Et fantastisk år

Årets sidste solopgang

Hvis jeg kort skal opsummere 2011 har det været et fantastisk år.
Privat har jeg fortsat min skønne Kirsten – som jeg måske burde værdsætte endnu mere end jeg gør til daglig!
Jeg har en dygtig og dejlig søn Christian, som har fået lejlighed og er faldet godt til i sit nye arbejde.
Vi er alle sunde og raske.
Jeg har haft flere rigtigt spændende arbejdsopgaver, og mit firma går godt.
Hundemæssigt går det fantastisk, og det kan læsere af denne blog jo løbende følge med i. Gamle Otto lever i bedste velgående. Megan konkurrerer på topplan i rally championklasse, og det er kun førerens begrænsninger der gør at hun ikke når de absolutte topresultater. Lille Bjørn har været årets stjerne med en RØM-titel i rally og sin første pind i ekspertklasse samt en LP2-titel. Max er kommet til os i august, og er den skønneste hund, som jeg glæder mig til at udstille og konkurrere med mange år frem.
Hundetræningsmæssigt har det været et exceptionelt år. Fast træning hos Johanna Allanach, kurser hos Åsa Eriksson, Helle Damkjær, Camilla Johannessen, Nette Stormlund mfl. og og ikke mindst Niina Svartberg.
Så jeg vil glæde mig over et fantastisk 2011 og drømme om et mindst lige så skønt 2012.
Tak til alle jer, som jeg har været sammen med i 2011. Jeg ønsker alle et nytår, hvor de når de mål, de har sat sig.

Forstyrrelser

Mine to rally specialhold syntes ikke at det gav mening med fri mellem 18. december og 8. januar, så det resulterede i to ekstra træningsomgange den 25. december og den 29. december. Sidstnævnte havde Conni og jeg aftalt at dele, så jeg tog første del, og hun anden del.
Jeg havde været til en stor og lækker frokost hos min niece om eftermiddagen, og deltog derfor ikke i fællesspisningen mellem de to dele, men trænede med Lille Bjørn og Megan.
Lille Bjørn fik den forstyrrelse jeg havde bestilt, nemlig lækre Venus (løbetid 15. dag), og det kunne nok være det fik hans fokus. Men jeg fik kontakt indimellem, og når vi kom lidt på afstand gik han flot. Da vi trænede på en af Connis baner var han meget fokuseret på underlag og distraktioner (serpentiner), og jeg var virkelig i tvivl om hvorvidt jeg skulle belønne ved umiddelbar kontakt eller ej – jeg gjorde det ikke, Conni var ikke enig, og jeg er stadig i tvivl om jeg gjorde det rigtige.
Med Megan kom jeg ud i præcis det samme, jeg skal virkelig overveje graden af forstærkning, når der er konkurrence om opmærksomheden …
I dag fik jeg så en direkte opfordring hjemmefra: ”Skal du ikke ud og træne i hallen?”. Øh, det havde jeg ikke planlagt, men et vink med en vognstang er da til at forstå, et opslag på Facebook, og så var Dil og jeg sammen i hallen. Jeg havde taget Max, Lille Bjørn og Megan med, og ville starte med Max.
Inden vi kom i gang kom Lilli og Frank med deres lækre Leica (Border Collie 11 uger), så det blev til en længere snak om hvalpetræning mv., og Max og Leica fik løbet rundt, forstyrret Joythi, og stormet rundt på parkeringspladsen omkring bilerne. Da Lilli, Frank og Leica kørte blev Max lagt til at hvile sig :-)
Så gik jeg en rallybane med Megan. Det er tydeligt at der er nogle momenter der ikke fungerer, ikke fordi Megan ikke kan, men fordi jeg kører for lange forløb og ikke giver tydelige signaler. Jeg noterede i træningsdagbogen: ”Jeg skal nok være meget skarpere på korte sekvenser og præcise kommandoer.”
Så blev det Lille Bjørns tur. Vi gik rallybanen – ok, men en anelse for tændt, og en del fokus på underlaget i starten.
Dernæst forsøgte jeg en dramatisk forøgelse af kriterierne i stillingsskift: dæk-12 meter-sit-stå-dæk og afslutning. Han rykkede lidt frem i stå (jeg afbrød ikke), lidt frem i dæk (jeg afbrød ikke), og rejste sig i afslutning :-( (jeg afbrød). Det var for meget … Så tog jeg dæk-sit på 12 meter (perfekt), sit-stå på 12 meter (perfekt) og dæk-stå på 12 meter (perfekt).
Fællesdækken gik ikke. Lille Bjørn havde rejst sig da jeg kom i skjul, Dil mente det var Joythis usikkerhed der havde smittet. Jeg tog umiddelbart derefter 2:05 synligt (ingen problemer), men da jeg gik i skjul rejste han sig efter 0:25. Så jeg sluttede synlig og med korrekt afslutning i dæk. Det var godt at jeg sænkede kriterierne, og godt at få testet usikkerheden.
Da vi var alene arbejde jeg med lidt detaljer i dirigeret apport, springapport og indkald med stå.
Endelig kom Max ind igen. Vi arbejde med stillingsskift og spring. Han er også meget interesseret i underlaget, så jeg skal virkelig arbejde med at få hans kontakt.
Og ja, alle hundene skal kunne arbejde også, med diverse forstyrrelser, så det er meget sundt at blive mindet om at der fortsat er behov for at træne dette …

O ciucciariello

Østers og champagne, luksus på en almindelig onsdag

Efter mandagens bonustræning  kom tirsdag og atter en arbejdsdag. Men jeg var blevet fristet til at træne med Anita og Susanne, og det blev til 1½ times træning om formiddagen.
Da jeg opsummerede træningen, dvs. talte med Anita om den og derefter skrev træningsnoter, blev jeg klar over et meget vigtigt område, jeg har udviklet mig på. Ikke alene er jeg i et større tidsperspektiv meget mere opmærksom på omfanget af træning, jeg er det også i den enkelte træningssession. Jeg havde Max og Lille Bjørn med, og tror højst jeg trænede 10 minutter med Max og 15 minutter med Lille Bjørn. Og det føltes rigtigt og godt.
Med Max små momenter i tandvisning, fællesdæk, fri ved fod, spring, stå samt introduktion til søgedelen af næseprøven.
Med Lille Bjørn var det stillingsskift, holde apport, dæk og sit under gang samt fællesdæk. I stillingsskift lavede vi hvert af de seks skifter som en separat øvelse på 10 meter, og de fire var perfekte, og de to tæt på (dvs. de levede op til mine kriterier). Derudover lave jeg afdækning, ud på 10 meter, sit, dæk, og tilbage ved siden af Lille Bjørn. Aldrig har jeg trænet alle momenter på så kort tid og så effektivt :-) Det sidste lavede jeg for at teste afslutningen, jeg kan se at de enkelte skifter er ok, så nu vil jeg dels arbejde med kombinationer af skifter (2 skifter + belønning hvis begge ok), dels med afstand (øges til 15 meter).
Dæk og sit under gang var med Anita som prøveleder og klikkeransvarlig – Anita og jeg har diskuteret kriterier på et detailniveau, som er to nørder værdigt, så vi kan klikke hinanden meget præcist! Dæk under gang startede jeg med lille håndtegn, og gang 2 og 3 uden håndtegn, og det var bare knivskarpt.
Sit under gang, gik mindre godt. Der kom indtil flere dækker, så jeg måtte sætte farten ned og så kom der en flot sit. Konklusion: hold de to momenter adskilt træningsmæssigt.
Vi sluttede med en fællesdæk. Citat fra min træningsdagbog ”Direkte i skjul 2:00 frem, k/g og så i skjul 1:30 frem og k/g. Korrekt afslutning, med masser af værsgoer fra Susanne, og han bliver liggende!!”. Oversat til almindeligt sprog: Jeg gik direkte i skjul, var der i 2 minutter (det længste endnu), kom frem, klikkede, belønnede Lille Bjørn i dækposition, gik tilbage i skjul, kom frem efter 1 minut og 30 sekunder. Klikkede og belønnede. Gik væk igen (5 meter), gik ind bag ham, gik frem til ham, Susanne sagde værsgo flere gange og jeg klikkede og belønnede hami dæk og gav ham fri og legede med ham.
Fællesdæk og stillingsskift var de øvelser som jeg for en måned siden synes var de mest udfordrende i forhold til LP3, det synes jeg bestemt ikke længere. Næste fokusområder er dirigeret apportering og indkald med stå :-)
Overskriften? Det er originaltitlen på det, der på dansk blev Æselsangen, et kæmpehit for Four Jacks i 1958 i Knud Overgaards oversættelse, og med det i denne sammenhæng meget sigende omkvæd: ”Så bare bare bare ta' det roligt/og gi' dig god tid, vi når det nok.”

Bonustræning

Morgenhimlen 2. juledag

I går morges kl. 9 havde jeg fem deltagere med syv hunde fra de to meget entusiastiske rally specialhold samlet til julemorgentræning. Alle var friske og udhvilede og de tog udfordringerne i stiv arm.

Jeg havde lavet tre baner med 7-9 skilte i hver, og de kunne efter ønske højrehandles. Alle ekvipager skulle gennem hver af de tre baner. Derefter blev der skiftet nogle skilte ud og suppleret, og voila, så var der en svær championbane med 23 skilte og en overflod af stationære øvelser. Der var mulighed for at skifte til højrehandling undervejs, hvis man ønskede det.
Der var en masse flot førerarbejde, og en masse glade hunde – med dygtige førere der huskede at belønne undervejs! Det var jo træning :-)
Skiltene lod jeg stå, da jeg alligevel var den næste der skulle til træning i hallen i morgen tidlig.
I dag, lige over middag, blev jeg lidt rastløs, og tænkte at jeg da lige så godt kunne udnytte at skiltene stod fremme. Jeg lagde en kort meddelelse på Facebook, og en god times tid senere var vi fire der trænede sammen i hallen i godt 1½ time. Meget hyggeligt! Alle skulle naturligvis prøve rallybanen først :-)
Jeg gik først den samlede bane med Megan; vi startede med højrehandling, så der kun blev nogle få skilte med venstrehandling. Det gik rigtigt godt, men som altid var der nogle detaljer, jeg skulle tænke over. Jeg har forsøgt at reducere mængden af kommandoer (specielt kropskommandoer/håndtegn) undervejs, men jeg skal naturligvis hele tiden være sikker på at fortælle Megan, hvad jeg forventer at hun gør. Jeg fik nogle uventede tilbud om bakning, når jeg stoppede, og ja – når jeg stopper skal jeg naturligvis fortælle om hun skal sidde, stå, bakke eller andet. I LP ville jeg forvente at hun satte sig uden at få andet at vide, men det skal jeg være mere specifik med i rally. Så nu siger jeg, hvad jeg ønsker: plads, stå, dæk, bak når jeg stopper, for så opstår der (forhåbentlig) ingen usikkerhed.
Derefter gik jeg banen med Lille Bjørn. Det er længe siden jeg har gået en længere bane med ham, og han var virkelig ovetændt i starten, og tilbød alt muligt (den røgede pølse duftede nu også rigtigt godt!!!). Men efter nogle få skilte kom der flow i det, og han gik en meget flot banegennemgang med nogle enkelte belønninger undervejs.
Så gik vi over til LP-træningen, hvor jeg kun havde nogle enkelte momenter jeg ville træne med Lille Bjørn: fremsending og 4-stillingsskifter. Fremsendingen har drillet lidt for nylig, fordi Lille Bjørn gik i snus undervejs, så jeg havde valgt en anden strategi. Han var med ude og se target blive lagt, vi gik 15 meter væk og han blev sendt ud – fuld fart frem, flot stop og afdækning. Så fjernede jeg target, gik 20 meter ud og ny fremsending: superflot, flot afdækning ud og belønne, jeg gik lidt tilbage og gik rundt om ham, drejede et par gange og tilbage og beløn. Ikke mere felt for i dag.
Så de fire stillingsskifter: dæk-stå, sid-stå, stå-sit og stå-dæk. To gange indtog han ikke et skifte på første kommando, jeg brugte håndtegn og svag verbal kommando. Jeg tror ikke han kunne høre mig. For da jeg sagde det lidt højere var der ingen slinger. Specielt dæk-stå og sid-stå er superflotte (på 10 meter), mens stå-sit og stå-dæk er en anelse mindre skarpe (men indenfor mine kriterier). Det er virkelig gået godt frem med disse øvelser.
Så var det Megans tur igen, hvor vi specialtrænede fremsending til kegle; jeg arbejder med at stille flere kegler, få Megan til at markere den rigtige, og så sende hende ud til den. Det fortsætter vi med, for det er ikke nemt …
Endelig var der stemning for fællesøvelser og Lille Bjørn kom på banen igen.
Vi startede med fællessit, hvor jeg har haft problemer med selve starten (signal om at Lille Bjørn skulle blive), men i dag fungerede det perfekt, jeg klikkede efter 1:10, belønnede, og efter yderligere et stykke tid gik jeg tilbage til en korrekt afslutning! Perfekt.
I fællesdæk gik jeg for kun anden gang direkte i skjul, efter 1:15 frem og klikke og belønne, så igen i skjul i 1:30; her var det lidt spændende, for Lille Bjørn lå og skævede til Yatzy, og logrede undervejs, men han blev liggende! Efter 1:30 kom jeg frem og klikkede og belønnede, og efter yderligere et stykke tid lavede vi samlet afslutning, hvor jeg sluttede med Lille Bjørn i dæk. Perfekt!!!
En rigtig skøn afslutning på en bonustræningsomgang.

Ét juleønske (Andrea)

Andrea

Jeg lokkede Christian, som er hjemme i julen, med ud i hallen ved middagstid.

Jeg har et rallyhold i morgen kl. 9, og stillede forskellige baner op og testede dem med Megan.

Det blev også til lidt træning med Max.


Julestemningen har lidt svært ved at indfinde sig, og det gælder for mange kendte og ukendte hundevenner. I skrivende stund er 392 medlemmer af en Facebook-gruppe ”Andrea”.
Baggrunden er denne, citeret fra Nette Stormlund på Facebook i går aftes: ”Gik på Fælleden med hundene ... 4 i snor, 2 løse foran. Løs rottweiler kom løbende bagfra. Ingen af os hørte noget før den overfaldt Andrea. Hun blev tumlet rundt med og skreg og skreg :O((( Jeg råbte af den, men ingen ejer var at se. Så kom den mod os, stirrede på Gimli, og jeg brølede af den og sparkede til den (ikke engang særligt hårdt). Det næste der sker, er at jeg bliver løftet op i luften, smidt ned i mudderet og brølet ind i hovedet, at jeg faneme ikke skal sparke hans hund. Han vil smadre mig......osv. Han holder mig fast på skulderen og trykker mig gentagne gange hårdt ned i jorden. Mine briller slås også af ... de er væk. Da han giver slip, argumenterer jeg imod ... HANS hund er løs, DEN angriber, men jeg bliver bare svinet til. Beder om hans navn ... og så løber han. Da jeg får samlet mig op, er Andrea væk ...”
Mange har ledt efter Andrea, og hun er heldigvis set i live, men hun er ikke forenet med sin familie endnu.
Vi er mange som kun har det ene juleønske: At Andrea kommer hjem til sin familie i god behold.

Tilføjet 24.12.2011 kl. 19:51. Andrea ER kommet hjem til Nette og resten af familien. En fantastisk dejlig nyhed juleaften.

Eftertænksom hundetræning

Skrivebordet med Vickys fantastiske billede af Lille Bjørn

Hunde og hundetræning er min altoverskyggende hobby.

Jeg har trænet hund seriøst siden 2004, og sprang ud som lydighedsnørd i 2007. Indtil i år har det været med Megan i ubetinget centrum. Først i Spaniel Klubben (dressurprøver), siden i DKK sammenhæng med først LP, siden rally. Jeg var en total novice i træningssammenhæng og har gjort utallige fejl træningsmæssigt med Megan, men er heldigvis blevet meget klogere :-)
Jeg har gået på talrige kurser hos mange dygtige trænere (og også mindre dygtige, set i bakspejlet), jeg har uddannet mig som klikkerinstruktør, jeg har gået 22 dage hos Bob Bailey og trænet høns. Jeg var med til at starte Sydkystens Hundeskole og underviser i LP, rally mv. helt flere gange om ugen. Jeg er stadig en nørd, og elsker det.
Jeg er også blevet meget mere eftertænksom og overvejende i forhold til min træning. Da jeg trænede med Megan var det virkelig meget af tiden noget med, at jo mere jeg trænede, jo bedre føltes det. Det kan godt være det virker på nogen hunde, men det virker ikke på alle, og bestemt ikke på Megan.
Da Lille Bjørn kom ind i billedet i 2007 – og det var før jeg sprang ud som lydighedsnørd! – begyndte jeg naturligvis også at træne med ham, og læserne af denne blog har kunne følge med i op- og nedture i denne sammenhæng. Han har været tæt på pensionering som 2-årig og som 3½-årig.
2011 blev året hvor Lille Bjørn træningsmæssigt og resultatmæssigt kom til at træde frem i første række. Han og jeg har virkelig fundet vores gode måde at arbejde sammen på, så vi begge får noget ud af det, og det er sjovt at træne og konkurrere. Og så er resultaterne fulgt med. I forhold til hvordan og hvor meget jeg træende med Megan, da vi arbejdede med LP3, er det helt anderledes. Vi træner meget mindre, vi træner momenter, og vi træner mere afvekslende. Jeg gør mig umage med at læse Lille Bjørn, og sikre at han er på! Ikke at det er ham, der bestemmer – hvis vi er midt i et moment, og han hellere vil snuse (sex med sekretæren), så får han pænt men bestemt at vide, at det er ikke nu han skal dyrke den interesse. Modellen: nu skal du se, hvis du laver dette moment for mig, i stedet for snuse, så vanker der en ekstra god belønning.
Det er nyt, det føles godt, og det føles rigtigt. Det betyder at jeg godt kan være en time på træningspladsen, måske træne 15 minutter samlet, og så synes det har været effektivt. Jeg har naturligvis træningsplan med, men det er en bruttoplan, og hvis der er en øvelse jeg tænker, at den passer måske alligevel ikke i dag, så springer jeg den med god samvittighed over.
Så kommer Max eller Megan måske ud og træne lidt, hvis jeg har dem med.
Med Megan træner jeg rally og tricks. Jeg træner sjældent mere end 10-15 minutter samlet med hende, og det fungerer fantastisk. Vi har etableret et rigtigt godt samarbejde, meget bedre nu end da vi arbejdede intensivt med LP. Jeg har gennem 40 LP-prøver opbygget en historie med hende, hvor LP måske ikke er verdens sjoveste disciplin, og en del af unoderne havde jeg i begyndelsen med i rallyringen. Så det er nok betegnende at de absolut mest tilfredsstillende LP-prøver jeg har været oppe til nogensinde har været de tre LP2-prøver med Lille Bjørn i år. Den glæde han udstråler når vi arbejder sammen er fantastisk forstærkende for mig. Og karakteristisk nok har jeg i år oplevet den ubetinget største prøveoplevelse med Megan, det var dagen efter DM da vi gik rally i Allinge og fik 99 point. Den følelse jeg havde, da vi gik i gang og under hele banegennemgangen arbejder jeg på at genskabe under træningen, og jeg kan fornemme at den kommer oftere og oftere. Det er en rigtigt god fornemmelse.
Med Max lagde jeg hårdt ud med to ugentlige hvalpehold, og jeg har naturligvis en masse ambitioner med ham. Da jeg trænede med ham i går aftes, efter at have trænet med Lille Bjørn, reflekterede jeg over tidsperspektivet i mine ambitioner med ham. Han er ½ år, jeg er 59 år. Hvis alt går vel skal jeg træne og konkurrere med ham de næste mindst 10 år. Jeg har ikke behov for at vise, at han kan få en eller anden titel inden han bliver så og så gammel. Jeg HAR prøvet at gå op til LP-prøver uden at hunden var klar. Jeg har prøvet – lidt for mange gange – at gå til rallyprøve med Lille Bjørn, hvor han bestemt ikke var klar. Jeg har bestemt ikke behov for at gentage nogen af tingene.
Jeg hygger mig gevaldigt med at træne med Max, vi træner pt. mest tricks mv., og der er også nogle lydighedsmomenter. Men jeg har ikke sat dato på hvornår vi skal til en prøve – jo jeg har sat nogle datoer oppe i hovedet og i kalenderen, men det er ikke dem der styrer, om han skal op. Han skal op, når han og jeg er klar til det.
Så det betyder, hvis jeg skal opsummere:

• Træning af alle tre hunde fortsætter i henhold til de fastlagte træningsplaner
• Det er lysten, der driver værket – det skal være SJOVT at træne og konkurrere, og tiden er ikke og skal ikke blive en styrende parameter for, hvornår vi går til prøve
• Vi tilmelder os prøver efter behov, dels for at få prøveerfaring (prøver, der ikke betyder noget), dels for at bestå (prøver, der betyder noget)

Og resultaterne skal nok komme. Selv om de i virkeligheden ikke betyder ret meget. Jeg har disse resultatmål for de kommende år:

Max:

• Udstillingscertifikater
• Bestå rally begynder
• Blive RBM
• Bestå LP1
• Blive LP1
• …

Lille Bjørn

• Få pinde i rally ekspertklasse
• Blive DKRCH
• Bestå rally championklasse
• Bestå LP3
• Blive LP3
• Blive DKLPCH

Megan

• Få pinde i championklasse
• Blive DKRSCH

Årets lydige spaniels 2011

I år har mit firma Lysholdt Consulting A/S for tredje gang sponseret en konkurrence om årets lydige spaniels. I 2009 og 2010 var det kun i LP-klaserne, i år for første gang også rallyklasserne.
Resultat for 2011 er følgende:

LP1
Nr. 1 Engelsk Springer Spaniel Danish Millennium´s Tommey (Frodo). Fører Camilla Kiørboe. 444,5 point.
Nr. 2 Amerikansk Cocker Spaniel Bardo's Truly Dirty Dancing. Fører: Jette Frederiksen. 394 point.
Nr. 3 Engelsk Springer Spaniel Trollängens Custom-Made (Kellie). Fører: Susanne Jervin. 324,5 point.

LP2
Nr. 1 Engelsk springer spaniel Trollängens Up-To-You (Maddie). Fører Susanne Jervin. 603,5 point
Nr. 2 Engelsk springer spaniel Fru Hansens Dame Julie (Julie). Fører Vibeke Hansen. 568 point
Nr. 3 Amerikansk Cocker Spaniel Bardo's Truly Dirty Dancing. Fører: Jette Frederiksen. 488,5 point

LP3 og Eliteklasse
Ingen spaniels har deltaget.

