Da liegt der Hund begraben

Aftenens meditationsvin

Den Danske Ordbog forklarer ”dér ligger hunden begravet” således: ”dér er det egentlige problem”.

Overskriften har egentlig ikke noget med indlægget at gøre, men nu er det navnet på vinen, som jeg nyder mens jeg skriver dette, så det var oplagt at vælge som blikfang.

Det er også et godt udtryk, når dette nu (primært) er en hundeblog. Og det bruges jo - om ikke ordret - så i alle mulige andre formuleringer, i min professionelle verden Root cause analysis, men det klinger ikke rigtigt synes jeg 😉 

Men nu jeg kommer ind på det, så kommer jeg alligevel til at tænke på, at det med at finde frem til det egentlige problem, er noget vi bevidst eller ubevidst, bruger rigtigt meget tid på, når vi arbejder med vores hunde. Hvis jeg generaliserer, så kan det udtrykkes kort: Vi træner for at vores hunde skal præstere på en ønsket måde i specifikke konkurrencesituationer. Der vil i mange tilfælde, måske de fleste, være afvigelser mellem det vi opnår og det vi håbede på. Og det må vi analysere og finde frem til grundårsagen til, for at kunne korrigere.

Jeg skrev et blogindlæg i går om en masse træning i den forløbne uge og jeg har skrevet en masse om træning de kommende måneder. Træningen giver selvfølgelig kun mening, hvis jeg har et mål, og – enkelt udtryk, hugget fra Bob Bailey – er bedre stillet efter en træningsrunde end jeg var før.

Selvom jeg ikke har skrevet det ned, så er jeg mentalt bevidst om det, og jeg tjekker altid bagefter, om det har været en god træning … og hvis ikke, hvad jeg har gjort forkert. Og korrigerer til næste gang.

Med Otto er jeg meget bevidst om, at der er grundfærdigheder, der ikke er på plads, og dem har jeg fokus på primært med fri ved fod kurser. Der er selvfølgelig også en masse andet teknisk i forhold til rallyøvelser, vi skal arbejde med, og det har jeg helt styr på planerne for.

Det allervigtigste er det mentale. Max og jeg er blevet stjerner efter at jeg fik styr på det mentale. Max er 8 år ældre end Otto. Otto har på mange områder fået et bedre udgangspunkt end Max. Ergo ender Otto som en meget dygtigere hund end Max, for at bruge Erasmus Montanus logik.

Otto er 2½ år lige om lidt, men kun en stor dreng af sind, og vi har INTET vi skal nå. Vi bliver i øvet klasse længe, og vi får vores samarbejde til at stråle … og derefter rykker vi op. For hvis vi stråler i øvet klasse, så er resten piece of cake. Jeg ved præcis hvad jeg skal træne, der er en håndfuld dygtige trænere, der har givet de samme anbefalinger, så jeg tror jeg er godt hjulpet 😉 Og ved at gå til fast træning er jeg sikker på, at jeg ikke får lov at sjuske!

Max ér en stjerne, hans eneste handicap er en fører, der tænker for meget indimellem. Teknisk er der meget lidt vi kan arbejde med – jeg er meget bevidst om, hvad det er, og der bliver arbejdet på det, kan jeg garantere. Det er nogle småting i dansk rally, og der er noget mere i nordisk.

Og så det at gå hele baner med fuldt fokus = at Max’ fører er til stede og præcis hele tiden og hele vejen.

Jeg har fået en undre-kommentarer om hvorfor Max og jeg går i seniorklasse i rallydysten. Der er to grunde: For det første bruger jeg rallydysten til at træne hele baner, sået er ikke den tekniske sværhedsgrad jeg går efter, derfor er en seniorbane perfekt. For det andet betyder det mentalt meget for mig, at der er et setup, så jeg tænker konkurrence, og der er rallydysten perfekt - i går med Liv som dommer samt Anita og Amanda som tilskuere, så var jeg helt sikker på, at jeg ville gøre mig umage og der kom præcis feedback.

Som jeg nævnte i går ”Jeg er efterhånden også kommet over den mentale barriere, at rallyprøver naturligvis kan bruges til træning”. Vi talte om det i forbindelse med Rallydysten i går, hvorfor er det grænseoverskridende for mange i rally, når det er så udbredt i HTM?

Et dejligt syn fra eftermiddagsturen på Køge Ås

Jeg har planlagt indtil flere prøver den kommende tid, som træning – jeg tror kriterierne er klar i mit hoved. Spørgsmål som: kan man tage til Bornholm og bruge en prøve til træning med Otto, fordi vi har brug for det, og måske en som træning med Max, fordi vi skal nå færgen og føler os pressede? … kan jeg besvare helt klart med: Ja, det kan man.

Det lyder enkelt, og det har ikke været helt enkelt at nå dertil … læs: det har været megasvært!

Det at komme fra: Jeg vil til DM, ÅH og på landsholdet med Max og Otto. Til: Jeg vil være i en boble med Max og Otto hver gang vi går til prøve.

Jeg er blevet bedre til det, men kan blive endnu bedre, til at skubbe pointene helt ud af hovedet, når vi går på banen, og KUN tænke på samarbejdet med Otto/Max.

Fuld fart på træningen

Otto vil til kilden!

Tirsdag foregik NW-træningen hos Merete i området udfor Aktivitetscentret og på det julepyntede torv mod Strandvejen. Otto var virkelig sej, og specielt hans vedholdenhed for at komme til kilden i forskellige situationer er imponerende. En rigtig dejlig træningstime.

Turen gik videre til Ringsted, hvor både Otto og Max går på Johannas Life Skills & tricks. Jeg har primært fokus på rally, men arbejder også med de færdigheder/tricks, som vi bliver præsenteret for. Jeg blev endnu engang belært om, at jeg (naturligvis) skal være knivskarp med kriterier, men især med Otto kommer der lynhurtig frustration, hvis jeg gør det for svært for ham = ikke har en fornuftig plan.

Med Max havde jeg fokus på snævre nordiske vendinger, hvor jeg skal have bedre styr på mine kommandoer, fx timing af verbal og kropslig kommando, og helt fundamentalt hvilke kommandoer jeg bruger, fx ikke bruge plads ved vendinger, medmindre han skal ende i sit.

Afslapning onsdag aften

Onsdag var Otto og jeg på rally øvet hos Karina. En dejlig træningstime, hvor Karina kom med en masse gode tilbagemeldinger og ideer. Bl.a. om belønningsstrategi når Otto fejler (fik jeg belønnet, for at han kom tilbage ☹), vigtigheden af at kunne banerne udenad (Otto reagerer hvis jeg mister kontakten med ham et splitsekund), min kropsholdning (frister jeg til hopning ved at bøje mod ham?) og også her timingen af signaler: verbal, skulder, krop og at holde tempoet, så jeg ikke retter ind efter ham. 

Otto hos Camilla

I formiddags havde vi 2021-afslutning af rally øvet og ekspert hos Camilla. Med Otto fik vi arbejdet intensivt med min adfærd, når han er distraheret af omgivelserne. Ja, han er virkelig unghund med gang i alt muligt i øjeblikket. Det positive er, at jeg kan huske det fra de andre hunde, og kan se, hvordan de tips jeg har fået fra alle trænere, er konsistente og giver mening i den grad – og virker 😉 Så jeg klør på. Jeg er efterhånden også kommet over den mentale barriere, at rallyprøver naturligvis kan bruges til træning … 

Max hos Camilla - gode forstyrrelser!

Max gik som en drøm begge gange. Det var Amandas ekspertbane fra i lørdags, og i første runde var der en sjov 3’er, han twistede ind mod mig lige før et springvand, superflot, men hvor kom det fra? og ellers kun 1 points fradrag. I anden runde var både han og jeg lidt trætte, og der kom lidt ommere, men stadig var hans fokus eminent.

I eftermiddags var vi en lille gruppe der mødtes til træning i Herringløse, vi benyttede meget belejligt de officiel baner fra rallydysten Q3 og Q4, som Amanda med Dumle og jeg med Max var interesseret i at gå konkurrencemæssigt (seniorbanerne), og så kunne banerne bruges til træning i øvrigt. Max gik virkelig dejligt med fantastisk fokus. Vi fik 95 point (Liv dømte) på den første bane, der var en ærgerlig 3’er og 2 for snus. På den anden var Max lidt træt og der blev 4 x snus og så en 3’er, fordi jeg lavede en vending forkert og måtte lave den om – jeg bilder mig selv ind, at det ikke var sket, hvis vi havde haft banegennemgang 😊 Jeg var så fokuseret på Max, at 270 grader til højre blev udført forkert … UPS! 

Otto fik gået Q3-seniorbanen, med belønninger, og med et virkeligt flot fokus. Dagens bedste bane fra ham. Jeg har også strategi klar for ham til prøverne på Bornholm næste weekend, som skal bruges som træning. 

På træningsfronten er der kommet endnu flere kurser i kalenderen, senest et Fri ved fod onlinekursus (Anja) og endnu en enetime hos Ida. Kalenderen bugner og det føles bare helt rigtigt!

Og så slutter jeg lige med et foto af noget af aftensmaden fredag :-)

Motivation, fokus, planer

Hvis hundene kunne læse, ville de synes det meste af dette indlæg var kedeligt, men heldigvis står der noget om at have det sjovt, så de vil gerne være med :-)

I går blev der åbnet for tilmelding til kvalifikationsprøverne til det danske landshold i rally 2022. De afholdes den 21.-22. maj 2022 i Hangar 17. 

Jeg tilmeldte straks alle tre prøver med Max. 

Det indebærer udover den weekend, at to kursus-/træningsweekender samt selve NM også er kommet i kalenderen, så de er reserveret, hvis vi bliver udtaget. 

Det er stærkt motiverende at have tilmeldt. Én ting er at have det som målsætning og have det formuleret flere gang bl.a. her i bloggen. Noget andet er faktisk at have foretaget tilmeldingen, skrevet det hele i kalenderen og få foretaget justeringer af træningskalenderen med det formål at være bedst muligt rustet til kvalifikationsprøverne. 

Træningen tager naturligvis udgangspunkt i vores aktuelle niveau og udviklingsområder. Niveauet er for at sige det kort ret højt, det kan man læse om i en masse indlæg. Jeg har mentalt udviklet mig voldsomt, det slår 100 % igennem i forhold til hundene, og Max og jeg har uden sammenligning gået vores livs allerbedste prøver i år, faktisk en hel del. 

Mentalt er der stadig masser at arbejde med. Så længe har vi det setup vi har i dansk rally, hvor man får feedback lige når man går ud af banen, så skal jeg blive endnu bedre til at håndtere feedback. Jeg synes jeg er blevet ret god til det, men jeg kan mindes et par situationer, hvor jeg objektivt blev trukket for noget, der ikke var korrekt at dømme for, og det er jeg altså ikke særlig god til. 

Jeg skal også arbejde med at kunne håndtere, at jeg kommer ud af komfortzonen (boblen), hvis der sker lidt for meget uventet, som der gjorde i lørdags. 

På den tekniske side synes jeg, at jeg har ret godt styr både på de danske og nordiske øvelser, men der er da nogen, som jeg er mindre vild med end andre, og dem træner jeg systematisk på. Det har resulteret i ved danske prøver, at det efterhånden er længe siden at jeg har tænkt, åh nej øvelse xyz er med. 

I nordisk er der lidt flere udfordringer, og der er ingen redningsplanke i form af ommere. 

