onsdag den 30. september 2015

Bjørnen på banen


Pga. sin skadespause har Lille Bjørn ikke trænet mere end nogle få minutter i ganske lang tid. Da han skal til LP-prøve både lørdag og søndag var det på tide at træne igen, og til aften havde jeg aftalt at mødes med Charlotte & Laika i en for mig ny hal i Køge, og træne en lille time.

Det kan siges kort: Lille Bjørn var en stjerne. Halen kørte stort set fra start til slut, masser af glæde og flotte øvelser, nøj hvor har jeg savnet at træne med ham.

Vi manglede en anelse præcision i fri ved foden, men den blev mere end opvejet af en fantastisk motivation. Jeg gik lidt hurtigere end jeg plejer med ham, fordi han tydeligt gik meget bedre end han har gjort til de sidste prøver, og han var enkelte gange sågar for langt fremme. Det var bare så lækkert at gå med ham.

Stillingsskiftene: alle blev taget på første kommando, der var lidt fremrykken i ståerne, med ekstern belønning bag ham sad de i skabet.

Springapport, han holdt apporten og var næsten snorlige i plads.

Dirigeret apport, to gange højre. Den første gang gik han til venstre med jeg fik stoppet ham og dirigeret til den rette. Anden gang var der ingen slinger.

Positioner under gang: 3 superskarpe positioner.

Indkald, 1 gang og et superskarpt stop.

Fremsending, allerførste øvelse, og han løb ud i raketfart. Vi havde den også som allersidste øvelse, hvor nogle ret støjende udstillingshunde var kommet i hallen, og jeg bevidst sendt ham ned mod dem. Han skulle have tre ekstra kommandoer, men han gjorde det og vi havde en fest.

Så var der næseprøven. Første gang gjorde jeg det med de nye hunde ret tæt på, og det gik ikke, han tog den pind der lå længst væk fra dem. Så rykkede vi væk fra dem, og han lavede en superøvelse, og holdt i afslutningen.

Belønningerne – meget lækkert lammekød – lå på et bord ved indgangen, og sikken nogle gode løbeture vi fik, og så var skildpadden også populær.

Jeg har haft mange skønne træningstimer på det sidste, men det var altså noget særligt denne aften, men den mest velmotiverede bjørn i verden. Og så skal jeg huske at rose føreren, han gjorde det virkelig godt i dag, konstruktive korrektioner og virkelig god belønningsstrategi.

Jeg havde overvejet at tage Lille Bjørn med til Ringsted i morgen, men har besluttet at han bare er klar til weekendens prøver. Den gode karma fra i aften er lagret i min bevidsthed og kommer med til Køge på lørdag og Ølstykke på søndag.

tirsdag den 29. september 2015

Er det dig eller mig der er skør?


Foto: Laila Stender

Hårdt presset afleverede jeg i eftermiddags en opdateret håndskrevet kalender til Kirsten med hundetræningsprogrammet for sidste kvartal 2015. Hun synes ikke helt hun kan følge med i hvornår jeg er hjemme …

I dag er det er vores 36 års bryllupsdag, vi havde en aftale om at spise i København, men der dukkede noget op, så det blev aflyst

Jeg købte i stedet noget god vin, Kirsten havde lavet spændede mad (som altid) og vi har haft en hyggelig hjemmeaften, som vi nok ikke har så mange af, hvis man spørger Kirsten …

Jeg fik trænet lidt titelprøve med Max, og der er stadig lidt huller, som vi skal arbejde med!

Jeg har fået de sidste detaljer på plads med hensyn til at komme til Rønde (Hangar 17) fredag den 9. oktober og videre til Samsø den 10. oktober. Programmet er:
  • 09.10 13.15 færge til Århus
  • 09.10 15.00 tjek in Hjortshøj
  • 09.10 17.00 Hangar 17
  • 09.10 Sent Hjortshøj.
  • 10.10 Meget tidligt til Hou
  • 10.10 07.00 afgang til Samsø
Jeg har fået at vide at det er ret skørt, men at det også kan betragtes som entusiasme, og det udtryk kan jeg meget bedre lide :-)

Der var ikke planlagt noget træning i dag, men den uventede friaften blev udnyttet til at træne øvelser til Titelprøven med Max. Der er lidt vej til målet.

mandag den 28. september 2015

Tema: forstyrrelser


Rallybane med forstyrrelser

Aftenens rallytræning hos Johanna havde forstyrrelser som tema.

En bane, hvor vi gik ret tæt på væggene, næseprøver på den anden side af springet til spring-ro-tilbagespring, tøjhund som hente/bringe objekt, spiral i trekant i et hjørne, en lang fremsending mod et hjørne, de andre som trænede indenfor og udenfor banen.

Max var totalt koncentreret – fokus fra start, han skulle lige hen og se næseprøvepindene inden han stod, hunden opdagede han slet ikke fordi han var så fokuseret på mig, fuldt fokus i spiralen (!)fremsending blev lidt rodet (nu har jeg fået forkommando på til at vise keglen) et flot sideskift foran og cirkel rundt om fører og dobbelttysker højrehandlet. Totalt lækkert og fantastisk koncentration fra  hund og fører.

Så var der nogle øvelser med forstyrrelser i form af spejl foran hund, der skulle lave stillingsskift, og ditto foran Johanna der stod og lavede lokkelyde med imaginære godbidder (det var alligevel for spændende!).

Så en øvelse, hvor vi stod på række, fører 1 skulle udføre øvelse foran nr. 2, som skulle gentage øvelsen, mens fører 1 udførte ny øvelse foran nr. 3 osv. Så vi skulle både holde øje med hvad den, der gik forbi os udførte, gentage det og så lave tre forskellige øvelser når vi fortsatte. Multitasking.

Så skulle vi alle fire gå banen som stoleleg, hvor vi på signal fra Johanna skulle løbe hen til en af de 3 kegler i midten. Den, der ikke kom til en kegle, skulle gå banen modsat som forstyrrelse, en kegle blev fjernet og stolelegen fortsatte.

De tre andre står ved stolelegskeglerne, Max er klar til at blive
sendt til kegle og jeg har kun fokus på ham (foto: Johanna)

Jeg var så optaget af at vise Max keglen, at jeg ikke hørte det første signal – mens der var lidt mere konkurrence præg over et par af de andre, næsten en flyvende tackling som afslutning!!!

Det gav anledning til en diskussion om at tænke konkurrence/resultat kontra at støtte sin hund.

Til sidst en fri runde, hvor jeg arbejdede med højrehandling af udvalgte øvelser, bl.a. 1-2-skridt-bak, bakke 3 skridt, fremsending til kegle mv. Hjemmeopgave til næste gang: cirkel om fører, tyskervending og dobbelttysker på ren verbal kommando som højrehandling.

Der blev arbejdet med fuld intensitet gennem hele timen, Max var virkelig helt på, lidt piv ved nye øvelser, hvor jeg gjorde det for svært, og lidt usikkerhed, hvor jeg ikke havde ordentlige signaler (!!), han var bare en stjerne igen igen.

Og som altid en totalt overskudsagtig Johanna med masser af sjove påfund og super feedback.

søndag den 27. september 2015

Fokus

 
Andet blogindlæg med denne titel denne måned, men det er måske det vigtigste ord for mig lige nu.

Jeg elsker at gå til prøver og prøvekalenderen for de næste to uger ser lovende ud: På lørdag LP3 med Lille Bjørn i Køge, søndag LP3 med Lille Bjørn og rally med Megan i Ølstykke, fredag den 9. oktober Titelprøve, HTM1 og For Sjov med Max i Rønde … og som en ekstra bonus skal jeg dømme rally på Samsø lørdag. Jamen det bliver ikke meget bedre.


Kalenderen blev opdateret efter morgenens hundetur, hvor der var en hel masse tanker der kørte rundt i hovedet.

Træningsplaner den kommende uge:
  • Mandag rally med Max hos Johanna
  • Tirsdag ingen træning (bryllupsdag)
  • Onsdag LP-træning med Lille Bjørn sammen med Charlotte & Laika
  • Torsdag HTM/Titelprøve-træning med Anita, Conni og Lonni.
Fokus ved træningen er forskelligt for hundene, og Megan bliver også trænet lidt, selvom hun ikke er nævnt :-)

Megan, det er træning af mig i at give præcise signaler. HUN kan det hele og er glad ved prøverne, jeg skal bare fortælle på en forståelig måde, hvad jeg gerne vil have hun skal gøre, og så gør hun det :-)

Lille Bjørn. Jeg tror ikke at nogen, der har set ham til prøve (eller træning for den sags skyld) er i tvivl om, at han når føreren er bedst, er jordens mest arbejdsivrige og arbejdsglade hund. Halen kører, så man tror, den næsten ikke kan holde til det, og han giver alt for at udføre det han bliver bedt om. Så jeg skal afbalancere den glæde med præcision

Max, er en helt anden type. Han er lille og forsigtig og der skal arbejdes med at opbygge selvtillid i ham. Jeg fik håndteret hans usikkerhed i går – både i HTM og FP – helt forkert (= ikke sådan som jeg havde tænkt det på forhånd), og fik i dag en meget præcis analyse af dels hvad der skete under HTM-programmet (set fra Max’ side), dels hvordan jeg skulle arbejde med det.

Så mit fokus med ham er at få (gen)etableret glæden ved at være på banen, både til træning og i konkurrencer.

Derudover har vi nogle konkrete øvelser til Titelprøven, som vi skal have på plads. Der er i hvert fald 4 øvelser som vi ikke er helt klar med.

En god del af søndagen blev brugt hos familien i Malmø, Max var med, og han nød gevaldigt en lang tur, hvor vi bl.a. var igennem en del af S:t Pauli Mellersta kyrkogård, hvor hunde er velkomne i snor.

Max og Frasse har det virkelig godt sammen, det er dejligt at se.

lørdag den 26. september 2015

Klar til Titelprøve

Positionsarbejde i FP3 (foto: Ellyn Grubbe)

Anja og Johanna havde arrangeret en HTM-konkurrence til fordel for HMC, et stort og flot arrangement i Ringsted Agility Center med 94 starter i henhold til kataloget. Max og jeg havde start nr. 3 HTM1 og start nr. 92 i FP3, så vi var oppe cirka 9:35 og cirka 18:05, vi har virkelig fået en dag ud af det i meget hyggeligt selskab og med masser af flot hundearbejde.

Hele forløbet op til HTM1 var som planlagt og jeg havde den rigtige følelse i kroppen og hovedet da vi gik på banen, men der var lidt snus fra start og Max hang i alle vendinger, tog ingen sideskifter eller spin/twist på første signal og ville ikke gå mellem ben, max to skridt og så var han ude.

”Føreren holdt hovedet koldt” sagde Sidsel bagefter, og det gjorde jeg – jeg ændrede faktisk i den sidste del af programmet, hvor der ikke er gå mellem ben, fordi jeg ville vise at vi kunne, men det kunne vi altså ikke i dag.

Dommerbedømmelserne:
  • Udførelse
    • Lidt snuseri i starten, lidt twist der missede og imellem ben var han ikke meget for dig. Pladspositionen fulgte han fint med i: 6,9
    • Husk at sikre at din hund er med, for du bevæger dig :-). Pas på varierende afstand i positionerne. Fint at du bare går videre med noget andet, når han ikke vil i hest 7,5
    • Lids snus i vendingerne – arbejd med dem som et selvstændigt ”trick”. Pas på afstanden i højre og venstre skal være ens. Han er bange for at være i ”hest”? 7,2 •
  • Sværhedsgrad/Indhold
    • 7,5
    • 7,5
    • 7,5 
  • Musik og fortolkning
    • 8
    • 7,7
    • Sjovt tema :-) 7,8
Samlet 5. vinder med 22,53 point og ikke bestået. Han var lidt utryg og der er ikke andet at sige end at vi må arbejde videre med det.

Det fik vi lejlighed til godt 8 timer senere. Han var glad og på under opvarmningen til FP3, men vi var dårligt kommer i gang, før der skete noget.

Øvelserne:
  1. Spring, 2 spring uden afbrydelse. 5
  2. Targetarbejde, hvor han skulle markere target sat på fotostativ 3 m væk, han løb fint ud, men stivnede og kiggede ind i en anden ring (der var tre samtidige ringe). 2
  3. Positionsarbejde: Hold beg i 3 sekunder. 4 (pga. håndtegn til start)
  4. Jeg havde kædet 4.-6. Cirkel tre gange om rekvisit, det var så fotostativet. Noget hakkende. 2½
  5. Valgfri øvelse: Hund cirkler 8-taller mindst 2 gange om rekvisit mindst 2½ meter fra F. Han stoppede undervejs og vi fik 0.
  6. Rekvisitarbejde: Hoved i spand 3 sek. 4 (vi blev trukket for at han havde hovedet oppe et kort øjeblik og for at kæden blev brudt)
  7. Slalom mellem ben: 5 skridt sidelæns til begge sider. 3½
  8. Twist: 2 drejninger bag ved handler: 5
  9. Potearbejde: Skiftevis løft af poter: 4½
  10. Arbejd med ryggen til: Hund har ryg til handler i 3 sekunder og derefter valgfri øvelse (jeg havde sit) i 3 sekunder: 3½
  11. Heelwork: 10 skridt på venstre side, 10 skridt på højre side, 10 skridt mellem ben, langsom gang på venstre side, bakke på højre side og bakke mellem ben. 3
Samlet 37 point på 11 øvelser = 3,36 i gennemsnit og bestået.

Max kunne ikke lidt at arbejde på afstand og kæden 4-6, som jeg regnede for bomsikker, fik vi i alt 6½ for ud af 15 mulige. Uha.

Men hold da op, hvor Max har rykket meget på ganske kort tid. Specielt 3, 8 og 9 er af ganske frisk dato, det var lækkert at de fungerede. Og det var specielt lækkert at han trods tydelig dæmpning i flere øvelser, og trods en del gøen i hallen, specielt fra naboring under sidste del af programmet – hvor vi fik lov at skifte ring – alligevel arbejdede fornuftigt videre. Ikke på fuld kapacitet med dog ok.

Så også i dag en meget tilfreds fører.

Næste HTM-arrangement, vi skal deltage i, er 9. oktober i Rønde, og Max skal naturligvis op i HTM1 og til Titelprøven.

fredag den 25. september 2015

Generalprøver






I går havde Anita, Conni, Lonni og jeg aftalt at mødes til to timers træning i Ringsted Agility Center, perfekt timing i forhold til prøverne netop dér i morgen. Lonni måtte desværre melde fra i sidste øjeblik, men vi tre andre fik en forrygende generalprøve inkl. videooptagelser af hver to HTM1-programmer.

Jeg har vist mit første program ovenfor. Det var det bedste af de to uden at være helt ok, jeg havde ikke varmet Max ordentligt op, og vi kom alt for tæt på sidelinjen/Conni som man tydeligt kan se på Max.

Det er rigtigt interessant at begå disse fejl ved en generalprøve.

Noter til i morgen: ”tilsæt en god portion afslappethed og glæde”, rank ryg, ordentlige vendinger og ikke så tæt på indgangen/dommerne.

