Magisk træning

Mandagens fitness-træning i det flotteste forårsvejr, og bl.a. øvelser ved Hastrup Søerne, så kan tankerne godt flyve og træningen føles magisk. 

Tirsdagens NW-træning hos Merete, det blinde søg. Otto jeg startede langs en væg, han slog nogle buer og vendte tilbage og pludselig strøg han direkte mod en stolpe modsat væggen, sprang op og markerede med snuden på et punkt, som han ikke kunne have nået, ved at stå på bagbenene. 

Det er sådanne øjeblikkelige der, udover at være magiske, også vinder ved ikke at være filmet, for så kan det blive lidt bedre ved hver genfortælling 😉 

Men det jeg egentlig tænkte på, da jeg skrev overskriften, var træningen i går hos Karina (Hund med mening). Vi har drillet Karina med det lidt kedelige vejr det havde været nogle onsdagsaftener, men vi troede det var overstået … 

Det var det ikke, det var det flotteste og koldeste vintervejr med sne til første hold i går. Det blev så rammerne for noget af det allerbedste rally jeg har gået med begge hunde. 

Banen var på 9 skilte og vi skulle arbejde med baglænskædning: Sidste skilt – mål – belønning, derefter start med næstsidste skilt, fjerdesidste skilt, syvende sidste skilt og til sidst start ved start; belønning i alle forløb kun efter mål. 

Det var totalt magisk, for hver runde jeg gik med Max blev det bedre og bedre og den allersidste – den fulde bane – var totalt uvirkelig, det var noget af det allerskønneste vi har gået. På den næstsidste bane kom jeg til at grine, 270 grader til højre med Max på højre side, jeg gik lidt for hurtigt og fik lavet en MEGET snæver vending og han drejede næsten rundt om mig 😊 

 Otto gik lige så fantastisk, vi endte med en hel bane, uden belønninger, og fuldt fokus fra ham med den lækreste kontakt. Det er helt sikkert det bedste vi har gået. 

Belønningen var for begge hunde masser af trækkeleg, garneret med godbidder. Jeg har sjældent haft det så godt, da jeg kørte hjem fra træning, men dette var altså helt ekstraordinært. 

Jeg har selvfølgelig også tænkt over, hvad der gjorde forskellen. Jeg kunne godt mærke indeni, at jeg var totalt afslappet og rolig, vi var KUN kommer for at have to fede træningsrunder, og det fik vi i den grad. 

I dag startede dagen med en skøn morgentur og en solopgang, en anden form for magi, men også det var en ekstraordinær mental opladning.

Skøn træning, sorte huller, bobler, samme båd og coaching à la carte

Otto i hopla (foto: Birgit Dahlgren)

Der har været en masse god træning i denne uge, lidt fnidder i forbindelse med nogle prøver i dag, men samlet endnu en skøn uge.

Tirsdag havde jeg en fantastisk NW-runde igen igen hos Merete med Otto. Han udvikler sig heldigvis hele tiden, og det er en nydelse af se hans energi og bl.a. nød jeg flere momenter med det fornemste finsøg, bl.a. på et trådhegn.

Rallytræningen hos Johanna samme aften gik igen fantastisk med begge hunde, men det jeg specielt husker er at jeg skal passe på med at gøre tingene FOR indviklet. Der var en relativt nem bane, hvor der et sted var mulighed for at vælge mellem at sende til kegle eller felt, de var pænt placeret på hver sin side. Hvor jeg gik den fantastiske ide at stille en kegle nogle meter ved siden af feltet, fordi jeg så ville sende Max til kegle og derfra i felt. Hvad lærte jeg/blev jeg mindet om? Det er fint med sådanne sværhedsgrader, men træn dem særskilt inden de bliver placeret i et baneforløb. Jeg fik konstateret at feltet trækker meget mere end keglen og at det ødelagde flowet i et ellers flot gennemløb.

Onsdagens træning handlede om motivation vs. belønninger. Et fedt setup med en kort bane på 5 øvelser, som vi skulle gå først med tvungen belønning 2 gange mellem hver øvelse, så 1 og så ingen. I anden runde skulle vi gå et par af skiltene mellem belønning (1 eller 2 mellem hver øvelse) og derefter gå i gang med en rigtig bane hvor vi skulle trække belønningen så langt som vi synes det var forsvarligt, og så belønne STORT.

Med både Max og Otto kunne jeg mærke, at det var svært at belønne så mange gange på en ret kort bane, men da jeg skruede op for verbale belønninger mv., så skete der noget med energien begge veje. Og de gik begge en blændende sidste bane.

 

Fredag havde Anita og jeg en tidlig aftale i Sjællands Agilitycenter, for at optage de sidste videoer til Anja fri ved fod online hold.

Jeg fik bl.a. filmet Tillidsøvelsen, hvor jeg skulle gå fri ved fod med Otto med lukkede øjne. ”Anita fortalte at det var tydeligt at Otto synes jeg var mærkelig i starten, men så var han med på den. Det FØLTES fantastisk, for jeg kunne slappe af ift. Otto, og stole på at han holdt positionen og fik belønningen, og Anita havde styr på omgivelserne, så jeg gik afslappet. FED ØVELSE”.

Jeg har også forsøgt med en kort opsummering af kursusforløbet i forhold til mine mål:

”Jeg kan ikke huske om du har skrevet/sagt det, men selvfølgelig har alle undervejs reflekteret over hvordan det går i forhold til målene. Her er min ganske korte opsummering:

”Mine mål er at 1. Otto på verbal kommando kan indtage P1 og P5 stående og 2. i P1/P5 kan bevæge sit et skridt til venstre, et skridt til højre og et skridt bagud, hvor han holder positionen og 3. I 90 graders vendinger følger benet nærmest ham

I første omgang skal jeg dog have styr på HVORDAN han skal placeres i P1 og P5”

Jeg har styr på det sidste (placeringen i P1 og P5). De konkrete mål er jeg ikke i mål med. Men, jeg er godt på vej med dem alle, og først og fremmest har jeg gennem dette kursus fået/genopfrisket værktøjer, så jeg véd hvordan jeg skal fortsætte udviklingen for at komme til målet, og justere målene og kom ind i en proces med løbende udvikling.