Svaret på ovenstående træningsmæssigt er:

• Fast rallyholdtræning. Der er intet så motiverende som at der står en aftale i kalenderen, og man ”skal” afsted. Helt det samme som motiverer mig ved fitness-holdtræning.
• Individuel træning af det relevante, både delmomenter, forløb, helhedstræning. Jeg er så heldig at kende en masse dygtige instruktører og have mange dygtige hundeførere at træne med, så jeg kan få fokus på det ønskede.
• Prøver i prøvelignende setup og ”rigtige” prøver. Fordi jeg ved jeg performer allerbedst, når jeg bliver tvunget til at gå i konkurrencemode.
• Coachingsessioner. Fordi det er vigtigt at jeg hele tiden får arbejdet med det mentale, som en naturlig del af processen. For at komme af med det negative (hvis der er noget) og kommer konstruktivt i gang med læringen. 

Nå tænkte jeg, da jeg havde skrevet ovenstående fire punkter, det lyder da meget almindeligt … og ja, der er intet specielt i det. Det vigtige for mig er, at have tænkt det igennem, at de enkelte dele giver mening (bidrager til at Max og jeg bliver bedre sammen) og at Max og jeg har det sjovt, hver eneste gang vi gør noget af det sammen. 

For det allervigtigste ved forløbet er at være bevidst om, at det ikke er en kvalifikation til landsholdet, det afgør, om det har været en succes eller ej, om det har været det hele værd. Rejsen skal være belønningen i sig selv og en udtagelse en bonus oveni.

Hvad med Otto, nu bliver han vel ikke glemt? 

Nej, bestemt ikke!!! Han er med på hele rejsen på det niveau, vi befinder os på. Så vidt muligt deltager jeg med begge hunde til diverse arrangementer, med mindre det ikke giver mening. 

 Specielt med oplevelserne efter vores debut i øvet klasse, er jeg endnu mere påpasselig med, at vi skal udvikle os sammen i et stille og roligt tempo. Så det gør det ekstra meningsfuldt at sige, at vi gerne vil til DM og finalen i Årets Hund, for det ”tvinger” os til at blive i klassen indtil efter de pågældende arrangementer, eller det er åbenlyst at det ikke er muligt. 

Der er nogle grundfærdigheder som vi har behov for at arbejde med, så fri ved fod og skarp bagpartskontrol er der specielt fokus på i træningen og med specifik individuel træning. 

2021 har været et fantastisk år for hundene og mig i rally. Jeg går ind til det kommende år med en forhåbning om, at dét bliver mindst lige så sjovt.

Fitness, livsstil, feedback

Når fotografen (Charlotte Lia) lokker :-)

I dag kl. 9 havde Kirsten og jeg fået tilbudt en ekstra træningsomgang hos Tina (denfittecoach). Anledningen var, at hun skal have produceret noget professionelt materiale til markedsføring på de sociale medier, og har hyret DaxMedia til at stå for det. 

Interview med DaxMedia

Dagens træning blev derfor filmet og jeg var inviteret til et interview bagefter. Jeg er ret sikker på, at baggrunden for det sidste er, at jeg skiller mig ud på to markante punkter: Jeg er en af de ganske få (den eneste?) mand på fitness-holdene, og jeg er ældre end gennemsnittet (host!). 

Jeg fik en kort snak med de tre DaxMedia-folk inden interviewet, og da kameraet kørte, talte jeg … indtil jeg var færdig 😊 

Jeg fik at vide, at de andre havde været imponeret over så meget jeg talte, og om hvordan DaxMedia ville stoppe mig, men jeg havde forberedt mig og jeg havde en masse på hjerte, og jeg kom af med det! Jeg håber, at der kommer noget af det med i de færdige videoer. 

At gå til fitness er blevet en naturlig del af Kirstens og min hverdag, to ugentlige træninger, det hører med til vores livsstil, hvor vi har fokus på at holde os raske og fitte. 

Hundetræningen er også fokuseret, men ikke lige så fast skemalagt. Der er nogle faste hold: Nose Work hos Merete Marx Stenaae med Otto, Rally hos Johanna Allanach og Camilla Schapel med begge hunde, Rally hos Karina Al-saffar med Otto. Og så kommer der løbende kurser til, aktuelt Fri ved fod hos Anja Christiansen, Rally hos Helle Damkjær og Rally hos Ida Lindgren.

Som en del af træningen med Max mod kvalifikationsprøverne til det danske landshold i rally 2022 i maj er der sat forskellige aktiviteter i gang, bl.a. nogle enetimer hos Ida Lindgren.

Jeg har været i tænkeboks efter gårsdagens prøver, som man kan læse i min blog fra i går What goes up must come down. En god nats søvn gjorde underværker og så var der lige den mest fantastiske Messenger besked fra Camilla Schapel, som jeg har fået lov at citere. 

Hun har set videoen af Ottos og min prøve i går flere gange, og her er hendes tilbagemelding:

”Har set den et par gange med lyd og en gang uden. 

Du har gode og rolige signaler i et tempo han kan følge, de bliver ikke hektiske og gentaget hurtigt efter hinanden, det er godt. Din timing af signalet kommer rigtig fint, der opstår ikke de lidt langsomme reaktioner, øvelserne er flydende.

Otto udfører de fleste øvelser rigtig fint, skiftside er svær og den sidste sit er halvt bag dig. Når jeg ser optagelsen med lyd, giver det rigtig god mening at det var svært, der er snakken, latter lidt gøen og Amanda 😊 men i starter så flot, I har virkelig fået styr på starterne, fuld fokus fra jer begge 😍

Dine verbale signaler er rigtig fine, jeg registrere et super efter øvelse 1 og efter øvelse 2 og men så kommer øvelse 3, 270, i højrehåndtering, hvor han går, der er samtidig høj snak og latter, skilte 4 sit bagom sit, hvor han lige skal hilse på Amanda, han kommer tilbage og I laver øvelsen om, sidste sit bliver lidt skæv. Du bliver meget stille/ koncentreret i transporten, og får ikke belønnet når han går flot i fvf, vi skal gennem hele langsiden inden jeg igen hører et super, der kan sagtens være flere jeg ikke kan høre.

