Jeg træner en times tid i Jersie

I går aftes lagde jeg lige planer for den sidste ferieuge, og hundetræningsmæssigt blev det bl.a. til noget træning i dag kl. 10:00-11:30 i Jersie. Overfor Kirsten hedder det at jeg træner en times tid i Jersie ... Da det jo ofte er sjovest at træne sammen med andre, inviterede jeg nogle nørder og sørme om ikke Susanne kunne og vi var klar kl. 10:00. Siden dukkede Camilla også op, og med træning, en del snak om diverse momenter og en masse eftersnak om Camillas DcH-træning endte klokken med at blive 13:00 før vi skiltes efter en herlig træningsseance.

Jeg havde planlagt at tage alle tre hunde med, men da Kirsten gerne vil cykle til centret med Max fik han sin socialiseringstræning på den måde. Som Kirsten sagde: Han er som en lille dreng, når de skal stoppe for at se på vejarbejde og alt muligt spændende på vej til centret, og i dag var der åbenbart godt liv også i centret, så han skulle holde øje med alt muligt mens Kirsten var inde hos bageren. Og han sagde ikke en lyd.

I Jersie fik jeg arbejdet med tre fokusområder. Med Megan helt basal fri ved fod. Jeg havde stillet tre kegler og et fristende 8-tal op, og mit eneste kriterium var at Megan holdt positionen på venstre side. Det lyder jo meget nemt, men ikke når jeg ikke selv kunne holde tempoet … Så Susanne og jeg fik en snak om kriterier og hvordan belønningerne skulle gives (under gang eller under stilstand), om størrelser af buer, om tempo i vendinger mv. Og sidst men ikke mindst om min placering af hænderne. Konklusionen blev, at hvis jeg går med hænder og kropsholdning som til fri ved fod, så går Megan en ret flot fri ved fod. Så kan jeg gemme mine håndsignaler til når hun går på højre side.

Med Lille Bjørn var der to øvelser jeg gerne ville have fokus på. Først fremsendingsdelen af feltet. Anita spurgte i torsdags, om jeg havde haft en fremsending i første forsøg siden før 7. juli (Connis Think-Plan-Do med forstyrrelser i fremsendingen) og nej det havde jeg ikke. Så i dag gik jeg tilbage til basis. Der var to helt regulære felter, et gult med røde kegler, og et blåt med blå kegler. Jeg fortalte Susanne og Camilla om mine kriterier, og gik ud mod startstedet til det gule felt, lavede nogle småøvelser undervejs, som jeg kunne belønne for (svarende til at han var blevet belønnet ved en LP-prøve), viste feltet, gik frem til startstedet og gjorde klar. Lille Bjørn styrtede ud i feltet og blev stoppet og jeg styrtede ud i feltet og legede/belønnede (Susanne var imponeret over mit tempo :-)).

Så en snakkepause, og så det samme med det blå felt. Og samme resultat (han løb godt nok ind fra højre side, det kan jeg ikke huske at han har gjort tidligere, men det var ikke der mit fokus var). Det føltes rigtigt godt.

Så til den dirigerede apport, hvor Camilla lagde ud. 1. gang kom Lille Bjørn hen til mig da jeg gav apport-kommando og jeg afbrød. 2. gang kom han lidt mod mig på venstre side (det var en venstreapport), ventede, jeg sagde intet og han løb så ud og apporterede den rigtige osv. Diagnosen var klar: Han havde ikke set apporterne, men så kun på mig.

Så fik jeg lige et kursus i markering af apporter af Susanne. Jeg kiggede på Susanne, som lagde apporter, sagde tjek, og Camilla klikkede for at Lille Bjørn så på apporten. Vi fik talt om hvordan øvelsen opbygges, og udover at det så ud til at fungere (!) så var det en fornøjelse at opleve at Lille Bjørn var helt vild med gentagelser af øvelsen! Jeg satte faktisk kriteriet op for afleveringen, hvor jeg startede med slip, for ikke at få den nye træning rodet sammen med at fastholde apporten, men vi endte med korrekte afleveringer også.

Er det ikke herligt at kunne være tre timer på træningspladsen sammen med to andre, og så arbejde med sådanne lækre detaljer? Jeg fik slet ikke arbejdet med kampagneøvelsen indkald med stå, det bliver senere i haven.

Nørdprøver den 29. juli 2012

I dag holdt vi officielle Nørdprøver ved Køge-Herfølge Jagtforening, som jeg nævnte i min blog i går. Det blev en fantastisk hyggelig dag. De første mødte 8:30 for at vælge det rette areal til prøverne, og det endte med at blive arealet lige bag klubhuset, først til 10 rallyprøver, siden til 10 LP-prøver. Udover at det er dejligt nemt, fordi man ikke skal gå ret langt, er det også praktisk at hundene kan ligge i bilerne og alligevel være meget tæt på, og så er det altså hyggeligt når alle nørderne er samlet lige ved ringsiden.

Diverse opgaver var fordelt med gavmild hånd, så Anita dømte alle rallydeltagerne, Trine og Lisa dømte LP1-3 og Conni og jeg Eliteklasse. Christina havde selv tilbudt at stå for frokost, og det var bare et hit: lune frikadeller, kartoffelsalat, flutes og så to skønne jordbærtærter. Hold da op hvor var det lækkert alt sammen.

Klokken blev næsten 16 før oprydning var afsluttet og alle hundene var luftet en sidste gang.

Som jeg skrev i går var jeg tilmeldt 4 prøver, og havde nogle specifikke kriterier for dem alle, og en forventning om at mindst to andre deltagere havde læst min blog og ville holde mig op på kriterierne. Og det var der :-) Så alle kriterier blev nøje iagttaget! Jeg sidder nu med fire bedømmersedler og kan gøre status for dagen.

Max’ debut i rally øvet klasse. Jamen det kan siges kort: Max er ikke klar til dette. Jeg havde besluttet at belønne ham efter tre skilte, men allerede efter det første (360 grader højre rundt) strøg han hen til Gitte og Era i ærespladsen. Så gik vi de samme tre skilte med Max i line, og det gik fantastisk. Jeg havde naturligvis varmet Max godt op, og følte virkelig vi var klar til at gå i gang, men altså kun i line.

Megan var oppe i rally champion. Vi varmede rigtigt fint op og gik en flyvende start, men allerede på skilt tre (højre spiral med hund på højre side) begyndte hun at hænge meget, så jeg måtte lige lave nogle uautoriserede vendinger (det var jo træning) for at få kontakt og mulighed for at belønne, hvorefter vi gik en pæn bane indtil næstsidste skilt, hvor Megan satte sig to gange i bakning væk fra fører, og jeg fik hende ind på højre side i stedet for venstre. Jeg måtte lige lave nogle ekstra øvelser udenfor banen for at få mulighed for at belønne hende, jeg skulle have gjort det lige inden hvor hun gik rigtigt flot i en venstrespiral på højre side. Vi fik 70 point med 2 x minus 10.

Så skulle Max op i en fuld LP1. Her er alle øvelser med Helles dommerkommentarer og mine kriterier og kommentarer:

• Tandvisning: 10 (fint)
• Lineføring: 9 (lidt flagren og indimellem en stram line ellers flot)
• Stå: 10 (superflot). [Max forlader ringen i første forsøg]
• Spring: 9½ (en lille bitte skæv plads ellers fint)
• Stillingsskift: 8½ (2 kommandoer for at komme op i sit, dækker på dommers kommando) [Det var venligt af dommeren. Jeg havde besluttet at belønne hvis Max tog første sit, det gjorde han ikke, så jeg gav en ekstra kommando. Han dækkede af sig selv, så jeg måtte give en ekstra sit, og gav ham dæk cirka samtidig med at dommeren bad om det …]
• Indkald: 9½ (en lille skæv plads) [Den var jeg rigtigt stolt af, det var tydeligt at Max overvejede at løbe ud til tilskuerne, og han trak lidt i den retning, men han valgte mig til]
• Næseprøvesøg: 8 (i andet forsøg markerer fint og tager den korrekte samt bærer over halvdelen af vejen – ellers 0, da hunden forlader banen) [Mit kriterium var at belønne for at han tog den rigtige pind. Max startede med at forlade banen. I et andet forsøg tog han den rigtige flot]
• Dæk: 9 (dækker på dommers kommando, skæv plads) [Kriteriet var 25 sekunder]
• Helhedsindtryk: 9 (positiv fører, positivt samarbejde, arbejde mere med varighedsøvelser. Belønne for at holde fx plads, sit og dæk)
• I alt: 164 point og 1. præmie.

Jeg synes selv jeg arbejdede rigtigt godt med Max mellem øvelserne, og jeg havde en rigtig god fornemmelse. Opvarmningen, belønning mellem øvelserne, og en øget stabilitet. Det går bestemt den rigtige vej.

