Blog uden ord

 

Video: Amanda Haue Jakobsson

Foto: Shandi Gabriiella Cristel Bech

Foto: Lone Sommer

   

Video: Amanda Haue Jakobsson

Foto: Kirsten Dünweber

Årets Hund i Rally & Anerkendelse

Ægte forbavselse ;-) (foto: Lone Sommer)

Det har været en dejlig dag på flere måder. 

Finalen i Årets Hund i rally 2021 blev afviklet i Sjællands Agilitycenter, jeg var kvalificeret med begge hunde og vi havde to skønne ture i ringen.

Max gik i championklasse, og hans fokus var fantastisk. Bakke 1 skridt stå, sit, dæk på højre side måtte vi lave om, fordi jeg rodede med hænderne, og der blev også noget kludder i ommeren. Ellers gik vi ret skarpt og jeg havde den rigtige følelse hele vejen, vi VAR i boblen igen. Vi fik 86½ point (gennemsnit af to bedømmelser), og blev 6. vinder på dagen og sammenlagt nr. 8, en tangering af vores bedste resultat i championklasse fra 2016.

Otto gik for allersidste gang begynderklasse, jeg havde varmet ham godt op, men jeg manglede nok den sidste gnist - forklaring følger. Vi gik en fin bane, jeg havde en super god følelse; men det har helt tydeligt at de vi kom lidt over halvdelen, synes han det blev for meget. Han arbejdede, men stressede lidt op og præcisionen forsvandt. Der var en ommer tidligt på banen, fordi Otto dækkede lige før vi kom til bakkeskiltet, og så må der have været en del andet, vi endte med 86½ point, 10. vinder på dagen og sammenlagt nr. 8.

Det var to supergode prøver, jeg er meget tilfreds med både hundene og mig selv, og jeg glæder mig til at rykke i øvet klasse med Otto.

Det, som gjorde dagen ekstraordinær, var den anerkendelse jeg fik af andre udøvere i forbindelse med Max og min banegennemgang. Mette Tranberg og Laila Sørensen vil jeg gerne nævnte specifikt: jeg blev bare så glad, fordi de kom og fortalte, hvor fantastisk vi havde udviklet os. Det er dejligt selv at føle det og vide, at vi går markant bedre end før (som i for 3-4 måneder siden), men at få det at vide af andre, som ikke ser os så tit, det er noget af det bedste i verden. Jeg blev helt høj af det, og tusind tak for det Mette, Laila og andre.

DKK’s bestyrelsesformand Jørgen Hindse kom under seniorklassen og hilste på, og det er dejligt med bevågenhed fra ledelsen.

Det "officielle" billede (foto: Lone Sommer)

Jeg tænkte ikke nærmere over det før vi kom til præmieoverrækkelsen for championklasse og seniorklasse, og Jørgen pludselig overtog scenen. Han tog fuldstændigt fusen på mig, da han holdt en kort tale om min indsats for rallysporten og overrakte mig DKK´s hæderstegn i guld.

Jeg er MEGET stolt og beæret over denne fantastisk flotte anerkendelse af min indsats for rally, som jeg brænder for som udøver, dommer og i udvalgssammenhæng.

Jeg er virkelig totalt paf over de mange lykønskninger der er væltet og vælter ind. Jamen jeg gør jo bare noget, som jeg synes er sjovt og som jeg brænder for. At det gør en forskel for andre og i den grad, at nogen synes, det er så fornem en påskønnelse som DKK´s hæderstegn i guld værd, det er jeg jublende glad for.

Tusind, tusind tak til jer alle 💓💓💓

We do not learn from experience... we learn from reflecting on experience

Kilde: PsycholoGenie

I mandags så jeg en præsentation, hvor citatet ”We do not learn from experience... we learn from reflecting on experience.” (John Dewey) blev brugt. Supergodt citat, så jeg skulle naturligvis tjekke hvem John Dewey var. 

Den meget korte udgave, kilde Wikipedia: John Dewey (1859- 1952) amerikansk filosof, pædagog og samfundskritiker. Han er blandt andet kendt som en af ophavsmændene til erfaringspædagogik. Han regnes som en vigtig person inden for pædagogisk filosofi og filosofisk pædagogik, der har sat et vigtigt spor i pædagogikkens idehistorie. Han er især blevet alment kendt på grund af sin pædagogiske filosofi, der havde fokus på demokrati og erfaring. Han er i den forbindelse særligt kendt for sit slogan “learning by doing”.