Anden banegennemgang vil jeg ikke vise, den var ikke god, på videoen kan jeg se – hvad jeg burde havde set på stedet – at Max var helt færdig, det er hårdt at træne i små to timer ….

Indimellem fik vi også lavet en fuld generalprøve på FP3, bedømt at to autorisede rallydommere. Det gik rigtigt godt. Der er et par fokusøvelser, som kører fint nu.

Jeg kom også til at arbejde lidt med nogle øvelser fra Titelprøven, indtil Anita mindede mig om, at det måske var fornuftigt at vente med dem til eller efter i morgen, ja jo det er svært at være uenig.

Som bonus var det en fornøjelse at se Conni & Peia og Anita & Osseau i deres HTM1-programmer. De er begge rykket rigtigt meget, og specielt er Anitas program virkelig blevet skarpt – hun kan desværre ikke deltage i morgen, det ville have været skønt at opleve det program til en officiel prøve på hjemmebane.

Efter træningen kom vi til at tale om noget så væsentligt som næste hund, og det er jo altid et godt emne!

Det var en skøn træningsaften med effektiv planlægning og udnyttelse af tiden, god og konstruktiv feedback og masser af flot førerarbejde.

Det var på flere måder en interessant træningsrunde, først og fremmest fordi jeg begik nogle fejl, som jeg burde have undgået. Jeg var mentalt ikke ordentligt klar, da jeg gik i gang med første HTM, og det var ret dumt. Hele forløbet i morgen er detailplanlagt, både HTM-delen og FP3-delen, og det var da fjollet ikke at afprøve det til en generalprøve på stedet.

I eftermiddags prøvede jeg lige en FP3 med Max igen, og fik justeret et par detaljer/rekvisitter, så nu er vi helt klar til i morgen.

Jeg glæder mig så meget til i morgen, det bliver en fantastisk dag.


Jeg afslutter lige med et foto af aftensolen over Solrød til aften, lige til at blive i fantastisk humør af.

tirsdag den 22. september 2015

Status

Megan 30. august 2015 i Århus (foto: Heidi Kaarup Johansen)

Det har været et fantastisk år indtil nu. Den udvikling jeg har været igennem siden 26. april er næsten ubeskrivelig og de resultater, den har resulteret i på hundefronten, markant.

Erkendelsen af at have brug for hjælp, muligheden for at anvende Anja som coach, læsningen og implementeringen af Lanny Basshams With Winning in Mind, et twist Mindfulness har til sammen resulteret i en efterhånden i meget høj grad ubevidst anvendelse af mentale teknikker.

Som en del af processen er jeg blevet meget mere bevidst om, hvordan jeg støtter hver enkelt hund bedst muligt, ikke tager noget for givet, men giver præcise kommandoer hele vejen. Det har allerede givet en masse bonus på prøvebanerne i form af virkelig god kontakt og glæde i samarbejdet, mere præcise øvelser og så følger resultaterne med.

Megan har gået en række gode rallyprøver og på det sidste nogle virkeligt fremragende, kulminerende med 98 point i søndags. Lille Bjørn har gået fire rigtigt gode LP3-prøver. Max har været en stjerne med en masse flotte rallyresultater, et flot DM, en fin kvalificering til Årets Hund i rally og en lovende start på en forhåbentlig lang HTM-karriere.

Jeg er blevet en meget mere afslappet fører, fordi jeg ikke går op i resultatmålene. Jeg har nogle ambitioner og nogle mål jeg gerne vil nå, men det er ikke nogen jeg går op i. Jeg glæder mig over de gode prøver med hundene og i anden række kommer resultaterne. Først skulle jeg arbejde med det mentalt, nu er det ubevidst – og det føles rigtigt godt.

Min træningsdagbog er erstattet af en Performance Journal, og i praksis er det denne blog, som er den væsentligste del af Performance Journalen.

Kvalifikationen til Årets hund i rally er på plads, og de kommende mål er også klar i mit hoved. Nogle mere eksplicitte end andre.

Med Megan har jeg lidt ambitioner til Årets Hund finalen, og vi fortsætter naturligvis i championklasse så længe det giver mening, og jeg vil da ikke afskrive at vi går efter DM 2016 og Årets Hund 2016.

Lille Bjørn fortsætter nogle prøver endnu i LP3, og så overvejer jeg hans fremtid. Jeg overvejer seriøst at lade ham gå rally ekspertklasser igen, jeg tror det passer os fint at blive i den klasse, og så gå med Max og Megan i championklasse. Men jeg kan ombestemme mig.

Max rykker i championklasse når Årets Hund er slut,, målet er helt klar DM og Årets Hund i rally championklasse. Med det nye LP-program skal han op i LP3 igen. Vi går efter FP3 og titelprøven og vi skal helt sikkert arbejde meget videre med HTM.

Det er en fantastisk luksus at have tre hunde at arbejde med i forskellige discipliner, og jeg glæder mig til en masse gode oplevelser de kommende måneder.

Hvorfor skriver jeg egentlig status lige nu? Det kom spontant, da jeg som aftentræning gennemførte en FP3 generalprøve med Max. Han er ret skarp og der kom et godt flow i øvelserne, og jeg kunne bare mærke, hvor godt, vi havde det sammen. Ja, det synes jeg da det meste af tiden, men det er alligevel blevet anderledes på det sidste – vi passer ret godt sammen :-)

mandag den 21. september 2015

Hukommelsestræning


Til aften startede Max og jeg på et lille luksusrallyhold hos Johanna. Vi er kun fire ekvipager, og Johanna har lovet et tema hver aften. Aftenens tema var (førerens) hukommelse.

Opstillingen til de første fire runder kan ses på fotoet:
  • Johanna lavede en kort banegennemgang (et udsnit af skilte og kegler), vi fik to minutter til at lære banen at kende og skulle derefter gå banen.
  • Derefter skulle vi gå samme bane, men mellem hver øvelse lave 1-2 sideskifter efter eget valg, så man kunne få højrehandling i det omfang man ønskede.
  • Derefter blev en ny bane gennemgået (de øvrige skilte og udsnit af kegler), vi fik to minutter og skulle derefter gå banen.
  • Vi skulle individuelt lave en bane på 4-5 af de opslåede skilte og vi skulle have forskelligt tempo mellem hvert skilt. Så Max og jeg gik til en snur rundt, løb 360 grader til venstre, gik langsomt til sit-dæk-sit, løb slalom hen til sit foran bagom rundt. Og gik langsomt til 3 skridt bakke.
Derefter skulle vi trække tre kort hver, og skulle på skift udføre en øvelse (uden hund) blandt de trukne kort, der blev stoppet efter ni skilte og de ni skilte udgjorde i den rækkefølge den bane, som vi skulle huske og derefter gå. Alle kunne naturligvis huske den fulde bane.

Endelig skulle vi stille os to og to på hver side af en række med fire kegler, 1. ekvipage skulle gå mod ”sin” kegle, lave en valgfri vending, som var signal til 2. ekvipage, som stod på den modsatte side, til at gå i gang og udføre sin vending osv. Så vi skulle hele tiden holde os klar, holde øje med vores hund, holde øje med den foregående fører og være klar til at gå og udføre en vending.

Samlet perfekt træning i at skulle multitaske (huske bane, huske øvelser mellem skilte, huske at have fokus på hund) - hvor bliver det nemt at gå til prøve, hvor der er en bane med numre på skiltene :-)

Tiden fløj afsted, vi fik masser af god feedback, og jeg fik nogle interessante observationer med Max. Han gik generelt supergodt med logrende hale, men der var noget med en øvelse nede i et hjørne, og den afsluttende slalom op ad en væg kunne han ikke lide. God information til de kommende træningsrunder.

