Masser af rally, jubilæer og Lille Bjørns første blogindlæg

Juniorklasse 27. april 2018. Mathilde og Lille Bjørn (foto: Mette)

Fredag og lørdag har i udpræget grad handlet om rally. Fredag var Anita og jeg hos Zakkai Hundecenter i Odder til et som sædvanligt veltilrettelagt arrangement med dobbeltprøver. Mit eneste kritikpunkt var mine egne baner, som simpelthen tog for lang tid at gennemføre (dobbeltslalom og to spiraler tager tid) 😊

Efter at jeg havde opstillet min begynder-/juniorbane var fokus på hundene, så de var begge varmet op som planlagt inden vi skulle op som nr. 1 og 4 af 8 på Anitas championbane.

Max startede og igen igen var han i total snus og dæmp inden vi kom rigtigt i gang … Første skilt, det stationære skift side bagved, måtte vi lave om, fordi han ikke ville flytte sig første gang. Vi fik arbejdet os igennem, jeg havde en nogenlunde ok fornemmelse, men ikke den rigtigt fede. Han havde det ikke rigtigt godt på banen. 85 point og 4. vinder.

Lille Bjørn startede som nr. 4, og var noget mere med, og gik egentlig ganske pænt. Har virkede lidt påvirket af varmen, men bortset fra en 13’er i springvand var der ikke så meget at sige til hans performance. Vi endte med 78 point og 7. vinder. Jeg havde aftalt med Mette og Mathilde, at de tog sig af hundene derefter, og de havde det supergodt hele dagen.

Mathilde skulle op med Boogey, Max og Lille Bjørn i juniorklasse hos Anita i den rækkefølge, men placeret mellem begynderekvipagerne, så der var tid til opvarmning.

Juniorklasse 27. april 2018. Mathilde og Max (foto: Mette)

Max var oppe, mens jeg gjorde en bane klar, og jeg opdagede det tilfældigt og fulgte med i den sidste halvdel, og har set videoen bagefter. Det var superflot førerarbejde af Mathilde, og jeg fik rigtigt mange kommentarer om, at jeg kunne lære noget at hendes håndtering af Max (og siden Lille Bjørn) 😉 Med Max fik hun 92 point og blev 3. vinder.

Jeg fik set det meste af banegennemgangen med Lille Bjørn og det var vidunderligt. Det bekræftes af videoen. Supergod kontakt og de er altså som skabt for hinanden, Mathilde og Lille Bjørn. 99 point og 1. vinder. Hun er da bare alt for sej.

Jeg har naturligvis nørdet lidt. Lille Bjørn debuterede i rally den 27. april 2008, så han fejrede 10-års jubilæum som rallyhund i går. Prøven med Mathilde var hans officielle rallyprøve nr. 100. 99 point var en tangering af hans bedste resultat (12. juni 2010 i begynderklasse). Hans 1. vinder placering var den første nogensinde! Så det var et jubilæum med manér, takket være Mathilde 😊

Jeg var hjemme lidt over 21, efter godt 13 timer hjemmefra. Anita og jeg talte om det på vejen hjem, og var rørende enige om, at selvom det er hårdt med sådan en dag, så ville vi bare ikke undvære sådanne oplevelser. Det er dejligt at bruge en dag blandt entusiastiske hundemennesker og opleve så meget glæde og positivitet og mange flotte hundepræstationer. Jeg glemmer ikke den Ekspertklasse, med to samojeder som nr. 1 og 2 begge med 100 point og en IF som nr. 3 med 99 point.

I dag gik turen til Hestehovedet i Nakskov, og det blev også en dejlig oplevelse. Flot vejr, fine omgivelser, en veltilrettelagt prøve og nogle gode baner. Vi var kun 6 i championklasse, det kunne have været et rallyhold hos Johanna: Signe & Sitka, Berith & Thea, Amanda & Osseau/Dumle og mig & Lille Bjørn/Max.

Jeg havde talt med Anita om et ændret opvarmnings-setup, så efter den ”normale” opvarmning, herunder leg med Max, var vi klar til opstilling, hvor jeg bad om at få Lille Bjørn på som nr. 1, og Max som nr. 5. Så jeg kunne gøre Lille Bjørn klar og efter banen bytte hunde og få Max op i gear.

Lille Bjørn var rigtigt fint på. Der var lidt snus og der var lidt langsomme reaktioner – der var lidt for mange sitter efter hans smag – men der var ingen ommere, og vi endte med 7x1 i fradrag. 93 point rakte til en 2. vinder.

Max var overordentlig distraheret af underlaget. Der havde været en højløbsk tæve sidst i ekspertklasse, men alligevel …. Her kan jeg virkelig sige at vi fik kæmpet os igennem. Jeg mener, der var en ommer og 10x1. Jeg kunne næsten ikke få ham til at lægge sig i feltet, og han var meget flagrende og snusende. 13 point i fradrag resulterede i 87 point og 4. vinder på dagen.

Dagens 2. og 4. vinder (foto: Amanda)

De sidste deltagere belønnede sig selv med is mv. ved den nærliggende iskiosk.

Belønning af fører. Hundene fik noget til sidst :-) (foto: Anita)

Og så overlader jeg ordet til Lille Bjørn!

* * *

Tak far, fordi jeg endelig får lov til at skrive et blogindlæg!

Du skrev i torsdags ”jeg håber han kan fatte sig i korthed, for der er da ikke så lidt at skrive om 😊”. Jeg vil godt have lov at skrive, at jeg bestemt ikke praler med alle mine flotte resultater til udstilling, lydighed, rally og HTM, og sikkert også Nose Work, hvis jeg får lov, det gør du! Men det vender jeg tilbage til …

Først vil jeg skrive, at jeg også savner Megan. Jeg véd godt, du har valgt ikke at skrive om det, men jeg kan godt se, at du af og til kigger i gamle blogindlæg om hende, og får tårer i øjnene. Hun var god til alt muligt herhjemme, og hun sørgede for at der var ro, selvom jeg indimellem troede, at jeg skulle bestemme. Max og jeg har fundet sammen på en anden måde efter at hun ikke er her mere, og det fungerer fint synes jeg, og det véd jeg du også gør.

Megan var også meget lærenem, og den første hund du trænede med for alvor i LP og rally.

Du har også skrevet meget direkte, at jeg kom i klemme mellem hende og Max, fordi du ikke rigtigt tog mig alvorligt. Det har du gjort de sidste 3 år, og det er jeg glad for, at du endelig fandt ud af.

Det kan godt være, at mor synes jeg er hendes hund, men det passer altså ikke. Det jeg allerhelst vil, er at være sammen med dig og træne og være til konkurrencer, for jeg véd, at hvis jeg gør som du beder mig om, så får jeg en masse godbidder og leg, og det er altså det bedste i verden!

Du har skrevet meget om den nedsmeltning, men du har aldrig talt med mig om den. Jeg havde tilgivet dig allerede da vi legede bagefter. Jeg véd, du var et kæmpefjols og slet ikke, som du plejede at være, men det vidste du jo godt, og nu er du jo den gode far næsten hele tiden!

Det er snart 10 år siden du skrev dit første blogindlæg When Pigs Fly!, det var pga. mig! Kan du huske vores første rallyprøver, hvor jeg måtte fortælle dig, at du slet ikke var færdig med at træne mig til konkurrence? Du kunne læse om, hvordan man skulle træne mod konkurrencer bl.a. i den bog og en masse andre bøger, du har læst, og du har været på en masse kurser, hvor du har arbejdet med det samme.