Efter frokost var det tid til fællesøvelser i LP3, og Lille Bjørn skulle derefter op som nr. 3 af 5 i LP3. Her er alle øvelser med Lisa/Trines dommerkommentarer og mine kriterier og kommentarer:

• Sit i gruppe: 8½ [Han lagde sig cirka 3 sekunder før tid]
• Fællesdæk: 9 (lægger sig før kommando) [Han dækkede på Lonnis dæk-kommando]
• Fri ved fod: 8 (Mange skæve pladser, hunden hænger lidt) [Jeg havde bedt om et kort program]
• Stillingsskift: 8 (3 ekstra kommandoer. Hund rykker meget lidt frem. Hund sætter sig op før fører kommer tilbage. Ellers flot) [Jeg havde aftalt at belønne hvis han tog første skifte på første kommando. Det gjorde han ikke. Men det var godt nok nogle flotte skifter derefter!!]
• Apportering: 0 (Hund kunne ikke se apport, men da apporten blev stillet op. flot) [Han arbejde ihærdigt for at finde apporten, men kunne simpelthen ikke finde den – han arbejdede kun i den rigtige side. Da han kunne se apporten var der ingen slinger, han smed dog til sidst]
• Springapport: 8 (Ekstra kommando ved tilbagespring. Rod til sidst i afslutning)
• Stå, sit, dæk: 7½ (Mister 2. position. Følger ikke i starten)
• Indkald med stå: (Fint) [Jeg lavede indkald på 10 meter og han stoppede flot på verbal kommando]
• Fremsending: 9 (2 ekstra kommandoer) [Feltet voldte stort set alle problemer, så Trine viste – efter aftale – feltet mens Lille Bjørn så på fra 20 meters afstand. Han løb flot ud, men begyndte at snuse, så jeg måtte give to ekstra dækkommandoer]
• Næseprøve: 9 (taber næsepind. Ellers fint)
• Helhedsindtryk: 8½ (Energisk og sjov lille hund. Godt førerarbejde)
• I alt 186½ point og 3. præmie.

Et meget tilfredsstillende forløb efter oplevelserne torsdag og fredag. Lille Bjørn arbejdede virkelig godt. Så – og Kirsten sagde naturligvis ”hvad sagde jeg?” da vi kom hjem – er det varmen som har påvirket Lille Bjørn torsdag og fredag.

Og hvad skal man eller sige efter en fantastisk nørddag? Det er naturligvis virkelig hyggeligt, og der er masser af konstruktive kommentarer og ingen detaljer overses af de skarpe dommere, som alle er personer som jeg har dyb respekt for. Det er genial træning!

Nørdprøver i morgen

En velskænket fadøl på l'Education Nationale

Siden den første Nørdprøve den 14. marts 2009 er der sket rigtigt meget med Nørdklubben. I morgen mødes vi ved Køge-Herfølge Jagtforening til en generalprøvedag med 10 rally ekvipager og 9 LP-ekvipager. Vi er blevet kloge af skade og holder det med én ring, så det ikke bliver det administrative og praktiske, der kommer til at tage fokus fra det væsentlige: nemlig at vi skal træne med vores hunde.

Som læsere af min blog véd, er det ikke gået ret godt til træning på det sidste med hverken Max eller Lille Bjørn, og det har jeg naturligvis tænkt en del over. Træner jeg for meget, nu hvor det er ferie? Er det varmen? Er det Max’ alder? Er jeg for ambitiøs? Osv.

Jeg har den 3. juni og den 29. juni været til officielle rallyprøver med Megan, Lille Bjørn og Max.  Det har passet fint med at kunne varme hundene op, og jeg mener ikke resultaterne ville have været markant anderledes hvis jeg havde ”nøjes” med en eller to hunde. I morgen har jeg tilmeldt alle tre hunde igen, men det er bestemt ikke for at gå færdige prøver, faktisk er kun én ud af fire prøver planlagt som en næsten færdig prøve:

• Max skal debutere i rally øvet klasse. Mit eneste formål med dette er at teste ham uden line på nogle få skilte i et prøvelignende setup. Så hvis jeg kan gå i gang og der er kontakt de første 4-5 skilte, så bliver der belønnet og vi stopper. En afgørende del af dette er ordentlig opvarmning, dvs. Max skal have tid til at vænne sig til arealet.
• Megan skal op i rally champion. Mit eneste formål med dette er at teste vores opvarmningsprocedure, få en flyvende start og belønne hvis jeg fortsat har kontakt efter 3-4 skilte.
• Max skal debutere i fuld LP1 i nørdsammenhæng. Jeg skal lære af erfaringerne fra i går, og have masser af fokus på, hvad jeg gør mellem øvelserne, og hvordan jeg agerer i fejlsituationer. Jeg skal belønne undervejs (stillingsskift), afslutte næseprøve efter diskriminering, og afslutte dæk efter 25 sekunder. Og igen huske opvarmning.
• Endelig skal Lille Bjørn op i LP3. Vi deltager bestemt i fællesøvelserne. Derefter tager jeg stilling til om jeg gennemfører resten og i hvilket omfang. Fri ved fod skal under alle omstændigheder være kort. Stillingsskift bliver med belønninger undervejs. Indkald med stå bliver på max halv længde.

Det er genialt at have Nørdklubben til at afprøve disse ting under prøvelignende forhold, og kunne tilpasse til den aktuelle træning. Og så er jeg sikker på at mindst to andre deltagere - formentlig flere - har læst min blog inden vi mødes i morgen, og vil holde mig op på ovenstående, så det er bestemt ikke for sjov jeg skriver det :-) Cocktailpølser og noget meget lækker stegt lever ligger klar som ekstra luksus godbidsmotivation.

Træningen i dag har bestået af den sædvanlige morgen- og aftensmadstræning med Max og derudover kun næseprøver med Max og Lille Bjørn med Kirsten som udlægger. De næseprøver har virkelig naget mig efter træningen torsdag, men heldigvis gik det fint til morgen. Jeg skal huske fortsat at træne fastholdelse af næseprøve og apport særskilt med Lille Bjørn, så afslutningen bliver forstærket rigtigt meget, og jeg skal huske fortsat at holde diskriminering og afslutning af næseprøve separat med Max.

Ellers stod dagen på en hyggelig tur til København med besøg på Cafe Björg, l’Education Nationale og Asian Street Party.

Megan og jeg nød den daglige badetur i eftermiddags, i dag med pæne bølger!

Too Darn Hot

Max nyder den svalende skygge i storkenæbbene

Johanna, Anita og jeg havde aftalt at mødes i Osted i morges. Johanna og jeg skulle teste vores unge hunde i LP1, og Anita og jeg skulle afprøve Osseau, Django og Lille Bjørn i LP2/3.

Max er 13½ måned, han er terrier, han er meget påvirket af omgivelserne. Han kan det hele på hjemmebane, og meget mindre på udebane. Så min hovedlæring af træningen med ham var:

• jeg skal varme meget bedre op inden vi går i gang,
• jeg skal arbejde meget mere med at holde ham motiveret mellem øvelserne,
• og sidst men absolut ikke mindst skal jeg reagere meget hurtigere når han tydeligt viser, at han ikke er som på hjemmebane.

Det er godt at prøve dette ved en generalprøve i stedet for til en rigtig prøve, men jeg var virkelig irriteret på mig selv bagefter over at jeg ikke hurtigere ændrede attitude under generalprøven, når det var så oplagt at det var nødvendigt.

Faktisk gik Max forbløffende godt med det dårlige førerarbejde der blev vist.

Lille Bjørn havde jeg valgt fire øvelser til, og det var nok tre for meget. Man kan diskutere hvad problemet var (var det varmen, var det noget andet), men da jeg kom hjem og fortalte Kirsten om det skar hun lige igennem: I den varme kan hun ikke engang få Lille Bjørn med ud at gå tur.

Det jeg opnåede var: at Lille Bjørn startede med at løbe uden om springet, de to næste gang smed han apporten i afslutningen på springapport, hang i positioner under gang og mistede ståen, overhovedet ikke ville bevæge sig mod feltet og to gange tog den forkerte næseprøve – intet tegn på diskriminering. Og jeg kunne godt se på ham, at han ikke var helt som han plejer, men agerede ikke på det :-(

Det er den rene luksus at have Johanna og Anita som dommere, de ser ALT, og kommer med gode og præcise kommentarer. Tak for en hyggelig og lærerig træningsformiddag (den ene time endte med at blive 2½).

Der er nørdprøve på søndag, og der kan jeg forhåbentlig gøre det meget bedre.

Til aften trænede jeg lidt med Max, og han kan virkelig alle øvelserne perfekt hjemme, så hovedfokus nu er træning med forstyrrelser.

Liv i fuglebadet

Og så det med varmen … Ja, det er hamrende varmt, er det ikke skønt! Der er rigtigt mange på stranden i forhold til hvordan det plejer at være, men Megan er totalt ligeglad, og fulgte bare med mig i vandet og vi havde en herlig svømmetur.

Grillaften

Kirsten og jeg har kendt hinanden 33 år i dag, det er vores officielle mødedag. Jeg havde egentlig inviteret hende i byen, men pga. vejret blev det ændret til at vi tog en grillaften, og det var bare perfekt vejr til det.

Og så kunne jeg lige glæde mig over at Sydkysten Weekend også havde artiklen om Sjov Sommer med i dag.

En herlig sommerdag – eller træerne vokser ikke ind i himlen

Årets skønneste sommerdag hidtil, og vores planer om at tage til København blev droppet og der blev dømt hjemmehygge.

Det startede med improviseret lunch. Og så stod den på læsning, badning og lave ikke noget.