Anita og jeg mødtes i morges for at filme hinanden til de sidste videoer i denne runde, og talte bl.a. om online-kurser vs. fysiske kurser. Jeg kan argumentere for begge dele i forhold til mig selv, men der hvor jeg er lige nu med Otto og i forhold til min kalender, er dette kursus GENIALT. Jeg har skrevet lidt om det i et langt blogindlæg om ”al” min træning pt., og jeg vender helt sikkert tilbage til kurset mindst en gang til."

Fredag aften havde vi et spændende rallyudvalgsmøde hvor vi både havde konkret sagsbehandling og talte om visioner for dansk rally.

Lørdag var Kirsten og jeg inviteret til Camilla og Runes kobberbryllup. Et superhyggeligt arrangement hvor vi var strategisk placeret mellem en masse Toller-folk, og hundesnakken gik. Jeg havde lovet at holde en lille tale, og forberedelsen var en kærkommen anledning til at grave i minderne. Camilla og jeg mødte hinanden i januar 2007, og vi har haft talrige hyggelige timer sammen. Fotoet ovenfor er taget dagen efter det meget hemmeligholdte bryllup 😉 

Lejlighedssange kan være en blandet fornøjelse, men Runes far havde skrevet en fantastisk sang til ”Vi er alle i samme båd”, den har jeg genlæst/halvsunget med stor fornøjelse i dag.

I dag gik turen til Løserup hvor Kreds 2 holdt et stort rallyarrangement.

    

 Otto var med en del af tiden :-) (foto: Birgit Dahlgren)

Otto var oppe i øvet klasse og det var en fest at gå med ham på banen! Jeg ville godt have været noget mere i kontrol, men Otto hyggede max, jeg arbejdede ihærdigt for kontakten, dommer Lone kom på hårdt arbejde og tilskuerne blev vidne til en festforestilling. Birgit, som var sekretær, sendte et par fotos fra sekretærteltet 😊

Jeg skal huske at skrive at opvarmning mv. var helt efter planen, inkl. leg med legetøj lige før vi gik på banen, men det var ikke lige i dag det hele spillede sammen.

Max og jeg havde en opvarmning helt som planlagt, jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort anderledes. Men det gik slet ikke som jeg havde håbet på. Max hang lidt fra start, virkede måske lidt træt, og der var mange detaljer, som blev rodede. Bl.a. en 13’er på bakke et skridt væk fra fører …

Den sidste del af banen var der et fint flow, så det var ikke helt galt, men jeg kom aldrig rigtigt i boblen og det føltes bare ikke rigtigt godt i dag. Måske er den enkle forklaring, at vi ikke kom i boblen fra start, og så er det svært at arbejde sig ind i den.

Tak til Gitte Freytag som filmede prøven. Jeg har set den et par gange, og jeg kan godt se, at det ikke kører helt som det skal, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget specifikt, som jeg kunne have gjort anderledes.

Jeg fik en hurtig coachingsession af Liv sidst på eftermiddagen – tusind tak for det – og jeg kom hurtigt op af det hul, jeg havde gravet mig ned i.

Jeg skrev til Anita og Amanda: ”For første gang NOGENSINDE har jeg været i det sorte hul efter dagens prøver, eller kan I huske noget tidligere ... Jeg er oppe igen. Anita svarede meget hurtigt; 

”jeg husker måske en enkelt gang eller to, hvor det IKKE er gået over på få timer”.

Med sådan en tilbagemelding er det svært at bevare den triste mine 💓

Endelig er Amanda og jeg blevet enige om at udbyde endnu en runde af Rallyinstruktøruddannelsen, den bliver opslået næste uge og vi glæder os :-)

Uge 11 - anden del

 

Max' og Paul på banen (video: Liv)

Torsdag står Ninna for fitness-træningen. Jeg var ikke helt klar til træning pga. noget med det venstre knæ, men jeg trænede det jeg kunne, og da timen var omme, havde jeg gennemført stort set det hele; der var noget med nogle hop og spring, som jeg erstattede med noget andet, og diagonalløft blev til dovendyr. Så skøn træning alligevel.

Vi træner foran Hastrupskolen ved granitskulpturen af en hane. Vi har diskuteret om det var en høne eller hane, men det er fastslået at det Ernst Eberleins Hane 😊

 

Torsdag aften var der generalforsamling i Sydkystens Hundeskole. Ingen dramatik, jeg var eneste deltager, og en enig bestyrelse havde godkendt beretning og regnskab, og alle der var på valg genopstillede og blev genvalgt.

 

Fredag eftermiddag havde Liv, Karina og jeg en aftale i WorkingPaws Hallen i Stestrup, hvor vi skulle træne nordisk. Vi brugte Helle Gadebergs bane fra 13. marts, som vi hver gik to gange. Helt almindelig træning, hvor vi skulle formulere kriterier ret detaljeret.

Min første banegennemgang med Max blev ikke helt skarp, jeg blev (igen) overrasket over hvor meget underlaget trækker (9 snus talte Liv), og glemte dermed aftalen om at lave mikrostop, når Max kiggede væk. Der var også en sit til sidst i stå, gå rundt om fører, stå plus diverse småtteri.

I anden runde gjorde jeg som jeg havde fortalt jeg ville, og Liv og Karina havde fået lov at stoppe mig, hvis de synes der var grund til det. Det gik meget bedre, og det med mikrostop virkede meget fint! Det skal jeg forfine. Stå-rundt-stå fungerede fint, vi fik set på mine håndtegn, og når jeg gjorde det rigtigt satte Max sig ikke 😉

Max gik totalt skarpt, der er nogle detaljer jeg skal arbejde med, men følelsen var lige som den skulle være. Fed træning!!!

