Rallyprøver i Islandsk Fårehundeklub & Ny hund og race

Hugo (far til Cocker-kuldet)

I morgen skal Max og jeg til Vipperødhallen og deltage i rallyprøver hos Islandsk Fårehundeklub, som altid arrangeret af Annie Larsen. Rallyprøverne hos IF har altid prioritet. Jeg har dømt hos dem til officielle prøver i 2014, 2016 og 2017 og i morgen i en uofficiel nordisk klasse.

Jeg har været med som deltager i 2010, 2011, 2015, 2016 og 2018 og altså igen i morgen. Max er tilmeldt 4 prøver, 2 i championklasse med mig og 2 i juniorklasse med Mathilde.

Det har høj prioritet hos mig at deltage i arrangementer i specialklubber, prøver hvor der ikke er kvalifikation til DM eller Årets Hund på spil, det er helt almindelige prøver, med arrangører, der har kælet om netop dette arrangement.

I morgen bliver en prøvedag som alle andre og så alligevel ikke. For godt et år siden gik Max og jeg vores livs værste championklasse nogensinde (altså ikke Max, men jeg), det var hos IF, og det har jeg virkelig kæmpet med mentalt og det har givet et pres i mit hoved inden prøven i morgen, som er helt latterligt.

Det skal nok blive clearet til i morgen.

Ved en rutinemæssig gennemgang af fotos på min relativt nye telefon faldt jeg over disse to fotos, ikke noget exceptionelt, men naturligvis gode til at sætte refleksioner i gang.

Aperol fredag eftermiddag

Det var ikke pga. af dem, men det kunne det have været, at jeg ret spontant meldte mig til et konkurrencehold spotkursus i rally hos Camilla Jaller, en meget dygtig instruktør, som netop har bestået Rallyinstruktøruddannelsen hos Sydkystens Hundeskole. Helt friske øjne på Max’ og mit samarbejde er jeg sikker på, at jeg kan få noget ud af.

Fredags aften luksus

Nu til noget helt andet.

Jeg har længe været på jagt efter den næste hund. Efter Lille Bjørns pensionering er der ”kun” Max tilbage, og jeg må indrømme, at jeg synes at cirka nu er et ganske perfekt tidspunkt for en ny hund. Herhjemme har race været diskuteret en del, og jeg har også fået masser af godt input fra gode hundevenner.

Torsdagsrally i Kolding

I går, på turen hjem fra Kolding, var Amanda og jeg et smut forbi nogle engelske Cocker spaniel hvalpe. Kirsten og jeg har talt det igennem, og i dag indbetalte jeg depositum. Så hvis alt går vel er Kirsten og jeg fra først i juli de lykkelige ejere af en Cocker han, Oscar. Vi er tilmeldt et Foundation-hold hos Johanna med start 29. juli …

Fra fredagseftermiddagsturen med Max

Jeg vil da godt lige nævne, at jeg glæder mig 😊

Lang weekend & Selvcoaching i praksis

Onsdagsaften hygge

På det sidste møde i går eftermiddags side var der en lidt løssluppen stemning, jeg kom til at sige, at der var gået fredag eftermiddag i den, og vi blev enige om det VAR fredag eftermiddag, og en weekend på fire dage lå forude.

Eftermiddagstur onsdag

Jeg kan konstatere, at min livsstilsomlægning er lykkedes. Den 21.3 var jeg for første gang i nyere tid under 77 kg. i vægt (76,8) og siden da har min vægt ligget omkring 77.

Solopgang og badebro torsdag morgen

Jeg bruger billedet, fordi jeg tænker på det i forbindelse med min ændring af attitude med Max til alle prøver: det tager tid, men med tiden bliver det en vane, og så sker det ubevidst.

Rallybane i Kolding

Men i dag kunne jeg konstatere på godt og ondt, at jeg ikke er helt i mål … Amanda og jeg var til rallyprøve i Kolding, og endnu engang slog Max fra inden start. Det må jo være mig eller omgivelserne der gør noget ved ham, men inden vi skulle i ringen – efter en fin opvarmning – slog han fra, kiggede væk, løb hen mod Conni (som dømte), det sædvanlige dårlige mønster lige inden start. Vi kom i gang og han var kun 80 % på. Dumme ommere, og ved skilt 18 af 19 en fører, som fik den forkerte følelse og blev irriteret, da sit under gang skulle laves om, fordi Max rejste sig, da jeg gik om.

Der var mange superflotte momenter bl.a. en flot øvelse 1 (bakke væk fra fører), springvand, stå og dæk under gang mv.

Irritationen var desværre den mest fremtrædende følelse efter prøven, og der skulle lige hives fat i den mentale nødhjælpskasse for at få det på plads. Amanda måtte lægge øre til en gang selvcoaching, da vi kørte fra Kolding, og det hele kom på plads i mit hoved.

Jeg skal huske at rose Conni, for en meget fin måde at give feedback på, og hjælpe mig til at fokusere på en masse positivt ved prøven, trods alt.

(Vi endte med 81 point og en placering som nr. 14 i et felt på cirka 20).