Aftenen stod i sommertræningens tegn hos Johanna. Jeg ville ikke drømme om at pjække fra træning, men som jeg sagde til et par af de andre: Hvis jeg skulle have valgt en dag at pjække, havde det været denne, for med 25-27 grader, badevand tæt på og almindelig varmedvaskhed havde det været nemt at vælge hundetræningen fra.

Men sande nørder pjækker ikke eller tager varmefri (undskyld Anita og Conni!!!).

Det skulle jeg nu nok have talt med Max og Lille Bjørn om inden vi tog af sted, for de var da bestemt ikke så meget med, som jeg havde regnet med … Johanna var overbevist om at det var fordi jeg havde været hjemme hele dagen, og at de simpelthen var trætte og det har jeg ikke noget godt argument imod. Desuden havde Lille Bjørn ligget og set på, da jeg trænede med Max, så han havde bestemt ikke slappet af inden han skulle på.

Så det var to hunde, der langt fra gik optimalt i dag – og det er jo godt at blive mindet om af og til, at tingene ikke bare kører af sig selv.

Max startede med to pæne fællesøvelser, en enkelt afbrydelse i hver øvelse (à 2 minutter), men ellers pæne forstærkninger i begge positioner.

Det var helt tydeligt at det distraherede voldsomt at skulle lave sit, stå og dæk i firkant med andre hunde, og 2-skridtsøvelser, hvor vi var 4 ekvipager der gik rundt om 6 kegler på række. Fokus var kun sjældent på mig, så det var virkelig en distraktion, der ville noget.

Vi fik lavet et par pæne spring, et flot stillingsskift og så skulle vi demonstrere næseprøven, hvor jeg nu under morgentræningen er kommet til, at han kan tage næseprøvepind, komme ind i plads og holde til jeg tager den. Det skulle vi så vise Johanna, og det gik ikke så godt. Vi arbejder videre hjemme på at få flow i forløbet.

Så var det Lille Bjørns tur. Fællesdæk gik superflot, 1 forstærkning undervejs. Fællesdæk startede mærkeligt. Lille Bjørn gik med, og da jeg skulle starte ham om lagde han sig tre gange på Bliv-kommandoen, så jeg var helt tilbage for at forstærke at han satte sig, inden jeg kunne gå. Derefter gik det flot, jeg havde to forstærkninger undervejs.

Lille Bjørn blev også tydeligt distraheret af de andre hunde i både positioner under gang og i 2-skridtøvelser, så det gik ikke helt godt. Stillingsskift med forstyrrelser var jeg heller ikke helt tilfreds med. I springapporten smed han to gange apport i aflevering, så vi måtte træne fastholdelse særskilt igen. I fremsendingen startede han med at løbe mod kantbåndet. Bakningen, som Nette og Lonni så, var heller ikke lige så skarp som den plejer at være.

Og endelig skulle jeg vise Johanna næseprøven. Lille Bjørn røg af sted som en raket, snusede vildt,  løftede en, smed og søgte videre og kom ind med den forkerte. Jeg kan ikke huske hvornår han sidst har gjort det - altså taget en forkert næseprøve. Så lavede vi et par gentagelser, hvor han tog den rigtige, men smed pinden i forbindelse med at han kom ind i plads.

Heldigvis har jeg aftalt træning i morgen kl. 9, og jeg håber at Max og Lille Bjørn møder friske og frejdige, så jeg kan afskrive aftenens træning med at problemerne skyldtes træthed …

Hjemme igen fik jeg lige lidt sen aftensmad i dette skønneste sommeraftenvejr.

Apropos nørderi. Border Collie Klubben har annonceret en rallyprøve på Samsø fredag den 19. oktober. Det er naturligvis Johanna (der også skal dømme) og Tove, der står bag, og sådan et vildt initiativ har jeg bare lyst til at støtte. Så jeg har nævnt prøven for Kirsten, og hun vil gerne tage med hvis jeg kan skaffe et ordentligt sted at overnatte, et ordentlig sted at få aftensmad og at der er nogle spændende butikker åbne. Jeg har selvfølgelig taget kontakt til Tove, og det ser ud til at det hele kan opfyldes, og så vil Kirsten og jeg tage turen til Samsø med tre hunde for at deltage i rallyprøve.

Pardon me, if I’m sentimental – Sjov Sommer 2012 og 30 års fødselsdag

Foto: Peter Steffensen

I dag var det tredje gang Sydkystens Hundeskole var med til Sjov Sommer for børn i Solrød Kommune, og anden gang jeg var med, og det er en fantastisk oplevelse hver gang. Det er da noget af det mest livsbekræftende, jeg kan forestille mig, at bruge fem timer sammen med nogle dygtige instruktører fra hundeskolen (Anita og Christina) for at lave noget sjovt for 17 børn og deres hunde. Dagens program omfattede: rallytræning, agilitytræning, ideer til tricks og aktivering, fletning af fleecetov samt en hundequiz.

Som man kan se af ovenstående fotos krævede det dyb koncentration at lave fleecetov, men alle fik mindst ét med hjem.

Quizzen bestod dels i at man skulle gætte nogle hunderacer ud fra fotos, dels i at der skulle sættes navne på forskellige tegneseriehunde og –ejere, og hunde og ejere skulle parres. Quizzen var bestemt ikke nem, men alligevel opnåede to 28 ud af 29 mulige point, og i øvrigt med samme forkerte svar: De gættede på at Lille Bjørn var en Cairn terrier.

Jeg har ikke fotos fra selve hundetræningen, da jeg selv stod for rallydelen, men Anita fangede denne dygtige golden i færd med at plukke godbidder fra et tørrestativ. Under opvarmningen skulle Megan teste denne aktivitet, og hun forstod bestemt ikke konceptet :-(

Jeg er helt sikker på at alle børnene elsker deres hunde, og at den kærlighed bare bliver yderligere forstærket af de timer de brugte sammen med deres hunde dag! Det var en flok trætte og glade hunde og børn der blev hentet kl. 14.

På sådan en dag var det nemt for mig at komme til at tænke på min egen hundebaggrund. Jeg kom fra et hjem med klaver, men desværre ikke med hund, så det var først som voksen at jeg fik hund. I alt 14 er det blevet til, se oversigen på min hjemmeside, hvoraf vi stadig har de fire.

Netop i dag bliver de fire hunde tilsammen præcis 30 år, og så kom jeg på den mærkelige tanke: Hvilken hund har betydet mest for mig? Det er et svært valg, men heldigvis kan hundene ikke læse. Så:

Nr. 4: Max er kun 13 måneder, og vi får forhåbentlig mange gode år sammen, og han vil rykke op på listen.

Nr. 3: Emmy, læs historien om hende.

Nr. 2: Lille Bjørn. Han er kun 5 år, og vi er bare i gang med at udvikle os sammen. Han er hunden, jeg ville have pensioneret for flere år siden, men siden er jeg heldigvis blevet en meget dygtigere fører, og hold da op hvor er der sket en masse med vores samarbejde. Han har allerede præsteret mere i LP og rally end jeg kunne have drømt om, og vi er slet ikke færdige :-) Han er sådan en sjov hund at arbejde med. Og så har han en personlighed som er ganske speciel. Bare se Peter Steffensens dejlige foto øverst, taget i forbindelse med kurset med Kathy Sdao den 5. juli.

Eller dette foto fra i aftes. Vi sad og så fjernsyn, og så kiggede jeg ud i haven og så Lille Bjørn sidde i en havestol.

Nr. 1: Megan. Min vidunderlige Megan, en crossover hund, som har oplevet de mest underlige ting med sin fører, og alligevel følger mig i tykt og tyndt. Jeg tænker tilbage på vores træning til dressurprøverne i Spaniel Klubben, hvor jeg intet anede om positiv træning. Jeg tænker tilbage på vores mærkelige start i LP, hvor jeg intet anede om LP men begyndte at gå til prøver. Jeg tænker tilbage på vores helt tilfældige start i rally. Både i LP og rally er jeg gået fra klasse til klasse uden at være klar til det, og Megan er troligt fulgt med og vi har fået de titler, som jeg gerne ville have, selvom det bestemt ikke var på en optimal måde – heldigvis håber og tror jeg Lille Bjørn og ikke mindst Max har fået en meget bedre fører end Megan har haft!

Hvis og hvis og hvis. Der er så meget der kunne have været anderledes, hvis jeg for nogle år siden havde vidst det, jeg vidste i dag. Men sådan er livet, man bliver – forhåbentlig – klogere og klogere. Hvis jeg skulle leve hundelivet om med kun én hund, ville det være med Megan ved min side.

Det er sommer, det er sol og det er søndag!

Albert og Kirsten

Endnu er herlig slapperdag. Først morgenluftetur med hundene i strålende solskin.

Efter morgenmaden gik turen til Lizzie i Værløse, hvor vi skulle møde Lille Bjørns søn Albert, som nu er 7 uger. Han kom fra Fyn med sin mor og hele menneskefamilien, og da Lizzie også havde inviteret Inge med Bobbie James, Lille Bjørns far, var der godt liv i huset, og mulighed for at tage et foto med tre generationer. Det kneb dog med at få ro på hundene :-)

Lille Bjørn, Albert og Bobbie

Albert har udviklet sig rigtigt godt, og vi er stolte over Lille Bjørns pt. eneste afkom! Da Albert med familie skulle videre til frokost fik Max mulighed for at komme ind og hilse på en flok Norwich terriere, herunder 2 hanner, som ikke havde brug for en ekstra han i huset … Men jeg tror Max hyggede sig gevaldigt og efter et par timer faldt han bare i søvn!

