsen blev vi kaldt op som nr. 5 ud af 16, en 12. plads, ikke point til Årets Hund. Lige dér, kunne jeg mærke lidt ærgrelse. Den forsvandt et øjeblik efter, da Pernille, som blev nr. 11, fortalte, at hun var blevet nr. 11 begge dage. Tja, sådan er gamet. Niveauet er vildt højt i championklassen, og der er bare ikke råd til 3’ere, hvis man vil ende i toppen.

Så ingen diskussion: Det var en dejlig weekend, og jeg levede op til alle mine mål. Det er meget, meget tilfredsstillende, og jeg har bare fået endnu mere blod på tanden, til at fortsætte arbejdet med mig selv og Max.

Rallymanifestet

Rally er en hundesport hvor ”Der bliver lagt vægt på samarbejdet mellem hund og fører både under de enkelte øvelser og på vejen mellem øvelserne”.

Det er dig som fører der suverænt har besluttet, at deltage i rallyprøver med din hund.

Husk, at et smil kan lette presset på dig selv og dine omgivelser gevaldigt.

Det er din fornemmeste opgave at støtte din hund på den bedst tænkelige måde før, under og efter prøven.

Det er din opgave, at sikre at din hund logrer med halen.

Hvis din hund gør noget, som du havde forventet, er det fordi du har trænet den godt, hunden skal roses og du må rose dig selv.

Hvis din hund gør noget, som du ikke havde forventet, er det fordi, du ikke har trænet det godt nok, hunden skal støttes, og du må notere det som punkt til fremtidig træning.

Du er inviteret til at deltage i prøven og arrangøren gør det så godt som muligt, for at det skal blive en god dag for alle. Hvis der er noget, du er særlig tilfreds med, så husk at anerkende det.

Hvis der er noget, du ikke er tilfreds med, så overvej om det er værd at sige, eller om ”pyt” er en mere brugbar reaktion.

Hvis det er værd at sige, så gør det på en stille og rolig måde, gerne konstruktivt og husk at smile.

Dommerens opgave er at bedømme, om du og din hund lever op til reglerne, og trække i point, hvis det er det, der står i reglerne.

Dommeren er ALDRIG ude på at genere dig, hun/han vil dig det bedste, men de skal notere fejl.

Dommeren er kun et menneske, og kan tage fejl.

Dommeren giver dig feedback lige efter prøven, når din puls kører på sit højeste, og du er allermest sårbar – husk at smile til dommeren, det letter presset.

Dommerens afgørelse er inappellabel, så hvis du ikke er enig, så sig det på en pæn måde (eller lad være!), du skal ikke diskutere, hvis dommeren ikke ønsker det.

Når dagen er omme, så tænk den igennem, og hvis du ikke har levet op til manifestet, så prøv at gøre det bedre næste gang – der kommer altid en rallyprøve til 😊

Livsstilsomlægning

Så meget har jeg tabt mig :-)

Som alle faste læsere af min blog véd, har jeg gennem de sidste godt tre måneder gennemført en livsstilsomlægning. Jeg har jævnlig skrevet om elementer af processen i denne blog. Men jeg har fået lyst til, mest for min egen skyld, men også for andre, der måske kunne finde på at kaste sig ud i et lignende forløb, at skrive sammenhængende om forløbet.

Det hele begyndte i efteråret 2018, hvor jeg mærkede forskellige tegn på, at jeg ikke havde det helt, som jeg burde have det, med mit arbejde. Det var ikke noget, jeg selv var rigtigt bevidst om, men bagefter har jeg hørt, at det var tydeligt for flere kolleger, at jeg ikke var, som jeg plejede at være. At jeg virkede lidt stresset.

I midten af november blev det klart for mig selv, at der var noget helt galt. Der var situationer, hvor jeg var ved at eksplodere af raseri pga. nogle små irritationsmomenter på arbejde, og jeg besluttede, at jeg var nødt til at blive tjekket. Jeg kontaktede mit lokale lægehus og fik en tid tre uger senere…

Dagen efter spurgte en kollega, som sad lige overfor mig, om jeg var stresset. Helt uventet. Jeg spurgte, hvorfor hun spurgte om det, og hun sagde, at hun syntes, jeg var usædvanligt stille. Jeg fortalte, at hun havde ret, og at jeg havde fået tid hos min egen læge. Hvorpå hun spurgte, hvorfor jeg ikke brugte firmaets sundhedsforsikring? Den havde jeg slet ikke tænkt på! Jeg skrev straks til den og dagen efter havde jeg kontakt til en psykolog.

Parallelt med dette forløb, hvor jeg prøvede at finde ud af, om jeg var stresset, og hvad der kunne gøres ved det, havde jeg erkendt, at jeg havde brug for at have det bedre fysisk. Jeg var blevet 66 år den 3. november 2018, jeg vejede omkring 89 kg., og var tydeligt overvægtig. Jeg synes ikke, jeg var meget påvirket af det, men jeg ville helt bestemt gerne tabe mig samt komme i bedre form - være mere smidig og have bedre balance. Den 4. december skrev jeg derfor til Tina Jørgensen (Den fitte coach), fordi jeg ville starte et forløb hos hende, for at opnå de to mål.

Den 5. december 2018 havde jeg den første konsultation hos psykologen. Det var en bemærkelsesværdig konsultation. Jeg blev spurgt om mit arbejde, og jeg fortalte en hel masse om mine forskellige opgaver. Da der var gået måske tre kvarter opsummerede psykologen situationen: Du skal tage tilbage på arbejde og fortælle din chef, at du skal tages af projekt x, og hvis du ikke bliver det, skal du sygemeldes. Jeg blev ganske paf over, at hun så hurtigt kunne være så specifik. Hun smilede og sagde, at det var hendes job, og forklarede meget præcist, hvad der havde fået hende til at stille diagnosen.

Jeg gjorde naturligvis, som jeg havde fået besked på, og min chef tog straks hånd om situationen.

Den 7. december var jeg hos min læge, som heller ikke var i tvivl om, at jeg var stresset, og der blev for en sikkerheds skyld tjekket hjerte og taget blodprøver.

Den 10. december fik jeg resultatet af prøverne, og alt så godt ud. Dog var langtidsblodsukkerværdien (HbA1c) 42, lige på kanten af diabetes 2. Det var den besked der gjorde, at jeg seriøst besluttede, at jeg skulle gøre noget aktivt og systematisk, for at håndtere min samlede situation, for jeg havde bestemt ikke lyst til at få diabetes 2.

Min læge ønskede en kontrolmåling, og den 17. december fik jeg at vide, at resultat uændret var 42.

Det jeg kunne gøre aktivt var to ting: at have fokus på motion og på kost.

På fitness-siden havde jeg min første time hos den fitte coach den 17. december, og jeg må indrømme, at jeg blev lidt grebet af det. Tina var og er meget inspirerende, hun pressede mig på en god måde, og jeg kunne mærke hvordan jeg både blev mere smidig, blev stærkere og kom i bedre form i al almindelighed.

Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Begreber som squat, lunge, bulgarian split squat, intervaltræning osv. blev en del af det normale.

På kostsiden kan jeg nævne en række helt konkrete tiltag:

• Morgenmaden er nu fast havregryn med mælk, noget jeg sætter stor pris på, men aldrig havde tænkt på bare at gøre
• Ikke noget mellemmåltider
• Frokosten er primært en blanding af salater fra salatbaren på arbejde, gerne suppleret med lidt sild eller et æg, og hvis jeg er hjemme tager jeg et stykke rugbrød med fx sardiner
• Ikke noget med slik, kager eller småkager
• Aftensmaden er, som den plejer at være, vi lever generelt meget sundt, men der er endnu mere fokus på gode og nærende salater/kål, gerne fisk, ikke så meget kød, og meget mere bevidsthed om at stoppe, når jeg er ved at være mæt
• Øl har jeg stort set droppet
• Vin drikker vi fortsat, men næsten kun i weekenden, og der er pludselig blevet en mulighed at en flaske kan holde to dage – man behøver ikke drikke det hele, bare fordi flasken er åben
• Det søde er indskrænket til god chokolade

Det er stadig i orden at gå ud og spise af og til, og jeg lider bestemt ikke afsavn – så det er ikke sur kur, men en reel omlægning af mine vaner.

På motionssiden er der kommet meget mere struktur på, at jeg får rørt mig.

• Den korte morgentur med hundene er nu en fast tur på cirka ½ time
• Når jeg kommer hjem går jeg gerne mindst ½ time med en af hundene, i modsætning til før, hvor jeg kunne finde på at få en kop kaffe og nogle småkager i stedet
• I weekenden går jeg gerne en lang, daglig tur (mindst 1 time), samt to daglige ture på ½ time hver
• Jeg har i en periode haft to ugentlige enetimer hos den fitte coach, nu er det én ugentlig time, og der er hjemmetræning måske 15-20 minutter hver anden dag
• Korte ture i nabolaget, som jeg tidligere havde fundet på at tage bilen til, bliver nu til gåture i stedet

Hvad er der kommet ud af alt dette?

Stressen er helt væk, det skete allerede før jul. Jeg kom væk fra projekt x, og efter yderligere to konsultationer hos psykologen var jeg helt frikendt. Det var et fantastisk forløb, det var skønt at stressen blev konstateret i opløbet, og at den kunne løses på en enkel måde. Jeg er blevet meget bevidst om, hvilke signaler jeg skal være opmærksom på, og vil helt sikkert kunne reagere hurtigere en anden gang (som forhåbentlig ikke opstår).

På den fysiske side har den synlige effekt været, at jeg har tabt 12 kg. på 3½ måned, jeg er kommet fra 89 kg. til lige under 77 kg., som er det mål jeg satte fra starten. Nu har jeg sat et nyt på 75 kg., den sidste smule mave skal væk 😊 En sideeffekt har været, at jeg har skiftet buksestørrelse, og har måtte udskifte noget af garderoben.

Jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg kan mærke at jeg er mere smidig, jeg bevæger mig mere adræt, jeg er i betydeligt bedre form, jeg kan mærke, at jeg har meget mere overskud.

Hvilket leder til den mentale del.

Jeg har i flere år haft en mental coach (Anja Christiansen, læs introduktion og om min seneste coachingsession 100 %), fordi jeg havde brug for at blive stærkere i konkurrencesituationer. Den proces jeg har været igennem på den front har været ganske fantastisk. Jeg er blevet meget mere bevidst om en masse forhold vedrørende min måde at agere på, herunder hvordan jeg kan styre, at jeg kommer præcis i den rette mentale stemning, for at kunne præstere bedst muligt til træning og konkurrencer.

I december, samtidig med at ovenstående forløb med psykolog, læge og fitness coach var i gang, opstod der en situation, hvor jeg reagerede på en uhensigtsmæssig måde, som jeg kunne genkende fra mange andre lignende situationer. Det, der gjorde det anderledes denne gang, var at jeg blev gjort opmærksom på det, og fik en meget præcis beskrivelse af, hvordan jeg IKKE skulle agere.