Sidste del af banen var fin, du hjælper ham med at finde sin pladsposition i transporten og han går rigtig flot sammen med dig. Der var igen virkelig flotte passager fra jer. Så fokuspunkter kunne være: Verbale signaler under transport. Verbale belønninger undervejs.”

Det er fremragende feedback, så er det sagt!!! Jeg kan godt se det bagefter, jeg blev presset da, Otto agerede anderledes end forventet, blev anspændt, og støttede slet ikke godt nok. Det er da den mest fantastiske læring! 

Tusind tak Camilla 💓

Jeg tror faktisk det samme var tilfældet med Max … 

Jeg var lidt i et hul efter i går, var på vej op, og med Camillas tilmelding er vi helt på banen igen 💓

What goes up must come down

 

Magisk rallystemning i Albertslund

I onsdags startede Otto og jeg på et rally øvet hold hos Karina Al-saffar. Jeg lærte Karina at kende for 12 (!) år siden, da hun gik på et LP-hold hos mig, og det var en virkelig dejlig oplevelse at gå på hold hos hende. Vi gik nogle dele af en fuld bane, så vi efter timen havde gået hele banen, og jeg fik meget præcis og anvendelig feedback, hvor vi også vi diskuteret kriterier og mål. Jeg er allerede stor fan af den træning!

Otto og jeg fik råtrænet fri ved fod med præcis belønning, og sørme om vi ikke kunne se forskel som timen gik 😉 

I dag stod den igen på prøver, fuld rallyprøve i Sjællands Agilitycenter (SAGC) med Amanda som dommer, hendes sidste opgave som dommer. 

Det har påvirket mig mere end jeg egentlig havde troet, at det var hendes sidste prøve, så jeg havde brug for lidt coaching i går (tak Liv!!!), og jeg var fuldstændig klar til dagens første klasse, championklasse, hvor Max og jeg skulle starte som nr. 1.

 

Prøven er desværre ikke filmet. Jeg havde den helt rigtige følelse da vi gik på banen, men Max var lidt for meget fokuseret på omgivelserne, jeg talte med flere om det bagefter. Normalt er han 99-100 % på, i dag var det måske 90 %, og det er slet ikke godt nok, for så opstår der en masse små fejl. 

Som 100 % Helle Damkjær fan har jeg naturligvis analyseret og mærket efter, for der må være noget, vi ikke har trænet godt nok. Heldigvis har vi en træningsseance i SAGC om en uge, så måske kan jeg få noget mere information der. 

Umiddelbart efter prøven var jeg meget skuffet, for jeg kunne mærke at følelsen ikke var helt som den skulle være, men så var det heller ikke værre, og vi klør på. 

Øvet klasse lå sidst, og Otto skulle op som den allersidste. Videoen af prøven kan ses foroven, og kommentarer er meget velkomne. 

Hvad skal jeg sige? Jeg kan citere kommentarer jeg allerede har fået:

• Tja, en ung hund der gerne vil multitaske - jeg synes at han laver mange fine ting undervejs
• JA han er ukoncentreret, ja han er flagrende. Men som jeg ser det er det i transporterne eller de øvelser der er meget fvf i. Og som jeg husker det, så er det også det du har på jeres fokus-punkt. Han laver rigtig mange fine øvelser også efter han lige har været ude, hvor han har fuldt fokus og laver øvelserne perfekt. Og så ser han glad ud, som jeg ser det
• Jeg tror at Otto synes det var svært idag-men han kommer hele tiden tilbage til dig på trods af det

Jeg er helt enig i det hele. Otto er kun en stor dreng, og han er glad hele vejen igennem. 

Jeg var bestemt ikke vildt glad efter prøven, men efter at have set prøven på video og reflekteret er jeg meget tilfreds 😊 

Som bonus fik jeg Amandas allersidste Dommerens valg roset for den udvikling jeg har gennemgået med mine hunde, og det er SÅ meget værdsat. 

PS: Jeg kan uden de store anstrengelser huske, hvor svært jeg havde det indimellem med Megan, Lille Bjørn og Max, og selvfølgelig kommer der nedture, men i bund og grund var det bare nogle små skvulp i dag. Som Liv sagde, da jeg fik en hurtigt gang coaching efter Max’ prøve, så var det da ikke det værste sted, en prøve som ikke betød noget resultatmæssigt … Og det er jo så sandt som det er sagt.

To gange øvet klasse med Otto

Det sidste år er uddannet 5 nye rallydommere i DKK: Liv Elmark-Fich, Brian Binnerup, Maiken Egekvist, Annette Olesen og Stine Smith. Jeg har naturligvis fulgt dem alle tæt i deres uddannelsesforløb og været ansvarlig for deres eksamen, og jeg er naturligvis overbevist om, at det er fem topskarpe dommere, der er kommet til!

Jeg har prioriteret at komme til prøve hos dem alle så hurtigt som muligt efter deres eksamen, og har i flere tilfælde været ansvarlig for deres første officielle prøve. Den eneste jeg ikke har været til prøve hos endnu er Annette, men det bliver der rådet bod på den 5. december på Bornholm.

I går stod Sydkystens Hundeskole for Stine Smiths første officielle prøver, vi havde arrangeret en dobbeltprøve med begynderklasse og øvet klasse, så Otto og jeg fik mulighed for at gå op to gange hos hende. Jeg har faktisk været oppe hos hende 11 gange tidligere :-), men det har været til Rallydysten.

Stine havde en fantastisk debut, havde lavet to fine sæt baner og styrede forløbet ganske rutineret. Hun gav flot feedback, og jeg kan se på Facebook at der har været udbredt tilfredshed med hele arrangement. Jeg har naturligvis også talt med Stine bagefter og ønsket tillykke med den flotte debut! 

Otto og jeg blev nr. 3 ved første prøve, Christine og Akela blev nr. 2 og Conni og Dodo vandt.