Hjemme igen midt på eftermiddagen var vejret bare fantastisk, og Megan og jeg skyndte os ned til vandet og fik en herlig svømmetur på en stort set mennesketom strand. Meget underligt på en herlig sommersøndag.

Jeg har gjort de sidste ting klar til morgendagens Sjov Sommer med 17 børn med hunde, det bliver helt sikkert en hyggelig dag.

Og så har jeg for længe siden sagt ja tak til det ærefulde hverv at være dommer ved Islandsk Fårehundeklubs klubmesterskaber i LP og rally den 24. august.

Rallybaner til 24. august 2012

Så til aften fik jeg designet de fire rallybaner. Jeg glæder mig til at udfordre deltagerne med nogle spændende baner.

Fridag

Max hviler sig på plantesæk :-)

I dag stod den på ingen hundetræning. Sådan da. Vi havde besluttet at tage til Roskilde, som vi ikke har handlet i meget længe, og jeg tog Max med. Vi følte nærmest det var 100 år siden vi havde været i Roskilde. Parkeringspladsen, som vi husker som et stort grusbelagt område, var asfalteret, og flere af de butikker vi plejede at handle i var der ikke længere.

Jeg havde mest fokus på hvordan Max reagerede, for han reagerer jo tydeligt til træning med hyl mv. Men på hvad? Ja, i dag var det bestemt ikke mennesker. Men hver gang han så en hund, kom der piv og bjæf, som jeg totalt ignorerede, vi gik bare videre. Og efterhånden skete der ikke mere, herligt!

Eneste undtagelse fra at gå videre var da vi mødte en anden border terrier (Hanne med Liva), som Max og jeg har været på sporkursus med, så dem måtte vi hilse på!

Max var også med på Hotel Prindsen, da Kirsten og jeg fik en kop kaffe.

Jeg må indrømme at vejret i år ikke ligefrem har tilskyndet til at gå i vandet, men i eftermiddags skinnede solen bare så skønt, og vandet var helt klart. Kirsten gik med (dog ikke i vandet), og vi havde Max og Lille Bjørn med. Lille Bjørn er en lille vandhund, og det bliver Max bestemt også! Han fulgte mig i vandet, og svømmer naturligvis som en odder :-)

Jeg har tænkt meget over træningen den kommende tid. Der er nogle ”officielle” milepæle i form af prøver vi er tilmeldt, DM i rally med Megan 25. august og DM for terriere med Max og Lille Bjørn 8. september, samt nogle officielle prøver derudover.

Kalender til Kirsten

Udover den kalender, som Kirsten beder mig opdatere (se ovenfor), så hun har nogenlunde styr på hvor jeg er henne hvornår, har jeg naturligvis træningsplaner liggende, og jeg har i dag lavet en særskilt plan for perioden frem til de nævnte DM. Datoer, planlagte aktiviteter, fokusområder. Og så nogle blanke felter, der skal udfyldes med konkrete træningsaktiviteter. Jeg har planer i gang for at få denne del af planen opdateret! Det er virkeligt med motiverende med nære, konkrete mål :-)

Man har et standpunkt til man tager et nyt!

Ferietiden giver rigtig meget tid til hundetræning, og da Lille Bjørn havde været med de foregående tre dage blev det i dag Megans og Max’ tur. Jeg havde aftalt at mødes med Christina og Lonni, og vi var naturligvis heldige med vejret. Det regnede, da jeg kørte hjemmefra, og alle mulige steder i nabolaget, men i Jersie skinnede solen og det var rigtigt varmt.

Vi havde alle nogle specifikke øvelser, vi gerne ville træne, og det indebar bl.a. næseprøve for os alle tre. Jeg lagde ud for Christina og Lonni, og Lonni lagde ud for Max og mig. Det gik ærligt talt skidt, Max virkede ikke som om han havde prøvet det før, og på et tidspunkt måtte jeg bare i gang med noget andet. Mest rally og så indkald med Tempo som distraktion – et stykke fra indkaldslinjen cirka halvvejs. Det første indkald, ville jeg ønske vi havde på video: tordnende fart, en kæmpebue væk fra mig, flotte løb rundt omkring på arealet, og så endte han i en perfekt plads hos mig … Anden gang kom han den lige vej.

Så tænkte jeg over det med næseprøven, og ville lægge nogle flere pinde op (for at fremme snuseadfærd fremfor at tage pinde op) – og pludselig slog det ned i mig: De pinde, der lå udover dem med min fært, var jo dem jeg havde rørt ved, da jeg lagde ud for Christina og Lonni. Alle pindene havde min friske fært, ikke underligt, at Max ikke kunne finde ud af det.

Vi prøvede med friske pinde, men det blev noget rod, der var også gået over en time, så det var et godt tidspunkt at stoppe træningen på.

Indimellem fik jeg trænet lidt rally med Megan også, det går fint, men jeg kan godt mærke at jeg ikke er nær så skarp i kriterierne med hende – en gammel uvane, som jeg skal gøre op med nu (se længere nede).

Sidst på eftermiddagen stod den på havetræning med Max og Lille Bjørn. Med Max startede jeg med næseprøven :-))))) Da jeg lagde 6 op tog han bare en tilfældig, vi startede igen og han tog den rigtige. Så lagde jeg 12 op, vi lavede tre gentagelser med skiftende placering af den rigtige pind, han tog den sikkert hver gang, og sidste gang kom han helt tilbage med den. Og føreren havde det pludselig meget bedre!!! Så lavede vi nogle flotte fremsendinger, et par stå og noget stillingsskift.

Med Lille Bjørn stod den på 7 gentagelser af starten af indkald med stå. Først fra kort afstand, hvor jeg stod stille, kaldte og sagde stå, derefter bevægede jeg mig baglæns, kaldte og sagde stå. 7 skarpe stop. Vi øger kriterierne i morgen, dette er kampagneøvelsen.

I dag kom invitationen til DM i rally med posten, Megan og jeg har kvalificeret os med de 99 point vi fik 28. august sidste år. Siden har vi ikke været på det niveau, og som jeg beskrev i bloggen Lidt men godt  havde jeg næsten besluttet at melde fra: "Jeg må erkende, at det bliver et langt, sejt træk at komme op på et niveau, hvor jeg mener vi stabilt kan få høje point i rally championklasse, så derfor har jeg også med 99 % sikkerhed besluttet at vi ikke deltaget i DM den 25. august. Hvis vi deltager, skal vi kunne gøre det godt, og det er jeg langt fra sikker på vil være tilfældet som det ser ud nu. Og så er der også den helt banale forklaring, at Megan simpelthen er dårlig til at slappe af, når vi kører bil. Hun sidder op i buret, og hvis vi skal af sted tidlig lørdag morgen til DM, Megan sidder 3½-4 timer, og vi derefter skal op, er vi bestemt ikke klar til at performe optimalt. Så formentlig et afbud, og mon vi så ikke vil forsøge at kvalificere os til 2013, og så være toptunede der?"

Jeg lagde ovenstående foto på Facebook i dag og skrev ”Megan og jeg er stolte over at have kvalificeret os til DM i championklasse for anden gang, men føler os selv ikke klar til at gå op i år, og melder derfor afbud. Vi håber der er en på ventelisten, der bliver glad :-)”

I løbet af eftermiddagen begyndte jeg at tænke nærmere over det. Hvis det nu var en anden der havde givet mig de undskyldninger for at melde afbud, hvad ville jeg så selv have svaret? Forudsat jeg troede på at de var gode nok til at gøre sig gældende :-)

1. Det med at slappe af i bil kan løses ved at tage over dagen før. Jeg har booket et værelse i nærheden af Spøttrup, så det er løst. Tjek.
2. Vi er ikke gode nok lige nu. Der er over en måned til, kan I komme op på et fornuftigt niveau på den måned? Ja, det kan vi, vi har allerede fået flere træningstilbud, så det klarer vi også. Tjek.
3. Øh, så var der vist ikke rigtigt mere.

Jeg har sagt – men ikke skrevet – at det var mange penge at betale for måske ikke at opnå noget særligt. Og hvad så, det er min helt store hobby, jeg er kvalificeret til DM, selvfølgelig skal jeg stille op. Så jeg gør Jens Otto Krags kloge ord ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt!” til mine. De er jo ikke – som mange bilder sig ind - udtryk for at man bare skifter mening, som vinden blæser, men udtryk for at man bliver klogere, og dermed når frem til andre erkendelser end tidligere. Så Megan og jeg stiller op til DM 2012!

Hvad skal jeg nu lave?

I dag stod den på sommertræning hos Johanna med Max og Lille Bjørn.

Jeg synes ikke Max var helt nem i dag. Efter første belønning i fællesdækken rejste han sig, og jeg måtte give ham den lange line på. Derefter var der flere situationer hvor han rejste sig, så jeg måtte sænke kriterierne noget.

I stolpen (lineføring med positionsindtagelse i 8-tal rundt om to andre ekvipager, der agerer stolper) var han meget påvirket af at der stod to andre hunde så tæt på og af underlaget, så jeg kæmpede mest med at få kontakt. Lineføringen var pæn uden at være prangende, han var på i kortere stræk end sædvanligt.