Rally begynder
Nr. 1 Engelsk springer spaniel Punakha's Zara (Chelsea). Fører: Marie Veje Gormsen 195 point
Nr. 2 Cocker spaniel Hunterfull Forbidden Fruit (Bonus). Fører: Dorte Lauritsen 192 point
Nr. 3 Amerikansk Cocker Spaniel Truly Yours Joe Kool (Louie). Fører Jette Frederiksen 192 point

Rally øvede
Nr. 1 Engelsk Springer Spaniel Baggbo Bibi-Boucheron (Flickan). Fører Lone Sommer 195 point
Nr. 2 Engelsk Springer Spaniel Sieger's Aida (Nushka). Fører Anne Ingevold 190 point
Nr. 3 Cocker spaniel Hunterfull Forbidden Fruit (Bonus). Fører: Dorte Lauritsen 190 point

Rally ekspert
Nr. 1 Engelsk Springer Spaniel Sieger's Aida (Nushka). Fører Anne Ingevold 195 point
Nr. 2 Engelsk Springer Spaniel Baggbo Bibi-Boucheron (Flickan). Fører Lone Sommer 194 point
Nr. 3 Engelsk Springer Spaniel Trollängens Custom Made (Kellie). Fører Susanne Jervin 188 point

Rally champion
Nr. 1 Engelsk springer spaniel Happy Lean's Brown Sugar (Megan). Fører Paul Lysholdt Rasmussen 194 point

Den samlede resultatliste kan ses her.
Kæmpestort til lykke til alle de dygtige ekvipager. Pokalerne er bestilt og uddeles når jeg modtager dem.
Det er sidste år jeg sponsorer disse pokaler. Megan er efterhånden blevet 8½ år og bliver nok vores sidste spaniel. Selvom jeg fortsat konkurrerer på højt plan i rally med hende, er mit fokus dog fortsat LP – med hhv. Lille Bjørn og Max. Så det giver ikke rigtigt mening fortsat at støtte spaniels.
Jeg håber på at Spaniel Klubben vil tage over og indføre officielle konkurrencer i LP- og rally som så mange andre specialklubber.

Lille Bjørn mod nye mål

Nedenstående er en artikel skrevet til Norwich Terrier rubrikken i Terrier Nyt og offentliggjort i Terrier Nyt nr. 6, december 2011.

Lille Bjørn i fri ved fod (http://www.bjerringfoto.dk/ - Vicky Bjerring)

Siden Lille Bjørn (Wessex Paddington) var i fjernsynet (se tidligere nummer af TN) i forbindelse med deltagelse i rallyprøven på Bornholm den 20. maj, har han bestemt ikke ligget på den lade side. Udover at træne rally og tricks arbejder vi også med LP, og i september og oktober har vi været til tre LP2-prøver. Den 11.9 blev det til 172½ point og en 2. præmie (0 i næseprøven), 25.9 blev det til 163 point og igen en 2. præmie (0 i fællesdæk) og så den 15.10 lykkedes det: 190 point og 1. præmie og dermed titlen LP2.
Der er stadig masser af detaljer at arbejde med (det er der ALTID i LP), men Lille Bjørn er blevet rigtig stabil og først og fremmest lyser glæden ved at gå til prøve ud af ham! Han er den eneste Norwich terrier der går til LP-prøver (og rallyprøver for den sags skyld) i Danmark, og at se den lille hund med den evigt logrende hale på banen får både mig og tilskuerne i godt humør.

En rallyekspert i aktion (Charlotte Lia)

Et par timer efter at LP2-titlen var i hus gik vi op i rally ekspertklasse, og der fik han 98 point ud af 100 mulige og dermed sin første pind i klassen; tre pinde hos mindst to forskellige dommere udløser en rallychampiontitel (DKRCH), og den titel er vores næste mål indenfor rally.
I LP stræber vi bestemt også videre end LP2, meget videre … Jeg er så heldig at gå til træning med Lille Bjørn hos en af de allerbedste instruktører i Danmark, Johanna Allanach, og det gør at vi virkelig får arbejdet fokuseret med detaljer samtidig med at glæden ved at træne alsidigt og varieret bevares. For det er helt afgørende for at lykkes, at Lille Bjørn bliver ved med at synes det er sjovt.
Derudover har jeg været så heldig at kunne deltage på kurser i oktober med to af de helt store kapaciteter på LP-området: Niina Svartberg og Helle Damkjær.

En kommende Elitehund? Lille Bjørn flankeret af Niina Svartberg og fører (http://www.grafiko.dk/ - Camilla Johannessen)

Niina Svartberg er en international kapacitet som bl.a. er kendt for sine bøger ”Lyckas på tävling” (om konkurrencepsykologi og mental træning for personer der dyrker hundesport) og, sammen med sin mand Kenth Svartberg ”Med sikte på 10:an” om lydighedstræning med sigte mod Eliteklassen. Hun er også kendt som en meget dygtig LP-udøver og blev tidligere i år nr. 2 individuelt ved VM i lydighed i Paris med sin Toller Skoj. Gennem Sydkystens Hundeskole havde jeg for længe siden indgået en aftale med hende om et 2-dages lydighedskursus den 1. og 2. oktober, og der havde jeg naturligvis Lille Bjørn med. På vej til kursets anden dag spurgte Niina mig om mine mål med Lille Bjørn. Jeg svarede LP2, rallychampion og måske lydighedschampion. Hvorfor ikke Eliteklasse, spurgte hun? Det havde jeg ikke lige et godt svar på. Niina mente det var en rigtig god idé OGSÅ at træne ham til Eliteklasse, for med ambitionen om at min border terrier Max (pt. 4½ måned) skal gå i Eliteklasse, er det da smart at træne dér først med sin anden lydighedshund.

Lille Bjørn i springapporten (http://www.grafiko.dk/ - Camilla Johannessen)

Den 22. og 23. oktober var jeg så på kursus med den Helle Damkjær, en af de bedste danske lydighedsudøvere, og fast inventar på det danske lydighedslandshold i mange år. Og en meget dygtig instruktør. Hun kan bestemt også se potentialet i Lille Bjørn. Hun skrev disse flotte ord efter kurset, hvor jeg havde Max med lørdag og Lille Bjørn søndag: ”Dine hunde elsker dig og elsker lydighed og så er resten jo en leg. At Lille Bjørn så er så vel socialiseret og dejlig en lille fyr med charme, selvtillid og lækkert hår,... der gerne vil huske os alle på det, det er i mine øjne en vidunderlig luksusudfordring for dig. Det er SÅ flot førerarbejde og veletableret samarbejde du har med din to små charmetrolde”.

Paul Lysholdt

Tre hunde

Mandag havde jeg første runde af nogen jeg lidt kækt kaldte et eksperimentalhold: et specialhold i LP fællesøvelser. 5 tilmeldte og desværre et afbud på dagen, men vi fik virkeligt talt om fællesøvelser fra mange synsvinkler: tryghed, kriterier, koncentration, motivation, belønning, forkommandoer, opgaver under øvelsen, signaler, forstyrrelser osv. Og så fik vi trænet godt ½ time fællesøvelser i diverse formationer forskellige steder i hallen, og jeg tror ikke nogen af deltagerne er i tvivl om, at man sagtens kan træne disse øvelser i længere tid uden at det bliver kedeligt for hverken fører eller hund.

Efter holdet fortsatte vi med lidt fri træning, jeg havde Megan med og trænede kun højrehandling med noget godt oksekød, og det er bare noget af det bedste træning jeg kan mindes med hende! Hold da op hvor var hun på, totalt tændt og meget præcis. Hun er måske ikke så synlig i min blog længere, men jeg træner med hende, og jeg elsker det; hun er bare så skøn at arbejde med, når jeg, motiverer hende ordentligt.
I dag havde jeg sat Anita og Camilla Dindorp stævne i hallen, og jeg havde på forhånd sat mine egne kriterier med Lille Bjørn lidt lavt. Hundene havde haft store kødben den halve dag, og Lille Bjørn virkede godt nok mæt, så jeg havde lavet en meget begrænset træningsplan.
Først noget springapportering, hvor jeg arbejder på at få mere stabilitet i øvelsen. Elementerne fungerer hver især godt, men der er nogle momenter der halter indimellem når de sættes sammen. At komme i plads og holde på apporten driller lidt (trænes særskilt), og at tage springet retur med apporten er ikke altid den foretrukne vej. Og underlaget var også i dag meget tiltrækkende. Men jeg var ganske tilfreds med den samlede træning af dette forløb.
Så skulle Anita dirigere og klikke mig i fri ved fod og det gik lidt haltende i alm. gang (en del snus), jeg skal øve mig på fodplaceringen i venstre vendinger, i langsom gang gik det nogenlunde ok, og i løb kunne Lille Bjørn ikke følge med :-) Det lækreste oksekød er ikke tilstrækkelig motivation for en mæt Lille Bjørn.
Men det var bestemt fantastisk til fællesøvelserne. Jeg hæver løbende og hurtigt kriterierne i disse to øvelser og det går bare fremad. Lille Bjørn lå ved siden af Nova, 1 minut synlig, 1 minut i skjul, så 35 sekunder i skjul (Nova havde rejst sig og Camilla var tilbage hos hende) og så 1:15 synlig, samlet lidt over 5 minutter, meget flot. Fællessitten: 30, 50 og 35 sekunder. Der var en enkelte potebevægelse lidt fremad i den første sit, og lidt bevægelse af hovedet, men hold da op hvor er han også rigtigt god i denne øvelse efterhånden.
Det var en god måde at slutte træningen med Lille Bjørn på.
Jeg ville have haft Max med, men pga. kødbenene havde jeg valgt det fra. Så hjemme igen trænede jeg lidt dæk og bliv liggende med Max i garagen, og det skrider godt fremad.
Hvor er det dog skønt med tre dejlige hunde at arbejde med.

Et fantastisk hundeår

Lille Bjørn i rally den 20. maj 2011 (foto: Charlotte Lia)

Året er ikke gået endnu, men jeg kan helt sikkert allerede konkludere at det har været et fantastisk hundeår. Jeg hyggede mig forleden med at bladre igennem årets blogs, og det var da til at blive i et godt humør af :-)
De helt store begivenheder har været Megans deltagelse i DM i rally, Lille Bjørns gennembrud som LP- og rallyhund og naturligvis at hundeflokken er udvidet med Max.
Da jeg elsker at rangordne har jeg naturligvis forsøgt mig med en top 10:

1. At få Niina Svartberg til Danmark var et scoop. Hendes foredrag om Konkurrencepsykologi og mental træning var fantastisk inspirerende og hun gav mig det afgørende skub i forhold til at tænke Eliteklasse med Lille Bjørn
2. Lille Bjørn har haft et fantastisk år. En ting var at han blev KLBCH (det regner vi ikke rigtigt for noget), men at han pludselig kunne gå en fuld rallybane med logrende hale og blive RØM, at han kunne gå LP2 med gejst først i Herfølge, så i Fensmark og med kulmination i Køge, hvor han både fik sin LP2-titel og sin første pind i rallyekspertklasse var det mest tilfredsstillende jeg har oplevet som lydighedsudøver.
3. Johanna Allanach er min absolut foretrukne træner. Så at det hele flaskede sig så jeg både kunne komme til at træne med Max og med Lille Bjørn hos hende var stort. Jeg fik også lokket hende til at gennemføre en Masterclass, som var meget udforende og inspirerende.
4. Helle Damkjær er et andet af mine helt store idoler og at gå på to kurser hos hende i år, først med Lille Bjørn og siden med Max og Lille Bjørn var bare topmålet af inspiration.
5. Max blev min kommende stjerne, og det var bare fantastisk at hente ham og begynde at arbejde med ham.
6. Megan er ikke i samme grad i fokus som tidligere, Lille Bjørn er bestemt den hund jeg har mest fokus på lige nu. Men at vi kvalificerede os til DM i rally championklasse og klarede os nogenlunde var meget tilfredsstillende, og at vi dagen efter kvalificerede os til DM 2012 med vores livs rallyprøve var bestemt også en god oplevelse!
7. Og så var der bare så mange andre spændende kurser i år, så det er lidt tilfældigt med de sidste 4 placeringer på listen, men Anja Christiansen og Sofie Eggert Hjorth HTM- og Freestyle kursus fik mig virkeligt tændt på den disciplin, og jeg træner det stadig, men med det gennembrud jeg har fået med Lille Bjørn i LP og rally og Megan i rally er det skubbet lidt i baggrunden pt.
8. Et fri ved fod kursus er da nørdet? Ja, som stort set alt andet jeg laver i hundesammenhæng. Nette Stormlund holder nogle fantastiske kurser med fokus på fri ved fod, og Lille Bjørn og jeg fik virkelig inspiration til udviklingen af denne øvelse.
9. Camilla Johannessen, som – forhåbentlig kun midlertidigt – har trukket sig som instruktør i Sydkystens Hundeskole, holder nogle fantastiske LP-kurser. Hun fokuserer vildt på underlige detaljer (positivt ment!) og Lille Bjørn og jeg udviklede os rigtigt meget på et kritisk tidspunkt af vores samliv :-)
10. Jeg er allerede kommet til nr. 10, og der er så meget jeg gerne ville have nævnt, men jeg bliver nødt til at nævne kurset med Åsa Eriksson også hvor Lille Bjørn og jeg igen igen fik input til hvordan vi kan udvikle os til stjerner i LP-ringen.

Der sker stadig lidt på hundefronten

Bloggen er ikke opdateret siden i lørdags, det har vist været en lidt død uge hundemæssigt tænkte jeg.
Nå nej, det havde det havde alligevel ikke, da jeg tjekkede kalenderen og træningsdagbogen.
Søndag afsluttede jeg dels et Let øvet hold, dels et LP-hold i Sydkystens Hundeskole. Alle tre trofaste på Let øvet starter på rallybegynder efter nytår, det glæder jeg mig rigtigt meget til at opleve! LP-deltagerne udgjorde et luksushold på tre, og det er alle trofaste kursister som også kommer igen næste år.
Derefter var det første træningsrunde på to rally specialhold. Jeg har tidligere haft nogle rallyhold, men vi synes ikke der har været så stor interesse for den type hold på det sidste. Men på baggrund af en konkret forespørgsel opslog jeg så dette specialhold, som blev overtegnet på ganske få timer, og det næste hold blev ligeledes hurtigt overtegnet. Jeg skriver som regel opsummeringer til kursisterne efter hver træningsrunde, dels for at de har nogle huskepunkter til deres træning, dels af hensyn til dem, der ikke kan komme. Denne første gang fik deltagerne en ordentlig smøre om nogle grundlæggende principper:

• Kontakt fra starten (helt som fri ved fod)
• Hvordan støtter man undervejs (undgå fx at udvande hundens navn ved at bruge det hele tiden)
• Belønningsstrategi (aldrig fuld bane uden belønning). Hunden skal både til træning og til prøve have en forventning om, at der til hver en tid kan komme en belønning, så den bevarer opmærksomheden.
• Hvis man ikke synes man kan belønne nok, så er det for svært. Gør det lettere for hunden. Hvis man fx ikke har kontakt med hunden i en slalom, så prøv at gå lige ud.

Udover sat arbejde med en minibane med prøvesetup (kantbånd, æresplads, nummerskilt osv.) var der forskellige svære skilte, der blev introduceret.
Jeg har længe gået og pønset på et minikursus i fællesøvelser, og mandag slog jeg ét op. Der er kommet fem tilmeldinger og kurset gennemføres over de kommende to mandage.
Mandag aften var jeg i hallen med Max og Lille Bjørn og trænede med Denise & Becca. Med Max arbejdede jeg med forskellige øvelser fra Foundation-kurserne, jeg tænker ikke ret meget på lydighedsmomenter, de skal nok komme. Med Lille Bjørn var fokus fællesøvelser og stillingsskift.
Onsdag var jeg i hallen med Lille Bjørn og trænede med Anita & Osseau. Fællesøvelserne skrider virkeligt godt fremad: fællessit 2½ minut synlig og 1 minut i skjul og fællessit 1 minut synlig. Vi har udfordringer med den dirigerede apport og indkald med stop, så jeg skal sænke kriterierne. Men generelt synes jeg det skrider fantastisk fremad med Lille Bjørn. Han er stadig den fantastiske energifyldte og utålmodige terrier, men han begynder virkelig at blive til at regne med i øvelserne. Vores afsluttende næseprøve onsdag var fantastisk!
I dag blev det til lidt træning i stuen med Lille Bjørn (stillingsskift) og i haven og på stranden med Max (omkring stolpe, fastholde positioner, indkald) og det er bare en fornøjelse. Specielt indkald på stranden i blæsevejret og i fuldmåne (se foto) var fantastisk. Max løb løs sammen med Megan, og jeg kaldte flere gange på ham på lang afstand, og han kommer med 100 km/t. Jeg arbejder lidt med at han skal i plads, men det er mest leg, når han kommer direkte tilbage.
Weekenden står for døren: I morgen skal Lille Bjørn (og måske Max) på del 2 af Connis Think-Plan-Do-kursus, og søndag står den på undervisning på de to rally specialhold.
Jeg har også tilmeldt nogle flere prøver, så det ser ud til at 2012 heller ikke bliver specielt kedeligt hundemæssigt jf. min kalender.
Så der sker bestemt meget på hundefronten.

Max’ første udstilling

Vi havde håbet at kunne udstille Max på en officiel udstilling som baby, men der var ingen på Sjælland, så vi måtte ”nøjes” med et skue, og valget faldt på DKK Kreds 2’s juleskue i Rishøjhallen, fordi den ligger dejligt tæt på os. Og det blev vi ekstra glade for i dag. Når vi alligevel skulle af sted havde vi valgt at tilmelde Lille Bjørn også, og vores hunde skulle op som nr. 37 og 46 i ringen.
Vi var i hallen kvart over elleve og de var kun kommet til hund nr. 13 i vores ring, så vi tog hjem og fik kaffe og var tilbage i god tid lidt i 13, og puha, de var kommet til katalognummeret lige før Lille Bjørn og Max’ nummer var de kommet forbi :-( Jeg styrtede ud i bilen efter Lille Bjørn, og væltede direkte ind i ringen, men heldigvis er han jo en rutineret herre så det gik fint.
Så fik vi lov – jeg havde spurgt pænt – om Max alligevel måtte komme ind, og det fik han lov til. Det var lidt kikset førerarbejde for at sige det pænt, at komme ind i ringen med en debutant uden opvarmning eller noget, men Max er heldigvis vant til andre hunde, og det glatte gulv generede ham ikke, så han gik rigtigt pænt og stod flot. Og fik en meget flot kritik af dommer Rudi Brandt: ”5½ måned, velproportioneret og udmærket type og helhed, God størrelse, typisk hoved og udtryk, korrekt bid, flot hals, prima overlinje, af passende længde, typiske vinkler fremme og bag, velkroppet for alderen. Bevæger sig effektivt rundt i ringen, prima pels og farve, herligt temperament.”
Klokken var blevet lidt over 13, hold da op det gik stærkt med de to hunde. Og store ring var først efter 15, så vi tog hjem igen og fik frokost. Da vi tog af sted til Rishøjhallen igen i god tid inden 15 blev Lille Bjørn hjemme. I hans kritik stod bl.a. ”ville fremstå skarpere i silhuetten hvis han var nytrimmet”, hvilket vi var helt enige i, så det gav ingen mening at tage ham med i BIS champion :-)
Max var lidt trykket i den lille, tætpakkede hal, men lidt ros og nogle godbidder hjalp en del, og han præsenterede sig godt i store ring, og gik pænere end mange af de andre hunde. Jeg troede vi blev sendt ud efter introduktionsrunden, men det var en misforståelse, så vi kom tilbage i ringen. Næste gange vi blev sendt ud måtte det være alvor, men igen blev jeg kaldt tilbage, det viste sig at vi var blevet placeret som nr. 6 (ud af 28 tilmeldte babyer)! Det var en dejlig overraskelse :-)
Med lidt mere træning skal Max nok præsentere sig endnu skarpere i udstillingsringen. Vi synes selv han ser ret godt ud, men det er rart en dommer synes det samme.
Vi har ingen fotos fra selve udstillingen, men ovenfor sidder han og Kirsten lige indenfor indgangen og venter på at det skal blive vores tur til at komme i store ring.

Træning og inspiration

Med kun 15 minutters kørsel til en træningshal er det nemt at blive fristet til at træne lidt for sig selv om aftenen. Men det er nu lidt sjovere når man er flere, og jeg er så heldig at have indtil flere der er friske på at stille op til lidt træning af og til. Og alle sammen nogen som jeg gerne lytter til og bliver inspireret af.
I onsdags mødtes Anita & Osseau og jeg & Lille Bjørn til 1½-times træning, og det var ualmindeligt givende. Osseau og Lille Bjørn er stort set lige gamle, de er begge på vej mod den første LP3-prøve (måske skal de ligefrem debutere samtidig til april?), Anita og jeg har en del fælles udfordringer i øvelserne – og så tænker vi meget ens træningsmæssigt. Så vi kan give hinanden virkelig god feedback, og vi kan nemt klikke for hinanden. Jeg synes det er meget givende at få andre til at klikke for en:

1. Det betyder at man kan støtte sin hund 100 % og vide, at hvis der skal belønnes, er der en anden der markerer det
2. I nogen øvelser er det vanskeligt eller nærmest umuligt at klikke selv, uden at det indebærer at man gør noget uhensigtsmæssigt, fx drejer hovedet i fri ved fod
3. Og for at de forrige punkter skal kunne lade sig gøre, skal man være i stand til at beskrive meget præcist hvad ens kriterier er – minderne fra Teaching workshop med Bob Bailey vælter frem :-)

Inden Anita kom, havde jeg arbejdet med fremsending (2 flotte på 20 meter + 1 afdækning på 20 meter), springapport (opvarmning med fastholdelse af apport + 1 perfekt springapportering med skævt kastet apport) samt stillingsskiftet sit-stå med ekstern belønning (3, 5, 7 meter).
Specielt fastholden af apport er blevet fantastisk, jeg har ikke helt vænnet mig til det endnu …
Da Anita kom tog vi fællesøvelserne. I fællessit (samlet 4 minutter) rejste Lille Bjørn sig to gange; det ser grangiveligt ud som om han bare glemmer hvad øvelsen går ud på, jeg må virkelig overveje det med at give ham en opgave (Niina Svartberg). Men vi fik 1:10 med synlig fører og belønning og 2 x 0:25 i skjul, 1 gang med verbal belønning og 1 gang med godbid. Fællessit (samlet 2 minutter) blev til 0:30 og 0:40; det begynder at ligne noget.
Så gik vi i gang med at hjælpe hinanden med diverse punkter fra træningsplanen:

• I fri ved fod kommer Lille Bjørn lidt for langt frem i almindelig gang, men over kortere stræk (5-6 meter) går det ret godt. I langsom gang bliver han meget mere fokuseret. Jeg skal huske at variere træningen af denne øvelse meget, så det ikke bliver for monotont.
• I dirigeret apport udviklede jeg mine kriterier undervejs, jeg var lidt i tvivl om hvad jeg egentlig ville belønne. Setup er at jeg står med Lille Bjørn i plads, de tre apporter bliver lagt på cirka halv afstand af færdig øvelse, og jeg drejer på stedet derefter og går et enkelt skridt tilbage for at dirigere. Konklusionen på mine oevervejelser blev at 1) Lille Bjørn skulle følge dirigeringen, 2) tage den rigtige apport, og klikkes på tilbagevejen. Jeg skal overveje at indføre et markeringssignal, for Lille Bjørn ser på mig, ikke på at apporterne bliver lagt, og hvad hvis det nu er græs, så han faktisk ikke kan se dem …
• Endelig arbejdede jeg med sit under gang, hvor mit nye signal Ned bestemt ikke virker. I langsom gang satte han sig hvis jeg hjalp lidt, det gik meget bedre hjemme.