Jeg véd, at du véd præcis, hvordan du kan få mig til at gøre det rigtige hver eneste gang. Men du skal bare huske, at det er mange ting du forventer af mig. En masse øvelser i rally, en masse positioner og overgange i HTM, at snuse alle mulige mærkelige steder i Nose Work, og du er altså nødt til at være helt koncentreret hver eneste gang, så du kan fortælle mig præcis hvad jeg skal gøre, og helst inden jeg skal gøre det.

Jeg véd godt, du har noget du kalder sekvenser, og som du tror jeg bare kan huske. Men du bruger altså nogle af sekvenserne i forskellige sammenhænge, og nogle dele af dem forskellige steder, og det kan jeg ikke finde ud af, hvis du ikke fortæller mig det! En masse af det, du kalder 1’ere i rally er fordi du ikke er præcis, det er altså ikke min skyld.

Jeg véd, det har givet dig en masse at tænke over, at Mathilde er begyndt at gå med både mig og Max i rally. Jeg har læst det du skrev ovenfor om, at det er første gang, jeg har vundet en rallyprøve.

Du kan lære en masse af Mathilde. Hun varmer mig ordentlig op med rigtigt gode godbidder, hun sørger for at jeg holder øje med hende hele tiden på banen, og hun hjælper mig hele tiden. Hun bliver aldrig sur – jeg véd du siger, at det gør du ikke længere, men engang imellem kan jeg altså godt mærke, at du bliver lidt irriteret – og det er dejligt at gå med hende.

Jeg ved godt, du er meget stolt af, at hun skal til DM med os, men véd du hvad – ja, det véd jeg, du gør – så er jeg ligeglad med, hvad du kalder prøven. Jeg vil gøre alt for dig, hvis du træner mig ordentligt og jeg får noget godt for det.

Der er en masse fine ord for det fra dine kurser og bøger, men det er altså ikke så indviklet.

Jeg synes, det er rigtigt spændende når vi er i Jylland med Anita eller Amanda. Ja ikke selve køreturen, den er kedelig, og jeg sover helst, men når I taler om mig, så lytter jeg. I går på vejen hjem fortalte du Anita, hvordan du havde trænet P10 med mig, og hvor hurtigt jeg havde lært den. Ja, det er da rigtigt sjovt, at jeg lærer de ting du træner med mig!!! Nu må du virkelig tage dig sammen: Hvis du vil have flere positioner i HTM, så træn dem med mig, og så får du dem. Så er det altså ikke sværere. PS: Jeg synes i øvrigt Paddington-musikken passer rigtigt godt til mig 😊

Nu blev det alligevel et meget længere indlæg, end jeg havde tænkt … men det jeg ville sige er, at du kan regne 100 % med mig. Du kan kalde det rally, HTM, Nose Work, jeg er frisk på det hele, bare jeg har min glade far med mig, som ikke fedter med at belønne mig.

Jeg skal også hilse fra Max, han synes altså det er svært at være alle de nye steder med alle de nye dufte. Tænk tilbage til da jeg var ung, og du oplevede præcis det samme. Hav tålmodighed med Max, han elsker dig og han skal nok gøre hvad han kan, det er bare tit rigtigt svært, specielt hvis du bliver sur på ham.

Jeg er helt klar, så hvis du satser på mig til rally, HTM og Nose Work indtil Max er helt klar, så er du ikke dårligt kørende 😊

Nedsmeltning – tre år efter

I dag er det tre år siden Nedsmeltning 

Tre år er uendeligt længe siden i mit hundeliv, og dog er det én af de dage, jeg aldrig glemmer. En skrækkelig LP-prøve med Lille Bjørn, som blev et fantastisk vendepunkt. Personer, der kendte mig dengang, kan virkelig se og mærke forskellen, jeg er blevet en helt anden hundefører – et helt andet menneske kunne jeg sige, hvis det skulle være højtravende.

Jeg arbejder løbende med det, både til træning og konkurrence, at have den rette mentale indstilling. Det er at have fokus på hundene før alt andet, at have fokus på det, vi skal gøre nu, og derefter på det, vi derefter skal gøre, ikke hvad der skete for et øjeblik siden. Hundene skal kunne regne med, at jeg er der for dem, uanset hvad der sker på eller uden for banen og uanset hvad jeg har af bevidste eller ubevidste mål med at gå til den ene eller den anden prøve.

Jeg prøver meget mere end jeg gjorde tidligere, at forestille mig hvad hundene tænker, og det har affødt nogle meget læste blogindlæg fra Max Hej far og fra Megan Nytårshilsen fra Megan fra 29. december 2015, hvor hun også nævner nedsmeltning, lidt med et glimt i øjet …

Jeg véd godt, at de fleste tror, jeg selv har skrevet de indlæg. Men sådan foregår det ikke. Hundene fortæller mig, hvad der skal stå og så skriver jeg det for dem, det er praktisk, fordi et tastatur ikke er designet til hundepoter.

Lille Bjørn har nævnt for mig, ikke så mange omsvøb, at han som den ubestridelige stjerne i huset måske også skulle have noget offentliggjort, og jeg har lovet at han får lov at skrive et blogindlæg i weekenden, jeg håber han kan fatte sig i korthed, for der er da ikke så lidt at skrive om 😊

I morgen går turen til Odder, hvor begge hunde skal op i Rally championklasse hos Anita og senere i Juniorklasse med Mattilde som fører. Når jeg har været oppe skal jeg dømme i naboringen. Det bliver en skøn dag.

Lørdag skal begge hundene til prøve i DKK Kreds 10. Jeg har undret mig over, hvad der fik mig til at tilmelde dagen efter en heldagstur til Odder, og jeg har overvejet at droppe prøven, men jeg tager afsted. Championklassen ligger sidst, så vi kan få en rolig morgen, og træningen et helt fremmed sted er aldrig af vejen.

Jeg er sikker på, at Lille Bjørn nok skal få noget helt aktuelt at tage udgangspunkt i, når han skal skrive sit første blogindlæg!

Lille Bjørn igen en stjerne i Nose Work

Aftenens Nose Work træning skulle afvikles ved Jersie Hallen; jeg besluttede at udnytte muligheden for at træne lidt HTM inden og havde derfor også Max med.

Det blæste ret kraftigt, der vat et Nose Work hold i gang, og der skulle spilles fodbold, fint med forstyrrelser, om end lidt bøvlet. Jeg startede med at gå om bag hallen, blev indhentet af Nose Workere, gik ind på sportspladsen og så kom fodboldspillerne, osv., så vi kom hele bygningen rundt, mens vi fik arbejdet med større eller mindre dele af Englishman med musik. Det gik bedre og bedre med at holde hans fokus, hvilket hang helt sammen med at jeg blev mere og mere fokuseret, og til sidst fik præcis den nødvendige ro i kroppen, så jeg kunne følge musikken, når det gav mening, og slappe af og vente på Max, når der var brug for det.

Derefter eksperimenterede jeg lidt med Lille Bjørn og Paddington. Lidt hurtigere og lidt flere overgange end Dengang, da jeg var lille, og det føles rigtigt godt. Det var dog lige rigeligt med blæst, Lille Bjørn kom i strid modvind indimellem, og det var udfordrende. Jeg huskede at stoppe i god tid inden Nose Work holdet startede, så han ikke brændte al energien af.

Nose Worken omfattede i dag 2 søg på en container, 7 langs en langside, 2 + 4 langs en kortside, 1 ved en bænk, 1 ved en betonkonstruktion og 1 ved nogle trækabelruller.

Vi startede ved containeren, og føreren havde ikke lige fået luftet Lille Bjørn, så han skulle ud og tisse først … Ikke underligt at han var svær at få i gang med at søge. Men i øvrigt pæne søg og markeringer.