Pludselig var der en hel masse brikker der faldt på plads i mit verdensbillede. Jeg véd meget præcist, at jeg siden da, har været meget bevidst om, ikke at reagere på den måde, og gradvis – faktisk ret hurtigt – begyndte ubevidst at agere, som jeg burde gøre i tilsvarende situationer. Der har været ganske få "tilbagefald", men de er blevet analyseret og håndteret.

Summen af det hele er en mere fit Paul, en Paul i bedre form, en Paul med et udseende, som han selv synes er meget mere passende, og som hans omgivelser også synes om, og sidst men ikke mindst, en Paul i balance med sig selv, en Paul med overskud.

Jeg talte selv om den nye Paul, men Anja, min mentale coach, kaldte det ved det rette navn: Paul 100 %!!!

Jeg kan ikke love, at andre vil opleve det samme resultat af en proces, som den beskrevne. Men jeg kan garantere for, at det for mig har været den mest fantastiske rejse, at komme igennem et forløb som ovenstående, og jeg føler mig i den grad som en vinder.

At vinde, det er at nå nogle mål. Nogle af dem kan måles:

• Jeg håbede at kunne fortælle, at min langtidsblodsukkerværdi var faldet; den blev målt i mandags, men resultatet er stadig ikke kommet (jeg følger op daglig!). 
• Min vægt var 76,8 kg. i morges, jeg har nået det første mål på det område
• Min metaboliske alder blev målt til 51 år midt i januar, og formentlig er den faldet yderligere, det skal jeg have målt ved lejlighed

I processen har Max og jeg den 9. februar opnået vores bedste resultater nogensinde, læs om det her. For mig er der ingen tvivl: Jeg er blevet en meget bedre fører for Max, som resultatet af ovenstående PLUS en masse andet, som man har kunnet læse om i min blog :-)

Mine kommende mål er at få vægten ned på 75 kg., at holde vægten, at fortsætte med træning og motion, så jeg bliver ved med at være fit, og ikke mindst at lytte til mig selv og mine omgivelser, så jeg sikrer, at uhensigtsmæssig adfærd bliver fanget i opløbet.

I virkeligheden er det en livslang rejse, men det lyder lidt kedeligt synes jeg. Det handler i bund og grund om at leve i balance med sig selv.

Hold dig til det, du har planlagt

Rallykonkurrencetræningsholdet hos Amanda er uovertruffen. Hver eneste gang kommer jeg hjem med en masse god læring, og meget at tænke over.

I dag rigtigt meget at tænke over.

Jeg havde arbejdet mentalt med træningen, som om det var en konkurrence,, jeg skulle til – hvilket jo også er en del af konceptet. På trods af alle mine gode intentioner agerede jeg ikke, som jeg havde planlagt. Det bragte mig ud af balance, at det var en bane med nye skilte, og jeg reagerede helt forkert, da vi lavet en øvelse forkert først på banen. Jeg var simpelthen for anspændt, og mentalt slet ikke klar – det var meget tydeligt at se, og Amanda kunne tydeligt høre det, da jeg fik feedback og kommenterede den. Jeg havde også valgt, lige inden vi gik på banen, ikke at følge den bane, som jeg havde planlagt, men for tre skiltes vedkommende lave den ”nye” i stedet for den ”gamle” udgave. Hvorfor? Spurgte Amanda. Øh, svarede jeg. Og så gav Amanda mig titlen på blogindlægget

I den individuelle runde gik jeg banen igen, og sørme om jeg ikke fik gentaget nogle af fejlene, og igen var jeg for anspændt og i det forkerte konkurrencemode.

Der var heldigvis tid tilbage, så jeg tog mig sammen og så gik vi banen ordentligt. Jeg slappede af fra start, jeg nød at Max var skønt på, jeg smilede, jeg gav de rigtige kommandoer - og vi gik en fantastisk bane!!!

Jeg skal lige nævne, at Amanda bemærkede – og det gjorde jeg da også selv – at Max var flyvende, meget opmærksom og meget præcis, han er blevet meget mere frisk og måske også lidt fræk på det sidste (tak for det!), og den eneste forskel på de tre baner var førerens stemning.

Amanda og jeg fik talt om en hel masse bagefter, jeg oplevede det som en coachingsession i absolut topklasse, ganske uventet og overordentligt givende.

Hvad kan man forlange mere af en træningsaften? En Max, der ydede sit allerbedste hele aftenen, selvom hans fører ikke var helt skarp det meste af tiden. En masse anvendeligt feedback, som i bund og grund handlede om, at gøre det jeg havde planlagt (og visualiseret masser af gange), i stedet for at lave spontane ændringer. Og en coachingsession, med nogle meget skarpe iagttagelser og meget skønne tilbagemeldinger om, hvordan jeg kan arbejde med noget af min adfærd. Tak for det hele Amanda!

Formidabel Nose Work træning

Max var helt på toppen til aftenens Nose Work træning hos Merete i Hedehusene. Vi kom i god tid og fik gået en snuse runde i nabolaget først.

Meget pædagogisk angivelse af antal kilder i området

Vi var først på med to søg hos Merete. Først et bokssøg med to kilder. Max begyndte hurtigt at arbejde og der kom en flot markering. Tjek. Så videre-kommandoen, og han strøg over i den anden ende og snus, snus, markering. Tjek. Superflot start på træningen.

Så gik vi ovenpå, indesøg med fire kilder. Vi arbejdede virkelig godt sammen, og stille roligt fandt vi alle fire kilder. Specielt det sidste var lækkert, han nærmest gled ned af siden på en radiator med snuden, og stoppede midtvejs med en markering. Jeg fløj ud af lokalet 😉

 

Ingen problemer med det underlag :-)

 

Så tog vi en stribe udesøg, et par ganske udfordrende, og der var et på usikkert underlag. Vi fandt ikke kilden (jeg synes hans markering var for langt fra), men han arbejdede virkelig flot på det rullende og klaprende underlag.