Amanda fik sagt noget om, hvordan mit hoved var indrettet, og jeg svarede at hvis Excel ikke fandtes ville jeg opfinde det, for mit hoved ER et stort regneark, og der kom i dag lidt resultattænkning ind, som absolut ikke var positivt for min indsats.

På lørdag står en dobbeltprøve i Vipperød (Islandsk Fårehundeklub) i kalenderen, hvor jeg skal oppe i 2 x champion med Max, Mathilde skal op med ham 2 x i juniorklasse og hvor jeg også skal dømme en uofficiel Nordisk klasse til støtte for HMC.

Torsdag aften

Jeg har ikke nogen specifikke mål for mine egne prøver, bortset fra at et dårligt minde fra IF sidste år, som skal erstattes med et godt minde. Og at jeg skal efterleve Rallyreglementet. På det punkt fik jeg en særlig dejlig tilbagemelding fra Amanda i dag 😊

Max & Nose Work

I dag kom en dejlig besked om, at Max og jeg kan komme med til NW2-prøve den 7. september i DKK, det bliver Max’ anden NW2, debuten er 29. juni i Lyngby.

Max arbejder vidunderligt i NW og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med prøverne i klasse 2.

Glæden blev ikke mindre af, at vi havde en strålende træningsrunde hos Merete til aften.

Vi kom en halv time før start, gik en runde på arealet og legede, og så var han i bilen under banegennemgangen. Vi var først på hos Merete og jeg har aldrig oplevet ham så skarp fra start. 7 kilder, flere 2’ere og han arbejdede hurtigt og effektivt, og jeg gjorde, som jeg skulle: gjorde plads til ham. Jeg blev helt blød indeni, for det er jo præcis sådan jeg vil opleve Max: intenst arbejdende, systematisk, topmotiveret og med en hale, der bare kører.

Det er Max, når han er allerbedst 😊

Resten af træningen var også supergod og jeg kørte hjem i glad og opløftet stemning, og hvis det var, kunne jeg nok have lokket Kirsten til et glas champagne, men det bliver der mange andre gode anledninger til!

Jeg kan mærke, at jeg slapper helt af, når vi træner NW, jeg har fuld tillid til Max, og han kvitterer med at yde sit allerbedste. Præcis den følelse lagrer jeg, for den skal bruges i vores andre discipliner.

Jeg skal da også nævne, at FS2-programmet er begyndt at tage form i mit hoved. Starten har kørt nogen gange allerede, slutningen ligeså (de to dele skal spejle hinanden), og jeg er sikker på, at det bliver fantastisk!

Mentalt har jeg også styr på de kommende rallyprøver, jeg skal bare gøre mere af det, jeg gjorde i Roskilde og i Årslev, når jeg kommer til Kolding og Vipperød. Det bliver nemmere og nemmere, mindre og mindre bevidst, det er præcis målet. Jeg har problematiseret de prøvestarter i en grad, så det helt tog magten fra det basale: gå ind og have det sjovt.

Da jeg hentede Max og gik i gang hos Merete i dag var det såre simpelt, og vi gik bare i gang. Og det er præcis sådan jeg skal gøre i andre sammenhænge.

Det har i øvrigt også på andre fronter været nogle dejlige dage, og så har jeg endda ikke nævnt, at Kirsten og jeg tager en tur til Bornholm (Fredensborg Badeholdet) i uge 26, uden hunde. Ren selvforkælelse!

Rally i Årslev

Begynderbane Årslev 25. maj 2019

Lørdag morgen på Solrød Strand

Max og jeg har haft en dejlig tur til Årslev i dag. Max og jeg skulle op i championklasse i rally, jeg skulle dømme begynder- og juniorklasse og vi skulle følges med Christina og Tempo 😊

Vi fik klaret cirka alle problemstillinger indenfor rally i Danmark og Norden på vejen til Årslev 😉

Jeg havde naturligvis helt styr på succeskriterierne med Max: kontakt fra start af banen, fokus på det næste samt overholde Rallymanifestet.

Opvarmningen var, som den skulle være, vi tog linen lidt længere fra banen end normalt og gik stille og roligt ind og startede. Første øvelse bakke væk fra fører, lakmusprøven, og den bestod vi 😊

Der var lidt snus, et par ommere, og vi mistede skift side foran. Anita sagde jeg gav signalet alt for sent i første forsøg, og hun har altid ret! Anita fik feedback på mine vegne mens jeg belønnede Max, og det første jeg sagde til Anita inden jeg fik feedbacken var, at jeg skulle huske at sige, at jeg havde den rigtige følelse hele vejen, og at jeg var tilfreds!

Det var helt klart et svært område for mange hunde og jeg var virkeligt tilfreds med hvordan Max og jeg havde håndteret prøven. Jeg jublede under præmieoverrækkelsen over 80 point, og det var virkeligt oprigtigt.

Med god hjælp fra Christina kom begynderbanen hurtigt op, og umiddelbart efter præmieoverrækkelsen i championklasse havde jeg to banegennemgange (der var omkring 25 deltagere).

Jeg havde for en sjælden gangs skyld kegler på banen, og da jeg kun skulle dømme begynder gik jeg kegleamok, så alle kegleøvelser var med: slalom, dobbeltslalom, begge spiraler og 8-tal.