Jeg havde fuldt fokus på Max hele timen og havde ham med til alle banegennemgange; det var lækkert at opleve at han var på hele tiden.

Challenge til næste gang: De to stationære sideskiftskilte fra championklasse skal begge udføres begge veje næste gang uden håndtegn.

Supertræningsaften!

søndag den 20. september 2015

Megan og Max i topform


Connis championbane fra Hillerød i dag
 
I dag stod den igen på rallyprøver i Hillerød, sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund. Megan skulle op i championklasse og Max i ekspertklasse.

Megans og min opvarmning var præcis som den skulle være: kort, nogle spin og twister, lidt springe op ad mig, og et par af øvelserne fra banen, vi skulle gå.

Første skilt dæk under gang, perfekt, næste sit under gang – som driller af og til – men ikke i dag, skift side bagved ingen problemer, og sådan fortsatte vi ellers.

I kan se den fulde bane foroven, og Megan og jeg kørte bare den bane igennem som vi aldrig har gået en rallybane før.

Jeg havde den mest fantastiske følelse under banegennemgangen, og da banen var slut kunne jeg næsten ikke tro det: ingen langsomme sitter, ingen ommere, fuldt fokus hele tiden.

Connis tilbagemelding var ganske kort, der var trukket for en ude af position og en anden ting, som jeg har glemt, i alt 2 point, så vi endte med fantastiske 98 point.

Jeg var så jeg rystede og jeg var lige ved at græde af glæde – og løb ud og legede med Megan. Det var vores championprøve nr. 83 og her er vores 10 bedste resultater:


Så det er bestemt ikke hverdagskost at opnå sådan et resultat. Men banen passede os perfekt, opvarmningen var perfekt og mit førerarbejde var virkelig godt og skarpt.

Med resultatet fik vi 3 ekstra point til Årets Hund, og ligger nu på en delt 10. plads.


Vi endte ved dagens prøve på en 4. plads i et meget stærkt felt på 15 ekvipager, hvor Christina & Tempo vandt med 100 point, nr.2 havde 99 point, nr. 3 98 point, men bedre tid end os.

Max skulle op i ekspertklasse, og også her var opvarmningen lige som jeg havde planlagt. Det regnede noget da vi skulle gå banen, og under ærespladsen (sit foran), var jeg mest bekymret for om vandet i mit hår ville dryppe ned på ham :-)

Banen gik vi superflot, rigtig godt, der var to ommere, den ene i springvandet tror jeg, hvor han ikke skiftede på kommandoen, og i stå-gå fra satte han sig første gang. 94 point er jeg ganske tilfreds med.

Det rakte på dagen til en 6. plads ud af 10, og nornholmerne har nu et ret pænt forspring inden finalerne til Årets Hund. Max og jeg vil selvfølgelig slå dem i finalen og dermed konsolidere vores 4. plads!

Jeg meldte fra til aftenens HTM-træning, jeg kunne godt mærke at jeg trængte til bare at flade ud og Max har bakket mig op. Han synes han (og Megan) har gjort det ret godt i weekenden ;-)

Jeg kan kun være enig, tre prøver som alle har været med fantastisk kontakt og 94, 96 og 98 point kan jeg bestemt ikke være utilfreds med.

lørdag den 19. september 2015

Årets hund i rally

Dagens championbane

I denne weekend afvikles de to sidste rallyprøver, som kvalificerer til Årets Hund i rally. Det sker i forbindelse med DKKs arrangement i Hillerød, og jeg er tilmeldt begge dage.

I dag var jeg oppe med Max i ekspertklasse hos Johanna og skulle derefter dømme de øvrige klasser.

Ekspertbanen passede os ganske glimrende og bortset fra lidt usikkerhed i starten, som kostede en ommer og en 1’er, gik det rigtigt godt. Max var også varmet perfekt op, så jeg kunne ikke have været bedre forberedt. I dag rakte 96 point til en 5te plads, og de bornholmske musketerer Annette, Ditte og Lisbeth tog de tre første pladser. De er altså ikke nemme at slå …

Da resultaterne fra de tre bedste prøver føres med til finale er det lidt op ad bakke. Men vi kæmper videre, for også bornholmere kan fejle!

Anita laver tricks med Max

Max kom i bilen, og en bilnøgle var givet til Amanda og Anita, som havde lovet at lufte ham i løbet af dagen, indimellem deres egne prøver.

Jeg havde lavet en championbane med en del højrehandling, på papiret ser den lidt kringlet ud, men det var ikke så slemt i virkeligheden. Jeg kan godt lide karakterspredning, det er for mig et tegn på at banen ikke er for nem og ikke for svær. Og det fik jeg bestemt opfyldt med denne bane, hvor der var to IB’er ud af 11, og i toppen 2 x 100 og 1 x 97.

Inden morgendagens konkurrencer er stillingen i Årets Hunde, championklasse, denne:


Da de 15 bedste kvalificerer sig er Megan – som jeg tidligere har nævnt – sikker på at komme med. Målet er stadig top 10, og så vil vi også gerne slå Amanda & Osseau, som kvalificerede sig i dag.

Som en ekstra kolorit på dagen blev vi involveret i optagelsen af et afsnit af DR2’s nye satireserie ”Hva’ sker der danskere”. Fra DR2’s foromtale: ”DR2s mørklødede selfie-reportere Adam og Noah kigger i en serie på 10 programmer med skeptiske og forundrede øjne på danske traditioner, madkultur, fælleskab, fester, forenings ­ og familieliv. Alt det der kendetegner os danskere.”

Det ene afsnit – som der var optagelser til i dag – handler om danskere og hunde.

I morgen skal både Megan og Max op, og der bliver forhåbentlig tid til at se noget LP, hvad jeg ikke fik i dag.

I morgen aften skal jeg deltage i HTM-selvtræning, som er booket 17-21 i Ringsted Agility Center. Jeg har erkendt mine egne begrænsninger og Max og jeg udnytter en 10-minutters træningssession den første time og derefter tager vi hjem.

Næste uge bliver med skarpt fokus på HTM1 og FP3 inden prøverne 26. september i Ringsted Agility Center. Max skal efter det foreløbige katalog op som nr. 3 (i HTM) og nr. 93 (i FP3).

torsdag den 17. september 2015

Good Vibrations

Afslutning af Mindfulness

Til den afsluttede runde hos Johanna i dag havde jeg - som i sidste uge - Megan og Max med.

Megan fik trænet 10 effektive minutter rally med superpræcision i sideskifter, cirkler, bakker mv. Totalt på og tændt.

Med Max VAR jeg forberedt, og vi fik arbejdet med alle vores svære øvelser i henholdsvis FP3 og Titelprøven. Jeg kan godt mærke at jeg er gået ret meget i resultatmode og så er det perfekt at få Johannas rådgivning, så tingene ikke bliver gjort mere indviklede end højst nødvendigt. Der er stadig en del at arbejde med, men nu er det overskueligt og jeg véd præcis, hvad jeg skal arbejde med.

Jeg var hurtigt hjemme og vende og hente Lille Bjørn, som skulle på sidste runde af Dils Mindfulness kursus. Inden kurset fik vi trænet lidt LP: fri ved fod, stillingsskift (2 x 1. skift), springapport, positioner, indkald og næseprøve. Og det ser bestemt ok ud.

Så gik kurset i gang og pludselig – da Dil gennemgik dagens program – gik det op for mig, at jeg skulle have haft Max med, fordi vi skulle vise vores HTM1-program som en del af afslutningen. Heldigvis var Kirsten frisk og kom med ham og fik Lille Bjørn hjem.

Afslutningen bestod i at vi hver især (vi var kun 5 sidste aften), skulle vise et program, som vi selv havde bestemt indholdet af. Så vi så et tricks/agility-program, et FS1-program, et fri ved fod forløb, Anitas & Osseaus HTM1-program og til allersidst Max og jeg i Walking the Dog.