 

Lørdag gik turen til Hvalsø, og rally med forstyrrelser hos Camilla. Det var mine baner fra Bornholm i søndags, som blev brugt, henholdsvis ekspert og øvet. Vi skulle gå banen normalt med efterfølgende feedback – alle de andre kursister havde fået anvist områder på banen og ved siden, hvor de skulle træne, så der var masser af forstyrrelser.

Max gik blændende. Der var et enkelt sted hvor jeg måtte afbryde, fordi han gik totalt i snus, men det kom vi fint omkring. Og der var et sideskift bagved som blev noget rod. Camilla sagde i feedbacken, at jeg IKKE havde brugt håndtegn – hvad jeg ellers altid gør – så Max var usikker på, hvad han skulle. Undskyld igen Max!

Smuk sidestep (foto: Camilla)

Ottos første runde var ikke særlig fed. Han var væk en del gange, og da vi kom til skilt 9, midtvejs på banen, stoppede jeg og gav ham line på. Camilla synes det var gået meget bedre, end jeg umiddelbart følte. Han var hurtigt tilbage, han var blevet distraheret af de andre på banen, og han udførte i øvrigt øvelserne flot.

Da den sidste ekvipage gik banen, ”snød” jeg og gik banen 6-7 skilte bag dem. Det gik så fedt, og der var masser af belønninger og leg. Og jeg rankede godt nok ryggen da en anden kursist spurgte, om det var den samme hund som i første banegennemgang 😊

Triplerally :-) (foto: Camilla)

Til allersidst gik Otto og jeg banen normalt, mens to andre ekvipager gik banen parallelt med, og dermed var forstyrrelser hele vejen igennem. Og hvad gjorde Otto: Han gik som den superstjerne han er en blændende bane.

Så jeg kørte naturligvis hjem i højt humør efter to stjernetræningstimer.

Lørdag aften var det kickoff for endnu et underudvalg til DKK’s Rallyudvalg, et sponsorudvalg for landsholdet i Rally. Kirsten synes det var noget mærkeligt noget at holde møde 20-21 en lørdag aften, men sådan er det når fire travle mennesker skal koordinere kalendere. Et meget konstruktivt og inspirerende møde, jeg blev revet helt med af de spændende perspektiver i rally 😉

Svensk rally

I dag havde Liv og jeg tilmeldt en rally Mästerklass i Skanör-Falsterbo Brukshundklubb og det blev en dejlig dag! Et pragtfuldt sted, jeg gik mine første svenske rallybaner dér tilbage i december 2017 og det var som at komme hjem i dag. Når man møder en anden deltager, som spørger om jeg ikke er Paul Lysholdt, og kan huske, at jeg har givet hende 100 point i Danmark for 8 år siden, så kommer det stor smil på!

Banen bliver udleveret ved indskrivningen, den kan ses her:

En meget tilforladelig bane, men der var lige den specielle apporteringsøvelse som øvelse 1, og der var et par lidt tætte øvelser. Vi havde Ida Lindgrens rallybog med, så vi kunne tjekke nogle øvelser, vi var i tvivl om. Der var også en øvelse (Hund runt förare) som vi ikke var i tvivl om, men jeg spurgte under banegennemgangen, og opfattede at den var den danske øvelse i øvet klasse. Vi kom dog i tvivl, da Liv efter banegennemgangen så en anden varme op, og lave øvelsen med stop, som den danske begynderøvelse. Vi tjekkede, og ja, den var med stop …

Jeg ved ikke præcis, hvor det gik galt for Max og mig … Da jeg tog linen af løb han hen til hegnet og tissede. Jeg fik ham på plads igen, men jeg brugte ikke nok tid på at få fokus igen.  Vi gik i gang, og første øvelse – startskiltet – hang han lidt, et klart udtryk for at det er svært. Jeg skulle have støttet ham bedre dér.

Så kom apporteringsøvelsen, som var mislykkedes et par gange under opvarmningen (note til mig selv: hvorfor har du kun trænet den på venstre side?), men naturligvis lige i skabet her. Næste øvelse, cirkel om fører, den kom lige efter at jeg havde fået apporten op, jeg fik ikke givet signal ordentligt og Max var på vej ind til venstre, men vi fik reddet den, og så kom skilt 413, hvor Max satte sig i stedet for at stå.

Tonsvis af faresignaler, som jeg ikke rigtigt lyttede til, vi kørte løs. Der var et par øvelser der mislykkedes, og der var en masse der gik fint, men jeg var ikke i boble og jeg havde ikke den rigtige følelse. Jeg støttede bare ikke Max godt nok, og det er noget skrammel.

Da jeg kom ud, strøg vi hen og fandt to stykker legetøj, og så legede vi et godt stykke tid, og jeg kom tilbage på jorden og kunne tale med Liv om prøven, og hvad jeg havde gjort forkert.

Det var bestemt ikke en prøve i den gode ende af skalaen. Men jeg vidste også at jeg pr. refleks havde gjort en masse rigtigt, og så dårligt havde jeg det heller ikke med prøven. Jeg var ikke tilfreds med at jeg ikke havde gjort det noget bedre, og det er der jo ikke noget nyt. Og som Liv sagde, heller i dag end til kvalifikationsprøverne 😉

Præmieoverrækkelsen var en fornøjelse. Ok, det er ikke det fedeste at blive kaldt op som nr. 16 ud af 20, men for det første fik jeg pæne point: 70 point med 3 10’ere. Det vil sige at der INTET er trukket for udover de tre forkert udførte øvelser.

For det andet fik jeg dommer Lena Sundlöfs dommerpræmie, en bog om desserter, lige i øjet!