Som jeg godt kan lide det var der god spredning i resultaterne (så er banen ikke for nem og ikke for svær), med en top på 100, 100, 99, 98 og en masse derunder og en håndfuld IB’er.

Der var nogen, der gik vild på banen, men alle tog den med godt humør

Der var mange fine præstationer, men jeg vil især huske den for Lene og hendes Basset Hound, som gik en superflot bane til 92 point. Jeg så dem lige inden de gik på banen og tænkte, at det ville blive en lang omgang, men da de kom ind og gik i gang var der flot tempo, god kontakt, præcision og fint udførte øvelser.

Tak til DKK Kreds 3 for et fint arrangement!

 

Vi var i Solrød allerede ved 15-tiden, dejligt tidligt, og jeg må indrømme at jeg var ret træt, så jeg fik lige en morfar inden bilen blev tømt. Aftensmaden var verdensklasse: nye danske kartofler, rødspætte og danske jordbær og lidt vin til, det var bare så godt!

Fabula auricula (Øreflippens fortælling)

Ved træningssessionen i torsdags hos Anja fik min højre øreflip til opgave at skrive et blogindlæg.

Det er måske lidt utraditionelt, men Max lagde ud med Hej far, Megan fulgte efter og naturligvis også Lille Bjørn. Max og Lille Bjørn har sågar skrevet et indlæg sammen.

Jeg må erkende, at jeg synes det er nogle fantastiske indlæg, og jeg har fået tårer i øjnene ved at genlæse hvert eneste af dem. Jeg elsker de hunde, og de elsker mig, og det kommer så tydeligt frem. Jeg er spændt på, hvordan jeg vil reagere på et indlæg fra min højre øreflip, her kommer det …

* * *

Hej,

Jeg er Pauls højre øreflip. Jeg har fået til opgave at skrive et blogindlæg. Det har jeg længe haft lyst til, så det var lige vand på min mølle at Anja gav Paul netop det som opgave i tirsdags. Han skulle godt nok have det gentaget, men sådan er han engang imellem, så skal han høre tingene et par gange, inden de fiser rigtigt ind.

Jeg kan lige høre nogle reaktioner om at øreflipper ikke kan noget, de kan ikke høre og de kan da slet ikke skrive. Det er noget vås! Der er en beskrivelse i Wikipedia, hvor der bl.a. står: "Øreflippen er den bløde, nedre del af øret. Øreflippen findes på mennesker, men også på visse abearter. Øreflippen består hovedsageligt af fedt og bindevæv. Øreflippen indeholder masser af blod, og er derved med til at varme øret. Bortset fra dette har øreflippen ikke nogen funktion i sig selv, selv om der er mange nerver, der ender i øreflippen."

Det kan godt være vi ikke har en selvstændig funktion, men vi sidder godt nok centralt placeret. Jeg hører alt, hvad Paul hører, inden det kommer ind i øret, og jeg har gode venner i hjernen, som analyserer det hele og sender det videre til Paul, og jeg får informationen samtidig. Så faktisk véd jeg ligeså meget om Paul, som han selv gør, og faktisk mere, for jeg glemmer ingenting.

Jeg har ikke søgt om at komme i søgelyset, men Paul valgte at bruge mig til at markere gode oplevelser. Han tager fat i mig, når han mindes noget positivt eller oplever noget positivt, så kan han genkalde alt det positive, ved at tage fat i mig. Jeg ved selvfølgelig også at det blev mig, fordi Paul har et blødt punkt for Humphrey Bogart.

Jeg véd ikke, om jeg er specielt imponeret over ideen, men jeg er vant til at forholde mig objektivt til det, jeg hører og oplever, og få fortolkningen fra mine venner i hjernen. De er trods alt specialister. Nogen gange bliver jeg overrasket over, hvad de kan fortælle, og så synes de, det er sjovt at sige ”Man skal høre meget, før ørerne falder af.”. Jeg ville altså blive ret ked af det, hvis det skete, for jeg synes det er meget spændende at være øreflip hos Paul.

Jeg har kendt Paul altid, og Anjas opgave var meget klar, det skulle handle om situationer, hvor Paul klemmer mig, fordi han tænker på noget positivt – jeg kunne ellers fortælle en masse andet spændende, men det må blive anden gang 😉

Paul startede med at skrive om de indlæg Max, Megan og Lille Bjørn har skrevet, og tro mig, dem har han læst mange gange. Han får tårer i øjnene HVER gang, og egentlig forstår jeg det godt, for de er ret godt skrevet alle sammen. Det lyser ud af dem, at de hundene elsker Paul og jeg véd jo, at han elsker dem, og han bliver helt blød indeni, når snakken falder på dem.