Så manglede vi bare de sidste 19 kilder indenfor, og bare rolig, selvom Max ville fortsætte, så holdt vi en pause, og vi sprang også noget over. Han knoklede virkelig på, super intensitet i problemløsningen og fuldstændig upåvirket af forhindringer. Der er ingen tvivl om, at han synes Nose Work er en fantastisk disciplin!

Vi sluttede med et køretøjssøg og fik to fine markeringer. Men også lidt poter oppe ...

Konkurrencekalenderen er opdateret, desværre med syv fjernede prøver fra Lille Bjørn. Men Max og jeg har en meget spændende konkurrencesæson foran os.

Træning af nordisk klasse i rally

Det er længe siden jeg har været i Jersie og træne, men i dag havde Amanda, Christina og jeg aftalt at mødes dér, for at træne nordisk klasse sammen. Jeg var der i god tid, gik lidt med Max, og prøvede at vænne mig til at skolen fylder mere og mere, og at træerne ind mod marken mod nord er fældet, så der er meget åbent. Dér har jeg stået i skjul mange gange, når der skulle trænes fællesdæk, men det er ikke længere muligt.

Jeg havde taget én af Beatrices baner fra Gran med og efter en meget detaljeret banegennemgang gik vi alle banen, først med venstrestart, dernæst med højrestart.

Jeg synes jeg havde varmet Max passende op, men det var bestemt ikke tilfældet! Han var meget frisk, der var lyd og der var 4 ommere plus det løse. Ommere findes ikke i Nordisk klasse, så det var mindst 4 x minus 10.

Manglende opvarmning var en del af forklaringen, og så kom jeg også til at tænke på, at det da vist ikke er fornylig, vi har trænet udendørs for alvor … Godt prøverne i weekenden er indendørs 😊

I anden runde gik det meget bedre. Max var nu helt klar, og vi gik ærligt talt en skidegod bane. En meget omhyggelig fører, og en meget fokuseret og meget præcis Max. Det var rigtigt fint, og jeg var meget tilfreds.

Jeg havde slået Endomondo til, bare for at få en fornemmelse af, hvor langt jeg bevægede mig de små to timer, jeg var på pladsen. Det blev kun godt 1 kilometer, og et spændende mønster!

Dagens læring: Husk at der skal trænes udendørs, husk at varme op under hensyntagen til hvor kendt området er. Såre simpelt, og godt at blive mindet om.

Lille Bjørn på pension

Lille Bjørn med fuldt fokus (foto: Grafiko.dk)

Anita og jeg havde aftalt en times træning i morges, og jeg havde valgt at tage begge hundene med, dels for at træne lidt rally med Lille Bjørn inden prøverne næste weekend på Bornholm, dels for at træne lidt FS med Max.

De seneste officielle prøver jeg har gået med Lille Bjørn var på Samsø den 21. oktober sidste år. Dengang gik det nogenlunde, vi fik 81 og 87 point. Til juleafslutningen 19. december var det helt tydeligt, at han ikke kunne høre ret meget. Han fik 80 point med en masse ommere, jeg skød det lidt hen med, at der også var meget støj i hallen.

I dag skulle jeg så teste med fremsending til felt og kegle, samt dobbeltspring ro. Det kan siges kort: Han kan IKKE høre. Måske hørte han lidt, da jeg råbte meget højt for at få ham til at stoppe, men det giver jo ikke mening. Både kegle og felt er indarbejdet med verbale forkommandoer, og det var helt tydeligt at mine håndtegn ikke gav nogen mening, hvorfor skulle de også det, når vi aldrig har trænet det?

Så det var nemt at træffe beslutningen: Lille Bjørn stopper i rally championklasse og mästerklass med øjeblikkelig virkning. Han er meldt fra de prøver vi var tilmeldt, Bornholm i weekenden, Lund den 28. april og Tuse Næs den 16. juni.

Jeg gik derefter vores HTM-program, og det gik fint! Han er tæt på mig hele tiden, og vi har virkelig styr på positioner og overgange og halen kører :-) Men også her må vi konstatere, at der ikke er noget rigtigt at stræbe efter. Vi har bestået to gange i seniorklasse, vi skal op en tredje gang den 6. april. Det bliver definitivt Lille Bjørns og min afsked med HTM.

Det er bestemt vemodigt, men helt sikkert det eneste rigtige, Vi har opnået langt mere end jeg kunne have drømt om, og jeg har haft utallige fantastiske oplevelser sammen med Lille Bjørn. Vi skal afslutte vores karriere på konkurrenceniveau på en ordentlig måde, og det gør vi!

Hvad så? Nose Work er bestemt en overvejelse værd, men det behøver jeg ikke tage stilling til nu.

Og indtil videre går Mathilde stadig rally juniorklasse med ham, det giver bestemt stadig mening!!!

Geranium

Forårets urter og spirer

I Stjerner og stjernestunder skrev jeg, at min niece Anne og jeg havde aftalt, at vi skulle opleve Geranium - Danmarks eneste trestjernede Michelin-restaurant - sammen. Det skete i går, og det blev det vi havde drømt om og endnu mere til – en uovertruffen aften på alle niveauer.