Og masser af ny inspiration til træningen er undervejs! Nu begynder kalenderen for 2012 at blive udfyldt med spændende kurser. Senest har jeg både tilmeldt et rally- og et trickskursus hos Anja Christiansen og Johanna Allanach, og et 2-dages kursus på Canis Clickercamp med Kathy Sdao: Cues & Behavior Chains Explained. Der skal noget til at slå 2011 kursusmæssigt, men 2012 har fået et lovende indhold allerede.
Weekenden kommer sjovt nok til at stå i hundenes tegn. I morgen skal Lille Bjørn og Max udstilles på DKK Kreds 2’s juleskue i Rishøjhallen, det bliver Max’ udstillingsdebut. Og søndag har jeg fornøjelsen af fire hold i træk i Sydkystens Hundeskole – først afslutning på Let Øvet og LP-hold, og derefter første træningsrunde for de to rallyspecialkurser.

Parting is such sweet sorrow

Tiden flyver af sted og i dag var der allerede afslutning på de to hold jeg går på hos Johanna Allanach: Foundation 2 med Max og LP1/2 & Tricks med Lille Bjørn.
Max har i alt været af sted 14 gange, fra han var 8 uger til han nu er 5½ måned. Det har været intensive, udfordrende, sjove og ekstremt lærerige timer. Johanna har et uudtømmeligt repertoire af øvelser, som hun introducerer meget pædagogisk og med oplæg til forskellige indlæringsteknikker; og så hjælper hun alle kursisterne med lige præcis deres problemer, giver dem alle feedback og forstærkning, så de bliver opmuntret til at fortsætte – jeg kan se hvordan alle hundene har udviklet sig, og det skyldes formentlig at førerne også har lært er masse :-)
Max har udviklet sig fra en lille hvalp til en stor hvalp, og jeg oplevede helt klart ved træningen i dag, at han er blevet meget mere moden. Det er tre uger siden vi havde næstsidste runde træning, og det var endnu nemmere at holde hans fokus i dag, og han ville gerne arbejde hele tiden. Jeg har lært at holde pauser som en del af træningen, bl.a. fordi hans mavekapacitet stadig er begrænset, men også fordi det er rart at kunne hvile under en træningssession.
Dagens øvelser var Dumbo (bagben på balje), løfte bagben, baglæns slalom, fastholde position eller fastholde noget andet samt rulle. Det er helt klart mig, der har de store udfordringer ved indlæringen, for hvis jeg gør det rigtigt, så kan han øvelserne på et splitsekund. Baglæns slalom kom bare helt af sig selv, med nogle gode klik, og pludselig kunne jeg gå 2-.3 skridt bagud og han flugte bare med. Fastholden, her brugt jeg ”Hoved”, hvor han trykker sit hoved ned i min hånd, og selvom Johanna stod ved siden og kiggede på og snakkede fastholdt han trykket. Dumbo fik jeg startet med at få ham i en setup med en kasse mellem mine ben, så han var nødt til at stille sig med bagbenene på kassen, og jeg fik klikket godt nogle gange, men belønnet ret dårligt: Max er bare så hurtig, så jeg skal faktisk være på vej med godbidden inden jeg klikker, for at kunne belønne ordentligt. Man kan bare se hvordan hans hjerne arbejder på højtryk, og han er bare skøn at arbejde med.
Som afveksling trænede vi indimellem nogle af de andre øvelser., vi har arbejdet med fx Balje, pole om balje, front, dæk, left, right, pole, setup og slalom. Max arbejder som en drøm, tilbyder adfærd hele tiden, og har et stort repertoire, så jeg skal virkelig være på dupperne for at holde fokus på det vi træner på et givent øjeblik. Fundamentet til at arbejde seriøst med LP er lagt, og Max og jeg glæder os til 19. januar, hvor LP-træningen hos Johanna går i gang. Jeg har på enhver måde fået den drømmehund til LP-træning som jeg havde drømt om, det er KUN op til mig at udnytte hans enorme potentiale.
Det samme gælder bestemt også for Lille Bjørn. Vi har været superheldige med at komme på Johannas tricks/LP-hold i forlængelse af Max’ træning, og timingen har været perfekt i forhold til de 1- og 2-dages kurser vi har været på, og de prøver vi var tilmeldt. Jeg har den mest fantastiske følelse når jeg arbejder med Lille Bjørn, og en dag som i dag, hvor stort set alt lykkedes – er glæden ubeskrivelig!!! Apporten, som vi virkelig har kæmpet med, begynder nu at være en favoritøvelse: Lille Bjørn holder fast i apporten, jeg kan skubbe til den, og han holder fast. Jeg kan bukke mig ned og tage fat i apporten, og han holder fast. Dette er sket på de tre uger der er gået siden Johanna bemærkede at jeg brugte en apport med for stor diameter, og jeg skiftede til en mindre (tak Denise!!!)…
Så havde vi fællesøvelser, hvor jeg stadig skal arbejde med at kunne belønne og få ham til at fastholde positionen. Og så have et klart afslutningssignal, så han ikke rejser sig og selv afslutter (både fællesdæk og fællessit). Men specielt sitten var jeg ovenud tilfreds med: nabohundens fører stod meget tæt på sin hund, og Lille Bjørn sendte lange blikke over mod føreren, som belønnede noget mere end jeg gjorde. Men han blev siddende, og holdt øje med mig en del ad tiden, og fik nogle belønninger passende steder undervejs.
I næste runde demonstrerede jeg så håndtering af næseprøvepinden, som jeg havde lavet lidt søg med indimellem. Lille Bjørn lavede et flot søg – selvom han blev forvirret af den måde Johanna havde lagt de 7 pinde ud på – tog den rigtige perfekt op, kom ind i plads med den, og jeg kunne tage den fra hans mund. Dette var bare et KÆMPESTORT øjeblik – det kan lade sig gøre!!!! Ikke mere næseprøve den aften :-) Jeg skal arbejde med vanskeligere oplæg, så han ikke bliver forvirret når de ligger anderledes end normalt, og så bliver det såmænd også en favoritøvelse.
Indimellem arbejdede vi med positioner under gang, stillingsskift og indkald med stop, og det går fremad over en bred front. Men jeg valgt selv at sige stop, da Johanna spurgte om vi ville have en tredje runde. For jeg havde bare ikke lyst til mere ovenpå den stribe af successer.
Hos Johanna har jeg virkelig fået fokus på alle de detaljer jeg har kæmpet med i forskellige LP-øvelser, og fået dem systematisk håndteret en efter en. Jeg glæder mig vildt til at fortsætte til januar, og jeg glæder mig til det bliver alvor og Lille Bjørn skal debutere i LP3.
Tusind tak Johanna for din fantastiske energi og kreativitet og din vedvarende inspiration!

No Sex Please, We're Working

Megan i baggrunden, Otto med Jonathan og Max med Cecilie

Inden dagens to hold i Sydkystens Hundeskole havde jeg sat 15 minutter af til at træne med Lille Bjørn: fremsending, springapportering, fastholden af apport og fremsending til kegle.
Gulvtæppet i hallen er vildt tiltrækkende, og det gad jeg bare ikke acceptere mere, jf. bloggen om Sex med sekretæren. Så jeg afbrød straks og startede forfra. Og fik nogle meget fine udløb til felt. Det samme skete ved springapportering. Lille Bjørn er begyndt at knaldapportere. Så pt. kører jeg fast med kast apport og belønning for at blive siddende; han sprang derefter og gik i snus. Afbrydelse. Næste gang: han sprang, apporterede og løb uden om springet tilbage, afbrydelse. Tredje gang: spring, apport, spring tilbage og smed apport, ok og belønning. Så arbejdede vi særskilt med fastholden af apport og det går rigtigt godt, han kan holde fast, jeg kan skubbe til den, og han slipper kun på slipkommando. Han kan sidde med den i plads, og jeg kan bukke mig og røre den, han slipper kun på kommando. Endelig prøvede jeg fremsending til kegle med target og det gik strygende.
Så var han demohund på Let øvet holdet (succes!).
Og da LP-holdet kom, skulle jeg vise Anita hvor langt vi var nået med apporten, og det hele gik op i hat og briller fordi Lille Bjørn lige skulle puste sig op overfor alle hunde på vej ind og på vej ud. Så han kom ud i bilen.
Som afslutning på LP-holdet kom han tilbage i hallen, vi fik vist fremsending til kegle. Godt med kritiske kursister, som kunne kommentere demoen :-) Ok, jeg kunne være lidt skarpere i kriterierne, men målet er at han står lige bag ved keglen med front mod mig.
Og så springapportering. Jeg belønnede for at blive siddende, han sprang han apporterede, han sprang tilbage og han satte sig, med apport i munden. Jeg bukkede mig og rørte ved apporten og han slap på kommando – stor succes! Dog bemærkede de kritiske kursister at Lille Bjørn havde rejst sig da jeg bukkede mig ned :-( Træerne vokser ikke ind i himlen.
Om eftermiddagen var der hyggeligt familiebesøg og Jonathan og Cecilie fik lov at gå med Max, Lille Bjørn og Otto i det skønneste solskinsvejr.

To glade hunde

Totalt fokuseret Lille Bjørn (foto Camilla Johannessen, http://www.grafiko.dk/)

Det ultimative kriterium, når jeg laver noget med hundene, er naturligvis, at de gør det jeg forventer af dem med glæde. Både med Megan og Lille Bjørn har jeg haft en lang læreproces før denne ret banale erkendelse stod rigtigt klar for mig; men det giver en helt anden ro i forhold til både træning og konkurrencer.
Til Border Collie Klubbens rallyprøver i går havde jeg bestemt to glade hunde, og de gjorde det bedste jeg kunne forvente af dem. Lille Bjørn kunne ikke gøre for at jeg sprang et skilt over, og så havde vi et par ommere. I ærespladsen (sit foran) gik det superflot, han sad til den anden ekvipage kom til næstsidste skilt, men den tidligere hadeøvelse er ved at være der :-) Annie, som med Tira blev 3. vinder med 95 point, kommenterede hans sitter, som ikke alle er lige skarpe – for hans naturlige siddeposition er ikke nødvendigvis en korrekt LP-sit, så derfor skal jeg have kastet et kritisk blik på den. Selvom vi fik IB for første gang i Ekspertklasse var det en god prøve for mig.
Megan i ekspertklasse gjorde det også godt. Jeg havde på forhånd sagt til nogle træningskammerater at dette var en af de prøver Niina Svartberg ville betegne som ikke vigtig resultatmæssigt, fordi jeg havde  trænet specielt på starten af prøven. Og fokus, den logrende hale, og den afslappede fører blev fuldt ud opfyldt. Måske fik jeg slappet for meget af: jeg udførte et skilt forkert med Megan - sit foran venstre rundt, skal laves spejlvendt ved højrehandling, og det gjorde jeg ikke. Og så løb hun ved fremsending til kegle ud til en kegle i forbindelse med en spiral, ikke til den "rigtige". Glimrende punkt til træningslisten; for Megan løb jo til en kegle i den retning jeg pegede, bare ikke den rigtige. Vi endte med 74 point.
Så hvad kan jeg lære af sådanne to prøver:

• Hundene kan hvad de skal kunne
• Jeg skal lære at gennemføre alle skilte
• Jeg skal udføre det der står på skiltene
• Jeg skal træne sit med Lille Bjørn
• Jeg skal arbejde med at pege på kegler til fremsendingen …
• Og så er Lille Bjørns kontakt fantastisk som man kan se af fotoet foroven!