Så fik jeg lyst til at finde andre citater af ham, og på Goodreads fandt jeg en liste med 141 citater. Jeg valgte nogle få ud, men jeg synes de er vildt spændende at læse fra en ende af og reflektere over:

• Failure is instructive. The person who really thinks learns quite as much from his failures as from his successes.
• A problem well put is half solved.
• The most important attitude that can be formed is that of desire to go on learning.
• The path of least resistance and least trouble is a mental rut already made. It requires troublesome work to undertake the alteration of old beliefs.
• Arriving at one goal is the starting point to another.

Det blev så optakten til omtalen af tirsdagens træning.

Først Nose Work hos Merete med Otto, i Solrød Centret. Der var rigtigt meget flot arbejde af ham, men også meget, der har givet anledning til refleksion over, hvordan jeg sætter ham i gang med at søge, og hvordan jeg undgår at han ”slår ud” indimellem.

 

Der var fx det allerførste søg hos Merete, hvor han startede med at tisse op af det træ, som kilden sad på, og gik videre, for at søge på genstande, hvor der ”plejer” at være kilder. Det er noteret i træningsloggen, for både denne og andre situationer, faktisk alle dem, hvor vi først fandt kilden efter en ”ommer”, skal der arbejdes med.

Om aftenen sluttede forløbet Rally skills hos Johanna, med et prøvesetup med ovenstående bane. Lone Thyrsborg var dommer på venstre del, Johanna på højre del. Banerne var offentliggjort på forhånd, og det var meldt ud at det ikke var en konkurrence.

Venstre del: fri ved fod, 270 grader, fri ved fod langsom gang, 270 grader, fri ved fod, springvand, fri ved fod, 270 grader, fri ved fod langsom gang, 270 grader, fri ved fod mål. Derefter bakke 1, bakke 2, bakke 3 skridt, fristende 8-tal og mål.

Højre del: stå under gang, dæk under gang og sit under gang (alle på anderledes underlag), 3 på hinanden følgende fristende 8-taller, valg mellem forskellige springmuligheder, hvor Otto fik to gange spring-ro-spring, Max spring-ro-spring, dobbeltspring-ro-dobbeltspring samt uden for bedømmelse trippelspring-ro-trippelspring.

Hver del blev bedømt og vores scorer kan ses nedenfor.

Min tilgang var ganske enkel: Her var to oplagte muligheder for at træne prøvesituationer, så jeg brugte lejligheden til at træne prøveagtigt (opvarmning, indgang, gennemførelse, afslutning) med passende belønninger undervejs.

Otto var bestemt ikke træt efter Nose Work-træningen, faktisk sprudlede han og havde en fest og fik hilst både på Lone og Johanna, og tjekkede godbidder og andet på og uden for banen. Min vigtigste opgave var at holde hovedet koldt og støtte ham, så han valgte mig til, og det lykkedes bestemt! Der er øvelser vi ikke kan, selv uden forstyrrelser (bl.a. stå under gang, gå rundt om), og der var bestemt forstyrrelser ud over det sædvanlige på dagen. Så jeg er overordentlig tilfreds med indsatsen fra os begge, og meget bedre mentalt rustet til de nært forestående rallyprøver uden line 😉

Max var perfekt varmet op og vi gik det bedste vi kan. Hans fokus var eminent og følelsen var vidunderlig – jeg fik skabt boblen! Alt kørte som det skulle og de tre springøvelser var lige i skabet, inkl. trippelspringet.

Som Johanna sagde bagefter (Max og jeg var sidste ekvipage), var det IKKE en konkurrence, men hvis det havde været, ville Max have vundet og hun skrev senere til mig: ”Skills Champion Extraordinaire”.

Hvad lærte jeg af de to prøver?

En masse i forhold til Otto og opvarmning, og min måde at håndtere, når han mister fokus, hvor jeg blev lidt febrilsk et par gange. Det er jo ideelt at kunne skabe denne usikkerhed hos mig under træning, så jeg kan blive bevidst om det, og gøre noget ved det. Og jeg fik naturligvis en klar bekræftelse af, at vi skal fortsætte momenttræningen i en masse øvelser.

Med Max fik jeg en bekræftelse af, at jeg ”bare” skal slappe af, tro på at det hele kan lade sig gøre, og skabe boblen - for Max vil gøre alt for at det lykkes 😍

Gemyse og sidste NW-prøve

Danmarks største græskar 

Weekenden startede fredag eftermiddag i Tivoli hvor vi beundrede den Halloween-pyntede have.

