Herlig hundeweekend!

Belønning efter dirigeret apport (foto: Camilla Johannessen Grafiko.dk)

Overskriften på denne blog kunne være overskriften på mange af mine blogs, og det er lige ærligt ment hver gang!
Nørdtræning fredag, LP-prøver lørdag og i dag sporkursus med Max.

Ja, jeg har været på det samme sporkursus med Megan og Lille Bjørn, men da det afholdes i Køge-Herfølge Jagtforening, og det er mig der står for arrangementet, har jeg en undskyldning for at deltage hver gang :-) Og jeg nyder det hver gang! Vibeke Gyldenkærne er en fantastisk underviser, og holdet i dag havde simpelthen en fantastisk kemi – der blev ligefrem talt om hvor godt holdet fungerede sammen både menneske- og hundemæssigt! Og jeg fik selv en meget positiv og specifik ros for noget af det, jeg havde gjort i forbindelse med kurset – og så er det svært at være andet end glad.

Og sidst men ikke mindst var Max en stjerne! Da jeg efter første runde fik justeret skridtlængden gik han nogle fantastiske spor, hvor stort set alle godbidder blev taget i et flot flow. Slæbesporet voldte ingen problemer. S’et gik meget fint. Han fangede hurtigt det med at ligge foran genstand. Og som dagens sidste opgave fandt han mig i granbevoksningen efter overbevisende at have fulgt dynefærten. Han flader bare ud nu :-)

Hold da op en god weekend, med en masse fantastiske oplevelser.
Højdepunkter var der rigtigt mange af. Men jeg vil specielt huske Anne og Nushkas samlede LP1, Majbrit og Louis samlede LP1, Gitte og Harleys samlede LP1, Anita og Djangos fællesdæk og stillingsskift i LP3 og sidst men ikke mindst Lille Bjørns samlede LP3.

Og så Camillas kommentar til min blog fra i går: "SÅ FLOT FØRERARBEJDE I DAG PAUL!! Jeg er på en måde glad for at vi ikke træner sammen så ofte, for det får dine præstationer til at skinne endnu stærkere i mine øjne! :-) Det er utroligt at se hvor du har rykket dig, og hvordan det rykker ved samarbejdet med LB... og også ved LBs arbejde med LP :-D God vind, er sikker på at han bliver første NTer med et LPChamp titel!!! " Tusind tak Camilla!!

Lille Bjørn i LP3

Næseprøve (foto: Camilla Johannessen)

Sikken en skøn LP-dag!!

Officielt Chesapeake Retrieverne, uofficielt Nørdklubben, havde i anledning af Nørdklubbens 3 års jubilæum arrangeret en officiel LP-prøve i Viby i dag. Den officielle resultatliste ligger her.

Lille Bjørn debuterede i LP3, med følgende point (se de officielle kommentarer her):

• Sit i gruppe: 10. Perfekt start.
• Fællesdæk: 0. Rejste sig efter 1:35 blev på stedet, det var ok.
• Fri ved fod: 8. Fint uden at være prangende, helt efter forventning.
• Stillingsskift: 6,5. Lille Bjørn blev forstyrret af en hund der knurrede uden for hegnet bagved ham, da vi startede, så det blev noget rod. Han tog alle 6 skifter på første kommando (!) og rykkede næsten en kropslængde frem. Godkendt.
• Apportering: 7,5. Udgangen til keglen blev lidt rodet, fordi Lille Bjørn bare ville af sted. Dirigeringen fulgte han, han tog apporten, smed den, samlede op, kom flot tilbage og i plads. Og smed den. Absolut godkendt.
• Springapportering: 8: Han sprang på prøvelederens kommando (ups!) og smed apporten til sidst. Første del var ikke ok, men resten godkendt.
• Stå, sit, dæk: 8: Det var noget rod, jeg gik alt for stift og blev trukket både for rodet stå (trippen og drejede) og for håndtegn i følget. Hund ok, fører ikke godkendt.
• Indkald med stå: 0 Han stoppede efter en del mere end 3 kropslængder.
• Fremsending: 9.5: Bortset fra en skæv plads til sidst perfekt! Superflot.
• Næseprøve søg: 8: Lille Bjørn rodede lidt med pindene men kom ind med den rigtige, som han smed. Godkendt.
• Helhedsindtryk: 9: ”Herligt arbejdsivrig hund. Fint førerarbejde med passende appel. Kun absolut sidste og præcision mangler.”

I alt 191/280: 3. pr., 4. vinder.

Lille Bjørn var tændt og på hele prøven, og jeg støttede ham rigtigt godt det meste af tiden. Jeg er MEGET MEGET tilfreds med og glad for den debut i LP3.

Nørder synes godt om nørdselskab

Lille Bjørn var dagens første hund i et felt på 7 i LP3 heraf 6 nørder. Masser af flot førerarbejde. Susanne og Bastian vandt for 2. gang inden for en uge klassen, Dil og Joythi fik meget velfortjent DKLPCH-titlen, og så var det naturligvis skønt at se Anita og Django både få 10 i fællesøvelserne og i stillingsskift – høj klasse!

Ellers fokuserede jeg mest på LP1 hvor 5 ud af 8 var min tidligere eller nuværende kursister. Der var meget højt niveau på prøven, med 5 1. præmier og en 2. præmie på 149 point. Hvad hæftede jeg mig særligt ved?

• Nina og Balder er kommet rigtigt langt, og var uheldige i par øvelser, de kommer stærkt igen – de fik meget velfortjent Marianne Jensens særpræmie.
• Rikke og Congo kommer også strækt igen, Congo havde fået et græsstå op i enden, og det kostede stillingsskiftet.
• Gina og Tokyo lavede en superflot prøve, bl.a. en drøm af en lineføring – og endte på de skrækkelige 149 point, 1 point fra 1. præmien.
• Heidi og Aura var mine forhåndsfavoritter som klassevindere, men missede ståen; de endte alligevel med 153 point – puha, det var tæt på.
• Jeanette og Cloie så jeg desværre ikke, men de fik en pæn 1. præmie.
• Gitte og Harley var de første i LP1 og jeg var mere nervøs før deres prøve end før jeg gik med Lille Bjørn; Gitte har arbejdet fantastisk med Harley (engelsk springer) og i dag fik hun udbytte af en fokuseret træningsindsats med 167 point og en 3. vinder.
• 2. vinder var Majbrit og Louis. Nørderne er totalt positive og klapper af alle deltagerne, men Majbrit fik lidt ekstra opmuntring fra sidelinjen, for hold da op hvor har hun kæmpet ekstraordinært fir at nå så langt. Og i dag gav det bonus med 167 point og en 2. vinder.
• Anne og engelsk springer spaniel Nushka vandt LP1 med 174 point. Superflotte point. Anne græd af glæde da hun gik ud af ringen efter prøven, og det smittede … Hold da op en suverænt flot debut i LP1. Og jeg skal da lige nævne at Nushka er 12 år og døv. Anne Ingevold er bare en fantastisk hundefører!

Vejret var også med os. Det regnede lidt af og til, men slet ikke som frygtet, og sluttede naturligvis med solskin. En vindunderlig LP-dag i skønt selskab.

Dagen før dagen

Perfekt træningsvejr!

Hvad sker der, når man skriver til Nørdklubben, at man træner lidt i Jersie fredag kl. 16 (der er prøve næste dag kl. 9), for lige at finpudse formen lidt? Der kommer naturligvis syv andre nørder og en gæst, og vi fik to hyggelige timer i det skønneste solskinsvejr. I alt tre med fokus på rally og fem LP’er.

Som annonceret i går ville jeg kun udføre fællesøvelser og en anden LP-øvelse, det endte med at blive to (korte!) andre, og det føltes helt rigtigt!

Jeg arbejdede med at vise Lille Bjørn feltet, og det resulterede i to ret gode fremsendinger.

Fællessit i 2 minutter. Jeg klikkede og belønnede efter 1:10, og afsluttede normalt efter 2 min. Perfekt.

Fællesdæk i 4 minutter. Jeg klikkede og belønnende efter 1:40 og afsluttede normalt efter 4 min. Også perfekt.

Endelig et rigtigt godt halvdistance indkald med stå.

Jeg kunne nære mig og hjalp i stedet andre med forskellige øvelser og en runde fællesøvelser uden mig. Megan var med og kom ud og hygge sig også. Dejlig afslappet opvarmning til prøven i morgen.

Alt er pakket og klart til i morgen, vejrguderne er ikke helt taget i ed, men jeg kan ikke gøre noget ved det.

Mit mål med Lille Bjørn i morgen? En logrende hale har første prioritet. En præmiering vil være en bonus.

Det går fremad

I går fik jeg trænede lidt med Lille Bjørn inden hvalpehold og LP/rallyhold i Osted. Det var første gang jeg trænede på arealet og hold da hvor er det pragtfuldt. Nyklippet græs, stort, i praksis totalt indhegnet – det er bare et drømmeareal til træning.

Jeg havde aftalt med Anita at hun skulle være med til at banke rusten af Lille Bjørn og mig, og det fik vi bestemt, både i praksis og mentalt. Fri ved foden, fik lige nogle kommentarer à la "Marianne Jensen ville have sagt …… " - 7½. Stillingsskiftene var pæne, bortset fra at det første stå voldte problemer. Dirigeret apport og springapporten var flotte, borstset fra at han smed apporten til sidst – pyt med det sagde Anita, det lærer du alligevel ikke til lørdag. God pragmatisk indstilling til apporten, fra én der VIRKELIG ved hvad hun taler om :-) Positioner under gang, der var lidt hæng, og når han hænger, tager han ikke positionerne, så det er også her fri ved fod der skal trænes. Endelig fremsending, hvor jeg arbejder med markering af felt, og fik nogle flotte udløb. Samlet gav det en lidt bedre mavefornemmelse end træningen i går gjorde.

