Årets sidste blog

Christina, Connie og Merete

Jeg har i løbet af december skrevet en masse om året der gik og planerne for 2015. Jeg har også skrevet Årets sidste blog. Resultatet af konkurrencen om Åres blog skulle have været afgjort i aften. Men deadline er skubbet, fordi der er en, hvis svar betyder rigtigt meget for mig, som har bedt om udsættelse.

Så hvad kan jeg skrive om?

Der er det med året sidste rallyprøver og det er noget med Sydkystens Hundeskoles Hundepris!

Traditionen med dobbelte rallyprøver 31. december fortsætter og hvor er det en fornøjelse at være med i det team, der får afviklet dette, så superlativerne vælter ind bagefter. Det med team skal forstås som … team. Hele bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole står bag arrangementet, selvom et par var lovligt undskyldt på dagen. Christina var både oppe to gange i championklasse med Tempo (96 og 97 point!) og sekretær for begge prøver. Merete og Connie var tidtagere og stod for alt muligt praktisk. Jeg var sammen med Johanna dommer.

De officielle resultater kan læses her. Masser af flotte resultater. Jeg har lyst til at fremhæve nogle af dem, men vil nøjes med følgende: Hvor er det dejligt at opleve kursister og prøvedeltagere, hvor man virkelig kan se, at træningen har båret frugt.

Så var der også lanceret Sydkystens Hundeskoles Hundepris. Prisen blev godkendt i bestyrelsen først i december og offentliggjort i en nyhedsmail den 7. december. Der var nedsat en dommerkomité bestående af formand, næstformand og repræsentant for instruktørerne: mig selv, Christina og Anita.

Der er kommet rigtigt mange gode forslag, og – indrømmet, til min egen meget store forbavselse - forslag som gjorde, at jeg selv blev inhabil og måtte overlade opgaven til Christina og Anita. Uddelegering kan være svært, men i denne situation må jeg sige, at sagen var de allerbedste hænder. Som læserne af indlægget om årets sidste blog øverst véd, er Christina og Anita to af de personer, jeg sætter allerhøjest, og jeg var bare helt sikker på, at de ville træffe nogle gode beslutninger.

De tre prismodtagere blev:

• Anja Christiansen
• DKK’s rallyudvalg
• Thomas Ingvorsen

Det er med meget stort glæde og stolthed at jeg sammen med Johanna og Pia Hansen-Schwartz har modtaget prisen. Begrundelsen var:

”Vi har valgt at give en samlet pris til DKK’s rallyudvalg – Johanna Allanach, Paul Lysholdt og Pia Hansen- Schwartz. Begrundelsen er at de i fællesskab har fået løftet rallysporten i Danmark op på et niveau, der gør at rally nu bliver betragtet som en seriøs hundesport. De er alle kompetente rallydommere og bruger timer på at arrangere og dømme prøver.

Hver for sig gør de tre personer sig også gældende i hundeverdenen:

Johanna som engageret og idérig underviser og deltager i både rally, LP og ikke mindst freestyle, hvor hun har opnået flotte resultater.

Paul er i en indstilling nævnt som ”Mister Sydkystens Hundeskole”, og der er jo ingen tvivl om, at det er takket være ham og hans entusiasme, at hundeskolen er blevet til det, den er. Paul er en dygtig underviser i både rally og LP, og gør et kæmpe stykke arbejde med træningen af sine egne hunde.

Pia yder et stort stykke arbejde i DKK’s Kreds 4, både som næstformand og underviser. Hun organiserede på fornemmeste vis DM i rally og LP i august 2014 – et arbejde hun høstede mange roser for.”

Det er en gave at

• få lov at dømme en rallyprøve den 31. december,
• dømme ring om ring med et sine store idoler som træner og dommer,
• være en del af et succesfuldt arrangement, som Sydkystens Hundeskole har gjort til en fast tradition,
• få lov til at være sammen med en masse dejlige hundemennesker
• og så modtage en pris med begrundelse fra to af de skønneste mennesker jeg kender

For mig kan et år ikke slutte meget bedre.

Årets sidste træning

Først havde jeg aftalt noget selvtræning med Ingrid i hallen, pga. misforståelse fra min side blev det kun til en lille time. Det primære fokus var at Ingrids Edit-Aurora, som blev overfaldet forleden, fik en god oplevelse sammen med Max. De fik leget godt sammen og det var dejligt at opleve.

Jeg fik trænet lidt med Max, det gik fint. Igen mest leg. Men fokus er at han holder focus på mig.

Lille Bjørn var på Susannes LP-hold og han var bare totalt tændt.

Først skulle vi arbejde med et forløb, hvor der var fokus på overgange: Fri ved fod, stillingsskift, dirigeret apport og positioner under gang.

Fri ved foden var med masser af forstærkning af vendinger og hold da op en kontakt, der var. Han går superflot og vendingerne bliver meget skarpe.

I overgangen fik han først vil belønning, og så afdæmpning og kradse på ryggen for at få ro på.

Det første stillingsskift fik jeg forkludret med et usikkert signal, men så kom der ellers 4 knivskarpe! Noget af det flotteste han har lavet, Igen vild jubel.

I dirigeret apport, han havde så meget fokus på mig i udgangen, at stoppet blev lidt langsomt, men resten var super, idet jeg klikkede for plads med apport i munden. Vi havde valgt de mellemstore apporter, og det var ikke noget problem.

Positioner blev noget rodede, da jeg belønnede vendingerne undervejs.

Samlet et dejligt forløb, hvor man godt kunne mærke at Lille Bjørn virkelig var sulten efter at træne. Jeg synes jeg har fundet en god balance mellem øvelserne, så han bevarer energien - og jeg skal til at have lidt mere fokus på detaljer.

Til sidst arbejdede vi med pladsposition med apport i munden, som vi lige dissekerede – der er dømt kampagne de næste 14 dage, for det er dér vi mister point hver gang i de to apporteringsøvelser og næseprøven - og det skal der gøres noget ved!

Dejlig afslutning på et rigtigt godt træningsår.

I morgen kommer den store finale med dobbeltrallyprøve i hallen. Mon ikke der kommer en blog om den i morgen aften :-)

Sådan kommer 2015 måske til at gå ...

Hvordan kommer 2015 til at gå for mine hunde og mig? Det handler min quiz for 2015 om - du kan stadig være med, jeg skal blot have svarene senest den 1. januar 2015 :-)

Men der er allerede kommet 9 svar, og her er status:

#	Spørgsmål	Ja	Nej
1	Kvalificerer Max sig til DM 2015 i rally og/eller LP?	9	0
2	Starter Max i rally championklasse?	7	2
3	Består Max en rally championklasse?	7	2
4	Får Max et certifikat i rally championklasse?	1	8
5	Kvalificerer Max sig til finalen i Årets rallyhund ekspertklasse?	5	4
6	Kvalificerer Lille Bjørn sig til DM 2015 i rally og/eller LP?	5	4
7	Starter Lille Bjørn i rally championklasse?	3	6
8	Består Lille Bjørn en rally championklasse?	3	6
9	Får Lille Bjørn et certifikat i rally championklasse?	1	8
10	Får Lille Bjørn en 1. pr. i LP3?	7	2
11	Bliver Lille Bjørn DKLPCH (Dansk Lydigheds Champion)?	1	8
12	Kvalificerer Lille Bjørn sig til finalen i Årets rallyhund ekspertklasse?	6	3
13	Kvalificerer Megan sig til DM 2015 i rally?	9	0
14	Får Megan et certifikat i rally championklasse?	5	4
15	Kvalificerer Megan sig til finalen i Årets rallyhund championklasse?	5	4
16	Hvilken af vores hunde får flest point til en rallyprøve: Megan, Lille Bjørn eller Max?	Megan 3 Lille Bjørn 5 Max 1
17	Hvilken af vores hunde får flest point til en LP-prøve: Lille Bjørn eller Max?	Lille Bjørn 4 Max 5
18	Hvilken af vores hunde får bedste placering ved DM i rally og LP: Megan, Lille Bjørn, Max eller ingen?	Megan 5 Lille Bjørn 4
19	Hvilken af vores hunde får bedste placering ved Årets hund i rally: Megan, Lille Bjørn, Max eller ingen?	Megan 2 Lille Bjørn 4 Max 1 Ingen 2
20	Hvor mange officielle rallyprøver kommer Paul til at dømme i 2015?	7-17

Der er nogle af tendenserne jeg håber holder mere end andre. Men 2015 bliver igen et spændende hundeår!