Hold dig til planen

Dette har intet med hundetræning at gøre :-) Det er et foto taget ud gennem et glasparti, og "snemanden" synes jeg er en spændende effekt, og aldeles utilsigtet.

Onsdag var der afslutning på denne runde af to LP-hold i Sydkystens Hundeskole, dels et ”almindeligt” LP-hold, dels et LP-stjernehold.

Alle seks fra LP-holdet og én fra LP-stjerneholdet var friske på en generalprøve som afslutning. Vi nævner det som en, mulighed i kursusbeskrivelsen, og de fleste synes det er sjovt under uhøjtidelige former at prøve af, hvor man står henne i forhold til den næste LP-klasse. Og egentlig er det uhyggeligt let at skabe en prøvelignende situation: et ringbånd på tværs af hallen, lidt instrukser til de kursister, som ikke var oppe, om at de godt måtte træne uden for ringen, lidt opfordringer til at klappe, bedømmelsesskemaer – uha, det var tydeligt at der kom nerver på hos flere af deltagerne :-)
Selv om Mette og jeg i LP1, og jeg i LP2, udfyldte bedømmelsesskemaer og gav karakterer, og der var ”officiel” præmieoverrækkelse til sidst, var det ikke det vigtigste … For mig var det vigtigste at opleve hvor meget de enkelte egentlig kunne (ofte mere end de selv havde troet), og hvor lidt der skal til, før de er helt klar til at gå op til prøve. En gang imellem skal man bare prøve af hvor langt man er!! Og nogen er naturligvis helt klar.
LP-stjerneholdet er et drømmehold! Alle deltagerne er garvede LP-folk, og mine spæde forsøg på at køre et fast program blev tidligt manet til jorden :-) Så det faste program er nu 1) fællesøvelser – og altid med individuelle kriterier og 2) nogle runder med træning af valgfri momenter pr. ekvipage. Alle har nogle momenter de kæmper særligt med, og naturligvis skal de have lov til at have fokus på dem.
I dag havde jeg lovet Annette Olesen og tre af hendes LP-venner fra Bornholm, at de kunne træne i hallen, og da Annette gerne ville træne med andre, var vi pludselig fire nørder og fire bornholmere der trænede sammen et par timer. Meget meget hyggeligt! Jeg havde nogle meget præcise planer for min egen træning, men var lige ved at blive fristet til at tage Lille Bjørn med i nogle fællesøvelser (det stod ikke på planen), men heldigvis – tak Charlotte! – besindede jeg mig, og nøjedes med at være prøveleder!
Jeg havde stillet en lille rallybane op med otte skilte, og min plan var at hente Lille Bjørn, varme ham lidt op, og så gennemføre ”banen”, som bare var nogle tilfældige skilte, og belønne ham efter et antal skilte. Det gik forrygende og han var bestemt helt i hopla, som han skal være. Vi lavede forskellige variationer igennem banerne, og alt var som det skulle være. Så trænede vi én af de svære øvelser, ærespladsen sit ved siden af fører, mens Susanne og Tulle gik igennem banen, og det gik fantastisk!
Så var det Megans tur. Igen lidt opvarmning, og så den stille, rolige og positive start, som jeg har skrevet om tidligere. Og igen gik det strygende. Megan var lidt overivrig indimellem (positivt!), og arbejdede skønt. Susanne Jervin gav noget rigtig fin feedback i forbindelse med min ”højre-plads”, som jeg kalder whisky. Jeg skal bruge en anden armstilling end i plads … og vupti, så søgte Megan over til højre i stedet for til venstre på min verbale kommando (jeg holdt hænderne foran mig i stedet for ned langs siden).
Jeg tror max jeg havde Lille Bjørn og Megan på i 10 minutter hver, og det var præcis planen.
I morgen står den på årets to sidste rallyprøver i Sorø, og vi er så klar som vi kan blive!

You can't control what you can't measure

Citatet er af Tom DeMarco og oprindeligt møntet på ”Controlling software projects”. Men det passer jo fint på alt muligt andet, herunder hundetræning. Allerede inden jeg startede på Hund & Trænings Klikkerinstruktøruddannelse førte jeg træningsdagbog, og det er blevet en god vane synes jeg selv.
Den blev udbygget og forfinet dels i forbindelse med klikkerinstruktøruddannelsen, dels i forbindelse med kurserne hos Bob Bailey. Specielt sidstnævntes tilgang til at træningen skal være effektiv, så derfor skal den være gennemtænkt og planlagt, så træningen i vidt omfang kan være mekanisk, og man i princippet træner med en tjekliste, og så hakker af for om det enkelte moment er gået godt (=kriterium opfyldt), eller ikke godt (=kriterium ikke opfyldt).
Jeg har en generel LP-træningsplan og en generel rally-træningsplan, og så er der en udgave af hver af planerne for de hunde, som det er aktuelt for. Lille Bjørn har således både en LP-træningsplan og en rally-træningsplan. Dagbog og træningsplaner er rent praktisk lavet i Excelark med et faneblad til hver træningsplan og et for den samlede dagbog.
Ovenstående viser et udsnit af den aktuelle LP-træningsplan for Lille Bjørn. Nogle vil sige det er lidt nørdet, men ok, her er betydningen af kolonnerne:

• LP: den LP-klasse øvelsen/momentet introduceres i (der står stadig momenter fra LP1 og LP2, fordi de ikke er færdige)
• Øvelse: øvelsens navn
• Moment: moment i øvelsen
• Niveau (kunne også have heddet kriterium): typisk noget med tid eller afstand
• %: Succesrate (alle med succesrate = 100 er filtreret fra i udskriften). Hvis succesrate er 80 eller over hæves kriteriet
• Kommentar: Her gør jeg noter ved træningen. Felter med gult er dem jeg på forhånd har besluttet at træne ved dagens træning.
• Moment ok: Her skriver jeg ”Ja” hvis momentet er ”færdigt” (= 100 % på alle niveauer)
• Øvelse ok: Hver skriver jeg ”Ja” hvis øvelsen er færdig (=alle momenter indenfor øvelsen er færdige)

Det kan umiddelbart lyde overvældende, men det er altså ret nemt i praksis:

1. Jeg gennemgår træningsplan for den hund/den disciplin jeg vil træne, og markerer dagens øvelser med gult. Og udskriver planen
2. Jeg noterer stikord på planen under træningen.
3. Jeg opdaterer træningsdagbogen med oplysninger om træningen (dato, sted, stikord om resultatet af træningen)
4. Jeg opdaterer træningsplanen, så jeg kan se hvor der har været udvikling. Hvis Succesrate kommer på 100 udskrives momentet ikke næste gang

Selvfølgelig træner jeg også ”færdige” momenter, og jeg træner også masser af småting uden at det står i træningsdagbogen, men ovenstående er en hurtig beskrivelse af hvordan min træning ofte tilrettelægges. Med tre hunde, som trænes i forskellige discipliner, giver det mig overblik og grundlag for at fokusere på de detaljer, jeg gerne vil arbejde med.
Og hvordan gik så dagens træning med Lille Bjørn?
Den gik fantastisk!! Jeg havde aftalt at mødes med Marie og Susanne - jeg siger ikke hvor :-) – og fik arbejdet med specielt følgende:

• Fællesdæk: I alt 4 minutter, heraf 15, 10 og 30 sekunder i skjul. Det var første gang jeg rigtigt arbejdede med det, og han lå så flot.
• Fællessit: I alt 1:20 minutter, med klik efter 18, 15 og 20 sekunder.
• Apportering: Fastholden af apport til slip, nu kan han holde den længe (8 sekunder) og jeg kan skubbe til den
• Springapport: Lidt sjovt forløb. Han løber udenom springet hvis jeg står for langt væk, han knaldapporterede et par gange, og løb en enkelt gang forbi springet tilbage. Men i sidstnævnte situation opdagede han selv, at der var noget forkert og sprang derfor frem og tilbage med apporten og i plads! Og så fik vi lige en tæt på perfekt: Apport kastet, klik/godbid for at blive siddende, flot apportering og spring og afslutning, og jeg kunne tage apporten i hånden!!
• Stå, sid, dæk: Stå er knivskarp, ned er også ok flere gange (jeg går langsommere), og dæk træner vi stadig under bakning.
• Fremsending: 10 m uden target 2 gange. Flot stå. Afdækning. Og så ud omkring ham og 2 vendinger og 4 vendinger og belønning. Der var belønning mellem hvert moment, men det begynder bestemt at ligne en færdig øvelse.
• Næseprøve: Perfekt!! Susanne lægger, Lille Bjørn sidder ved siden af, jeg vender, jeg belønner for at han bliver siddende da jeg vender tilbage, han løber ud, tager den rigtige efter korrekt søg, jeg klikker og han løber direkte ind og sætter sig korrekt i plads med pinden i munden!

Indimellem trænede jeg lidt fri ved fod og nogle rallyskilte med maksimal forstyrrelse: Susanne og Yatzy trænede lige op ad os. Lille Bjørn gøede vildt af Yatzy, men så snart jeg bad om kontakt fik jeg den, og han arbejdede 100 % fokuseret.
En fantastisk træningsaften.