Nu fyrer jeg altså bare løs:

• Han gemmer alle de svar han har fået om, hvornår han har været 100 %, og de har også været virkelig fantastiske! Hver eneste af dem, har givet mig mindst et klem
• Der er nogle af de mange gode prøver, han har gået, som har givet klem op til flere gange. Specielt de to rallyprøver 9.2 og Nose Work prøven 17.4, han kører dem hele tiden i hovedet – mine hjernevenner synes det er LIDT overdrevet – men han kan dem altså forfra og bagfra, og han kan huske følelsen fra de prøver, og det er jo ret vigtigt
• Bedst som han går morgentur – og det er den samme tur hver morgen - kan han stoppe op, og jeg kan bare mærke – og hjernevennerne fortælle – at han synes, han er usandsynligt privilegeret, at han har det så godt, og jeg får et klem
• Paul går til en masse træning med hundene, og han skriver begejstret om dem alle – og jeg får klem flere gange undervejs, hvis han husker det. Han er oprigtigt glad for at få feedback, når han kan mærke, at det er nogen, der har forstand på det, de taler om, og hvor de rammer ham lige i hjertet eller forstanden eller et sted derimellem, som han vist selv har udtryk det et par gange
• Paul elsker regneark, og dokumenterer hvad som helst i Excel, og nogen gang prøver han at rangordne gode oplevelser, og opgiver det igen. Men i den proces dukker en masse gode oplevelser op, og jeg får en masse klem
• Der er også mennesker han er ret glad for. Jeg vil ikke afsløre for meget, men udover selvfølgelig Kirsten, Sandra, Christian, Frasse, Leo og Leah er der også mange andre mennesker, som betyder rigtigt meget for ham, og oplevelser med dem, som medfører klem. PS: Der er også dem, der ikke medfører klem, men hvor mine hjernevenner fortæller, at han virker som om han slår sig selv oven i hovedet, for han kan godt nok også være dum udover alle grænser, men det oplever jeg heldigvis ikke så direkte
• Der er så mange små og store ting, men jeg tror Paul har givet mig flest klem for øjeblikket da han gik ud fra Anitas bane 9.2 inkl. feedback, den sidste tredjedel af Amandas bane 9.2 og udesøget hos Anja 17.4
• Og så er det lige det sidste blogindlæg om Megan, det har han læst en million gange, og han får tårer i øjnene hver gang, og jeg får klem hver gang. Hun var altså også noget helt specielt.

Jeg kunne blive ved og ved, men jeg stopper her. Måske får jeg en chance en anden gang igen.

Jeg vil dog godt liiiige komme med en afsluttende bemærkning. Jeg synes Paul er rigtigt god til at huske at klemme mig, noget han ellers ikke har gjort så meget i. Men Anja har virkelig fået trænet ham godt, og han gør loyalt det, hun siger, han skal gøre. Og tro mig, jeg får også nogle klem, når han tænker tilbage på coachingsessionerne 😊

Magisk aften – om energi i makkerskabet

For 4 år siden var jeg til min første coachingsession hos Anja, jeg skrev et blogindlæg om det Magisk aften

Jeg har skrevet blogindlæg om alle coachingsessionerne og i går, præcis på 4-års dagen (der VAR et tilfælde), havde jeg den 16. session.

Det blev igen den bedste nogensinde. Hold da op, hvor har jeg udviklet mig vildt mentalt i den periode, og sessionerne foregår på et ret højt niveau.

I går fortalte jeg om de sidste tre måneders forløb, ikke mindst talte jeg en del om Roskilde. Der var nogle dårlige oplevelser og noget selvkritik jeg skulle af med. Anja synes jeg var for hård ved mig selv, hvilket jeg ikke sådan havde tænkt over, men det er da rigtigt.

Men jeg har reflekteret over forløbet og har gjort de nødvendige korrektioner i forhold til de kommende prøver.

Jeg havde også brug for at nævne nogle andre dårlige oplevelser, jeg tror det mentalt fik dem helt ud af systemet.

Den opgave jeg fik sidst 100 %: ”Men som altid kom vi over i den svære fase, hvor jeg skulle sætte ord på følelserne og tale om, hvordan jeg kunne betinge dem, med henblik på at kunne genskabe dem, når der var brug for det. Det lød enkelt og det er meget sværere – at bevidstgøre følelserne. Der er virkelig noget at arbejde videre med: at konkretisere det, jeg føler indeni; give det form, farve, sjæl …” har jeg arbejdet meget bevidst med, og jeg har fået en masse fantastiske oplevelser genkaldt og skabt et signal, der kan genskabe dem, når jeg har brug for det. Noget med min højre øreflip …

Vi sluttede af med, at Anja tegnede stjernen for oven, og jeg skulle sætte ord på takkerne. Toppen, blev til en større hjemmeopgave, hver af stregerne ved makkerpar skal jeg sætte ord på …

Som bonusopgave fik min højre øreflip til opgave at skrive et blogindlæg – der tog Anja ganske fusen på mig. Men både Megan, Lille Bjørn og Max har skrevet blogindlæg, og selvfølgelig kan min højre øreflip også gøre det!

I aften var jeg til rallykonkurrencetræning på Amandas hold i Jersie og jeg fik to magiske træningstimer.

Efter banegennemgangen trænede jeg med Max. Magic cirkel med tre skilteholdere, 2 kegler, noget legetøj og en masse godbidder. Der var nogle øvelser, vi skulle arbejde med, men primært skulle vi udbygge makkerskabet og have det sjovt.