Otto og jeg fik to rigtigt fine og lærerige prøver. Jeg havde prioriteret at have ham ordentligt varmet op inden første prøve, så jeg havde ham med i hallen under velkomsten og holdt ham aktiv mere end tidligere.

Han var rigtigt flot på, som man kan se på videoen (tak Conni for at filme). Der var "noget" på gulvet, som skulle undersøges, men jeg bevarede roen, der var et par ommere, som blev håndteret og jeg havde en fed følelse. Vi nærmer os den kontakt vi havde i begynderklasse, når det gik bedst.

Frem til den anden prøve fik Otto ikke meget hvile i bilen, og det fik jeg hurtig feedback på, da vi gik banen. Jeg kunne se, at han var meget træt, og da han ikke ville op fra dæk til sit (skilt 5) var det åbenlyst for alle (tak til Anita for at filme).

Jeg diskuterede prøven med Anita umiddelbart efter, jeg kunne være stoppet der, men det var som om jeg havde forpasset muligheden for at belønne, så vi kløede på. 

Når jeg ser videoen blev jeg bekræftet i, at det også var fint. For da vi kom forbi sitterne var han med igen, vi kom flot igennem fristende 8-tal, og han valgte mig til mod slutningen, hvor han overvejede at løbe ud til Anita. Og sidst men ikke mindst: halen kørte hele tiden. Vi gik lidt over 3 minutter, det længste han nogensinde har gået uden leg eller godbid, og det var ret sejt af ham.

To fede prøver og masser af læring, hvad kan man ønske sig mere?

Helbred, rallytræning og habilitet

Otto må alt, og han får noget ud af det ;-)

I går var jeg til det årlige tjek hos lægen. Det var bestemt en positiv oplevelse. Jeg var betænkeligt nær diagnosen Diabetes-2 for snart 3 år siden, men det er mere end holdt i ave med en omlægning af livsstil, som jeg har skrevet om en del gange. Lægen, Mikkel, sagde at det hele så positivt ud, men at det selvfølgelig ikke kunne udelukkes, at der på et tidspunkt skulle medicineres, og jeg svarede at jeg ville gøre alt for at undgå det.

Meget betegnede gik jeg op til lægehuset og tilbage igen, klassisk intervaltræning (3 minutter hurtig gang, 3 minutter almindelig gang).

Jeg fik jo Bente Klarlund Pedersens Gå-bogen (2018) til fødselsdag, den er læst i små doser (for at trække nydelsen 😊) og det er dejlig læsning. Jeg vil bestemt ikke moralisere, men det er da befriende enkelt at konstatere, at det at gå i passende mængder kan modvirke alskens dårligdomme.

Hvis nogen tror, at vi lever asketisk, så er de ikke venner med os på Facebook 😉, for vi elsker god mad og god vin, men vi sørger for at det ikke tager overhånd specielt hvad alkoholiske drikke angår.

Aftensmad efter fitness

Vi blev revet lidt med efter fitness torsdag, hvor vi købte pizzaer hos Braunstein efter træning og fik lidt øl til derhjemme.

Luksus fredag aften

I går faldt Kirsten over østers og jomfruhummer i Meny og så blev aftensmaden lige opgraderet og vi fik champagne til.

Springvand med forstyrrelser

I dag var jeg for første gang i lang tid til rallytræning hos Camilla (Absolut Hund), og det var skønt! Banerne var Livs fra Schæferhundeklubben 11. september 2021 og de fik lige et tvist i sværhedsgrad med nogle forstyrrelser, som det kan ses på billederne 😊

Fristende 8-tal

Det var en meget lærerig træning både med Otto og Max.

Det var virkeligt givende at drøfte banerne med Camilla, og der er noteret en masse læringspunkter. Det allervigtigste i forhold til Otto er, at han superskarp, men han skal være varmet ordentlig op (læse: være træt) og variabel belønning skal vi arbejde videre med.

Max gik som en drøm, og jeg blev endnu engang mindet om at have knivskarpe signaler hele vejen, ikke noget med at slappe af på ”nemme” strækninger., og måske reintroducere Lille Bjørns ”kig op”, når der går snus i den, for der var altså et eller andet vildt spændende i underlaget i dag.

Tak til Camilla for altid veltilrettelagt træning, og præcis og anvendelig feedback.

Og nu til noget helt andet …

Solrød Strand fredag morgen

Tidligere på ugen blev de opdaterede rallyregler for DM, Årets Hund og kvalifikation til landsholdet 2022 offentliggjort, efter at være besluttet i DKK’s rallyudvalg og godkendt i DKK’s bestyrelse.

På baggrund af de foreløbige tilbagemeldinger vedrørende processen i år vedrørende udtagelse af landsholdet og forløbet frem til det nordiske mesterskab (NM) har vi foretaget nogle justeringer, så kvalifikation bliver rykket frem tidsmæssigt, landsholdet bliver umiddelbart efter udtagelsen orienteret om, det videre forløb, og der bliver nogle obligatoriske landsholdssamlinger inden NM 2022. Jeg har for et stykke tid siden annonceret, at jeg har som et af mine mål for 2022 at komme på landsholdet i rally og deltage i NM 2022 med Max.

Jeg er lidt sent blevet opmærksom på, at der kan være tale om inhabilitet, når jeg er formand for DKK’s rallyudvalg. Det er derfor på dagsorden for næste møde i rallyudvalget den 3. december, hvordan vi håndterer dette, så jeg intet har med forløbet at gøre.

Jeg har været mange år i hundeverdenen, og véd at der skal meget mindre til for at udløse rygter, så jeg vil gerne melde officielt ud, at jeg ikke ønsker at have noget med den officielle del af forløbet at gøre. Hvis jeg kommer på landsholdet, skal det være på basis af vores indsats på banen, og ingen skal berettiget kunne påstå, at jeg har fået fordel af at være formand for rallyudvalget.