Gemyses menukort

Derefter fik vi et fantastisk måltid på Gemyse: Haven rundt med 8 serveringer tror jeg og tilhørende saft-/vinmenu.

Et glas champagne hører sig til

Vi startede med et glas Champagne - "R" de Ruinart brut – mens vi valgte menuen, som vi havde besluttet på forhånd, den kan ses på ovenstående foto.

Tatar af gulerod med fermenterede cashewnødder og Tivoli honning

Det var et fantastisk måltid, hvor den ene servering overgik den anden i velgennemtænkt komposition, inspiration og velsmag. Det var en skøn totaloplevelse, som bare blev endnu bedre af at personalet (naturligvis) var topprofessionelt og entusiastisk og med tydelig stolthed fortalte om serveringerne og de tilhørende drikkevarer.

Kålterrine med blommer og sprød søsalat

Gastronomisk chef Mette Dahlgaard er kendt for at kunne få det mest fantastiske frem i årstidens frugt og grønt, og vi kan love for at vi blev overbevist både smagsmæssigt og visuelt, hvis vi overhovedet havde tvivlet. Vi har allerede lovet os selv et genbesøg før jul.

Gemyse har en Michelin Plate, og den kunne snildt veksles til en Michelin-stjerne, hvis vi blev spurgt 😉

Max og Otto efter rallytræning

I går var en af de sjældne weekenddage uden hundeaktiviteter. Det blev i stedet til nogle dejlige gåture i det skønne vejr, og lidt rallytræning i Målfeltet i Roskilde.

Ossobuco

Ossobuco stod på aftenmenuen, her indgik bl.a. gulerødder og løg fra Samsø.

I dag skulle Max og jeg til vores sidste Nose Work prøve sammen i Hvalsø, men det var først kl. 13, så der var god tid til en ordentlig morgentur.

Set ved køretøjssøget :-)

NW2-prøven var jeg meget tilfreds med. Max var på toppen, føreren haltede lidt bagefter, men samlet blev det til et pænt resultat og et ordentligt farvel til NW.

Max og jeg er stoppet i LP, HTM og FS, og det var i alle tre tilfælde på en lidt uforløst måde. I NW besluttede jeg på forhånd, at det skulle være netop prøven i dag, der var den sidste. Jeg gik til den med indstillingen: gå til prøven, som var det den sidste med Max … Det er derfor jeg er er begyndt at have hundene med til præmieoverrækkelsen, for tænk hvis det nu BLEV den sidste prøve, hvor fedt ville så lige være at tænke på, at Max (eller Otto) havde siddet i bilen til sidst?

Vi startede med beholdersøg, 18 beholdere, 2 kilder, det klarede vi uden problemer 😊 Bortset fra at jeg kludrede med linen.

Indesøget, Max arbejdede flot, og lavede en tydelig markering øverst på præmiepodiet (utilgængelig kilde). Den anden fandt vi ikke, jeg lavede en fejlmarkering.

Køretøjssøget, første markering på bilen super. Den anden, lige modsat, ligeså, bortset fra at en noget rundtosset fører troede, at det var samme markering og derfor ikke godkendte – men lavede en fejlmarkering et andet sted ☹

Udesøget, flot markering på lysstander, vi arbejde for at finde den sidste kilde, og jeg lavede en fejlmarkering.

Følelsen før, hele vejen igennem prøven og bagefter var helt som den skulle være. Max arbejdede, så jeg kun kunne være glad og stolt, og bortset fra min fejl ved køretøjssøget tror jeg ikke vi kunne gøre det bedre.

Selvom det ikke betyder noget, så kunne jeg godt se, da kilderne blev gennemgået efter prøven, at det udesøg havde vi IKKE fundet; det var under et vindue og præcis det har vi store problemer med, fordi Max søger efter ”noget” at markere på. Der var i øvrigt heller ikke andre der havde fundet det, så ingen 1. præmier til den prøve.

Vi endte med en 3. præmie med 65 point og blev placeret midt i feltet og jeg kørte meget tilfreds hjem.

Flæskesteg, rødkål og kartofler

Aftensmaden stod på flæskesteg samt rødkål og kartofler fra Samsø. Det er meget sjældent vi får flæskesteg, men en gang imellem er det nu ikke så tosset.

Vægtkurven det sidste halve år

Hvis nogen skulle undre sig over, at der ikke er noget vin på billederne af aftensmaden herhjemme, så er forklaringen, at jeg har givet mig selv et spark bagi og er i gang med at smide nogle kilo, jeg vil rigtigt gerne ned på 77 kg. igen. Så derfor står der kun vin og øl på menuen ved ganske særlige lejligheder.

Fokus, Freestyle, forråd og farvel

 

Fokus 

Jeg har slet ikke overvejet at få filmet mine seneste prøver med Max, hvor vores samspil virkelig har været fantastisk. Stor var derfor min glæde, da Amanda havde optaget den anden prøve på Samsø. 

Jeg har virkelig nydt at se den, det er jeg ellers meget sjældent jeg gør det, når jeg ser mine prøver på video. Men her kunne jeg virkelig se, hvor gode vi er sammen. Max og jeg er totalt fokuserede, og de ommere bliver altså udført ret fermt. Jeg har faktisk set den mere end én gang 😉 

Jeg har gjort et notat om, at jeg skal huske at få filmet prøverne fremover. 

Min fejlsignaler er blevet dissekeret og til træningen hos Johanna i tirsdags fik jeg også meget tydeligt oplevet, hvor vigtigt det er, at jeg er totalt fokuseret på, hvordan jeg afgiver signaler. Fx det verbale før håndtegnet … for ellers er det ikke en hjælp, men introducerer risikoen for fejl. 

Freestyle

På morgenturen i går poppede The Lovin’ Spoonful’s Daydream pludselig op i mit hoved. John Sebastians vidunderlige tekst og musik kørte og kørte. 

What a day for a daydream 

What a day for a daydreamin' boy 

And now I'm lost in a daydream 

Dreamin' 'bout my bundle of joy

And even if time ain't really on my side

It's one of those days for takin' a walk outside

I'm blowin' the day to take a walk in the sun

And fall on my face in somebody's new-mowed lawn

Beslutningen var truffet inden jeg kom hjem: det skulle have en chance som musikken til Ottos FS1-nummer. 

Den proces har jeg prøvet mange gange: at komme fra musik til program, og nu kører den igen og der skal arbejdes med forskellige ideer. Meget spændende. 

Forråd

Kassen med grønt fra Samsø har vi daglig glæde af. Indtil videre er det blevet til: 

Forloren har med kartofler og rosenkål

 

Ris- og karryret med gulerødder og porrer

Skinke med tomat og majs 

Broccolitærte 

Udover at det smager rigtigt godt, minder det dagligt om en herlig weekend på Samsø, og den kasse er derfor på flere måder et kæmpehit. 

Farvel

19. april 2019, Max fik sin NW1-titel

På søndag tager Max og jeg officielt afsked med Nose Work, med en NW2-prøve. Der er lige nu ikke noget vemodigt ved det, for beslutningen er taget for et stykke tid siden, men det er da noget særligt at vide, at det bliver sidste gang. 

Det har været ret nemt at træffe beslutningen, det er simpelt hen for svært for Max og mig i klasse 2, hvis og hvis vi var blevet i klasse 1 … det gjorde vi ikke, og sådan er det. 

Jeg kan godt mærke at jeg er rusten i NW-prøve sammenhæng; jeg undrede mig over, at der ikke kom noget PM eller katalog via Hundeweb, så jeg spurgte en ven, og fik hurtigt svaret, at det hele lå på arrangørens hjemmeside. Dér havde jeg ikke tænkt på at kigge 😉 

Men nu er det sikkert og vist, vi er med søndag eftermiddag og naturligvis glæder jeg mig.

En perfekt weekend på Samsø

Søndag morgen på stranden ved Vesterløkken

Hvad er perfekt?

Ifølge Den Danske Ordbog betyder perfekt: ”Uden fejl eller mangler; fuldstændig tilfredsstillende”. Derfor synes jeg overskriften er passende 😊

Der er ikke noget jeg efter weekenden kunne have ønsket anderledes: Jeg fik en masse gode oplevelser, en masse læringspunkter og først og fremmest den helt rigtige følelse indeni hele weekenden. Det VAR en PERFEKT weekend.

Lørdag gik turen til SamBiosen på Samsø, hvor der var HTM-arrangement. Otto var tilmeldt Færdighedsprøve 1 og Freestyle 1, begge med det formål at Otto skulle vænne sig til at arbejde i en større hal med helt andre forstyrrelser end vi tidligere har arbejdet med. 

Jeg havde valgt at lave øvelserne efter sværhedsgrad, så de sværeste kom først og de nemmeste sidst.

Det var ikke et nemt miljø for Otto, som man kan se på nedenstående video (tak Liv!) med de første tre øvelser:

Anita fortalte bagefter, at det var meget tydeligt at jeg havde taget dybe indåndinger mellem nogle af øvelserne og havde rystet på hænderne, da jeg skulle tage godbidder – jeg var overrasket, hvor svært det var for Otto.