Derefter kom Max i bilen og kom ud igen lidt før vi skulle på banen. Vi gik meget prøvelignende i gang med prøven, og jeg var meget tilfreds med vores samarbejde. Dæk under gang lavede jeg om to gange, fuldstændig roligt, fordi Max skulle finde ud af, at det ikke var farligt, og der var lidt snuseri her og der. Men der var flere nye øvelser, som vi klarede uden problemer, og banen var bestemt ikke nem.

Jeg gik kontrolleret ud, og så legede vi – hvis det havde været en rigtig prøve, ville jeg have fået en anden til at få feedback for mig. Nu var det træning og jeg fik feedbacken et stykke tid efter, da vi var færdige med at lege og Max tilbage i bilen.

Nogle iagttagelser fra Amanda:

• Det ser ud til at være et fast mønster, at Max skal snuse, når vi har gået et par skridt på banen
• Han viser tydeligt, at han ikke har det godt med de andre hunde
• Han skal forstærkes i udgangspositionen i øvelser, hvor jeg forlader ham – han kan ikke lide at blive efterladt
• Han slår fra efter godbidder, så jeg skal passe på med dem under træningsprøver
• Han slår lidt fra nogle gange, måske fordi er det er nye øvelser, og jeg gør anderledes, fx cirkel rundt om fører med 90 graders vending

Vi trænede lidt selv bagefter, holdt en pause, og så var tilbage og træne lidt med de andre som forstyrrelser, inden den individuelle tid, hvor vi arbejdede med starter, nu med de andre på holdet som forstyrrelser – og de havde nu fået det at vide! Vi fik lavet en intens udgave af Bianca-cirklen med starter lige op ad de andre inkl. Rose.

Det hele handlede om, at jeg slappede totalt af, selv om det var svært, fordi jeg stolede på Max, og jeg var præcis, som jeg gerne vil have jeg skulle være indeni, når jeg går til prøver, afslappet, grinende, med fuld tillid til Max.

Så jeg hyrede mentalt alle de andre til at stå ved ringkanten næste gang jeg skulle til prøve 😊

Fed oplevelse, fed stemning, en perfekt anledning til at prøve både noget af fra HTM-træningen hos Anja sidste uge, og noget af det vil talte om, ved coachingsessionen i går. Det er ikke ritualer jeg har brug for, som at tage linen af på en bestemt måde, gå ind på en bestemt måde, lære banen udenad eller andet i den dur.

Mit ritual skal være at gøre det nødvendige for at skabe den indre stemning, som fortæller Max, at han og jeg er verdens bedste makkere, og her kommer vi og klarer det hele 😊

Sunday & Monday, Monday

I går havde Sydkystens Hundeskole eksamensdag på femte udgave af Rallyinstruktøruddannelsen. Jeg har været med alle fem gange, og har slidt 2 medinstruktører op 😊 Det er gas, Merete og jeg udviklede kurset og gennemførte én runde, Anita tog over, kurset blev justeret og vi gennemførte to runder, og de sidste to runder hat Amanda og jeg stået for uddannelsen.

Kurset har hele vejen haft et højt niveau – det kan jeg godt tillade mig at sige ud fra tilbagemeldingerne – og samspillet mellem instruktørerne har været helt i top i alle konstellationer.

Amanda og jeg har efterhånden en del erfaring sammen, og hun har en super cool tilgang til undervisningen, som passer perfelt til min. Andre kunne blive stressede over, hvor sent vi får detaljerne på plads, men det passer fantastisk til os, og det kører bare.

Udover at vi har fået officiel feedback fra de 12 deltagere, så har vi også givet hinanden indbyrdes feedback, og det kunne vi være godt tilfredse med 😊

Vi har aftalt at vi gerne vil gennemføre en sjette runde, det skal bare passes ind i kalenderen, hvor Amandas er om muligt endnu tættere besat end min!

I dag har jeg fået gnavet godt ind på en meget lang todo-liste på især hundefronten. Det kan godt være, at det ikke altid går så hurtigt, som jeg kunne ønske mig, men jeg noterer alt det jeg lover, og med tiden bliver det løst eller besvaret.

Eftermiddagsturen var en af de kendte på godt 4 km, men den tog lidt længere tid, for Max og jeg synes det var ret varmt!

Aftenen blev spontant ekstraordinært lækker.

Jeg har forberedt mig, som altid, ret grundigt til min coachingsession hos Anja i morgen, der bliver finpudset i morgen, og jeg er spændt på, hvordan den udvikler sig – som altid 😉

Ambitioner, realisme og træthed

Det er en mærkelig overskrift, men det var de tre ord, jeg - da jeg startede på dette blogindlæg i går aftes - havde i hovedet.

Jeg tømmer først hovedet.

Jeg har næste coaching session hos Anja på tirsdag, præcis 3 måneder efter den forrige, som lå lige efter drømmedagen med de to rally supercerter 9.2 og lige før Bornholm osv. Jeg har været en rigtig god fører siden, og jeg har været tro mod mine løfter i forhold til mig selv og ikke mindst Max næsten hele vejen.

Men ikke i weekenden i Roskilde.

Det, der gjorde 9.2 speciel, var udover alt muligt andet, at selv om jeg selv var ansvarlig for prøven, så havde jeg ikke noget med den at gøre ud over at være fører, indtil jeg havde været oppe to gange.