Søget ved betonkonstruktionen var megasvært at komme i gang med, Lille Bjørn ville ud til den ene og den anden side, hvor underlaget trak vildt. Men da han kom i gang var der ingen problemer.

Kabelrullerne var dagens allerbedste (blandt mange!) søg, ding dong og op at markere. Her kan I se Django markere 😊

På bænken sad Merete og agerede forstyrrelse, og vi skulle starte i den modsatte ende. Lille Bjørn mosede for at komme forbi hende under bænken, hoppede op af hende. Jeg tog linen af, så han bedre kunne manøvrere, og han strøg hen og lavede den smukkeste markering. Virkelig fedt at opleve Lille Bjørn i total topform, og 110 % klar på, at det kun gælder om at finde frem til kilden, så må Merete bare flyttes 😊

På den korte side fandt vi uden videre de to søg, så kom der 4 i slange, og det drillede lidt mere, vi fandt 1 med det samme, nr. 2 (høj), efter lidt mere arbejde, og de to sidste fandt vi ved at starte i den modsatte ende.

Endelig 7-striben på langsiden. Det var altså også rigtigt fedt. Stille og roligt fandt vi dem én efter én. Jeg fik ham tilbage, når han var langt ud, og vi fik dem alle fra en ende af.

En virkelig fed træningsaften!

Liv og glade hunde

Liv og jeg mødtes i Jersie sidst på eftermiddagen og fik nogle hyggelige timer med masser af snak om planer, ambitioner, problemer og udfordringer – god træning, og masser af inspiration til begge mine programmer.

Lille Bjørn var så klar, men blev lidt snydt, fordi vi skulle arbejde med forskellige udgaver af starten på Paddington, og det ikke var med hund hele tiden. Det er et spørgsmål om at jeg skal vælge, hvordan jeg ønsker starten og så få den trænet. Jeg kan mærke at lysten og motivationen til at udvikle nummeret er helt i top, han vil så gerne og vi kan udvikle det til et fantastisk nummer!

Max og jeg skulle vise vores nye HTM-nummer. Max blev ikke varmet ret meget op, han var meget veloplagt, og han skulle flere gange hen til Liv og op på bordet, da jeg forsøgte at gøre klar til start. Da musikken først gik i gang var han med mig, og i totalt hopla!

Jeg var slet ikke forberedt på al den power og energi, så jeg kom uvilkårligt til at sætte farten op, fordi jeg ikke kunne følge med i nogle passager 😊 Det føltes bare så fantastisk, vi havde nogle skønne positioner og lavede nogle herligt kraftfulde overgange, og han var så lækkert med hele vejen. Belønningen bagefter var en kæmpefest, hvor Max fik løbet rundt med Kongen i topfart på en stor del af arealet. Indimellem byttede han med en godbid, og så fortsatte løberiet.

Det er træning når det er allerbedst: en topmotiveret hund og en afslappet fører, der bare holdt humøret højt. Det betyder at motivationen for at arbejde videre med den musik er helt i top – den gør noget for os. Og jeg ved præcis hvilken stemning jeg skal genskabe, for at få det drive i Max.

Vi fik arbejdet med forskellige udgaver af starten, og der kom nogle rigtigt gode spørgsmål til historien (eller manglen på samme), og specielt starten. Masser af inspiration og ideer.

Det var også en stor fornøjelse at se Livs træning med Mango og Choice.

Jeg kørte ganske høj hjem, det er sådan en træningsrunde der virkelig giver et mentalt boost!

Afslapning og opladning

Svenskerne har været på besøg i weekenden, det er hyggeligt og afslappende, og ind imellem lidt hårdt, for der er krudt i Leo og Frasse, på snart 2 og 4 år. I dag dukkede de pludselig op med to hulahopringe, som Kirsten havde fundet i garagen. Det er jo træningsrekvisitter til hundene, som pludselig kunne bruges til andet 😉

Det var dejligt at opleve den udvikling, der skete med hundene i løbet af weekenden. Lille Bjørn kan være meget jaloux, og var lukket væk i starten lørdag. Men efterhånden fandt han ud af, at det bare var børn og så var der ingen problemer.

Max har det rigtigt svært med støj, skrig og legetøj, der falder på gulvet, så han søger væk. Men han tøede også op, og i dag legede han sammen med drengene i haven, selvom det var lidt vildt indimellem.

Rigtig god miljøtræning. Fedt!!!

To weekender uden konkurrencer, men nu kommer der gang i konkurrencesæsonen igen.

Næsten weekend skal jeg fredag dømme sammen med Anita hos Zakkai, begge hundene skal op i juniorklasse og Max i championklasse. Lørdag går turen til Nakskov, hvor begge hunde skal op i championklasse.

Weekenden efter er igen i rallyens tegn, fredag med deltagelse Rødovre Brugshundeklubs rallyprøver (begge hunde), lørdag skal jeg dømme for Dansk Collie Klub og søndag skal jeg til Falsterbo, hvor begge hunde skal op i Fortsättningsklass.

Det er lidt underligt at se rally fylde så meget i kalenderen, men sådan er det bare.

I min bevidsthed fylder HTM en del mere, og jeg tænker meget på rally som miljøtræning, der vil gavne i alle mulige sammenhænge, herunder ikke mindst i HTM-sammenhæng.

De næste vigtige HTM-datoer er 12. maj, hvor Lille Bjørn skal op i HTM2 I Roskilde, og 20. maj, hvor begge hundene skal op to gange i HTM i Sverige. Træningen er ikke planlagt i detaljer, men i hovedtræk bliver det træning af positioner og overgange for begge hunde, ikke længere forløb.

Weekenden har på allerbedste vis fået sat mig op til at fokusere på HTM-programmerne.

An Englishman in Benløse

Foto: Anita

Jeg vågnede kl. 4, kunne ikke falde i søvn igen, og visualiserede Englishman og Dengang da jeg var lille et par gange hver og jeg havde mærket den fantastiske følelse efter gårsdagens reception, som inden jeg tog afsted til træning blev til blogindlægget Et minde for livet.

Jeg ankom derfor i høj stemning til træningen med Anita kl 9 i Benløse, hvor vi som sædvanlig startede med at afstemme planer. Jeg skulle arbejde med Max’ nye HTM-program, Anita med nye positioner med Osseau samt justeringer i starten af programmet og endelig skulle jeg have inspiration til starten af Lille Bjørns nye program (Paddington).

Max’ program til Englishman kan jeg rigtigt godt allerede. Det er gået virkelig mange gange på papiret og ikke mindst i hovedet. Men i dag var debut med den fulde udgave, først med julemand som agerede hund, og derefter med Max.

Det gik rigtigt godt! Jeg har virkelig musik, positioner og links inde under huden, Max er dejligt på, både fordi det er nyt, og der bare sker mere end i det gamle nummer. Anita og jeg fik talt om nogle positioner, der kunne ændres, timingen af links, og tempoet i nogle af positionerne. Det bliver bare dejligt at arbejde videre med det nummer og jeg glæder mig endnu mere til debuten 20. maj.

Lille Bjørn og jeg fik gået forskellige varianter af starten til Paddington-musikken. Der er masser af muligheder og jeg skal i første omgang have tænkt det første minut grundigt igennem; musikken passer os fantastisk, men er også krævende, der er mange steder, der kræver links, og så skal vi have lidt flere positioner med end i Dengang da jeg var lille.

Afhængig af hvordan det går med udviklingen af nummeret, kan der blive tale om debut den 20. maj, men ellers er planen at udvikle Paddington de kommende måneder, og så bevare Dengang da jeg var lille som det sikre valg til HTM2.