Fokus var ikke så meget selve programmet, men snarere vores grad af Mindfulness, som i sidste ende hang meget nøje sammen.

Det var 5 virkeligt flotte programmer. Kira & Stella brillerede med deres debut i FS1 efter ėn undervisningstime, det var en fornøjelse at se. Anita & Osseau gik en af de 3 flotteste udgaver af Something’s Gotten Hold of My Heart jeg har set (og jeg har set det rigtigt mange gange!).

Max og jeg gik nok den bedste Walking the Dog nogensinde. Jeg kunne bare mærke at vi begge var totalt på, jeg huskede alt det Anja havde sagt i mandags, det fungerede og det kunne ses. Jeg holdt fornuftige pauser, så Max kunne nå op, lavede korrektioner, hvor der var lidt slinger, fortsatte upåvirket da nogle få kommandoer ikke virkede og kontakten med Max var ualmindelig dejlig.

Totalt fed oplevelse.

Tak til Dil for et rigtigt spændende kursusforløb. Jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk undervejs, for hvordan kom hunden inden i billedet i forbindelse med Mindfulness? Men de sidste tre kursusgange har bare været fantastiske – vi har arbejdet med at være nærværende fra start, og bevare følelsen når vi gik først enkeltøvelser, siden kortere forløb og i dag et fuldt program.

Det virker og – som jeg har nævnt tidligere, det er perfekt match til mit mentale træningsprogram.

Dil har tilrettelagt et meget flot forløb, hun har tilpasset så 9 førere på meget forskelligt niveau, alle kunne være med, og jeg tror alle har fået meget ud af det.

Jeg glæder mig over at have fået nogle ekstra værktøjer i den mentale værktøjskasse – og aftenens træning var bare en 100 % bekræftelse at, at det virker at være klar oven i hovedet.

Tak for en dejlig træningsaften til Johanna, tak til Anja for de præcise råd som bare virkede (igen) og tak til Dil for et meget fint kursusforløb med en godt tænkt og skøn afslutning.

Jeg tog hjem med den skønneste fornemmelse i hovedet og I kroppen.

tirsdag den 15. september 2015

1, 2, 3

 
Vera-Ellen og Gene Kelly i Main Street
 
1. I går havde Anita og jeg en deletime hos Anja, og det var naturligvis med fantastisk udbytte.

Jeg var ikke så skarpt forberedt, som jeg burde have været, men det fik Anja hurtigt rettet op på. Mit første kvarter brugte jeg på Walking the Dog, finpudsning i forhold til at få mest ud af de næste par HTM1-prøver (26.9 og 9.10 er tæt på). Fokus på at have Max med, give signaler, så han bliver hjulpet inden han når at komme i tvivl, holde pauser (som fint kan times med musikken) og vente på ham.

Og anden gennemgang blev dramatisk bedre end første. Overgangene bliver meget bedre, når jeg glemmer det LP-agtige, og jeg nærmer mig et punkt, hvor jeg er ved at være godt tilfreds med nummeret, selvom der naturligvis hele tiden er noget at arbejde med.

2. Mit andet kvarter blev brugt på Main Street, Vera-Ellen og Gene Kellys nummer fra Stanley Donen og Gene Kellys filmmusical On the Town (Sømænd på vulkaner, 1949). Det er nummeret jeg vil bruge i HTM2, ikke fordi jeg er træt af Walking the Dog, men der er meget mere tempomæssig og effektmæssig variation i Main Street, så det lægger i meget højere grad op til en HTM-rutine, der imødekommer de øgede krav i HTM2.

Jeg har gået det mentalt mange gange - i en redigeret 2 minutters udgave, i går gik jeg det for første gang med en isbjørn, og vi fik talt om de forskellige dele af nummeret – langsom start, stykke i almindeligt tempo, hurtigere step-del og langsom afslutning. Om at udnytte hatten i kostumet til start og afslutning, om ikke at gå forlæns i den langsomme del, om at lave stepagtige bevægelser i den hurtigere del osv.

Både Anja og Anita mente kostumet skulle peppes op med noget rødt, så nu skal jeg nok også have rødt slips på og Max matchende halsbånd. Det bliver så flot! Jeg har en del nye elementer at arbejde med, og jeg glæder mig :-)

3. Til aften trænede jeg for første gang fuldt FP3-program med Max, i den rækkefølge jeg har besluttet mig for, inkl. kædning af tre øvelser og fuld Heelwork. Det ser ganske fornuftigt ud, der er et par haltende øvelser, men den ene kan jeg jo vælge fra, så det er jeg ikke bekymret for.

Torsdag slutter dels LP/FP/Rallytræningen hos Johanna, dels Mindfulness holdet hos Dil, og så kommer weekenden med masser af rally og lidt HTM.

søndag den 13. september 2015

Spontanitet og planlægning

Fra dagens spændende kursus

Jeg var i dag til et meget spændende kursus , som blev annonceret således: ”Spot kursus – Rally Ekspert/Champion & Styrke træning for hunden. Instruktører: Johanna Allanach & Charlotte Frigast. Hvornår: 13/9 kl. 12.45-14.45 – indendørs i Sjællands Agility Center, Ringsted.”

Det blev opslået 7.9. kl. 8:14 og jeg var tilmeldt 2 minutter efter, jeg ved af erfaring at sådanne hold bliver hurtigt overtegnet, og det lød som om det var ét, der var skræddersyet til mig.

Og det var det :-)

I første time var jeg i gruppen hos Charlotte, vi fik en kort introduktion til Core-træning og formålet med den, og derefter kunne vi under kyndig vejledning arbejde med alle mulige redskaber: Balance Disc, FitBone, Peanut Ball, kasser, luftmadrasser mv.

Vi fik meget pædagogisk hjælp til at få hundene til at gøre de rigtige bevægelser, langsomt og roligt, og det var herligt at se Max med halen oppe og arbejde ihærdigt med alle de nye aktiviteter. Meget spændende og bestemt også noget vi skal arbejde videre med, for at holde hundene fit.

Anden del af kurset havde fokus på hundeførere i konkurrencesituationen, Johanna havde som start en lille øvelse hvor hun og de fire deltagere stod i cirkel:
  • Først skulle Johanna gå hen til en anden og sige ”Bøh”, den pågældende skulle gå videre og sige ”Bøh” til en tredje, osv. til alle havde fået to ”Bøh”-er
  • En ny kæde, hvor vi hver skulle sige navnet på en frugt
  • Så skulle vi gå den første kæde og den anden kæde blev igangsat undervejs, så jeg fx mens jeg gik og skulle ”Bøh”e en i den første kæde skulle høre, at der blev sagt ”Pære” som var mit signal til at jeg skulle sige ”Ananas”
  • Endelig blev en tredje kæde introduceret, hvor vi hver skulle give et visuelt signal I en kæde
  • De tre kæder skulle så udføres i et sammenhængende forløb
Pointen var, at det var meget svært at holde øje med de mange signaler parallelt, hvilket er den situation, vi ofte udsætter hunden for til en prøve.

Vi havde derefter forskellige praktiske øvelser, hvor der var konkurrenceelement indlagt:
  • Vi skulle i to hold gå en 8-skiltes bane, hvor hver deltager mindst skulle gå tre skilte og der skulle være udskiftning ved fejl,
  • Den samme bane gennemføres individuelt bagfra
  • En 4-skiltes bane, som vi skulle lære udenad, og så gå uden skilte
  • Den samme 4-skiltes bane, hvor vi skulle gå uden skilte, og først lige inden vi gik, fik at vide hvilken øvelse vi skulle udføre som den næste 
Det var rigtigt spændende, at diskutere hvad der sker i disse situationer, og hvad det betyder i konkurrencesammenhæng. Jo bedre du kan banen, jo bedre kan du støtte din hund.