I Roskilde var jeg prøveleder lørdag og søndag, dommer søndag, og på her og der alle vegne, præcis som jeg ikke skal være, hvis Max synes jeg skal være den bedste fører i verden for ham. Jeg havde trænet tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, han havde været med hele lørdagen i mange timer … at han slog fra søndag, var nok ikke helt uventet. Anita sagde det så enkelt … han er træt.

Jeg vil rigtigt gerne både til DM og ÅH med Max. Altså som fører. Mathilde har kvalificeret begge hunde til begge dele, hvilket er superflot! Men jeg vil også til DM og ÅH med mine egne hunde …

Det kræver gode point til kredsprøverne og gode placeringer til ÅH-prøver.

På 4 ÅH-prøver har min bedste placering været nr. 12.

Til kredsprøver er de to bedste resultater 92 og 88 point.

Så den kliniske konstatering er, at vi ikke pt. har niveau til at kvalificere os til hverken DM eller ÅH.

Det kan jeg forsøge at gøre noget ved, som jeg skrev i mit blogindlæg i onsdags efter træningen hos Anja. Vi skal arbejde med motivation, så Max er på hele vejen, vi skal arbejde med præcision, så vi er skarpe i øvelserne.

Det er enkelt, men ikke nemt. Men dét er det, jeg vil arbejde med, for at Max og jeg kommer med i superligaen. For jeg tror oprigtig på, at vi kan gøre det.

I torsdags havde Amanda og jeg anden runde af vores nordiske træning i Jersie, og jeg besluttede i allersidst øjeblik ikke at tage Max med. Han var træt, helt ok efter 3 timers kursus onsdag aften, og jeg var mentalt bestemt ikke et sted, som ville gøre træning meningsfyldt.

Amanda kunne se det på mig, da jeg kom, og jeg kunne ikke rigtigt sætte ord på det, men ingen tvivl om, at jeg skal arbejde mentalt med at skabe fokus på mit arbejde med Max.

Jeg véd præcis, hvad der skal til. Motivation, motivation, motivation og en lille smule præcision.

Jeg skrev i tirsdags noget à la at jeg ville ønske at Max var lige så engageret når han gik rally, som når han arbejdede i Nose Work. De tre timer hos Anja gav mig mere end rigelig input til, at jeg véd, hvordan jeg skal gribe træningen an.

I går var det Store Bededag, Kirsten og jeg havde talt om alle mulige ting, vi kunne foretage os i dag, og besluttede os alligevel for tæt på ingenting.

Jeg gik den sædvanlige morgentur med hundene.

Vi tog til Irma og handlede, et par nye, spændende vine røg i kurven.

Hurtig frokost og så en kort tur med Max havde jeg lovet, det regnede jo. Det endte med 6 km på godt en time, jeg var drivvåd, og i perlehumør 😊

Forskelligt småtteri, et udkast til en artikel om Nordisk klasse i rally til Hunden, og så i gang med aftensmaden sammen med Kirsten.

I dag var mere af det samme på en god måde.

Morgentur med hundene. Til Havdrup og hente et oliventræ.

Til Køge og hente en Garmin Vivofit 4. Til Solrød Bibliotek og hente nøgler til mødelokalerne til afslutningen på Rallyinstruktøruddannelsen i morgen.

En let frokost og så en tur med Max, som endte med at blive på lige over 8 km, og de første 10.000 skridt blev registreret på Garminen.

Lidt senere gik Kirsten og jeg op til Paradis Is, jeg fik tre kugler is.

Nu lader vi op til en lækker aftensmad.

To dage, som var præcis det, jeg havde brug for, for at få ladet batterierne op igen 😊

Revitaliserende nørderi

I dag var vi nået til fjerde runde (mener jeg det var) af et HTM-detaljekursus hos Anja, som startede 17. maj 2018, altså for næsten præcis et år siden. Det blev afholdt i Undínehallen. Mine ønsker til kurset formulerede jeg således:

”Tre ting jeg ønsker fokus på, det gav anledning til lidt tilbageblik. Det startede med at jeg havde tilmeldt Lille Bjørn 17.maj 2018, det er ét år siden. Dengang havde jeg to aktive HTM-hunde. Senest den 28. februar havde jeg både Lille Bjørn og Max med, fordi Lille Bjørn ikke vil holde en hel aften. Nu er Lille Bjørn helt pensioneret fra hundesport, og Max er pensioneret som HTM hund. Jeg ønsker 1) nørdet P5 = starte indlæring forfra. Nu hvor jeg ikke har det (selvvalgte, jeg véd det) konkurrencepres, kan jeg tillade mig at nørde med én position – som så ”tilfældigt” sammen med P1 er de to rallypositioner. 2) motivation/fokus – hvordan fastholder jeg gejsten uanset hvad, så Max synes jeg er den mest spændende uanset hvad. 3) belønningsstrategier, som måske ”bare” er en integreret del af 1 og 2? Uanset hvad glæder jeg mig meget 😊”

Eller hvis jeg skal sige det ganske kort: Jeg ønsker en Max, der er topmotiveret fra vi går ind på scenen til vi forlader den igen, og jeg ønsker præcision i hans positioner. Motivation fordi det er motoren i det hele, præcisionen fordi det er den, der giver de marginaler, som vi skal hente for at blande os med de bedste.