Sprøde jordskokke blade

Fra man træder ud af elevatoren på 8. etage på Per Henrik Lings Allé 4, oplever man en gæstfri, imødekommende, hyggelig og gennemprofessionel stemning. Vi følte os meget velkomne, og vi fik den allerbedste plads. Jeg havde fået en opringning i tirsdags, hvor jeg blev spurgt, om vi havde lyst til at sidde ved et bord lige ved køkkenet, og ja!, mere end meget gerne!!! At sidde en hel aften med udsigt til anretningskøkkenet på Danmarks bedste restaurant, det er pragtfuldt.

Knivmusling

Madvalget var ikke et problem, for der var én menu: Forårets univers. Der var fire forskellige vinmenuer, vi valgte Heart & Soil.

Kammusling

Vi ville godt have et glas champagne at starte med. Tjeneren rullede en vogn med 5 forskellige champagner hen, og gennemgik de enkelte flasker, hvorefter vi valgte en 2013 Chartogne Taillet, Blancs de Blancs.

Marmoreret kulmule

Jeg kunne nævnte alle de 16 serveringer vi fik, de 7 vine, de 2 champagner vi fik (vi fik også et glas til sidst), men det er ikke det, det handler om her.

Det jeg tænkte mange gange i løbet af aftenen var: Dette er det ultimativt mest fantastiske måltid jeg nogensinde har oplevet. Hver eneste servering var et kunstværk, intet er overladt til tilfældighederne. Retterne blev præsenteret med stolthed. Hver mundfuld var fantastisk, en symfoni af smagselementer, som indgik en syntese. Vinene var naturligvis perfekte til.

Grillet Limfjordsøsters

Jeg tog billeder af hver enkelt servering og dette indlæg er krydret med et udvalg af dem. Jeg gennemgik hele menuen for Kirsten i eftermiddags, og en masse skønne minder fra i går væltede frem. Dette var mit livs måltid – indtil nu 😊

Lam

Hvad hæftede jeg mig specielt ved? Der var så mange fantastiske detaljer. Retter, hvor vi bare tænkte: det er ikke muligt, hvordan har de gjort det? Jeg vil hellere lade være med at nævne noget specifikt, det skulle da lige være ”Lam med morkler, grillet kål & syltet gran” dertil 2013 Côteaux de Bassenon, Jean-Michel Stephan, Côte-Rôtie.

En bid af rødbede

Vi blev inviteret på en rundtur, hvor vi kom bag kulissen og blev om muligt endnu mere bevidste om, hvor meget det kræver at drive en restaurant på det niveau. At komme ind i vinkælderen var bare en rejse til fantasiland, med flasker, som man kunne drømme om. Efter espressoen fik vi et glas Blanc de nor, Fleury. Anne fik sagt, at det var en perfekt dag at dø, efter sådan et måltid, og vi fik talt om perfekte øjeblikke, mine 100 % 😊

Nøgne træer

Jeg fortalte om 9. februar og om de mails jeg har udsendt, hvor jeg har spurgt, om jeg kunne få tilbagemeldinger på situationer, hvor modtagerne har oplevet mig som 100 %. Jeg har fået de skønneste tilbagemeldinger allerede, og en masse lejligheder til at tænke tilbage på specifikke situationer, og hvad jeg har gjort – bevidst eller ubevidst – for at være Paul 100 % i netop de situationer.

Resultatet er, at jeg er blevet meget bevidst om, hvad jeg kan gøre for at bringe mig i den rette tilstand, når der er behov for det. Det glæder jeg mig meget til at arbejde videre med.

På Geranium kunne jeg fra første parket opleve anretning af retter på allerhøjeste niveau. Jeg følte samme sug i maven, som når jeg oplever toppræstationer indenfor fx sport – man kan bare se og mærke, hvordan eksekveringen sker ubesværet, fordi det hele er trænet og trænet, så det bare fungerer ubevidst.

En aften på Geranium er ikke bare et fantastisk måltid. Det er også kunst på allerhøjeste niveau. Det er en oplevelse for livet, som Anne og jeg har sammen. Og vi har aftalt, at vi skal genopleve det en anden gang.

Ligesom jeg har lovet Max og mig selv, at vi skal genopleve det, vi oplevede sammen den 9. februar.

Gode oplevelser er vanedannende, og jeg vi gøre, hvad jeg kan, for at opleve endnu flere.

Nordisk rally – dommertræning mv.

Maria, Solveig, Iiris, Taru, Ida, Beatrice, Amanda og Paul

Weekenden stod endnu engang i rallyens tegn, denne gang udelukkende i den nordiske rallys tegn. Amanda og jeg mødes i Kastrup tidligt lørdag for at flyve til Oslo og mødes med de andre nordiske dommere og sekretærer i Hadeland Hundeklubb, som ligger i Gran cirka 50 kilometer fra Gardermoen, Vi har så heldige at lande ganske kort tid efter Iiris og Taru fra Finland, så vi kunne køre med dem. Vi mødtes med Beatrice og Ida fra Sverige samt Solveig og Maria fra Norge, for at dømme i alt 8 inviterede ekvipager, heriblandt flere norske topekvipager.

I løbet af lørdagen fik vi opstillet to baner og bedømt alle ekvipager på begge baner, og ikke mindst talt rigtigt meget om bedømmelserne. Vi havde naturligvis forberedt os grundigt og have gennem en lang periode arbejdet på at beskrive fratræksregler, men det var noget ganske andet at stå foran ekvipagerne og opleve alt muligt, som vi på kort tid skulle forholde os til og omsætte til et fradrag. Vi er alle 8 dommere – det er os der skal dømme og være sekretærer til NM – og vi kommer alle med vores nationale baggrund, og skulle i en given situation diktere vores fradrag efter de foreløbige nordiske aftaler. Det lærte vi rigtigt meget af, og der blev løbende noteret forhold, der skulle drøftes nærmere.