24 timer

De sidste 24 timer har jeg haft tre dejlige oplevelser i forhold til min hundetræning.

I går aftes havde jeg en lang telefonsamtale med Susanne Bach med udgangspunktet i hændelsen den 22. december. Konklusionen var kort fortalt, at vi er enige om, at Max’ usikkerhed, som den kommer til udtryk fx i fællesøvelserne i LP, også var udslagsgivende i torsdags. Det var for meget at blive efterladt ved et bord, selv med udsigt til mig – og det gav han mig en klar tilbagemelding om, da jeg forsøgte at træne igen. Så jeg skal arbejde med tryghed på alle fronter. Ikke bare i selve træningen med motivation og præcision, men også i pauser i træningen, både når han er med alene og når jeg træner ham på skift med de andre hunde.

I eftermiddags havde jeg ikke planlagt træning, men jeg havde lovet en anden hjælp med noget grundlæggende kontakttræning. Jeg havde taget Max og Lille Bjørn med, for at udnytte muligheden for at træne lidt. Jeg lod begge hundene blive i bilen fra start, men Lille Bjørn kom hurtigt ind som demohund, og han kan sagtens være bundet af. Efter en halv times tid trænede jeg lidt med ham, og så kom det vigtige tidspunkt: udskiftning med Max.

Max kom ud i line, tissede af, kom ind i hallen. Vi startede med en favorit: fremsending. Ingen problemer, og det var gode gamle Max til træning igen :-) Jeg huskede, når jeg talte med andre, at have fokus på Max også, så han var ikke alene på noget tidspunkt. Supersucces.

Den tredje dejlige hændelse kom som mail sidst på eftermiddagen fra Christina Ulrich Pedersen. Den bestod af to dele. For det første et svar på min quiz for 2015. Det betyder rigtigt meget for mig, fordi Christina med 16 og 17 rigtige (ud af 20) de sidste to år har været formidabel til at forudse min sæson. For det andet kom der et forslag til en træningsplan, hvis det var Christina, der skulle træne mine tre hunde.

Det lignede til forveksling min plan, hvis jeg ikke havde været grebet af forskellige underlige resultatmål i forhold til årets hund og DM. Så den korte opsummering af trænings- og konkurrencefokus i 2015:

• Megan. Vi arbejder mod deltagelse i Årets Hund og DM. Træning som hidtil, med korte pas, med topmotivation hele vejen.
• Lille Bjørn. Fokus på LP og de sidste certifikater. Arbejde mere med sikkerhed og med forstyrrelser.
• Max. Masser af gode oplevelser og styrket selvtillid. Fokus på rally, hvor han er tæt på mig hele tiden. Masser af rallyprøver under forskellige forhold. Arbejde mere med sikkerhed og med forstyrrelser.

Tusind tak til Susanne og Christina, som har sat ord på frustrationer og udfordringer for mig. Og omsat det til noget håndgribeligt, som jeg kan arbejde med i 2015.

Håndtering af uønsket adfærd

Prætentiøs overskrift på nogle refleksioner de første dage af juleferien affødt af bl.a. følgende:

1. Tak for de mange reaktioner på bloggen Hvad skete? Jeg har nogle konkrete forhold jeg vil holde øje med ved kommende træning/konkurrence og har et hængeparti med en træner, som vil give mere konkret rådgivning. Dejligt, at folk interesserer sig for denne i den store sammenhæng lille bitte hændelse.

2. Nogle af julehilsnerne er fra personer jeg har kendt næsten altid, min førsteklasse fra 1959. Sankt Knud Lavards Skole havde 60 års jubilæum i år og en lokalavis havde ovenstående foto af de første lærere med i sin jubilæumsartikel. Fra venstre Lise Johnsen, Arthur Bahnert, søster Celine. Søster Celine, Lise Johnsen og Arthur Bahnert var mine første tre klasselærere og selvom det er over 50 år siden jeg forlod skolen kan jeg stadig tydeligt huske de tre lærere og nogle episoder som har sat sig dybe spor i mig – lidt positive, men mest negative. Adfærd som jeg kan se jeg har efterlignet, men adfærd som jeg i dag kan se ikke var hensigtsmæssig.

3. Kirsten joker af og til med at mit åndelige overhoved er i fjernsynet. Jeg er opvokset i et katolsk hjem – det var derfor jeg gik på Sankt Knud Lavards Skole. Mine minder fra dengang er ligesådan: lidt positive, men mest negative. Det jeg specielt kunne konstatere mange år efter, var at der ikke skulle argumenteres for noget, specielt ikke, hvis det var trosrelateret – sådan var det bare.

Jeg blev mindet om det i går aftes, da jeg efter at vi var kommet tilbage til hotellet efter en meget hyggelig svensk juleaften hos Christians svigerforældre, så midnatsgudstjeneste fra Rom, og oplevede en åbenbart ortodoks katolik beskrive gudstjenesten, som om ritualerne var virkelighed: Forvandling af brød og vin til legeme og blod. Jamen, det er jo ikke noget objektivt, men noget trosbestemt.

For min skyld må man tro hvad som helst, så længe man ikke pådutter andre sin tro eller begynder at agere som om ”min tro” er bedre end ”din tro”. Det gælder inden for religion og inden for hundetræning. Og alle mulige andre steder.

4. Et svar på min konkurrence om Årets blog 2014 som gjorde mig fantastisk glad: ”Jeg ved ikke hvilket indlæg på din blog jeg syntes er det bedste. Jeg vil egentlig bare fortælle at jeg gennem flere år har været trofast læser af din blog og jeg har nok ikke misset et eneste indlæg. Det jeg godt kan lide ved din blog er at, du opdaterer ofte, du er ærlig hvilket gør bloggen interessant at følge, da der ikke kun opdateres om succeser, men om både medgang, modgang, hverdagen, tanker om lidt af hvert og dine ´nørdede tendenser´ med statistikker (det sidste er sagt med et glimt i øjet J) Din blog gør at man næsten føler man kender dig og alle 3 hunde.”

5. Badebroen fra forskellige synsvinkler. Den samme, men alligevel en anden.

Jeg reflekterer tit over reaktionerne på uønsket adfærd – når det angår hundetræning.

Når det angår mig selv - og min egen uønskede adfærd - er det noget andet og meget sværere. Først at erkende, at det er uønsket adfærd, så at forstå den og dernæst at reagere på den. Forståelsen er lidt for tit, at det er et mønster, jeg har, som måske kan forklares med, at jeg har set rollemodeller i min barndom og ungdom reagere på den måde. Men det kan jeg som voksen ikke bruge til noget.

Det, der virkelig har påvirket mig, er, at personer, der betyder noget for mig, har reageret på min uønskede adfærd. Vel at mærke reageret på en måde, som viste at det var vigtigt for dem, at jeg forstod, hvorfor de reagerede som de gjorde. Altså: hvorfor min adfærd var uønsket eller uhensigtsmæssig.

Det har virkelig gjort, at jeg har forsøgt at ændre min adfærd. Jeg synes selv, det virker, men det er kun mine omgivelser, der kan vurdere det for alvor.

Årets blog

Den 3. december annoncerede jeg i min blog en konkurrence, hvor læserne skal skrive, hvilken af mine blogindlæg i 2014, der er det bedste:

”For at deltage i konkurrencen skal man sende en mail til mig på pl@lysh.dk mærket ”Bedste blog 2014” og skrive 1) hvilken blog man synes bedst om (dato og navn) og 2) en begrundelse – kort eller lang.

Jeg skal have svarest senest 31.12.2014 kl. 18.00, så kårer jeg én eller flere vindere samme aften – og naturligvis er der små præmier.

Hvis jeg offentliggør dele af eller hele besvarelser bliver det anonymt, så personlige besvarelser er meget velkomne. Hvis de kan få mig til at smile, tænke eller knibe en tåre, så er det bestemt et ekstra plus :-)” I dag besluttede jeg selv at genlæse blogindlæggene, dejligt med juleferie hvor der er tid til sådsan noget. Hvilket blogindlæg synes jeg selv er det bedste?

Det er svært!

Jeg kan selv blive overrasket over hvor ærlig jeg er. Jeg skriver helt åbent om succeser og fiaskoer, frustrationer, bekymringer, forventninger, glæder og sorger.

Jeg håber at min glæde over alle mine tre hunde skinner igennem. Det kan godt være at jeg tit ville ønske, at der var ting, der fungerede LIDT bedre til prøver, men i bund og grund må jeg erkende, at hundene præsterer så godt de kan og i overensstemmelse med, hvad deres træner er i stand til. Jeg har trænet dem alle tre, og jeg kan ikke løbe fra ansvaret.

2014 er måske første år hvor jeg 100 % åbent har erkendt, hvor skuffet og irriteret jeg er blevet overfor mig selv, når jeg har svigtet eller dummet mig. Som denne Lortedag.

Jeg kan vise min totale glæde over livet. Jeg kan fortælle at glæden INTET har med resultater at gøre med virkelig bare drejer sig om at være med og i godt selskab, som ved DM 2014.

Og denne halvfilosofiske om at fastholde nuet, hvor jeg i et meget inspireret øjeblik skrev:

”Mange kender sikkert øjeblikke, hvor alt føles perfekt – og hvis man kunne fryse verden, så skulle det være netop dér.

Engang troede jeg at jeg kunne fastholde øjeblikkene ved at skrive noget ned eller tage et foto, men jeg tror faktisk at de rigtigt fantastiske øjeblikke bare bliver lagret et sikkert sted mellem hjertet og hjernen, og kan tages frem, når der er brug for det.”

Jeg kan uden filter fortælle, hvad der virkelig betyder noget for mig, herunder nævne personer ved navn. Det kan være en svaghed med den åbenhed, men sådan er livet. Jeg tror ingen af de nævnte personer er i tvivl om, at de betyder meget for mig. Jeg vil gerne stå ved det på skrift.

Men i sidste ende er efter min egen mening årets blog Øjeblikke. Jeg prøver at sætte ord på noget, som der ikke kan sættes ord på. Jeg har gået 7 år på Niels Steensens Gymnasium, så Niels Steensen mest kendte ord kender jeg naturligvis: "Pulchra sunt, quae videntur,pulchriora quae sciuntur,longe pulcherrima quae ignorantur" (skønt er det, vi ser, skønnere det, vi forstår, men langt det skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme). Det er vist det, jeg prøver at udtrykke.

Hvad skete?

Sidst på eftermiddagen stod den på selvtræning i hallen.

Den første halve time gik rigtigt fint. Max var dejligt på, halen logrede og vi fik leget med diverse sjove kombinationer i rally og en masse kontakt i fri ved fod med variationer.

På et tidspunkt bandt jeg Max af til et bord for at hjælpe en anden med noget fremsending. Da jeg kom tilbage til Max var stemningen pludselig en helt anden :-( Halen mellem benene, ville ingenting. Lonni og jeg diskuterede situationen, han ville lige præcis hilse på hende og have en godbid af hende, men ikke af mig.

Måske, foreslog Lonni, er han utilfreds, fordi du har brugt tid på en anden … Måske.

Jeg tog ham uden for hallen, han tissede et par gange, halen kom op, men da vi gik tilbage og jeg åbnede døren røg halen ned igen og han forsvandt. Sådan rigtigt forsvandt. Det var mørkt, lommelygten kom frem, Lonni var også i gang med at lyse.

Pludselig dukkede Per (udlejer) op og spurgte om vi manglede en hund?! Han kom bærende med Max, som havde stået foran deres dør og logret.

Sikken en lettelse - og inden jeg var blevet rigtigt grebet af panik

Hvad skete?

Jeg tænker tilbage på 1. juni Hundefri Kr. Himmelfartsferie, 29. juni Hundedagene 2014, 26. juli Færdighedsprøve 2  og 14. september Op- og nedture, hvor Max - på samme måde (?) - slog helt fra.

Hvad udløser det? Der var ikke nogen skud eller andet jeg bemærkede som usædvanligt. Der var præcis de samme hunde hele tiden. Jeg aner simpelthen ikke hvad der skete.

Jeg skal naturligvis prøve at tage i hallen en anden dag, for at se hvordan han reagerer. Men det er lidt skræmmende ikke at have en fornemmelse af, hvad der udløste den totalt ændrede adfærd.

Bonusjuleaften

Hvad gør man, når juleaften skal fejres i Sverige og flere i familien synes at den dansk juleaften – ikke mindst hvad maden angår – vil være forfærdelig at undvære?

Så arrangerer man naturligvis en ekstra juleaften.

I går aftes fejrede Frasse derfor juleaften på dansk, den svenske følger den 24.

Maden var helt klassisk: and, flæskesteg, oksekødsfrikadeller, brunede kartofler, rødkål, kartoffelpinde og kartoffelchips.

Frasse sad naturligvis med til bords.

Max og Frasse skal nok blive gode venner når Frasse bliver lidt større.

Gaveudpakning var sjovere end indholdet af pakkerne.

Bamsen var mere interessant for hundene end for Frasse.

Bonus 1. juledag havde den mest fantastiske solopgang.

Julegaverne fra Kirsten og hundene skulle prøves.

Eftermiddagsturen startede med at det begyndte at regne, da jeg gik ud af døren, men til gengæld var stranden stort set mennesketom, så alle hundene gik løs hele turen.

De nærgående krager fik også lidt godbidder.

Året der gik aka Nytårshilsen 2014

Årets helt store begivenhed har naturligvis været at blive farfar. Frasse blev født 3. juni, samme dag som Megan fyldte 11 år. Han har vokset sig stor og stærk og er naturligvis det dejligste barnebarn man kan tænke sig.

Vi har kunnet glæde os over at alle i familien har haft det godt.

Professionelt har det været et meget spændende år. Jeg var fortsat på kontrakt med Nets, da året startede, men fik et attraktivt tilbud om at blive fastansat – headhuntet som 61-årig :-)

Jeg sagde ja tak og 1. juni blev stillingen som adm. direktør for Lysholdt Consulting udskiftet med titlen Programme & Project Office Specialist hos Nets. Et skifte jeg bestemt ikke har fortrudt. Så efter 15 succesrige år er Lysholdt Consulting nu tæt på at være afviklet, og hundetræning og assessoropgaverne i IPMA-regi er lagt i et personligt ejet selskab lysh.

Så er der hundene!

Megan har passeret 11½ år. Vi konkurrerer stadig i rally championklasse og vores bedste resultatet opnåede vi i Bramsnæs 28. juni, hvor Megan vandt en championklasse med 10 hunde med 93 point. Vi var til DM for fjerde år i træk, hvor 87 point rakte til en 13. plads. Et dejligt år med Megan.

Lille Bjørn har rundet de 7½ år. Vi arbejder stadig på at få DKLPCH-titlen, men har ingen 1. præmier fået i år. Højst overraskende kvalificerede Lille Bjørn sig til DM i rally. DM gik ikke særligt godt, vi blev IB’et, men glæden ved at være med overstrålede helt resultatet.