Men som man forhåbentlig kan se på videoen tog jeg det roligt og det gik bedre i de resterende øvelser.

Det allerbedste var Mias afsluttende feedback, hvor hun roste mit førerarbejde og ønskede at hun kunne give bonuspoint for det.

En fin oplevelse, og virkelig god træning.

Senere på dagen gik vi op i Freestyle 1. Jeg havde slet ikke overvejet at få den filmet, så det er den ikke. Men et foto af Ottos halsbånd (overtaget fra Max) og min T-shirt, en gave Liv, Sandie og Tina En ganske særlig weekend for to år siden.

Otto og jeg havde en fed oplevelse i ringen. Han arbejdede supergodt og vi gennemførte med et væsentligt bedre resultat end ved generalprøven fredag.

To skønne citater: ”Rigtigt fine øvelser og god udstråling hos glimmerdrengene 😊” (Anja, dommer).

”Jeg var så imponeret over den fantastiske fokus han havde på dig at jeg glemte at se hvad I egentlig lavede. Med den fokus og logrende hale kan du lære ham alt.” (Louise, tilskuer).

Jeg blev faktisk lidt tændt på at gå en rigtig Freestyle 1 med ham, så vi har tilmeldt en prøve 21. november og glæder os til at træne frem mod det.

Jeg deltog også i det traditionelle lotteri, med skarpe formaninger hjemmefra om kun at tage eventuelle gevinster med hjem, hvis det var noget der kunne bruges. Kassen med grønt og rodfrugter var derfor et stort hit!

Dagens drama var aftensmaden. Jeg havde for en måned siden booket bord på Restaurant Sak i Ballen, hvor Anita, Amanda, Louise, Henrik og jeg traditionen tro skulle spise. For at gøre en lang historie kort: Det viste sig at stedet er gået konkurs, og vi endte på Skipperly også i Ballen, og det bytte var der ingen utilfredshed med. Vik fik fantastisk mad og drikke og meget engageret betjening, så det får en stor anbefaling herfra.

Søndag efter morgenmaden kørte jeg til Vesterløkken. Der var ikke et øje, så hundene kunne løbe løs. Vi gik forbi Ilse Made Kilde og nød det skønneste efterårsvejr inden turen gik tilbage til SamBiosen og en dobbelt rallyprøve med Amanda og Brian som dommere.

Første start var med Max i championklasse hos Amanda. Perfekt start og totalt fin kontakt. Jeg havde den rigtige følelse hele vejen, boblen er kommet for at blive 😉 Vi mistede øvelse 321 – jeg troede Max dækkede, men han havde ligget i buk 😊 Og så der var 4 1’ere.

Anden start var med Otto i begynderklasse hos Brian. Otto var lidt træt, og det er godt, for så er han normalt mest på og præcis. Og det var han bestemt også i går. I bakningen var jeg for langsom og han nåede at sætte sig, og i tyskeren blev der en stram line, det var det.

Brian gav fin feedback – det var i øvrigt min første prøve med ham som dommer – og ud over fradrag også nogle gode iagttagelser om noget, der ikke var trukket for. Og ros for førerarbejdet. Fedt.

Tredje start, vi har nu sidst på prøvedagen, og Otto og jeg skulle op næstsidst på Amandas begynderbane. 12 skilte, 5 stationære, Otto stadig på det rette træthedsniveau (han havde hvilet i bilen) og han gik som en drøm!!!

Jeg tror det var vores bedste bane ever!!! Masser af ros fra Amanda og et enkelt fradrag for en stram line. En endnu gladere fører, som hurtigt byttede hund.

Fjerde start var championklasse hos Brian, hvor Max og jeg var sidste ekvipage. Jeg tror vi gik vores bedste start ever, fuldstændig sømløs overgang fra øvelserne uden for banen og ind på banen og i gang. Der var fed kontakt hele vejen. Jeg kan præcist genkalde situationerne, hvor der skete ”noget”. Max var så fokuseret på mig, at han ved den anden sideskift om kegle slet ikke kiggede ud ved min forkommando, på næste kommando gik han (1’er for langsom reaktion). Skift side foran drejede han og ditto i ommeren (13’er, jeg må have gjort nogen forkert med hænderne), dæk under gang, han var på vej til at dække også kom der en spin (3’er), 3 sidestep til venstre en ommer (3’er) og i ommeren en skæv position (1’er).