Jeg kørte hjem i endnu højere stemning end jeg ankom, efter 1½ times skøn træning, hvor vi virkelig på en god måde fik set på detaljer og helheder i vores respektive numre. En skøn start på lørdagen!

Et minde for livet

Foto: Mia Rasmussen

100 personer har samlet ind til en gave til Anja og Queeny, som minde om deres VM i HTM 2017 og en lang, enestående karriere i øvrigt. I går eftermiddags var omkring 25 mennesker og Queeny samlet til en lille reception hos DKK, hvor gaven skulle overrækkes.

Der var først en kort tale, en video af den ene optræden fra VM, og så afsløringen af maleriet – og som man kan se på fotoet, var der også en særlig gave til Queeny 😊

Maleriet er baseret på et skønt foto taget af Camilla (Grafiko.dk) og det er bare lige i øjet. Man kan se den unikke samhørighed mellem Anja og Queeny. Anjas glæde over maleriet og ikke mindst tankerne bag, var ikke til at tage fejl af.

Anja har fået det hun drømte om, et minde om en stor begivenhed, en stor karriere og om at en masse mennesker værdsætter det fantastiske hun og Queeny har udrettet sammen. Et sandt minde for livet.

Jeg er glad for, at jeg fik lov at være en del af processen. For mig er hele forløbet, kulmineredende med den meget fine reception og den gode karma, som kunne mærkes i rummet, og de mange skønne reaktioner under og efter, også et meget skønt minde for livet.

* * *

Blogindlæg, hvor historien om maleriet kan følges:

Rallyinstruktøruddannelse – og et særligt VM
Coachingsession nr. 13 & Indsamling til maleri af Anja & Queeny
Jul, gaver, glæde
Minder – statistik, pokaler og et særligt maleri
Champagne
Struktureret valg

Forår, en rekvisit og et regnvandsbassin

Det er blevet rigtigt forår!

Kirsten og hundene havde ordnet drivhus, og det var hårdt for Max 😊

Første træningsrunde var sidste runde rally med Max hos Johanna i denne runde. Ud over selvtræningen var der en kvadrat med 2 x 4 skilte, en lang stribe kegler, som vi kunne udføre øvelser ved sammen med andre som forstyrrelser, og så en lille konkurrence, hvor to 2-mandshold skulle konkurrence på to 5 skiltes baner, en designet af holdet selv, en af modstanderholdet.

Jeg havde – som sædvanlig – ikke overvejet noget til selvtræningen, så Johanna foreslog HTM, overgange, introduktion af stok/paraply i Englishman in New York. Masser af ideer til nye lækre overgange, detaljer der kan øge sværhedsgraden og løfte programmet! Masser at træne på!

Selvtræningen gik fint, supergodt fokus fra Max, når jeg huskede ham på, at snusning ikke indgik i træningen.

Konkurrencen gik fantastisk, det var to super gode bane vi gik. Jeg fik en 10’er på spring-ro-spring, på en ny måde! Springet flot, Max stod ikke helt stille, gik langsom mod springet og inden jeg fik givet ny kommando skubbede han til overliggeren, så den faldt ned. Jeg fik ham til at springe over den nedrevne overligger og gennemføre banen, rigtigt godt fokus fra Max.

Lille Bjørn og jeg skulle i dag møde bag Solrød Gymnasium, hvor Merete havde lavet nogle rigtigt gode søg med forstyrrelser bl.a. ved Kilen, ”et kombineret regnvandsbassin og multifunktionelt samlingspunkt med fokus på fællesskab, bevægelse og læring”. Perfekt til Nose Work.

Der var et beholdersøg, et kombineret inde-/udesøg, et mini køretøjssøg, to søg på gyngende underlag, søg langs cykelstien i et søg på den øverste del af bassinet. Og som bonus blev der tid til et køretøjssøg.

Lille Bjørn arbejdede som altid supergodt. Han er totalt frygtløs, og jeg måtte holde godt igen i linen, når han ville læne sig frem for at markere på kilderne nogle steder, hvor han kunne være faldet ned. Jeg vendte ikke ryggen til ham denne gang, og alle markeringerne i den første del var tydelige og flotte. Beholdersøget var lidt mindre koncentreret, men jeg fik ham tilbage og hans markering var tydelig.

Inde-/udesøget skulle vi have hjælp til: vi startede med at han var lidt fra noget væg, og efter at have afsøgt næsten hele området uden held, blev vi sendt tilbage til lidt fra start og så tilbage mod udgangspunktet, og voila, tydelig markering næsten lige ved startpunktet. Et klassiske tærskelsøg, hvor hunden ikke er i gang, før det er for sendt …

Køretøjssøget til allersidst skulle vi have mere hjælp til. Lille Bjørn var tydeligt træt, og arbejdede ikke systematisk med næsen, men da han blev guidet fandt han dog kilden.

Vi sluttede med at tale om kommende Nose Work prøver, og det virker desværre, som om alle prøver falder samtidig med andre hundeaktiviteter … Men jeg skal have Lille Bjørn til en officiel Nose Work prøve, det er sikkert! Så lidt prioritering er nok så sin plads.

Paddington

Det har været en god dag, noget anderledes en jeg havde forventet.

Der kom en besked fra Anita til morgen: ”Prøv at søge på 'Paddington Bear' fx Full version eller Record - der er også den korte intro til tegnefilmene. Måske kan man lave noget sammenklip. Perfekt til LB ”.

Jeg fandt ovenstående klip og tænkte, hvorfor har jeg ikke fundet på det?! Perfekt! Til de ikke -indviede: Lille Bjørn fik sit navn før han blev registreret, så Lizzie Bauder valgte naturligvis at han skulle hedde Wessex Paddington i stambogen.

Jeg hørte musikken, da jeg kørte på værkstedet med bilen (skift af bremseskiver og bremseklodser). Jeg tænke på nummeret hos tandlægen i morges (skift af sølvplombe), og det er lovende, meget lovende. Klippet sammen med sangen er der masser af potentiale i det 😊

Kl. 14:38 kom der en mail om, at der ingen fyringer var i min afdeling. Det var en lettelse.

Vi fik champagne herhjemme alligevel, for det var da trods alt ikke dumt, ikke at blive fyret.

HTM3-nummeret har jeg gået forfra og bagfra i hovedet i løbet af dagen, jeg kan det ret godt nu. Det er så fedt, og jeg glæder mig til at udvikle det over de næste mange måneder.

I morgen er vi tilbage til normalen, rallytræning med Max og Nose Work træning med Lille Bjørn.

Og så lige et PS. Jeg opdaterede i dag kvalifikationslisten til DKKs DM i rally. Der udestår 13 kvalifikationsprøver, og der er ingen, der får noget forærende.

I juniorklasse forventer jeg ikke, at der kommer mere end 20 kvalificerede, så de 8, som pt. står på listen, skulle være ret sikre. 2 førere er kvalificerede med hver tre hunde, Kimmie og Mathilde. Mathilde med Boogie (nr. 3), Max (nr. 5) og Lille Bjørn (nr. 8).

Som nr. 20 i hver klasse kræves der pt. følgende:

• Begynderklasse 99 point og 4. v. ud af 13.
• Øvet klasse 98 point og 2.v. ud af 14
• Ekspertklasse 98 point og 1.v. ud af 8
• Championklasse 97 point og 3.v. ud af 14

Det er bestemt ikke for tøsedrenge at kvalificere sig til DM.

Mexicansk brunch – og mere om Englishman in New York

I går aftes bookede vi bord til brunch på Sanchez i Istedgade i dag. Vi havde forberedt os lidt og glædede os til en utraditionel brunch.

Det blev en oplevelse, som slog benene væk under os, og hold da op, der kommer vi helt sikkert igen, igen, igen.