Den første bane, som Beatrice havde designet, var virkelig udfordrende for nordmændene. Det var der en god grund til: i nordisk rally er der en hel masse man må, som man ikke må efter de nordiske regler (fx behøver man ikke vende lige foran et vendingsskilt), mange af øvelserne har de ikke, og højrehandling er ikke så omfattende som i nordisk klasse, hvor alt må højrehandles.

Derfor blev anden bane, som jeg havde designet, hurtigt ombygget. Der var en del højrehandling i den første, men ved at ombytte to par skilte blev det til en mere overkommelig opgave for nordmændene.

 

Efter dommertræningen tjekkede vi ind på Hotell Hadeland og så kom næste punkt på programmet. Iiris, Beatrice, Solveig og jeg havde NKU rallymøde, mens de øvrige udarbejdede en samlet liste med spørgsmål og kommentarer fra dommertræningen. Begge dele gik fantastisk – vi fik udarbejdet det materiale vi havde aftalt, herunder fik vi konstitueret os, hvad vi har glemt tidligere. Jeg fik formandsposten, frivilligt :-) Sekretærerne var også færdige, så vi nåede alle sammen at behandle en del af de åbenstående punkter inden middag, og efter en lækker middag fortsatte vi lidt endnu, efter at have aftalt at slutte kl. 21:00, for vi var godt brugte, ikke mindst finnerne som havde været op ved 3-tiden CET.

Næste morgen kunne vi glæde os over en ualmindeligt flot morgenmadsbuffet på hotellet. Det tog lidt tid at varme biler og skrabe ruderne fri, det var minus 12 grader, men vi nød det skønneste solskinsvejr.

Derefter gik turen igen gik til Hadeland Hundeklubb og de samme 8 ekvipager, som igen kom til at gå to baner, først en anden af mine og dernæst Beatrices anden.

Det var helt tydeligt, at vi var meget bedre til at dømme ens, men naturligvis stadig med forskelle, for når man står fire forskellige steder er der detaljer, som ikke alle kan se og dermed ikke kan trække for.

Vi sluttede først på eftermiddagen og så gik turen hjemad, stadig i flot vejr, og udsigten fra flyet var fantastisk, her et foto Amanda tog kort tid før vi ankom til København.

Væsentlige konklusioner fra de to dage?

Der er en masse vi fortsat skal afstemme i dommergruppen, så vi er nu alle 8 med i en Facebook-gruppe, hvor vi skal afklare alt udestående.

Vi er rigtigt glade for at der er 4 dommere til NM, for på trods af, at vi alle er relativt garvede dommere, så var der stor spredning i bedømmelserne. Selvfølgelig bliver vi bedre, når får trænet noget mere, men sportsligt får vi helt sikkert den mest fair afgørelse med 4 sæt dommerøjne på hver ekvipage.

Amanda og jeg har talt en del om, hvordan vi gør det bedst i forhold til de danske kvalifikationskonkurrencer og forberedelse til selve mesterskabet. Vi har besluttet, da vi to er de eneste i Danmark, der har mulighed for at gøre det , at vi må udarbejde en oversigt over de nordiske øvelser, og notere de steder, hvor udførelsen af øvelserne fraviger fra de tilsvarende danske, og hvordan de skal udføres. Jeg nævner bare nogle få eksempler:

• Line skal tages af lige inden man går ind i ringen på et markeret sted og skal bæres skjult at føreren
• Hunden kan starte på højre side og der er ingen begrænsning på antallet af højrehandlede skilte
• Ekvipager er under bedømmelse fra de går ind i ringen til de går ud, altså også før startskiltet og efter målskiltet
• Ved øvelser med gå rundt om skal man stoppe op, inden man tager hunden med
• 180 graders vendinger skal foregå meget snævert (på A4-areal)
• 90 graders vendinger skal foretages skarpt på stedet
• Osv.

Oversigten bliver naturligvis udarbejdet så alle tilmeldte i Nordisk klasse i Roskilde kan få oversigten i god tid inden prøverne.

Derudover vil vi helt sikkert arrangere noget træning for landsholdet, når det er udtaget.

Jeg skal helt sikkert selv i gang med træningen, for selvom jeg ikke kan deltage til NM som udøver, vil jeg da ikke forspilde muligheden for at gå til de kvalifikationsprøver, som jeg ikke selv skal dømme, den oplevelse vil jeg ikke snyde mig selv for.

Lille Bjørn 12 år

Lille Bjørn 28. december 2016 :-) (foto: Grafiko.dk)

I morgen bliver Lille Bjørn 12 år, det er næsten ikke til at fatte, at han allerede er ved at være en ældre herre.

Hvad er der sket siden han blev 11 år?

Ikke så lidt? Faktisk blev jeg selv lidt overrasket over, hvor aktiv han har været det sidste år.

På rallyfrontener det blevet til 30 prøver. I Sverige har han fået titlerne RLD-N (SE) RLD-F (SE). I juniorklasse er det blevet til 14 prøver og Mathilde har gjort ham til RJM, nr. 7 ved DM og nr. 5 til Årets Hund. Jeg har gået til 11 danske prøver med ham, og det er ikke blevet til de store resultater, men vi blev nr. 2 i Nakskov 28.4.2018 med 93 point.

På HTM-fronten har han været en superstjerne.. Han har været oppe 11 gange og bestået 9. Han har vundet 5 gange, er blevet nr. 2 3 gange, nr. 3 2 gange og nr. 4 1 gang, ikke dårligt. Det har også givet et læs titler: 24.3.2018 HTM1, 2.6.2018 HTM2 og 9.9.2018 HTM2HIF18 og ÅHHTM218. De to gange vi ikke bestod, var den første af to prøver i Sverige, hvor han senere på dagen bestod klasse 2, og vores debut i HTM3 den 20.10.2018 på Samsø, som også blev vores eneste start i klassen.

