Vinderne af Championklasse ved DM 2018
Der har været en arbejdsmæssig og en ikke-arbejdsmæssig situation, som har fået lov at fylde lidt for meget i mit hoved.
Den arbejdsmæssige er blevet håndteret den første uge efter ferien, på helt tilfredsstillende vis, og så er der ro på den front.
Den private blev også håndteret. Det var en meget træls situation, hvor jeg på godt dansk følte mig røvrendt – og stadig gør det. Men den blev håndteret og jeg er må endnu engang konstatere, som Kirsten har mindet mig om mange gange, at jeg er frygteligt naiv og en dårlig menneskekender ☹ En dum tradition.
Jeg kom fornylig til at sige, at jeg var gammel til Amanda, og det kunne hun straks afkræfte. Og hun har (naturligvis) ret, jeg er ikke ung længere, men jeg er ikke gammel. Det er en god tradition at lytte til de fornuftige unge mennesker, som jeg omgås. Det sker, at jeg mindes om at tiden går, som fx forleden da Kirsten sagde, at hun havde tænkt over det og fundet ud af, at af de nuværende beboere er vi dem der har boet længst på Fuglesangsvej …, siden 1985.
Måske med alderen er jeg blevet mere bevidst om traditioner, og dem er der mange af, mange som jeg overhovedet ikke tænker over. På hundefronten er der er noget med at Sydkystens Hundeskole holder en dobbeltprøve i februar og en dobbeltprøve 31. december. Der er noget med Hundeprisen, der uddeles i forbindelse med nytårsprøven. Der er noget med, at jeg deltager i Islands Fårehundeklubs dobbeltprøve først i juni. En række prøver på Bornholm. Prøverne på Samsø i forbindelse med Samsø går i Hundene. At deltage i DM. At deltage i Årets Hund. At deltage i Anja & Johannas juleafslutning. Osv.
Traditioner kan være gode og dårlige. Men alle de nævnte er gode. Det er nogen der står i kalenderen, som betyder noget, og hvor jeg ærgrer mig, hvis jeg ikke kan være med.
Det har også i flere år været en tradition, at jeg skrev til Hunden on DM i rally. Sidste år gjorde jeg ikke, og resultatet var, at der ikke stod noget overhovedet. Jeg har her til aften sendt en artikel om DM 2018 til Hundens redaktør, for selvfølgelig skal årets største begivenhed for rallyudøvere omtales i Hunden, og det skal være mig der skriver …
Og så dagens minde (faktisk i morgens), som er fra DM 2013, hvor Megan blev nr. 5 i championklasse.
Og dette over 10 år gamle Om at tro på sig selv. Det var egentlig meget godt skrevet 😉
Ingen kommentarer:
Send en kommentar