Hvis du ikke kender stedet, eller ikke har hørt om Rosio Sanchez, så prøv at Google hende, og du vil forstå, hvorfor hun er noget særligt.

Vi startede med Salmon Tostada (Crispy tortilla, cream, smoked salmon, red onion and jalapeno) og Two oysters (With habanero and sea buckthorn).

Derefter Huevos Rancheros (Corn tortilla, Beans, 2 eggs, tomato salsa and fresh cheese) og Rice Bowl (Eggs, avocado, kale with spicy macha salsa).

Vi fik vand med brus til, Kirsten Hibiscus Tea (Floral, concentrated and juicy) og jeg Pollo Sin Cabeza (en mexicansk udgave af Bloody Mary).

Kirsten ville gerne have en kop kaffe til afslutning (Filter coffee from Prolog), jeg ville hellere have den sidste forret Flautas (Three crispy tortillas filled with papas al pastor, lettuce and salsas), så den delte vi.

Maden var fantastisk. Enkel, fuld af smag og styrke (på den gode måde) og hver eneste mundfuld en nydelse. Jeg kan garantere for, at vi aldrig har fået en brunch som denne, og vi drømmer bare om at komme igen og få alt det andet på kortet, og komme en aften, og få en tasting menu med tilhørende drikkevarer

Vi sad ved disken, så vi kunne se arbejdet i køkkenet, det er altid en fornøjelse at se, når noget kører topprofessionelt. Max’ og mit nye HTM-program har været i fokus i dag. Det er vildt fantastisk at skabe et nyt program, og virkelig føle, at jeg har en god ballast til at skabe et rigtigt godt program.

Englishman in New York er et fund af et nummer til os, jeg har gået programmet en del gange på papiret, jeg har justeret, jeg har gået det i haven uden hund endnu nogle gange, og jeg har gået hele programmet med Max uden musik. Og nogle passager med musik. Og helt ærligt, det passer så godt til os, det er lige os at gå til den musik.

Jeg har arbejdet med programmet før brunch, i toget både til og fra København, jeg synes allerede jeg kan det ret godt. Det er ligesom en af Johannas rallytimer, hvor vi skal lære en bane på 20 skilte, og bare gør det. Der er måske lidt mere i et cirka 3½ minutter langt HTM-nummer, men så alligevel ikke.

Nu har jeg grundlaget for at kunne visualisere det – og de – relativt få – nye links og nye retninger, dem arbejder jeg særskilt med.

Jeg har tænkt meget over, hvad der gør dette nummer anderledes end Que reste-t-il de nos amours, som jeg har arbejdet med meget længere, og også synes er godt. Jeg kan ikke sætte præcis ord på, men det FØLES bedre, programmet hænger bedre sammen, og jeg kan mærke den rigtigt fede fornemmelse, når jeg går til musikken.

Hvad med Lille Bjørns program? Vi er totalt skarpe med vores HTM2-program, og der sker ingen ændringer til 12.5. 20.5 i Sverige bliver det igen det samme (til begge prøver), og med Max det nye program til begge prøver.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at gå det nye program ved træningen med Anita på lørdag – det var jo også hende der fandt musikken 😊 – og jeg glæder mig vildt meget til at debutere med det nye program den 20. maj.

Det er mærkeligt at skrive, men jeg gør det alligevel. Jeg er mentalt helt klar til at blive fyret i morgen. Jeg véd, at der er stor sandsynlighed for, at det bliver mig, jeg har stillet champagnen klar, og jeg er SÅ klar til at aktivere netværket. Det er nok det skub jeg har brug for, for at komme videre med mit professionelle liv, ligesom erkendelsen af, at der skulle ske noget med HTM-nummeret fik mig i gang med et helt nyt stykke musik.

HTM-planlægning

I går aftes gik arbejdet med de nye HTM-programmer i gang, skemaerne blev gjort klar og jeg noterede tider og tekst/musik. I dag gik jeg så i gang med at koble positioner og links på.

Jeg startede med Vuffili-Vov, som er tænkt som Lille Bjørns nye HTM-nummer. Helt lavpraktisk laver jeg et Excel-ark med tid, tekst/musik, position, tempo, retning, link og udfylder de to første kolonner. Derefter fylder jeg de øvrige kolonner ud, som jeg synes det er passende, går programmet nogle gange på papiret, justerer ud fra bl.a. retninger. Jeg laver en Pivot-tabel, for at få overblik over positioner, tempi og retninger Derefter bliver programmet gået uden hund, yderligere justeringer sker, og så kommer der stepvis hund på.

Jeg startede den sidste del i haven, og begge hund kom og tilbød alt muligt, så de var bestemt helt klar 😊

Det eneste – og ret vigtige – der mangler i musikken, er temposkift. Jeg kunne simpelthen ikke finde på gode anledninger i musikken til at ændre tempoet, og det var sådan set argumentet for at finde noget andet musik. Jeg overvejer at bruge noget fra den instrumentale del, men er egentlig mest stemt for at droppe nummeret.

Der har været bragt nogle andre numre i spil, men de mangler altså den nuttethedsfaktor, som er så vigtigt i forbindelse med Lille Bjørn. Vi fortsætter med Dengang da jeg var lille indtil videre, og fortsætter jagten på musikken til det næste HTM-nummer

Englishman in New York er genialt til Max og mit næste HTM-nummer. Jeg har efter samme proces som beskrevet ovenfor fået helt styr på, hvordan jeg synes nummeret skal være, herunder introduceret nogle nye retninger og en ny position. Det føles bare helt rigtigt.

En helt anden stil en que reste-t-il de nos amours, den passer os perfekt og jeg synes jeg har fået et ret lækkert program ud af det – på papiret. Nu skal det bare omsættes til virkelighed 😊

Det meste er positioner og skifter vi kan i forvejen, men som sagt er der kommet lidt nyt til. Nu skal træningen planlægges. Målet er at vi skal debutere med det nye program 20. maj i Sverige.

The Best Things in Life

Jeg har skrevet det flere gange tidligere, men nu kommer det igen: Jeg er privilegeret.

Jeg er kommet på et nyt projekt på arbejde, vi havde officiel igangsættelse med kunden i går, og endte på NOHO i Kødbyen til en meget hyggelig og lækker middag.

På mandag bliver de, der bliver ramt af fyringsrunden informeret. Jeg kan sagtens tænke mig, at jeg er i farezonen, men jeg har også besluttet, at jeg vil tage det konstruktivt, hvis det er mig. Så det bliver med champagne herhjemme og igangsætning af netværket, og så dukker der sikkert noget op 😊

Aftensmaden i dag var simpel og dog luksus. Vi havde købt 2 kg. jomfruhummere, så aftensmaden var English muffins med jomfruhummer, dertil champagne.

På privatfronten er der kommet nogle fødselsdagsinvitationer, som ikke lige ramte så godt – altså rigtige luksusproblemer. Leos fødselsdag 12. maj kl. 13, kolliderer med at jeg skal dømme rally, op i HTM med Lille Bjørn, og Mathilde skal op i juniorklasse med Lille Bjørn og Max.

2. juni kl. 13 er vi inviteret til Sandra og Frasses fødselsdag, der er jeg tilmeldt Hornsherred FS/HTM Cup, som betyder noget for mig. Jeg har en plan B, som hedder at gå cirka 11:30, men det kommer selvfølgelig helt an på dagens program.

Det nager noget, at skulle sige nej tak til fødselsdage for begge børnebørn og svigerdatter ….

Mit hundemæssige fokus lige nu ligger på de nye HTM-numre. Vuffillivov i en version klippet ned til 2:40, som skal være Lille Bjørns nye HTM-musik. Og Englishman in New York i en 3:30 udgave. Kæmpestor tak til Lonni, som har redigeret!