Hvad fik vi? Et kursus som på magisk vis fik sat lys på præcis det, jeg havde ønsket mig. Intet nyt eller epokegørende, men en perfekt timet påmindelse om, at motivation og præcision er foranderlige størrelser, og det er noget, man skal have bestandigt fokus på.

En kort opsummering af aftenens program:

• Biancacirklen. Jeg havde P5 som position, Anja fristede Max vildt, og på ingen tid havde han kun øje for mig, og kæmpede sig ind i position. Det er da præcis det jeg skal træne på en rallybane! Flashback til Lille Bjørn, da han ikke ville rally, og Johanna fik mig til at træne LP i forbindelse med rallyskilte, så forstærkningen af LP blev forbundet med rallybanen.
• Magiccirklen – vælg position hund er sikker i, fastlæg kriterier og variation af dem undervejs er tilladt, beløn hunden i position og dernæst ved at kaste godbid, beløn igen for at søge ind osv. Variér tempo, bevægelser, retninger osv. Den kan trænes alene, og det virkede fantastisk med Max! Intet snus og totalt fokus. Spændende fører 😊
• De andre i gruppen (Jette/Jennifer) markerede med kegler en rute jeg skulle gå med Max i P5. For at skabe variation i den måde man selv ville træne i positionen, hvor man kan være tilbøjelig til at gøre det samme hver gang.
• 8-tal markeret med kegler, jeg skulle gå igennem med Max i P5 forlæns og baglæns. Og gik i fælden og begyndte på længere stræk, men blev kraftigt mindet om, at det ikke var opgaven at gå ottetaller, men at arbejde med processen at få hunden til at forstå og blive belønnet for mikroskopiske bevægelser i positionen
• Overgange i stærk position. Hvad gør, at hunden skifter tempo, når vi gør. Forkommandoer, benbevægelser, tegn vi ikke tænker over? Vi filmede hunanden og gav feedback. Det var åbenlyst for de andre, at jeg i første runde rettede ind efter Max. I anden, hvor jeg skulle holde farten i de forskellige tempi, skulle Max pludselig anstrenge sig meget mere, ikke mindst i langsom gang. Og da jeg ENDELIG begyndte at kommer kommandoer på, var han pludselig med uden problemer. Interessant læring: hjælp din hund, og den kan gøre det bedre 😉
• Endelig havde vi en kort runde til sidst, hvor vi arbejdede med starten af en bevægelse mod hunden (P1 hvor jeg gik til venstre).

Nørderi på mikroplan, hvor det virkelig gik op for mig, hvor jeg har sprunget over væsentlig grundindlæring …

Konklusion: Endnu en fantastisk træningsrunde hos Anja! Meget inspirerende, masser af energi, og jeg tog hjem med en morderlig lyst til at hjælpe Max og mig selv til en rivalisering af vores samarbejde og vores indlæring af P5. Tak!!!

Kanon Nose Work træning

 

I dag havde vi sidste træning på den runde af Meretes Nose Work hold. Vi skulle træne ved Mosede Fort.

Det er et fantastisk skønt område generelt, og der er masser af muligheder for spændende søg, og rigtigt mange gode forstyrrelser. Jeg fandt ovenstående foto fra en anden god træning samme sted.

Jeg kom i god tid, så Max og jeg kunne nå en tur langs vandet, til Mosede havn og tilbage oppe i skoven og over græsarealet. En skøn tur på godt 2 km, perfekt opvarmning til Nose Work for Max og mig.

I dag var der 2 kilder på toilettet, 3 på lygtepæle, 2 x 3 på kanonerne, 5 + 4 på væggen langs den lukkede restaurant, 5 på fire bord/bænkesæt og en skraldespands, 10 på et langt cykelstativ, og 4 og 2 på to containere. I alt 41 fik jeg det til.

Max og jeg startede ved cykelstativet, først den ene vej, hvor området blev snuset af, på tilbagevejen blev næsen slået lidt til (5 fund) og da vi gik tilbage igen fik vi 4 til.

Så tog vi et enkelt bord/bænkesæt inden vi skulle hen til Merete og kanonerne. Der kørte Max virkelig med klatten. Han fandt uden problemer og meget hurtigt alle tre kilder på begge kanoner. Specielt det ene krævede lidt akrobatik fra min side, fotoet viser markeringen set fra den naturlige side. I virkeligheden stod jeg på den anden side, Max kravlede under og jeg måtte læne mig over for at se hans markering, smukt!

Så tog vi skraldestativet og de sidste bord/bænkesæt. Max var oppe på bænke og borde og arbejdede sig flot igennem det hele. Det sidste havde jeg dog næsten opgivet, men lige da jeg skulle til at give ham line på (jeg lod ham arbejde uden line dér), lavede han en markering, naturligvis 😊

Så tog vi lygtepælene – fuldt fokuserede søg – 3 af de 4 kilder på væggen, og så tilbage til Merete og afsøge væggen med de 5 kilder. Flot arbejde hele vejen, vi missede 1 kilde på vejen ud, men fandt den på vej tilbage. Det var virkelig en fornøjelse at se hans intensitet, og hans kamp for at komme tæt på kilderne.