Ellers fik vi lavet et pænt LP1-spring, nogle ok fremsendinger (de bliver hæmmet af linen, han sænker tempoet) og Johanna og jeg fik diskuteret kriterier for fastholden af apporten.

Så var det Lille Bjørns tur. Jeg plejer ikke at træne så meget med ham, som jeg gør i øjeblikket – i denne uge har det været tirsdag, onsdag og i dag, og planlagt træning i morgen, så jeg synes jeg er kommet godt omkring det meste, som volder problemer, og skal arbejde med detaljer hjemme.

Vi startede med fællessit - forstærkning efter 45 sekunder og da vi var færdige efter 2 minutter. Fællesdæk – forstærkning efter 2½ minut (der havde været en del forstyrrelser) og da vi var færdige efter 4 minutter.

Så noget kombineret fri ved fod og positioner under gang, hvor stå under gang voldte problemer, men ellers var jeg ganske godt tilfreds, ikke mindst med 2-skridtsøvelser og vendinger på stedet.

Jeg oplevede en af de sjældne løbe uden om springet tilbage i springapporten, andet forsøg var tæt på perfekt, en anelse skæv plads med ellers super.

Fremsendingen, visning af felt med line, ud i felt eneste kriterie, og han løb flot ud, stoppede, dækkede med forpoter på line. Jeg var ligeglad, belønning for det!

Så var der den valgfri øvelse, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle vise :-) Jeg ville helst have taget indkald med stå, men har ikke rigtigt fået sat gang i den øvelæse endnu, så jeg valgte stillingsskift – og endte med at tale startindlæring af indkald med stå!

Jeg har nu fået så mange ideer indenfor kort tid – og genlæst Niina Svartbergs beskrivelse i Med sikte på 10:an i morges, så nu er der dømt kampagne fra i morgen. Dvs. jeg skal have lagt en plan for, hvordan jeg vil starte denne øvelse fra scratch og gennemføre til ug. Et lækkert lille sideprojekt her i ferien.

Og så vil jeg da lige nævne, at Nørdklubben (i regi af Chesapeake Bay Retrieverne) afholder officielle LP-prøver den 28. april 2013. Prøven har ligget på hundeweb siden 8. maj, og vi har INTET gjort for at markedsføre den. I dag blev der lukket for tilmelding med i alt 24 tilmeldte ekvipager, heraf 19 nørd-ekvipager. Det er bare helt vildt.

Sig det højt!

Camilla skrev til mig tirsdag aften ”har tid til træning i morgen hvis det skulle være”. Så vi mødtes i Osted i går 17.30, og have noget tid til træning inden Anitas og mit sommerhold startede 18.30.

Jeg havde Lille Bjørn med og havde kun bedt om to ting: Camilla skulle se vores fremsending og dirigeret apport. Camilla kender jo i sagens natur mig og min træning ret godt, men det er et stykke tid siden hun har set mig træne, så der kom nogle rigtigt gode spørgsmål og iagttagelser. Det er rigtigt godt at blive tvunget til at sige højt, hvad det er man gør … eller tror man gør. Det er derfor jeg selv tit udfordrer kursister ved at spørge på forhånd, hvad det er de vil klikke for – eller hvorfor de ikke klikkede for det hunden lige gjorde.

Og i går oplevede jeg det så igen igen.

Første fremsending. Jeg havde line på Lille Bjørn, viste feltet, gjorde klar, sendte (ups, var det på Camillas værsgo??), han løb lidt skævt, Lille Bjørn så faktisk ud som om han var på vej hen mod en blå kegle (sjovt i øvrigt som de står alle vegne nu!), men han rettede op og endte ude i feltet. Belønning for det (kaninskind). Hvorfor belønning: Fordi mit kriterie var at han kom ud i første forsøg.

Anden fremsending. Jeg gik ud til det andet sted uden at give line på, gjorde klar, sendte og han stoppede 5-6 meter ude. Hmmm. Kommentar fra Camilla: Hvorfor havde jeg ikke vist feltet som ved første fremsending. Svar: Fordi det ikke var et nyt felt. Replik fra Camilla: Måske var det en idé med samme ritual (med linen) ved HVER fremsending. Paul indeni: Hmmm, det lyder rigtigt.

Jeg lavede nogle småting med Lille Bjørn og gjorde klar til:

Tredje fremsending: Jeg havde line på Lille Bjørn, viste feltet, gjorde klar, sendte, han løb lige ud, stop, dæk, gå rundt om, 5-6 vendinger og belønning med kaninskind.

Og så en generel kommentar fra Camilla: Hvilke konsekvenser har det for Lille Bjørn, når han ikke løber ud første gang, fx fordi han belønner sig selv ved at snuse eller tisse? Den er røget op i min tænkehat.

Så en fuld dirigeret apport, hvor jeg ville se, hvad der skete. Græsset var ikke nyslået, så Lille Bjørn kunne bestemt ikke se apporten i græsset (det kunne jeg for den sags heller ikke). Udgangen til kegle var en anelse rodet, fordi Lille Bjørn snusede undervejs, ok stop, og så til dirigeringen … Lille Bjørn drejede den rigtige vej, løb næsten vinkelret væk fra mig, han så bestemt ud som om han fulgte Camillas fært til højre (det var en højreapport), samlede op og lavede en perfekt afslutning. Det var bare lækkert!! For det første at han drejede rigtigt. For det andet at han ikke var i tvivl om at der var en apport, og at han på en intelligent (synes jeg) måde fandt den rigtige og derfra udførte resten af øvelsen til ug.

Jeg skal have set lidt mere på apportering i højt græs. Jeg kan jo vælge at den "forkerte" apport ikke lægges, så jeg er sikker på at Lille Bjørn kun kan finde den rigtige. Jeg skal også være sikker på at han på en hensigtsmæssig måde finder apporten, det skal jo ikke blive til en søgeøvelse. Men det kan være svært når apporten ligger under græshøjde.

Fremskridt og øget stabilitet (forhåbentlig) kombineret med nye spørgsmål og mere at tænke over - det er hundetræning i en nøddeskal.

Hvad er god træning?

Hvis man ikke møder modstand er livet for nemt. Hvis man altid får ret, omgås man rygklappere. Hvis der ikke opstår fejl, når man træner, er træningen for nem.

Jeg kom til at tænke på det til dagens træning i Jersie, hvor Anita, Christina og jeg mødtes til 1½-times sommerferietræning. Vi har alle ferie, og naturligvis mødes vi så for at træne :-) Der skete en del, som jeg ikke havde ventet, og nok sammenlagt meget mere end jeg havde forventet.

Den positive indfaldsvinkel er naturligvis, at dette giver fokus på områder, som der er behov for at træne.

I begge fællesøvelser var Max meget urolig. Ja, det er igen et anderledes setup, men jeg var alligevel overrasket over hvor meget jeg måtte reducere kriterierne i forhold til træningen i torsdags hos Johanna.

Bagefter gik vi noget verdensklasse lineføring inkl. alle to-skridtsøvelser og vendinger, og en masse rallymomenter, det kører bare. Lidt stå, lidt stillingsskift og så et meget svært indkald, hvor Christina skulle holde ham samtidig med at hun hold Tempo, og Max er RET glad for Tempo. Men da jeg kaldte stormede han ud til mig og endte i en flot plads. Tjek!

Med Lille Bjørn arbejdede jeg med tre øvelser: dirigeret apport, fremsending og indkald med stå.

Dirigeret apport er blevet en virkelig favoritøvelse, nu er udfordringen at Lille Bjørn er blevet så tændt på apporten, at han gerne vil ud til den, før vi har lavet udgangen til keglen. Og så valgte han begge gange den rigtige apport, men efter at være drejer den forkerte vej, så jeg skal nok arbejde særskilt med at forstærke dirigeringen.

Fremsendingen. Hmmm. Er det ved at blive et mønster at han ikke løber ud første gang? I dag løb han først til Anita. Anden gang løb han ud i feltet og snusede helt vildt, så jeg kunne ikke dække ham af. Tredje gang stoppede han lige udenfor feltet og var meget optaget af en eller anden duft. Fjerde gang køb han flot ud og blev dækket af. Anita og Christina mener bestemt ikke han er tændt nok på feltet, så Christina introducerede et kaninskind, som belønning i feltet. Det virkede i Jersie og det virkede hjemme i haven. Jeg skal have arbejdet lidt mere med det.

Endelig indkald med stå. Jeg har jo besluttet at starte helt forfra, og det skulle så være i dag. Da Christina begyndte at spørge, hvordan jeg ville gøre, blev det vist klart at jeg ikke har tænkt det helt igennem, så jeg laver lige noget hjemme i haven træning før jeg bringer det ud i verden!

Lækker træning med to andre rigtige nørder.

Detaljer og forstyrrelser

Jeg fik i dag en mail fra Oldfruen alias Conni Hansen, en af de mange dygtige instruktører i Sydkystens Hundeskole. Det gør jeg tit, men i dag handlede den om et hold der skulle opslås med et helt nyt navn: ”Har du læst Annies blog idag...? Det var præcis det, jeg gerne ville opnå med "spøgelsestimen".” Annies blog hedder Noget at tænke over. Og Conni har naturligvis skrevet om træningen i sin blog Fragglerne er gået på sommerferie. Holdene er annonceret, og de skal nok blive overtegnet hurtigt.