Jeg har skemaerne klar og weekendens hovedfokus er at få styr på programmerne på papiret. Jeg har hørt musikken mange gange de seneste dage, og det er en fed følelse at mærke at det er skidegode numre og at jeg kan mærke hvordan jeg skal opbygge begge numre. Det er én af grundene til at jeg elsker HTM!

Om at finde HTM-musik

Jeg har meget usædvanligt ingen hundeplaner de kommende to weekender. Men der er meget at tænke over og planlægge i hundesammenhæng.

Jeg blev mindet om det mentale i Lanny Basshams seneste nyhedsbrev, jeg citerer indledningen: ”I wrote a book called "With Winning In Mind” but I think I should write a new book called "With Whining In Mind." I don't think I'd have any problem getting proof the title is true. All I would have to do is to go to any golf or gun club and find a person who has just come off of the course and ask “How did you do?” The first thing out of the mouth of most people is not the thing that went right; it is the thing that went wrong”.

Jeg gik en ganske kort tid i den fælde i lørdags, da jeg gik ud af banen, med begge hunde. Jeg tænke ganske kort på det, der ikke fungerede, hold da op hvor er det typisk. Heldigvis var jeg hurtigt mentalt tilbage, glædede mig over specielt indgangen og starten af Max’ program, og Lille Bjørns utrolige udstråling og energi hele vejen igennem.

Så er der selve programmerne. Linas kommentarer til musikvalget har virkelig fået mig til at overveje valg af ny musik, og jeg har kunnet mærke det meget tydeligt til de sidste træninger med musik: der mangler cues til positionsskift og temposkift.

Som nævnt i blogindlægget i søndags fandt Anita en hel masse musik på turen til Hangar 17 i lørdags, og nogle få ideer blev noteret. Jeg har lyttet til en masse Beatles de seneste par dag, Anita har ledt (bl.a. noget så for mig noget så atypisk som Michael Jackson) og Liv har også tilbudt at hjælpe og lyttet til mulig musik.

Og så stod jeg i dag med ganske kort tids mellemrum med to rigtigt gode muligheder.

Figaros arie Non Piu Andrai fra Figaros bryllup i en instrumental udgave (link). Et eminent valg af Liv fra min yndlingsopera, og lige det langsommere end jeg plejer at høre, så det passer til Max og mig.

Og så var der Anitas forslag: Stings Englishman in New York:

Kirsten behøvede ikke mange sekunder for at godkende det valg, jeg er selv vild med det. Jeg har gået det i haven for at mærke, hvordan det føles. Det føles helt rigtigt! Faktisk fantastisk!! Det er lige os.

Det skal klippes ned til cirka 3½ minut, jeg skal udtænke et program og så prøver Max og jeg at opbygge et nummer i en helt anden stil end vores nuværende HTM-nummer.

Jeg er også på jagt efter noget ny musik til Lille Bjørn. Det er ikke så nemt (heller). Jeg har lidt med Shu-bi-dua’s Vuffilivov, der er nogle gode cues, musikken er lidt monoton, så det bliver nok ikke det nummer jeg vælger. Lidt temposkift kunne jeg godt bruge oveni.

Det med at vælge musik det er noget af det ganske særlige ved HTM (og FS), og jeg elsker den proces 😊

PS: Lille Bjørn og jeg er sørme også meldt til et 3-timers kursus i HTM-positioner hos Anja, det er vist på tide, at han også kommer på kursus i vores foretrukne disciplin ;-)

To fokuserede hunde og en (momentvis) ufokuseret fører

Det har igen været en af de dejlige tirsdage, hvor jeg først er til rallytræning hos Johanna med Max, dernæst til Nose Work træning hos Merete med Lille Bjørn.

I rally var der til selvtræningsdelen en masse kegler i rød, blå og gul. Ekvipage 1 skulle udføre en øvelse, ekvipage 2 gentage og lave en ny øvelse ved en kegle med en anden farve osv. Til sidst gik vi en bane med 12 øvelser. Der var masser af mulighed for at træne starter og for at overveje strategi undervejs. Jeg blev bedre og bedre og Max dermed skarpere og skarpere og til sidst gik vi en superflot 12 øvelsers bane med fuldt fokuseret Max.

Hos Johanna var der opstillet en bane uden skilte, men med hjælp i form af et spring, et felt lige op til væggen med et spejl bagved og en masse kegler. Den blev gennemgået 4 gange i starten af holdet, og så skulle vi gå den, når det blev vores tur. Max og jeg gik en drøm af en bane. Der var lidt snus, men jeg holdt kontakten. Jeg blev mindet om at belønne med leg på et uventet tidspunkt, og Max var bare på, på, på.

Læring: Opvarmning med leg, totalt fokus før og under banegennemgangen og leg bagefter. Intet nyt eller epokegørende, men at gøre det virker 😊

Nose Work træningen var i samme areal ved Trylleskoven som i sidste uge, og Lille Bjørn gik igen fantastisk. Det var udfordrende med vinden, men langt de fleste kilder fandt han uden problemer. Et par høje fik han også markeret flot.

Der var en kilde i et overdækket område med nogle borde og bænke, et ude-/indesøg kaldte Merete det. Jeg tog linen af Lille Bjørn og gik ind for bedre at kunne guide ham. Da jeg vendte mig om sagde Merete, at jeg skulle holde øje med ham. Og ja, Lille Bjørn havde fanget færten direkte og havde markeret med det samme, mens jeg stod med ryggen til, havde kigget på mig og ikke fået noget ud af det ☹ Han fandt det igen og markerede, men hold da op, det var kontakt læring: vend ikke ryggen til hunden, når den søger.

2 x dejlig træning, 2 superskarpe hunde og fører, som endnu engang blev lidt klogere.

Strålende Lille Bjørn, sej Max og fantastisk Mathilde

Mathilde blev nr. 1, 2 og 3 i juniorklasse i Ølstykke i dag 😊

Det har været en hård weekend for Lille Bjørn, Max og fører! Men det er gået rigtigt godt med alle de vigtigste aktiviteter, så det har også været en skøn weekend!

Fredag eftermiddag mødtes Lonni, Anita og jeg til en ganske spontant planlagt træning i Vibyhallen, vi skulle hver især teste vores to programmer til prøven lørdag. Med Lille Bjørn fik jeg testet nogle links og en position, og endte med at vælge overgangen fra P2 til P3 som slalom, twist P3. Det fulde program gik ok.

Max var ikke rigtigt oplagt, selv ikke med godbidder og jeg måtte erkende, at han nok var træt efter at være blevet trimmet lige op til vi tog afsted til træning.

Lørdag hentede jeg Anita klokken tidligt, så vi kunne være ved Hangar 17 9:15. En som altid hyggelig tur, hvor en væsentlig del blev brugt på at Anita spillede al mulig musik, som kunne være kandidater til ny musik til mine HTM-numre.

Det var et fint arrangement i Hangar 17 og som altid perfekte rammer. Max skulle op i HTM3 og Lille Bjørn debutere i HTM2. Først Max’ program:

Dommernes kommentarer (Lizza, Jette H., Inge-Dorte):

Udførelse
5,0 Noget tøven/upræcis
6,0
5,9 Lidt upræcis indimellem

Sværhedsgrad/indhold
4,5 Der er lidt vej endnu til klassens krav
6,5
5,9 Godt på vej 😊

Musik og fortolkning
7,0 Fin fortolkning
7,0
7,2 Sød start og slut og fin fortolkning

Velfærd
3,0 fra alle

Samlet 21,33 point, ikke bestået.