Hvad er planerne det kommende år?

Jeg må erkende, at Lille Bjørn ikke er helt ung længere, selvom det er svært … Han er helt døv, og ikke så agil længere. Men det, der trækker den rigtige vej er hans fantastiske motivation, han vil så gerne lave noget, og hans energi er uovertruffen, når vi træner og konkurrerer.

I HTM er vi begyndt i seniorklasse i erkendelse af, at et godt HTM3-program med en døv hund er lidt op ad bakke. Vi hygger os i seniorklassen, og brillerede senest 17.2.2019 med at gå til When I’m 64, fordi jeg havde lagt den forkerte musik på USB ‘en, og vi bestod alligevel. 6.4.2019 er officielt afdansningsbal, men man ved aldrig med den fører  På rallyfronten har Mathilde til min store glæde sagt ja til at prøve at kvalificere Lille Bjørn til DM og Årets Hund igen i år. Han er også tilmeldt nogle få prøver med mig, fordi det er så sjovt at gå med ham. 4 danske og 3 svenske, for han skal da prøve at gå Mästarklass i Sverige også.

Hvad bliver det ellers til? Måske lidt Nose Work, som han jo også er dygtig til, så det vil jeg bestemt ikke udelukke. Først og fremmest vil jeg glæde mig over at Lille Bjørn i en trods alt ganske pæn alder, stadig er ganske fit for fight, gerne vil arbejde og som det altid er sjovt at gå til prøve med. Så længe vi hygger os med det, bliver vi ved.

Stort, stort tillykke til verdens allerbedste Lille Bjørn!

Rallykonkurrencetræning og nye skilte

Aftenens rallytræning hos Amanda var som altid fantastisk og lærerig. Max var lidt trykket i dag, ikke meget, men nok til at det blev bemærket. Han arbejdede fint, men der manglede lidt smil på læben og lidt overskud.

I første runde – prøvesetupet – havde jeg varmet op som sædvanlig, herunder lidt træning af dagens nye skilte, og banen gik rigtigt godt. Der var en enkelt fejl, fordi jeg gav en forkert kommando, og det var cirka det.

Der var 8 nye skilte til selvtræning og dem fik vi arbejdet rigtigt godt med, og efter lidt input fra Amanda fik vi styr på de to sideskifter om kegle. Hun synes ikke ”rundt” var en god kommando, når jeg bruger den til cirkel om fører modsat uret, og det har hun da ganske ret i  Jeg bruger nu ”kegle” til rundt med uret, og ”sennep” til rundt modsat uret; såre simpelt og intet problem for Max.

Vi fik arbejdet mest med bakke 1 skridt stå, bakke 2 skridt stå 3 bakke skridt dæk og skilt 321 (90 grader stå, 90 grader sit, 90 grader dæk). Specielt det sidste havde jeg fået lavet en kringlet fortolkning af; da jeg udførte det som det var tænkt, gik det meget bedre med at få Max med.

I den individuelle runde fik jeg også gået dagens bane med lidt ændringer i form af nogle af de nye skilte, faktisk gik jeg den to gange, og der fik jeg nok presset citronen, for Max var helt klart træt til sidst – der var også et væld af sitter – og jeg var revet lidt med af stemningen. Men halen kom op igen og det hele endte fint.

Jeg får på flere fronter sat mig godt ind i nye skilte. I søndags mødtes jeg igen med Christina og Tempo, for at filme rallyøvelser, og vi nåede alt det manglende igennem. Jeg er også i gang med en opdateret udgave af præsentationen af de nye skilte, som skal bruges på næste onsdag. Den kommer også til at indeholde noget om NM, så de nye nordiske skilte bliver også præsenteret.

I weekenden går turen til Norge. Amanda og jeg skal mødes med resten af NKUs rallyudvalg og deres sekretærer, og tiden skal primært bruges på at se ekvipager gå baner med de nordiske skilte, dømme, og diskutere bedømmelser. Som en del af forberedelsen har vi hver især designet nogle baner, jeg lavede mine tre i går, og det bliver spændende at se dem afprøvet i praksis.

FS2 – og masser af positiv forstærkning

Det har på flere områder være været en virkelig god uge, også hundetræningsmæssigt. Tirsdag Nose Work med Max hos Merete Forandringens vinde, onsdag Heelwork med Lille Bjørn og Max hos Anja Fri ved fod nørderi og i går Tricks og freestyle med Max hos Johanna.

I dag var vi syv, der havde sat hinanden stævne i Stestrup WorkingPaws fra 9-12 for at træne HTM/FS. Konceptet er enkelt og smart: 8 ekvipager, 7 minutter til hver i 3 runder, 5 minutter til klargøring og 7 minutter til oprydning, så er de 3 timer fyldt ud. Opgaven som DJ/tidtager gik på skift, og så kørte vi ellers derudaf.

Jeg havde valgt ”kun” at tage Max med og træne det nye FS-program, inkl. de nye overgange fra i går, og en bakke rundt om fører, som pludselig dukkede op i går, og som Max udfører flot og lynende hurtigt. Jeg valgte i begge runder at bruge tiden, hvor den foregående ekvipage var på banen, til at hente Max i bilen og varme ham lidt op udenfor ringen.

I første omgang kørte vi det fulde program to gange. De gik begge fint, der var kun lidt tøven og lidt usikkerhed - det var fordi bl.a. overgangene kun er trænet meget lidt, og lidt manglende førerskarphed – men generelt var jeg supertilfreds. Max var virkelig på og jeg følte at de syv minutter var på niveau med vores bedste FS-træning nogensinde.