Derefter havde vi hold i det skønneste solskinsvejr, og lutter drømmekursister – herlig aften i Osted!

I dag gik turen til Lille Skensved og træning hos Johanna.

Jeg havde virkelig været opmærksom på at få en god oplevelse ud af det med Max, sætte scenen for succes. Så jeg gik straks ud og lavede forskellige sjove ting, og belønnede intensivt. Jeg træner stort set intet, der ligner færdige øvelser, fordi jeg rigtigt gerne vil have dels fasthed i de enkelte positioner, dels at Max ikke regner mønstre ud, for det er han ret skrap til. Og jeg har ingen undskyldninger, det er mig der har trænet ham.

Max lavede perfekt tandvisning, LP1 spring og gemme hoved i kegle (tricket fra sidst). Og så er jeg meget tilfreds med lineføringen, herunder at han med lidt hjælp udfører alle 2-skridt øvelser og vendinger flot! Ståen (afstand og tid er kommet på). Og dækken, hvor jeg nu også kan få afstand og tid på. Og beslutningen om at der ikke er dato på debuten i LP er bare fantastisk, fordi jeg nu ikke har noget selvvalgt stressmoment lagt over træningen.

Lille Bjørn er ved at være oppe i gear igen. Der var nogle meget spændende dufte i græsset, som var noget distraherende, men ellers gik det generelt rigtigt pænt. Fællesdækken var helt klart dagens mindst vellykkede, Lille Bjørn rejste sig to gange. Fællessit gik flot, fri ved fod meget pænt, ikke mindst 2-skridtøvelser og vendinger. Stillingsskift, der er kommet et næsten mønster med at Lille Bjørn tror at første skifte i stillingsskift er ”stå”, så når jeg giver sit-kommando som den første står han … Godt at have noget at arbejde med igen, resten af sekvenserne gik fint. Den dirigerede apport var super – Lille Bjørn snurrede en runde på første kommando – jeg fik ham på kommando nr. 2 til at stå ved keglen igen, og på tredje kommando løb han ud osv. Springapport og positioner under gang gik fint

I indkald med stå havde vi to fantastiske indkald med flotte stop, og jeg diskuterede derefter strategi for øvelsen med Johanna. Endelig arbejde vi med fremsending, det gik fint. En skøn træningsaften med begge hundene, og en masse hundesnak før, under og efter.

Så kom der en sms fra Kirsten: ”Er I på natløb?”. I morgen står den på nørdtræning, og jeg har lovet kun at træne fællesøvelser og så én anden LP-øvelse. Og ellers skal Lille Bjørn bare have det sjovt, og jeg skal hjælpe de andre, hvor der er brug for det.

Glæder og sorger

I lørdags, mens jeg var på Ken Ramirez seminar, var Kirsten med Lille Bjørn på DTK’s udstilling i Haarlevhallen. Selve udstillingen gik ikke så godt, Lille Bjørn fik Very Good: ”Meget bra type og størrelse, bra hoved, tilstrækkelig hals og krop, kunne være noget bedre vinklet, kunne vise sine bevægelser bedre, lidt for åben pels, udmærket hale, meget trevlig temperament.”

Det med bevægelserne skyldtes at der vistnok havde været en løbsk tæve i ringen inden ham, i hvert fald kunne Kirsten ikke få kontakt med ham i ringen, så han blev nærmest trukket rundt i den.

Foto: Jeanel Kristensen

Grunden til at han blev udstillet var mest, at Kirsten alligevel skulle af sted for at hente de to pokaler, som han har vundet som henholdsvis årets LP2 hund og årets rally eksperthund i DTK.

Foto: Hanne Larsen

I går fortsatte mine to LP-hold i Jersie (igen godt vejr), og Evas hvalpehold og Let øvet hold gik i gang med den praktiske træning. Som ekstra bonus var der et par drenge der spillede fodbold, så der var nogle LP-hunde der fik lidt ekstra forstyrrelser.

I går aftes fik vi den triste besked, at en af Ottos gamle flammer Nuggi, skulle aflives i dag. Hun havde sprængt et ledbånd i bagbenet og var fyldt 11 år – vi synes Susanna og Klaus valgte det rigtige. De har heldigvis stadigvæk Gandalf.

I dag fik jeg en opringning fra en journalist, der skal skrive om mit indlæg om Motivation af hunde, som jeg skal holde i forbindelse med DGI’s Foredrag på Agility Convention. Han fangede mig på et godt tidspunkt, og sluttede da også med at sige at jeg havde fortalt en masse, som han ikke vidste han kunne have spurgt om. Ovenpå Ken Ramirez får mit indlæg nogle nye interessante indfaldsvinkler – jeg glæder mig til 26. maj, hvor foredraget skal holdes!

Og så var jeg i Jersie med Lille Bjørn og Max for at træne. Jeg trænede for første gang i 12 dage kunne jeg se, da jeg noterede i træningsdagbogen, og det gik rigtigt skidt med Lille Bjørn, hold da op hvor var han rusten :-(

Han ville ikke tage positioner i stillingsskift på 1. kommando, han begyndte at hoppe frem i sit-dæk og kunne heller ikke dæk-stå på kort afstand. Kriterierne blev sænket og vi kom i gang igen.

Dirigeret apport har jeg aldrig trænet, hvor jeg selv lægger apporterne, og den dårlige idé fik jeg så i dag; og han fulgte ikke mine dirigeringer – jeg havde ikke sat det op til succes.

Indkald med stå, skulle jeg absolut prøve på fuld afstand, og det fungerede ikke – tilbage til hvor vi er nået til.

Og så har jeg slet ikke fået trænet markering af felt, så Lille Bjørn så ikke feltet de tre gange vi forsøgte det; men når jeg så gik tættere på gik alt vel …

Næseprøven var flot, bortset fra at han smed den til sidst.

Det er godt vi lige kan komme ind i lidt træningsrytme igen, lidt i morgen med Anita før vores hold i Osted, træning hos Johanna torsdag og lidt i Jersie med nørderne fredag. Så skulle den værste rust forhåbentlig være banket af inden Lille Bjørns debut i LP3 på lørdag.

Søndag runder vi lige ugen af med et sporkursus hos Vibeke Gyldenkærne i Køge-Herfølge Jagtforening.

Ken Ramirez: Advanced Training Concepts: Accomplish More - Keep it Simple! - III

Dag 3 af seminaret med Ken Ramirez omfattede følgende emner: Om formiddagen forskellige former for koncepttræning; om eftermiddagen dels et indlæg om positiv forstærkning af mennesker, dels en afrunding af seminaret.

Koncepttræning – som også er omtalt her - omfattede først Adduction i tre former: Additive Adduction, Conceptual Adduction (And) og Conceptual Adduction (Then). Additive Adduction er egentlig ikke rigtig konceptuel træning, men en sekvens af kommandoer (fx gå hen til tæppet, læg dig på tæppet). Conceptual Adduction er træningsmæssigt meget mere spændende, men for de fleste almindelige trænere ikke så anvendeligt, med mindre man vil afprøve sig selv og sin hund :-)

Teknikken består I at hunden får en kombineret kommando. Fx først udfører den én adfærd, og mens den udfører den får den en anden, så det fx mens den bakker skal stå på bagbenene (AND uden release cue).

Eller en kombineret kommando, et Go-signal og derefter skal udføre kommandoerne enten samtidig (AND) eller i sekvens (THEN). Fx: Hunden holder hovedet på target, føreren giver kommandoen spin, dæk, føreren giver en Go-kommando, hunden udfører spin og dækker.

Det konceptuelle består I, at hunden får sekvenser eller kombinationer som ikke har været sammensat tidligere, så den skal forstå at selv om den udfører en adfærd, så skal den mens den adfærd udføres kunne udføre en anden adfærd, eller den skal kunne sætte eksisterende adfærd sammen på nye måder. Der var mange illustrative videoklip, bl.a. flere med Johanna og Soda.

Dernæst var der et indlæg om Mimicry. Hunden skal lære at udføre adfærd ved at iagttage en anden hund udføre adfærd. Det er et område, hvor Ken udfører pionerarbejde, og han beskrev meget detaljeret en stribe forsøg han har udført med henblik på offentliggørelse af en artikel i et videnskabeligt magasin.

Kort fortalt går det ud på, at hunden lærer at kommandoen copy betyder, at den skal udføre den adfærd som en anden hund ved siden af udfører. Det var virkeligt imponerende at se hvor sikker adfærden blev indlært, først på kendt adfærd, og siden i et vist omfang på helt ny adfærd. Igen kan anvendeligheden i praksis for de fleste almindelige trænere diskuteres, men spændende er det absolut.

Eftermiddagens første indlæg handlede om anvendelse af positiv forstærkning af mennesker, familie, venner, kolleger og ikke mindst som leder. Det er oplagt at generalisere den positive træning af dyr til mennesker, men naturligvis med en række praktiske tillempninger. Men det fundamentale er præcis det sammen: være præcis og specifik med at rose ønsket adfærd, ignorer uønsket adfærd eller dirigere i den ønskede retning.