For indholdet er præcis essensen af det, der udfordrer rigtigt mange som hundetrænere: Hunden er verdensmester hjemme på matriklen, men når den kommer ud blandt andre hunde, mennesker osv., så sker der noget. Jeg har det helt inde på livet med Max, som er tæt på verdensmester hjemme i haven, og er så nem at distrahere andre steder.

I dag havde Charlotte og Susanne arrangeret noget træning i Jersie, Lisa og jeg var lokket med, og den korte, intensive træning i 1 time, jeg havde planlagt, endte med næsten 2½ time i Jersie. Med masser af snak, men også med træning af både Max, Lille Bjørn og Megan.

Jeg startede med Lille Bjørn i fællesøvelserne, en 100 % succes. 2 minutters sit med to forstærkninger undervejs og 4 minutters dæk med én forstærkning efter 2½ minut. At have dette som to stabile øvelser føles ret godt :-)

Så var det Max’ tur. Fin lineføring. Ok stå – lagde sig efter 10 sekunder, i anden omgang nøjedes vi med 6, som gik fint. Flotte stillingsskift på 5 meter, men jeg skal arbejde med at forstærke fastholden af sit (fortsat!). Vi fik også trænet nogle rigtigt gode rallyforløb (uden skilte), med fokus på lineføring, front, bagom og plads fra front, dæk under gang, dæk og gå rundt om samt sit og gå rundt om.

Så skulle jeg lave fremsending, først lidt usikkert, så måtte target frem og det gik fint, og så da target forsvandt strøg han bare hen til Lisa og Louie. Efter endnu et forsøg hvor han tog en større løbetur var jeg nødt til at komme snor i ham, og så kom der nogle lunteudløb. Endnu en bekræftelse af at det skal arbejdes MEGET med Max uden for haven. Jeg sluttede med dæk, hvor jeg forstærkede efter først 20 sekunder, så efter 30 sekunder. Der er piv i slutningen, det skal jeg have arbejdet med.

Så blev det Lille Bjørns tur igen (dejligt at have tre hunde at arbejde med!). Vi arbejdede med stillingsskift, og det ser for en udenforstående nok lidt underligt ud, men jeg arbejdede med disse deløvelser, og det var det: dæk-sit på 6 meter uden håndtegn (tjek), dæk-sit på 12 m uden håndtegn (tjek), dæk-stå på 6 meter uden håndtegn (tjek), dæk-stå på 12 m uden håndtegn (minus), dæk-stå på 12 m med håndtegn og verbal (tjek), dæk-stå-sit-dæk på 12 meter med håndtegn og verbal (tjek). Mit ultimative fokus i denne øvelse er at Lille Bjørn tager skiftet på første kommando.

Jeg fortsatte træningen med fremsending med distraktioner, her skulle han løbe forbi en målramme, som han naturligvis (?) skulle hen til. Da jeg rykkede lidt væk, så han havde mere frit udsyn til feltet, var der ikke problemer.

Indkald med stå – der var tæt på ingen stop selv på ganske kort afstand, så jeg starter lige helt forfra og bygger omhyggeligt op igen, den øvelse skal altså bare indlæres præcist.

Med Megan trænede jeg fri ved fod. Efter lidt opvarmning kan hun gå en drøm af en fri ved fod, den jeg ville ønske vi havde haft da vi dyrkede LP!!! På højre side bemærkede Charlotte at jeg fik belønnet lidt langt væk, og da jeg fik belønnet rigtigt (lidt fremad, tæt på mig) var Megan pludselig klinet op ad mig på højre side. Yes!!! Vi trænede også lidt bakning på forskellig måde, mest for at skabe afveksling, for det er fri ved fod på højre og venstre side der skal skabe grundlag for at vi kommer tilbage i rally championklasse i toppen af klassementet – for at bruge en Tour de France term :-)

Inkl. eftersnak gik der som sagt 2½ time, med masser af god træning og seriøs og hyggelig hundesnak.

Aftentræningen med Max bestod af to elementer: fastholden af næseprøvepind og fremsending. Træning af fastholden af næseprøvepind, som jeg beskrev i bloggen Variable duration schedule skrider støt fremad. I dag kom vi op på 5 sekunder i snit med et max på 8 sekunder, så ingen tvivl om at det kommer til at fungere. Eneste tilbageslag var at jeg ved aftentræningen i går ændrede kriterier ved at udskifte næseprøvepind med apport, og det gik helt i fisk. Jeg måtte minde mig selv om ”et kriterium ad gangen”, og vi fortsatte med næseprøvepind og samme tider, og alt gik godt.

Fremsending er ved at blive en rigtig favoritøvelse. Charlotte bebrejdede mig min manglende fest i feltet i dag, da Max havde en super fremsending; det er jeg (også) meget bedre til hjemme i haven – fordi jeg dér ikke tænker, at han måske løber væk – han laver de smukkeste udløb, og havde også et enkelte hvor han stoppede lige uden for feltet, tænkte og så løb ind. Bolden ryger hen over hovedet på ham, og vi leger ude i feltet. Det eneste negative jeg kan sige om Max er hans piben, når han ikke er på, herunder når han sidder i bilen. Den skal jeg bestemt have arbejdet med.

Variable duration schedule

Skema som bruges ved træning af fastholden af apport/næseprøvepind

Mens jeg med at halvt øje fulgte Tour de France udfyldte jeg et skema. Kirsten spurgte hvad det var (hun troede det var noget arbejdsmæssigt), og jeg svarede at det var et træningsskema til Max. Se længere nede.

Kirsten opdagede i eftermiddags en tråd, der stak ud af min baglomme. Det, sagde jeg, er en af frynserne fra en target - jeg bruger en gammel tæppestump, som er 5+ år. Jeg brugte den også da Lille Bjørn var hvalp. Kirsten synes det var noget underligt noget at have i baglommen.

Er det mere underligt end at købe 75 vaser i IKEA spurgte jeg. Efter Kirstens målestok er der vist ikke den store forskel, jeg fik ikke noget rigtigt svar.

Tre gange nørderi, som min hverdag vist er fuld af for en udenforstående.

Jeg nævnte i min blog i morges: ”Der er meget fokus fra min side på fastholden af apport: nu bliver ”holdetiden” skemalagt”; det var et forslag fra Johanna, som jeg straks tog til mig. Teknisk hedder det ”variable duration schedule” (se Paul Chance, Learning and Behavior, 6th Edition, kapitlet Schedules of Reinforcement). Det betyder, at der skal udføres adfærd i en periode, som varierer omkring et gennemsnit, hvorefter der forstærkes.

Som det kan ses af skemaet på billedet udfører jeg forsøg i en serie med 6 forsøg. Tid = den tid der skal gå før forstærkning. Ok = Jeg hakker af, hvis det er succes, sætter minus hvis kriteriet ikke er opfyldt. Kriteriet er at Max holder næseprøvepinden mens jeg tæller til det anførte nummer: Han tager pinden i munden, jeg tæller 1-2-3 (hvis der står 3), jeg klikker hvis han holder, ikke hvis han slipper inden.

I dagens fire serier er gennemsnittet rykket fra 2,2 til 3,3 sekunder og uden smuttere. (v) betydet at der var lige på kanten, jeg klikkede, men han smed i samme splitsekund eller måske lige inden; da det var første forsøg på 5 sekunder er jeg lige obs på det i morgen. Hvis mere end 1 ud af 6 mislykkes, må jeg sænke gennemsnitstiden.

De fire serier var spredt over dagen.

I dag havde jeg udover ovenstående nogle korte sekvenser med Max, hvor jeg trænede nogle ganske få momenter. Jeg skriv i min blog i morges om fremsending ”Max lunter ud, hvor han tidligere er løbet, og jeg tror det er fordi det kommer langt henne i forløbet og fordi han har snor på, det skal jeg afprøve.” Jeg fandt ud af, at det bare er et spørgsmål om at varme ham op, da vil løb hen til startstedet og lavede fremsending løb han ud til target som han plejer.

Vi arbejdede lidt med tunnel – den skal bruges til at få tempo i andre øvelser.

Og vi arbejdede lidt med stillingsskift, med fokus på sit-stå og dæk-stå. Og i processen fandt jeg ud af at der var noget tøven i dæk-sit, som vi lige måtte genopfriske.

Dagens træning var lige efter mit hoved: lidt med godt :-)

Hvem træner jeg hos?

Så er der hamstret Ovanlig vaser i Ikea, 75 stk. for 75 kr. :-)

Sommertræningen i går hos Johanna slap med lidt smådryp, selvom der var forskellige varsler om voldsomt regnvejr.

Max arbejdede rigtigt godt længe, men efter cirka 30 minutter tog han lige først en kort smuttur, og så en længere, og så kom der line på. Jeg er specielt tilfreds med lineføring, stillingsskift og indkald, og han holder også positionerne bedre og bedre med forstyrrelser. Der er meget fokus fra min side på fastholden af apport: nu bliver ”holdetiden” skemalagt, så jeg klikker efter variabel tid, som er noteret på forhånd. Og fremsendingen til target skal jeg også have set på: Max lunter ud, hvor han tidligere er løbet, og jeg tror det er fordi det kommer langt henne i forløbet og fordi han har snor på, det skal jeg afprøve.