Vi sluttede med de 2 ved toiletterne. Og så tog jeg alligevel også de 2 på den ene container og 3 af de 4 på den anden. Max var stadig lige oplagt og jeg var helt høj.

Den iver, den intensitet, den arbejdsglæde, den kunne jeg godt ønske mig noget af til rally!

Fed Nose Work træning, flot feedback fra Merete, et hyggeligt hold. Og næste runde starter om en uge 😊

Når drømme bliver til virkelighed

Mathilde og Kimmie, de to stjerner i juniorklasse

Jeg har haft den skønneste rallyweekend i Roskilde.

Det er der mange gode grunde til.

Jeg har været prøveleder begge dage, jeg har været hundefører med Max begge dage, Mathilde har gået med Lille Bjørn og Max i juniorklasse begge dage, jeg har været dommer i dag, min debut i nordisk klasse.

Jeg har oplevet den fedeste stemning hele vejen igennem!

De tre rallyringe lå i det fjerneste hjørne af Dyrskuepladsen, men den energi jeg oplevede i ringene og omkring dem, den må de have mærket i den modsatte ende af Dyrskuepladsen!

Jeg skrev om lørdagen i går.

Jeg vil igen i dag starte med mine egne hundes resultater.

Jeg var oppe med Max i championklasse, en meget mærkelig oplevelse. Inden vi kom ind på banen smuttede han, og kom tilbage. Igen inden jeg kom ind, var han inde i dommerteltet og prøvede at komme ud under bagsiden af teltet. Han virkede rigtigt ked af det.

Jeg tog ham ind på banen, klappede ham, startede (ups, minus 3 for ikke at få klartegn) og så gik vi en pæn bane. Ikke prangende, ikke med overskud, men ok. Vi blev kun trukket for 6 udover de 3, og endte med 91 point hvilket rakte til 13. pladsen i et felt på 28. Ja, niveauet i championklasse er vildt højt!

Jeg var ret ked af starten, men Anita fik mig ned på jorden. ”Det er fordi han er træt!”. Jamen jeg har bare trænet med ham tirsdag, onsdag, torsdag og fredag og han har været med hele lørdagen, hvorfor skulle han være træt ...

Vi holder fri nu!

Mathilde skulle op med begge hunde i juniorklasse. Lidt vedmodigt, det var Lille Bjørns sidste officielle prøve. Mathilde og hundene gjorde det flot, Lille Bjørn fik 90 point og blev 4. vinder, slået på tid af nr. 3, Max blev 2. vinder med 98 point. Placeringerne betyder en konsolidering af deres placeringer som nr. 4 og 5 på ÅH-kvalifikationslisten, og de er også begge sikre på at komme til DM.

Virkelig flot arbejde af Mathilde, og det bliver dejligt at opleve mine egne hunde til de to finaler, selvom det ikke er med mig selv som fører 😊 Det, der var det allerstørste for mig i denne weekend, var den officielle lancering af Nordisk klasse i rally.

Tanken om et nordisk mesterskab i rally opstod for flere år siden, og jeg har været så heldig at ideen er blevet bakket 100 % op af DKK og pludselig er drømmen blevet til virkelighed …

To kvalifikationsprøver i denne weekend, med henholdsvis 32 og 25 deltagere, toppen af poppen i dansk rally (med stambogsførte hunde) og en begejstring ud over alle grænser.

Ja, der bliver dømt nådesløst hårdt i klassen. Jeg dømte i dag med Amanda, som sekretær, og jeg sagde et par gange til hende, at jeg følte mig ond, fordi jeg skulle trække for fejl, som vi ikke ville trække for i danske rally. Men sådan er spillets regler. NM er for top 5 ekvipager fra de Danmark, Finland, Norge og Sverige, og der er præcise regler, som på mange områder er skrappere end de danske.

Min første nordiske bane

Jeg må indrømme, at jeg havde en del kriller i maven ved denne debut som dommer i nordisk klasse. Men jeg synes ærligt talt også det gik meget godt, og erkende, at jeg er lidt tiltalt af de binære regler: Der er en masse situationer, hvor en øvelse ikke udføres korrekt, og det koster minus 10. Der var én ekvipage lørdag og én søndag, som ikke fik mindst en 10’er, og det siger alt om, hvor svært det er at få toppoint.

Der skal være et meget tæt samarbejde mellem dommer og sekretær i nordisk klasse, og Amanda og jeg er enige om, at vi gjorde det ret godt 😊 Efter dagens prøve er 2 ud af 6 kvalifikationsprøver afviklet og stillingen er:

Stillingen efter 2 af 6 kvalifikationsprøver

Der kommer til at ske en masse inden udtagelseskonkurrencerne er slut, men jeg vil nok mene at et landshold med 5 af ovenstående ekvipager, vil være et ret stærkt hold at stille med til NM 😉

Her er vinderfotos fra de to dage:

Lørdag

Søndag

Tak til alle, der bidrager til at rallysporten er en fantastisk sport er sjov at være en del af. Dommere, sekretærer, tidtagere, deltagere, arrangører – sammen gør vi dette til noget fantastisk!