Årets hund i rally, den sidste Nose Work-træning og flere detaljer

Vi fejrede 42-års bryllupsdag

I går kom invitationerne til finalen i Årets Hund 30. oktober 2021. Det er altid dejligt at modtage den slags invitationer, men det var naturligvis ikke den store overraskelse. Otto har ligget sikkert placeret med en 2. og 1. vinder på Bornholm 3.-4. juli, og Max rykkede godt med sin 2. vinder 12. september i Løserup. 

Jeg ville rigtigt gerne til ÅH. Det er meget betegnede, at i år, hvor jeg har ændret fokus ved prøverne, og tanker om resultater var forbudte, har opnået sikre kvalifikationer.

For at sige det mindre pænt, er jeg pisseglad og stolt over, hvad Max, Otto og jeg sammen har opnået. Jeg har naturligvis været glad for alle vores hunde, men det forhold jeg har fået til netop de to, er noget ganske særligt.

Den foreløbige (!) kulmination var weekendens to prøver på Bornholm, den øvre grænse tænker jeg ikke på. 

Hvad drømmer jeg om til finalen? Ganske enkelt: at gå to feder prøver, igen igen. 

Drømmer jeg om en topplacering? Næh, egentlig ikke. Jeg kan teoretisk vinde med begge hundene. Jeg kan teoretisk bliver sidst med begge hundene. Det er 10/15 supergode ekvipager, vi er i konkurrence med og mit ENESTE mål er at kunne gennemføre to baner, og bagefter kunne sige til mig selv og hundene: Hvor var vi gode 😉 

I går var jeg til sidste runde NW i denne runde hos Merete med begge hunde. Det var lidt vemodigt, for det var også Max’ farvel til NW-træning. 

Ja, det er alvor, han skal på pension som NW-hund, vi slutter med NW2-prøve 24. oktober i Hvalsø. Det lyder lidt trist, men det er det ikke. Det betyder at mit fokus med Max er 100 % på rally. 

Begge hunde gik i øvrigt flot til træningen. 

Det er tydeligt at Otto har udviklet sig og nu begynder at arbejde fornuftigt også med de sværere søg. 

Og Max der naturligvis også superdygtig. Turen gik videre til Ringsted og rally skills-træning hos Johanna med fokus på forstyrrelser samt bakning/stillingsskift. 

Forstyrrelsesdelen var med almindelige forstyrrelser/fristelser og med ”anderledes” underlag, som gav mig (og vist også flere andre) ahaoplevelser. Det jeg specielt noterede mig var, at Max er ganske uimponeret af det meste, og holder fedt fokus på mig, og at Otto er ligesådan. 

Små nuancer, men jeg kunne mærke den fede boblende fornemmelse, når de valgte mig til og forstyrrelserne fra. 

Jeg skriver ikke om det, men jeg træner altså indimellem de officielle træningstimer, og i går kunne jeg tydeligt se, at der sker noget:

• Ottos bakke væk fra mig (flot!) og hans sit-stå er blevet helt gode, jeg skal bare time verbal kommando, håndtegn (inkl. åben/lukket) rigtigt, så er det så smukt
• Max’ bakning på højre side er smuk med smuk på. Jeg holder hænderne roligt foran, jeg lader være med at kigge på ham. Han kvitterer med at gå LIGE bagud, og holde positionen. Jeg fik naturligvis fed feedback: verbal kommando FØR jeg flytter benet, så Max ikke skal gætte, hvad det går ud på … 

Jeg husker også at træne på FS1/FP2-indimellem, og jeg husker at minde mig selvom, at pointene er ligegyldige, Ottos fokus er alt. Vi gør gode fremskridt! 

Summen af det hele er, at Max nu er 100 % rallyhund, Otto rallyhund, Nose Work-hund plus det løse.

Selvom jeg overhovedet ikke beskæftiger mig med LP længere kender jeg mange, som dyrker LP (jeg har været til over 100 LP-prøver med 3 hunde). I en LP-tråd på Facebook, hvor de skrappe bedømmelser til VM og NM blev diskuteret, faldt jeg over dette indlæg: 

Jeg vil ikke polemisere. Jeg elsker hundeverdenen og de mange muligheder for at træne og konkurrere med hunde på officielt plan. Jeg har dyrket mange discipliner meget seriøst med flere hunde: LP, HTM, FS, Rally, NW, dressur og udstilling.

At betegne en anden hundesport som tåbelig er for mig tåbeligt. Det er nemt at latterliggøre alt muligt, som ikke passer en selv, men hvorfor dog bruge energien på det? 

Jeg glæder mig over at være en del af flere discipliner og ikke mindst rally, som tiltrækker deltagere fra hr. og fru Danmark, der ”bare” vil hygge med deres hunde, over de mange, som konkurrerer lidt mere for alvor og gerne vil opnå championater, til topekvipagerne, som går efter at komme til DM, Årets Hund eller på landsholdet. 

Hundeverdenen er vidunderlig 💓

En magisk weekend

En lykkelig fører efter to vidunderlige prøver søndag (foto: Liv)

I fredags skrev jeg om den kommende weekend på Bornholm: ”Jeg glæder mig som altid. For det eneste sikre er, at jeg er kommet til Bornholm for dels at gå fire fede baner med hundene (og Kreds 8 kan bare det, med at skabe rammerne), dels at nyde naturen og forhåbentlig få noget godt at spise og drikke 😊”. 

Weekenden er forbi og jeg kan konstatere, at alle mine drømme blev opfyldt … og mere til. 

Det blev en magisk weekend 💓

Vi var i god tid på Østerlars Stadion lørdag, hundene blev luftet og Max varmet op. Livs bane var lige noget for os og vores opvarmning var lige i øjet. 

Championklassen lørdag (foto; Birgitte Lous)

Jeg havde den dejligste følelse under hele prøven; intet kunne ændre på det, selv en ærgerlig 13’er på begynderøvelsen stå. Vi var i boblen og det var en af vores bedste prøver nogensinde. 

Jeg talte om 13’eren med Pernille bagefter; jeg er sikker på, at hvis jeg havde elektroder monteret, ville de afsløre at der må ske noget inden i mig, siden Max satte sig begge gange. Det var næstsidste skilt og jeg må have været anspændt; det er at min fokusområder, nu hvor vi har fået de allerbedste starter, skal vi altså også have afslutningerne til at blive fantastiske ;-) 

Men følelsen da jeg gik ud betyder alt, og den var uovertruffen. 

Liv fortalte mig senere, at jeg udstrålede ro på banen, og man kunne bare se, hvor kontrolleret jeg gik og havde fokus på Max, fed feedback at få!

Gule Hald

Da der var ekspert og øvet før begynder tog jeg afsted med hundene til Listed, og vi var ude ved Gule Hald, hvor de kunne løbe løs. 

Vinøst

Derefter var vi igennem Svaneke, og jeg fandt en parkeringsplads tæt på torvet, og fik en lækker frokost på Vinøst: rødkålsslat med blå kartofler, croutoner og røget laks. Jeg ville gerne have et glas rødvin til, smagte tre og valgte Svoltacarrozze Rossi Toscana til, årgangen fik jeg ikke fat i. Meget lækker vin (Sangiovese og Cabernet Sauvignon) og fint match til den lækre salat.

Begynderklasse lørdag (foto: Birgitte Lous)

Turen gik tilbage til Østerlars og begynderklasse. Otto blev varmet perfekt op, og vi gik en fin bane. Jeg har vist trænet dæk lidt rigeligt på det sidste, for der kom en dæk i sit foran, så vi måtte lave den om. Følelsen var som den skulle være, og jeg bevarede roen :-) 

Provianten

Jeg havde en aftale med Liv, Jacob og Aura om at spise middag sammen, det blev på Provianten  i Gudhjem Havn. Det er primært vin de gør sig i, men de kan også noget med mad og ragouten og pien var superlækre og med en Svaneke Stout og en mousserende vin (jeg fik ikke noteret navnet) til, var den kulinariske side af sagen i orden.

Selskabet var det allerbedste og det blev en dejlig afrunding af en vidunderlig dag. 

Den mest vidunderlige og magiske morgentur med hundene

Søndag startede med en tur ved strandstien og en magisk solopgang. Jeg overvejede seriøst at sige røv til rallyprøverne og bare hygge med drengene på Bornholm. 

Men, der var forskelligt jeg skulle prøve af, så naturligvis var vi klar i Østerlars i god tid, 8:20 med prøve start 9:00. Hundene blev luftet og Otto perfekt varmet op. 

Jeg blev under banegennemgangen opmærksom på, at jeg plejer at gå banegennemgange fra start til mål, ikke fra "fiktiv" start til "fiktivt" mål, det blev ændret med øjeblikkelig virkning; det gav en helt anden mental ro.

Vi gik en vidunderlig bane, jeg nød hvert øjeblik i fulde mål; da vi havde lavede øvelsen uden for ringen tænkte jeg bare : Det er vores mest fantastiske bane nogensinde.

 

Begynderklasse søndag (foto: Birgitte Lous)

Der var to 1’re, who cares når følelserne er som at være i en rus, og de 98 point var bare ren bonus. Som ovenikøbet gjorde os til 1. vinder. 

”Pausen” til championklasse blev udnyttet effektivt. Først var jeg omkring Gudhjem røgeri for at købe to kg. store pilselvrejer – og ja, jeg havde køletaske og køleelementer med. 

Helligdomsklipperne

Vi var ved Helligdomsklipperne for at hundene kunne få snuset, og vi fik et foto. Nej, hundene er ikke løse der!

Flødebolle Softice i Banken

Jeg synes bestemt jeg fortjente en softice, så turen gik til Banken i Allinge, hvor jeg fik en Kjærstrup Flødebolle Softice. 

Vi var på Østerlars Stadion i god tid og Max og jeg havde den allerbedste banegennemgang . Der var nogle passager, hvor jeg synes jeg selv var udfordret, men Max var på hele tiden. 

Næstsidste øvelse (cirkel omkring fører) valgte jeg at lave som bakke 3 skridt væk (sidste øvelse), men opdagede fejlen, og vi fik afsluttet rigtigt. 

At ommeren lykkedes og at bakningen lykkedes også anden gang, er for mig et afgørende bevis på, at Max og jeg spiller optimalt sammen. Jeg var helt cool indeni, og ommeren var væk mentalt på et splitsekund.

 

Championklasse søndag (foto: Birgitte Lous)

Vi endte med 96 point og 1. vinder. Jeg har tjekket, det er første gang jeg bliver 1. vinder med 2 hunde samme dag, det er ikke vigtigt, men det er dejligt. 

Fiskefrikadeller, kartoffelsalat og en Svaneke IPA, mums

Jeg fortjente frokost på Hasle Røgeri og hundene en tur langs Kyststien ved røgeriet, og sådan blev det.

Jeg ringede til Amanda for at dele dagens oplevelser med hende, jeg havde sådan brug for at tale om dem. Jeg havde tårer i øjnene, da jeg fortalte om alt det skønne, der var sket. Jeg kunne skrive en masse ord, men i bund og grund kan det siges så kort: Jeg var (og er) lykkelig 💓 

På hjemturen var jeg så heldig at møde Mia med Shiva og Halo på færgen, og vi fik talt hund hele turen. Det var ikke planlagt, men det var genialt at vende weekendens prøver og få sat ord på de gode følelser og ting, der skulle arbejdes med. Tiden fløj afsted og pludselig var vi Ystad. 

Hjemme skulle Kirsten og jeg naturligvis fejre: Rejer og champagne og mon ikke hundene (som er HELT færdige) får et kødben i morgen?!