Jeg har i dag – med understregning af, at det er i privat regi – skrevet til rallyudøvere, som jeg kunne forestille mig, var interesseret i at træne mod kvalifikationsprøverne, og vi er nu en god håndfuld deltagere, som går i gang med at træne sammen mod et fælles mål.

Har du det liv, du godt vil have?

Der er nogle ting der har gnavet lidt på det seneste, i går faldt den berømte dråbe og en efterfølgende ganske spontant, men meget præcist timet mini-coaching med Lonni (tak!!!), på morgenturen i dag fløj tankerne i øst og vest og hjemme igen skrev jeg løs.

Jeg fandt dette blogindlæg fra for fem år siden Pardon me, if I'm sentimental: ”Jeg kom også til at tænke på Jørgen Lund, som ved et arrangement for mange år siden, fortalte om det gode spørgsmål han og hans hustru stillede sig selv en gang om året: ”Har du det liv, du godt vil have?” Det er et RET godt spørgsmål, og hvis svaret er alt andet end ja, så gør noget ved det. Det poppede op forleden, fordi der er nogen dele af mit liv, som ikke er, som jeg godt vil have – og bare rolig, det har ikke noget med hundene at gøre ;-)”

En meget præcis beskrivelse af hvordan jeg har det lige nu!

Hvad giver mig størst glæde?

Ja, der er da rigtigt meget der gør. Hvis jeg fokuserer på mit eget velbefindende, fysisk og psykisk, så er det fantastisk skønt at jeg kan holde mig i gang på mange fronter, der gør en masse godt for mit helbred i bred forstand. Jeg er efter snart tre år med ugentlig træning 1-2 gange om ugen og et forløb vedrørende min hofte, meget bevidst om signaler, der fortæller om noget ikke er som det skal være – og gøre noget ved det.

Noget der bestemt ikke bliver lavet om på er netop den træning. Udendørs to gange om ugen i alt slags vejr, det føles fantastisk og det ER fantastisk. Jeg nød afslutningen i mandags ekstra meget, fordi jeg pludselig begyndte at tænke over, hvor fantastisk det var, at jeg var med og kunne: Burpees i 3 minutter (19 i roligt tempo), Wallsit i 2 minutter (jeg stoppede efter 2½) og planke i 1½ minut (jeg stoppede efter 2). Både i Wallsit og planke kørte jeg mit mentale program (Max’ 100 points prøve 16. maj i år) og kunne være fortsat længe endnu. Vi sluttede med lidt kort løbetræning, og jeg havde det fedt bagefter.

Jeg må også blankt erkende, at med den mentale udvikling jeg har været igennem, er det at gå til prøver med hundene blevet noget jeg i den grad ser frem til– og naturligvis også træningen der leder frem til, at prøverne giver mening 😊

At gå med Max er en nydelse hver gang, videoen fra forleden har jeg set flere gange, og glædet mig over hans og mit! fokus. Det har i den forbindelse også været vigtigt generelt at nyde selve prøven, og holde den oplevelse 100 % adskilt fra tilbagemelding og placeringer.

Træning i går hos Johanna, et nyt forløb kaldet Life Skills & Tricks, var utraditionel og udfordrende, se video foroven af en ”færdig” øvelse med Max, og her et klip fra træningen (tak Johanna for at filme!):

Hvad kan det anvendes til? Johanna forelog, at der kunne stå navne på tre børnebørn, og så kunne Max trække navnet på den næste, der skulle have en julegave 💓💓💓

Med Otto er træningen og prøverne også en stor fornøjelse, men på en helt anden måde end Max. Vi er stadig i starten af et forhåbentlig meget langt forløb, og hvis vi kommer til at gennemgå samme  udvikling som jeg har tidligere har været igennem med Megan, Lille Bjørn og Max, så kan vi nå stjernerne, og det vil jeg da rigtigt gerne 😉

Til Nose Work-træningen i går viste han sig fra sin allerbedste side, og arbejdede rigtigt godt, og havde bl.a. nogle fine markeringer af høje/utilgængelige søg. Hans vedholdenhed er fantastisk og specielt på et stort, svært blindt søg, hvor vi intet fandt, blev jeg imponeret over hvor intenst han kløede han på, indtil vi stoppede.

Han er naturligvis også med på Life Skills & tricks og det var meget tydeligt, at min egen usikkerhed med hensyn til tilrettelæggelse af de nye øvelser (trække kort, gå lige under stol fra alle vinkler, holde pote i skål) førte til frustration. Jeg skal simpelthen blive bedre til at tilrettelægge træningen, så vi ikke går for hurtigt frem.

Hvilket leder direkte til vores debut i Øvet klasse som har synliggjort et stort spring i forhold til begynderklasse og mange indsatsområder at arbejde med.

Jeg fortsætter naturligvis træningen hos Johanna, fortsætter rally hos Camilla (Absolut Hund), er tilmeldt et nyt rallyhold hos Karina og er tilmeldt et FVF – Kom godt i gang hos Anja til januar, hvor jeg har skrevet dette som præsentation:

”Hej, jeg er tilmeldt med Otto, border terrier født 17.6.2019. Jeg har gået på FVF-kurser før hos Anja med andre hunde, og tror jeg kan huske grundprincipperne, men jeg har aldrig gjort noget seriøst ved det med Otto, jeg er gået for hurtigt i gang og ikke fået den grundlæggende kvalitet af udgangspositionerne (primært P1 og P5) på plads. Så jeg skal have nogle (mentale) spark bagi og genopfriskes i vigtigheden af at kunne positionen i stilstand inden der kommer bevægelse på osv. Sagt på anden måde: starte forfra. FVF skal jeg bruge til rally, derfor P1 og P5. Jeg vil gerne have det fokus som man kan se på indgangen her (frem til startskiltet), og mere præcision - det er vores debut i øvet klasse i lørdags 😉 Otto rally øvet klasse 6.11.2021”

På rallyfronten har det været et superspændende år som arrangør, udøver og dommer. Langt fra et år som jeg havde forventet, men jeg har haft masser af energi (og har det stadig!) og det har givet en masse gode oplevelser. 