Max fokus var eminent hele vejen, og ommerne blev lavet virkelig i flow.

Jeg var meget tilfreds med banegennemgangen!!! Igen flot feedback fra Brian og stor ros for førerarbejdet.

Fire virkeligt gode prøver på dagen, jeg var i boblen hver gang og hundene arbejde begge to supergodt.

Kæmpestor tak til Tove, Rikke, Anja, Johanna og mange flere for igen, igen at skabe rammerne for dette fantastiske arrangement, tak til dommere og hjælpere og tak til alle de dejlige mennesker, som gør det endnu dejligere at bruge en weekend på at gå i hundene.

Og så vil jeg altså sige særligt tak til Max og Otto, det er sammen med dem, at weekenden er blevet PERFEKT 💓💓

Samsø

Megan på Issehoved sommeren 2011

Jeg fik lyst til at skrive om den kommende weekend på Samsø og startede med at søge på Samsø i denne blog … 

Det væltede frem med indlæg, og jeg blev helt høj af at læse om skønne oplevelser fra tidligere år. For to år siden var der denne opsummering Forventningens glæde – og noget om Samsø. 

Bortset fra sidste år, hvor der ikke var noget arrangement, er jeg kommet til Samsø går i hundene siden 2014. Nu er det ikke et spørgsmål om jeg skal deltage, det er et spørgsmål om at skynde sig at tilmelde, for ellers kommer man ikke med 😊 

Arrangementet bliver uden tvivl fantastisk, det fik arrangørerne Sydkystens Hundeskoles pris for i 2018. 

I morgen er der HTM/FS. Max har været oppe til HTM og/eller FS siden 2016, men er nu pensioneret i begge discipliner, så han holder fri. 

Otto debuterede i Sandkasseklasse i 2019. I morgen skal han op i færdighedsprøve 2 og debutere i FS1.

Jeg kan ikke lade være med at drage paralleller til 2015, hvor Max og jeg debuterede i HTM1 … men jeg kan så meget andet. Det var lige efter at jeg var begyndt hos Anja som coach, og en væsentlig del af forberedelserne var mentale. 

Det meste af det, jeg arbejdede bevidst med dengang, sker nu automatisk. Jeg har fuldstændig styr på mine mål, og hvordan jeg skal støtte Otto, for at vi får to fede oplevelser i ringen. Det giver den skønneste ro. 

I eftermiddag har jeg en træningsaftale med Anita. Det bliver første gang Otto skal prøve FP2 og FS1 i sammenhæng. Vi kan en masse til træning, med der er også huller i osten, og i bund og grund er prøverne i morgen et spørgsmål om at træne i en hal med lidt flere forstyrrelser end vi har trænet med hidtil. 

Søndag skal Max op i to gange championklasse, og Otto to gange i begynderklasse, de sidste prøver inden Årets Hund. Det er mentalt endnu nemmere end lørdag, fordi jeg ”bare” skal gøre som jeg har gjort til de seneste prøver. Jeg véd godt det ikke er nemt, der kan altid ske noget uventet, men jeg har sjældent følt mig så klar. Vi kan få det skønneste samarbejde, og fire dejlige ture i ringen, bare jeg holder det rette fokus. 

Jeg glæder mig altid til at komme til Samsø, men denne gang glæder jeg mig ekstra meget 💓

Cæsar, Rally, Champagne, Halloween og andet godt

Max var en superstjerne til træningen hos Johanna 💓

Sidste onsdag hørte jeg via Folkeuniversitet Sine Grove Saxkjærs online foredrag om Cæsar og Cæsars Rom. Jeg faldt for foromtalen og det var godt! Det var meget spændende, underholdende og sprudlende engageret. Jeg elsker at høre eller læse engagerede og vidende mennesker fortælle om emner, der betyder noget for dem. 

Torsdag stod jeg for en dobbelt fyraftensrallyprøve kun for ekspertklasse. Der var 12 deltagere, som var oppe til begge prøver. Der var en fed stemning og masser af godt humør, og flere flotte resultater. Med Lisbets tilladelse bringer jeg ovenstående foto af hende med supporter T-shirten for det danske rallylandshold. Hun gik i øvrigt to flotte prøver med Lulu, var som altid en god og positiv fører og tog det hele med højt humør. 

Fredag. I får lige et foto af Max og Otto, som trofast ligger, ved siden af mig når jeg sidder på kontoret.

Til aften smovsede vi i østers, jomfruhummer og Champagne. 