Jeg følte mig rigtigt ovenpå, fordi Max var totalt skarp hele vejen. Specielt var det lækkert med banen der skulle gås bagfra, føreren før mig fik en meget lang feedback, og jeg arbejdede rigtigt godt med at holde fokus hos Max, så vi var helt klar, da vi skulle på banen.

Skilt 2 havde jeg helt svedt ud, men jeg kom i tanker om det i sidste øjeblik, der var et andet, som jeg kom lidt skævt ind på, fordi cirkel om fører gik lidt for langsomt, men hold da op hvor var det lækkert at se Max arbejde så fokuseret.

Det er hallen hvor vi skal til HTM og FP den 26. september, med helt nyt underlag, som det var godt at få prøvet af.

Coveret til HTM2-CD'en

På planlægningssiden er jeg gået i detailmode:
  • FP3 har jeg kun trænet som momenter og selvstændige øvelser, nu er planen for den praktiske gennemførelse ved at være på plads, bl.a. med kædning af tre øvelser og hele heelwork-forløbet
  • HTM1-programmet finpudser vi på - ½ enetime hos Anja i morgen, sammen med Anita & Osseau som har den anden ½
  • Start på HTM2-programmet, CD er brændt og jeg har bedt Anja og Anita om at give input i morgen, når jeg for første gang skal gå det med Max … Og nej, jeg skal ikke være sømand som Gene Kelly er i filmen!
  • Og så er jeg i det små i gang med at planlægge Titelprøven, som naturligvis er afhængig af en bestået FP3, men der er altså 3-4 øvelser som vi dårligt er gået i gang med

lørdag den 12. september 2015

For the times they are a-changin’

Ældre modeller

The line it is drawn
The curse it is cast
The slow one now
Will later be fast
As the present now
Will later be past
The order is rapidly fadin’
And the first one now will later be last
For the times they are a-changin’
(Bob Dylan)

Et skaldyrsfad går aldrig af mode

Fredag aften var vi fire fra min 1. klasse der mødtes til vores traditionelle årlige komsammen, endnu engang på l’Education Nationale – efterfulgt af Villa Vino.

Annikki, Bente, Thomas og jeg var i år de eneste der kunne deltage, men det gjorde bestemt ikke aftenen kedeligere.

Der bliver talt forbløffende lidt om gamle dage, mest om hvad vi laver i dag, hvad der er sket siden sidst, planer og drømme. Vi mødtes første gang 1. september 1959, vi mødtes igen for 11 år siden i forbindelse med Sankt Knud Lavards skoles 50 års jubilæum, og vi taler sammen som om vi har kendt hinanden altid – hvad vi jo også har.

På teknologisiden kan vi godt se, at vi i forskellig grad er opgraderet. De to telefoner tilhører to af deltagerne og de fungerer fint og pålideligt.

Daglig forandring, morgenfotoet fra Solrød Strand

I formiddags havde Anita og jeg et lille luksus rallyhold med "kun" fire deltagere. Vi end ikke drømte om at aflyse, for deltagerne er alle nogen vi kender godt, og rigtigt gerne vil hjælpe. Så de fik en intensiv træningsomgang.

Det faldt naturligt i flere situationer at tale om førerens mentale indstilling, og jeg kunne citere fra det seneste nyhedsbrev fra Lanny Bassham, hvor Heather Sumlin har skrevet om “Mental Management Tips for Handlers”. Citat:

”Remember your teammate responds to your confidence level. In most cases I have seen a dog will respond differently when the handler is uncertain, frustrated, unfocused or overly nervous than they will when the handler is confident, in control and focused on the positives. Your four legged furry friend will respond to your behavior not only your signals or verbal cues. Your goal is to have the same attitude and confidence before the run as you would in practice so your partner will trust that you are in control. If you give your teammate a "new" partner by changing your mindset to something other than what you planned then your partner will most likely respond to that new change in you with uncertainty. This creates a new variable for your run. This reminds me of how a child responds when a parent is anxious or scared, a child may become scared as well and may not feel protected. "Mom or Dad" needs to stay in control, positive and confident for their child to feel comfortable and happy. Your communication both verbal and non-verbal is being received by your partner so being in control of your mindset before, during and after a run should help your partner be more consistent as well.”

I forbindelse med dagens hold trænede jeg også med Max. Jeg gik en af rallybanerne inden, og trænede diverse rally/HTM/FP/LP med ham efter holdet, og tænkte efter en dejlig træningssession meget over, hvor meget jeg har udviklet mig de cirka 11 år, jeg har trænet hund.

Jeg har også taget et tilbageblik over Sydkystens Hundeskoles 6-årige historie og hvor meget der er sket indenfor den relativt korte periode.

Jeg har flere gange tidligere tænkt, at nu var tiden løbet fra Hundeskolen, men sådan har jeg ikke tænkt længe. Vi lever i bedste velgående, har et par nye instruktører på vej. Og masser af spændende tilbud i 2016 kommer der helt sikkert.

På prøvefronten er der bestemt også sket en masse. Jeg har tre hunde, heraf to seniorer, men alle er friske og rørige og vi træner og konkurrerer stadig afpasset den enkeltes niveau. Den aktuelle status på antal prøver er:

 
LP
Rally
I alt
Megan
40
103
143
Lille Bjørn
46
41
87
Max
17
48
65
I alt
103
192
295

Da vi fik Megan var jeg 50 år, nu nærmer jeg mig de 63 år. Det kan godt være at tiderne skifter, men jeg følger med så godt jeg kan – og der, hvor det giver mening for mig – og holder samtidig fast i det, der fungerer fra ”fortiden”.

Jeg ser frem til en masse spændende undervisning, kurser, træning, konkurrencer osv. de kommende år.

torsdag den 10. september 2015

Nærværende træning


Det har været en virkelig skøn træningsaften.

Først en time hos Johanna, jeg havde kun planlagt at have Max med, men Megan ville så gerne med, så det kom hun også :-)

Jeg blev berettiget bebrejdet at jeg ikke have forberedt hvad jeg ville have fokus på med Max, det blev lidt improviseret. Men det endte med den nye LP3-fremsending, twist fra titelprøven (2 gange foran fører, mellem ben, 2 gange modsat bag ved fører) samt cirkler (kombination af FP3 og titelprøve = 3 gange rundt om genstand efterfulgt af to 8-taller om genstand + fører).

I anden runde havde jeg fuldt fokus på højrehandling: bakning, sitter, ståer mv. samt sideskiftene. Det er virkelig småting, der skal arbejdes med, for hele grundlaget er på plads, og Max er så nem at læse, det er helt tydeligt når det bliver for svært og man skal sænke kriterier/skifte øvelse/tage en pause.

Med Megan arbejdede jeg med sideskifter, cirkler om fører, bakning på højre side mv., og hvis jeg er knivskarp med mine håndtegn er hun knivskarp i sine øvelser. Det er egentlig meget rart at det hænger sådan sammen …

Himlen ser lidt truende ud på billedet af Megan, men vi slap med en lille byge.

Hjem og bytte Megan og Max med Lille Bjørn, som skulle træne i Jersie og derefter på Mindfulness-kursus. Det er første gang i meget lang tid jeg har trænet for alvor med Lille Bjørn, han var virkelig dejligt på og vi lavede en masse flotte rally-/LP-øvelser.

 
Der var en fin øvelse på Mindfulness kurset hvor vi dirigeret af Dil skulle skifte mellem handlemodus (intensiv træning/leg med hunden) og værensmodus (fokus på nærvær, fx start af øvelse).