Anden omgang var cirka kl. 11 (første kl. 10), opvarmningen gik fint, og i ringen gik det nogenlunde, men Max var helt tydeligt ikke så meget på længere, der var nogle passager jeg måtte korte af, og bakningen blev i en ganske begrænset version. Han var træt.

Jeg besluttede at droppe den tredje omgang, og jeg kunne godt regne ud, at et program som det ovenstående plus de mange motionsture, måske godt kan forklare, at både Max og jeg trænger til at holde lidt træningsfri 

Det var meget spændende at se de andre arbejde med deres programmer, lige fra helt nye programmer med uerfarne hunde, til stjerneevkipager med fantastiske programmer.

Jeg kørte hjem med mange rigtigt gode følelser indeni, og topmotiveret til at arbejde videre med FS2-programmet.

En ganske dejlig uge med masser af fin hundetræning, og bekræftelser af:

• At Lille Bjørn bestemt stadig er i fin form, topmotiveret og klar til -her en uge før sin 12-års fødselsdag - at arbejde videre i HTM
• At Max arbejder flot, koncentreret og motiveret i Nose Work og Freestyle
• At jeg selv hele tiden har fokus på Max’ motivation, og får en masse gode bekræftelser af, at vi er på rette spor

Jeg har på det sidste oplevet en masse små tilkendegivelser, hvor mit samarbejde med specielt Max er blevet rost. Jeg labber det hele i mig, og glæder mig hver eneste gang over at det bliver bemærket, at det bliver kommenteret og at jeg godt véd, at de har fuldstændig ret ;-) Jeg glemmer mig selv nogle af gangene, som ved Anja træningen, hvor jeg efter et af passene sagde højt, ”Hold da op hvor er han bare god” om Max, og Anja direkte kommenterede ”I er gode”.

Den måske allerstørste ros fik jeg ganske uventet på arbejde. Et møde startede ikke helt som jeg havde regnet med, jeg kan ikke beskrive de nærmere omstændigheder, men der var lidt spænding i luften; jeg stoppede min præsentation (lukkede låget på pc’en), tog dialogen med direkte øjenkontakt og vi blev enige om, hvordan vi skulle komme videre. Det virkede fantastisk. Efter mødet kom en af deltagerne hen til mig og sagde med direkte henvisning til den omtalte situation: ”Hvor er du god og rummelig!”. Jeg kan garantere for at jeg svævede ovenpå den ros (og jeg huskede naturligvis at sige tak!!).

PS: Talje Hofte Ratio 1,03 (mål 1,00). Vægt 78,5 kg. (mål 77,0 kg.). Vægtmålet bliver stående, men når jeg når det bliver næste mål sat til 75,0 kg.

Tricks og Freestyle

En tidlig udgave af FS1-programmet

Max var med god grund lidt frustreret flere gange under dagens tricktræning hos Johanna. For der var virkelig noget føreren skulle tænke over, og så blev Max nok ladt lidt i stikken.

I første runde blev vi introduceret til tre forskellige (svære) øvelser, som vi skulle arbejde med. De tre øvelser:

• Cirkle 2 gange omkring et A4-ark, som lå på gulvet, på én kommando
• Sætte snuden ind i et krus, som føreren holdt i den ene hånd, og på kommando flytte snuden over i krus i førerens anden hånd
• Klappe kage: fører lægge hånd, hund lægge pote ovenpå, fører lægge anden hånd, hunden lægge anden pote, fører flytte nederste hånd og lægge øverst, hund ditto med nederste pote osv.

Ingen af opgaverne er trivielle, så der skulle virkelig tænkes og planlægges over startindlæringen og de næste trin derefter.

I anden runde havde vi individuel tid, og mit fokus var på to overgange i FS-programmet. Jeg har tidligere skrevet om, at jeg træner programmet på godt 2½ minut i sekvenser af cirka 30 sekunder. Ved prøven 17.2 gik det op for mig, at der var nogle overgange mellem sekvenserne som ikke kom af sig til, og det fik jeg gode løsningsforslag til i eftermiddags.

Først var der overgangen fra Max har sit hoved på min hånd på venstre side, hvor jeg ligger på knæ, og Max skal ind foran og bakke. Efter lidt tørtræning fik jeg styr på motorikken, så jeg fjerner hånd, sætter højre fod, så Max kan komme under låret, moveon, slalom, ind foran og stå. Og vupti er Max på elegant vis kommet ind foran og vi har drejet 90 grader, så han kan bakke med siden til dommerne.

Dernæst var der overgangen fra hvor Max står med hands-up af mig og skal ende med at cirkle rundt om mig, hvor jeg sidder. Der skal ske ret meget, derfor skal Max væk fra mig, så jeg kan komme i position. Så: hands-up bag på mig, spin, så han med et snur kommer væk fra mig, spring mellem mine ben, en vending og en bakning, så har jeg tid til at komme ned i position, og Max kan komme tilbage og cirkle.

Jeg har testet det med musikken bagefter og der skal justeres lidt. Men det giver de to overgange et gevaldigt løft, og det bliver rigtigt godt. Jeg prøver det af i morgen tidlig, Anita og jeg har arrangeret HTM-selvtræning i Stestrup-hallen, med i alt 8 ekvipager, så jeg har tre runder med musik (og jeg har husket FS2-udgaven af When I’m 64) og det bliver fedt at prøve af.

Max var træt til sidst, det var jeg også, men han var tilfreds med mit førerarbejde trods alt ;-)