Det var for at gentage mig selv en ganske vidunderligt fantastisk weekend. Jeg havde det helt rigtige fokus hele tiden, hundene havde deres allerbedste fører med sig hele vejen. Det er forhåbentlig ikke sidste gang det sker, men hvis søndagens prøver blev den allersidste dans med Otto og Max kunne jeg ikke ønske mig nogen bedre afslutning. 💓💓💓

Detaljer, hjernens natteliv og Bornholm

Max og Lille Bjørn anno 2017

Tirsdag eftermiddag og aften blev brugt på bedste vis med først Nose Work i Solrød, derefter Rally i Ringsted. Jeg noterede mig specielt, hvordan en ændring af nogle små detaljer, pludselig fik momenter, der var gået lidt i stå, til at udvikle sig dramatisk til det bedre. Der var specielt et stillingsskifte med Otto, og en sidelæns bevægelse med Max. 

Jeg kom også til at tænke på en af Amandas forslag til min belønningsstrategi i slalom med Otto … hvor jeg svarede: det var også sådan jeg lærte høns at gå slalom. Det er virkelig godt at få andre til at se på træningen og blive gjort opmærksom på, at jeg måske komplicerer tingene, ikke bevidst, men i en god kombination af utålmodighed, ivrighed og alt muligt andet ikke er konsekvent, ikke er vedholdende nok, og sikkert også alt muligt andet her. Keep it simple, og pludselig rykker det. 

Jeg benyttede lejligheden til at træne afslutningsdelen af Ottos FS1, og sørme om han ikke med en fornuftig belønningsstrategi kunne omsætte move on til både at gælde når jeg står og når jeg ligger på knæ.

Onsdag aften hørte jeg et vildt spændende foredrag om Hjernens natteliv. Jeg fandt ved et tilfælde ud af at Folkeuniversitet udbyder en masse foredrag, og dette foredrag med hjerneforsker Maiken Nedergaard, var et must. Hun står bag opdagelsen og udforskningen af det glymfatiske system eller hjernens rengøringssystem, der via vandtransport får hjernen til at skaffe sig af med skadelige stoffer og dermed beskytter den mod demens, når vi bliver ældre. Hjernen hviler ikke, når vi sover, men varetager essentielle opgaver, der ikke kan forenes med at være vågen.

Torsdag aften havde vi igen en skøn bootcamp hos den fitte coach, og senere havde vi møde i NKU’s Rallyudvalg, hvor vi kom vidt omkring: NM 2021, NM 2022, næste FCI-møde, opdaterede regler, nye dommere mv. Der er virkelig grøde i rally også internationalt.

I dag gør jeg klar til en weekend på Bornholm, for femte gang i år går turen til mit foretrukne rejsemål i Danmark og for tredje gang er det noget med rally. Der er prøver lørdag og søndag, og jeg har helt styr på planerne med begge hunde. Med Max er målet at genskabe følelsen fra de seneste supergode rallyprøver, nu véd jeg præcis hvordan det skal føles, når det hele spiller. Med Otto har jeg nogle ting fra sidste Helle-kursus jeg skal afprøve (han skal vælge rally til).

Jeg glæder mig som altid. For det eneste sikre er, at jeg er kommet til Bornholm for dels at gå fire fede baner med hundene (og Kreds 8 kan bare det, med at skabe rammerne), dels at nyde naturen og forhåbentlig få noget godt at spise og drikke 😊

Dagens minde er et fire år gammelt foto. Max og Lille Bjørn blev nr. 10 og 11i championklassen ved finalen i Årets Hund 2017. I morgen afvikles i Sporup sidste kvalifikationskonkurrence til Årets Hund 2021, og forhåbentlig kan vi i næste uge udsende invitationer til finalen.

Træningsplaner

Ene hane i kurven, og jeg ser ud til at nyde det :-) (foto: Kim Jørgensen)

Til aften var Kirsten og jeg til den ene af de to ugentlige træninger hos denfittecoach, i dag med Kim som instruktør. Han tog over fra Maria, som var syg. Jeg elsker de træninger, som jeg har haft fast i kalenderen mere end to år, og meget nødigt vil gå glip af. Jeg får brugt kroppen på en skøn måde, får pulsen op, styrketrænet, balancetrænet mv., og kommer derfra glad og lettere forpustet.

Der er ikke nogen specifikke mål med træningen, ”kun” at jeg gerne vil holde mig fit, og at gå på et hold og træne er superhyggeligt.

Kirsten og jeg har også enetimer indimellem, fordi det naturligt giver et helt andet fokus og bliver målrettet den enkelte. Kombination af enetimer og holdtræning passer mig perfekt.

Jeg har det præcis ligesådan med hundetræning. Holdtræning, individuel træning (enetimer) og kurser. Kombination går forhåbentlig op i en højere enhed, så jeg samlet bliver bedre til at arbejde med hundene og få mine mål i hundeverdenen opfyldt.

Jeg er også på det område privilegeret, fordi jeg har mulighed for at komme på dejlige holdtræninger, kan komme på skræddersyede kurser (bl.a. fordi jeg selv arrangerer dem) og har adgang til dygtige instruktører, som jeg kan få enetimer hos i hvad som helst.

Weekenden har lørdag budt på et perfekt kursus i rally helhedstræning hos Helle Sejer Det du lyser på, er det der skinner.

Søndag startede i Fjenneslev, hvor jeg havde en aftale med Amanda, om at hun skulle hjælpe Otto og mig (mest mig 😉) med Færdighedsprøve 2 øvelserne. Vi er tilmeldt FP2 den 16. oktober på Samsø, og det vil da være dumt ikke at være lidt forberedt …

Så vi gik programmet igennem fra en ende af og jeg fik masser af feedback fra Amanda: gode og præcise iagttagelser, råd til det videre arbejde, advarsler om faldgruber osv. Otto var en stjerne, som altid, og jeg har gået et fantastisk god grundlagt for træningen på det områder den næste månedstid. Træningsplanen er vist ovenfor.