Lille Bjørn var igen rigtigt tændt og der var en masse der gik rigtigt godt. Men der var heldigvis også nogle punkter der gav stof til eftertanke, og input til variation af træningen. Stillingsskift var lavet som en lille konkurrence, hvor to hold à 4 deltagere skulle gennemføre stillingsskift efter nogle simple regler. Lille Bjørn rykkede konsekvent frem i ståen på ganske kort afstand. Da vi bagefter trænede det ”normalt” var der ingen problemer. Så det bevidste konkurrencestress setup har åbenbart påvirket mig til at ændre signaler, interessant.

I dirigeret apport fik jeg lige mulighed for at prøve en nødprocedure: da jeg skulle sende Lille Bjørn til kegle begyndte han at gå frem til keglen og snuse, og Johanna skyndte sig at bede mig give ham en ”stå”; han stod og blev så sendt til kegle. Naturligvis skulle den situation udnyttes til at træne en ekstra mulighed, hvis hunden gør forkert i en prøvesituation. I øvrigt kunne jeg tage apporten fra hans mund og han blev siddende, en vældig succes.

Endelig fremsendingen. Da jeg viste den for Johanna var jeg i tvivl om Lille Bjørn havde set feltet, prøvede at sende, og han løb ud til buskadset til venstre for mig. Om igen, vise og han løb ud i felt. Hmmm. Vi fik talt om forkommandoer og visning af feltet. Jeg satte et felt op et andet sted, og fik Anita til at dirigere. Jeg stod lige op af noget beplantning, og Lille Bjørn strøg ud til det. I anden omgang ud til feltet. Anita kommenterede det og konklusionen blev, at jeg bestemt skal træne fremsending tæt op af noget, som Lille Bjørn opfatter som noget man skal ud og tisse i :-)

På Lille Bjørns hold er der bl.a. to, jeg har gået til træning hos: Marie og Nette. Og så kom jeg til at tænke på, hvem jeg har trænet hos det sidste år. Så her til morgen gennemgik jeg min træningsdagbog for at se hvem, hvad og hvor vi har trænet det sidste år, startende med Max’ første træningstime 15. august 2011. Det blev til denne oversigt:

Hund	Træner	Hold	Periode
Max	Johanna Allanach	Foundation	15.8-3.10.2011
Lille Bjørn	Johanna Allanach	Tricks øvede	29.8-3.10.2011
Max	Marie Veje Gormsen	Hvalpe	30.8-4.10.2011
Lille Bjørn	Åsa Eriksson	LP-kursus	3.9.2011
Lille Bjørn	Niina Svartberg	LP-kursus	2.10.2011
Max	Johanna Allanach	Foundation 2	10.10-28.11.2011
Lille Bjørn	Johanna Allanach	LP1/2 og tricks	10.10-28.11.2011
Max & Lille Bjørn	Helle Damkjær	LP-kursus	22.10-23.10.2011
Lille Bjørn	Birgitte Brüel	LP-kursus	6.11.2011
Lille Bjørn	Conni Hansen	Think-Plan-Do	19.11.2011-3.3.2012
Megan	Anja Christiansen, Johanna Allanach	Rally kursus for Ekspert & Champion	5.1.2012
Max	Johanna Allanach	LP1/2	19.1-15.3.2012
Lille Bjørn	Johanna Allanach	LP2/3	19.1-15.3.2012
Lille Bjørn	Conni Hansen	Helhed og detaljer	22.1.2012
Megan	Nette Stormlund	Fri ved fod	11.3.2012
Max	Johanna Allanach	LP1/2	22.3-14.6.2012
Lille Bjørn	Johanna Allanach	LP2/3	22.3-14.6.2012
Max	Vibeke Gyldenkærne	Sporkursus	29.4.2012
Lille Bjørn & Megan	Johanna Allanach	Kick Ass Champ kursus	9.6.2012
Max	Johanna Allanach	LP1/2 sommertræning	21.6-2.8.2012
Lille Bjørn	Johanna Allanach	LP2/3 sommertræning	21.6-2.8.2012
Max & Lille Bjørn	Conni Hansen	Think-Plan-Do	23.6.2012
Lille Bjørn	Kathy Sdao	Cues and Behavior Chains	4.-5.7.2012
Max & Lille Bjørn	Conni Hansen	Think-Plan-Do	7.7.2012

I alt 11 forskellige trænere: Anja Christiansen, Birgitte Brüel, Conni Hansen, Helle Damkjær, Johanna Allanach, Kathy Sdao, Marie Veje Gormsen, Nette Stormlund, Niina Svartberg , Vibeke Gyldenkærne og Åsa Eriksson. Og dette er den træning vi betaler for. Så er der naturligvis en masse træning i alle mulige andre sammenhænge. Masser af variation, så det bliver afvekslende, giver nyt input osv. for både fører og hunde.

Lidt men godt

Jeg har næsten sommerferie, men også kun næsten. Der er nogle opgaver, der skal løses, og et par møder, der skal afholdes. Så jeg synes ikke det bliver til så meget træning med hundene, men til gengæld har jeg tænkt mig om med træningen, når jeg endelig går i gang … håber jeg!

Det meste er ganske kort træning af detaljer. Med Max er det at holde på apport og næsepind, som er ugens øvelse i forbindelse med morgenmad og aftenmad. Han skal simpelthen holde fast i længere og længere tid uden at rulle eller tygge, så kommer der klik og godbid. Fjerde eller femte klik udløser madskålen.

Ovanlig vase i Ikea

Derudover træner vi fremsending til felt med target i alle mulige situationer, i går indviede vi nogle blå kegler, som er en vase Ovanlig fra Ikea, som var nedsat til 1 kr. Billigt træningsudstyr!!!

Ovanlig vase = perfekt blå kegle

Ellers er hovedfokus med Max at træne, mens der er andre hunde og mennesker, så derfor var jeg også i Jersie i tirsdags for at træne samtidig med at Susanne Bach kørte første del af sit LP-hold; vi fik trænet lineføring, fri ved fod, stillingsskift og stå. Pludselig strøg han hen til en af de andre hunde, men Susanne var hurtig og samlede ham op, og jeg gik over til springet med ham. Det gik ikke, vi var tæt på den højløbske tæve, som han helt sikkert havde bemærket, og han strøg lige over til hende. Men positivt: Indtil da var træningen gået godt.

Med Megan arbejder jeg med kontakt i fri ved fod og lidt i positioner på højre side, men hvis jeg ikke kan få det rigtige flow på venstre side er det ikke smart at træne for meget på højre, kan jeg høre mig selv sige til kursister – og nu også til mig selv. Jeg må erkende, at det bliver et langt, sejt træk at komme op på et niveau, hvor jeg mener vi stabilt kan få høje point i rally championklasse, så derfor har jeg også med 99 % sikkerhed besluttet at vi ikke deltaget i DM den 25. august. Hvis vi deltager, skal vi kunne gøre det godt, og det er jeg langt fra sikker på vil være tilfældet som det ser ud nu. Og så er der også den helt banale forklaring, at Megan simpelthen er dårlig til at slappe af, når vi kører bil. Hun sidder op i buret, og hvis vi skal af sted tidlig lørdag morgen til DM, Megan sidder 3½-4 timer, og vi derefter skal op, er vi bestemt ikke klar til at performe optimalt.

Så formentlig et afbud, og mon vi så ikke vil forsøge at kvalificere os til 2013, og så være toptunede der?

Lille Bjørns fokusøvelser er: stoppet i indkald, fastholdelse af apport og næseprøve, første skifte i stillingsskift på større og større afstand, samt 2-skridtsøvesler mv. i fri ved fod. Alt sammen noget, som det er dejligt nemt at træne i korte intervaller og ofte gør vi det helt spontant.

I går havde Anita og jeg så den ugentlige sommer rally og LP i Osted. Den gider jeg ikke skrive om, for det har Conni gjort aldeles fremragende i sin blogindlæg Tivoli i regnvejr :-)

Den 23. juli arrangerer Sydkystens Hundeskole i forbindelse med Solrød Kommunes Sjov Sommer noget hundetræning for børn. Lonni har designet det flotte diplom foroven, som alle deltagerne modtager efter arrangementet. Det er en dag, som vi altid glæder os til, for det er da bare skønt at opleve børnene arbejde med deres hunde.

Træning med spøgelse

Oldfruen som spøgelse (foto: Annie Larsen)

I dag gik turen til Osted og Connis Think-Plan-Do hold. Vi havde jo en anelse om hvad der var i vente fra Connis blog i går Spøgelseshold i morgen og som man kan læse i Annies blog fra i dag blev der virkelig arbejdet med Spøgelsesdetaljer i Osted.

Temaet den første time var forstyrrelser og afprøvning af grænser.

Fællesdæk, hvor Conni i sit spøgelsesoutfit gik omkring hundene. Det var Lille Bjørn helt ligeglad med. Jeg var i skjul og kom frem og belønnede et par gange undervejs.

Fællessit, som var en individuel sit, hvor fører plus de andre kursister samlet skulle gå mod den siddende hund, og der skulle belønnes inden hunden blev utryg. Her var det tydeligt at se på Lille Bjørn, da vi var ved at komme for tæt på, så klik og beløn og afslutning.