Endelig rundede han seminaret af med at vise at fortælle om en række forløb, som helt tydeligt betød meget for ham, bl.a. hvordan han havde været involveret i på ekstremt kort tid at træne hunde til at finde æg lagt af sea turtles, med henblik at flytte dem til et mere sikkert udklækningssted end kysten ved den mexicanske Golf (BP’s forurening). Opfostringen af en sea otter unge. Og forsøget på at lære en kommende delfinmor at tage sig af sit kommende barn (det tager normalt 2-3 fødsler før de lærer det). Træningen af dyr fik nogle nye dimensioner gennem disse historier. Der var lidt gentagelser fra Evolution of the Zoo Trainer: A Personal Perspective, men det blev det ikke dårligere af.

Det samlede indtryk efter de tre dage er overvældende. Ken Ramirez er en unik foredragsholder, og han kan virkelig holde opmærksomheden fangen alle tre dage, selvom i alt 20 timers indlæg umiddelbart virker overvældende. Engagement, glæden ved at formidle, en dyb viden om alle emner, en ualmindeligt pædagogisk måde at præsentere det hele på. Det var bare fantastisk.

Der er mange indtryk at fordøje, og også meget jeg skal forholde mig til i forhold til min egen træning, ikke mindst fra dag 1 – erstatning for primære forstærkere. Lille Bjørn kommer til at agere forsøgsdyr i den forbindelse kan jeg mærke :-)

Jeg tror også at den systematiske tilgang til problemløsning kan blive rigtig anvendelig i forhold til træningsmæssige problemstillinger – ikke nødvendigvis til adfærdsproblemer.

Og så tror jeg også at min adfærd bliver påvirket af indlægget om positiv forstærkning af mennesker.

Et fantastisk seminar!

Og tak for dejligt selskab til Anja Christiansen og Johanna Allanach - det bliver vist ikke meget bedre!

Ken Ramirez: Advanced Training Concepts: Accomplish More - Keep it Simple! - II

Dag 2 af seminaret med Ken Ramirez omfattede følgende fire emner: Recipe for becoming a Top Trainer, Aggression Treatment Plans, Problem Solving og Animal Training Consulting.
Recipe for becoming a Top Trainer
Jeg har hørt dette indlæg 14. august 2010, og har skrevet lidt om det her. Lige som dengang (!) skriver jeg ikke om det i detaljer. Det, der virkelig gjorde indtryk på mig, er den lange periode der går fra en nystartet uerfaren træner begynder på et forløb, til den pågældende er ”færdiguddannet” (for færdig bliver man aldrig) som træner, der kan gå 3-5 år. Der arbejdes meget med at etablere et solidt fundament hos trænerne, så de skal arbejde længe med basisøvelser på trænede dyr, indtil de kan dette rigtigt godt, før de får lov til at arbejde videre med flere teknikker og flere slags adfærd. Det er helt afgørende at de tekniske bliver dygtige til at arbejde på basisadfærd. Ligesom det er vigtigt at vores hunde kan deres basisadfærd godt, før vi bygger videre på den ...

Aggression Treatment Plans
Dette indlæg gav et overblik over en række forskellige metoder til at håndtere problemer med aggressive hunde, hvor aggression er defineret som alle former for uønsket fjendtlig adfærd (ressourceforsvar, beskyttende adfærd, gøen osv.).

Ken har anvendt en stort antal forskellige metoder i praksis, og gav et overblik over følgende: Look at That Game (McDewitt), Constructional Aggression Treatment (CAT) (Rosales-Ruiz & Snider), Click to Calm (Parsons), Train on incompatible behaviour (fx Watch Me, U-Turn, Recall), Behavioural Adjustment Training (BAT) (Stewart) og Abandonment Training (King).

Alle metoderne blev gennemgået og kommenteret ud fra det videnskabelige grundlag, hvor de kunne anvendes, ulemper, fordele og yderligere information.

Ingen af strategierne er løsningen på alle aggressionsproblemer, men der findes rigtigt mange måder at håndtere problemerne på.

Problem Solving
Jeg har hørt en kortere udgave af dette indlæg 15. august 2010, og har skrevet lidt om det her. I forhold til dengang kom der mange flere detaljer med, ikke mindst i relation til afdækning af hvad årsagen til problemet kan være. Mange er tilbøjelige til meget hurtigt at komme en karakteristik på problemet (min hund hader mænd, min hund har altid haft problemer med …, der er ikke tid at løse dette osv.), som alt sammen er dårlige undskyldninger for ikke at løse problemet.

Ken gennemgik meget detaljeret 8 grupper af årsager til problemer: omgivelser, sociale forhold, psykologiske, fysiske, træneren, træningssessionen, regression og (manglende) generalisering.

Helt grundlæggende er problemer kendetegnet ved at hundens uønskede adfærd øges, og den ønskede adfærd mindskes – dvs. uønsket adfærd forstærkes, og ønsket straffes. Og det kan være meget svært at finde ud af, hvad det egentlig er der forstærker eller straffer hunden.

Egentlig problemløsning kræver, at der skal ændres noget for at problemet bliver løst korrekt (altså årsagen til problemet også fjernes). Og det er tit den største hindring for løsningen, for det er rigtigt svært at få menneskene til at ændre adfærd.

Det er bare SÅ oplagt at anvende dette i forhold til træningsproblemer også :-))))

Animal Training Consulting handlede om det at arbejde som konsulent I forbindelse med problemer med dyreadfærd, hvor det altovervejende er dyrene, som er den mindste del af problemet, mens menneskene kan være endog meget tunge at danse med.

Mennesker har rigtigt mange fordomme i forhold til at løse problemerne, og igen handler det grundlæggende om, at mennesker skal ændre adfærd for at ”dyreproblemer” bliver løst.

Så man skal forstå de bagvedliggende succeskriterier, for at kunne håndtere problemerne korrekt.

Anja, Johanna og jeg gik til Erding efter dagens program og Anja med Titanic-plakaten var jo et oplagt motiv!

Ken Ramirez: Advanced Training Concepts: Accomplish More - Keep it Simple!

Første dag af Ken Ramirez’ tredages seminar begyndte kl. 900 i dag, og sluttede kl. 1800. Der var tre pauser på i alt 2 timer, og så 7 timers fantastisk inspiration fra en meget meget erfaren dyretræner (35+ år). Han kan teorien ud og ind, han har trænet et stort antal forskellige dyrearter og han øser gavmildt af sine erfaringer. Han er helt ufrelst og understreger, at alt hvad han præsenterer, er baseret på hans egne erfaringer og at der er mange andre måder at træne på; men også at det han viser er gennemprøvet i mange sammenhænge, og det fungerer i praksis.

Selvom han ikke undlader at referere til teorien og i nødvendigt omfang gennemgår den, så er hans indfaldsvinkel praktikerens. Vi er små 100 deltagere i seminaret, flest hundefolk, men også mange hestefolk, fuglefolk og folk fra zoologiske haver – og alle må have fået en masse stof at bearbejde og forholde sig til. For Ken Ramirez kommer virkelig i dybden med sine emner – han giver gode overblik, men kommer hurtigt ned i materien, og gennem sine grundige gennemgange og masser af videoklip illustrerer han sine ideer om træning fremragende. Og opsummerer flot til sidst.

Og sidst men ikke mindst er han en meget inspirerende foredragsholder. Det er sin sag at have 7 timers indlæg på en dag, men han var på hele tiden, engagereret, entusiastisk, svarede på alle spørgsmål – og holdt helt styr på tiden så hele dagens agenda blev nået indenfor de afsatte rammer.

Dagens to emner var Reinforcement Strategies og Handling Animal Mistakes. Nedenfor prøver jeg med få ord at opsummere 7 timers indlæg, så der er ikke plads til detaljer, og det er naturligvis min ganske subjektive formulering af indholdet :-)

Reinforcement Strategies handlede om Reinforcement Substitutes, det som mange steder kaldes sekundære forstærkere. Det handlede om at anvende alternativer til de primære forstærkere (i praksis mad) i træningen, med det mål at al individets adfærd bliver forstærket – med anden adfærd, med indlært sekundær belønning eller med primær belønning. Det vi vil opnå er, at individet udfører en serie adfærd uden frustration, og det gør den hvis hver adfærd efterfølges af noget som er forstærkende.

De sekundære belønning (fx klappe i hænderne, legetøj, berøring, leg) skal trænes ligesom enhver anden adfærd, og anvendeligheden som belønning er bestemt af fire hovedfaktorer: forstærkningshistorien (masser af belønninger for adfærden), den relation man har til individet (tillid), implementeringen (situationsbestemt) og trænerens erfaring og evne til at observere og evaluere.

Det blev gennemgået meget detaljeret og meget operationelt og pædagogisk hvordan reinforcement substitutes kan indlæres, en masse praktiske råd om hvad man kan gøre og en masse faldgruber, der skal undgås

Man skal aldrig tage en forstærker for givet og man skal løbende sørge for at vedligeholde styrken af forstærkningerne og effektivitenen af dem. Og som Ken beskriver det, kan det godt være en lang proces at indarbejde, men mange af tingene gør vi måske ubevidst i forvejen. Og Ken tilbyder et rammeværk at sætte den viden ind i, og få det videre arbejde struktureret og dermed mere effektivt.

Og på bundlinjen er der en ting, der er afgørende for os som hundetrænere (eller hvad vi nu træner): hvis hunden er glad for at træne, så er vores belønninger i orden, og det kan vi forhåbentlig enkelt afgøre :-)

Dagens andet emne var Handling Animal Mistakes. Hvad gør man som træner, der anvender positiv forstærkning, når dyret vi træner ikke gør, hvad vi forventer (begår fejl)?