Jeg havde aftalt med Kirsten, at vi skulle have en frokost i byen, og vi endte på Stacey’s Køge og fik en dejlig burger.

Midt på eftermiddagen tog hundene og jeg til Karlslunde Mose og gik en tur. Jeg brugte turen til perfekt træning. Jeg gik Max og min bane i Løserup mentalt, og kunne genkalde det hele meget præcist, virkelig fed oplevelse, og enormt forstærkende.

Jeg fik også trænet Ottos FS1-program, som er nogle simple tricks/rallyøvelser sat sammen, og timet til musikken (Everyone Says I Love You med Groucho Marx). Skøn tørtræning, og jeg synes programmet er lige i øjet.

Jeg går kun op i FP2 og FS1 for at Otto og jeg skal have det sjovt i ringen, men en del af at have det sjovt – hvis det ikke skal være det rene pjat – er, at jeg skal følge mig (lidt) presset og det gør jeg bedst hvis det er noget officiel prøve.

Naturligvis afføder både kurser, holdtræning og enetimer at træningsplanerne bliver opdateret.

I eftermiddags begyndte jeg på Ottos træningsplan for FP2, og der er gode fremskridt i nogle øvelser, og lidt udfordringer i andre. Og sådan skal det være. 

Vi klør på 😊

Det du lyser på, er det der skinner

Den smukkeste kontakt (foto: Neel)

For præcis to måneder siden var vi en gruppe fra Sydkystens Hundeskole, som var på rallykursus hos Helle Sejer Damkjær. Der var aftalt opfølgningskursus i dag, med en blanding af nye kursister og gengangere.

 

Endnu engang havde Neel og Kim på Bjerggaarden lagt faciliteter til, så vi kunne holde teorien indendørs, og resten af forløbet udendørs på det kæmpestore, fantastisk skønne indhegnede areal.

Det teoretiske indlæg var med for at onboarde de fire nye, og kærkommen repetition for gengangerne. Der var lidt nyt, bl.a. sætningen gengivet i overskriften, sagt med andre ord: Fokusér på det positive, ikke på det negative; det I er gode til (så hund og fører vokser), fremfor det I ikke er så gode til endnu.

Det er åbenlyst at de fire gengangere – Amanda, Conni, Connie og jeg – har gjort betydelige fremskridt siden sidst. Vi er fire ganske erfarne førere og trænere, og det er lidt vildt, at vi alle har kunnet rykke på så kort tid. Selvfølgelig er grundtræningen i orden og vi er om nævnt rutinerede, men alligevel imponerende.

Helle giver individuel feedback baseret på en præcis læsning af den enkelte ekvipage, og det virker i den grad.

I dag havde jeg valgt kun at tage Otto med, og vi fik arbejdet med mit fokusområde: at han holder fokus på mig. Der blev lavet nogle perfekte setup, flere af dem spontant opståede, hvor Ottos fokus var på alt andet end at gå rally med mig. Jeg gik banen, og hver eneste gang vendte han tilbage, da han fandt ud af der ikke var sjovt hos førere og hunde, der egentlig ikke gad have med ham at gøre.

Vi rykkede igen, og jeg føler mig i den grad klar til smide linen og gå øvet klasse, med en Otto der vil have fokus på mig.

Vi var lidt trætte til sidst ;-) (foto: Neel)

Alle otte deltagere med hunde og Neel, som deltog uden hund, har fået en masse input til den videre træning.

Amanda havde den smukkeste kontakt og de vidunderligste banegennemgange med Dumle, uden at se på ham. Anita gik det flotteste ever, 5-6 skilte med Girah uden line. Christina fik input til styring af Tempos energiniveau og lyd. Conni gik vildt flot med Malou og lavede den smukkeste spin og bakke uden øjenkontakt. Connie fik arbejdet med kontrolleret tempo og belønning af Angel. Hanne fik styr på tempoet, så Gaia kan følge med, og deres flotte samarbejde bliver endnu smukkere. Mette og Boogie fik øget tempoet mikroskopisk og der blev – om muligt! - endnu bedre kontakt

Jeg er kæmpefan af Helle, og er selvfølgelig i gang med at arrangere næste kursus med hende, for naturligvis kan vi ikke undvære hendes skarpe øjne på vores udvikling 😉

Vi hyggede igennem til aften med østers, jomfruhummer, champagne mv. 😊

Lige kort om overskriften ”Det du lyser på, er det der skinner”. Om formiddagen skulle vi give feedback til de andre. Helle valgte efter hver banegennemgang et par ud, som skulle fortælle, hvad de synes var særlig godt, det der lyste, og det skulle ekvipagen også selv. Det giver på mange områder en helt anden stemning, at påpegning af fejl, forbedringsmuligheder mv. er forbudt, det handler om at føreren og de andre kursister skal fortælle, hvad der var godt, det er positiv forstærkning, og det er rart både som udøver og som tilskuer.

Udendørs klasselokale

Ninja-banen

I går var Kirsten og jeg til Leahs treårs fødselsdag, og jeg fik lov at hente Frasse sammen med Christian. Han går i Ur och Skur Skabersjöskolan  og hold da op en dejlig skole. Frasse blev så glad for at jeg var med, og han viste mig stolt rundt på skolen indendørs og udendørs. Bl.a. så jeg et af de udendørs klasselokaler, hvor de senest har haft engelsk samt Ninja-banen.

Frokosten var fra Sandthai og Sushi Amor i Solrød, superlækkert og ingen gik sultne fra bordet.

Nyheder i rally - og fede følelser

Mango med rosetter fra i går (foto: Liv)

Tirsdag startede ved Mosede Fort med Nose Work træning med Otto og Max. Begge udfordrede af vinden, men masser af flot arbejde ikke mindst fra Ottos side.

Vi var hjemme og vende, jeg fik hurtig aftensmad, inden turen gik til Ringsted og første runde af Rally Skills hos Johanna. Ikke noget med baner eller skilte, men arbejde med de grundlæggende færdigheder, som indgår i rally.