Som sidste del var der forskellige baner vi kunne prøve. Lille Bjørn og jeg startede sammen med Osseau & Anita på en bane, som vi kunne bruge til øvelser efter frit valg, men den skulle indeholde en favoritøvelse og vores dårligste. Fokus var at være Mindfulle og det gik virkelig fantastisk for os begge. Anita og jeg kan læse hinanden ret godt og derfor give virkelig præcis feedback.

Min bane var
  1. spring-ro-spring,
  2. fremsending til felt, gå rundt om felt, indkald
  3. 3 stillingsskifter på 10 meter,
  4. indkald med stop.
På en skala fra 1-10 hvor 10 er bedst følte jeg mig som 10’er hele vejen.

Lille Bjørn tog ikke det første stillingsskift før på 3. kommando tror jeg, og Anita bemærkede bagefter ”jeg var virkelig imponereret over at du ikke blev irriteret ved stillingsskiftet”, perfekt feedback, for det var præcis det jeg har trænet, ikke at reagere negativt, når der sker noget andet end det jeg ønsker.

Til sidst lavede vi noget feltsøg, og Lille Bjørn fandt et kreditkort, og hans fører var totalt nærværende bortset fra da han var ved at falde i en fordybning.

En aften som er yderligere en bekræftelse for mig af at Mindfulness supplerer min mentale træning fint. Og virker.

tirsdag den 8. september 2015

Fokus

Tirsdag morgen Solrød Strand

Indenfor de næste små 4 uger står en række prøver på programmet.

Megan skal op til 2 rallyprøver. Jeg kom i dag til at melde hende til prøven i Ølstykke 4. oktober, og hun var tilmeldt Hillerød 20. september i forvejen.

Hillerød er den sidste af kvalifikationsprøverne til Årets Hund, og da jeg havde nærlæst kataloget kunne jeg konstatere, at Megan er sikker på at komme med. Der er 11 ekvipager med tre kvalificerende resultater og yderligere 3, der kan nå op på tre i løbet af weekenden i Hillerød. Da i alt 15 hunde kan komme til Årets Hund i championklasse er der ikke så meget at diskutere: alle med tre kvalificerende resultater kommer med.

Jeg tilmeldte Megan 4. oktober, fordi jeg alligevel skulle afsted til LP med Lille Bjørn, og ingen af dem kræver den store opvarmning, så det er fint.

Max får en fridag hos mor.

Lille Bjørn er overordentlig meget frisk igen. Jeg træner stadig ikke med ham, fordi han skal dyrlægetjekkes og kiropraktorbehandles først. Men har en bestemt sit gode gamle jeg udenpå og temperamentsmæssigt, det er bare dejligt.

Så når jeg får go fra dyrlægen skal vi lige genopfriske LP-øvelserne så vi er klar til LP3 3, 4. og 18. oktober.

Max skal op til rally begge dage i Hillerød og til FP3 (1. gang) og HTM1 (2. gang) 26. september i Ringsted.

Han er for længst sikret deltagelse i Årets Hund i ekspertklasse, han ligger pt. så som nr. 4 med 34 point, hvor top 3 er de seje Bornholmere med 45 (Annette), Ditte (42) og Lisbeth (42). Den barske kendsgerning er, at hvis Max og jeg skal have en chance for at ende i top 3 til Årets Hund, så skal vi vinde en eller helst begge dage i Hillerød.

Nemt bliver det ikke, bornholmerne har vundet 8 af de 9 kvalifikationskonkurrencer, Max kun 1 - og Bornholmerne kunne finde på at sige, at det var den ene gang de ikke var med :-).

FP3 træner vi, ikke intensivt, men dog i passende omfang, for selvfølgelig skal vi bestå, og vi skal også tænke frem mod 9. og 25. oktober, hvor vi går efter titelprøven, hvis FP3 er i hus.

HTM1 har jeg ikke trænet sammenhængende (fuldt program) siden afslutningen på Anjas sommerhold, men stumperne bliver trænet, og der kommer nogle træningsseancer, hvor vi ser på sammenhæng, flow og koreografi.

Jeg føler mig totalt klar til alle prøverne med alle hundene 

Hvad med det mentale, det er ikke nævnt ovenfor, kunne nogen måske undre sig over.

Det bliver der arbejdet meget fokuseret med kan jeg love for. En masse ubevidst med også en masse bevidst, og Max har gået en række virkeligt flotte rallyprøver under min mentale træning.

De andre hunde kommer også med i den del af træningen, og jeg kan garantere, at vi går velforberedte på alle ledder ind til alle de 8 nævnte prøver.

Lidt nørderi. Jeg gjorde lige status på min Quiz for 2015. 12 af spørgsmålene er afgjort og en af deltagerne i konkurrencen har 11 rigtige. Jeg har med interesse læst hendes forudsigelser for de sidste 8 spørgsmål, og jeg håber hun får ret, for så bliver det nogle fantastiske måneder, jeg har foran mig!

søndag den 6. september 2015

Den tredje side af rally

Solrød Strand  6:03

Når jeg er til rallyprøve er det normalt for at gå op til rally eller for at dømme.

I dag skulle jeg for første gang prøve det fra den tredje side, inde fra dommerteltet – og det var en stor fornøjelse. Det vender jeg tilbage til.

Når vi i Sydkystens Hundeskole planlægger rallyprøver – den i dag var nr. 28, så vi har en del erfaring – skal vi først og fremmest finde en dato og en dommer der matcher og sikre at prøven ikke kolliderer med andre arrangementer.

Dernæst skal det sikres at der er hjælpere – især sekretær er vigtig.

Resten er bare at være systematisk og anvende fornuftige tjeklister.

Så da prøven i dag i Osted viste sig ikke at passe nogen af de sædvanlige hjælpere, slog jeg hurtigt til.

Med Johanna som dommer, Amanda som sekretær og mig som tidtager og praktiker var den del af arrangementet på plads.

Jeg var på plads i Osted lidt før 7:30.

Osted 7:27

Ringen og teltet blev stillet op, og der blev kigget lidt til himlen.

Osted 8:03

Fra 8:30 var der indskrivning og kl. 9:00 blev der budt velkommen og banegennemgang for championklasse fulgte lige efter.

Osted 9:02

I virkeligheden er det ikke meget der skal til sådan en prøve. Et areal, et telt, et bord, nogle stole, skilte, skilteholdere, nummerskilte, præmier, rosetter, pokaler, papirer fra DKK, et par stopure – og så lidt diverse småting.

Men jeg kunne have det meste i bilen og det sidste havde Johanna med. Der var nogle få detaljer, vi ikke havde afstemt, men det blev klaret på stedet.

Da vi først gik i gang var et utroligt afslappende at kunne følge slagets gang inde fra teltet. Jeg kunne se start- og målskilt samt æresplads fra teltet, så Amanda og jeg fik hurtigt et godt flow i papirarbejdet.

Når en ekvipage var færdig fortalte jeg hvad tiden var, Amanda noterede det i præmielisten, Johanna kom med dommersedlen, Amanda regnede pointene ud, og præmielister og resultatbøger blev opdateret.

På forsiden af hver resultatbog blev ved indskrivning sat en PostIt med klasse og ekvipagens nr., og der blev suppleret med point og tid undervejs, placering og evt. titler når klassen var slut.

Mens banen blev bygget om blev papirerne gjort færdige og bøgerne lagt i rækkefølge til præmieuddelingen og jeg gjorde rosetter og præmier klar.

Det virkede bare fantastisk.

Amanda er bare superdygtig og omhyggelig med alt det administrative, hun er totalt kundeorienteret, når deltagerne kommer med deres bøger, mindede mig om også at være det (!) og indimellem kunne vi bare sidde og hyggesnakke.