Indgangen føltes fantastisk. De første 15 sekunder gik supergodt, det er også det vi har trænet på. Der er masser af gode momenter, og jeg blev ret opmuntret af både tilbagemeldingerne fra tilskuere og dommernes kommentarer.

Så Lille Bjørns program:

Dommernes kommentarer (Lizza, Jette H., Inge-Dorte):

Udførelse
6,0 Lidt svært at fastholde positioner (nogle af dem). Tæskenuttet hund, jeg er fan ❤️
6,5 Fint, hænger kun lidt i nogle positioner
5,8

Sværhedsgrad/indhold
6,2
6,2 OK til klassen, OK variation
6,0

Musik og fortolkning
6,5 Du har mange temposkift, som ikke findes i musikken
7,1
6,7

Velfærd
3,0 fra alle

Samlet 22,00, bestået, 2. vinder og 4 Q point.

Lille Bjørn var dejligt på, men jeg noterede nogle læringspunkter til mig selv vedrørende opvarmningen, som blev lidt for lang pga. dårlig timing fra min side. Men som man kan se fejlede Lille Bjørns attitude ikke noget, de nye links fungerede fint, P3 var bedre end vi har præstereret til træning. Jeg er overordentlig tilfreds!!!

Jeg takker for en masse lykønskninger, specielt glad blev jeg for Neels ”Man får helt tårer i øjnene, over din evne til at bibeholde sådan et fantastisk samarbejde med de gamle hunde. Først med Megan og nu med Lille Bjørn. Hatten af for dig, du er noget helt særligt!” Jeg lapper rosen i mig 😉

Hjemturen var også ganske fornøjelig, selvom Anita og jeg var godt brugte. Dommersedlerne blev dissekeret, og vi blev vist begge ret opmuntrede af de fine tilbagemeldinger på HTM3-programmernme, og med Osseau, som fik FS1-titlen i land, og Lille Bjørns flotte HTM2-debut, var humøret højt.

Jeg landede i Solrød kl 21, hundene og jeg fik aftensmad og vi (øh jeg) glædede os over en dejlig dag.

I dag gik turen til Ølstykke, hvor jeg skulle dømme rally champion, ekspert og øvede, og Lille Bjørn og Max skulle op i juniorklasse med Mathilde som trippelfører (hun skulle også op med Boogie) og Anita som dommer.

Vi havde aftalt at begynder/junior havde banegennemgang før øvede, og umiddelbart efter tredje deltager i begynder/junior, var der banegennemgang for øvede. Så jeg så Mathilde gå op med Boogie (meget flot, 97 point), mens Max og Lille Bjørn var oppe mens jeg dømte i øvede-ringen lige ved siden af. Det påvirkede dem overhovedet ikke og Mathilde gik eminent.

Amanda filmede banegennemgangene:

Max fik 90 point:

Lille Bjørn fik 80 point, han var tydeligt træt:

Det betyder at Max forbedrede sin DM-kvalifikation (81 point fra Bornholm), og Lille Bjørn, som debuterede i juniorklasse, også er kvalificeret!

Jeg er så stolt af Mathilde og de tre drenge 😊

Opladning til weekenden

Efter 12 dages påskeferie har jeg 3 dage på arbejde inden en spændende weekend med både HTM-prøver og rallyprøver.

Den første arbejdsdag (i går) blev afsluttet med en superhyggelig middag på Restaurant Cofoco med kolleger. Lækker mad og vin og dejligt selskab. Billedet er af min favoritret: Tatar med syltede trompethatte, pebermayo, tørrede tomater og karse, dertil et glas 2014 Gsellmann, Heideboden, Burgenland, druen Zweigelt havde jeg ikke hørt om, men vinen er frisk og frugtig og passede perfekt til tataren.

I dag blev jeg enig med sig selv og vejrundsigten om, at det ikke bliver frostvejr mere dette forår, så bilen fik sommerdækkene på.

Jeg havde lovet mig selv (og Johanna) lidt træning med Max, og Lille Bjørn skulle selvfølgelig ikke snydes. Med Lille Bjørn blev det træning af de to nye links, samt afslutningen af HTM-programmet. Overgangen fra P2 og efterfølgende P3 er jeg ikke helt tilfreds med, men jeg har en plan B og en plan C 😊

Med Max trænede jeg kun starten af programmet, 6 forskellige udgaver, og det går strygende!

Mit gamle ”princip” om ikke at træne dagen før en prøve er suspenderet, og sådan som jeg klargør mig til prøver er det heller ikke noget problem lige at gå programmet en enkelt gang dagen inden. Lonni og jeg har aftalt at mødes efter arbejde i morgen, og jeg fik vist også lokket Anita med.

Med Max skal jeg primært arbejde med starten af nummeret, lidt med det mellemliggende og timing af et moment i afslutningen, alt sammen med masser af leg.

Med Lille Bjørn skal jeg have fundet ud af, hvordan overgangen fra P2 skal være, træne den og så gå det fulde program.

Lørdag går turen til Hangar 17, mit favoritsted at gå til prøve! Jeg skal hjemmefra lidt over 6, det bliver en lang dag, men helt sikkert også en skøn dag i det jyske.

Søndag skal jeg dømme champion, ekspert og øvet klasse i rally i Ølstykke, mens Anita skal dømme begynder/junior, hvor Mathilde skal op med Boogie, Lille Bjørn og Max. Banerne er gjort klar, og jeg glæder mig til en udendørs prøve i rigtigt forårsvejr 😊

Rally, HTM og Nose Work træning

Sidste feriedag sluttede træningsmæssigt perfekt med først Johannas rallyhold, derefter Meretes Nose Work hold.

Hos Johanna startede gruppen hos hende med fælles opvarmning med sekvenser af 3-4 øvelser, startende med stå, sit, dæk fra begynderklasse. Max blev først stående i tredje forsøg, han var lidt trykket indtil da, men noget belønningsleg og så begyndte det at køre, rigtigt godt.

Derefter skulle det par, der ikke var på hos Johanna, arbejde med hinanden som forstyrrelser, så Kito & Jette og Max og jeg gik lige efter hinanden, de lavede en øvelse, jeg kopierede osv., vending, Max & jeg lavede øvelse osv. Derefter parallel øvelser, hvor hundene gik nærmest hinanden. Det gik supergodt og ingen problemer med at arbejde tæt på hinanden. Rigtigt flot arbejde af Max!

Den individelle tid blev brugt på starten af vores HTM-nummer, som jeg derefter fik besked på at træne en masse gange i løbet af aftenen, og daglig inden vi skal op på lørdag. Jeg benyttede skamløst en masse muligheder i hallen til formålet, og Max var eksemplarisk. Det bliver en fed start, som godt grundlag for et fedt nummer.

Den anden halve time blev brugt på en bane bestående af 5 delbaner med samme udgangspunkt, og baner som stråler derfra. Dermed kunne vi gå tre på banen samtidig og være hinandens forstyrrelser.

Som en sidste opgave havde vi fået besked på at udføre en sekvens på tre øvelser med lukkede øjne. Jeg holdt hænderne for øjnene og Max lavede spin, move-on og bakke ved siden af. Jette så det og Max lavede det hele perfekt :-)

Apropos træning af svage punkter gav Johanna et tip til indendørs træning på vådt underlag: plasticunderlag og våde håndklæder kan bruges 😊 Ingrid har sendt denne videooptagelse af Max’ anden prøve i Trelleborg, læg mærke til starten, hvor Max bestemt ikke har lyst til at sætte sig.

Turen gik hjem for at hente Lille Bjørn, og så tog jeg med begge hund til Trylleskoven til Nose Work træning. Pga. to afbud på holdet havde jeg fået lov til også at tage Max med.