For det tredje, så fik jeg nærlæst dommersedlen. Ja øvelse, 3, 6 og 18 er minus 10 hver. Men øvelse 4, 7, 11, 12, 13 og 16, altså 6 øvelser ud af 18, har fået en stjerne = ekstra fint. Stå under gang, synkron højre, snur ind mod fører, øvelse 214, dæk under gang og skift side bagved er alle udført, så Lena synes de fortjente en anerkendelse!!! Så kunne jeg ranke ryggen ekstra.

En fed eftermiddag i det skønneste selskab og i de bedste omgivelser. Tak til Skanör-Falsterbo Brukshundklubb og ikke mindst til dommer Lena Sundlöf for et flot arrangement.

Uge 11 – første del

TRX-træning (foto: Tina)

En uge med masser af gode oplevelser booket ind :-)

Min hundekalender er godt fyldt de kommende måneder, og det har jeg det rigtigt godt med! Der er nogle områder (læs: NKU- og FCI-udvalgene), som jeg har været lidt træt af, men det er jeg bestemt ikke længere, så der er ingen ”sure pligter” tilbage i kalenderen.

Hundekalender kalder jeg den, den indeholder også Kirstens og min fitness-træning mandag og torsdag, som er med til at holde mig i form, så jeg kan alt det andet, jeg gerne vil. Dette bliver et todelt blogindlæg, hvor jeg nu skriver om uge 11, de første tre dage, og på søndag om de sidste fire dage. Som altid mest for min egen skyld, men andre er velkomne til at læse med 😉

Mandag står Tina for fitness-træningen, vi var 11, flere end længe, det gode vejr trækker! God og varieret træningen som altid, og på fotoet ses Kirsten og jeg i et TRX-pas. Træningen er udendørs hele året, og det føles ALTID fedt at være med.

Mandag aften havde vi 2½-times møde i NKU’s rallyudvalg, hvor vi primært havde fokus på præciseringer af bedømmelser, men også fik talt om det kommende FCI-møde og om sammensætning af rallyudvalg i de respektive lande. Rigtigt godt møde!

Når der ikke skal tages hensyn til, hvor meget banen fylder ;-)

Tirsdag havde jeg en tidlig aftale med Liv om at træne svensk rally, vi skal til prøve i Mästerklass på søndag. Jeg havde gjort en bane klar, som vi gik på skift og vi fik afklaret diverse detaljer ved at konsultere det svenske reglement og Idas bog om rally.

Max' fokus! (foto: Liv)

Max gik totalt fantastisk og satte ikke en pote forkert, selvom jeg fik lavet nogle underlige fejl, som dog blev udredet. Der er nogle vigtige detaljer der er anderledes i det svenske program, bl.a. fremsending til kegle og en apporteringsøvelse, det er godt at træne på inden!

Otto kom også ud, ren fokus træning. Selvom Liv har set ham for kun en uge side, synes hun virkelig han har rykket, dejligt!

Vi fik som bonus set på sit-stå, og sørme om Liv ikke straks bemærkede, at jeg læner mig frem når jeg vil have ham op, og derfor dækker han. Hvis jeg går ned i en squat i stedet, så stiller han sig lige så pænt 😉

Virkelig skøn træning og så var Aura for første gang ok med at jeg måtte bære hende lidt, mens mor gik banen, skønt!!!

Otto var sidst på eftermiddagen til Nose Work hos Merete, området ved Solrød Gl. Skole, og han var intet mindre end fantastisk. Alle de individuelle søg fandt vi snorlige, inkl. flere utilgængelige.

Søget hos Merete var svært, et stort område, hvor min plan for gennemgangen hurtigt blevet overtrumfet af Ottos søg. Vi fik hjælp til afgrænsning af søget for de to sidste kilder, men hold da op hvor Otto knoklede på med den fedeste energi.

Jeg kørte hjem med den superfedeste følelse. Otto ville gerne være fortsat 😉

Turen gik, nu også med Max, videre til Ringsted og to gange rally hos Johanna.

Banen var med 20 skilte og loaded med meget fristende spiselige fristelser, nogle synlige i små bægre, andre gemt under skilteholdere.

Otto var meget påvirket af forstyrrelserne, og jeg måtte virkelig arbejdet for sagen. Han var i den grad fokuseret, når der ikke var forstyrrelser, og hjemmeopgaven er enkel: skru op for forstyrrelser på en kontrolleret måde. Otto var skøn at arbejde med naturligvis.

Det var Max bestemt også, han gik perfekt, men nogle af forstyrrelserne var bare for meget for ham. Fx sideskift om kegle med forstyrrelser i tre positioner rundt om keglen, fremsending til spring, hvor der var godbidder på hver side af springet og bare det at gå frem til et skilt, hvor de lå godbidder under holderen var svært. Så det er også i hans tilfælde simpel læring: der skal på fornuftig vis arbejdes mere med forstyrrelser.

Der var helt tåget, da vi kom ud af hallen. Jeg kørte hjem med et kæmpesmil og boblende af glæde, for det var igen igen den mest fantastiske træning hos Johanna.

I går aftes gik turen til Albertslund til rally hos Karina.

Aftenens fokus var temposkift, som altid en gennemtænkt bane og nogle mindre selvtræningsbaner. Max gik formidabelt godt, det bedste Karina har oplevet – og det siger ikke så lidt, for vi har generelt gået supergodt hos hende. Der var to små skønhedsfejl, som vi fik talt om: hvordan jeg bedst får hans fokus, når han bliver en anelse fokuseret på andet end mig; jeg fik nogle tips, som vi skulle prøve af i anden runde. Det gik så ikke så godt med at prøve det af, for Max var 110 % fokuseret på mig hele tiden 😉 Men jeg husker det til næste træningspas.

Med Otto havde vi fokus på at belønne intensivt for fokus. Han er fortsat let at distrahere, men han bliver bedre og bedre til at holde fokus over længere stræk, og der var masser af mulighed for at lege undervejs.