Han kommer ind på følgende hovedemner:

• Non Reinforcement Markers, altså et signal om at hunden gør noget forkert (Nej, Hov, Oops). Ken kender meget få trænere der kan anvende dette ordentligt og er ikke tilhænger af det. Det fungerer som en straf (du får ikke en belønning for det, du lige gjorde), det kan risikere at blive et ekstra signal og det kan skabe frustration, for at nævne nogle af indvendingerne.
• Time Outs (fjerne mulighed for belønning, afbryde træningssessionen) er han heller ikke begejstret for. Det er negativ straf og hunden lærer ikke noget af det (det får ikke information om hvad der er galt).
• Negativ forstærkning (fjerne eller undgå noget ubehageligt for at øge frekvens af adfærd) er Ken heller ikke fortaler for. Der er altid et element af straf involveret, det kan skabe frustration, for mange trænere er det svært at styre det negative (rykket i linen).

For alle ovenstående gælder at Ken mener at de kan anvendes og anvendes effektivt af nogle få, men der er andre og mere effektive metoder.

Og i dagens sidste time kom han ind på to anbefalede alternativer: LRS og DRA.

• LRS = Least Reinforcing Scenario/Stimulus, dvs. en operationalisering af “ignorer uønsket adfærd”: den mindste forstærkning, som ikke er straf og ikke resulterer i frustration. I al sin enkelhed går det i den simple form ud på, at man i en træningssekvens, hvor man belønner for korrekt adfærd, holder en kort pause (2-4 sekunder) hvis hunden gør noget forkert, derefter beder om en nem adfærd som belønnes, og derefter fortsætter, herunder igen forsøger den adfærd, som ikke blev belønnet før. Erfaringsmæssig virker det: hunden når ikke at blive frustreret og den ønskede adfærd kommer.
• DRA = Differential Reinforcement of Alternative responses, som fællesbetegnelse for en række teknikker til at dirigere hunden over mod den ønskede adfærd. Det handler om at give et alternativ til den adfærd, man ikke ønsker, og dermed noget træneren kan forstærke. Det kan fx være at træne inkompatibel adfærd, forstærke al anden adfærd end den ønskede eller forstærke for reduktion i intensitet af uønsket adfærd.

Konklusionen er, at der er mange gode, positive alternativer til de negative. De positive metoder er mest effektive og de skaber bedre relationer til hunden og gladere og sundere dyr.

På programmet i morgen står Recipe for Becoming a Complete Trainer, Aggression Treatments & Problem Solving og Being a Consultant. Det bliver ikke kedeligt …

Kvalitet versus kvantitet

Jeg kan huske en af de allerførste klasser i skolen – og vi er tilbage i starten af 1960’erne. Vi fik karakterbog, og i hvert fag var der to karakterer: en for standpunkt og en for arbejdsindsats. Og vores klasselærer sagde, at vi skulle skamme os, hvis vi fik højere karakter i standpunkt end i arbejdsindsats. Jeg har ikke karakterbøgerne fra dengang, så jeg véd ikke hvordan jeg selv lå, men udtalelsen har åbenbart hjort stort indtryk på mig når jeg kan huske den mere end 50 år efter :-) Og det er fordi den var så indlysende forkert!

Dengang kunne jeg ikke ræsonnere som jeg gør her, men det fundamentale er, om der nødvendigvis er en sammenhæng mellem arbejdsindsats og resultater? Er det negativt at få gode resultater selvom man ikke arbejder så meget som andre gør for at nå indsatsen?

Vi kender alle personer der må knokle for at nå et mål, mens andre kommer legende let til målet – vi taler om talent, flair og andet – som vel ikke er negativt?

Jeg kom til at tænke på det i forlængelse af sidste uges foredrag med Mark Anthony og hans citat: ”Forventer du mere end din indsats retfærdiggør? Så har du planlagt en skuffelse!”. I min karakterbog-terminologi betyder det: Hvis du forventer et højere standpunkt end din arbejdsindsats berettiger til, så er du naiv.

Og det er jo sandt at man ikke skal forvente mere end ens indsats berettiger til, men omvendt er det ikke negativt hvis man opnår mere. Lidt held er aldrig af vejen.

Men bundlinjen er, at livet ikke er retfærdigt – heller ikke i denne sammenhæng - og heldigvis for det. Ville det ikke være lidt kedeligt hvis resultater og arbejdsindsats var ligefremt proportionale?

Og så er det selvfølgelig også et spørgsmål om at definere arbejdsindsats. Umiddelbart tænker de fleste nok at det er den tid de lægges i træningen. Men naturligvis er arbejdsindsats ikke bare et spørgsmål om mængden af arbejde, med især et spørgsmål om kvaliteten af arbejde. Hvis man i kraft at intelligens, talent, held, planlægning eller andet kommer nemmere eller hurtigere til målet end andre, er det da kun positivt.

Så det er essentielt at have en plan for sin træning, så man ikke bare bevidstløst bruger timer på træningen, uden rigtigt at komme så langt som man kunne, hvis man tænkte sig om.

De kommende dage håber jeg at blive meget klogere på dette emne, idet jeg netop nu sidder på Mercure Hotel München Airport Aufkirchen, hvor jeg de næste tre dage skal deltage i seminar med Ken Ramirez med den spændende overskrift”Advanced Training Concepts: Accomplish More but Keep it Simple!”

Og på flyturen gik jeg i gang med Kenth Svartbergs “Bra relation”, som har nogle spændende vinkler på samspillet med hund og menneske via Tryghed, Samarbejde og Bestemmelse.

Meget mere følger om seminar og bog!

Nedtælling

I går startede mine to LP-hold i Jersie, og hvor er det skønt at være udendørs igen! Jeg stillede op og trænede i 20 minutter med Megan – hun gik som en drøm i alt muligt kringlet rally; jeg arbejder med at dæmpe mit kropssprog (den uhensigtsmæssige del) og få håndsignaler væk, og det gik bare forrygende.

Der var flere af hundene på LP-holdene der var en anelse ukoncentrerede her første gang, men det blev fuldt ud kompenseret af den mest fantastiske entusiasme hos alle førerne – så er det sjovt at være instruktør!!! Det er længe siden at jeg har været SÅ glad efter en træningsrunde.

Torsdag morgen skal jeg som nævnt til München, hvor der fredag til søndag er Ken Ramirez Training & Consulting Seminar. Der er lige en masse der skal nås inden, både arbejdsmæssigt og hundemæssigt.

Der er hvalpeteori i morgen aften.

Jeg skal gøre det hele klar til turen til München.

Der skal gøres klar til Anitas og mit LP/rally-hold som starter 25. april.

LP-prøven 28. april er der helt styr på og PM’et blev udsendt i dag – en masse nørder i LP3, heriblandt Lille Bjørn som skal debutere i klassen. Og en masse af mine kursister i LP1, det bliver rigtigt spændende alt sammen.

Sporkurset den 29. april er også på plads.

Og så har vi (Sydkystens Hundeskole) fået mulighed for at få en stand med noget rallydemo i forbindelse med DKK’s arrangement i Roskilde den 5.-6. maj. Det er også ved at være på plads.

Der blev ikke rigtigt tid til at træne i dag, men der var fire minifrikadeller i køleskabet, så alle fire hunde blev trænet individuelt, så langt den holdt. Og der kan nås meget med sådan en!

Lille Bjørn: Stillingsskift på 12-13 meter og belønning for første skifte og for nogle sekvenser. Indkald med stop et par gange. 2-skridts øvelser og vendinger.

Max: Dæk og bliv liggende (ok!!), fri ved fod, setup, spring.

Megan: Sideskift, spin, twist, bakke ved siden af højre og venstre samt bakke foran.

Otto: For at stå og se sød ud :-)

Optimal udnyttelse af minifrikadeller.

Og så er det på lørdag der bliver uddelt pokaler for årets terriere i LP og rally i forbindelse med DTK’s udstilling i Haarlev, jeg tror og regner med at Lille Bjørn har vundet et par pokaler, men vi har ikke hørt noget endnu …

Hundedag

Der var et nørdarrangement i dag, som jeg måtte melde afbud til, fordi jeg selv havde flere aktiviteter i gang i regi af Sydkystens Hundeskole. Det er den evige afvejning af at træne andre førere med hunde og egne hunde. Jeg kan godt af og til diskutere med mig selv om jeg skulle træne mere med mine egne hunde, men jeg synes jeg samlet har en fornuftig balance af mit ”hundeliv”.

Prioriteringen af hundene er glidende blevet ændret, og det er nok lidt underligt synes jeg selv. Megan står nu sidst i hierarkiet, fordi fokus er på Lille Bjørn, Max og så Megan. Og udover rallyen vil jeg jo gerne arbejde med Megan i dogdancing, som ikke har nogen prioritet lige nu. Jeg blev mindet om det i dag, hvor jeg var involveret i tre arrangementer for Sydkystens Hundeskole, alle i Herfølge Jagtforening.

Vibeke Gyldenkærne gennemførte et af sine populære grundkurser i spor. Under afslutningen af kurset kom deltagerne til at tale om hvad de ellers lavede med deres hunde, og pludselig faldt snakken på dogdancing, og jeg fortalte at jeg trænede det med Megan. En af deltagerne havde erfaring med dogdancing, og så gik snakken ellers :-)

Jeg stod selv for et introduktionskursus til rallylydighed om formiddagen. Seks dygtige ekvipager, hvor de fire allerede nu er klar til at gå op til en rallyprøve. Dejligt at se.

