Hvilken følelse vil du gerne have indeni?

Stjerneparret (foto: Mia Rasmussen)

En del af min træning frem mod kvalifikationsprøverne 21.-22. maj er mental. At styre at jeg er i den rette balance indeni, at jeg får skabt boblen med Max inden vi går i ringen og fastholder den hele vejen, at jeg mentalt tænker det rigtige (fokus på nuet og næste step) og at jeg har den fantastiske følelse indeni både under banegennemgangen og bagefter: den følelse, hvor man bare kan man mærke, at man har ydet sit allerbedste.

Fredag eftermiddag gik turen til Holbæk med Otto, vi havde fået plads til en fyraftensprøve i NW1, et dejligt veltilrettelagt arrangement med 24 deltagere, og de fire søg umiddelbart efter hinanden: køretøj og ude hos Merete, beholder og inde hos Mia.

Jeg havde en mest fantastiske følelse indeni både før, under og efter vi havde været på. Specielt før kunne jeg mærke roen, at jeg bare skulle minde mig selv om, at Otto skulle gøre arbejdet, og jeg skulle være 100% opmærksom på hans arbejde, så jeg kunne markere øjeblikkeligt.

Køretøjssøget, jeg ville som sædvanlig mod uret, men inden vi gik ind, kunne jeg se, at Otto havde fået fært, så han styrede, og gik ind og markerede ganske hurtigt, korrekt. Jeg kan ikke huske tiden, 6-7 sekunder. Fed start, og det alene kunne have reddet min dag.

Udesøget, jeg havde styr på at vi skulle starte med uret, ganske hurtigt fik han fært, og markerede, igen korrekt. Det var helt surrealistisk, jeg tror der gik 13-14 sekunder, Otto gik som en verdensmester, og jeg havde haft helt styr på markeringerne.

Mens jeg ventede på at komme til de sidste to søg hyggede Otto og jeg os, og jeg tror aldrig jeg har følt i så grad at vi var et makkerpar, som i de minutter.

Beholdersøget, 10 i alt, i oval, vi gik med uret, hele vejen rundt; der var to steder lidt tøven, men intet der mindede om en markering, så vi gik i gang med runde 2. Jeg nåede dårligt at tænke, at jeg skulle være gået imod uret denne gang, så kom der en tydelig markering, korrekt!

Indesøget. Igen gik vi med uret i lokalet, da vi kom cirka halvvejs på anden væg, søgte han ind mod midten af lokalet, og begyndte at arbejde intensivt, så ingen tvivl om, at vi var tæt på kilden. På et tidspunkt ville jeg kalde ham ud, for at sætte ham i gang igen fra en anden vinkel, men som Mia sagde i sin feedback, heldigvis lyttede han ikke, for han fortsatte og pludselig var han det rigtige sted, markerede, korrekt!

Fire fantastiske søg. De to første eminente, de to sidste superflotte og faktisk bagefter meget sjovere, for der fik vi mulighed for at vise, hvad vi kan samarbejdsmæssigt, og jeg vil godt rose mig selv, og sige, at vi har aldrig været bedre.

Dette var den bedste Nose Work jeg har gået overhovedet, og uden tvivl den bedste oplevelse jeg har haft med Otto i en prøvesituation. Jeg kunne helt sikkert være fløjet hjem 😊

Præmieoverrækkelsen var den skønneste bonus: vi vandt udesøget og blev nr. 4 sammenlagt med 100 point og 0 fejl, første prøve uden fejl.

Man er vis ikke i tvivl, når man se billedet (tak Mia!!!), det er en lykkelig fører!

Det var mentalt et boost af rang inden turen i går gik til Olofströms Brukshundklubb, hvor der var dobbelt mästerklass. Jeg havde det allerbedste selskab af Liv, som stillede spørgsmålet i overskriften på vejen op. Hvilken følelse vil du gerne have indeni, når du kører hjem? Og det var det perfekte oplæg til mine forberedelser til første bane, evalueringen efter første bane, forberedelserne til anden bane og evalueringen bagefter – samt opsamlingen på vejen hjem.

Liv havde spurgt inden turen, hvad hun skulle gøre og jeg havde kun to ønsker: at jeg kunne bruge hende som coach og at hun filmede, det gjorde hun og det gjorde turen ganske ekstraordinær, at kunne evaluere de to banegennemgangen og min håndtering af hele forløbet på stedet.

Første gennemløb var ok, men ikke helt som jeg havde drømt om; det blev gennemanalyseret bagefter. Først skulle jeg smage min egen medicin, jeg skulle fortælle om de tre bedste ting fra prøven. Efter lidt tøven var der faktisk ikke så lidt; det der skulle korrigeres for, blev diskuteret og der lagt en plan for det. Så blev prøve 1 pakket væk, og fokus var på den næste.

Vi fik gået en kort tur i det naturskønne område, inden vi spiste frokost og fik set en masse rally (der var to parallelle baner).

 

På bane 2 var alt, som det skulle være i mit hoved. Som man kan se af videoen, lavede jeg startøvelsen uden for ringen (bakke, spin, twist) om, fordi Max dæmpede lidt i første omgang. Vores indgang var perfekt, og det kørte fantastisk. I øvelse 6 (dæk under gang gå rundt), fik jeg kludret med signalet og Max dækkede ikke, men jeg fik lynhurtigt parkeret det mentalt og gik videre. Jeg havde en rigtige følelse, og jeg fik arbejdet fint med Max på et underlag, som han synes var vildt tiltrækkende, se fx i spiralen, hvor vi blevet trukket for snus.

Det var en fed oplevelse at gå den prøve! Jeg gik ud, lavede øvelsen uden for, var ude og lege med Max, og havde den perfekte følelse indeni. Dommersedler blev endevendt på vejen hjem, jeg elsker simpelthen muligheden for at kunne sidde med banetegning, dommerprotokol og video og punkt for punkt se, hvor der er trukket for hvad.

På hjemturen kom vi også til at tale om de mest fantastiske følelser indeni.

Max første rallyprøve i lørdags og Ottos NW1 i fredags er på min mentale top-5, ikke dårligt med to topoplevelser indenfor en uge.

To andre havde jeg heller ikke problemer med at nævne: Megans rallyprøve 28. august 2011 (DM i rally 2011) og Lille Bjørn 18. december 2019 HTM senior på En magisk aften.

Alle fire prøver får jeg stadig kuldegysninger når jeg mindes, og også tårer i øjnene, fordi det minder om hvor heldig jeg har været med fire stjernehunde og utallige skønne oplevelser sammen med dem ❤❤❤❤

Rally status

Skøn tur ved Køge Marina i går

Sydkystens Hundeskole har haft noget særligt i forhold til rally siden vi blev etableret i 2009. Talrige rallyhold, rallyinstruktøruddannelsen og masser af officielle rallyprøver. Jeg vidste det jo godt, men havde glemt det i kampens hede, de to prøver i lørdags var vores officielle prøver nr. 99 og 100.

Den første blev afholdt 29.12.2010 og huskes fordi det var den koldeste rallyprøve i Danmark ever, men af mig specielt fordi det var den dag Megan fik sin championtitel.

At nr. 100 ikke blev fejret, var en dum fejl, vi må gøre det godt igen ved en kommende prøve.

I dag blev prøve 101 og 102 afviklet to rallyprøver med 8 tilmeldte på hver, i Niløse med Conni som dommer.

Hvordan gik det?

Her er mine noter skrevet efter hver prøve.

”Noter P1. Perfekt start med spring, sit bliv drej sit og bakke. Så begynder der at komme uro og lyd. Superflot stå sit dæk. Hund rundt om fører reddet mirakuløst han var på vej rundt om skilt. 225 skilt 11 om. Tyvstartede næsten ved stå gå fra. Følelse: masser af fine momenter og jeg støttede godt. Men lyden blev udtalt på sidste del, der er noget frustration over manglende belønning, og jeg blev lidt anspændt i stedet for at stoppe og få ro på. Det gør jeg i P2. Kun 8 ekvipager så det går lynende hurtigt😀

Noter O2. Anden føltes bedre bl.a. med højrehandlet højrespiral og fristende 8-tal flot udført og så kom der lige en twist i en ommer. Men helt klart en bedre prøve hvor jeg kunne udnytte stoppene til ro.

Meget apropos det med ligegyldige point 91 og 3.v. på den første 80 og 6.v. på den anden, og jeg er meget tilfreds med Otto 😁”

En påske er gået med 6 officielle prøver i Sydkystens regi, Max og Otto har været oppe to gange hver, og jeg har naturligvis evalueret godt og grundigt.

Det nemme er det med officielle prøver 😊 De er megapopulære, og så længe vi har energien til det så klør vi på med afholdelsen. Jeg må åbent indrømme, at jeg stadig synes det er dejligt at arrangere og gennemføre prøverne om end deltagelse vægter endnu mere – men når det kan kombineres, og det kan det når jeg går op med Max, er det perfekt. Vores kommende (og tidligere) prøver kan ses her.

Evaluering i forhold til Max er egentlig også meget nemt 😊 Det kører jo fantastisk og jeg skal bare fortsætte med det jeg gør …

Planere fremgår af kalenderen. Højdepunkter de kommende uger:

• 23. april dobbelt mästerklass i Olofströms Brukshundklubb
• 30. april – 1. maj er der et afbræk i prøverne, fordi jeg skal til FCI-rallyudvalgsmøde i Wien
• 7. maj er der Årets Hund kvalifikation arrangeret af Sydkystens Hundeskole
• 8. maj igen en dobbelt mästerklass, denne gang i Osby Brukshundklubb
• 13. maj er der en dobbeltprøve i Sydkystens Hundeskole med Championklasse og seniorklasse
• 14.-15. maj går turen til Bornholm og to kvalifikationsprøver til ÅH.

Og så er vi allerede fremme ved landsholdskvalifikationsprøverne den 21.-22. maj. Jeg tager til Århus fredag og regner med en god kulinarisk start på weekenden.

Otto er bestemt ikke glemt. Min situation med ham minder meget om Anitas med Girah, som hun har skrevet om her.

Jeg kan garantere for, at Otto ikke bliver pacet frem på nogen måde. Det er stadig svært for ham i øvet klasse, og som man kan se af mine noter fra dagens prøver er det masser at arbejde med.

Det gør vi med forsat fast træning hos Johanna, Camilla og Karina plus det løse.

Mentalt er jeg helt klar også i forhold til Otto, og det er virkelig et godt rygstød, når der sker mange uventede ting.

Det giver mig så anledning til at komme med nogle generelle kommentarer som udøver, der iagttager andre udøvere, og dommer, der iagttager ekvipager.

• Det er rigtigt godt at have styr på hvornår man skal ind på banen og være klar, når man skal ind. Det er ikke optimalt for hunden, eller føreren, at komme styrtende i sidste øjeblik og være presset før man går ind
• Overvej om det er en god ide at gennemføre alle øvelser på banen to gange hver med belønning inden du går ind og skal gennemføre dem alle uden belønning
• Det er rigtigt godt at have et gennemprøvet startritual. Det er ret trættende som dommer at se førere der kæmper, ja kæmper med deres hund, inden de skal ind, på vej ind og ved startskiltet
• Hav en strategi for ommere som er konstruktiv for hunden. Jeg ser alt for tit førere der får en opgivende attitude i de situationer, meget synligt for dommer og omgivelser og helt sikkert også for hunden
• Hav en ordentlig strategi for hvad du gør, når du passerer målskiltet. Den omfatter IKKE, at du starter med at spørge dommeren om noget, at du er irriteret på dig selv uanset årsag eller andet, som ikke handler om have fokus på din hund! Beløn den for at den har knoklet for dig, beløn den for at den er blevet hos dig, selvom du har været meget mærkelig, kort sagt: anerkend dens indsats. Det kan godt være dit fokus er på point og placeringer, jeg kan garantere dig for, at det er din hunds ikke. Den er TOTALT ligeglad
• Lad være med at diskutere med dommeren eller forklar dommeren hvorfor det ikke gik som det skulle. Dommeren skal fortælle dig, hvad der er trukket for, og kan ikke bruge dine forklaringer til noget. Og det er træls for den fører, der skal ind efter dig – tænk på hvor irriterende du selv ville synes det var, hvis du skulle vente 1 minut ekstra, mens dommeren høfligt lytter til forrige ekvipage
• Når du evaluerer, så hold fokus på dig selv og det du kan gøre. Hvis du giver hunden skylden, så er du dum! Som Helle Damkjær så enkelt forklarer, så fortæller den bare hvad I mangler at træne. Hvis du giver omgivelserne skylden – det var fordi døren gik op, det var fordi der var en hund der gøede, det var fordi nogen klappede, det var fordi nogen legede med deres hund osv. – så er du også dum, se foregående punkt.

Alle kan supplere listen.

Jeg har gjort det til en god vane, hvis jeg overhovedet har tid, til at skrive noter ret hurtigt efter at jeg har været oppe, mens jeg kan huske det bedst, og stadig har følelserne fra prøven i kroppen. Så kan de gennemgås og diskuteres med andre bagefter i fred og ro.

Rallyprøver den 16. april 2022 til støtte for Hundesport mod Cancer

Championklasse med præmier fra Hubertushuset, Henne Pet Food og Klausen Import

Sydkystens Hundeskole afholdt i går en dobbelt rallyprøve til støtte for Hundesport mod Cancer (HMC).

Det samlede overskud til HMC blev flotte 16.000 kr.

Vi siger tusind tak for den fantastisk opbakning til arrangementet, som også sportsligt blev en succes, hvor der uden problemer blev afviklet prøver på to baner samtidig.

 

(Video: Serine Leth Larsen) 

På videoen ses hvordan man kan ”klappe” til en præmieoverrækkelse, når der er en prøve i gang i den anden ring 😉

Specielt tak til vores tre præmiesponsorer, som havde sørger for flotte præmier, som blev meget værdsat af deltagerne.

Top-3 i begynderklasse

Tusind tak til Hubertushuset.

Top-3 i ekspertklasse

Tusind tak til Henne Pet Food.

Fra øvet klasse

Tusind tak til Klausen Import.

Tak til dommerne Liv Elmark-Fich, Conni Hansen og Paul Lysholdt samt sekretærerne Charlotte Lia og Katrine Gitte Bøg, som alle arbejdede gratis på dagen.

Tak til Johanna Allanach for en masse praktisk støtte i forbindelse med prøverne.

Tak til alle ekvipager, der støttede op om arrangement!

PM, kataloger, resultater og baner kan ses her. 

Der blev afholdt præmieoverrækkelse efter hver klasse med uddeling af rosetter samt en præmieoverrækkelse pr. klasse baseret på det samlede antal point ved de to prøver.

Stort tillykke til alle med de fine resultater.

Begynderklasse

Samlet vinder: Britt Knudsen og Alaskan Malamute Musher's Secret Maximum Aperture med 194 point. 

Øvet klasse

Samlet vinder: Stine Smith med Labrador Retriever Irma (Hagesteds Lab Irma) med 194 point

Ekspertklasse

Samlet vinder: Mia Jønsson med Border Collie Shiva (Beautiful Borders Jumping Jenn) med 191 point.

Bente Wischmann med Curly Coated Retriever Kia (Svansviftarnas Brain Beauty Kia) blev DKRLCH, stort tillykke med det! 

Seniorklasse

Samlet vinder: Christina Ulrich Pedersen med Border Collie Tempo (Gawain's Future Dream) med 199 point.

En afskedstale til Christina og Tempo (foto: Signe Hjorth Jensen)

Christina havde annonceret, at det var Tempos sidste prøver. Vi var en del der havde samlet ind til et par afskedsgaver til denne fantastiske ekvipage, som har præget dansk rallysport på topniveau i mange år.

 

Championklasse

Samlet vinder: Paul Lysholdt og border terrier Max (Borderhouse Terranova) med 198 point. 

Pernille Thelin og Border Collie Joker (Rothmann's James) opnåede guldtitlen RLCHG, stort tillykke med det.

Verdens bedste Max

Jeg smiler indeni :-)))))

Indlægget skulle egentlig have heddet noget så usexet som ”White dog i NW2 og HMC-rally”, men den blev ændret efter lørdagens rallyprøver 😊

Fredag morgen havde jeg fået mulighed for at stille med Max som White dog til NW2-prøven ved DKK.

Der var en super god oplevelse og jeg fik en enestående mulighed til at slå mig selv oven i hovedet!!!

Udesøg: Max arbejdede fint, flot markering af første kilde (rygstykket af en bænk), derefter måtte jeg give op, kunne ikke finde noget andet og endte med fejlmarkering. Vi fandt den sidste kilde derefter, og Pia sagde også hun opfattede den som svær (næsten helt nede og inde i muren).

Køretøjssøg: Igen fint arbejde, men flere fratræk for poter oppe og under trailer. Markering, som jeg godkendte, men det var forkert. Vi fik lov at fortsætte og fandt begge kilder. Den var virkelig drilsk, med to eukalyptus og vind, så fejlmarkeringen var noget Pia havde ventet, det var sværhedsgraden.

Beholdersøg, ”Lonnis gang”, ingen interesse for beholderne på vejen ned, så fik Max en ”opsang” og søgte flot på tilbagevejen og to flotte og korrekte markeringer 😊

Indesøg. Totalt snus udenfor og lige indenfor startområdet, og jeg blev irriteret, og satte ham i gang igen, og han markerede meget tæt på området – korrekt!! Og kæmpe undskyldning til Max. Vi søgte videre og fejlmarkering. Derefter fandt vi den anden kilde.

Max arbejdede supergodt, jeg fik bekræftet hvorfor vi er stoppet i NW2, og jeg blev superglad over så flot han knoklede løs trods min tåbelighed ved starten af Indesøget. Og fedt at få feedback og direkte læring af Pia og Viv, det er sjovt at være White dog 😊

Og jeg var fuldstændig afslappet, fordi det ”kun” var for sjov.

Klar til rallyprøver!

I går stod Sydkystens Hundeskole for en dobbelt rallyprøve i Sjællands Agilitycenter til fordel for HMC. Jeg var med til at arrangere, dømte en Ekspertklasse og en Seniorklasse og skulle op med Max i to championklasser, dømt af henholdsvis Liv og Conni.

Det er Max’ to prøver, jeg vil skrive om.

Ja, hvad skal jeg egentlig skrive?

I går virkede ALT det vi har trænet 110 %. En masse detaljer, herunder opvarmningsritualet (bakke, spin, twist), belønning, fuldt fokus ind på banen, klarmelding, og så et skilt ad gangen, ikke noget med at slappe af, selvom begge baner havde ”nemme” afslutninger, øvelse uden for banen, belønning, line på, få feedback og så ud og lege. I forhold til, hvad jeg tidligere har bekymret mig om, var det overhovedet ikke noget problem. Jeg har haft alle mulige udfordringer med starterne de seneste måneder, men i går kørte det bare som det skulle begge gange.

Vi var oppe som første ekvipage på dagen, championklasse hos Liv, og for at gentage mig selv: det hele kørte snorlige. Efter opvarmningen skulle vi gå ned i den modsatte ende af banen, hvor startskiltet stod, og det var en perfekt nordisk indgang med fuldt fokus fra Max, klarmelding idet Max satte sig ved start og så i gang. Første skilt var firkanten, ingen problemer, og derfra havde jeg fuldstændig ro på og Max var med hele vejen. Jeg slappede ikke af et sekund, og kunne mærke den gode energi. Da vi gik ud og jeg havde belønnet efter øvelsen udenfor var jeg totalt forpustet, på den fantastiske måde. Jeg vidste bare, at jeg havde givet alt og at vi havde gjort det så godt som vi overhovedet kunne, der var intet jeg ville have gjort anderledes.

Jeg kan huske at jeg mod slutningen mindede mig selv om ikke at slappe af, skilt 17 var dobbelt 180 grader, og jeg tænkte ”lad være med at tænke nordisk, bare gå som du plejer”, så 225 grader til venstre og 8-tal, to ”nemme” øvelser, hvor jeg absolut ikke skulle slappe af.

Det kunne godt være vores bedste prøve nogensinde, helt sikkert på top-3.

Så skulle jeg lege med Max, dømme ekspertklasse med 16 ekvipager, varme Max op igen, inden vi skulle op som nr. 4 af 5 i championklasse hos Conni.

Historien gentog sig, det kørte bare. Max var fuldt fokuseret hele vejen, starten kørte bare og resten var mere af det samme …

To fantastiske prøver indenfor ganske kort tid, jeg kunne flyve!!!

Præmieoverrækkelserne var bonus på bonus. Prøve 1 99 point (en skæv stå i øvelse 1), 1.v., 3. sølvpind. Prøve 2 99 point (en langsom sit i øvelse 14), 2.v., 4. sølvpind.

 

Championklassen (vi var 5 i klassen)

Samlet vandt vi championklassen med 198 point og fik en af de flotte præmier doneret af Hubertushuset.

Selvfølgelig har jeg evalueret prøverne nøje og specielt tænkt over, hvad jeg skal gøre for at kunne gentage det.

Jeg har helt styr på hvad jeg skal gøre til en prøve, i går gik det hele op i en højere enhed, og jeg skal ”bare” forsøge at gentage det til de kommende prøver. Kalenderen er også godt pakket med 5 championklasser og 4 mästerklasser inden landsholdskvalifikationen. Det er sådan jeg har det allerbedst med at forberede mig.

Jeg kan garantere for, at jeg nyder hvert øjeblik sammen med Max; vi har aldrig været bedre, og følelsen indeni er ubeskriveligt dejlig 💓💓💓

Erfaring

Megan til Nose Work

I dag gik turen til DKK og NW1-prøve med Otto. 

Vi startede med beholdersøg hos Pia, og Otto var slet ikke på. To minutter med mikroskopisk søg på beholdere, men i stedet grundig undersøgelse af underlag, gangareal i øvrigt, låger ind til kontorer… Jeg stoppede op og igangsatte flere gange undervejs, men beholdersøg blev det ikke til. 

Jeg nåede at tænke tanken: Det er her vi stopper, men heldigvis gik vi videre til indesøget. 

Otto arbejdede fint, kom med en markering, lidt forsigtigt i forhold til hvad han plejer, så jeg godkendte ikke, men sendte ham tilbage et øjeblik efter, også kom der er markering, jeg kunne godkende. 

Vi var på som nr. 1 i vores gruppe, der var et par timer til næste runde, så jeg tog hjem, det er en luksus man kan tillade sig, når man bor så tæt på DKK. 

Jeg kunne genkende det første søg mentalt, og ja det står i dette blogindlæg om en NW-prøve med Max. Så det var perfekt at være hjemme, spise lidt, slappe af, reflektere og tage af sted igen, vi skulle til en ny prøve! 

De to sidste søg var hos Viv, først køretøjssøg. 

Mit fokus var på at Otto skulle blive på jorden, det gjorde han, det var tydeligt da han fik fært, og så arbejdede på sit dejlige finsøg, og markerede perfekt. Dagen var reddet, det er sådan vi skal være sammen til NW-prøver 😊 

Udesøget, jeg havde (igen) styr på strategien, og der kom hurtigt en tydelig markering, jeg var lidt længe om at markere, så der kom lidt krads, men wow, igen en fed fornemmelse. 

Otto og jeg er blevet udtrukket igen til NW1-prøve 22. april, og vi går fortsat – tror jeg lige nu – efter alle NW1-prøver der passer i kalenderen i år.

Men jeg kunne mærke, at jeg – hvis jeg ser bort fra selve prøven – synes, det var en lang dag. Jeg kunne ”snyde” og være hjemme til frokost, men ellers skulle jeg have været på prøvearealet og de nærmeste omliggende 9:30-15:00, for fire søg. Og det eneste man ikke må tale om, er det, som man er der for, søgene, hvordan gik det, hvorfor dit, hvorfor dat? 

Det er naturligvis sådan det skal være. Det er IKKE, som i ABSOLUT OVERHOVEDET IKKE en kritik af noget som helst i NW-konkurrence setupet. Det er mig, der som fører, skal prioritere, hvordan jeg vil anvende min tid.

PS: Jeg har ingen fotos fra i dag, så Megan fik lov at vende tilbage ❤

Max drømme

Max 10 uger (foto: Annie Larsen)

Max er den hund, jeg har dyrket flest forskellige discipliner med. 

9. februar 2019, dagen Max blev DKRLSCH

Han har titler i LP, HTM, FS, NW og tricks. Og så er der lige rally, hvor vi har en del titler, et par svenske og en masse danske. Senest RLCHB, bronzetitlen i championklasse, som vi fik i oktober sidste år, og i år har vi fået to pinde til sølvtitlen. 

Om mindre end 6 uger ved vi, om vi er kvalificeret til det danske landshold i rally, som skal deltage i det nordiske mesterskab i Turku sidst i november. 

Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg gerne ville kvalificere mig til landsholdet med Max. Vi er begyndt at gå stabilt på et højt niveau. Der er stadig smuttere indimellem, men de bliver håndteret konstruktivt, og vi er i vores livs form. Mentalt er jeg på toppen, og teknisk har vi ikke været bedre. 

Vi kommer toptunede til de sidste forberedelsesprøver i championklasse og mästerklass og er så klar til kvalifikationsprøverne. Jeg vil gøre mit allerbedste for at være den bedste fører for Max og hvis vi går tre fornuftige prøver og kommer i finalen, vil jeg være ovenud tilfreds. 

1. oktober 2017, NM-finalen i 6+ med Louise og Billie

Jeg var på landsholdet i 6+ i september 2017 med Max, det var stort, meget uventet og en kæmpeoplevelse. 

Hvis vi bliver udtaget til landsholdet i rally, vil det være en bonus af de helt store. 

Jeg har de sidste par uger spekuleret meget over det at tage til Turku med Max, som til den tid vil være tæt på 11½ år, og jeg selv 70 år. Mærkelige tanker om alderen. 

Jeg har i går besluttet, at det skal jeg ikke spekulere over. 

Hvis vi ikke bliver udtaget, så har vi gjort hvad vi kunne, men der var andre, der var bedre; det er ingen skam, for der er mange supergode rallyekvipager i Danmark. 

Hvis vi bliver udtaget, så tager vi med, og vil nyde hvert et sekund af turen sammen, Max og jeg. Det kan ikke blive større, og jeg vil aldrig tilgive mig selv, hvis jeg ikke sagde ja tak. 

PS: Jeg kunne også have kaldt indlægget Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden, det har jeg brugt før, og jeg mener stadig hvert et ord.

Rosebud

Lille Bjørn 9. april 2012 (foto: Trine Rafn)

Jeg havde et ærinde i Roskilde i går morges. 

Jeg gik forbi den altid spændende franske vinhandel. 

Tour de France 2022 starter her :-)

Jeg nød morgensolen på Stændertorvet. 

Besøget hos lægen i Solrød var ganske opløftende. Formodet diagnose Spinalstenose, det passer på en prik med symptomerne. Jeg har fået øvelser, som kan afhjælpe. 

Efter konsultationen hos ortopædkirurgen 27.4 taler vi om det videre. 

Aftensmaden: Moules frites. 

I dag slapper dag. 

Dagens minde var præcis 10 år gammelt, taget af Trine Rafn, vidunderligt foto af Lille Bjørn. 

Et andet minde var 5 år gammelt, fra en rallyprøve med Megan, Lille Bjørn og Max. 

Midt på dagen en tur i Karlslunde Mose, på fotoet anes talrige Bramgæs. 

'

Jeg gik i gang med oprydning i garagen, som altid tiltrængt, masser at smide ud, masser at gemme, minderne vælter frem. 

Hengemte pokaler og rosetter, næseprøvepinde, felter, apporter, kegler, legetøj mv. 

 Et sæt rallyskilteholdere, de bliver solgt til fordel for HMC. 

Et intakt sæt skilte version 2014, de burde på rallymuseum. 

Mellem alt det andet: Megans line fra talløse prøver. 

Aftensmaden: Tapas.

Ændring af planer

Som garvet projektleder ved jeg, at planer meget sjældent er nagelfaste, og det gælder naturligvis også min hundeplan for de kommende uger. 

Det var planen at jeg skulle hente Tytti i Kastrup i morgen aften, og deltage i kursus med hende hele weekenden i Winnies Hundivers i Vejle, sammen med andre nordiske rallyentusiaster. 

Men ak, Tytti Lintenhofer blev testet positiv for Covid-19 i søndags, og dermed blev det i stedet en friweekend for mig. Det var superærgerligt, jeg brugte et meget mindre pænt udtryk, da Helle Gadeberg sendte beskeden om Tytti, men som vi hurtigt blev enige om: hellere nu end 21-.22. maj, hvor hun skal dømme de danske udtagelsesprøver til NM 2022. 

Planen for de kommende uger så dermed ud, som vist ovenfor.

Jeg regnede, som jeg skrev i går, helt sikkert med at komme til NW1-prøve 18.4, jeg stod som nr. 1 på ventelisten. Pga. en misforståelse har jeg overset invitationen, og dermed røg den NW-prøve ☹ Jeg har ærgret mig over det, og så er den sag lukket. 

I stedet deltager Otto og jeg i en dobbelt rally øvet prøve den 18.4 i Niløse. Der er dermed 8 og 7 tilmeldte til de to prøver. Bittesmå prøver, og under ”normale” omstændigheder ville prøven være blevet aflyst. Men Conni, som dømmer, er nærmest nabo til hallen, så efter lidt hurtig regning kunne jeg konstatere, at det løber rundt økonomisk, og så gennemfører vi naturligvis 😉 

Jeg prioriterer konkurrencetræningen med Max allerhøjest de kommende uger, dels fem gange championklasse, dels to måske tre Mästerklass. 

Der er en masse detaljer vi arbejder med pt., og der kommer løbende nyt input. Så sent som i går ved den skønneste træning med begge hunde hos Karina. Vi var tre hhv. to ud af fem på de to hold, så der var masser af tid til at nørde detaljer. Jeg fik arbejdet med det input jeg fik af Johanna i tirsdags. 

Plus der kom lidt ekstra … bl.a. fik jeg en tiltrængt påmindelse om line vs. anvendelse af godbidder (line = fri, ingen godbidder, uden line = træning = fokus kræves). Der blev med Max trænet starter, diskriminering mellem kegle og felt samt sidelæns bevægelse, med Otto bagpartskontrol, glæde ved kegler, fastholdelse af position samt ro i line 😊 

Dejlig træning, og det blev naturligvis ikke rigtigt dårligt vejr. 

På det personlige plan er der desværre også lidt ændringer i planerne – mit venstre knæ og mine ben vil ikke helt som jeg vil. Knæet blev røntgenfotograferet i fredags, jeg gennemgik resultatet med lægen i går, fik en henvisning til ortopædkirurg og har fået tid til en forundersøgelse den 27.4. Oveni fik jeg en lægekonsultation i morgen for noget summen/soven især i venstre ben. 

Ikke at jeg skal beklage mig, det er luksusproblemer i forhold til så meget andet, men det er lidt træls. Og uanset hvor søde og venlige de er i sundhedssystemet, så kommer der altså alligevel nogle bemærkninger indimellem om at det er naturligt med slitage, når man nærmer sig de 70 år … 

Jeg er mentalt ikke helt (læs: slet ikke) parat til at modtage det budskab, men jeg bliver nok nødt til at erkende, at jeg ikke helt kan se bort fra, at jeg nærmer mig den mere modne aldersgruppe. 

Ingen fotos fra rallytræningen, men Kirsten sørgede godt for mig, da jeg kom hjem :-)

Jeg havde derfor også besluttet at tage den meget med ro til aftenens bootcamp; men som Ninna sagde mod slutningen af timen: i betragtning af at jeg havde sagt, at jeg ikke ville træne med, havde jeg gjort det meget godt 😉

Tre små ord …

Jeg havde en fantastisk træningsdag i går eftermiddags og aftes.

Nose Work træningen med Otto. Udover forskellige selvtræningsområder var der et stort blindsøg ved træbygningen på Solrød Strand station (brugt som testcenter). Mellem 1-15 kilder. Vi fandt 6 kilder, inden vi gik lidt i stå, da vi mødte denne kat … heldigvis har vores hunde det afslappet med katte. Jeg prøvede at jage den væk, men det havde den ikke lige tænkt sig, så vi måtte vende tilbage lidt senere for at fortsætte.

Den lå nærmest oven på en kilde, men den fandt vi først da Merete gennemgik området bagefter. Vi fandt 7 ud af 9/10, og det var jeg ok tilfreds med, der var et par af de svære imellem, og Otto arbejdede supergodt.

Det ene selvtræningssøg var to kilder på en lille trailer, med ca. ½ meter imellem, dem tog han lige efter hinanden, på totalt blæret måde.

Det er sidste officielle træning inden vores næste prøve(r), 14.4 er vi med, 18.4 er vi nr. 1 på venteliste, og håber der bliver plads. Jeg har planer om lidt køretøjssøg inden, men ellers intet.

Træningen hos Johanna i går aftes var som altid fantastisk, men denne gang fik jeg ekstra bonus. Jeg kunne på ganske kort tid resumere udfordringer med begge hunde baseret på prøverne i Ølstykke i søndags, Johanna kom hurtigt med nogle konkrete diagnoser og forslag, vi prøvede dem af, og de virkede!!! (Naturligvis 😊).

Med Otto var det så oplagt, at det nærmest var pinligt, at jeg ikke havde tænkt på det – eller rettere, det har jeg, men jeg har ikke fået korrigeret. Der kommer mange ord ud af munden på mig, når jeg går med ham (og med Max for den sags skyld), og det skal der saneres i. Udover specifikke kommandoer i forhold til øvelserne, skal min ros/belønning reduceres til tre ord: et ord som roser og fortæller at adfærd skal fortsætte (keep going signal, fx flot), et ord som markerer belønning (verbal ækvivalent til klik) og et ord som markerer, at vi ikke arbejder længere (fri). Hvor svært kan det være?

Med Max var mit fokus halen oppe fra start og fokus de første tre skridt. Hvad er Max’ foretrukne FS-øvelse? spurgte Johanna. Det kunne jeg ikke lige svare på, men jeg tror han er vild med bakke væk, spin og twist på ren verbal; det prøvede vi af, og det gav godt nok en fed energi i vores starter, at vi havde lavet den øvelse først!!!

Så der masser at arbejde videre med, hvor er det skønt.

Mens dette skrives, er vejret ikke så spændende, men det er vi vænnet til, når vi skal træne hos Karina onsdag aften 😉

Det var meget værre i mandags, og der var mange afbud til fitness. Og hvad skete der: solen skinnede da vi ankom og de fire der trænede havde en skøn time hos Tina.

Rally i Ølstykke med Max og Otto

 

I dag stod der rallyprøver i Ølstykke på programmet. Jeg havde sikret mig aftaler om at få videofilmet begge prøver (tusind tak Amanda!) og prøverne er blevet analyseret grundigt. Tak til Amanda, Karina og Liv for kommentarer.

Otto startede først i øvet klasse. Det var en svær bane for os, med fristende underlag og meget fristende 8-tal, men vi fik arbejdet os godt igennem = jeg støttede ham fint. En ommer på en bakning og på en snur rundt (sidstnævnte fordi det ser ud som om han forventer belønning første gang). Da han smuttede ind i teltet skruede jeg op for stemmen, han kunne finde på at lette ben ☹, men bagefter gik han super.

Opsummering: Han hoppede mindre end normalt, han mistede et par øvelser fordi han mistede fokus, så det skal der arbejdes med. Han arbejdede bedst efter turen i teltet, måske fordi jeg slappede mere af?

   

Max, ja prøv at se banen. 

Karina: ”Max lignede en der sagde nej tak til at gå på banen og du forsøger meget fint at få ham klar, men han ligner ikke en der bliver helt overbevist. Han laver jo mange flotte ting men det ligner på mig at han laver nogle fejl fordi han er lidt træt/“slukket”. Til gengæld synes jeg han kommer gradvist mere på og bliver mere afslappet i løbet af banen.” 

Liv: ”virker ikke helt oplagt inden I går på banen. Jeg synes af hvad jeg kan se på videoen at I laver mange fine ting, især husker jeg hans 90 grader vending, hvor han er lynhurtig i sin bagpartskontrol og bare følger dig 100% - total lækkert!! Der er nogle ærgerlige ommere, men dem har du nok et bedre bud på hvad der sker.” 

Ja, det er tre ommere er analyseret bagfra og forfra og måske timer jeg kommandoen forkert ved øvelse 2, måske er jeg for utydeligt ved snur indad, måske er jeg for uklar ved dæk undergang – alle tre øvelser som ”normalt” sidder i skabet. Men det gjorde så ikke i dag. 

Jeg har fået håndteret ærgrelsen og er videre, eller som jeg selv formulerede det ”Så vi er tilbage ved at det er mig, og starterne”. 

Det var de sidste kvalifikationsprøver til DM 2022 jeg deltager i med Max og Otto. Max skulle være ret sikker på at komme til DM, selvom vi er rykket ned på 10. pladsen på kvalifikationslisten med vores ”kun” 198 point. Otto kommer ikke til DM, og det er ganske fair, vi er slet ikke klar til det.

Nordisk rallytræning

I dag havde jeg fået sneget noget nordisk træning ind i kalenderen 😊 Karina, Mette og jeg havde en aftale i Stestrup Hallen og jeg havde gjort Sofia Änglebys bane fra de svenske udtagelsesprøver den 20. marts 2022 klar. 

Jeg havde store udfordringer med starten af banen, ikke pga. skiltene, men Max snusede/gik væk; det fik jeg heldigvis en masse godt input til at håndtere, så vi endte med den flotteste start til allersidst. 

I første runde var der fejl på øvelse 8 (sit til sidst), 9 (3 skridt i stedet for 2!!!), 12 (lidt kort bak?) og 17 (sidste vending). Lidt sløseri, lidt overtænkning og lidt usikkerhed, men bestemt en god bane og meget flotte passager. Plus ikke mindst noget superfeedback fra Karina og Mette. 

Da vi efter lidt startrod kom i gang med banen sidste gang, gik det som en drøm! ALT lykkedes og Max – OG hans fører 😉 – var 100 % på. Det var den bedste nordiske bane vi nogensinde har gået. 

Træning, konkurrencer mv. i den kommende periode ses ovenfor. Det hele ender med at være minder, forhåbentlig flest gode; jeg glæder mig til det alt sammen men allermest til det, som er lidt udover det ”normale”:

• Et kursus med Tytti, finsk dommer og kollega i NKU’s rallyudvalg næste weekend. Max og jeg tager på drengetur til Vejle og Winnies Hundivers. Der indgår en middagsaftale lørdag aften på et spændende sted i Vejle.
• Et FCI-udvalgsmøde i Wien, hvor vi forhåbentlig rykker rigtigt meget på reglement mv., og der forhåbentlig bliver mulighed for at opleve lidt af Wien, og måske et ekstra lækkert måltid fredag aften?
• En tur til Bornholm med Christina & Tempo, der er et par rallyprøver inkluderet, og mon ikke vi også finder et godt sted at spise lørdag aften 😉
• Kvalifikationsprøverne til landsholdet i Hangaren, hvor der bliver en masse sjove rallyoplevelser og forhåbentlig med en lækker middag i Århus inkluderet.

Jeg er heldig at få lov at være en del af dette 💓