I anden runde havde vi fokus på grundindlæring af at fastholde dækpositionen, fed hjemmeopgave til næste gang.

Det er præcis 4 måneder siden jeg for første gang trænede hos Karina, og jeg kan garantere for at jeg holder ved! Jeg får gode og anvendelige tips hver eneste gang jeg går til træning hos hende og hun giver feedback, som jeg bare bliver i godt humør af, fordi hun stråler af entusiasme, det er så tydeligt at hun brænder for at hjælpe alle sine kursister videre. En BEGEJSTRET instruktør der kan sit kram, så bliver det altså ikke bedre.

Efter aftensmaden i går fik jeg læst Anjas feedback til de seneste fire videoer jeg har lagt op fra Ottos og min fri ved fod træning. Jeg har ikke skrevet ret meget om forløbet, men det er kort fortalt et 100 % onlineforløb, hvor Anja hver 14. dag lægger videoer op til inspiration og hvor man hver 14. dag kan lægge videoer op, som man får feedback på. Der har været en ½ times individuel feedback i forløbet og en spørgetime. Jeg synes det er et fantastisk koncept, og det er anvendeligt uanset om man starter fra scratch eller har en toptrænet hund, hvor man skal nørde med detaljer.

Anja er enormt inspirerende, skrap og skarp til at iagttage og give feedback, og jeg har fået en masse ud af at arbejde med det, som jeg i første omgang synes jeg havde brug for. Jeg fortsætter naturligvis træningen efter kurset, og mon ikke der bliver noget mere fri ved fod hos Anja med Otto sidenhen … 😊

Den aktuelle feedback var som altid rigtig fin. Jeg viste bl.a. hvor langt vi er kommet med elefanten med uret, som jeg skal bruge til bagpartskontrol på højre side, hvor vi er rykket meget. Anja mindede lige om: ”Husk at det er processen som kommer til at give jer fremgang og ikke nødvendigvis målet”.

Hvilket mindede mig om, hvor meget det har betydet for min tilgang til træning og prøver med begge hunde, at have styr på den mentale del. Det vigtige er at have det sjovt med hundene hver gang, at hvert træningspas giver en glæde og udvikling, at en prøvedag huskes for summen af en masse gode oplevelser sammen med hundene (og andre involverede, men det er en anden sag) og samhørighed og glæde på banen.

Max’ svenske bane i mandags og hans bane hos Karina i går føltes lige så godt, som hans bane hos Annette i lørdags i Kreds 8. Tre fantastiske banegennemgange.

Jeg er blevet bedre og bedre til at udviske grænserne mellem træning og prøve, for det skal for mig være det samme. Hvis jeg mentalt har styr på det, så er Max og Otto med, og så har vi det fedt sammen.

Resten af ugen står bl.a. på nordisk bane fredag, dansk bane lørdag og svensk bane søndag og jeg glæder mig lige meget til dem alle tre. Og til at skrive om det hele søndag aften, der bliver en masse dejligt at skrive om håber jeg.

Endnu en dejlig weekend på Bornholm

Max med en flot roset :-)

Weekenden stod i rallyens tegn, som så ofte før. Og endnu engang gik turen til Bornholm, hvor jeg skulle op med begge hunde lørdag og dømme søndag. 

Første stop da vi ankom var traditionen tro Kanondalen, hvor vi gik en tur i området omkring Kastellet. Derfra kørte vi til Hønsehuset, hvor Annette Bonderup Olesen skulle dømme. 

Hendes øvet bane kan ses her: 

Hele forløbet frem til jeg skulle op med Otto var som planlagt inkl. belønning med legetøj inden vi gik på banen. Otto gik superflot. Han var på fra start, han kom lidt på afstand indimellem, men blev hos mig. Selvom vi have et par ommere som begge mislykkedes, var halen i fuld gang hele tiden, så jeg har også håndteret dem ok. 

Annette fortalte, at der var et par gange, hvor han var ved at snuse, men valgte mig til, og det er jo skønt! Fedt fokus og en rigtig dejlig prøve. 

Jeg talte kort med Liv lige efter prøven, jeg havde bare brug for at fortælle om deen og det var skønt at få fortalt om den gode oplevelse.

På Sose Strand

Der var god tid inden championklassen så vi tog til Sose Strand, nød det gode vejr og at hunden kunne løbe løs.

Championbanen kan ses her: 

Jeg afprøvede en lidt ændret start ved at lave flere bakker inden vi skulle ind og lige da vi var kommet ind og det virkede rigtigt godt: Max var på fra start. Jeg havde den fedeste følelse hele vejen: jeg mistede ikke fokus et splitsekund, jeg havde den rette grad af anspændthed og det føltes bare som det skulle. 

Jeg kan også mærke at mit fokus på nordisk træning med Max virkelig har rykket os på flere områder. Flotte, skarpe vendinger og større præcision i fodarbejdet i mange øvelser. 

Det var en af vores allerbedste prøver ever, og ja dem er der efterhånden en del af, heldigvis. Jeg havde tårer i øjnene bagefter og så er det altså supergodt og jeg ved vi begge har givet alt ❤️ 

Jeg skrev med Karina lidt efter prøven og takkede for nogle tips jeg fik i onsdags og afprøvede bl.a. en ændret kommando til sideskift om kegle, som virkede perfekt. Det er lækkert, når man kan justere lidt og få en tydelig positiv effekt med det samme. 

Som bonus fik Max 97 point, fik sin anden sølvpind og blev 2. vinder 👍 

Kammusling

Selleri

Kulmule

Tiramisu

Aftensmaden fik jeg på restaurant 1B i Svaneke. Menuen:

• Snacks: Popcorn & Trøffel. Cava
• Kammusling. Stenbiderrogn – Peberrod – Calvados. 2020, Gabel, Sauvignon blanc, Pfalz
• Selleri. Vallesauce – Svampe – Smør. 2006, Heyl zu Herrnsheim, Riesling kabinett, Magnum, Rheinhessen
• Kulmule. 2016, Dr Heger, Spätburgunder, Baden
•  “Tiramisu”. Salt Karamel – Mascarpone – Kakao. Vores egen sammensætning af limocello og mousserende vin.