Det er ikke tosset at sidde i dommerteltet i så godt selskab :-)

Jeg kunne følge de fleste banegennemgange - dog ikke i ekspertklasse, hvor jeg skulle holde øje med ærespladsen – og jeg kunne høre Johannas meget omhyggelige, konstruktive og forstærkende feedback. Hun kan finde det positive i stort set det hele.

Vejret var også med os, der kom lidt byger, men ingen af betydning, og vi havde ryddet op kl. 14:00, efter at 44 ekvipager var blevet bedømt.

Der var et lille irritationsmoment, der var en person der havde meldt nogle af os til politiet, fordi vi parkerede langs en brandvej, så da vi blev ringet op af politiet måtte vi afbryde prøven 5 minutter mens 4 biler blev flyttet.

Alt andet gik godt.

De officielle resultater kan ses her.

Tak til Johanna og Amanda for dejligt og effektivt samarbejde, det en stor fornøjelse at afvikle rallyprøver sammen med jer.

fredag den 4. september 2015

Træning igen

´
En særlig gave

Det har været godt med nogle træningsfri dage efter DM.

Men nu er jeg i gang igen!

I går og de næste to torsdage træner jeg først hos Johanna, derefter på Dils Mindfulness hold, og så er det slut med den organiserede træning pt.

Der er planlagt noget haltræning med Anita, Conni og Lonni inden de kommende FP/HTM-prøver, den første enetime hos Anja er på plads og diverse LP-træning er ved at blive planlagt.

Drivkraften til de kommende HTM/FP-prøver er høj, så på Johannas hold i går havde jeg fokus på vores svage punkter i forhold til FP3/TP. Potearbejde (løfte de to poter på skift), twist/spin to gange foran, gennem førers ben, modsat twist/spin bagved, krydse poter og det løse.

Man kunne godt se på Max at det var virkelig hårdt, så vi sluttede lige med en springtur.

Det skrider godt fremad med øvelserne generelt og jeg fik også gået HTM1-programmet en gang uden musik og trænet diverse momenter.

Hjem til hurtig middag og tilbage til Jersie og Mindfulness for hundeførere.

5 ud af 9 havde været med til DM inkl. Dil, som startede med at give kokosboller. Hvorefter vi talte om hvordan vi havde anvendt Mindfulness siden sidst.

Jeg kunne efter lidt betænkningstid kommer i tanker om flere situationer hvor jeg har brugt teknikker, som kan betegnes som Mindfulle. I nogle enkelte situationer kan jeg huske at jeg har gjort det bevidst, men jeg har også gjort det en del gange ubevidst.

Så i virkeligheden tror jeg at den mentale træning, jeg anvender, indeholder elementer, som nogen betegner som Mindfulness. Jeg er egentlig ligeglad med navnet, det virker :-)

Dil havde forberedt en bane med et spring, en hulahopring og en kegle, et felt med diverse genstande, en agilitypose, tre kegler til bakning og to brædder på nogle mursten. Vi skulle gå banen med vores hund, hver øvelse skulle udføres efter egne kriterier, og vores makker gik ved siden af (med eller uden hund), og skulle ud fra vores tilbagemeldinger notere vores grad af Mindfulness på en skala fra 1-10.

Jeg så på banen som en LP/rallybane med 6 øvelser, og gik den stille og roligt igennem. Max var slet ikke opvarmet, han var ude og tisse undervejs, og jeg reagerede ikke på det, fordi det ikke betød noget. Jeg scorede mig selv 10 hele vejen igennem. Det føltes godt.

Dil kunne have lagt pres på og sagt det var en konkurrence, og jeg véd, det ikke ville have påvirket mig. Nu var det bare en hyggetur med nogle små øvelser, og det var rigtigt godt at mærke nærværet.

Jeg pakkede ud efter DM søndag aften, da jeg kom hjem. Men der popper hele tiden fotos op på Facebook og jeg kiggede på ”gavebordet” til aften.

Foto: Tina Lander

Tina Landers foto viser nogle dejligt afslappede ekvipager (Lonni, Susanne og mig) under indmarchen til mit bedste DM nogensinde.

Det andet foto viser en særlig gave på dagen med en ganske særlig historie. Jeg bar den på mig fra jeg fik den til jeg kom hjem; jeg skal have den på mig til alle kommende prøver. Ved passende lejlighed giver jeg den videre til en, som fortjener den gode karma, som gaven giver.

Weekenden er ret speciel fordi jeg ikke skal til noget med hundene. Lørdagen er helt hundefri, søndagen står på rallyprøver i Osted, hvor jeg skal være tidtager og praktiker og IKKE har hunde med.

Vejrudsigten siger regnvejr – det kan vi godt undvære – men uanset vejret bliver det en dejlig dag med Johanna, Amanda og en masse rallyudøvere.

PS: Det allervigtigste!!! Lille Bjørn er ved at være tilbage i topform. God appetit, med på morgenturene, halen logrer. Jeg regner med at han er frisk til træning næste uge.

tirsdag den 1. september 2015

Nye mål

Dommer på Bornholm 16, august (foto: Johanna)

Efter et veloverstået DM er de kommende mål naturligvis formuleret.

Fotos fra Megans rallyprøve 30. august 2015 taget af Lonni.






Megan overraskede mig i den grad positivt i weekenden. Det kan godt være hun er en ældre dame, men hun var på, livlig og glad og gik to flotte prøver.

Jeg har slet ikke været opmærksom på at hun er ved at blive gammel, så hun har fået det samme foder som altid. Det var kun da jeg blev spurgt på Bornholm, hvad hun fik at spise, at jeg tænkte på at hun måske skulle have seniorfoder.

De sidste 11 dage har hun fået seniorfoder, og det MÅ være det der gør, at hun nu er sprængfyldt med energi og meget mere livlig end tidligere, Jamen, jamen der er bare en fornøjelse.

Vi fortsætter i championklasse så længe vi begge synes det giver mening, og næste mål er at kvalificere os til Årets Hund, der er én prøve endnu for os, den 20. September 2015 i Hillerød, og målet er at komme i top 10 til finalen. Vi skal vise de unge hunde :-)

Lille Bjørn har haft en hård periode. Han har virket slap og uoplagt og var til dyrlægetjek i går. Hans hjerte, lunger osv. fejler intet, men der var noget med musklerne bagtil, så han har fået noget smertestillende og allerede 1½ dag efter kan vi se tydelig forskel. Han får smertestillende 8 dage endnu, han skal kiropraktor tjekkes og så håber jeg at få en ny, frisk bjørn på banen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at hans problem med sit, spring og stillingsskift kan skyldes smerter. Han er tilmeldt LP-prøver 3., 4. og 18. oktober.

Fotos fra Max' 2.  rallyprøve 29. august 2015 taget af Lonni.





Max får ikke lang tid til at hvile på laurbærrene. Der er i denne måned to kvalifikationsprøver til Årets Hund i rally, 1 FP3- og en HTM1- prøve. Teknisk er der en del at arbejde med indenfor FP – også fordi vi gerne skulle op til titelprøven i oktober. Derudover handler det primært om at træne motivation indenfor rally og HTM.

Jeg har besluttet at motivere mig selv ved i meget højere grad at træne alene eller sammen med andre, men ikke på faste hold. Der bliver undtagelser, men jeg har ret præcis styr på hvad jeg skal have fokus på, så det er en fornuftig strategi synes jeg.

Der er indlagt enkelttimer undervejs, for at få konstrukttiv feedback og ideer til det videre arbejde.

Jeg regner også med nogle coachingsessioner for at styrke mig selv mentalt.

Det bliver et skønt efterår.