Vi skulle som forberedelse til træningen have sat os ind i skiltene: Hund snur rundt, Hund snur ind mod fører, STOP - 1, 2 skridt baglæns - hund bakker – STOP, Stå – 1 skridt baglæns stå – 1 skridt til venstre stå – 1 skridt fremad stå – 1 skridt til højre stå, Dobbelt synkron højre om og Dobbelt synkron venstre om og scoret dem på en skala fra 5-0 på både venstre og højre side. 

 Der var en super indledning om signaler: verbale, nonverbale og signaler fra omgivelserne, og en lille øvelse, der skulle minde os om, hvad vi udsætter vores hunde for når vi taler og gestikulerer og forventer at hundene skal agere stringent hver gang, selvom vores signaler sjældent er så præcise, og omgivelserne varierer.

Så gik vi i gang med træningen og tiden fløj afsted. Otto kunne igen meget mere end jeg troede – naturligvis burde jeg ikke blive forundret, når jeg selv har trænet ham, men han er en skarp og hurtigt opfattende fyr, så det skal nok blive godt.

Max gik fantastisk og magisk, og jeg kan bare mærke hvordan jeg forsøger at nyde træningen med ham mest muligt, for hold da op hvor er vi bare gode sammen, og hvis vi ikke skulle nyde det, så ville det da være godt dumt.

Målet er i øvrigt at vi til næste gang skal vise en af de fem øvelser (Hund snur rundt er ikke med) med hænderne oppe på skuldrene.

I går var jeg i DKK først på eftermiddagen, hvor Lonni og jeg stod for et Zoom-møde om opdateringerne af Rallyøvelsesbeskrivelserne pr. 1. januar 2022, herunder blev de 8 nye øvelser og nogle mindre justeringer i andre øvelser gennemgået. Der var god spørgelyst, positiv interesse for opdateringerne og en god stemning synes vi begge.

Alt til en dobbelt rallyprøve

Jeg var hjemme og vende inden turen fik til Hvalsø. Sydkystens Hundeskole afholdt en dobbelt fyraftensprøve i rally for 7 champions og 2 seniorer. Vi havde fået lov at låne Camillas Schapels dejlige areal, og det blev en meget fin dobbeltprøve.

Vejrudsigten … Normalt går jeg ikke ret meget op i den, men både jeg og deltagene havde styr på, at der var lovet heftig regn, og det gjorde at der blev gjort nogle tiltag for at speede forløbet op, uden at det gik ud over det sportslige.

Vi gjorde dette, som måske kan inspirere andre:

• Resultatbøger skulle afleveres til sekretæren (mig) uden omslag og forudfyldt med dato, sted, arrangør og klasse (det plejer vi altid at gøre)
• Der skulle sætte en PostIt på forsiden med angivelse af klasse og nummer for hver prøve, samt angives om hunden kunne opnå en titel på dagen (det plejer vi også altid at gøre)
• Jeg stemplede bøgerne (det er også standard)
• Der blev - på Connis forslag og med fuld opbakning fra alle deltagere - lavet samlet banegennemgang for champion og seniorer, der var kun 4 skiltes forskel, så det var nemt at vise begge udgaver (det var nyt og rigtigt smart, vi sparede 2 x 15 minutter på banegennemgange, det var vi glade for i den anden ende)
• Det blev aftalt at køre de fire prøver – C S C S – i forlængelse af hinanden, og tage præmieoverrækkelsen samlet til sidst (det sparede også tid)
• Da det regnede en del til sidst, blev præmieoverrækkelsen afviklet lige omkring min bil 😊
• Jeg læste resultaterne op i de fire klasser ud fra dommersedlerne og der blev klappet behørigt af alle
• Jeg oplyste, at alle selv måtte udfylde deres resultatbøger ud fra resultaterne, som jeg lagde på Hundeweb, da jeg kom hjem, så derfor kunne de udleveres uden at jeg skulle gøre yderligere (jeg havde jo sat mit stempel)
• Alle kunne vælge deres præmier (godbidder eller legetøj, for hver af de to prøver)
• Og så blev rosetterne uddelt 

Det sidste var egentlig meget hyggeligt, men ikke lige så festlig om til en almindelig præmieoverrækkelse, men der god tilfredshed men en hurtig og effektiv afvikling.

Første banegennemgang var kl. 16:15, vi var færdige kl. 18:00, og alle virkede tilfredse med forløbet – ja, nogen havde nok ønsket lidt bedre resultater end det blev til, men om ikke andet var det god træning i fugtigt vejr.

Dagens superstjerner var Liv og Mango, som gik første bane til flotte 95 point, og den anden bane endnu flottere. Koncentrationen lyste ud af dem begge, og jeg kunne bare mærke, hvordan jeg begyndte at holde vejret da de var kommet næsten halvvejs, som jeg tit gør, når jeg ser flot førerarbejde. Jeg håber bare det fortsætter!!!

Det gjorde det, det var lidt hop i forbindelse med et indkald, men 99 point var også mere end nok til at få det sidste supercertifikat og dermed DKRSCH-titlen, så velfortjent og jeg er glad for, at jeg fik lov at dømme den afgørende prøve. Kæmpestort tillykke til Liv og Mango 💓

Camilla, Liv og jeg blev hængende lidt for at tale om alt muligt, og til sidst talte Liv og jeg om et emne, som vi har talt meget om gennem tiden, nemlig følelsen indeni, når man går til prøve. Det var så fedt at opleve, at det hele gik op i en højere enhed for Liv og Mango i går, jeg kunne se hvordan de nød det, og vi kunne sammen dissekere det, sammenholde med Max’ og min prøve i søndags og tale om, hvordan vi fastholder følelserne, at vi skal arbejde for at genskabe dem til kommende prøver – og hvor totalt overfantastisk det er, når det lykkes. Jeg tror vi begge kørte hjem med den mest fantastiske følelse indeni.