Der er mulighed for en ”Køre vinmenu”, så jeg fik mulighed for at smage alle vinene. 

Jeg vil gerne sende en masse roser til det for mig helt nye bekendtskab, hvor jeg fik et dejligt måltid, nogle spændende vine og fin betjening. Et dejligt første møde, og jeg håber jeg kommer igen en dag.

Jeg fik også opsummeret mine oplevelse af prøverne i forhold til mine mål. Med Max: fortsat fokus på starten, så den bliver helt flydende. Generelt: Fortsætte det vi allerede gør 😊 Med Otto: vi skal også fortsætte det vi har gang i. Og så skal vi køre kampagne på sit-stå 😉 

Søndag skulle jeg dømme. Mine baner ligger her. Jeg synes de havde passende sværhedsgrad. Jeg har en tommelfingerregel om, at hvis der er god spredning af resultater med IB'er på alle baner, flotte point i toppen og lidt indimellem, så er det ikke helt skævt. 

Vi er klar til at løbe ned til vandet!

Max og Otto var lidt ude indimellem og jeg lovede at vi skulle til vandet, når prøven var slut. Vi tog til Sose Strand og gik en tur, der var ikke et øje.

Jeg spiste tidlig aftensmad på café Gustav i Rønne (pariserbøf), inden vi sluttede af med en kort tur ved Kanondalen.

Hundene (og jeg!) var godt trætte efter den weekend, men på den gode måde for alles vedkommende ❤️

Godt begyndt …

Banegennemgang i nordisk rally 9. marts 2019

Jeg har haft fire forrygende rallytimer tirsdag hos Johanna og onsdag hos Karina. 

Med Max har jeg fået bekræftet en masse positivt: hans formidable fokus, når jeg er afbalanceret, rolig og har fokus på ham, hans præcision og arbejdsglæde mv. Fedt at få bekræftet gang efter gang. 

Vores fokusområde er starterne, og de blev trænet hos både Johanna og Karina. Mønsteret er, at der er en lidt/meget anspændt start, Max’ hale er nede, og når vi er forbi skilt 1, kommer den op. Jeg har prøvet forskellige strategier, og nu har jeg en konkret plan for, hvordan vi gør til træning de næste gange: øvelser lige før vi går ind, som gør at halen kommer op, og en fører der IKKE må gå ind i ringen medmindre halen er oppe. 

Med Otto har jeg også fået bekræftet en masse positivt og fået lækker feedback om en meget tydelig udvikling, bl.a. med bagpartskontrol til begge sider. Og hans fokus når har en 100 % på er uimodståeligt!!! 

Jeg arbejder med flere fokusområder. På startsiden at have ham i det helt rigtige mode, når vi går på banen, og der har jeg nu en plan om, at den sidste opvarmning inden vi går i ringen er med belønning med legetøj, 3-4 øvelser, og så direkte ind. Generelt arbejder jeg med – og er blevet meget bedre til – at holde styr på kriterier, og kun belønne for det jeg vil have, og afbryde hvis det er nødvendigt. Specielt hopperiet er blevet reduceret, men der er stadig noget af arbejde med 😉 

Ovenstående vedrørende starter er i forbindelse med træning/prøver med fulde baner et tillæg til det jeg har skrevet om tidligere om mål til prøverne. 

Jeg er så heldig at jeg allerede får mulighed for at prøve det af i weekenden på Bornholm. Jeg skal dømme søndag, og har fået mulighed for lørdag at træne henholdsvis en øvet bane og en championbane. 

I går poppede et 3 år gammelt minde op om en weekend for tre år siden, hvor Amanda og jeg mødtes med de andre nordiske landes dommere og dommersekretærer i Hadeland Hundeklubb for at træne bedømmelser i nordisk rally. 

På fotoet ses: Maria (N, sekretær 2019, dommer 2021), Solveig (N, dommer 2019), Iiris (F, dommer 2019), Taru (F, sekretær 2019, dommer 2021), Ida (S, sekretær 2019, dommer 2021), Beatrice (dommer 2019), Amanda (sekretær 2019) og Paul (dommer 2019, 2021). 

Der er sket en dramatisk udvikling i international rally siden da. 

På mandag deltager jeg i et møde i NKU’s Rallyudvalg, hvor vi skal opdatere/finpudse beskrivelsen af fratræk. 

Den 30. april og 1. maj deltager jeg i et møde i FCI’s Rallyudvalg, hvor vi skal fortsætte arbejdet med det internationale regelsæt, som vi allerede er kommet meget langt med, ikke mindst fordi vi i meget betydelig grad har taget afsæt i det nordiske materiale. 

FCI-mødet afvikles i Wien, og jeg har været nødt til at tage af sted fredag den 29. april, det ser jeg som en glimrende mulighed for at opleve lidt af Wien og få noget lækker mad 😊

Meningen med livet

Aura studerer nordiske rallyskilte :-)

I dag gik turen til Hvalsø og rallytræning hos Camilla (Absolut Hund).

Mine kriterier med Max var at have styr på starten og i øvrigt være cool, jf. blogindlægget i går.

Max var meget snusende i dag, dog ikke så meget som i går, så jeg måtte lave starten om. Jeg arbejdede hårdt med kontakten og det lykkedes nogenlunde fornuftigt, dog med et par ommere, hvor han var lidt væk, da vi skulle eksekvere. Mange gange hørte han den verbale kommando, selvom han virker helt opslugt af underlaget, og udførte øvelserne, men jeg vil godt have lidt bedre succesrate.