Max er blevet 3½ år. Jeg har ikke helt besluttet mig for at pensionere ham som LP-hund - pga. hans manglende tryghed i fællesdækken. Vi træner LP og han kan gå superskarpt. På Samsø gik han fantastisk og vi fik 180 point med 3 nuller. I rally er han blevet DKRLCH.

På kursussiden var der nogle fantastiske Hundedage 2014, hvor jeg specielt tænker tilbage på førstedagen med Siri med glæde.

Træningen har bestået i faste LP-hold med Lille Bjørn og Max hos Johanna og Susanne. Samt masser af selvtræning

På undervisningssiden har jeg haft en masse rally- og LP-hold. Jeg har allermest nydt dem, hvor Anita og jeg har undervist sammen, herunder nogle halvdagskurser på Hundedagene.

Jeg har stadig fornøjelsen at være formand for Sydkystens Hundeskole. Vi har en drømmesbestyrelse, udbyder et væld af kurser og arrangerer mange LP- og rallyprøver. I år har Merete og jeg lanceret vores rallyinstruktøruddannelse, som også blev en succes. Tak til Christina, Connie, Lonni, Merete og Tina for dejligt samarbejde.

Jeg har også haft fornøjelsen at dømme en masse rallyprøver og sammen med Johanna og Pia Hansen-Schwartz er jeg i DKK’s rallyudvalg, hvor vi har et forbilledligt samarbejde.

Jeg ser frem til et spændende 2015. Jeg har offentliggjort min quiz for 2015. Mange af mine drømme på hundefronten kan ses ud fra disse spørgsmål. Ambitionen er at kvalificere Megan, Lille Bjørn og Max til DM i rally og Årets rallyhund i 2015. Det er ambitiøst, men bestemt ikke urealistisk at mindst et af de seks mål bliver opfyldt.

Jeg ønsker alle - familie, venner, hundevenner, kolleger, bloglæsere og bekendte - en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Ugen der gik

Onsdag havde jeg sidste træningsrunde før jul med 2 rallyhold og 1 LP-hold. Til rallyholdene havde jeg forberedt to baner på aktuelt niveau (Øvet, Ekspert eller Champion) og LP’erne havde fået 5-6 udvalgte øvelser efter niveau.

Det blev et lidt presset program, så udover individuel feedback i forbindelse med træningen valgte jeg at skrive en kort feedback til hver deltager torsdag.

Det føltes ret godt at tænke tilbage på dels onsdagens oplevelser, dels den enkeltes udvikling over de seneste måneder. Bortset fra en enkelt eller to ekvipager er min fornemmelse at alle andre er kommet nærmere deres mål med hundene på kort sigt. Det er dejligt at kunne skrive specifikt hvor det fungerer godt og hvor der skal arbejdes med detaljer.

Der er specielt én ekvipage, som har nogle problemer. Så er det godt i sin tilbagemelding at kunne lægge op til en løsning, som inddrager en anden instruktør med specialviden og få arrangeret, at vi mødes inden jul og får arbejdet med problemerne. Måske noget mentalt?

Det mentale er meget ofte en oplagt kandidat, når der skal ses på forskel mellem resultater ved træning og prøver. Der var flere der opfattede det som en rigtig prøve i onsdags, det var det også – faktisk to pr. kursist pr. hold. Der var mere end én, der ikke lagde skjul på at de var lige så nervøse som hvis det havde været alvor.

Én af mine yndlingskursister har gevaldige problemer med nerverne, men hun gjorde det fantastisk begge gange. Jeg blev virkelig stolt af hende, da hun i en svær situation på banen reagerede præcis som vi har trænet, og dermed kom videre med succes. Så er det rigtigt sjovt at være underviser.

Jeg ville ønske jeg kunne nævne navne, men det gør jeg naturligvis ikke her. Men der er virkelig flere næsten stjerner og meget snart rigtige stjerner blandt kursisterne. Kommende champions og superchampions, hvor jeg indenfor en overskuelig tidshorisont vil kunne sige, at jeg har en lille bitte andel i, at de er nået så langt.

Dagens bedste oplevelser? Uha, det er svært. En stabil ekvipage der gik to superflotte ekspertbaner til 96 (med en ommer hver gang). En champion til 97 (ekvipagen er ikke debuteret officielt endnu). Sidst men ikke mindst de to LP3’er der begge startede med meget flotte stillingsskift, så lavede verdensklasse indkald med stop og derefter fremsendinger til tæt på verdensklasse. Førerne var ellevilde og jeg kunne mærke at mit hjerte hamrede ekstra – det var virkeligt så smukt at det gjorde helt ondt.

I dag kom jeg hjem ved 15-tiden, havde telefonmøde 15.30 og gik derefter tur med Max alene. Den blev en anelse kortere, end jeg havde forestillet mig. Det regnede, da vi gik, regnen tog til og for hulen så begyndte det at hagle. Hverken Max eller jeg brød os om det, så vi vendte om, dejligt våde. Som altid en hyggelig tur, når jeg har ham alene.

Til aften fik vi torsk og sandart med tilbehør. Dejlig start på 14 dages juleferie.

Motivation og samarbejde

Motiverende aftensmad at komme hjem til efter god træning!

 

Da vi havde bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole midt i november var jeg lidt skeptisk med hensyn til rallyprøven den 22. februar 2015; der var kun kommet 6 tilmeldinger, tror jeg. Siden har vi markedsført den lidt. I lørdags var der 20 tilmeldinger og mens dette skrives 44 tilmeldinger, dvs. kun en ledig plads. Heraf er 17 tilmeldinger i championklasse, jeg nåede lige at melde Megan til. Jeg synes det er fantastisk dejligt med den store tilslutning i klassen.

I går morges skrev vi sammen i bestyrelsen om eventuelt at opslå yderligere en prøve same dag. Og det endte med at vi lagde op til en model, hvor den oprindeligt annoncerede prøve - med Ditte som dommer - gennemføres helt som planlagt fra 10 til cirka 15. Den anden prøve gennemføres kl. 8-10 og fra 15- ca. 18. Conni, som skal deltage i Dittes prøve med 2 hunde, var frisk på at tage den anden dommertjans, så hun får en lang dag – men mon ikke det passer Oldfruen godt med sådan en helt vild hundedag :-)

Prøven blev godkendt hurtigt af DKK - tak for det – opslået, og der er allerede kommet 19 tilmeldinger. Mon ikke den prøve også bliver udsolgt? Med løsningen får vi tilgodeset dem, der havde tilmeldt sig i tiltro til at det var en hyggelig enkeltprøve, og dem, der synes det er dejligt at kunne stille til to prøver samme dag, når man alligevel er afsted. Og vi får udnyttet hallen fuldt ud, så der bliver god plads til banerne.

For mig er det gode samarbejde om at finde frem til en løsning, som alle i bestyrelsen kunne bakke op om, den hurtige eksekvering og den flotte tilslutning meget motiverende.

I dag havde jeg booket hallen 1 time til træning med Max og Lille Bjørn inden Susannes LP-hold. Igen udgjorde et spring, et felt, nogle kegler og skilteholdere rekvisitterne, og så fik først Max og jeg arbejdet med diverse detaljer, mest med at holde kontakt i slalom og i fri ved fod lige ud. Masser af leg og stoppede på toppen.

Så var det Lille Bjørns tur, lidt kortere tid, for LP-kursisterne kom i god tid – helt uden reaktion fra Lille Bjørns side. Han var totalt tændt og noget af det gamle favoritlegetøj var fundet frem, og fungerede stadig.

Så han var fint varmet op til luksus LP-timen hos Susanne hvor vi var nr. 3 ud af 3. Først en sekvens med stillingsskift, indkald samt næseprøve. Hold da op, hver eneste øvelse var tæt på vores bedste – han rykkede næsten ikke frem i de seks skifter, stoppet var ok, men jeg ville gerne have haft det en anelse skarpere. Næseprøven superflot bortset fra at han smed til sidst. Stor ros fra Susanne for fokusområdet: at arbejde med hundens motivation mellem øvelserne. Lille Bjørn var vildt arbejdsglad.

Jeg trænede også at holde pause, og det var det eneste tidspunkt hvor halen kom ned. Så snart vi skulle i gang igen kom den op.

Næste øvelse fri ved fod, der var nogle udfald (snus) med energiskabende Non Reinforcement Markers, men han søgte selv (uden kommando) i position flere gange – uha det var godt.

Endelig positioner under gang, hvor vi let fik diagnosticeret at det er i vendingerne det går galt. Når Lille Bjørn er på tager han positionerne super flot, men når han hænger, gør han ikke - og han hænger lige efter vendingerne. Så fokus er nu indtil videre ALTID forstærkning lige efter vendingen.

Vi sluttede med en fællessit med forstyrrelser og tog derefter hjem med en virkelig skøn fornemmelse. Dejlig træning, tak Susanne for masser af energi og inspiration. Og tak til to dejlige hunde. Motivation og samarbejde i en højere enhed.

Abstinenser

Jeg savner morgenturene med hundene i dagslys, men det kan der heldigvis kompenseres for i weekenden.

Vi kunne i morges både konstatere at vandet er steget siden gårsdagens lavvande og opleve en fantastisk solopgang.

Kirsten og jeg havde planlagt at tage til Torvehallerne, og der blev købt lidt julegaver og vi fik en lækker frokost hos Sushilovers.

Der er flere meget interessante vinhandlere i Torvehallerne og jeg kiggede nærmere på vinene hos Lautia.

Jeg faldt bl.a. over en 2006 Pinot Noir Triple Overtime, og sørme om den ikke er produceret af en af min ungdoms helte, den sovjetiske ishockeyspiller Игорь Николаевич Ларионов.

Hjemme igen fik jeg seriøse træningsabstinenser, så jeg kørte i hallen med Max mens Kirsten gik tur med Megan og Lille Bjørn. 75 % motivation og 25 % præcision blev det cirka til i vores 40 minutters træningspas. Ren Egon Olsen: 1 spring, 1 felt, 4 kegler og 4 skilteholdere, og så trænede vi ellers løs. 5-6 forskellige stykker legetøj kom i brug, og Max fortalte at han var tilfreds med min indsats.

Vi fik et fantastisk aftensmåltid herunder Larionovs vin. Den kan bestemt anbefales.

Dejlig dag.

Perspektiv - eller Banalt del 2

Badebroen fra vandsiden

Der var engang hvor jeg mente at tante Sofie i ”Folk og røvere i Kardemomme By” havde evigt ret, når hun sang: ”Hvis alle bare var som jeg, så gik det nok til sidst. Men ingen er som jeg, og det er meget trist!”

Nogle gange ville jeg ønske at andre tænkte mere som mig, men verden ville da være forfærdelig, hvis vi alle tænkte ens. Ganske banalt, men meget vigtigt.

Tænk hvor dejlig verden kunne være, hvis alle evnede at sætte sig ind i, hvordan andre tænker og ikke mindst: hvorfor de tænker, som de gør. Og handlede ud fra det.

Jeg kom til at tænke på dette, da morgenturen med hundene afslørede ualmindeligt lavvande ved stranden, og dermed mulighed for at se mod land fra en vinkel, som vi normalt kun ser, når vi er i vandet om sommeren.

Evnen til at sætte sig i en andens sted er meget vigtig i mange sammenhænge, hvis der skal komme noget godt ud af det.

• Som instruktører skal vi forstå hvordan vores kursister tænker.
• Som hundetrænere skal vi forstå hvordan vores hunde tænker.
• Som mennesker skal vi forstå hvordan de mennesker, vi skal fungere sammen med, tænker.

Simple but not easy.

 



Det er nemmere med hunde end med mennesker. Jeg bilder mig ind, at jeg i et vist omfang forstår mine hunde og hvorfor de agerer som de gør. Og hvad der skal til for at de vil arbejde for mig til træning og prøver.

Men mennesker, det er meget sværere. Det gør livet sværere, mere uforudsigeligt, men bestemt ikke kedeligt.

Banalt ...

Det er sjældent jeg får trænet så lidt med hundene som i den forløbne uge. Heldigvis. Vi tager revanche de næste uger.

Men hundeaktiviteter har bestemt været i centrum.

Mandag havde jeg en aftale med Ingrid om at træne noget LP2. Jeg havde Max med og vi fik nogle hyggelige timer med træning og hundesnak. Til sidst ikke mindst om landskampen den 28. juni …

Tirsdag havde jeg meldt afbud til træningen hos Susanne, fordi jeg skulle til rallyudvalgsmøde på Fyn. Jeg fulgtes med Johanna og Lonni. Der er ingen præmie for at gætte at der blev talt hund uafbrudt :-)

Onsdag havde jeg godt 5 timer i hallen, først en rallyenetime, så to rallyhold og et LP-hold. Holdene var temmelig sygdomsramte, så der blev kørt hårdt på de deltagere, der kom. Lange og udfordrende baner, aftaler om kriterier, fokus på flow og på detaljer osv.

Der er stjerner … og de andre er på vej mod stjernerne.

Torsdag var jeg assessor på IPMA-certificeringens niveau B. Det er dommerarbejde på en noget anden måde end i rally, men i sidste instans er målet det samme: lever en kandidat op til kriterierne for at bestå eller ej. Det er nemmere at dømme rally :-)

I dag var der dømt ingenting, så jeg har til aften gjort PM og katalog klar til rallyprøverne 31.12.2014.

En travl uge og som skrevet ikke meget træning af egne hunde. De overlever endnu engang. Jeg har til gengæld haft tid til at reflektere over bl.a. kriterier, mål og banaliteter.

Kriterier. I Rally, LP, IPMA-certificering mv. er det beskrevet, hvad man skal kunne, for at bestå. Når der er kriterier er afgørelsen binær: enten opfylder man eller også opfylder man ikke.

Men så enkel er virkeligheden jo langtfra. Der er en gråzone omkring kriteriet, som den, der skal vurdere, skal forholde sig til.

I Rally kender mange det i forbindelse med øvelser, der kan udføres ”som de skal”, med ”langsom reaktion”, med ”modvillig reaktion” ellert slet ikke. I teorien kan man godt beskrive kriterierne knivskarpt, men i virkelighedens verden er der så glidende overgange mellem de forskellige niveauer, at der ER behov for en dommer, der så objektivt som muligt, med dog i langt de fleste tilfælde subjektivt, kan dømme udførelsen af øvelserne.

Det kan vi godt bruge lidt tid på til træningen., Hvad er dine kriterier, hvordan forholder du dig til grænserne mellem kriterierne og hvordan gør du, når kriterierne ikke holder (både den ene eller den anden vej). Det siger rigtigt meget om deltagerne, hvordan de forholder sig til sådanne spørgsmål.

Tilsvarende når vi tale om mål. Vi kommer uvægerligt til at tale om resultatmål og opgavemål. Jeg skal ikke vade rundt i det her, men for de fleste almindelige deltagere er opgavemålet fortrinligt – og bør ikke overskygge resultatmålet.

Og så banaliteten. Der var engang at jeg følte, at det næsten var for banalt at tale om de grundlæggende momenter i øvelser, der ikke fungerede. Men bundlinjen er sjovt nok altid, at grundtræningen ikke er i orden. Hvis hunden ikke kan på kort afstand er der stor sandsynlighed for at den ikke kan på længere afstand …

Men: Back to Basics er så sandt som nogensinde. Grundmomenterne = fundamentet skal være på plads, inden man bygger videre på det.

Det lyder banalt, det er banalt, men nogen gange er det det, der skal til, for at få førere til at erkende, at de skal ændre adfærd – det er sjældent hunden, der er problemet.

Det banale kan ofte være det rigtige. Det er kun banalt i den forkerte sammenhæng. Hvis du kigger din kæreste dybt i øjnene og siger ”Jeg elsker dig”, er det totalt banalt, men hvis du mener det og siger det i den rette kontekst, er det Jordens bedste bemærkning.

Sådan er det også, når man som instruktør skal forstærke kursisterne. Man skal ikke lyve, men den rette forstærkning er alfa og omega, også for førere.

Rally for sjov

Annie, Charlotte, Christina og Anita (foto: Conni Hansen)

I torsdags havde Johanna arrangeret en Ekspert & Champ rallykonkurrence i hallen. Jeg havde fået fornøjelsen at udtænke tre alternative ”baner”/baner, som skulle dømmes efter særlige regler. Konceptet havde tiltrukket nørder fra nær og fjern og de fik en fornøjelig aften med masser af flot hundearbejde, sjov og begejstring og engeagement.

Første bane var Banen er din.

Hver ekvipage havde 2½ minut til at udføre så mange skilte som muligt. Hvert skilt var markeret med en sværhedsgrad fra 1-4 og det samme skilt måtte højest udføres to gange, men ikke i træk. Efter 2½ minut blev der råbt joker, og så havde ekvipagen 35 sekunder til at gennemføre sekvensen med de 3 joker-skilte og score ekstra point.

Min eneste opgave var at sige ja eller nej (korrekt eller ikke korrekt), men der kom også nogle jaaaa …, for det er sørme noget andet end til en rigtig rallyprøve, hvor man kan overveje sine bedømmelser.

I Banen er din var det kontant vurdering: spring, ja, hov den ramte springet – med det var så allerede godkendt. En anden udfordring var at placere sig hensigtsmæssigt, så der var mange skift i løb, fordi deltagerne i sagens natur løb rundt for at score flest mulige point.

Næste bane var Power’n’Speed, hvor de første 7 stationære skilte skulle udføres med max 3 points fradrag, hvorefter tiden på de sidste 8 skilte var den, der talte i konkurrencen.

Naturligvis sluttede banen med langsom gang :-)

Sidste bane var en Team Work bane, hvor to ekvipager udgjorde et hold. En ekvipage på banen ad gangen, alle skilte skulle udføres i rækkefølge, ved fejl skulle der skiftes ekvipage og hver ekvipage skulle udføre mindst fem skilte.

Sikken en energi der var i alle ekvipager denne aften, for selv om det var for sjov var det naturligvis også en konkurrence, med flotte rosette som præmier.

Årets sidste blog

Et dejligt minde: Max blev DKRLCH

Jeg kom under morgenturen, hvor der tit popper idéer op, til at tænke på, hvad årets sidste blog skulle handle om. Der var en masse, jeg bare ville have med, så til aften har jeg skrevet stikord. Og så tænkte jeg at jeg ligeså godt kan skrive bloggen. Det bliver forhåbentlig ikke den sidste i år, men navnet vil jeg ikke ændre!

Årets helt store begivenhed har naturligvis været, at jeg blev farfar, men det skal jeg ikke udbrede mig om her, det er (først og fremmest) en hundeblog.

Så her kommer noget om tre hunde, en forening og seks personer, som alle betyder meget for mig.

De tre hunde er naturligvis Megan, Lille Bjørn og Max.

Megan er netop blevet 11½ år, jeg har ved et par lejligheder overvejet at pensionere hende, men hun vender stærkt tilbage hver gang. Årets har budt på 17 officielle prøver, bedste resultat i Bramsnæs 28. juni, hvor hun vandt en championklasse med 10 hunde med 93 point. Et resultat hun tangerede i søndags ved en konkurrence, som talte både til DM-kvalifikation og til årets hund, to begivenheder jeg begge går efter med alle tre hunde. Vi har været oppe hos 9 forskellige dommere, flest gange (5) hos Anita. Vi var til DM for fjerde år i træk, hvor 87 point rakte til en 13. plads. Et dejligt år med Megan.

Lille Bjørn har rundet de 7½ år. Vi arbejder stadig på at få DKLPCH-titlen, men det er ikke så nemt. 9 LP3-prøver i år med 4 3.præmier og 5 uden præmiering taler deres tydelige sprog. Højst overraskende kvalificerede han sig til DM i rally, så vi gik til en prøve inden og jeg fik lidt blod på tanden, så vi prøver også at kvalificere os til næste DM. DM gik ikke særligt godt, vi blev IB’et, men glæden ved at være med overstrålede helt resultatet. 5 officielle prøver er det blevet til hos 4 forskellige dommer, heraf 2 gange hos Anita.

Max er 3½ år. Han går det mest fantastiske LP, men han er meget utryg i fællesdækken og piber og det har fået mig til at vælge LP fra. Vi træner dog LP og han kan gå superskarpt, så han har været oppe to gange i år. På Samsø gik han fantastisk og vi fik 180 point med 3 nuller. Jeg har som kompensation kastet mig over rally med ham, det er blevet til 18 prøver og han er blevet DKRLCH. Han har været oppe hos 9 forskellige dommere, flest gange hos Anita (6). Han er den skarpeste rallyhund af de tre og målet er, udover at kommer til DM og årets hund finale, at han skal være stjerne i championklassen.

Foreningen, jeg vil nævne, er til sikkert ingens overraskelse, Sydkystens Hundeskole. Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: det er en drømmebestyrelse, der får Sydkystens Hundeskole til at fungere på topniveau. 9 instruktører, 4 udendørs træningspladser, 1 træningshal, Hundedagene, 2 årlige LP-prøver, mange årlige rallyprøver, mange 100’ere kursister. Vi har det sjovt sammen og vi får ting til at ske. Tak til Christina, Connie, Lonni, Merete og Tina for dejligt samarbejde.

Så er der de seks personer. Det er seks, fordi der så er ti punkter på denne liste. Men der kunne have været mange flere, for der er rigtigt mange hundefolk, der betyder meget for mig.

Amanda Jakobsson, Anita og jeg har tilbragt rigtigt mange timer sammen til LP- og ikke mindst rallyprøver. Amanda går på LP- og rallyhold hos mig, og jeg er vildt imponeret af hvordan hun udvikler sig ikke mindst med Dumle. Hun kommer til at nå rigtigt langt med ham, hun skal bare have lidt mere tid til træning. Vi havde en dejlig tur sammen til Esbjerg 29. maj, hvor vi gjorde et sidste forsøg på at kvalificere os til DM. Det mislykkedes :-( Jeg husker at vi ringede til Anita da vi kørte hjem og jeg spurgte hvad det modsatte af et triumftog hedder … Det viste sig at vi trods alt kom til DM selvom vi stod langt nede på reservelisten. Men det er en anden sag.

Merete Marx Stenaae er med i bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole, og hende vil jeg nævne fordi vi i år har gennemført Sydkystens Hundeskole første Rallyinstruktøruddannelse sammen. At udvikle det kursusforløb og gennemføre det har været meget inspirerende, det har slået gnister flere gange, men vi har gennemført et kursus, som vi ubeskedent synes er ret godt. Merete lægger også ofte ører til, når jeg på vej hjem fra arbejde hænger i en trafikkø. Så får vi lige talt om alt muligt (hunderelateret).

Susanne Bach træner jeg LP hos. Hun er måske den skarpeste og skrappeste (=krævende) LP-instruktør i Sydkystens Hundeskole, og vi har haft vores ture. Jeg har været unfair overfor hende flere gange, men er blevet tilgivet (tak!) og jeg elsker at træne hos hende. Hun har så mange spændende ideer, kan hele tiden trække nye teknikker frem og inspirere. Og hun véd lige præcis hvor hver eneste kursist har brug for hjælp. Så dér får vi fokus.

Christina Ulrich Pedersen. Det er ikke altid lige smart at indrømme, hvis man har svage punkter, men jeg har et svagt punkt i forhold til Christina. I Sydkystens Hundeskole er hun næstformand, og vi har et fantastisk samarbejde, selvom jeg nogle gange kan være pisseirriterende – for nu at være ærlig – fordi jeg er så ambitiøs (bilder jeg mig ind). Christina kan bringe mig ned på jorden, når ideerne bliver for flyvske, på en rigtigt god måde. Hun kan udfordre og være skarp, men altid med et smil, så det hele ender godt. Christina sætter sig mål og træner målrettet for at nå dem. Hun og Tempo er også dejlige at træne med. Og så er hun virkelig en jeg under at nå ALLE sine mål.

Johanna Allanach. Hun er ikke til at komme uden om. Vi sidder i DKK’s rallyudvalg sammen med Pia Hansen-Schwartz. Og sikken et samarbejde vi har. Johanna sprudler af ideer, og hun er om nogen den person, der har betydet mest for, at rallylydighed er løftet op fra at være sådan en lidt spøjs lillebror til ”rigtig” lydighed, til en seriøs, selvstændig disciplin indenfor hundesporten i Danmark. Jeg træner også hos Johanna, og hun er uden diskussion den mest kreative og inspirerende instruktør, jeg har trænet hos. Hun kan ALTID finde en udvej, hun kan altid udfordre, hun kan altid hæve barren – og hun kan altid forstærke føreren positivt, uanset hvor håbløst man selv kan føle det går.

Anita Jakobsson. Vi kender hinanden, både hundemæssigt og efterhånden også menneskeligt. For det første træner vi en del sammen og kender hinandens svage og stærke sider ret godt. Vi har undervist rigtigt meget sammen, både på rallyhold i almindelighed og i forbindelse med Hundedagene 2014, hvor vi fik rigtig flot feedback for vores halvdagskurser. Vi var sammen til Sverige for at dømme den første uofficielle landskamp mellem Sverige og Danmark. Vi har tilbragt mange hyggelige timer sammen til LP- og rallyprøver. Vi kan ikke lade være med at stå og dømme sammen, når vi ser en, der går en rallybane, og det er meget inspirerende og lærerigt at diskutere de nørdende detaljer med Anita. Jeg nyder at træne og undervise med Anita, og vide at vi kender hinanden så godt, så vi kan klare rigtigt meget pr. intuition.. Og så får jeg garanteret ærlig kritik fra Anita … når jeg er klar til at modtage den.

Det skulle være årets sidste blog, fordi den skulle skue tilbage på 2014 og fremhæve en række højdepunkter. Nu blev det ”bare” til en masse gode minder og en boblende følelse indeni over at være en del af en dejlig Hundeskole, have tre skønne hunde og kende en masse fantastiske hundemennesker.

Dejlig træning - og årets blog

Megan knap 10 uger gammel, 10. august 2003

Gårsdagens træning var helt fantastisk – det skulle den gerne være hver gang, men i går blev den ekstra god.

Først havde jeg en rallyspecialtime, som Christina havde ønsket. Da hun var den eneste tilmeldte blev vi enige om at lave det om til rallyselvtræning for Christina & Tempo samt Max & undertegnede.

Vi havde opstillet en championbane, hvor jeg i stedet for et par af sideskiftene improviserede øvelser. Jeg blev mere og mere fokuseret på at holde øje med Max, så Christina til sidst bemærkede, at der var ved at gå Megan i den ...

Det passede perfekt med at Susanne kom – hun skulle have LP-hold bagefter – så Max og jeg gik fik til opgave at gå i cirkler om Susanne, mens først Susanne og siden også Christina og Tempo var gradvis stigende forstyrrelser. Max var fantastisk – mere og mere fokuseret på mig. Dejligt.

På LP-holdet var Lille Bjørn med, vi startede med samme øvelse – holde fokus med stigende forstyrrelser og det kan han bestemt også!

I næste runde arbejdede vi med: tjek-ind, 1 stillingsskift, ros (ikke leg eller godbid), tjek-ind, 2 skifter osv. og efter 3 skifter vild belønning. Fejlmelding skulle også være energifyldt og positiv, så hunden dels fik at vide, at det ikke var en belønning, dels bevarede energiniveau og ville arbejde videre. Jeg skal arbejde videre med dette, der er muligheder i det – jeg skal bevare enegien i skiftene uden at Lille Bjørn hopper frem.

Jeg følte mig ret slidt, det er hårdt at arbejde med motivation og holde energiniveauet oppe :-) Men sikken en mental energi det gav mig at opleve hundene så ekstraordinært fokuserede.

Det kom der så et kort blogindlæg ud af. Som sædvanlig mest for min egen skyld, men måske også til inspiration for andre. Jeg har blogget siden onsdag den 21. maj 2008. Dette indlæg er nr. 872 i alt og nr. 106 i år. Her i julemåneden starter jeg en lille for sjov – og lidt for alvor – konkurrence.

For at deltage i konkurrencen skal man sende en mail til mig på pl@lysh.dk mærket ”Bedste blog 2014” og skrive 1) hvilken blog man synes bedst om (dato og navn) og 2) en begrundelse – kort eller lang.

Jeg skal have svarest senest 31.12.2014 kl. 18.00, så kårer jeg én eller flere vindere samme aften – og naturligvis er der små præmier.

Hvis jeg offentliggør dele af eller hele besvarelser bliver det anonymt, så personlige besvarelser er meget velkomne. Hvis de kan få mig til at smile, tænke eller knibe en tåre, så er det bestemt et ekstra plus :-)

Året der gik – og hvad sker der i 2015?

Seje LB (foto: Johanna Allanach)

Det er godt ikke at vide hvad fremtiden bringer, men dejligt at kunne håbe på og arbejde imod hvordan den skal forme sig.

Jeg har traditionelt en quiz, som handler om hvordan hundene og jeg klarer os i det kommende år. Quizzen for 2014 er afgjort og resultatet kan ses her.

Christina vandt igen, sidste år med 17 point i år med 16 point. Det er helt uhyggeligt. Annie blev nr. 2 og Anita nr. 3 (ligesom sidste år).
Jeg har straks offentliggjort quizzen for 2015.

Jeg håber mange har lyst til at være med. Jeg kan love, at jeg vil gøre mit bedste for at nå så mange af målene som muligt.

Dagens bedste mail kom fra Johanna med den korte tekst: Seje LB

Megans comeback

Anitas championbane fra i dag

 

Det har været en travl weekend i Hundenes tegn, begge dage i Sorø Hallen. Det var et stort, flot og imponerende arrangement, så først og fremmest en kæmpestor tak til arrangørerne. Ingen nævnt, ingen glemt, bortset fra at jeg alligevel vil nævne og fremhæve Johanna, som overkommer ufatteligt meget på den administrative side og samtidig går ind og laver det ene vildt flotte resultat efter det andet. Fx et superrallycertifikat i dag! Tusind tak fordi du orker Johanna!!!

I går var jeg til rallyprøve med alle 3 hunde med Frank som dommer: Megan fik IB, Lille Bjørn 89 og 4.v. ud af 10 og Max 92 og 3.v. Det var ikke rigtigt noget at skrive hjem om, nogle ommere til drengene og nogle 13’ere til Megan bl.a. på første skilte skift side foran, som vi ellers plejer at være glade for.

Så kørt jeg hjem med alle tre hunde for at vende tilbage lidt senere for at dømme rally fra 16 til lidt i 21. 51 hunde og en masse flot hundearbejde, bl.a. en superchampion og en champion på dagen samt 4 x 100 i øvede klasse.

I dag stod den så på 3 x rally og 1 x LP3. Med lidt fleksibilitet lykkes det at få det hele til at hænge sammen.

Der blev en forbanegennemgang i rallyekspertklasse for en svensker og mig, fordi den egentlige banegennemgang fandt sted samtidig med fælles øvelser i LP3.

Derefter direkte med Lille Bjørn over i LP-ringen, hvor han fik en fin start med 10 i begge fællesøvelser.

Direkte tilbage til rallyringen hvor Max var 1. hund i ekspertklasse. Han var trykket af væggen med målene, men, da vi kom forbi dem, gik det strygende. Ærespladsen sit ved siden af plejer at være fin, men ikke i dag: han gled lidt på gulvtæppet, jeg gav en sit kommando og fik lavet noget med hånden også og fik en smækdæk. Øv. 85 point og 8. vinder – men dog point til årets rallyeksperthund.

Derefter kom Max ud i bilen og Lille Bjørn og jeg ventede på at der blev vores tur i ekspertklasse. Han gik også fint, vores ”hadeskilt” springvand måtte laves om, men ellers gik det strygende. Ærespladsen, hmmmm, han begyndte at snuse og pludselig stod han. Jeg fik ham på plads og han sad eksemplarisk resten af tiden. Øv. 85 point og 10. vinder.

Vi gik direkte fra ærespladsen ind i LP-ringen og gennemførte LP-programmet. De officielle resultater ligger her. Der var masser at glæde sig over og så nogle ærgerlige øvelser: Positioner under gang, hvor jeg mistede to positioner. Og næseprøven, hvor han tog den forkerte.

Umiddelbart efter var der præmieoverrækkelse i ekspertklasse og så heldigvis frokostpause :-)

Så jeg kunne nå at puste ud og varme Megan op.

Inden jeg kommer til hendes prøve lige lidt statistik. Inkl.. dagens prøver har Max være oppe i ekspertklasse 21 gange, Lille Bjørn i ekspertklasse 26 gange og Megan i championklasse 66 gange. Max og Lille Bjørn går i ekspertklasse fordi jeg gerne vil kvalificere dem til DM, det mål kom vi ikke nærmere i weekenden, men vi klør fortsat på.

Lille Bjørn var været oppe i LP3 30 gange, 11 uden præmiering, 15 3. pr., 3 2. pr. og 1. pr.
Drømmen med Lille Bjørn er at han bliver DKLPCH, og jeg har endnu ikke opgivet håbet. Det var en ok prøve i dag, og det der - bortset fra Megans prøve -  reddede dagen var Siris kommentar: Hendes kæreste var for første gang med til et så stort hundearrangement, og Lille Bjørn var den hund der havde gjort størst indtryk på ham! Det var bare så lækkert at høre, og det er da også svært for mig at blive i rigtigt dårligt humør, når Lille Bjørn arbejder som han gjorde i dag. Det er virkelig marginaler der skal til for at målene bliver nået.

Så blev det Megans tur. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har overvejet hendes fremtid på rallybanerne. Hun bliver 11½ på onsdag, og resultaterne på det sidste har ikke været prangende. Siden hun vandt prøven i Bramsnæs 28. juni med 93 point har hun fået 85, 87 (ved DM), IB, IB, 82 og så IB i går. Jeg tror jeg havde en halv mental aftale med mig selv om, at hvis prøven i dag ikke gik godt, så ville jeg gøre alvor af at pensionere hende.

Fra statistikken; I dag var 12., 13. og 14. gang jeg var til prøve hos Anita og det var 11. og 12. banegennemgang. Ekspertbanen synes jeg bare var dejlig med et fint flow, men championbanen var skøn – den er vist foroven; en superfed bane, en af de baner, jeg ville ønske jeg selv havde bygget. Det er naturligvis en smagssag, hvad man synes om baner, men den føltes rigtigt godt under min meget omhyggelige banegennemgang, og jeg huskede at sige det til Anita inden klassen startede :-)

Der var nogle øvelser Megan og jeg ikke er helt vilde med, bl.a. sit under gang på højre side og masser af sideskift. Men sørme om vi ikke gik rigtigt godt. En ok start, hvor jeg fik en flyvende start og der næsten ikke var noget hæng. Lidt hæng i en spiral. En ommer på en synkron højre om tror jeg.

Det føltes bare rigtigt godt. Og det var det også: Vi endte med 93 point og 5.v. og en ualmindeligt tilfreds fører.

 Megans pensionisttilværelse er skubbet på ubestemt tid.

Dejlig hal - og en prøve til glemmebogen

Den dejlige nye hal

I dag havde jeg første undervisningstime og første træningstime i den nye hal.

Den første gik fint, jeg havde to meget dygtige champions til en rallyspecialtime, hvor der blev arbejdet med detaljer på højt niveau.

Derefter skulle Lille Bjørn og jeg op til generalprøve på Susannes LP-hold. Det var virkelig en prøve som skal glemmes hurtigst muligt.

Lille Bjørn var totalt veloplagt, så jeg burde have kunnet gøre det meget bedre. Jeg blev irriteret over at jeg var nødt til at bruge nogle for store apporter til dirigeret apport, og den irritation tog jeg med til første del af fri ved foden. Lille Bjørn hang en del og var helt væk i snus på et tidspunkt. 0.

Stillingsskift, han tog de første skifter fint, men ville ikke dække og rykkede frem. 0.

Dirigeret apport. Tog den forkerte 0. Jeg havde besluttet ikke at korrigere, så derfor lod jeg det være.

Springapport. Han gik for hurtigt, og da han ramte springet på vejen tilbage valgte jeg at afbryde. 0. Jeg havde glemt at bede om et lavere spring.

Positioner. Han mistede stå, hvor han drejede, og tog ikke sit. 0.

Han løb for langt i indkald, som ovenikøbet ikke var på fuld længde. 0.

I felt løb han flot helt ud i feltet på første kommando (yes!!!), men blev ikke liggende i dæk og gik ført jeg kaldte. 0.

Næseprøve, flot søg og flot plads i afslutning, hvor han så smed den. 8.

Helhedsindtryk. 5.

Det er en tangering af det laveste helhedsindtryk, jeg nogensinde har fået. Jeg har prøvet det en gang til en rigtig prøve, den 26. maj 2013, hvor Lille Bjørn var oppe til en meget våd prøve og fik 7 nuller og 5 i helhed, og samlet 68 point.

Jeg havde ikke drømt om at jeg skulle få det igen, og da slet ikke til en uofficiel prøve, men det gjorde vi så i dag. Virkelig en prøve til glemmebogen.

Det positive: Lille Bjørn arbejdede virkelig godt. Han var ikke påvirket af en højløbsk tæve. Og hallen er virkelig dejlig. Masser af plads, fint ridehusunderlag. Det støver, og det gør det jo på sådan et underlag.

Lille Bjørn og Max skal til træning i hallen på torsdag, det bliver godt.

Når enden er god

Morgentur i blæsevejr

Som man kan se af min blog i går har det været en dramatisk og hektisk uge. Men sikken en lettelse, at det hele faldt på plads med en ny hal, og der i dag har været næsten business as usual.

Brunch på Café Europa

Illum's julepyntede vinduer

Julepyntet d'Angleterre

 

Kirsten synes jeg skulle have en Stetson

I Magasin fandt vi denne vin

Megan og Max hjalp med at fjerne det sidste fra hallen, Merete og Christina havde taget det meste

Udstyr samlet i den nye hal

Afmærkning ved indkørslen til Brordrupvej 15, Kamstrup

Lammekoteletter med tilbehør samt Paul :-)

Det der gør mig særligt glad efter denne uge er først og fremmest den fantastiske bestyrelse i Sydkystens Hundeskole, som har sikret en meget effektiv proces i forbindelse med halskiftet. Og dernæst de mange positive reaktioner vi har fået fordi vi har handlet, som vi har gjort.

 

Jeg glæder mig til en travl uge med fokus på den sjove del af hundearbejdet: LP hos Susanne tirsdag, undervisning onsdag, træning hos Johanna torsdag. Og så en spændende weekend, hvor jeg skal op til 6 rallyprøver, 1 LP-prøve samt dømme rally. Jeg glæder mig rigtigt meget til det altsammen!