Eftermiddagens LP1 generalprøve var afbudsramt, så det endte med at Merete & Jewel var de eneste deltagere. Det var hyggeligt indtil Megan og Max skulle luftes i en pause, sammen med Jewel. Max er MEGET madfikseret og gik målrettet efter Meretes godbidshånd …

Næste uge bliver en ekstra spændende uge. Mandag starter en ny runde LP-hold i Jersie. Onsdag har jeg sammen med Eva Jensen og Anita Jakobsson teoriaften for vores to hvalpehold. Torsdag går turen til München hvor jeg fredag-søndag skal deltage i Ken Ramirez Training & Consulting Seminar. Det bliver ekstraordinært spændende!

Ingen planer

Vi fulgte pilen :-)

Herligt med en dag helt uden planer. Det var frostvejr fra morgenstunden, men solen tog hurtigt over og vi fik den skønnest solskinsdag med ganske få byger indimellem.

Jeg klarede fra morgenstunden nogle indkøb til sporkurset i morgen, et heldagskursus som Vibeke Gyldenkærne holder for Sydkystens Hundeskole i Køge-Herfølge Jagtforening. Det er et arrangement med morgenmad og frokost.

Parallelt med det holder jeg om formiddagen er rally begynderkursus og om eftermiddagen et LP1 generalprøve kursus samme sted. Da jeg har lokket to af vores tre opdrættere til at deltage – Tinna fra kennel Borderhouse (opdrætter af Otto og Max), Lizzie fra kennel Wessex (opdrætter af Lille Bjørn) – er Kirsten også blevet fristet, så hun deltager med Mille, én af Lizzies Norwicher … Kirsten insisterede på at der også skulle være noget spiseligt til dem, så nu får de også noget morgenbrød mv.

Materialet til i morgen er pakket og klar, vejrudsigten ser også fornuftig ud, det bliver en dejlig dag med masser af hundeaktivitet.

Karlstrup Kalkgrav

I eftermiddags hyggede Otto sig hjemme med Christian, og vi andre tog til Karlstrup Kalkgrav. Parkeringspladsen ligger under 4 km fra os, så det er ren luksus at tage dertil, som vi udnytter alt for lidt.

Til aften fik vi grillstegt kalvemørbrad, rodfrugtemos (kartofler, pastinak, gulerødder) og salat.

Jeg ville være et utaknemmeligt skarn hvis jeg ikke værdsatte sådan en dag højt!

Hvem blogger jeg for?

Først og fremmest blogger jeg for mig selv. Bloggen handler om min hundetræning og det jeg beskæftiger mig med i relation til hundetræning og forhåbentlig også hvordan jeg udvikler mig på vej mod mine mål. Jeg bruger ofte selv min blog, når jeg skal finde tilbage til en bestemt situation, eller friskes op på et foredrag osv.

Men naturligvis er mine udfordringer på ingen måde anderledes en så mange andres, så der er forhåbentlig mange der læser med og måske kan hente en idé her og der. Jeg hørte forleden til træning, at der var to der havde diskuteret hvem jeg havde i tankerne da jeg skrev bloggen om at starte forfra  :-) Og det er klart, at inspirationen til en blog tit kommer når jeg iagttager andre træne, eller hører om deres træningsmæssige udfordringer. Hvis nogen er nævnt med navn, så er det fordi det er nogen jeg véd ikke har noget imod det, eller jeg direkte har spurgt. Alle andre bliver ikke nævnt med navn, og jeg vil gætte på at de meget sjældent kan genkendes. For de fleste situationer jeg beskriver, er jeg sikker på at de fleste har oplevet mange gange.

Selvom mange af os synes vi er noget særligt, er de fleste af de problemer vi løber ud i ikke særligt specielle; og heldigvis for det. I går havde vi første træningsrunde udendørs på Johannas torsdagshold. Det var første gang jeg var på dette skønne areal hos Knud Djernes. Og efter træningen kom det evindelige spørgsmål til mig selv: ”Hvorfor er det så nemt at fortælle andre hvordan de skal gøre, og så svært at gøre det selv?”

Jeg fik som altid en række nye ideer, og også en række reminders – hvor jeg tænkte, ”det fik du også at vide sidst” eller ”Paul, det er jo præcis det du selv siger til dine kursister”. Og det nemme svar er, at det er MEGET nemmere at se andre træne og forholde sig nøgternt til det, end det er at stå med hund, line, klikker, godbid osv. selv og så gøre det rigtigt.

Mit eget aktuelle yndlingseksempel er dette fra i går. Problemet er, at Lille Bjørn nogle gange slipper apport/næseprøve pind når jeg bukker mig for at tage den. Jeg har arbejdet med følgende når han sidder i plads med apport/pind i munden: ”Bliv”, bukke mig, holde på apport/pind, ”slip”, tage apport, rejse mig – og Lille Bjørn er hoppet op samtidig med at jeg tog apport/pind eller rejste mig.

Den ganske simple løsning var: Brug en ekstra ”bliv” efter ”slip”. Det virkede! Og da jeg knapt nok var færdig med at juble blev jeg lige spurgt hvad ”super” betød, og hvorfor ”fri” ikke var blevet brugt …

Så indtil jeg begynder at aftrappe er sekvensen denne: ”Bliv”, bukke mig, holde på apport/pind, ”slip”, tage apport, ”bliv”, rejse mig, klik, godbid, ”fri”, vild belønning :-) Totalt logisk … but not easy.

Første træningstime var med Max. Jeg måtte flere gange i løbet af timen minde mig selv om følgende:

1. jeg havde været til foredrag om motivation dagen inden, nu måtte jeg lige bruge noget af det jeg havde lært
2. det var et helt nyt sted for Max, knap 10 måneder
3. hvordan var det lige Lille Bjørn var i den alder?

Dagens bedste øvelse var dagens trick: Øvelsen er at hunden på kommando skal sætte sit hoved i undersiden af en kegle. Det var sjovt: Max fangede øvelsen på et splitsekund, og jeg kunne holde keglen mod mig, væk fra mig, til siden, mellem benene og sat fast i noget bevoksning. På ”gem” pressede Max sit hoved ind i bunden, til klikket lød.

Og når jeg lige dvæler ved dette er det fordi det minder mig om, at jeg skal huske at VARIERE træningen med Max. Vi har trænet en masse tricks på Foundation-holdene, og det skal vi da fortsætte med - det gør vi også, jeg kom bare til at tænke på hvor vigtigt det er!

Dagens næstbedste øvelser var betegnende nok nogle rallyøvelser (sit foran, bagom, plads, sit gå rund, 3 skridt bagud). Det er godt jeg har fået anbefalet ikke at gå til LP-prøve før Max er mindst 1½ år, for så får jeg ikke forceret noget!

Jeg fik nogle tips til at arbejde med fastholdelse af pladsposition. Og så fik jeg et af dagens ”jamen det er jo det jeg selv står og præker”-råd: Adskil søgedelen og apportdelen af næseprøven. Max søger flot, men han aner ikke hvad han skal gøre med næseprøvepinden – jamen så træn det separat …
Lille Bjørn gav mig igen nogle aha-oplevelser. På den positive side:

• Superflot fællessit
• Meget flot fællesdæk
• Flot dirigeret apport
• Superflot springapport (med den ekstra bliv = perfekt)
• Super fremsending

På indsatssiden – og det er ikke kun fordi det lyder pænere end problemer, men fordi det er områder jeg systematisk arbejde med at forstærke – er der specielt følgende momenter:

• Øge skjuletiden i fællesdæk – vi er stadig ved at opbygge øvelsen
• 1. skifte i stillingsskift (dæk-stå), det er kikset lidt for meget på det sidste
• Afslutning af apporteringer/næseprøver, jf. ovenfor
• Sværere dirigeringer i den dirigerede apportering, hvor Lille Bjørn virker ret sikker. Sværhedsgraden skal øges, for at Lille Bjørn skal arbejde for at få fat i apporten
• Dæk under gang – det ville han slet ikke???
• Belønne markering af felt – han løber flot ud når han har set det, så hvorfor ikke forstærke når han markerer det?

Så er det ekstra dejligt at have Anita på sidelinjen, så hun kan minde mig om det og som hun sagde til Johanna og mig, sige til mig ”Johanna sagde …”.

Der er nu kun 15 dage til Lille Bjørns debut i LP3, og som helt sikkert ingen andre har oplevet før mig, så er der sikre øvelser, der ikke længere fungerer, og mindre sikre øvelser, der pludselig fungerer. Og udover at vi selvfølgelig skal træne, så skal vi også huske at holde pause i træningen [Hvem er dette møntet på? Jeg har en bestemt i tankerne, men det passer utvivlsomt på mange].
Jeg skal bestemt ikke træne intensivt med Lille Bjørn de kommende 14 dage. Han kan alle øvelserne, på en god dag kan han lave stort set alle til 10. På en dårlig dag kan han få 3-4 nuller. Så stabilitet er noget jeg skal have fokus på; bl.a. gennem ovenstående indsatsområder. Mine mål for de kommende år kan man naturligvis også se i min blog.

Og det er en del af blog-effekten: at synliggøre målene – så de bliver endnu mere forpligtende.