Der var et søg ved indgangen til Trylleskoven ved bom, skraldespand, skilt mv. Jeg havde fast Lille Bjørn på først, Max derefter. Lille Bjørn gik direkte i søg, da han fik startkommandoen, markerede totalt lækkert første kilde og hurtigt derefter anden.

Max har en helt anden stil, han kan gå længe uden at have snuden slået tid, går også svinkeærinder, og pludselig slår den meget tydeligt til, og så søger og markerer han eminent.

 

Derefter gik vi til lege-/spiseområdet, hvor der var søg i båden, ved bålpladsen og på et par bord-/bænkesæt.

Mønsteret var præcis det samme. Lille Bjørn i søg fra første sekund, og totalt arbejdsivrig, tog nogle flotte spring både ned og op, totalt frygtløs i sin jagt på kilderne. De store udfordringer var de to på bord-/bænksættene, som også var ret udsatte for vind. Der blev knoklet løs, og der var meget tydelige markeringer, idet han simpelthen fik fat i kilden 😊

Max var helt skarp på de tre kilder på båden. De tre ved bålstedet krævede lidt mere snus i omegnen først, og der måtte også arbejdes hårdt ved bord-/bænkesættene.

Merete har set Max to gange til NW, og Lille Bjørn mange gange. Hun er helt sikker i sin sag: Lille Bjørn arbejder meget bedre: Han søger fra start og er totalt ustoppelig, når han arbejder, topmotiveret. Max kan have lang opvarmning, hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt han arbejder, og så slå til. Max’ markeringer er uovertrufne, hvor Lille Bjørn kan være meget hurtig, om end stadig tydelig.

En fantastisk træningsdag igen igen.

Trallyborg

Jeg havde tilmeldt Lille Bjørn og Max til dobbelt rallprøve i Trelleborgs Brukshundklubb i dag. Det var deres debut i Fortsättningsklass, det var en dobbeltprøve, det var tæt på (lige over en times kørsel), så det var et oplagt valg.

Dagens første prøve (dommer Leif Borgenlöv) var lagt uden for det normale prøveområde, hvor de tre andre prøver blev afholdt (det var også en dobbeltprøve i Mästarklass), fordi der var for vådt.

Her er den første bane:

Da vi kom, så der sådan ud:

Efter afviklingen af første halvdel af prøven så der sådan ud:

Jeg må ærligt tilstå, at jeg end ikke har drømt om at træne hundene på underlag som det, og allerede under opvarmningen kunne jeg konstatere, at dæk var ikke-eksisterende på det underlag. Der var ikke andet at gøre end at tage det som det kom, og huske mine kriterier!

Lille Bjørn havde katalog nr. 12 til denne prøve. Bortset fra at vi mistede skilt nr. 2 (sit, dæk, gå rundt om), føltes det ret ok. Jeg måtte arbejde for sagen, men han var med det mest af tiden; lidt langsomme reaktioner, lidt snus, men ikke dårligt. Vi endte med 76 point (13.v. ud af 37). Der var 9x1 (2 for snus, 4 forsinket reaktion, 2 for manglede samarbejde og 1 for at øvelse blev udført for langt fra skiltet. De sidste 15 point blev jeg trukket på skilt nr. 2: 10 point for at det var forkert udført og 5 for at Lille Bjørn snusede gennem det meste af øvelsen ☹

Max havde start nr. 20 og der måtte jeg arbejde endnu hårdere. Vi havde varmet godt op, men han var ikke rigtigt med fra starten. Skilt nr. 2 kostede 10 for forkert udført, 1 for manglende samarbejde og 1 for snus. I skilt 15 (sit, stå, gå rundt) ville Max ikke sætte sig (der gik laaang tid), det kostede 5 for manglende samarbejde og 1 for at han satte sit skævt. Derudover en masse småting, mest snus, så vi endte med 69 point (ikke bestået og 17.v. på dagen).

Der var en lang frokostpause, hvor vi bl.a., nåede ned til stranden, inden der var banegennemgang af dagens anden Fortsättningsklass (dommer: Filip Ertzinger).

Banen:

Max havde katalog nr. 25 og var oppe som nr. 4, var fint varmet op, og gik ikke dårligt. Kontakten var meget bedre end til første prøve, og fokus var generelt godt. Vi mistede 3 point inden startskiltet, fordi jeg bakkede for at få kontakt, og derudover blev vi trukket 13 x 1. 10 for snus, 2 for manglende samarbejde og 1 for langsom reaktion

Lille Bjørn havde katalog nr. 35 og godt opvarmet. Jeg havde den rigtigt fede følelser efter prøven selvom jeg havde mistet en øvelse. Han var virkelig godt på, og jeg var meget tilfreds. Vi mistede 3 for manglende samarbejde ved første twist (skilt nr. 2), hvor han reagerede langsomt på min kommando. Skilt 11 sit-dæk kostede også 3, jeg mener han var længe om at sætte sig. Derudover 3 x 1 for langsomme reaktioner, 91 point og 6.v.

Jeg mindede flere gange i løbet af dagen mig selv om det med glæden, og jeg synes det lykkedes ret godt. Trods en lidt anstrengende formiddag = der skulle arbejdes intenst for at holde kontakt – fik jeg taget mig sammen og eftermiddagens to prøver var ret flotte.

Ud fra en træningssynsvinkel var det en rigtigt god dag, for jeg fik virkelig testet mig selv under udfordrende omstændigheder, med hunde der hverken ville sitte eller dække, og det gik fint til eftermiddagens prøver. Det var ren bonus med 3 x oprykningspinde, men det tager jeg gerne med sammen med de flotte hvide rosetter.

De store har jeg selv købt, Ingrid havde dem til salg, og jeg synes vi (Amanda og jeg) havde fortjent rosetter til Osseau, Lille Bjørn og Max, som synligt tegn på at de fik RLDN-titlen. Vi klør på med de svenske rallyprøver 😊

Træning med et kæmpesmil

Selvfølgelig skal træning gerne være sjov og smilende, men dagens træning med Lonni var langt over niveau. Lonni er altid skøn og glad at træne med, men den tilbagemelding jeg fik efter Max’ og mit HTM-program var alligevel, så jeg blev ekstra superglad. Lonni spurgte hvad jeg havde gjort, for jeg virkede glad og afslappet og det smittede totalt af på Max, som bare gik som en drøm.

Der var simpelthen sket det, at jeg for det første havde varmet ordentligt op, og været helt bevidst og konsekvent med at Max ikke måtte snuse. Og for det andet tog en dyb indånding i starten, rettede mig op og smilede ud til Lonni. Og fortsatte med at stole på Max og smile gennem programmet. For hulen, det var godt, det virkede, og det var totalt overskudsagtigt. Den følelse er lige noteret, og den tager vi med i ringen på lørdag. Og selvfølgelig også til rallyprøverne i morgen!

Lille Bjørn gik også som en drøm, først det meste af klasse 1 programmet (fordi jeg havde sat den forkerte version af musikken på), derefter det fulde klasse 2 program, hvor der var lidt kludder med skiftet fra P2 til P3 og i afslutningen, men det er også ændret siden i går, så der fokuserer vi lige træningen de næste dage. Resten var skønt med en totalt fokuseret Lille Bjørn, som bestemt gerne ville være fortsat længe endnu 😊

Det gjorde bestemt heller ikke humøret dårligere at se Lonni og Morgans to programmer i HTM og FS. Det er så flot og præcist og flydende, alt hvad der laver. Den glæde, der stråler ud af dem, går lige i hjertet – det er en fantastisk ekvipage ❤❤❤

Det var bare den skønneste start på søndagen!