I anden runde havde jeg lagt en ny strategi for starten, og mit kriterie var, udover at belønne et par skridt efter start, hvis det gik godt, at gennemføre to øvelser og så belønne med legetøj. Det lykkedes over alt forventning, så nu har jeg dette startritual: øvelser udenfor à la Helle, ind på banen og til startskiltet (plads = sit), klar, som verbalt signal til Max OG dommer (intet håndtegn), og så i gang på dommerens signal. Det virkede perfekt, og jeg skal arbejde videre med det.

Banen var i øvrigt min egen ekspertbane fra 19. februar i år 😊

Øvet banen var en opdatering af min begynderbane fra 19. februar, og meget lærerig i forhold til min træning med Otto. Vi gik nogle flotte passager – specielt nogle lange passager på højre side – men han var meget distraheret, og meget nem at distrahere af underlag og omgivelser, og fik i alt for høj grad lov til at styre forløbet. Jeg var bare ikke spændene nok i forhold til alternativerne ☹

I anden runde have Camilla planlagt et fedt forstyrrelsessetup, hvor alle fem på holdet skulle gå banen i forlængelse af hinanden. Ekvipage 1 startede, når de havde udført skilt 2, startede ekvipage 2 osv.

Hvad skete der med Otto og mig? Vi gik da fantastisk!!!! Jeg tror jeg var den eneste uden line på hunden, og jeg var virkelig skarp med at holde kontakten. Jeg udførte flere øvelser langt fra skiltene; både Johanna og Camilla har kommenteret, at Otto har helt styr på, at skiltene medfører øvelse, og at der intet sker indimellem og den forventning skal brydes. Jeg tror Otto og jeg gik tæt på den bedste øvet bane vi har gået nogensinde, og jeg havde den fede følelse, som gerne skal være der hele tiden.

Et stykke nybagt, lun drømmelage som afslutning fuldendte to dejlige træningstimer.

Anita og jeg fik vendt væsentlige problemstillinger bagefter og jeg kørte hjem i højt humør.

Overskriften på dette indlæg skrev jeg som det første, og nu hvor jeg har skrevet om dagens træning skal jeg skrive om det …

Et kort øjeblik lidt blokering, som en svært stileemne i skoletiden. En hurtigt søgning og jeg fandt dette: Hvad er meningen med livet?, hvor jeg fandt denne meget fine formulering, synes jeg selv: ”Den moderne filosofi er nået frem til, at vi hver især må finde vores egen mening med livet.”

Jeg respekterer alles ret til at tro og mene det de vil, jeg elsker Thorbjørn Egners Kardemommelov: ”Man skal ikke plage andre, eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil”. Måske ikke stringent nok til at håndtere en kompleks verden, men et godt bud på en enkel, altomfattende lov.

Halfdan Rasmussen skriver i Noget om helte/Livet er en morgengave i samme dur, sidste vers:

”Livet er en dejlig gave, jorden er en herlig jord. 

der er øller i min mave, der står krokus på mit bord. 

'Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad 

skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.”

Jeg synes bestemt ikke jeg er konfliktsky, men jeg er begyndt at slukke for nyheder, når de beretter om den igangværende krig, hvor Rusland har invaderet Ukraine. Det er ubærligt, at vi kan være vidne til krigsforbrydelser, og ikke på et højere niveau kan gribe ind. Jeg har kæmpestor respekt for alle, der støtter Ukraines befolkning, og har naturligvis også ydet mit lille bidrag. 

Min mening med livet er helt legal jf. ovenstående citat, og jeg efterlever helt sikkert Kardemommeloven. 

Jeg er som skrevet mange gange privilegeret, og det værdsætter jeg, og sådan er det. Jeg har et godt arbejde. Der er ikke sat nogen udløbsdato på ansættelsesforholdet, men nu hvor jeg nærmer mig min 70-års fødselsdag kan jeg da godt forestille mig, at jeg stopper inden for en ikke vildt lang tidshorisont.

Alt muligt med hunde fylder rigtigt meget i mit liv. Jeg sætter meget stor pris på at have hunde som en del af hverdagen, at træne med hunde, at konkurrere med dem, at dømme prøver, at arrangere prøver, at være en del af en organisation, hvor jeg kan være med til at præge udviklingen i Danmark og internationalt. At jeg kan nørde om detaljer vedrørende skridtlængde, bagpartskontrol, hoppen, gøen, snusen osv. Uden for hundesporten totalt ligegyldigt, i hundesporten helt afgørende.

Jeg respekterer min ret til at nørde med det, ligesom jeg respekterer alle andres ret til at nørde med det, der betyder noget for dem, indenfor rammerne af Kardemommeloven og lovgivning i øvrigt 😊

Liv har givet mig lov til at bringe billedet øverst fra træningen i går. Aura, som lige er fyldt ét år, er den skønneste pige, som jeg håber at få lov at dømme i juniorklasse i rally om 9 år 😊 Den nordiske træning, som jeg nævnte i mit blogindlæg i går, var for mig ekstremt motiverende og livsbekræftende. To bedsteforældre, en mor og en datter, som hygger sig sammen med deres hunde. Det betyder intet for menneskeheden eller jordens beståen, det betyder alt for vores mentale velbefindende.

Jeg aner intet om hvad børn kan huske fra deres første år, så jeg kan godt tillade mig at gætte 😊 Aura vil for evigt have et dejligt minde om træningen i går, hvor mor, Mette og jeg kæmpede med en stribe rallyskilte, og Aura sad og hyggede sig og hjalp med at rydde op. Det er jeg sikker på at hun vil have gode minder om.

 

Til aften fik Kirsten og jeg bøffer, asparges, pomme frites og dertil Francis Ford Coppola Winerys Director's Cut Cabernet Sauvignon 2016. Et dejligt måltid og en dejlig vin, og for os også en væsentlig del af meningen med livet: at kunne nyde god mad og drikke.