Til aften hyggede jeg med at opdatere to kvalifikationslister med resultaterne fra Kreds 2 i søndags.

Det var den næstsidste prøve til Årets Hund 2021, den sidste afholdes den 25. september. Hvis jeg for en gangs skyld skal tale om point og placeringer, så er Otto fortsat nr. 5 på begynderlisten, og Max rykkede fra nr. 18 til nr. 9 på championlisten. Så begge skulle være ganske sikre på at komme til finalen, ligesom sidste år.

DM 2022- stillingen pr. 12.9.2021 :-)

Selvom der er 11½ måned til DM 2022, er kvalifikationsprøverne i fuld gang og den blev første kvalifikationsliste blev offentliggjort i går. Max fører sørme championlisten med 198 point, og det føles ret godt, og som tidligere beskrevet betyder det, at jeg ikke vil bruge mange sekunder på at tænke DM de næste mange måneder, jo måske som arrangør, men ikke som deltager 😊

Max glæde 💓

For præcis 13 år siden blev Megan lydighedschampion

I går nåede jeg et mål, som jeg slet ikke havde været bevidst om var et mål for mig. Jeg gik en perfekt bane med Max.

I mit blogindlæg i går har jeg forsøgt at sætte ord på, men ord slår slet ikke til. Jeg er blevet spurgt om prøven er filmet, og det er den ikke. Ikke desværre, den er bare ikke filmet.

Jeg vågnede i nat, kunne ikke falde i søvn igen, og det er ikke en dum joke, når jeg siger at jeg kan gå den bane i søvne, for det kan jeg. Jeg gjorde det flere gange i nat (altså mens jeg var vågen) og sørme om den ikke også blev gået, mens jeg lå planke til fitness til aften. Jeg har så præcis en erindring om den bane, og det er måske først i dag gået op for mig, hvor meget den betyder for mig.

Det var ikke point eller placering der var vigtige, det var følelsen, det at jeg virkelig i den grad kunne mærke, at Max og jeg var sammen før, under og efter. Det var en prøve på et niveau jeg næsten ikke kunne forestille mig jeg skulle opleve, og så var den der!!!

Jeg har fået rigtigt mange dejlige kommentarer, jeg kan garantere at jeg har glædet mig over dem alle sammen, og har knebet en del tårer. Max blev 10 år i juni, vi har gået over 300 rallyprøver sammen, den i går var nr. 161 i championklasse, så det er bestemt ikke noget, der er kommet af sig selv, at gå en prøve som i går.

Selvfølgelig har vi styr på alle de tekniske detaljer ved at gå en prøve, men det mentale, som jeg har arbejdet målrettet med i mange år, er det sidste års tid rykket op på et niveau, hvor det er åbenlyst for mig selv, og tydeligvis også for mange andre, at jeg er en helt anden fører end jeg var før.

Og, big surprice, det slår 100 % igennem på hundene. Jeg kunne ikke have gået sådan en prøve for to år siden, muligvis for et år siden, men i år har Max og jeg ligget på et fornuftigt niveau hele året, og med prøven i går fået vores 4. bronzepind. Vi går bare på et andet niveau nu.

Mine følelser i går og i dag kan jeg ikke sætte fornuftige ord på, uden at det kommer til at lyde banalt. Jeg kunne næsten ikke rumme al glæden. Jeg kunne næsten flyve. Jeg kunne tude lidt. Jeg kunne gå rundt med et fjoget grin. Måske den samme følelse, som når man er nyforelsket, og intet i verden kan ændre på, at man har fundet den eneste ene …

Jeg har også prøvet at analysere prøven. Jeg har tænkt på en masse elementer, der i ”gamle dage” kunne have generet mig, men som i går intet betød – og det er virkelig den mentale træning der virker!!! Jeg ved bare, at min tanke fra jeg hentede Max i bilen, til vi havde leget efter prøven, var, at jeg ville være den bedste fører for ham. Jeg er sikker på, at Max, hvis han fik lov at sidde ved tastaturet nu, ville give mig ret: Jeg var den bedste fører han nogen sinde har haft med på banen (undskyld Mathilde, din og Max’ prøve til 100 får kun en 2. plads 😉).

Jeg har ærgret mig over, at jeg ikke trak Otto, og er blevet mindet om, at det altså bare en yderligere erfaring, og Otto bærer heller ikke nag.

Som bonus, og det er seriøst noget, der først er dukket op bagefter, kan jeg konstatere at Max og jeg med 198 point ligger til en ret sikker kvalifikation til DM 2022 – helt vildt i forhold til hvor meget vi tidligere har måtte kæmpe for at komme med. Og med en 2. vinder i går skulle vi også være ret sikre på at komme til Årets Hund finalen, som Otto i forvejen var sikker på at kvalificere sig til. Det er dejligt, men altså ganske sekundært for mig.

Jeg går ikke til prøverne, for at kvalificere mig til DM eller ÅH. Jeg går til prøverne for at opleve samarbejdet med hundene, og med milepælen i går, og de ekstraordinære følelser den har udløst i mig, véd jeg, hvad jeg drømmer om at opnå igen.

Jeg ved altså heller ikke hvordan jeg skal håndtere det mentalt, hvis jeg skal gå til en prøve og tænke på, at jeg skal have mindst 99 point for at forbedre mine point til DM?! Det giver ingen mening for mig at tænke sådan.

Jeg skal gå på banen til en masse prøver der tæller til DM eller ÅH, og jeg gør det med det mål, at få den samme fede oplevelse som går. Jeg skrev til en god ven: ”Og DET er enormt motiverende. At gå efter at genskabe følelsen da jeg gik i dag, for hulen det er værd at arbejde for. Og det gode er, at jeg ved præcis hvordan jeg skal gøre 😊”

Hvorefter jeg skrev: ”Og det er følelserne der betød og betyder alt! DM og ÅH er sekundære, hvis jeg kan gå en prøve som i dag igen, og få den følelse igen, så er jeg lykkelig!”

Jeg kunne mærke lidt mathed i dag, hvordan kommer vi videre herfra? Det er vist meget naturligt, hvis jeg tænker mig om 😊 Jeg vandt lige VM (sådan føles det!) og det må godt bundfælde sig, men der skal selvfølgelig hurtigt nye mål på.

Kuren var nem 😊 Jeg tog til Jersie med Max og Otto efter arbejdstid og trænede med dem begge. Med begge hunde de seks fokusøvelser på Johannas Rally Skills hold i morgen, se mine scorer på billedet (5 = perfekt, 0=har det noget med rally at gøre?).

Derefter trænede jeg forskellige momenter med Otto og vi sluttede som altid med leg. Fed træning og lidt trætte hunde, inden Kirsten og jeg tog til fitness-træning.

Max’ og min allerbedste rallyprøve

Max og min opvarmning til vores prøve i championklassen i Løserup i dag var helt perfekt. Vi fik trænet de første 4 øvelser et par gange, og en sekvens på to et par gange. Der var nogle små misforståelser, som mindede mig om at være knivskarp med signalerne. Da ekvipagen før os gik ud tog jeg linen af, lige uden for kantbåndet, og vi gik frem og tilbage med Max i højreposition, og fik timet de to øvelser med belønning uden for ringen perfekt med at Annette, som dømte, var klar. Vi gik direkte ind og gav klartegn.

Jeg kan ikke mindes at jeg har været så fokuseret før til en prøve. Jeg var omhyggelig med håndtegn og verbale signaler, jeg gik i et passende tempo, en anelse langsomt, for at være sikker på at bevare kontrollen. Den første sekvens var lige i skabet. Jeg kan huske hvordan jeg ved hvert enkelt skilt huskede at få detaljerne med. Håndtegn, når Max skulle rundt (mod uret); præcis timing af signal til bakning ved siden af; roligt håndtegn ved skift side foran; samlede ben ved bakke væk fra fører, vinkling af gangen mod sideskiftskeglen, så Max fik den korrekte retning; dyb indånding ved fremsending til kegle (for at få ro på mig selv), omhyggelig gang til indkaldsskiltet og rette op, så jeg var sikker på at stå i indkaldsområdet, når jeg kaldte; fuldt fokuseret på Max i dobbelt 8-tal med sideskift (perfekt sideskift), ro på ved gang mod 225 grader til venstre (der er INGEN nemme skilte); igen håndtegn ved skiltet hvor fører står stille og hund cirkler rundt; diagonal venstre, husk at gå helt hen og lav tydelig drejning; springvand, perfekt timet kommando; højre omkring, næstsidste skilt, bevar roen; sidste skilt var bakke 1 stå, bakke 2 sit, bakke dæk på venstre side. Ingen slinger. Stille og roligt i mål, ud over kantbåndet, stå, belønne, line på (tror jeg) og godbidder til Max. Annette kom hen og sagde det var meget smukt og kontrolleret førerarbejde (eller noget lignende) og at hun ikke havde trukket noget, jeg fik tårer i øjnene og spurgte om jeg måtte kramme hende (det måtte jeg 😊), Anita og Amanda stod lige ved siden af, flere kram og lykønskninger.

Jeg havde mest lyst til bare tage af sted med Max og lege vildt med ham, jeg var helt euforisk af glæde og alle mulige andre gode følelser.

Dette var vores livs bedste rallybane. Der var INTET jeg ville have gjort anderledes, og Max var bare fokuseret, så det gjorde helt ondt.

Inden prøven manglede jeg lidt mental energi, men jeg huskede mig selv på det, jeg skrev forleden, om at gå hver prøve, som var det den sidste. Det er denne forhåbentlig ikke, men hvis det var, ville jeg have det mest fantastiske minde.

Dagens fejl var, at jeg ikke trak Otto fra begynderklasse. Jeg var hurtigt ude med Max i bilen og hentede Otto, fordi han skulle op kort tid efter. Han var ikke varmet ordentlig op, jeg havde ikke fokus fra ham, da vi startede, og jeg kunne mærke at prøven med Max fyldte så meget, at jeg bare ikke var en ordentlig fører. Jeg har sagt undskyld til Otto, og han har tilgivet mig. Vi bestod med 87 point, trukket for 3 ommere og 4 x 1, men vi var ikke boble og det var naturligvis 100 % min skyld.

Først derefter kom Max og jeg ud og lege lidt.

Jeg havde lovet Kirsten at vi kunne spise frokost bagefter, fordi championklasse og begynderklasse sluttede ved halvtolvtiden. Der var lige noget eftersnak og jeg skulle lige filme Dumle og Amanda i seniorklasse (3.v. med 96 point og superflot!), men frokost fik vi kl. 14:00.

Bistro 17, meget spontant planlagt, Maria havde sørget for vores stambord, og naturligvis startede jeg med et glas champagne og sluttede for øvrigt også med et. Indimellem fik vi den skønneste brunch. En fin måde at fejre Max på. Jeg skal også nok finde på noget, hvor han er med 😉

Den allersidste dans

Max VIL ind til kilden!

I dag fik jeg en mail om jeg var udtrukket til at deltage i NW2-prøve hos Hvalsø Hundevenner 24. oktober. 

Jeg tilmeldte med det samme, for det var lige hvad jeg havde drømt om, a propos Til glæden

Jeg har jo besluttet at pensionere Max fra NW-prøver (og træning), men det var lidt uforløst, hvis jeg bare skulle sige, at den forrige prøve var den sidste. Så jeg tilmeldte, og skrev til de nærmeste: 

”Så er Max tilmeldt sin sidste NW-prøve, 24.10 i Hvalsø med Mia og Hanne som dommere :-) Ganske bevidst valgt, for at jeg mentalt har det rigtigt godt med at kunne gå til prøven, vide at det er sidste gang, og nyde ALT det Max og jeg kan sammen 😍”

Max og jeg har haft en masse gode oplevelser i Nose Work, men det har været tydeligt, at NW2 var i overkanten af, hvad vi kunne klare på rimeligt niveau. Så sent som til træningen hos Merete i tirsdags var det tydeligt, at Otto er mere tålmodig og mere fandenivoldsk end Max. Så, som tidligere skrevet, prioriterer jeg nu rally med Max.