Årets sidste store begivenhed efter DM og ÅH, er NM 11.-12. december i Upplands Väsby, hvor jeg glæder mig til at dømme – men meget hellere ville have været en del af det danske landshold.

Det er et fokusområde næste år, og sådan som Max og jeg går pt. er det bestemt ikke umuligt. Men det bliver svært (det skal det sørme også være!!!), for det er bare rigtigt mange supergode og stabile ekvipage på topniveau i Danmark. Jeg kunne mærke til træningen hos Johanna i går, mit fokus, når jeg ikke trænede tricks med Max, var på at udføre nordiske momenter med præcision; mentalt er vi HELT klar.

Hvis jeg spoler tilbage til mit tidligste arbejdsliv, fra 1976 til sidst i1980’erne, var der et tydeligt mønster med hensyn til jobskifte: når udsigterne begyndte at ligne noget rutinemæssigt, søgte jeg nye græsgange. Det var derfor skønt at kunne arbejde som konsulent, først som ansat, siden i eget regi, indtil jeg i 2014 fik et godt tilbud og blev fastansat i Nets, og ikke har planer om jobskifte, næste step er at gå på pension.

På andre fronter kan jeg mærke kedsomheden snige sig ind – hvis det ikke giver glæde at beskæftige sig med noget, så vil jeg stoppe og finde på noget andet.

Der er intet dramatisk i det, kun en nøgtern konstatering af, at jeg vil vælge at prioritere det, som giver mig selv størst glæde og tilfredshed.

Max og Otto

I går afholdt Winnies Hundivers og Sydkystens Hundeskole officielle rallyprøver. Winnie og Christian har et skønt univers i Egtved, som man kan læse om via linket; hundene og jeg nød at kunne gå i det dejlige fritløbsareal i pauserne. Prøverne blev afviklet i træningshallen, som Winnie beskriver således: ”Vi er så privilegerede at vi har en lækker, isoleret hal med noget af det bedste gulvtæppe man kan få. Hallen måler 30x14 meter og er rigtig lækker at være i.” Det kan jeg skrive under på, en fed hal og fornemme rammer for et rallyarrangement. 

Arrangementet var et støttearrangement for det danske landshold i rally, som skal deltage i NM 2021 om godt en måned. Der var nordisk klasse med 8 deltagere, som jeg dømte, og en officiel rallyprøve med 46 deltagere som Maiken dømte. Herfra skal igen lyde en kæmpestor tak til sekretærer og hjælpere, som arbejdede gratis på dagen, Winnies Hundivers, som stillede hallen gratis til rådighed, Maiken som dømte og naturligvis alle deltagerne på dagen. Der var masser af velfortjent ros til arrangørerne for hele afviklingen, til Maiken for fede baner og god feedback og til Sydkystens Hundeskole for lækre rosetter og gode præmier.

Overskuddet blev på flotte 4.700 kr. som jeg har overført til landsholdskontoen i DKK.

Jeg havde begge hundene med og vi fik en dag ud af det 😊 Vi kørte hjemmefra 6:05, var via Årslev og hente Maiken inden vi kørte til Egtved; vi var hjemme igen 19:15.

Max og jeg var skulle gå bane ved 12-tiden. Opvarmningen var perfekt. Startskiltet var i modsat ende af indgangen, så der var 20 sekunders fri ved fod at starte på og jeg kunne mærke, som jeg har gjort ved de sidste mange prøver, at alt var, som det skulle være. Vi gik en fantastisk bane! Fed kontakt, og alt kørte som det skulle, og jeg havde fuld koncentration også ved de sidste skilte 😉 Det var SÅ fedt, at kunne gå ud, lave den sidste øvelse, og sige tak til Max fordi han endnu engang havde været min allerbedste makker på banen.

Jeg kunne bare ikke vente på feedbacken, jeg MÅTTE ud og lege med Max, og sådan blev det. Efter legen satte jeg mig ind i bilen, nød følelsen af at have ydet mit allerbedste og jeg kunne mærke, hvor forpustet jeg var. Det er for mig den helt rigtige følelse efter en banegennemgang, for så ved jeg at jeg har ydet ALT. En god kandidat til en af vores bedste prøver ever, og mere kan jeg ikke forlange.

Otto var på lidt over 15, det var hans debut i Øvet klasse. Som man kan læse i indledningen af mit forrige blogindlæg 69, har jeg overvejet om jeg skulle starte, men jeg besluttede fredag aften, at det skulle vi, fuldt bevidst om, at der er flere forhold der ikke er træningsmæssigt på plads.

Jeg fik en ekstra ting at fundere over, da startskiltet også i denne klasse var modsat indgangen, dvs. 20 meters fri ved fod oveni selve banen. I et kort øjeblik overvejede jeg at gå ind med Otto i line og tage den af inden start, men det har vi ikke trænet (og sådan ville jeg ikke drømme om at starte en prøve i øvrigt), så det blev en start som med Max: Linen af lige uden for ringen, lidt opvarmning, to øvelser som blev belønnet, og derefter fri ved fod langs væggen til startskiltet. Det er fedt at se kontakten på den indgang. Prøven var skøn på flere måder. For det første Ottos glæde hele vejen igennem, for det andet min håndtering af at han var meget optaget af underlaget og synes det var svært og for det tredje, at der var mange øvelser der fungerede fint.