Lørdag stod der ikke hundeaktiviteter i kalenderen. Kirsten og jeg gik en morgentur uden hunde, og jeg blev fotograferet i Solrød Centret, pyntet op til Halloween. 

Frokosten blev ganske spontant indtaget på Stacy’s Diner i Køge, også Halloween-pyntet. 

Paul som dommer (foto: Nanna)

Søndag var jeg inviteret til at dømme for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde i Herringløse Agilitycenter. Nanna stod for arrangementet og det var som altid særdeles velorganiseret. Jeg havde en lille præmie med til to deltagere: jeg dømte ekvipage nr. 4.500 i alt og nr. 900 i år. På billedet kan man se mig i aktion som dommer. 

Mandag aften startede en ny runde bootcamp hos denfittecoach; der er et par nye på holdet og en masse gamle kendinge. Det er skønt at koble af ved at bruge sin krop uden at skulle tænke ret meget 😉 

I går fik vi endelig det praktiske på plads vedrørende sommerferien med svenskerne på Bornholm, det bliver juni som sædvanlig, og alle er glade 😊 

Jeg havde en frokostaftale på Bryggeri Skovlyst med to gode kolleger, superhyggelig frokost, meget lækker mad og snakken gik 😊 

Aftenens rallytræning hos Johanna var ekstraordinær. Otto gik supergodt; der var en bane med fristelser, og jeg kunne holde hans fokus, selvom han var ret fristet indimellem. 

Max var fantastisk – den sidste bane hos Johanna gik han (og jeg) som en drøm, vi fik den skønneste feedback af Johanna, og inden jeg kørte hjem lidt efter, måtte jeg lige gå lidt med Max og falde til ro; det føltes fuldstændig, som når vi har fået en fantastisk rallybane for alvor og jeg havde tårer i øjnene … 

Og så er det onsdag igen, startende med den skønneste morgentur med hundene. Endnu en dejlig uge er gået💓, hvor der hver dag har været noget særligt at glæde sig over.

Et fantastisk år – i fællesskab

Kerstin Stark: I fællesskab*

2021 har været et fantastisk år for mig på flere fronter.

Baggrunden er ret enkel: Jeg er blevet voksen. Det var også på tide, kunne man kommentere. Men hellere nu end senere, ville jeg svare.

Det har været en lang, sej proces. Det er ikke en proces med et specifikt mål, for selvfølgelig arbejder jeg løbende med at udvikle mig, men jeg synes at jeg nu er nået så langt, at det var værd at markere.

Dette er primært en hundeblog, og rally er med årene blevet min suverænt foretrukne disciplin. Ikke fordi jeg ikke interesserer mig for andre. Men mit hjerte banker ekstra for rally.

Otto var prædestineret til at blive rallyhund, og han har i år vist fantastiske takter. Den ene superflotte prøve efter den anden, hvor hans fokus er eminent og han er totalt fokuseret på mine signaler. Det har gjort, at jeg virkelig har måttet og yderligere skal skærpe mig, for han reagerer lynhurtigt på de mindste signaler, så sjusk eller usikkerhed fra min side kan nemt resultere i noget andet adfærd, end den, jeg troede, jeg bad om.

I takt med at mit fokus har været på adfærd og ikke på resultater - som i slet ikke - er resultaterne kommet.

Jeg husker, at det er ren bonus. Jeg har virkelig arbejdet med det, ikke mindst med Max, og nu er det rygmarv.

1. Glæde sig maksimalt over et gennemløb, den fede følelse, når hunden og jeg er ét.
2. Tag godt imod feedbacken, og glæde sig ekstra over alt det positive. 
3. Opfatte det som ren bonus, som man bestemt også må glæde sig over, hvis pointene rækker til gode placeringer.

Men 1 overskygger til enhver tid 2 og 3.

Otto kom til DM, hvor vi havde et fedt gennemløb (og blev nr. 12, et point fra finalen).

Alt det jeg har skrevet om Otto og mere til har jeg nået med Max.

4. oktober 2014: Max blev DKRLCH

Det har været et meget længere forløb, med masser af op- og nedture. Mindet på Facebook i mandags  var 7 år gammelt, dengang blev Max DKRCH.

Siden er det blevet til 205 rallyprøver, med mange glimrende resultater og enkelte superflotte.

Men det er først i år det hele er gået op i en højere enhed. Flere års coaching, fokus på det mentale, erkendelse af, at ALT, hvad der sker til træning og prøver er mit ansvar, arbejde med bittesmå detaljer i førerarbejdet osv.