En halv dag i hallen

Hold da op hvor kan man nå meget på 4 timer i en træningshal!
Jeg havde en aftale med Houdini og mor 8:30, og de havde en halv enetime. Grundlæggende kontakt, fingertarget og dæk.
Så var det tid til Øvet holdet, der var næsten totalt afbudsramt. Men de to, der kom, fik bestemt arbejdet meget med deres hunde - og lille Houdini kunne også være lidt med. Indkald, lineføring mellem 9 kegler, gå tur med hund i line mellem forstyrrelser, dæk og fasthold position, samt 6 stationære begynder rallyskilte. Det var første gang holdet var i hallen, og det gav lidt udfordringer, men generelt masser af kontakt og intensitet. Og sikken nogle flotte indkald; her lavede Houdini sit livs første indkald og så til topkarakter! En border terrier hvalp på 10½ uge kan løbe meget stærkt :-)
Dernæst var det LP-holdets tur, også der med afbud, så jeg havde lokket (det var ikke svært!) Susanne Jervin til at træne med. Vi arbejdede med fri ved fod/lineføring, fællesøvelser, spring, indkald, fremsending og næseprøve. Også her var der kraftig interesse for gulvtæppet, så der skulle arbejdes ekstra meget for at få hundens opmærksomhed. Det er interessant at se, at hundene naturligvis glemmer alt om underlaget, hvis de arbejder med noget, som de synes er sjovt – det kender jeg selv rigtigt godt fra alle tre hunde, og LP-holdets unge hanhund viste det så tydeligt i feltet, der er en favoritøvelse: Der betyder underlaget intet, i modsætning til i nogle af de andre øvelser.
I forlængelse af dette havde Susanne og jeg aftalt at træne lidt LP, og da hun passer Yatzy Jensen, en af de border collier som Lille Bjørn ikke elsker (så er det pænt sagt!), var det oplagt at træne sammen med Susanne og ham. Det gik naturligvis fint, fællesdæk (1½ minut, 20 meter), fælles sit (20 sekunder, 15 meter) og ingen interesse for hinanden. Jeg fik også arbejdet med springapporten og fremsendingen. Fremsendingen har voldt problemer i hallen, fordi Lille Bjørn simpelthen stopper og snuser, men med target fra start fik vi nogle hurtige udløb, target væk og en fin afdækning. Godt. Derefter arbejdede vi med springapporten, hvor jeg har sat kriteriet med afstand fra springet på listen over ting, der skal arbejdes med. Når vi kommer op i nærheden af de tre meter vil Lille Bjørn gerne løbe uden om springet. Og hvis apporten kastes for langt og han ikke umiddelbart ser den, når han lander, vil han gerne tage et tilbagespring. Spændende at arbejde med træningsmæssigt! Apportkommandoen skal gerne betyder at han henter en apport hver gang (også i dirigeret apport). Og så går det virkelig fremad med at holde den lille apport!!
Og så til allersidst: Som en ekstra bonus havde Susanne aftalt ringtræning med Marie og Vega, og den var jeg straks med på, så Max og jeg fik nogle områder vi skal arbejde med inden skuet 3. december: at fremmede rører ved ham (ikke mindst munden), gang med udstillingsline (jeg havde kun LP-line med), opstilling med hovedtarget samt manipulering af venstre bagben mens hans hoved er i ro.
Klokken var blevet godt 12:30 - en herlig hundeformiddag!

Think – Plan – Do

I dag deltog Lille Bjørn og jeg i dag 1 af Conni Hansens Think – Plan – Do kursus for Sydkystens Hundeskole.
Med to fuldtegnede kurser har Conni ramt plet med konceptet, som er ligeså simpelt som det er genialt: det der gør, at man udvikler sig træning med sin hund, er at have fokus på detaljerne.
Jeg skriver det lidt anderledes end Conni udtrykte det, men meningen er den samme: øvelserne består af en række delmomenter. Hvert delmoment skal fungere, før man sætter det sammen med andre delmomenter, for til sidst at få en sammenhængende øvelser der fungerer.
Ud fra vores aktuelle LP-træningsniveau fik vi et skema med en kolonne for hver øvelse i den pågældende klasse. For hver af øvelserne skulle vi markere om vi vurderede det som nemt, rimeligt eller svært at bringe os fra det nuværende niveau til det nødvendige konkurrenceniveau. Jeg krydsede her følgende af som svære – dvs. øvelser hvor jeg anser det for sandsynligt at der skal lægges den største indsats for at udvikle os til at være LP3/LPE-klar: fællesdæk, stillingsskift og udlagte apporter.
For hver af de svære øvelser fik vi et mere detaljeret skema, hvor øvelser var nedbrudt i momenter, som hver især var nedbrudt yderligere til delmomenter, se eksemplet foroven. "Oftest perfekt" betyder, at hunden lever op til mine kriterier. "Tids til at sætte sammen" (de grå rubrikker), betyder at det pågældende delmoment nu af mig anses for tilfredsstillende og kan sættes sammen med andre delmomenter. Hvis det "Ofte er ok" er det tit godt, men ikke tit nok. Delmomenter sættes først sammen, når de er klar til det.
Jeg arbejdede mig gennem listen med Lille Bjørn, for at få styr på hvor vi var – og den første gode oplevelse var at jeg kunne gentage disse skifter ret meget, uden at han mistede gejsten.
Som det fremgår af skemaet skal jeg arbejde med skiftene stå-dæk og stå-sit, og det arbejdede vi derfor særskilt med. Conni bemærkede at Lille Bjørn fokuserer rigtigt meget på min godbidshånd, så vi blev enige om at arbejde med ekstern belønning til disse to skifter. Så det er fokus til næste træningsrunde om tre uger.
Det er en dejligt struktureret tilgang til træningen, som er lige efter mit hoved. Og helt foreneligt med min nuværende træningsplan og træningsdagbog :-)
Efter kurset havde jeg booket hallen til noget rallytræning med Megan, og det gik fantastisk. Jeg fik skabt samme stemning som i Allinge den 28. august, og Megan og jeg gik det bedste rally jeg kan mindes til træning.
Fantastisk dag!

En hel hal

I denne uge har jeg ikke været i hallen tirsdag ...
Det er fantastisk at have ”sin egen hal” at undervise og træne i :-)
Onsdag havde jeg mine to LP-hold.
Torsdag havde jeg en enetime med en nybagt border terrier ejer med sin 10 ugers hvalp. Jeg havde Max og Megan med, og udover at få introduceret ejeren til klikkertræningens velsignelser, blev der også leget en del. Skønt for alle hundene, og dejligt med to sociale hunde, som uden videre kan løbe sammen med en hvalp. Derefter trænede jeg rally med Annie og Majbrit. Megans højrepositioner er ved at blive ret gode synes jeg, og nu hvor jeg er blevet bedre til at sænke kriterierne, når der opstår usikkerhed, og bruge klikkeren, så kommer der et helt andet fokus fra hende.
I dag tog jeg ud med Lille Bjørn og vi trænede 45 minutter i hallen helt alene. Sikken en luksus, og det kan jeg godt blive ret afhængig af. Vi holdt ingen pauser, og Lille Bjørn var bare på (næsten) hele tiden. Ok, der er noget i det gulvtæppe som kan distrahere voldsomt, så det arbejder vi med, men det meste af tiden er han rigtigt meget på. Jeg huskede at sænke kriterier, hvor der var behov for det, jeg tog target frem til fremsendingen for første gang i lang tid, og blev belønnet med nogle fantastiske udløb. Stillingsskiftene sit-stå og dæk-stå får vi afstand på (5 meter), fastholden af apporten udvikler sig stille og roligt. Det ser rigtigt godt ud.
I morgen står den på dag 1 af Connis Think-Plan-Do, og på søndag har jeg først ½ enetime, og derefter henholdsvis Let Øvet hold og LP-hold. Og derefter skal Susanne og jeg træne sammen.
Det er bare så skønt med den hal!!!

Gang i træningen

Jeg har de sidste dage opdateret træningsplanerne for Megan og Lille Bjørn, og etableret den første for Max. Træningsplanen omfatter for de enkelte øvelser/momenter: status, mål, og de konkrete træningselementer i den kommende periode. Hver træning dokumenteres i træningsdagbog, og planen justeres i overensstemmelse hermed. Det lyder af meget, men når det først er indarbejdet går det ret nemt. Grundfilosofien er enkel jf. Bob Baileys Think-Plan-Do: Vi ønsker at vores træning skal være så effektiv som muligt, så derfor skal vi inden vi træner tænke over hvad vi vil opnå, planlægge hvordan vi vil gøre det, og så gennemføre det på en måde, så vi kan konstatere (måle) om vi bevæger os i den ønskede retning.

Til aftenens træning med Anita, Annie og Susanne var jeg meget bevidst om hvad jeg ville træne, og holdt mig (næsten) til planen.
Med Megan var fokus på det at være på fra start i rally. Der var sat kantbånd op, opstillet en bane med 7 skilte, og så skulle jeg gå i gang som om det var den afgørende konkurrence ved DM. Det var rigtigt interessant at få feedback på hvad der skete, for der skete præcis det, som sker ved konkurrencer – Megan begyndte at dæmpe fra skilt et. Jeg gik lidt videre og fik kontakt, udførte et par øvelser, og Megan var on off. Forskellen på hendes adfærd er naturligvis (!) at jeg opfører mig forskelligt. Hvis jeg går med god energi og udstråler selvtillid, så er hun totalt på, hvis jeg viser usikkerhed, går lidt langsomt og koncentreret, så slår hun fra. Jeg kan mærke at jeg koncentrerer mig, når vi skal lave sideskift foran og bagved. Når vi skal lave indkald og bare gå, så behøver jeg ikke koncentrere mig, og går mere naturligt afslappet. Og hvis jeg sætter mit tempo en anelse ned, så er det nemmere for Megan at følge mig.
Til næste rallytræning på torsdag har jeg nogle ting der skal afprøves, for at arbejde konstruktivt på ovenstående. Rigtigt god træningsseance i dag og super feedback!
Jeg prøvede også at gå en rallybane med Lille Bjørn (det var ikke en del af planen), og han var godt nok rigtigt meget på – han gik vildt stærkt, da vi prøvede første gang, og jeg var nødt til at afbryde. Han skal bestemt varmes mere op når han er i det humør. Og så skal han også vænne sig til det gulvtæppe, for det virker ualmindeligt fristende på ham …
Fokus med Lille Bjørn var i dag fællesøvelserne og fri ved fod.
Tira var bestemt ikke kommer i løbetid – Lille Bjørn synes hun var den mindst interessante af de andre hunde i dag :-) - så Lille Bjørn lå fællesdæk mellem Maddie og Osseau, og det var en ren fornøjelse. Samlet små 4 minutter med to belønninger undervejs, og han lå bare rigtigt pænt også i afslutningen. Dygtig hund!
I fællessit lagde han sig efter 20 sekunder (han så at Maddie lagde sig, og lavede en copy!), fik belønning efter 15 sekunder, lagde sig en gang til, og sluttede med 10 sekunder og ok afslutning. Jeg skal arbejde med selve starten (det står også i planen), for hvis jeg siger noget, når jeg går, lægger han sig. Så jeg skal sige ingenting efter at han er kommet i plads – hvilket jo også er korrekt, jeg skal bare vænne mig til det.
Anita dirigerede mig i en fri ved fod, og havde fået min klikker og en løs beskrivelse af, hvornår der skulle klikkes. De første 5 skridt talte ikke, derefter skulle der kommer et forløb på 5-6 skridt som var ok. Det blev bygget op til et længere forløb. Lille Bjørn var stadig virkelig tændt, og var lidt for langt fremme i noget af almindelig gang, men i løb blev det rigtigt pænt, og det endte også pænt i almindelig gang. Så den skrappe afslutning: alle 2-skridtøvelser og vendinger med klik for de ok, og ingen for de andre – men heller ikke afbrydelse. 2 skridt til venstre og på stedet venstre om gav skæve pladser. Og det samme gjorde 2-skridt fremad, fordi jeg ikke holdt blikket rigtigt. Og der skal også arbejdes med 2-skridt bagud. Lille Bjørn blev var meget tændt i denne kombination, og det er et af mange fokusområder, for vil skal gerne kunne udføre sekvenser af disse øvelser uden belønning (beskrevet i træningsplanen). Jeg er blevet meget bevidst om at holde blikket mod fokuspunkt lidt foran mig, og jeg har fuld tillid til at Lille Bjørn er hvor han skal være.
Jeg havde egentlig besluttet at stoppe træningen, men blev draget af feltet, og det gik ikke så godt. Lille Bjørn fandt diverse spændende snusepunkter ved hver fremsending, så jeg skulle måske være stoppet. Men principielt er det jo ikke hunden, der skal styre afslutningen, og jeg oplevede ham ikke som træt, kun som meget mere fokuseret på underlaget. Det endte med en nogenlunde ok fremsending på 5 meter, men noget rod var det. Jeg skal lige have tænkt over dette til næste træningsrunde.
En rigtig god træningsaften, hvorf jeg fik arbejdet præcis på de punkter, jeg ønskede, og fik nogle rigtigt anvendelige punkter at arbejde videre med. Og når selskabet er supergodt, så bliver det ikke meget bedre!