Jeg delte videoerne med ”de nærmeste” bagefter og her er lidt feedback om Max:

• Det er bare SÅ lækkert at kigge på 

• Wow, hvor er det flot 👏👏👏

• Wow!!! Jeg er altså fan at se jer to gå - lækker ro og kontakt 💓

• Øj hvor var det mega fint 💓💓💓

• Hvor er han bare sød og glad hele vejen. Er vild med hvor meget I hygger jer 😍😍

Om Otto:

• Man kan godt se den unge mand skal lære at gå uden snor til prøver 😂 men stadig virkelig flot
• hold nu op nogle flotte momenter, jeg vil mene at de også er flottere end jeg har set jer i begynder
• Det var da en helt vild god debut!!!!! WAAAAUUU.. Ja. Det var lidt meget for ham, men det vidste du, og du tacklede det VILDT GODT!! Jeg er PIV STOL af din håndtering 💓💓💓Og sikke da en start hun har lavet på begge baner i øvrigt - som de begge håndterer mega lækkert (Lonni)
• Ja jeg kan ikke sige det flottere end Lonni! Helt enig. Jeg synes der er sådan en kæmpe ro ved dig, som kommer helt ud gennem telefonen. Dine drenge er heldige!!💓

Mine egne konklusioner:

• Det var en lang, sej dag, men Max' bane og Ottos debut var det hele værd.
• Det er tydeligt hvad jeg skal arbejde med med Otto og det er dejligt: Jeg skal arbejde med variabel belønning og have prøve erfaring med Otto uden line. Jeg skal bestemt også have arbejdet med HTM-positioner og bagpartskontrol. 
• Ottos glæde ved at arbejde er GULD 💜💜💜

69

Mit første blogindlæg er fra 21. maj 2008, det hedder When Pigs Fly! og handlede om udfordringer med at træne Lille Bjørn.

I dag, over 13 år senere, kunne jeg skrive et tilsvarende om udfordringer med at træne Otto. Der er nogle detaljer der driller. Jeg vil gerne have dem på plads inden vores debut i rally øvet klasse på lørdag. 

Så jeg er kommet i et godt dilemma. Skal jeg gå op med Otto, være bevidst om, at der er ting, der ikke fungerer, og fra start være klar over, at det er træning? Eller skal jeg lade ham blive hjemme? 

 Eller sagt på anden måde: Er jeg kommet så langt mentalt, at jeg vil kunne håndtere, at der er ting der ikke fungerer til en prøve, fordi de ikke er grundindlært godt nok? 

Naturligvis tror jeg lige nu, at jeg vil prøve det af. Men jeg er bestemt ikke sikker, så ville jeg slet ikke have nævnt det her. 

Min 69-års fødselsdag er fejret stillet og roligt herhjemme. 

 Morgenturen var i tåge, det var næsten magisk, en stemning som Ugetsu Monogatari. 

Formiddagen var supereffektiv, inden den halve fridag, som var booket i kalenderen. 

Til formiddagskaffen fik jeg også gaver, bl.a. Bente Klarlund Pedersens Gå-bogen, som jeg har ønsket mig. Den handler om at alt det gode, der er forbundet med at gå … 

Jeg fik gennemgået alle udestående aktiviteter fra rallyudvalgsmødet i fredags med Lonni, så der er styr på hvem der gør hvad, og hvornår. 

Kirsten og jeg havde booket bord på Bossa Nova i Køge Havn til frokost og fik et skønt måltid. Kirsten Fish’n’Chips, jeg først en Lille sildemad - Bossa’s orangesild - derefter tatar. 

Vi fik en kop kaffe, da vi kom hjem, og derefter gik jeg en vidunderlig tur med hundene ned til spidsen af Staunings Ø, lidt tåget i starten med pludselig skinnede solen og det var bare pragtfuldt.

Fødselsdagshilsenen fra svenskerne var via WhatsApp, men heldigvis ses vi live her på søndag. 

Til aften fik vi Champagne - Gérin Millesime 2015 Expression des Wallins Brut – og vagtelæg, efterfulgt af lidt laks og ost, dertil Hitching Post, Hometown Pinot Noir 2018. 

69 år, og hvad så? 

Ja, hvis jeg skal være helt ærlig, og hvorfor skulle jeg ikke være det? har jeg det rigtigt godt. 

Økonomisk har vi ikke noget at klage over.

Arbejdsmæssigt har jeg det fantastisk. 

De fysiske skavanker er minimale, og jeg har for længe siden (føles det som), erkendt, at der ER noget, der hedder aldersrelaterede skavanker. Så sent som i morges talte jeg med Tina, min fitte coach, som gerne vil have mig med i en PR-film, og naturligvis vil jeg gerne deltage 😊 

Mentalt føler jeg mig i den grad ovenpå, det kunne jeg skrive en masse om, men jeg regner med at mine faste læsere er helt UpToDate.

I hundesammenhæng er mine ambitioner for det næste år ambitiøse. 

 Med Max er fokus alene på rally. Han er forhåbentlig sikker på at komme til DM den 4. september 2022. Vi vil forsøge at kvalificere os til Årets Hund (finale 7. januar 2023), og vi vil arbejde for at komme på landsholdet til NM i Turku (26.-27. november 2022). 

Ja, det er ambitiøst at opnå det hele. Men Max og jeg er i topform, og selvom han er næsten 10½ år, så regner vi med at holde os på toppen mindst et år endnu, og vi vil forsøge at få det maksimale ud af det.

Otto slapper af mens far lægger planer 💓

Med Otto er ambitionerne det kommende år at komme godt i gang i rally øvet klasse. Det lyder måske ikke så ambitiøst, men jeg vil fortsætte som vi er begyndt, vi skal være stabile i øvet klasse på et tilfredsstillende niveau, før vi rykker til ekspertklasse. Vi skal ikke nå noget til en bestem tid, vores samarbejde har topprioritet uanset point og placeringer. 

I Nose Work får vi forhåbentlig mulighed for at komme til flere NW1-prøver, målet er guldtitlen og derefter tager vi bestik af situationen.

Det er måske den allerbedste fødselsdagsgave, at jeg er i en situationen, hvor planlægning af hundenes træning, prøver og mål har topprioritet – som sagt mange gange tidlige, er jeg privilegeret. 

Endelig vil jeg sige tusind tak til de mange, som har taget sig tid til at ønske mig tillykke på dagen, det sætter jeg meget stor pris på 💓💓💓