Summen af det hele er, at Max og jeg i år har gået det bedste rally, vi nogensinde har gået.

Vi kom også til DM, ikke noget med afbud og andet pjat denne gang – en sikker kvalifikation. En superflot bane til DM, hvor 2 sekunder skilte os fra finalen.

To rosetter som minde om DM 2021, far går vist mere op i det end Otto og Max 😊

Som flere andre ville jeg gerne have et minde om særlige begivenheder, og dette DM var på flere måder noget ganske særligt for mig. Jeg fik erindringsrosetterne i går, en til hver hund, og de hænger på pladsen med særlige rosetter ved mit skrivebord, og vil længe minde mig om DM 2021.

Så var der lige bronzetitlen RLCHB i søndags.

Den blev indført med virkning fra 1. februar 2020, og den kræver mindst 97 point 5 gange hos mindst 3 forskellige dommere.

Max og jeg har været til 164 prøver i championklasse, og vi har fået 97 point eller mere 9 gange. De 3 første udløste DKRLSCH-titlen for over 2½ år siden. De sidste 5 er kommet på under 5½ måned.

Max' og min 97+-statistik

Jeg besluttede at præmien for at være nået dertil, skulle være noget, der kunne stå på eller ved skrivebordet, og dagligt minde mig om, hvor langt jeg var nået. Og samtidig minde om, at jeg ikke var i mål.

Valget faldt på Kerstin Starks ”I fællesskab”, en skulptur i bronze/fiberbeton. Den behøver ikke nogen forklaring.

* Kerstin Stark (1971-2017): Zusammen etwas bewegen

Rally Champion Bronze – eller endnu en weekend i rallyens tegn

I går havde jeg æren og fornøjelsen at Neel havde inviteret mig til at dømme den første officielle rallyprøve i Hundene på Bjerggaardens regi. 

Det var et særdeles veltilrettelagt arrangement, med masser af flotte resultater og en feedback på Facebook, så Neel må kunne gå på vandet i lang tid 😉 

Der var en ekvipage som jeg fadt pladask for: Daimi og hendes Leonberger Narcis. Det var deres anden rallyprøve, og kontakten eminent, jeg fik altså tårer i øjnene. De fik 100 point og blev RBM som bonus!

I dag gik turen til Ølstykke og DKK Kreds 1’s rallyprøver. Otto var tilmeldt i begynderklasse og Max i championklasse. Jeg havde til prøven i går talt om, at jeg manglende lidt motivation og havde lyst til at droppe prøven, men det blev klaret med lidt selvmotivation. Og heldigvis for det!

Vi kom topklare til dagens prøve. Otto skulle starte i en kæmpe begynderklasse (der var tilmeldt mere end 30 og deltog vist 26). Han blev varmet perfekt op, og vi gik vores bedste prøvr ever. Lone Sommer dømte, og roste for den fine kontakt. Vi fik 89 point, der var en 10’er, som jeg valgte ikke at lave om, fordi jeg ikke ville ødelægge boblen. En meget fed prøve!

Max var også perfekt varmet op og jeg kunne mærke, at det ville gå godt, da vi gik ind. Der var 3 sidestep til højre, hvor jeg fik timet min stå-kommando forkert, så vi måtte lave øvelsen om. Det var det. Max reagerede mellem skilt 1-2 på duften fra fristende 8-tal, men ellers var han mindst 100 % på.

Igen en superfed prøve, 97 point og 3. vinder og dermed 5. bronzepind og titlen RLCHB (Rally Champion Bronze).

Titlen er opnået med disse fem resultater:

Jeg skal ærligt indrømme, at det er kommet bag på mig, ikke at vi kunne opnå titlen, men at vi kunne gøre det så relativt hurtigt.

Det er sket det, at vi er begyndt at gå stabilt godt 😊

Vi kunne lige så godt have fået den 5. pind sidste weekend på Bornholm, der var marginalerne ikke med os. Det er der brug for på dette niveau, hvor selv 100 point ikke nødvendigvis er nok til 1. vinder.

Den sidste detalje, der skulle på plads, for at opnå stabiliteten, var Helle Sejers råd om at banen starter og slutter med øvelser uden for banen. Jeg går nu ind med fuldstændig ro og ud med tilsvarende ro.

Jeg nyder hver eneste prøve nu, husker at have det rigtige fokus, og får det mangefold igen af Otto og Max. Helle ville elske at se det, for det er så tydeligt, at hundene vælger mig til og når vi arbejder sammen, kan intet stoppe os 💓💓