Den 24. oktober tager vi den allersidste dans sammen i Nose Work-sammenhæng.

Jeg kom lige til at tjekke kalenderen for resten af 2021, nu der også skal lægges noget hunderelateret ind i weekenderne … 

Uge 36: Dømme rally lørdag, rallyprøve med begge hunde søndag 

Uge 37: Rallykursus med begge hunde hos Helle Sejer lørdag, enetime med Otto/Amanda søndag 

Uge 38: Rally med begge hunde på Bornholm 

Uge 39: Dømme rally lørdag, rallyprøve med begge hunde søndag 

Uge 40: Måske NW-prøve lørdag, dømmer rallyprøve søndag 

Uge 41: FP2, FS1, Rally med begge hunde på Samsø 

Uge 42: NW2 søndag med Max 

Uge 43: Lørdag finale i Årets Hund (med Otto og måske med Max) 

Uge 44: Dømme rally lørdag 

Uge 45: Rallytræning hos Camilla lørdag 

Uge 46: Rally lørdag, Amandas afsked

Uge 47: Rallytræning hos Camilla lørdag 

Uge 48: Rally med begge hunde på Bornholm

Uge 49: Dømme NM i rally i Sverige 

Uge 50: INTET planlagt??? 

Uge 51: INTET planlagt, men det er også 1. og 2. juledag 😊 

Uge 52: Rally med begge hunde fredag 31. december

Ingen kommentarer herfra ...

Når det hele spiller: Rally, Nose Work, Verdens skabelse, Kærlighed og Åndeløs

Otto og fører (foto: Camilla)

Lørdag var jeg igen til skøn rallytræning hos Camilla (Absolut Hund). Med svær selvtræningssektion, område med alle springskilte og fire spring samt en bane vi kom til at gå to gange med feedback indimellem.

Otto gik en øvet bane godt, der var nogle små udfald, som jeg håndterede ok, men gerne ville gøre bedre. I anden runde fungerede det hele perfekt. Det fristende 8-tal, med fristelserne sammensat af bidrag fra vores allesammens godbidslommer, var ikke-eksisterende for ham. Det var Otto og mig, når vi er allerbedst.

Max og fører (foto: Camilla)

Max og jeg gik en ekspertbane; der var to øvelser der drillede i første omgang, fordi jeg ikke havde fået sikret mig et ordentlig fokus, og det var tydeligt at Max havde helt styr på, hvor det 8-tal var og det var meget fristende. I anden omgang, efter at to andre havde gået banen, spændte jeg hjelmen, og Max og jeg gik en fremragende bane.

Der blev trænet forskellige detaljer også, men de to fede banegennemløb i sig selv var hvad jeg havde brug for at køre hjem i højt humør.

Superdejlig træning, tak for det Camilla.

Søndag var jeg tidligt op og gik den mest vidunderlige morgentur på stranden med hundene.

Turen gik til Odder, hvor Zakkai Hundecenter (Tina Kjeldbjerg) og Sydkystens Hundeskole i samarbejde med Zakkai Hundecenter havde arrangeret en rallyprøve, hvor overskuddet gik til Mette Bjørnholt Jensen. 

Det var en virkelig skøn dag udover det sædvanlige. Selvfølgelig var vejret med os, der var en masse flot førerarbejde og gode resultater, Mette var til stede hele dagen og stemningen var bare i top hele vejen.

Kirsten havde tvunget mig til at rydde (lidt) op i garagen, så en kasse med diverse legetøj og foderpræmier, som jeg ikke skulle bruge, var medbragt og blev solgt ud fra det enkle princip: tag hvad du vil have, betal hvad du synes. Det indbragte mere end 2.000 kr. Samlet blev 11.416 kr. overført til Mettes projekt. Det er skønt, at hundeverdenen bakker så flot op om superseje Mettes drøm!

Turen frem og tilbage blev brugt på optimal vis ved at jeg hørte lydbogsudgaven af ”Mesterværket - bagom Hawkings univers” af Leonard Mlodinow & Stephen Hawking. En fantastisk bog om verdens skabelse, livets opståen og menneskehedens, religionens og videnskabens forsøg på at fatte og forklare dette. Godt fire timer, hvor jeg bare blev revet med af en relativt enkel forklaring på ufatteligt kompliceret emne.

Tillykke til Anne og John 💓💓

Toppen af dagen var dog alligevel at høre fra Annes, at John havde friet og hun sagt JA! At vi er glade på deres vegne, er en underdrivelse af de store.

Jean-Paul og Jean

Mandag kom nyheden om Jean-Paul Belmondos død. En af mine absolutte favoritfilm er Jean-Luc Godards À Bout de Souffle med Jean-Paul Belmondo og Jean Seberg i hovedrollerne. En dansk repremiere er på trapperne, og dét skal nok få mig tilbage i biografen!

Mandag aften stod den på fitness hos Maria, som altid en fornøjelse!

I dag var den smukkeste morgen længe, hvor jeg bare nød at være til, både da jeg gik morgenturen – og derefter.

Til aften var der Nose Work-træning med begge hunde på Jersie Skole. Begge hunde arbejdede eminent, men det er tydeligt at Otto har mere pågåenhed og bliver ved, hvor Max hurtigt synes det er for svært eller tager for lang tid. Jeg fik for en gangs skyld taget lidt fotos. Jeg havde glemt at fortælle hundene, at to af søgene på billederne var tænkt som utilgængelige, der blev knoklet for at komme til kilden, og hvor der er en vilje, er der en vej.

Fed træning og tusind tak for det Merete.