Motivation – No Problem

Anja Christiansen havde arrangeret et foredrag med Mark Anthony. Det blev annonceret således: "Foredraget hedder: MOTIVATION – NO PROBLEM! Marks supermotiverende foredrag om hvordan du motiverer dig selv og andre, ved at bruge både muligheder og begrænsninger. Mark taler om:

• Hemmeligheden bag motivation
• Erstat skal med vil – så kan du nemlig meget mere!
• Hvorfor mål ikke motiverer!
• Vinder eller overlever kultur
• Brug din energi på det du vil, I STEDET for det du ikke vil
•  Sænk din ”Væk fra” motivation & hæv din ”hen imod” motivation
• Motiverede mennesker er omgivet af motiverede mennesker

Bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole besluttede at invitere den nye og afgåede bestyrelse samt alle instruktører til foredraget så vi stillede 11 forventningsfulde deltagere på Nærum Gymnasium i går.
Mark Anthony er en blændende dygtig foredragsholder, som får tilhørerne inddraget, engageret og aktiveret – han har masser af humor og kan med ganske enkle midler få beskrevet typiske situationer, hvor tilhørerne kan genkende andre (eller sig selv!), når de optræder eller fremstår ikke-motiverede.
Han kan en masse tankevækkende og perspektivrige citater, som alle leder mod den ikke overraskende konklusion: Det er ikke noget problem at være motiveret eller motivere – det er et spørgsmål om at ville.
Vi gør rigtigt mange ting af vane. Vi begår de samme fejl igen og igen, fordi vi ikke tør prøve noget andet? Vi véd det ikke virker, men hellere det end prøve noget som vi ikke véd hvordan fungerer?! Vi føler tryghed i det kendte. Vi omdøber problemet til en udfordring, men ændrer ikke substansen.
Vi skal som udgangspunkt erkende, at vi kan udvikle os – og det kan vi alle. Spændet mellem det vi kan og det vi gør er vores potentiale, og vejen dertil skal planlægges, så man udnytter sit potentiale.
Vi skal sætte nogle mål, som skal være opdelt med fornuftige operationelle delmål, så vi kan fejre succeserne undervejs. Delmålene er kriterier, som man kan afgøre om man opfylder eller ej. ”Jeg vil være Danmarksmester”. ”I dag vil jeg opnå flere point end til sidste prøve”. Vi skal fokusere på at vinde (nå mål) ikke på at overleve (at være med, at glæde sig over at der var da enkelte gode momenter), med mindre det er målet.
Vi skal gøre en indsats for at nå målet. Det kommer ikke af sig selv: ”Forventer du mere end din indsats retfærdiggør? Så har du planlagt en skuffelse!”. Det er som at blive skuffet over ikke at vinde i lotto, uden at spille med.
Vi stræber efter målet, på grund af det vi får ud af målet. Vi når målet på trods af den modstand vi møder, de fiaskoer der indtræffer osv.
Ens attitude skal udstråle, at man tror på det. Man skal optræde som en verdensmester, hvis man vil være verdensmester. Så find ud af hvordan du vil agere når du har nået målet, og ager sådan allerede nu. ”Fake it till you make it”; din attitude kan give dig en psykologisk fordel i forhold til konkurrenterne. ”Jeg har lige set mig selv i spejlet … I kan godt glæde jer!!!”
Motivation ...er kunsten at skabe interesse ...er altid i forhold til noget og skal føre til noget ”Det handler om at finde ud af hvad man virkelig vil i livet og så gøre det. Og så hele tiden minde sig selv om at man vil det mens man gør det” (Thomas Blachmann).
Vi var en stor gruppe hundenørder til stede. Vi har alle vores mål, nogle mere udtalte end andre. Ved at tage nogle af de teknikker i brug, som Mark Anthony præsenterede, kan vi alle forbedre vores præstationer markant. Man vil se os alle udstråle motivation til træning og konkurrencer, man vil se os NYDE at træne og konkurrere. For vi véd, at sådan når vi vores mål – og både vejen til målet, herunder fejringen af delmålene, og det vi får ud af målet er sjovt og skal nydes! Og det er ikke svært at komme i gang: ”Når det er så let at komplicere livet, hvorfor synes vi så, det skal være så kompliceret, at gøre det let?”

Træning 2. påskedag

Lille Bjørn passer bilen (foto: Trine Rafn)

Takket være Majbrit havde Nørdklubben i dag fået adgang til et fantastisk dejligt træningsareal ved Bramsnæs Hundeejer Forening, og 12 nørder mødt friske før 10 og trænede rally/LP i ca. 3 timer.
Vi startede med morgenbriefing for at planlægge dagens forløb. Der må være hunde med i klubhuset, og efter en lille hvilepause var Lille Bjørn helt stille, selvom de var adskillige hanhunde i samme lokale og flere border collier. God start.
Vi udnyttede muligheden til at træne fællesøvelser med personlig makker som holdt øje med ens hund, og det var der flere der fik rigtigt meget ud af.
Mens jeg agerede prøveleder for første gruppe var Lille Bjørn sat af ved hegnet, og han var helt stille. Og sådan var han hele tiden. Stille når han ikke skulle lave noget og meget på, når han skulle arbejde.
Han gik bestemt ikke død i løbet af de tre timer, så det var meget tilfredsstillende.
Jeg benyttede lejligheden til at prøve de fleste øvelser i færdig form, og Lille Bjørn lagde ud i flot stil med en perfekt fællessit.
Fællesdæk valgte jeg at gå direkte i skjul og komme frem og belønne efter 1 minut, og så tilbage i skjul resten af tiden. Og afslutning sammen med de andre. Perfekt.
Vi var opdelt i tre LP-grupper, men da flere ikke skulle træne LP endte vi med to grupper, og ”min bestod af Anita og mig :-) Fremsendingen drillede. Jeg véd ikke med sikkerhed om Lille Bjørn så feltet, da jeg viste ham det, men han løb bestemt ikke ud til det. Først på 10 meter løb han lige ud. Da jeg tog det fra en anden side løb han flot ud blev dækket af og jeg kørte fuld øvelse med 4 vendinger inden indkaldet. Han fik sat sig op da jeg var gået omkring ham (der skete en masse), men det blev accepteret lige i dag.
Den dirigerede apport gik super, dog smed han apporten til sidst (vi arbejder på sagen, men det er gået lidt tilbage).
Ditto i springapporten, flot hele vejen bortset fra afslutningen.
Endelig stillingsskiftet. Han tog i to omgange ikke dæk-stå i første kommando, men ellers så det pænt ud; jeg skal have arbejdet noget mere på den første position.
Derefter trænede jeg alene noget fri ved fod inkl. alle vendinger og 2-skridts, positioner under gang (sit smuttede første gang men ellers ok), og indkald med stå på fuld længde to gange. Jeg sætter afstanden ned igen til træning, for jeg er ikke helt tilfreds med hans bremsebevægelse.
Så holdt jeg lidt kaffepause inden vi sluttede med en næseprøve. Den har været ualmindeligt sikker et godt stykke tid, så det er meget godt at blive mindet om, at der altid kan ske fejl. Han havde den rigtige i munden, smed den og endte med at komme ind med en forkert. Om igen, og her klikkede jeg for at han tog den rigtige i munden, og han kom flot ind med den, men smed i afslutningen.
Set med prøveøjne var der 3 nuller: fremsending, indkald og næseprøve. Men samlet var jeg ovenud tilfreds. Lille Bjørn arbejdede med fantastisk energi i alle øvelser; at han kunne være fremme i alle tre timer sammen med en del andre hunde, og faktisk slappe af, var virkelig dejligt.
Under oprydningen til sidst passede han bilen, og Trine tog det herlige foto.
Tak til alle nørder for en dejlig træningsomgang.

En næsten hundefri weekend

Café Europa

Weekenden har stået på ren afslapning. Jeg startede lørdag med lidt indendørs træning af hundene. Stillingsskift og indkald med stå med Lille Bjørn og lidt rallyøvelser med Max; jeg pønser lidt på at Max skal debutere i rally 3. juni, men han skal være helt sikker hjemme før jeg tilmelder os endeligt.
Lige som vi ikke har specielle juletraditioner har vi ingen påsketraditioner; lørdag gik turen til København, hvor vi først – traditionelt, når vi kommer til København – var på Café Europa.
Jeg har længe haft lyst til at smage deres croque Monsieur og det blev så i går. Udsøgt! Skinke, ost, Mornaysauce og brioche.

L'education Nationale

Efter lidt windowshopping gik turen til L’education Nationale. De havde heldigvis skaldyr på menuen, så det bestilte jeg.

Et kæmpe skaldyrsfad

En gigantisk portion. Jeg tror de gav mig resten af lageret af skaldyr :-) Et overdådigt udvalg af skaldyr i mere end rigelige mængder, et par glas Muscadet – og så forlanger jeg ikke mere!!!

Sne påskemorgen

Søndag vågnede vi til snevejr, men heldigvis kom solen hurtigt og jeg stillede en rallybane op i haven. Max gik en pæn bane med passende belønninger, men da jeg skulle gå den anden gang med Kirsten som tilskuer var han helt væk. Jeg afbrød og lavede nogle LP-øvelser i stedet og alt var godt igen. Note igen igen til føreren; husk at variere træningen.
Så gik jeg banen med Lille Bjørn, og det gik ikke særlig godt. Han dæmpede lynhurtigt, jeg tror det har noget at gøre med de ret snævre rammer, så jeg afbrød hurtigt. Vi tog i stedet nogle stillingsskift, springapport og indkald med stop – og igen: Alt blev godt.
I eftermiddags kom Tinna, opdrætter af Otto og Max, på besøg med Summer, som er stort set jævnaldrende med Max (der er 6 dage i mellem). Hun var lidt trykket til at begynde med, men tøede hurtigt op, og Max var ellevild!!! Vi har fået bekræftet at Max ser ok ud, og han skal nu tilmeldes noget udstilling i juni.
Og sørme om vi ikke fik lokket Tinna til rallyintrokursus på næste søndag.