Fri ved fod med forstyrrelser (foto: Annie Larsen)

Fri ved fod mellem de andre kursister med hunde og omkring Conni i spøgelsesoutfit og en stillingsskifttrekant. Der var en del snus fra Lille Bjørn – det fugtige græs og varmen udviklede vildt spændende dufte kunne man se – men ellers god kontakt, og han var ret ligeglad med spøgelset.

Og endelig fremsending mod et felt med andre førere og hunde lige udenfor feltet og diverse kegler foran feltet. Der var godt nok masser af dæmpning, så først da mennesker, hunde og kegler var flyttet godt væk, fik jeg nogle ordentlige fremsendinger.

Ellers havde jeg med Lille Bjørn fokus på at styrke glæden ved apport, og vi lavet en del flotte apportfastholden, og jeg kan nu ret sikkert tage apport fra ham med slipkommando, og han bliver siddende. Den kommende tid skal kæden udvides, men stadig med massiv belønning af fastholden.

Næseprøvepinde i massevis (foto: Annie Larsen)

Og Lille Bjørn fandt naturligvis den rigtige (foto: Annie Larsen)

Sidste øvelse med Lille Bjørn var Næseprøven, hvor Conni havde lagt et flot mønster ud. Det voldte ingen problemer, og Lille Bjørn kom flot i plads med den rigtige.

Med Max arbejdede jeg med lineføring (inkl. 2-skridtsøvelser og vendinger), fri ved fod, stillingsskift (nu også afstand på sit-stå), fastholden af næseprøve og apport (ja, der går længere og længere tid) og dæk. Det hele gik supergodt, vi arbejdede samlet set godt 15 minutter, hvilket er en del for ham.

Vi arbejdede også lidt med target, som opvarmning til at Conni skulle se vores fremsending. Og der var Max godt nok ikke så koncentreret, han valgte alle mulige andre sjove ting, og jeg skulle have været mere hurtig og konsekvent til at stoppe det.

Megan var også med og vi arbejdede med lange stræk fri ved fod på henholdsvis højre og venstre side, og belønning for kontakt, kontakt, kontakt, og jeg kan mærke forskellen. Det ender med at Megan og jeg kommer til at holde af fri ved fod :-) Endelig arbejdede vi med nogle detaljer fra championprogrammet.

To effektive timers træning, igen en fornøjelse at kunne arbejde med alle tre hunde, og mærke at jeg havde fået meget ud af alle træningsforløbene.

Afslappet stemning (foto: Annie Larsen)

Og som altid var der en rigtig god stemning under træningen.

Lille Bjørn og apportering

Tak til medkursist Mary Tjärn Wright for hyggeligt og inspirerende selskab på ClickerCamp og for disse skønne fotos af Lille Bjørn og fører i den i forrige blog nævnte apporteringskæde!
Hvem vil tro at jeg har haft problemer med apporteringen????

Cues and Behavior Chains Explained – dag 2

Kathy med Lille Bjørns target (foto: Camilla Johannessen)

Der bliver sjovt nok ikke snakket om andet end hunde morgen, middag og aften i forbindelse med seminaret, og morgensnakken handlede bl.a. om no-reward markers, og hvordan det var indlært hos gårsdagens frustrerede delfin. Så det måtte jeg spørge Kathy om da vi startede i dag; et unclick signal forklarede hun bl.a. Hmmm. Kathy henviste til en artikel Bob Bailey har skrevet om en ikke-følelsesmæssig måde at anvende no-reward markers på, spændende emne, som jeg har fået lyst til at bore noget mere i.

Dagens hovedemner var:

• Adding the first cue: Prompt fading vs. temporal conditioning
• Adduction
• Behavior chains

Indlæring af det første signal skulle vi arbejde med i to praktiske øvelser. Først traditionelt med lokning, hvor jeg med en godbid skulle introducere Lille Bjørn til at ryste på hovedet, gradvis fjerne godbidden og klikke for bevægelse osv. Vi havde kun 10 minutter og pointen var, at signalet typisk ville hænge sammen med den måde, vi havde lokket på, i mit tilfælde et håndtegn højere-venstre-højre.

I temporal conditioning tages udgangspunkt i en forudsigelig adfærd, som vi ikke har på signal. Jeg valgte at sætte kommandoen Alfa på det at sende til target. Såre simpelt: Først klik/godbid for 4-5 udløb til target, så ditto med signalet først, så afventen og undladen af klik når hunden udfører adfærden, og når der så opstår en pause (hunden venter på signal), afgives signal og klik/godbid for at udføre den. Et par minutter pause og derefter gentagelser.

Belønning væk fra target (foto: Camilla Johannessen)

Jeg var oppe som den sidste inden frokost, og det var varmt og Lille Bjørn virkede uoplagt. Jeg belønnede, som jeg plejer, ved target, og der gik snus i den flere gange efter belønning. På anbefaling fra et par tilskuere ændrede jeg setup’et så jeg belønnede hos mig selv, og pludselig kom der masser af adfærd, for Lille Bjørn skulle skynde sig ind og have belønning, og så var der gang i flowet.

Efter frokost arbejdede vi arbejde lidt med Adduction (flere adfærd på én gang), hvor jeg forsøgte mig med bakning og se til venstre, og ingen af de to var stærke nok til at jeg kunne få flow i det. Der var flere flotte eksempler på hunde der kunne kombinere fx bakke og stå på bagben, dække og løfte pote simultant mv.

Absolut mest spændende i dag var dels teorien om adfærdskæder (ikke så meget nyt for mig), dels - og ikke mindst - den praktiske træning. Ikke overraskende talte Kathy varmt for baglænskædning (det er jo et Canis arrangement :-)), hvor signalet til hvert nyt led i kæden er forstærkning af det foregående led. Og baglænskædning er fornuftig ud fra Premacks princip: ”more probable behaviors will reinforce less probable behaviors”, og da de sidste led i kæden er forstærket mest, vil de forstærke foregående led.

Jeg valgte følgende tre adfærd til kæden i min praktiske øvelse: apport, plads, tage apport – dvs. afslutning på apporteringsøvelsen, hvor jeg jo har voldsomme udfordringer med afslutningen. Så jeg arbejdede først med masser af forstærkning af fastholden, og så lidt med optag og lidt med plads, og så masser af forstærkning af fastholden. Da jeg skulle demonstrere for Kathy og cirka 20 andre gik første demonstration af den samlede adfærd rigtigt godt, jeg kunne tage apporten fra Lille Bjørn på slip-kommando og han blev siddende.

Kathy og to andre havde et rigtigt godt spørgsmål: Jeg havde klikket for at han slap på slip-kommando, hvorfor var det ikke fastholden jeg klikkede for … (ret ordret hvad Johanna sagde til mig i forbindelse med Max forleden), og ja, hvorfor gjorde jeg egentlig det???

Jeg tror Kathy er tilfreds :-) (foto: Camilla Johannessen)

Flere gentagelser med fuld tilskueropmærksomhed, klikken for fastholden, og Lille Bjørn holdt bare fast, selvom jeg rykkede ved apporten, klappede ham på brystet mv. Flere gange fastholdt han efter klikket. Da det gik rigtigt godt, sagde jeg: Hvis jeg var en god træner, ville jeg stoppe nu, så det gør jeg. Kathy sagde hun næsten fik tårer i øjnene over den bemærkning og i en ret god stemning – for at sige det mildt – stoppede jeg øvelsen og legede med Lille Bjørn. Sikken en dejlig afslutning på øvelserne.

Den sidste halve time så vi nogle interessante videoklip (det var mange i løbet af de to dage), hvor jeg specielt hæftede mig ved det – som jeg er sikker på jeg har set før, men ikke reflekteret så meget over – med en førerhund, der distraheres af en anden hund og reagerer på det; spørgsmålet er: Hvordan fortæller man hunden, at det ikke er ønsket adfærd? Den færdige adfærd er at hunden skal gå med sin blinde ejer fra et punkt til et andet, og belønnes til sidst. Svaret på spørgsmålet: Vend om og start forfra hvis hunden reagerer uønsket (fx trækker mod den anden hund). Hvis hunden foretager det rigtige valg (går et skridt i den rigtige retning, selvom den ser forstyrrelsen), klik/godbid, fortsæt og beløn ved slutpunktet. Resultatet bliver efterhånden, at hunden forstærkes meget i at foretage det rigtige valg, klikket erstattes af signal (fortsæt/gå) og dermed bliver forstyrrelserne samlet blot en forstærkning af den ønskede adfærd, at gå fra et punkt til et andet.

Det var bestemt et kursus der var alle pengene værd. Jeg må indrømme, at jeg undervejs spekulerede lidt på hvor stor forskel det gjorde for mit udbytte, at have hund med, men efter den sidste kæde er al tvivl naturligvis forsvundet :-) Og så må jeg ærligt indrømme, at selvom det kun var to dage jeg var sammen med de andre, så var det alligevel lidt vemodigt at sige farvel, for at var en meget kompetent og meget behagelig flok hundenørder at være sammen med. Og der er bestemt ingen – og slet ikke Kathy er jeg sikker på – der med det første glemmer Little Bear og hans fører :-))))))

Lille Bjørn apporterer på stranden (foto: Camilla Johannessen)