Dagbog for uge 9

Nordisk træningsbane

Kære dagbog,

Jeg har slet ikke haft tid til at fortælle dig om ugen endnu.

I mandags havde jeg flere spændende møder udover dem på arbejde. Der er mange spændende ting på beddingen på rallyfronten, visioner lyder stort, og det er det også. Jeg havde møde med en formuerådgiver i Nordea, det lyder flot 😊 Vi skulle tale om hvordan min situation ser ud, når jeg bliver pensionist; den ser fornuftigt ud uden at være vild. Vi kom til at tale om, hvor længe pensionen skal holde, og ud fra statistikker skal jeg forvente at leve til jeg bliver 86. Det lyder af meget, men når det er om 17 år lyder det pludselig ikke af så meget. Jeg kom da til at tænke på, at jeg snart skal have hund nr. 3, hvis jeg skal have hund resten af livet.

Jeg fik booket værelse til 20.-21. maj, Max og jeg skal overnatte i Århus i forbindelse med kvalifikationsprøverne til landsholdet 21.-22. maj. Jeg har ikke besluttet hvor vi skal spise, men jeg har nogle ideer udover Møf! Den weekend skal være en totaloplevelse!!!

Mandag aften var vi til sidste runde bootcamp i denne omgang, igen skøn træning, og det er lidt sjovere, når vejret er som det er nu.

Tirsdag fik jeg tjekket tænderne og heldigvis er alt ok.

Kirsten havde set af det var international pandekagedag, så jeg fik tre pandekager med is ud på eftermiddagen. Lækkert!

Sidst på eftermiddagen var Otto og jeg til Nose Work hos Merete, det var ved Karlsvognen, et skønt sted at træne. Otto var en superstjerne – det tror jeg, at jeg har skrevet mange gange. Jeg skal arbejde lidt med at få ham i gang indimellem, han kan være meget hanhund … men det meste af tiden arbejder han med sin næse, så jeg bliver totalt blød indeni.

Vi var hjemme og vende, jeg fik to hurtige stykker med spegepølse, og så gik turen med Otto og Max til Ringsted og træning hos Johanna.

Vi havde individuel tid, hvor jeg havde fokus på Ottos bagpartskontrol, og som det så ofte sker hos Johanna: han rykkede helt vildt. Både hans højreposition udviklede sig, og den skarpe ”smækplads”, på venstre side er kommet meget videre.

Max kom til at gå en af de ”sædvanlige” lange, kringlede baner. Han gik igen igen som en drøm. Jeg var vildt fokuseret på starten, og det var også det eneste vi talte om ved feedbacken (resten var tæt på lige i øjet, cirka 99,7 %). Jeg er så anspændt, fordi det er der, det ”plejer” at gå galt, Max dæmper, når øvelse 1 er overstået ånder jeg lidt op, og så kører det! Så jeg skal have styr på den sømløse start à la Helle Sejer.

Onsdag var der intet specielt i kalenderen.

Jeg kan godt mærke, at hofterne/benene ikke er helt som jeg vil have det, jeg kontaktede kiropraktoren, som Kirsten går hos, og fik en tid i torsdag.

 

Det har ikke været helt nemt at få arrangeret noget nordisk træning, men ret spontant var vi tre, der fik lavet en aftale fredag, og jeg designede en vild og vildt fed bane, når jeg selv skal sige det!

Torsdag, jeg kontaktede PFA fra morgenstunden og fik umiddelbart godkendt kiropraktorbehandlingen, godt med sundhedssikring.

Jeg gik til kiropraktoren, og på turen (hjemmefra og til Solrød Center, cirka 1,4 km.) fik jeg lidt af den gene, som jeg henvendte mig om. Jeg fortalte om mig selv, blev tjekket, fik noget indledende behandling, og specielt en øvelse til venstre ankel. Og desværre også besked om, at nogle af skavankerne er naturlige i min alder :-(

Om eftermiddagen skulle Kirsten til hjertescanning i Roskilde, jeg kørte, hundene var med, og vi gik en dejlig tur i det skønneste solskin i området omkring sygehuset. Kirsten fik meget positiv tilbagemelding, alt er ok!

Til aften var vi til første runde i den nye runde bootcamp. Ninna havde igen lavet et alsidigt program og med masser af rekvisitter, det sætter vi pris på! Der var tre nye på holdet, Tina har talt om dem længe. Det er tre seje piger, som kender hinanden fra kemobehandling, og nu beriger vores hold, tak for det!

Aftensmaden var bestilt hjemmefra, 2 x pizza fra Braunstein til afhentning, fed måde at afslutte dagen på.

I dag blev rallykalenderen opdateret med de seneste aftaler.

Jeg har opdateret de nordiske guidelines til vores næste møde 14.3.

Liv, Mette og jeg mødtes i Stestrup 13-15 for at træne den nordiske bane, jeg havde nævnt ovenfor. Det var en lidt mærkelig oplevelse for mig. Da Max og jeg gik banen gik det helt i skuddermudder, fordi jeg blev irriteret på ham. Han snusede, og gjorde meget mærkeligt. Diagnosen var nem at stille, dog ikke da jeg var midt i situationen. Men jeg kan bekræfte, at når jeg bliver anspændt, kan han ikke stå, bakke mv. Så jeg skal lade være med at blive anspændt, det bliver aldrig godt.

I anden runde gik det meget bedre 😊

Dagens bedste forstyrrelse var Aura på 1 år, som er helt vildt skøn.

 

Til aften fik vi årets første stenbiderrogn, mums!

Weekendplanerne? Træning med både Max og Otto hos Camilla i morgen. På søndag skal vi besøge svenskerne … det er naturligvis fordi de savner os vildt tænkte jeg, indtil Chris skrev: ”Tager I Otto med?” 😉 

Ja, vi ville ikke drømme om andet! 

 Det er tydeligt, at der er forår i luften og hvor er det bare skønt.