Nye mål

Jeg skrev i min blog 31. december 2010 om fire konkrete mål for 2011:

1. Lille Bjørn skulle blive KLBCH. Han har fået sine to sidste certifikater, det sidste 20. marts.
2. Lille Bjørn skulle blive RØM. Han fik de to sidste pinde, den sidste20. maj.
3. Megan skulle kvalificere sig til DM i rallylydighed i Championklasse, det gjorde hun den 2. april.
4. Megan skulle ende i top 3 ved DM 27. august. Det gjorde hun ikke, hun blev nr. 7.

3 ud af 4 er jeg godt tilfreds med.
Jeg skrev 31. december at det var temmelig tilfældigt at det var ved nytårstid at de nævnte mål var sat, det var fordi grundlaget for dem var lagt der.
Jeg burde nok have justeret dem tidligere, men nu er det så tiden til at sætte de næste mål, denne gang for 2012. Nogle af dem har været formuleret tidligere i bloggen, men nu bliver de samlet. Rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritet!

1. Lille Bjørn skal være DKRCH
2. Lille Bjørn skal have titlen LP3, se denne blog for detaljer
3. Lille Bjørn skal bestå championklasse i rally
4. Megan skal være DKRSCH
5. Megan skal ende i top 3 ved DM i championklasse i rally
6. Max skal have certifikat på udstilling
7. Max skal være LP1
8. Max skal være RBM

Alle målene er resultatmål. Underforstået er naturligvis at alle hunde skal være topmotiverede til prøverne og udstillingerne, så resultatet helliger overhovedet ikke midlet.
For hver af hundene ligger en træningsplan, den for Lille Bjørn er mest færdig, de to andre arbejder jeg på.

Something old, something new

Søndag var lige en tur tilbage i tiden.
Tænk Camilla og jeg mødtes til træning i Jersie :-) Hun havde lige planlagt 30 intensive minutter med tre DcH-øvelser, og vi fik talt lidt om strategi i forhold til de to af dem. 19. november og officiel prøve er tæt på!!!
Derefter trænede Megan og jeg ½ time, kun os to. Det er længe siden jeg har trænet så længe med hende, og vi kom godt omkring diverse fremsendinger, slalom, bakning foran og ved siden af osv. Mest på højre side. Og så lidt sideskift. Jeg arbejder virkelig meget med at belønne intensivt for kontakten; når der opstår fejl at tænke på hvordan jeg ville agere hvis det var Lille Bjørn – og gøre ligesådan, og at være langsommere og tydeligere i mine signaler. Jeg kan stadig ikke forvente at Megan kan læse mine tanker, så signaler om hvad jeg beder hende om, gør en ret stor forskel … Jeg begynder at lære det.
Derefter havde jeg mit luksus LP-hold, inden turen gik til København med Kirsten til en frokost på Café Europa og en Europatallerken (se foto!).
Sikken en dejlig første del af søndagen!

Mandag var vi desværre allerede nået til næstsidste runde af Foundation 2 med Max, og tricks/LP med Lille Bjørn :-(
Jeg er rigtig glad for at mange af øvelserne med Max er nogen, der ikke lægger hindringer i vejen for LP, hvis de ikke lykkes helt godt. I går var det specielt ottetallet (gå i ottetal om to mursten), som drillede igen. For hulen da, jeg har lært to høns det samme, men Max er det sværere med … Så jeg skal virkelig arbejde med at klikke intensivt for lynhurtige småbevægelser i den rigtige retning, på et punkt hvor han gerne vil vende om i ottetallet. Den skal jeg have til at lykkes hjemme! Det samme med den næste, hvor vi skal lære hunden at løfte et bagben. Vi fandt hurtigt ud af at Max ikke er kilden, så kilde-stratgien er død. Jeg prøvede i stedet at anvende target, og klikke for venstre bagben på target – det blev for svært for mig: jeg skulle holde i halsbåndet, iagttage ben, holde klikker og have godbid klar, samtidig med at Max gjorde alt muligt med resten af kroppen. Puha, den skal trænes hjemme i laboratoriet. Og endelig er der et ekstremt vigtigt fokusområde: Max elsker at arbejde med hovedet nede, ikke fordi han snuser, men fordi det er hans måde at arbejde på – så der skal jeg virkelig arbejde for at få hovedet op.
Lille Bjørn var ualmindeligt på i går, og vildt interesseret i underlaget, ikke bare fordi jeg tabte godbidder, men det var bare rigtigt spændende. Og dermed endnu en anledning til at konstatere, at jeg sagtens kan få ham til at arbejde, for selvom der skulle lidt mere end normalt til nogle gange, så ville han godt når jeg ønskede det.
Han laver nogle fantastisk stå under gang, sitten er godt på vej. Stillingsskiftene sit-stå og dæk-stå er rigtigt skarpe på 2-3 skridts afstand. Hans fællessit udvikler sig pænt, og i fællesdækken kan jeg nu belønne ham når jeg kommer tilbage, uden at der kommer mere end et lille spjæt med bagkroppen fra ham. Men han rejste sig på et tidspunkt meget pludseligt, Johanna kunne se en bevægelse og pludselig rejste han sig. Interessant, det er det samme jeg har oplevet til prøver og til træning før.
Og så dagens store aha. Jeg begyndte med prøve at få Lille Bjørn til at holde fast i apporten, uden den store succes. Så lavede vi en flot springapport. Perfekt, indtil det øjeblik jeg bukkede mig ned for at tage apporten. Han lavede nogle superflotte LP2-spring. Da Johanna kom så hun på hvordan jeg arbejdede med at få ham til at holde på apporten, og så kom den: apporten er for stor for Lille Bjørn, selve det stykke han skal holde om er ubehageligt for ham at gabe over; han ville gerne udføre andre øvelser, bare ikke prøve at tage apporten. Min hjemmeopgave til om tre uger: mindre apport og han skal kunne holde fast, mens jeg rører ved den.
Til aften kom der så lige en sms fra Johanna: ”Har du fundet en LB størrelse apport???” Nej, det havde jeg ikke, men jeg gik ned og tjekkede lageret. Den jeg brugte mandag var 3 cm i diameter, men jeg havde en på 2,4 cm. Hold da op! Den ville han sørme godt holde, og den kan jeg godt røre ved, når han holder den, og jeg kan bukke mig ned og tage den når han sidder foran mig. Jeg huskede at stoppe efter ca. 10 gange! Jeg prøver at finde en endnu mindre til i morgen, måske 2 cm, svarende til en næseprøvepind, eller endnu mindre.

Lille Bjørn på dupperne

I torsdags havde jeg fødselsdag og i den anledning gav jeg kage på min arbejdsplads gennem de sidste snart to år. En af de ansatte har en søster, som har Bosses Bageri, og jeg havde lavet en aftale om at der skulle leveres et par ganske særlige kager til eftermiddagskaffen. Og jeg skal love for at de var noget særligt :-) På billedet ses en af de to kager, der som prikken over i’et havde fået Vicky Bjerrings pragtfulde foto af Lille Bjørn med apporten printet i marcipan. Det vakte behørig og berettiget beundring.

Aftenen blev fejret med Kirsten og Christian på L’éducation Nationale, hvor jeg fik

Ballotine de foie gras, viande de grisson, poire pochée au vin rouge épicé (Roulade af foie gras, lufttørret oksekød fra Alperne og pocheret pære i krydder-rødvin) samt

Suprême de faisan farçi à la Bourguignonne, purée de betteraves et blé au persil (Fasanbryst farseret à la i Bourgogne (m. snegle og rødvinssauce), rødbedepuré og hvedekerner m. persille). Et fantastisk måltid med lækre vine til.

I dag stod den så på LP-kursus med Birgitte Brüel gennem Sydkystens Hundeskole. Jeg havde åbent sagt, at jeg kun deltog fordi holdet ikke var fyldt op. Jeg er netop gået seriøst i gang med LP3-træningen med Lille Bjørn og med dugfriskt input fra kursus med Niina Svartberg 1-2.10 og Helle Damkjær 22.-23.10 samt ugentlig træning hos Johanna Allanach, mangler jeg ikke ligefrem ideer til det videre arbejde :-)
Fra Birgittes indledning noterede jeg specielt hendes fokus på det psykiske aspekt – det skal være tydeligt at man som fører tror på, at man er fantastisk, og at øvelserne skal lykkes. Så kropssprog, ansigtsudtryk, smil!!, signalerer dette og man skal aldrig aldrig vise i en konkurrencesituation at man ikke er tilfreds med hunden.
Der var tre officielle træningsrunder, men da flere deltagere var gået tidligt hjem blev der lige lidt bonusomgange til Lille Bjørn og mig.
I første runde arbejdede Lille Bjørn og jeg med stillingsskift. Og den korte udgave er, at vi skal starte forfra med denne øvelse, hvilket da også indgår i min træningsplan for ham.
I anden runde arbejdede vi med dirigeret apportering. For første gang nogensinde skulle Lille Bjørn prøve en LP3-apportering, og hold da op, det ser lovende ud! Han stod pænt ved keglen, han fulgte dirigeringen selvom han ikke havde set apporterne blive lagt (han kiggede kun på mig), han løb ud til apporten og tog den op med en ekstra kommando, og styrtede tilbage til mig. Vi arbejde med nogle gentagelser, og det gik strygende. Det at holde fast ved afslutningen er et andet af vores fokusområder, det fik vi et par nye ideer til: bytte apporten med en anden apport og fravælge frikadelle for apport. Der var ingen af dem der strøg ind på Lille Bjørns liste over foretrukne bytter i dag, men det er nogle ideer der inspirerede til nogle andre måder at opøve fastholden på. Det jeg blev mest imponeret over, udover de flotte apporteringer og det hurtige tilbageløb var Lille Bjørns vedvarende energi, han ville gerne arbejde med apporten samtlige 15 minutter!
Før tredje runde fik Lisa & Louie og Lille Bjørn & jeg en fri ved fod med forstyrrelser, hvor vi skulle gå parallelt og ret tæt op ad hinanden. Lille Bjørns fokus og koncentration er fantastisk, og bortset fra nogle enkelte distraktioner (noget i gulvtæppet) gik han superflot, inkl. nogle nydelige to-skridtsøvelser.
I tredje runde arbejdede vi med fremsending, og Lille Bjørn spurterede flere gange ud i feltet fra 20 meter. Men så var det tydeligt at dampen gik lidt af ham, og jeg besluttede at stoppe. Hold da op en energi fra den lille herre ved 1530 tiden!
Til allersidst fik Lille Bjørn så en mulighed for at arbejde med fællesdæk mellem to border collie hanner. Uha, hvor farligt. Han knurrede også en del af farlige Chief og Tiger, men da vi først gik i gang med øvelsen var han meget fokuseret, og jeg var ret imponeret over hvor flot han holdt positionen. Det var faktisk kun Birgittes frikadeller som kunne få ham ud af position; på dagen var de bedre end det fantastiske lammekød jeg havde med :-)
Tak til Birgitte for en veloplagt, engageret og entusiastisk præstation og en masse stof til eftertanke!