Asiatisk bøfsalat

Aftensmaden var en asiatisk bøfsalat.
I morgen formiddag er vi 12-13 nørder der mødes til påsketræning. Da jeg første gang skrev ud om det tænkte jeg at det kunne være hyggeligt med 4-5 der trænede sammen; nu bliver det fantastisk hyggeligt med en masse nørder, som naturligvis ser påskefridagene som en ekstra mulighed for at træne hunde :-)

Om at starte forfra

Se forklaring sidst i bloggen

I går aftes opdaterede jeg et oplæg til den introduktionsaften vi holder for deltagerne på de nye hvalpehold. Med to nye hvalpeinstruktører er der under alle omstændigheder behov for at gennemgå det tidligere materiale, så det får deres personlige aftryk; men det giver os kærkommen lejlighed til at jeg får tænkt nogle træningsmæssige forhold igennem.
Og tankerne går naturligt tilbage til træneren over dem alle – Bob Bailey – for jeg bruger videoklippet nederst i denne blog (de første 37 sekunder) som introduktion til klikkertræning.
Når man har set den bane hønen gennemfører uden belønning, og får at vide at det er indlært med klikker og godbidder, så er det svært at afvise at anvendelse af en klikker lyder som en fornuftig tilgang til træning.
Helt grundlæggende er klik/godbid såre simpelt: Klik for den ønskede adfærd og beløn hensigtsmæssigt.
Men allerede her introduceres en masse problemer, hvis man ikke er vant til at iagttage hunde (som jeg jo primært træner med). Eksempelvis en dæk, hvor man klikker for at hunden ligger ned, og får belønnet den, mens den er ved at sætte sig op. Nu, hvor jeg er i gang med min tredje lydighedshund, troede jeg at jeg var blevet klogere, men jeg begår sørme stadig nogle af de fejl, som jeg påpeger hos mine kursister.
Alt dette grundlæggende har jeg i baghovedet, når nogen viser mig en øvelse der ”ikke fungerer”. Så sent som i går talte jeg til rallyprøven i Humlebæk med en, der skulle til at træne mod LP2. Et af hendes problemer var, at hunden rykkede langt frem i stillingsskiftet stå-dæk; det var ret åbenlyst at det ikke fungerede på afstand, så jeg bad om at se det på helt kort afstand. Og helt rigtigt, hunden udførte skiftet motorisk forkert – så den nedslående men sande besked til føreren var: start forfra, indlær skiftet på helt kort afstand, og øg først afstand. når hunden kan udføre det korrekt på kort afstand (4 ud af 5 gange som tommelfingeregel).
En anden øvelse, som jeg ofte hører førere tale om at starte forfra, er fællesøvelserne, ikke mindst fællesdæk i LP3. Det er en øvelse jeg har stor erfaring i at starte forfra med Megan :-) Fra min ret omfattende træningsdagbog kan se jeg se, at de 15 prøver der gik inden Megan blev DKLPCH, fik hun 9 x 10, 4 x 9½, 1x 9 og 1 x 0 i fællesdæk. Dagen efter at hun var blevet DKLPCH og de kommende 6 prøver fik hun 0. Var føreren frustreret? Ja! Vi sluttede med 8 prøver med 5 x 10, 2 x 9 og 1 x 0. Og der blev arbejdet med mange indfaldsvinkler for at få denne øvelse på plads igen. Noget af det jeg lærte på den hårde måde var, at ”bare fordi hunden har kunnet øvelsen engang, er der ikke nogen genvej til at den bliver stabil i øvelsen igen”. Jeg startede på et af Johannas Foundation hold (for hvalpe!) med Megan, for at arbejde helt forfra med en masse øvelser, og få den sikkerhed ind som er afgørende for at man kan bygge videre på grundfærdighederne. Og i fællesøvelserne ikke mindst den tryghed ind, som er afgørende for at hundene vil blive liggende, når føreren forlader dem i fire/to minutter og forsvinder helt (går i skjul).
Med Lille Bjørn har jeg været meget mere omhyggelig med at opbygge øvelsen. Måske ikke helt i LP1 og LP2. hvor jeg stort set ikke trænede den, men det har så gjort at jeg måtte starte helt forfra i forbindelse med træningen til LP3. Mine træningsmakkere kan se mig stå med stopuret og time klik og belønning, og hvor længe jeg er i skjul. Og jeg er meget omhyggelig med udvælgelse af hvem Lille Bjørn skal ligge ved siden af, for tryghed skabes ikke ved at ligge ved siden af hadehunde.
Jeg er nu oppe på 2½ minut i skjul blandt venligsindede hund – og det inkluderer border collie hanner, som han som udgangspunkt HADER!!! Jeg bygger mere og mere på, men jeg holder altid 100 % øje med ham, når vi træner øvelsen, så jeg kan gribe ind hvis der sker noget uønsket.
Med Max har jeg haft nogle udfordringer med starten af øvelsen, fordi Max rejste sig/begynde at pive i løbet af ganske få sekunder. Jeg har fået nogle tip af Johanna, og nu kan han ligge i 50 sekunder (max kriteriet pt.) i garagen, mens han venter på at få aftensmad. Jeg har samtidig gratis fået introduceret ekstern belønning. Win win.
Så den banale konklusion er, at træning af hunde er ”simple but not easy”.
Og at starte forfra betyder virkelig: at starte forfra - der ER ingen genveje.
Fotoet øverst er taget af mig på et Bob Bailey kursus. Det viser det skilt, vi skulle banke vores hoved ind i, hvis træningen ikke gik som vi ønskede ... For det er ALTID førerens skyld.

Rally i Humlebæk

Heidis Zita læsker sig efter en flot prøve med nogle få førerfejl :-)

I dag gik turen til DcH Humlebæk hvor der var et stort rallyarrangement med to ringe; Frank Kuhfeld dømte begyndere og øvede i den ene, Johanna Allanach champions og eksperter i den anden.
Bloggen efter sidste rallyprøve for en uge siden var naturligvis ærligt ment. Det ER ikke motiverende i længden at hundene gør det godt, hvis resultaterne ikke følger med.
Hvis jeg skal være venlig ved mig selv, så var sidste uges resultater måske ikke SÅ dårlige som pointene kan give indtryk af. Megans 82 point var inkl. minus 10 på fristende 8-tal- Lille Bjørns 71 var inkl. 2 x minus 10 og en ommer. Hvis det ikke havde været for dem havde pointene været 92 og 94, og der lyder unægtelig lidt bedre.
Så jeg besluttede i dag, at jeg ikke ville lave om på vores prøverutiner, bortset fra at jeg tog tidligere af sted end jeg normalt ville have gjort, fordi begynderklassen begyndte noget tidligere end championklassen, og så kunne jeg nå at se nogle kursister gå op.
Det blev nu ikke til så meget, for de to ringe lå et stykke fra hinanden, så jeg holdt mest fokus på vores egen ring.
Championbanen var ganske regulær, med et godt flow synes jeg. Megan startede som nr. 1 af 7 deltagere, og efter lidt hæng i starten, som jeg IKKE lod mig påvirke af, gik hun rigtigt pænt. Ingen ommere og bestemt ingen 10’ere. Men konkurrencen var hård i dag. Amanda og Osseau gik det måske bedste jeg har set dem gå, og Charlotte og Spot gik fantastisk. Og det endte med en fornøjelig præmieoverrækkelse hvor Amanda blev nr. 3 med 92 point, jeg blev nr. 2 med 93 point og Charlotte fik en yderst velfortjent og meget populær 1. pind med 97 point! Tre nørder var med og de tog de tre første pladser. Vi syntes også det var lidt sjovt, at det var en Chesapeake, en engelsk springer og en sheltie der blev top-3 :-)
Ekspertklassen bestod af en bagatel af 35 deltagere og med to banegennemgange. Lille Bjørn var oppe som nr. 4, og det gik fantastisk med ham. I øvelse nr. 2, højre spiral med hund yderst, stoppede han og kløede sig undervejs, så den lavede jeg om, men ellers var han bare totalt på – lidt for meget indimellem, der kom lidt gøen af og til. Ærespladsen var sit foran, absolut ikke en favorit; Lille Bjørn var meget urolig de første sekunder, men derefter sad han flot resten af tiden. Johanna fortalte at vi var blevet trukket for uro i positionen. Nettoresultatet var 95 point og dermed Lille Bjørns 2. pind! Han blev vist 5. vinder på dagen, men det er ret ligegyldigt når pinden kommer hjem!
I virkeligheden synes jeg ikke der var den store forskel på forløbet af prøverne sidste torsdag og i dag, det er virkelig små detaljer der gør forskellen på dagen, når vi konkurrerer på dette niveau. Så jeg har bestemt fået blod på tanden igen.
Jeg fik desværre næsten ikke set noget af begynder eller øvet, men alle i champion og en del ekspert. Der var to gennemgange jeg specielt nød.
Først og fremmest Amanda og Osseaus championbane; Amanda er meget mere bevidst om at ikke overdrive sit kropssprog, og hun smiler under banegennemgangen og var rigtigt glad bagefter – og fuldt berettiget, superflot førerarbejde med en arbejdsivrig hund. De to kan nå rigtigt langt, hvis Amanda vil :-)
Og så Oldfruen og Peia, der endte med 92 point; hvis der er nogen der har kæmpet med at opbygge et forløb, hvor hunden (Peia) ikke stresser helt op efter få skilte, så er det Conni, og i dag var det så tæt på at hun fik den anden pind – 92 point og superflot førerarbejde.
Næste rallyprøver for os er 6. maj i Roskilde, det bliver spændende!

Feriedage

Det er rigtigt længe siden jeg har haft nogle feriedage, så denne påskeferie bliver virkelig nydt i fulde drag!
I går havde jeg en aftale med Camilla og Dil ved Køge-Herfølge Jagtforening/DcH Køge. Sjovt som lidt status, evaluering, planlægning, træning og almindelig snak kan få 2½ time til at flyve af sted :-)
Jeg traf også kasserer Ove fra jagtforeningen, som havde et gavekort til Kirsten og mig, fordi vi står for klubbladet. En dejlig overraskelse! Vi fik også klaret den sidste planlægning i forbindelse med to sporkurser vi skal holde i april.
Jeg havde Lille Bjørn med til træning, og vores fokus ikke overraskende LP3, hvor debuten 28. april nærmer sig hastigt.

• Fællesøvelserne bestod af Emma, Joythi og Lille Bjørn, og gik ret godt. Jeg gik direkte i skjul i fællessit, klikkede efter 45 sekunder; Lille Bjørn rejste sig da jeg gik efter at have belønnet ham, blev dækket af igen og jeg gik i skjul igen. 2:20 dvs. resten af tiden op til de godt 4 minutter. Stor jubel!
• Fællessit, bjørnen lagde sig efter 58 sekunder, og mit kriterium var 60 … ærgerligt, men vi tog lige 10 sekunder og klik og beløn, jeg regner det for en enlig svale.
• I stillingsskift stod Dil med trekanten, og jeg var ude på 10 meter, og det gik strygende. Et enkelte skifte blev misset på 1. kommando, men ellers gik det flot, med sekvenser af 2 eller 3 skifter og så belønning. Det er blevet lidt af en favoritøvelse :-) Og jeg vil da godt indrømme, at det var Connis Think-Plan-Do i Sydkystens Hundeskole, som virkelig fik mig til at sætte fokus på denne øvelse, som var vores svageste dengang …
• Så var der nogle øvelser, der drillede. Den dirigerede apport var simpelthen for svær i færdig udgave. Jeg tror det er fordi han 1) ikke ser apporten blive lagt eller 2) ikke kan se apporten eller 3) en kombination af begge. For han følger min dirigering, men stopper op … vi har hidtil kun trænet indendørs, hvor han tydeligt kan se apporten.
• Indkald med stå. Camilla har ikke helt glemt at kommentere LP-øvelser :-) Mit håndtegn kommer ikke særlig distinkt og det er tvivlsomt om Lille Bjørn sætter standsningen ind hurtigt nok. Kan jeg være kommet til at hæve kriterierne for hurtigt???
• Fremsendingen var værre. Det plejer at være en ret sikker øvelse, men selvom jeg var ret sikker på at han så feltet løb han ikke ud mod det. Jeg prøvede 3-4 gange med kortere afstand, og først da jeg til sidst kom target ud skete der noget, og så kunne han knalde ud på 20 meter. Igen, et andet billede på græs. Godt at træne inden 28. april …
• Vi sluttede med 2 x næseprøve. Første gang gik Lille Bjørn ikke på find-kommandoen, så med løftede øjenbryn fra Camilla gentog jeg kommandoen og brugte et håndtegn … Og han smed pinden ved afslutningen. Anden gang holdt han indtil jeg bukkede mig. Søget og tilbageløbet var meget flot begge gange.

Hjemme igen tog jeg lige nogle få øvelser med Max i haven: dæk i haven er sværere end i garagen, men 10 sekunder på 5 meter var fint, springet var perfekt og stå 5 meter i 5 sekunder super. Herligt.
Så gik turen til København. Vi varmede op i Villa Vino, hvorefter vi gik over til Grand Teatret og så The Best Exotic Marigold Hotel – en pragtfuld film, som jeg varmt vil anbefale, men det må vente til filmbloggen med detaljerede kommentarer.
Og så tilbage til Villa Vino og en mixed tallerken og en grand cru tallerken og nogle udsøgte vine til.
En pragtfuld dag: hundetræning, en god film og skøn mad og vin i Kirstens selskab, mere kan man ikke forlange :-)
I dag havde vi planlagt ingenting. Lidt hundeluftning, lidt handlen. Lidt oprydning, lidt læsning. Og så blev der også tid til lidt hundetræning. Jeg trænede lidt med Megan og Lille Bjørn, som jo begge skal op i rally i morgen.
Men det var mest med skønne Max. Med Kirsten som tilskuer og hjælper fik vi trænet det meste af en LP1, og nej hvor udvikler Max sig meget lige nu. Ikke at han på nogen måde er klar til LP – hvilket jo heller ikke er aktuelt med det første – men han virker meget mere selvsikker og glad for at træne, og det smitter rigtigt meget. Hold da op hvor har vi det sjovt sammen i haven når vi træner!!! Han er den første hund (rødme) jeg kan lave en tandvisning med. Hans lineføring er ret lækker, vi arbejder dog stadig på bagudbevægelserne. Hans stå udvikler sig dag for dag. Springer er superflot. Stillingsskiftet – vi arbejder stadig med at fastholde sitten, men skiftene er der ingen problemer med. Indkald er flot. Næseprøven arbejder vi godt med, 2 gange fandt han den rigtige blandt 9 uden fært, og anden gang bar han den halvvejs ind! Og så arbejder vi med dækken, hvor vi i garagen er oppe på 45 sekunder (før maden), og i græsset har jeg pt. sat 10 sekunder som max. Men det rykker vi løbende på.
Dagen blev afsluttet med en fantastisk treretters middag hjemme:

Fire limfjordsøsters

Røget laks med avocado og creme fraiche

Vallølammekoteletter med blomkålspuré og ærter

Endnu en dejlig feriedag.

En herlig mandag

En skøn mandag morgen

Morgenen startede hos Maja Guldborg med det halvårlige servicetjek med Megan. Der er nogle småting, men alt i alt er Megan bestemt toptunet. Hjemme igen gik turen til dyrlæge med Otto, som havde fået et bid lige ved det venstre øje af en arrig bjørn. Heldigvis var der ikke sket skade på øjet, så lidt rensning, lidt smertestillende og noget penicillin klarede sagen.
Der er også arrangeret lidt træning de kommende dage. I morgen med Camilla og Dil i Herfølge, og på mandag en større delegation nørder i Kirke Hyllinge. Jeg har aflyst min deltagelse i Connis Think-Plan-Do lørdag, fordi det tidsmæssigt ikke var optimalt i forhold til hjemmefronten ...
Vi har fået en opdateret tidsplan for rallyprøven Skærtorsdag, og den passer mig perfekt. Megan er nr. 1 af 7 i championklasse og Lille Bjørn derefter nr. 4 ud af 35 i Ekspertklasse.
Nu hvor jeg har fået alt mit udstyr hjem fra hallen skulle vi da lige arrangere lidt træning i haven, og det er første gang Kirsten har set mig træne for alvor med Max. Og hun var imponeret – han er ekstremt arbejdsivrig, og det går rigtigt godt fremad i de fleste øvelser. Fremsendingen tror jeg virkelig han har fanget, og hans udløbstempo og stop er fantastisk. Dækken, vi er nu oppe på 30 sekunder på 5 meters afstand (uden lyd). Ståen begynder at ligne noget og ligeledes stillingsskift. Det er stadig MEGET svært at holde sitten, men det skal vi nok få løst.
Derefter trænede jeg med Lille Bjørn, det meste går fint, men der er stadig masser af småting der skal arbejdes med og korrigeres. Han drejer hovedet væk fra mig når jeg bukker mig ned for at samle apporten op … Han blev tydeligt distraheret af blæsten, så da han lå i den kunne han ikke tage stillingsskiftene, men da han kom i læ var der ingen problemer … Indkald med stop, jeg skal have styr både på kommando (stå) og håndtegn (hånd nedefra og op). Det, der er med til at gøre det lidt sjovere at arbejde med disse detaljer nu, er at Lille Bjørn gerne vil lave gentagelser.
Endelig trænede jeg lidt højrehandling med Megan.
En hyggelig halv time i haven.
Og så har Johanna Allanach og jeg et stykke tid talt om, hvordan vi kunne fremme interessen for rally championklassen. Springet fra ekspertklasse til championklasse er stort, og en pind til superchampion er ikke nem at få. Men med dette tiltag Årets rallylydighedschampion håber vi at kunne øge interessen.

Oprydning

Lørdag var sidste dag Sydkystens Hundeskole havde lejet hallen i Greve. Kirsten og jeg var ude og hente det sidste samt aflevere nøgler.
Jeg havde helt glemt, at én af fordelene ved hallen var, at alt træningsudstyret bare kunne stå i dér. Nu står det meste hjemme i vores garage og hold da op en masse. Jeg har en del privat og Sydkystens Hundeskole har også en del. 30 apporter, 20 kegler, 2 spring, masser af nædrprøvepinde, og diverse andet, det fylder godt!
Søndag endte med at blive oprydningsdag. Der var diverse skrald der røg på Miljøcenter Greve , hundeudstyret i garagen blev sorteret og registreret, papirer vedr. afslutning af rallyprøven 29. marts blev gjort klar, der er bestilt pokaler til de to rallychampions fra 29,3 samt rosetter til LP-prøverne 28. april og rallyprøverne 3. juni.
Og sørme om der ikke blev trænet lidt hund ind imellem.

Christian kom i går aftes hjem fra en ferie i Indien, og i dag kom han hjem til os og fortalte begejstret om den. Hans begejstring smittede godt nok, så nu står en ferie i Indien også på vores ønskeliste :-)
Bortset fra rallyprøver den 5. april har jeg intet planlagt i påsken. Jeg har efterlyst nogen, der gerne vil træne sammen med mig og Lille Bjørn. For Lille Bjørns debut i LP3 nærmer sig med hastige skridt, så formen skal skærpes.