mandag den 27. august 2018

Træningsplaner

27. august 2011, Megans og mit første DM,
vi blev nr. 7 i championklasse

Ferien er slut, og det er tid til at fokusere på den kommende træning – for alvor 😊

Først Lille Bjørn.

Selvom jeg prøvede at argumentere med Amanda (og så skal man være skarp!), og hævde at han ikke var gammel, så måtte jeg erkende at næsten 11½ år i hundesammenhæng nok må regnes for gammel.

Så vores fokus er lige nu kun på HTM2-prøven i Mørkøv 9.9 – i øvrigt første gang Lille Bjørn skal op i HTM uden at Max skal. Der er generalprøve i morgen ved træning med Lonni, og yderligere generalprøve nødte tirsdag. Ellers står den kun på mikroskopisk momenttræning.

Der er en rallyprøve i Sverige på søndag, som vi bestemte ikke træner til, det tager vi på dagen!

Efter Mørkøv er der fokus på HTM3 med Paddington og kuffert med debut 20. oktober på Samsø. Men det kommer meget an på, hvordan det går med Lille Bjørn, og om vi kan få den tilstrækkelige sværhedsgrad indarbejdet på en god måde uden verbale signaler. Jeg hader at tænke på det, men det kunne være en option at han skulle på pension …

Max.

Ja, vi træner rally, eller rettere vi træner glæde i samarbejdet. Det er på rallyhold (hos Amanda) og Nose Work hold (hos Merete). Jeg fik en meget tankevækkende mail fra Annie med iagttagelser vedrørende Max’ adfærd når Mathilde går med ham og når jeg gør – der er bestemt meget jeg kan lære …

Så træningen fortsætter med fokus på glæde, forstyrrelser og total positiv holdning fra min side.

Der er en håndfuld rallyprøver i kalenderen, første gang på søndag, dernæst 9.9.

Mathilde skal op med begge hunde 9.9 i Juniorklasse, for hun vil – naturligvis! – gerne til DM med dem også i 2019 ;-)

Ingen kommentarer: