Vi er færdige med at lege, jeg kunne ikke mere!
Jeg konstaterede i går aftes, at en masse af rodet i mit hoved i hundetræningssammenhæng skyldes, at jeg har mål på forskellige planer. Bare et eksempel: Til opfølgningen på et HTM-nørdekursus skal jeg have nogle videoer klar senest om 5 dage, der viser, hvor langt vi er nået. Jeg har arbejdet med positionerne med Lille Bjørn, halvhjertet, fordi det ikke fungerede rigtigt, og i går besluttede jeg så, at det skulle være løgn. Hvorfor var det lige de tre positioner der var vigtige i forhold til fx den P1 til venstre, som Anita foreslog i går? Og som var meget mere oplagt.
Jeg bookede hallen i Viby 1 time i dag og 1 time i morgen, for at tvinge mig selv til at tage af sted og træne så jeg fik energi ud af det (mentalt).
Det gjorde jeg til overflod!
Med Lille Bjørn arbejdede jeg først med P1 til venstre – fine fremskridt – derefter P3 til højre, som jo for Lille Bjørn er samme bevægelse. Det virkede sjovt nok også, og med samme kommando (”ryk”). Således opmuntret gik vi i gang med HTM2-programmet til musik, men uden anvendelse af Paddington, han lå der bare.
Bortset fra, at det går i kage, når jeg belønner, og der drysser noget på gulvet, som Lille Bjørn skal lede efter, så endte vi med en virkelig flot udgave af nummeret. Keep It Simple blev jeg ved med at sige til mig selv. Det er samme udgave som 30. juni, det er det nummer vi skal gå næste gang vi skal op i HTM 9. september, kast fx en eller to af de nævnte positioner ind, hvis de er rigtigt gode til den tid, jeg véd lige, hvor de skal være i programmet, men gør det fornuftigt. Faktisk fik jeg en fin P1 til venstre ind i programmet, da vi gik det sidste gang.
Vi stoppede mens legen var god, Lille Bjørn ville ikke tilbage i bilen 😊, og jeg var ret varm.
Så blev det Max’ tur. ”The Liberty Bell” fik lov at køre i sløjfe, mens jeg gik gakket og Max bare ville være med 😊 Det er er totalt inspirerende at gå til den musik, tænke på Monty Python, og bare vide at alt er tilladt. Jeg tror der ender med at være et start-skilt og ét eller to andre skilte på banen, og Max og jeg hygger igennem den. Vi var på i næsten 20 minutter og jeg var helt færdig af varme. Max ville gerne fortsætte!
Se, det var skøn træning, hvor jeg blev belønnet for at være mentalt sporet helt korrekt ind, og tænke på, at få det vi har, til at fungere, bygge mikroskopisk på (separat), der hvor der evt. skal udbygges, og få en fed oplevelse med begge hunde, som jeg virkelig havde brug for efter en træls periode både i hundesammenhæng og arbejdsmæssigt.
Jeg tænkte på noget helt andet, da jeg skrev overskriften til blogindlægget, men det passer måske meget godt alligevel. Det jeg ville have skrevet om, var nogle ting jeg har besluttet/gjort, og som jeg nu ærgrer mig over. Men det er jo spild af energi, og det eneste jeg kan gøre er at erkende, at jeg mærker konsekvensen af mine egne beslutninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar