Nyt år

Årets sidste dag har fået en ny tradition: Sydkystens Hundeskole holder rallyprøve. Vi gjorde det sidste år, og i år blev det til to prøver, fordi den første blev overtegnet meget hurtigt.

Conni Hansen debuterede som rallydommer i den ene ring og jeg dømte selv i den anden. De officielle resultater kan ses her.

Der er to dårlige ting at sige om en dobbeltprøve, hvor jeg selv skal dømme. Den ene er at jeg ikke selv kan gå op.

Den anden, at jeg ikke selv har mulighed for at følge det, der sker i den anden ring. Jeg kan se af resultatlisterne, at der var rigtigt meget flot førerarbejde.

Fra min egen ring vil jeg specielt huske:

• En begynderklasse med 3 hunde der fik 100 point
• En begynderklasse med en trippelfører som startede med en IB og så fik 99 og 98 med de to andre hunde
• En øvet klasse hvor Judy og Tinka (Berner Sennen) gik fantastisk og fik 95 point og Camilla og Emma fik flotte 98 point i deres anden rallyprøve nogensinde
• En ekspertklasse hvor Helle og Flair (Weimaraner) fik 90 point med en mistet æresplads, Winnie og DeeDee (Collie) blev champion med 98 point og Lene og Anton (Rottweiler) vandt med 100 point
• En championklasse som Tina og Jay (Sheltie) vandt med 97 point og blev DKSRCH

91 starter i to ringe, der var lidt klemt i arealet udenfor ringene, men selve prøverne kunne der vist ikke klages over.

Vi har fået rigtigt mange positive tilbagemeldinger, og det er vi naturligvis meget glade for.

”Vi” er bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole, som jeg ved flere lejligheder har talt positivt om. Udover at vi bag kulisserne får Sydkystens Hundeskole til at fungere, er vi alle også meget aktive i eksekveringen af fx rallyprøverne. I dag var Christina sekretær i den ene ring, Lonni var tidtager i den anden ring, hvor jeg dømte, og Merete gik op med Kamilia og stod for alt muligt praktisk.

Vi var færdige og havde pakket alt sammen inden 14.30, og det er ret hurtigt. Vi havde også kun en ganske kort frokostpause, men der var et godt flow i prøveforløbet, og som dommer er det bare lækkert at mærke at alt det bagved bare kører som en velsmurt maskine. Og at Lonni mindede mig om at drikke noget vand og en gang imellem havde noget kaffe klar til mig, før jeg selv havde tænkt tanken :-)

Vi er ikke bange for at prøve noget nyt af – tværtimod. Ideerne opstår, og hvis vi tror på dem bliver de prøvet af. I 2014 lancerer vi Rallyinstruktøruddannelsen, vi arrangerer Hundedagene 2014, vi planlægger sammen med DKK Kreds 10 dobbeltkredsprøver i rally … og der kommer uden tvivl flere nye initiativer.

Det er helt sikkert ikke kedeligt at være i bestyrelse med Christina, Lonni og Merete – tak for fantastisk samarbejde i 2013, jeg håber det fortsætter!

Jeg har i min nytårshilsen på min hjemmeside  skrevet om året der gik. Men på årets sidste dag kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på årets hundemæssigt bedste dag. Det var uden for kategori den 31. august 2013, hvor Megan blev nr. 5 ved DM i rally championklasse. Jeg har haft mange andre gode oplevelser, men den dag slår det alt sammen.

Hvordan kommer 2014 til at gå? Jeg har allerede fået 6 bud på min quiz for 2014. Og her er status – jeg håber der kommer mange flere svar inden 1. februar 2014!

Spørgsmål	Ja	Nej	Svar
Hvor mange udstillingscertifikater får Max?			1-3
Får Max endnu en pind i rally ekspertklasse?	6	0
Bliver Max DKRCH (Dansk Rally Champion)?	6	0
Består Max en rally champion klasse?	2	4
Får Max en 1. pr. i LP3?	5	1
Bliver Max DKLPCH (Dansk Lydigheds Champion)?	2	4
Består Max en gravprøve med mindst 2. pr.?	4	2
Kvalificerer Max sig til DM 2014 i rally og/eller LP?	5	1
Består Lille Bjørn en rally champion klasse?	5	1
Får Lille Bjørn en pind i rally championklasse?	0	6
Får Lille Bjørn en 1. pr. i LP3?	6	0
Bliver Lille Bjørn DKLPCH (Dansk LydighedsChampion)?	3	3
Kvalificerer Lille Bjørn sig til DM 2014 i rally og/eller LP?	3	3
Bliver Lille Bjørn far i 2014?	3	3
Får Megan en pind i rally championklasse?	3	3
Bliver Megan DKRSCH (Dansk Rally Super Champion)?	0	6
Kvalificerer Megan sig til DM 2014 i rally?	4	2
Hvilken af vores hunde får flest point til en rallyprøve: Megan, Lille Bjørn eller Max?			3 Max, 2 Lille Bjørn, 1 Megan
Hvilken af vores hunde får flest point til en LP-prøve: Lille Bjørn eller Max?			3 Max, 3 Lille Bjørn
Hvor mange officielle rallyprøver kommer Paul til at dømme i 2014?			10-15

Rigtigt godt nytår til alle der læser min blog!

Norwich og Norfolk terrier – og årets sidste rallyprøver

Norwich og Norfolk terriere er ikke så udbredte i Danmark. I Dansk Terrier Klub har de hver sin racerepræsentant, men heldigvis har der været tradition for samarbejde mellem de to racer, som indtil 1964 var den samme race, men dengang fik hver sin racestandard. For almindeligt dødelige er forskellen at Norfolk har foldeører og Norwich stritører.

Find Lille Bjørn og Max

I dag var der arrangeret en fælles nytårsgåtur i Kongskilde Hundeskov i Sorø. En meget hyggelig tur i den lille hundeskov, hvor vi gik rundt et par gange. Der var 13 Norwich og Norfolk og en enkelt border terrier – Max :-)

Masser af hundesnak og masser af glade, løse hunde. Jeg kan garantere for at Max var den der fik bevæget sig mest – han hilste på alle de andre hunde, løb frem og tilbage - indimellem nærmest som om han hyrdede - og man kunne se, hvordan han smilede.

Efter en times tid i hundeskoven var der kortegekørsel til Lizzies hus i Sorø, hvor Lizzie havde sørget for husly og kaffe og Trine Jørgensen, forhåbentlig den nye racerepræsentant for Norwich terriere, havde medbragt lækkert hjemmebag. En meget hyggelig eftermiddag.

I morgen slutter Sydkystens Hundeskole året af med et brag af en dobbeltrallyprøve. Vi er ret gode til det med at arrangere prøver synes vi selv, men en dobbeltprøve med cirka 100 tilmeldinger er alligevel noget at et arrangement, så der er meget der skal være styr på. Der kommer også en del afbud, bl.a. er det åbenbart populært for tæver at komme i løbetid lige nu.

Men uanset hvad, vil det blive et fantastisk arrangement i morgen, fordi det er i de allerbedste hænder! Jeg plejer at skrive blog den 31. december, men jeg kan da allerede nu afsløre, at jeg nok vil skrive lidt mere om den fantastiske trio jeg sidder i bestyrelse med i Sydkystens Hundeskole: Christina, Lonni og Merete – for det er os fire som team der får Sydkystens Hundeskole og dermed også rallyprøverne til at fungere.

Vi ses i morgen til en dejlig start på årets sidste dag!

Hvad skal jeg lave i dag?

Fredag var jeg til selvtræning med Max og Megan. Jeg synes jeg er blevet ret god til korte træningspas med hver hund og masser af leg indimellem og til slut.

Med Max arbejdede jeg med pladspositionen og det første skridt, hvor jeg arbejder med at få hans dyk med hovedet væk. Fremsending til kegle er superflot. Stillingsskiftet stå-sit er der kampagne på.

Med Megan havde jeg fokus på højrehandling, sideskift, bakning på højre side, spiraler på højre side, bakning væk uden stop og fremsending til kegle. Uha hvor er der god energi i Megan! Hun nåede også lige at få tjekket diverse interesse emner i hallen. Hun er skøn at arbejde med.

I går havde jeg arrangeret uofficielle rallyprøver i hallen. En kursist havde lokket – og jeg opslog et lukket hold med plan om 6 eksperter i 1½ time. Pludselig var der 4 begyndere og 8 eksperter og det endte med at blive 2½ time. Alle fik to banegennemgange og feedback efter hver runde, og det var som altid interessant både at bedømme og at give relevant feedback. Samt diskutere de nuancer med deltagerne, som kan være så svære at vurdere.

Merete og jeg benyttede lejligheden til at teste forskellige ting i hallen inden den dobbelte rallyprøve på tirsdag den 31. Der bliver gjort lidt mere ud af finishen på tirsdag, men fotoet illustrerer hvordan opdelingen mellem de to baner bliver.

I dag var Kirsten og jeg på udsalg i København, men hjemme, så jeg lidt over 14 kunne melde mig til selvtræningen 14.45 :-)

Igen var vi fire til selvtræning og udover god træning med alle tre hunde blev det også til hyggelig snak, herunder kom en af deltagerne med dagens overskrift. ”Hvad skal jeg lave i dag?” spurgte hun sig selv og svaret var: Tjekke www.sydkystenshundeskole.dk! Så hun kom til træning med ganske kort varsel. Og ja, vi har mange gode muligheder for selvtræning.

Dagens fokus med Megan var alle nye og gamle sideskift, sat sammen i en bane som i øvrigt indeholdt slalom, et sit foran osv. skilt, snur rundt og tyskervending. Der er et par vendinger (specielt synkron højre fra højre side), hvor jeg skal være meget skarp med mine håndtegn, ellers sker der forskelligt andet …

Med Max stod den på højrehandling, spin og twist på verbal kommando og starten af bakke væk. Ja, rally skal lidt mere i fokus med ham. Og så snuppede vi lige positioner under gang, som sad lige i skabet.

Endelig Lille Bjørn, også højrehandling, starten på bakke væk og nogle sideskift. Og så fokusøvelsen stillingsskift, hvor han er begyndt at hoppe frem. Pibekødbenet som bagudbelønning løste det problem!

Jul

Max i LP3 (foto: Lonni Prirsching)

For første gang nogensinde holdt vi jul i Sverige og det var på mange måder en skøn oplevelse. Sandras forældre bor i Kristianstad og havde inviteret deres tre børn samt deres kærester med og så os som Sandra svigerforældre. Hundene skulle på pension - jeg har omtalt det som internat, men det er ikke fair – jeg afleverede dem den 24. om morgenen.

Kristianstad ligger under to timers kørsel fra os og vi havde indlogeret os på et hotel tæt på Sandras forældres lejlighed. Vi fik en meget hyggelig juleaften med mad og hygge efter alle kunstens regler og et gaveorgie af rang. Jeg glæder mig specielt til at læse/se billederne i ”Hollywood Dogs: Pictures from the John Kobal Foundation” med 147 fotos af gamle Hollywood-stjerner med hunde.

Den 25. stod den på brunch kl. 11 igen hos Sandras forældre, inden vi tog til Danmark og en aften uden hunde, mærkelig fornemmelse.

I dag kunne hundene afhentes fra kl. 8.00 og jeg var der 7.55 og hentede dem. Hurtigt hjem og aflevere Megan, og så videre til hallen, hvor vi var en flok nørder der havde arrangeret uofficiel LP-prøve. Jeg skulle op med Lille Bjørn i fuldt program i LP3 og Max i 5 udvalgte øvelser i LP3. Dommer var selveste Oldfruen aka Conni Hansen.

Lille Bjørn fik en 3. pr. med 181 point med 2 nuller i fællesøvelserne, som jeg ellers regner for ”sikre” øvelser. Det var de så ikke i dag.

Vi fik points i alle de øvrige øvelser. Herunder to 5’ere, som vist var tæt på julegaver. Han tog alle skiftene i stillingsskift, men alle med ekstra kommandoer. Og han tog kun tilbagespringet i springapporten.

På klassisk Megan-maner havde han en superflot sekvens i de tre sidste øvelser, hvor vi fik 9 i indkald (meget rodet afslutning), 9½ i felt (skæv plads til sidst) og 9 i næseprøve (rodet afslutning). Afslutningerne skal trænes (det har jeg skrevet om tidligere), og det er fokus de kommende måneder.

Max skulle op i stillingskift, springapport, indkald, felt og næseprøve. Jeg træner jo ikke LP med Max pt., men jeg havde bare behov for at teste, om han kunne huske øvelserne.

• Stillingsskiftene tog han pænt, men der skulle flere ekstra kommandoer til (8)
• Springapporten var superflot, kun lidt tyg (9½)
• Indkaldet var kun med lidt skæv plads ellers superflot (9½)
• Fremsendingen var lige i øjet (10)
• I næseprøve tog han desværre den forkerte, men tog den rigtige i anden runde (0)

Som man kan se af videoen for oven var Conni venlig i sine bedømmelser, for der var lidt uro i flere starter. Men hold da op, hvor er Max lækker at arbejde med.

Perfekt timet sluttede vi 11.28, jeg skulle afsted 11.30, fordi vi havde en julefrokostaftale i Næstved kl. 13.00. Vi kom et kvarter for sent, men det var pga. et kæmpe trafikuheld, så der blev tjent bonuspoint på familiekontoen også i dag!

Det har været en dejlig jul.

Endelig lidt træning igen

En tiltrængt og forhåbentlig også velfortjent juleferie på i alt 16 dage er i gang.

Lørdagen startede med brunch på Cafe Europa og derefter juleshopping.

Søndag gik turen til Emporia og mere juleshopping. Og en meget hyggelig frokost med Sandy og Chris.

I dag havde jeg en træningsaftale med Camilla og Emma kl. 9 i hallen. Camilla og Emma skal op i Rally Øvede klasse 31. december, og de har ikke været til rallyprøve siden for meget længe siden, hvor Emma var oppe for første og eneste gang og fik 100 point i begynderklasse.

Jeg fik hurtigt stillet en bane op, som startede med 10 skilte uden stop (bl.a. begge slalomer og begge spiraler) efterfulgt af 25 skilte med alle stationære skilte fra begynder og øvede klasse samt nogle enkelte ikke-stationære.

Så vi fik gennemgået alle skilte inkl. almindelige fejl og fælder og afprøvet skiltene i praksis.

Bagefter gik jeg den samme bane med Megan, kun på højre side. Mit fokus var at holde højre hånd i ro, og det gik rigtigt godt. Der skete lidt underlige ting som Camilla selvfølgelige opdagede; jeg skulle også holde venstre hånd i ro (ellers trak Megan over). Og jeg skulle sørge for en ordentlig skridtlængde i skiltet Stop/Højre om/1 skridt/kald på plads/Stop.

Jeg belønnede naturligvis undervejs, kun med legetøj, og det gik forrygende. Faktisk så forrygende at jeg kunne mærke at det var underligt bagefter at have hende på venstre side.

Senere fandt Megan ud af at Emma fik nogle fantastiske godbidder, så måtte jeg arbejde lidt hårdere for opmærksomheden.

Max var også med, og det var hårdt for ham at se på den meget træning. Vi fik lavet to flotte indkald med stop og arbejdet med at tage og fastholde position i stillingsskift. Stoppene var forrygende, det med at tage position og fastholde lidt sværere. Men leg med pibekødbenet var rigtigt godt som belønning.

Camilla og jeg havde aftalt at træne én time og det blev til to, sådan går det åbenbart når nørder mødes :-)

Der var et selvtræningshold kl. 11, og jeg havde tjekket at Annie og Tira var med. Så inden oprydningen blev der stillet en championbane med 20 skilte op, som Megan testede. Det var lidt sværere … Jeg fik lavet nogle underlige håndtegn i springvand og i snur rundt, men ellers gik det fint. Megan er i glimrende form og vi skal have tilmeldt os nogle flere prøver den kommende tid.

Så lavede jeg banegennemgang for Annie og Tira gik em rigtigt flot bane.

Derefter gik turen til frisøren – klipning til pensionistpris! – og de sidste juleindkøb.

Julen kan bare komme an!

Specialklubber – og Sydkystens Hundeskole

For over 2½ år siden skrev jeg et blogindlæg om Specialklubber.

Jeg skrev som indledning: ”Jeg har de sidste 15 år været medlem af Dansk Terrier Klub (DTK) og de sidste 8 år af Spaniel Klubben. Jeg synes det er naturligt at være medlem af specialklubberne for sine egne racer, og støtter rigtigt gerne egne og andre specialklubber.”

Men nu gider jeg ærligt talt ikke være medlem længere.

Spaniel Klubben ønsker åbenbart principielt ikke at have noget med LP- og rally at gøre. De pokaler som Spaniel Klubbens region 2 havde lovet for bedste LP- og rally spaniels i hver klasse i 2012 (!) er aldrig blevet uddelt – Megan skulle have haft som bedste rally champion.

Jette Frederiksen forsøger at få klubben til at gøre noget, men det er op ad bakke.

Spaniel Klubben region 2 har pga. udskiftning i bestyrelsen og en tom pengekasse haft en sej start, så jeg tilbød at arrangere en rallyprøve for dem, så de kunne få penge i kassen. Det skulle lige vendes i bestyrelsen, og jeg har naturligvis ikke fået svar.

Så jeg fornyr ikke mit medlemskab, når det udløber.

Dansk Terrier Klub. Medlemsbladet Terrier Nyt fik vi i fredags og der blev resultaterne for årets LP- og rally terriers for 2012 (!) offentliggjort.

Jeg har tidligere skrevet om den svære opgave, det har været at finde vinderne, fordi der var to førere der sendte resultater ind for hver to hunde.

Jeg fik pokalerne for bedste LP3 hund (Lille Bjørn) og bedste rally øvet hund (Max).

Jeg har netop indsendt resultater for 2013, hvor Lille Bjørn med 239,5 i LP3 og 96 i rally ekspertklasse kan være med i konkurrencen.

Men igen, Dansk Terrier Klub er en specialklub som har meget stort fokus på udstillinger og ikke ret meget på andre aktiviteter, og bestemt slet ikke på LP og rally. I lederen i Terrier Nyt kan man læse at medlemstallet er faldende – og at det skyldes at der mangler aktiviteter, som medlemmerne er interesserede i. Ja, det kan jeg skrive under på.

Så jeg fornyr ikke mit medlemskab, når det udløber.

Jeg har uformelt haft samtaler med både spaniel- og terrierfolk. Jeg har flere gange i DcH-sammenhæng hold indlæg om Sydkystens Hundeskole. For der er mange der har opdaget, at Sydkystens Hundeskole fylder en del i landskabet. Der er flere fra specialklubberne og DcH der har undret sig, for vi tager jo meget højere priser for vores kurser end de gør. Alligevel bliver vores hold fyldt og folk fortsætter hos os. Jeg synes ikke, vi gør noget særligt.

Jeg tror de vigtigste punkter er:

• Vi har 9 dygtige instruktører, du kan se dem alle her. De er alle velkvalificerede indenfor de områder, som de underviser i. De er alle sammen meget dygtige. Det er bl.a. dokumenteret ved flotte evalueringer og ved at kursisterne fortsætter hos os.
• Vi betaler vores instruktører for at undervise. Som udgangspunkt er det lysten, der driver værket, men uden fornuftig positiv forstærkning er det ikke muligt at få vedvarende engagement. Udover penge er en del af den positive forstærkning specialkurser og gaver.
• Vi tvinger ikke nogen til at opslå hold, så vi har de hold, som instruktørerne har lyst til. Det tror vi også giver engagement. Hvis jeg underviser i Jersie på en regnvejrsdag er motivationen bedre, hvis jeg selv har valgt at undervise og får penge for det, end hvis jeg er blevet ”tvunget”.
• Vi udbyder de aktiviteter folk ønsker. Man kan se på vores hjemmeside hvilke hold vi udbyder, og de bliver fyldt næsten alle sammen.
• Vi arrangerer masser af LP- og rallyprøver. Det er der også andre der gør, men vi kan godt tillade os med at prale med at vores er ret velorganiserede og altid med gode præmier. Til alle deltagere uanset om de består eller ej.
• Vi har en meget velfungerende bestyrelse. Vi er enige om meget, men også uenige. Nogen gange går bølgerne højt. Men vi brænder alle for hundeaktiviteter, og vi engagerer os alle i arbejdet. Jeg har været involveret i meget bestyrelsesarbejde i arbejdssammenhæng, i skolesammenhæng og organisatorisk. Jeg kan ikke komme i tanker om en bedre fungerende bestyrelse end den, Sydkystens Hundeskole har i dag.

Jeg véd ikke om der er nogen konklusion på ovenstående. Men jeg tror mange specialklubber med fordel kunne overveje deres forretningsmodel. Ligesom i mange andre sammenhænge vil kunder gerne betale for kvalitet. Og kvalitet kommer ikke af sig selv.

Lidt men godt

Det bliver ikke til så meget træning, men hundeaktiviteterne fylder rigtigt meget.

Mandag undervisning på to LP-hold.

Tirsdag møde i DKK’s rallyudvalg.

Onsdag undervisning på to rallyhold.

Fredag julefrokost med bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole, 5 timers hundesnak :-)

Og i dag kom næsten udelukkede til at stå i hundenes tegn.

Først 2½ timers indlæg på Holmebækskolen for DcH Herfølge, som udgangspunkt introduktion til klikkertræning, men også spændende diskussioner om træning og motivation i al almindelighed – Max var med som demohund.

Så videre til en legeaftale med Dorte og hendes skønne Ridgeback Zola. Zola og Max er vilde med hinanden. Man kan se et lille klip af deres leg på denne video: Zola og Max video, som Dorte fik optaget. Det går stærkt, når de to leger, så det er ikke nemt at filme.

 

Hjem til en hurtig frokost.

Og så til hallen, hvor jeg først havde et lille lækkert rallyhold med tre deltagere på ekspertniveau. Jeg havde planlagt et spændende forløb, og vi nåede cirka halvdelen, fordi der var så meget vi skulle tale om i forbindelse med den første del af forløbet.

Jeg havde Megan og Lille Bjørn med, for efter rallyholdet havde jeg en aftale med Tina og hendes to sheltier Jay og Woody. Begge var meget på – på den gode måde. De træningspauser gør virkeligt underværker.

Megan fik over tre pas gået en 10 skiltes bane med fri ved fod/kegler på venstre derefter på højre side. En bane med nye rallyskilte (felt, spring og retur, hent bring, dobbelttysker) samt en bane med 17 sitter på 8 skilte. Meget pænt, men jeg skal belønne mere og være endnu skarpere på højre side. Det fungerer fantastisk med højre hånd som target, faktisk ret meget pænt. Cirkel rundt om fører, 1 skridt til venstre og diverse andre små detaljer er også ved at være på plads- Vi nærmer os at være klar til de nye rallyskilte :-) Jeg skal bare holde træningen ved lige nu kan jeg mærke.

Lille Bjørn skulle naturligvis prøve alle de samme rallybaner, og det var sjovt  Den med fri ved fod/kegler gik meget fint. Den med felt mv. var værre. Han opfattede ikke det nye felt som et felt og løb igennem det, og det med hent bring gav lidt uro. Den med de 17 sitter gennemførte han ret flot, men jeg skulle have belønnet lidt mere. OG så tog vi lige nogle LP-momenter: To indkald med knivskarpe stop. God udvikling i fastholden af apport. Og 6 stillingsskifter på 13 meter, alle taget første gang på ren verbal kommando.

Jeg er meget tilfreds.

Mere agility!

Onsdagens rallyhold fik fornøjelsen af bl.a. ovenstående keglebane. Jeg skulle prøver forskellige kombinationer af med slalomer og spiraler, og det blev til en sjov lille bane, specielt da det endte med at alle skilte med kegler blev vendt.

 På den anden bane havde jeg lavet en finurlig kombination med dobbeltspring – ro – spring den ene vej, og Spring – ro- spring den anden vej (så hunden skulle stoppes mellem de to spring). Det er nemt, hvis man har dels en videre kommando (så hunden ikke stopper mellem to spring og venter), dels en stopkommando - der virker – så man kan stoppe den mellem to spring.

Det er noget af ekstra bonus ved at undervise i rally: at prøve forskellige kombinationer af, og så efter behov tage dem ind i baner til prøver.

Torsdag skulle jeg have trænet med Lille Bjørn og derefter have et rallyhold, men stormen Bodil førte til en aflysning.

Fredag eftermiddag var jeg svagt øjeblik fristet til at tage ud og træne i stedet, men det blev ved tanken.

Bodil er vi sluppet stort set uskadt fra. Et par havestole var blevet flyttet lidt – vi håber på små havestole til foråret :-)

I dag havde jeg fået mulighed for at komme til agility træning hos Sarah Lorentzen. Sissel Bagge havde arrangeret et par timers træning med en veninde fra Jylland (med border terrier), Lene Lunde (glathåret foxterrier) og mig med Max.

Det var meget inspirerende. Jeg fik arbejdet med en række helt basale færdigheder, som:

• Hvordan jeg stillede mig ved i min startpositionen (vægt på fødderne, kropsholdning, hænders placering, placering i forhold til skilt)
• Meget præcise håndtegn til at guide Max – hele tiden
• Løbet frem ad banen, jeg skulle prøve to forløb mellem en række spring, og begge virkede, men krævede at jeg skulle være virkelig præcis for at Max gjorde det, jeg ønskede

Det var ikke så nemt, men meget lærerigt. Max arbejdede fantastisk og gjorde alt hvad jeg dirigerede ham til, hvilket ikke nødvendigvis var den rette vej gennem banen. Tre stykker legetøj som belønning, næsten ingen godbidder, og han arbejdede godt hele tiden.

Han måtte gerne være lidt frækkere blev vi enige om, og det blev han også til sidst. Både Max og jeg synes agility er sjovt, og vores samarbejde er fantastisk, når jeg tænker mig om og placerer mig korrekt …

Sarah var, som jeg ønsker mig af enhver instruktør: superhurtig til at iagttage, hvad der skete, god til at give feedback og beskrive hvordan jeg kunne gøre for at støtte Max bedre. Og god til at rose!

Der er ingen planer for træning i morgen, men jeg håber at kunne snige lidt ind mellem de planlagte juleaktiviteter.

Skemaer – eller en Nørds bekendelser

Jeg har så længe tilbage jeg kan huske været fascineret af tabeller, skemaer mv. En fantastisk måde at få struktur på data på. Jeg bruger tjeklister til alt muligt. Jeg holder styr på restaurantionsbesøg, sete film, læste bøger, Wordfeudspil osv. ved hjælp af regneark. Og hundetræningen har i årevis været dokumenteret i en træningslog, som efterhånden er vokset til at omfatte prøveresultater mv.

Da jeg havde enetimen med Nette for 1½ uge siden slog det mig, at selve træningsdelen af træningsloggen er meget fokuseret på færdige momenter, hvor jeg i teksten beskriver delmomenter, men overskriften er en færdig øvelse. I denne periode, hvor jeg træner mindre, men mere fokuseret på glæde, står der bare en overskrift, og så en tekst i fristil. Jeg vender sikkert tilbage til den gamle stil igen, men lige nu føles det rigtigt godt på den mindre formfaste måde.

Weekenden var fin, selvom den ikke indeholdt træning af egne hunde.

Fredag var Kirsten og jeg på l’Education Nationale, det var syvende gang i år jeg var der inde og tredje gang jeg fik deres fantastiske skaldyrsfad. Bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole skal have julefrokost der fredag den 13., så det var en lille generalprøve 

Lørdag var jeg med til en rallydommereksamen i forlængelse af Border Collie Klubbens rallyprøver.

Søndag var Lone Sommer og jeg sammen i Nr. Broby Hallen for at dømme rally. Det var 6. gang jeg dømte rally og jeg kan naturligvis også se hvor mange hunde jeg har dømt i min træningslog (i særskilt faneblad!). Der var 2, der var oppe i ekspertklasse hos mig, som blev DKRLCH (tidligere er 1 blevet det hos mig). Osv. Som en særlig nørdet detalje noterer jeg hvilken æresplads, jeg benytter, så jeg er sikker på at variere den. Jeg vil være sikker på at det ikke altid er den samme.

Mandag stod den på undervisning på to LP-hold. Sjovt nok er det noget af det jeg ikke fører log over, men jeg kunne faktisk godt lave en oversigt over alle de hold jeg har undervist på via Sydkystens Hundeskoles holddatabase. Men det gør jeg nu ikke 

På det sidste af de to hold var der en, der skulle prøve en eliteøvelse, og pludselig stod der elite over det hele og de sidste træningsrunder kommer til at køre med fokus på to eliteøvelser hver gang og meget kig på detaljer, som ikke er nørdede i eliteklasse, men nødvendige, hvis man vil have fornuftige point.

I dag havde jeg meldt mig til noget selvtræning for at få arbejdet med de nye rallyskilte med Megan, men det endte med at Megan, Max og jeg kunne komme lidt før selvtræningsholdet, så jeg trænede 20 intensive minutter med hver alene i hallen.

Megan og jeg var forpustede efter de første 20 minutter, Max var bestemt ikke efter de næste 20, men det var jeg til gengæld rigtigt. Vi havde også fået leget en del.

Jeg havde lagt alle de skilte jeg ville træne ud på gulvet, og Megan og jeg kom derefter ind i hallen. Hun løb hen, rodede i en bunke et sted og fandt et trækkelegetøj frem, så jeg lige blev mindet om hvad HUN synes er sjovt. Og så fik vi 20 minutter for fuld skrue.

De fleste af de nye øvelser synes vi er ”nemme”, men det er de andre som det er sjovt at arbejde med. I 1 skridt til venstre har jeg arbejdet lidt med at få sideskridtet ved at hun stod med front mod mig med sine poter på et bræt og så blev klikket for sidebevægelser. Det gik lidt langsomt (utålmodighed …) og så prøvede jeg Megan på siden, op og stå, kropsbevægelse fra mig fik hendes bagbart lidt til side og håndtegn forparten, så det blev til en sidebevægelse, den arbejder jeg videre med.

Cirkel om fører er vi også ved at have styr på, jeg har opgivet mærkelige håndtegn, så nu laver jeg starten som en walk-on, dvs. jeg lader som jeg drejer modsat hende samtidig med et lille håndtegn, og så retter jeg op straks hun er kommet over på den modsatte side; det virker.

Dobbeltspringet snyder lidt, fordi Megan hver anden gang vil springe tilbage efter det første spring, så jeg har nu introduceret en viderespringskommando.

Den sværeste øvelse var mærkeligt nok Hund bagved rundt; den er jo ligesom skift side bagved, bare uden bevægelse, og det er netop udfordringen, for håndtegnet ”virker ikke” når vi står stille, så jeg fik introduceret noget med den modsatte hånd bagom ryggen.

Megan og jeg klør på med krum hals, det er sjovt at arbejde med alle de nye momenter. Megan fylder 10½ år i dag, og er stadig vild med at arbejde og lære nyt.

Med Max blev det mindre struktureret, vi tog nogle spring, fremsending, positioner under gang og lidt højrehandling. Fremsending til kegle + felt (to øvelser med fart), og lidt bamse og kryds pote. Masser af leg med pibekødben og to slags trækkelegetøj. Og klap som sekundær forstærker er ved at blive rigtigt godt. Han var på på den rigtige måde!

Ingen tvivl om at både Megan og Max rigtigt gerne vil være fortsat med at træne, men 20 minutter hver, det var det og så hjem til aftensmad.

I morgen står den på 2 rallyhold sammen med Anita. Torsdag er det Lille Bjørns tur til en gang selvtræning.

Træningspause

Det var så planlagt, men den formaliserede træning har været tæt ikke eksisterende de sidste par uger. Måske er det bare fordi andre hundeaktiviteter har fyldt kalenderen :-)

Efter enetimen med Nette i fredags har den stået på en weekend med Ken Ramirez, 2 LP-hold mandag, præsentation af de nye rallyskilte for Hvalsø Hundevenner tirsdag, og 2 rallyhold onsdag.

I dag var der en ekstra træningsrunde hos Johanna for os der har været meget væk, og jeg havde Lille Bjørn og Max med til at dele en time.

Lille Bjørn har ikke trænet siden han var med for 14 dage siden, så han var godt tændt. Og da jeg samtidig tog noget af det nye legetøj brug; - et kødben med pib og et trækkelegetøj med noget skind med pib i enden – så var der sandelig en Bjørn der gerne ville arbejde.

Han lavede to superflotte første stillingsskift med forstyrrelser, to rigtigt gode indkald med stop, et par pæne fremsendinger og tæt på perfekte fællesøvelser. Lidt snus – det gulvtæppe er vildt spændende – men masser af energi og fokus og en skøn træningshalvtime med ham.

Jeg fik leget lidt med Max, men han synes ikke ligeså godt om legetøjet som Lille Bjørn. Jeg skal arbejde med det på hjemmebane først, tror jeg.

Som dagens fokusøvelse bad jeg om noget, som vi ikke kunne i forvejen og som ikke kolliderede med LP, og vi blev introduceret til at sidde bamse og krydse poter, og vi har fået 5 uger til at få dem på plads. Den udfordring tager vi naturligvis imod.

Jeg kan mærke at jeg virkelig skal til at tænke træningsplanerne for alle tre hunde igennem. Vi skal I første omgang have en gennemtænkt plan for resten af vinteren.

En amerikaner i Provinsen

Indkøb fra Dalum Dyrehandel :-)

Dag 2 på seminaret med Ken Ramirez omfattede følgende emner:

• Avoid Common Trainer Errors and Traps
• Non-Formal Interactions: Training When You’re not Training
• Social Animals: Working With More than One Animal
• Handling Animal Mistakes

Sidstnævnte har jeg tidligere hørt i München 2012, de tre øvrige var nye.

Avoid Common Trainer Errors and Traps
Dette to timers indlæg beskrev en række myter, fordomme, tommelfingerregler om og i relation til hundetræning – og forholdt sig kritisk til dem. Nogle få eksempler, som jeg særligt noterede mig, flere af dem i min ”oversættelse”:

• Click for behavior, reinforce for position. Eksempel på en kendt formulering, som er rigtig i mange tilfælde, men også eksempel på et udsagn som skal nuanceres i forskellige situationer. Det er ikke en lov
• Hunden giver mig fingeren (den véd hvad jeg vil have den til, men gør noget andet). Det er bare en undskyldning for ikke at forholde sig til problemet: Hunden giver dig vigtig information, når den ikke gør det du forventer
• Klikkerens kraft: man glemmer at bruge klikkeren til at styrke færdig adfærd, men formoder den ikke er nødvendig
• Man glemmer at generalisering er en vedvarende aktivitet
• Man bliver grådig, og forventer/forlanger mere af hunden end man har trænet den til
• Det er udenfor den formelle træning at den meste problemadfærd læres
• Man ser adfærden som en helhed, men glemmer de vigtige detaljer
• Vi som trænere er tilbøjelige til at udvise forudsigelig adfærd, som bliver en del af signalerne. Fx ”dygtig” som bliver en del af signalet og ender med at blive et keep going signal. Se dig selv på video og find ud af det!
• ”Det er ikke min skyld!”. Jo, tænk i stedet: Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at lære hunden det?
• Anvend adfærd før den er færdig, så den bliver sjusket
• Tag for store skridt i træningen (i stedet for mindre), så hunden ikke kan følge med
• Undervurdere betydningen af relationerne til hunden = en lang række af forstærkninger
• Følge nye tanker og trends ukritisk uden at forstå dem
• Glemme at vi som undervisere også skal bruge positiv forstærkning overfor de mennesker, vi underviser

Non-Formal Interactions: Training When You’re not Training
Et spændende indlæg som jeg ikke vil referere i detaljer. Men pointen er at hunden lærer 24 timer I døgnet, og at vi som trænere skal være opmærksomme på, at langt den meste læring sker udenfor det, vi normalt kalder træningssessionerne. Den uformelle træning giver en masse muligheder, hvis vi er opmærksomme på dem, og kan omvendt skabe en masse problemer, hvis vi ikke tænker os om.

Social Animals: Working With More than One Animal
Spændende input til det at træne med flere dyr på en gang.

• Ideer til hvordan dyrene kan placeres, så der er styr på dem
• Vigtigheden af retfærdighed, alle dyr skal have trænerens opmærksomhed og alle skal have forstærkning. Hvis én skal udføre adfærd og de andre ikke reagerer, så er det ikke at reagere også noget der skal belønnes
• Anvendelse af forskellige markører i forhold til de enkelte individer
• Startindlæring af træning med gruppe: Start med velkendt adfærd, ikke noget nyt

Jeg har fået flere gode ideer til at afprøve træning med 2-3 hunde på én gang.

Og så en kort afrunding, med den helt rigtige konklusion: Dyrene fejler ikke, de gør det, de gør, baseret på erfaring og læring. Hvis det ikke er det, vi ønsker, skal vi som trænere ændre vores adfærd!

Og pludselig var der gået to hele dage i selskab med 70+ andre entusiaster, og tiden var næsten fløjet af sted, selvom der for mit vedkommende var en del genhør med tidligere indlæg. Men Ken Ramirez er en fremragende formidler og kedeligt bliver det aldrig. Så jeg stiller gerne op næste gang han er i nabolaget :-)

Og så lidt om rammerne om seminaret.

Det er spændende at få en verdensstjerne til Provinsen, men derfor behøver arrangementet ikke være provinsielt.

Jeg blev ærligt talt noget paf over den formelle velkomst lørdag morgen. Vi sad på vores pladser og jeg ventede noget med at der blev budt velkommen til Ken Ramirez og velkommen til deltagerne. NOT.

Vi blev bedt om at stille vores kaffekopper ud på et bord i lokalet bagved foredragssalen. Og så gik Ken i gang.

Jeg synes det er respektløst overfor deltagerne og ikke mindst for Ken.

Der var heller ikke nogen afslutning fra arrangørerne, hvor Ken blev takket. Det virkede meget uhøfligt.

Fangel Forsamlingshus var ikke de optimale rammer for foredraget. Vi sad 75 i en sal, som sikkert var godkendt til præcis det antal. Men der var mange der sad skævt i forhold til Ken Ramirez, og der blev hurtigt lummert i lokalet. Det hjalp heller ikke på luften at vi skulle spise frokosten i samme lokale.

På forsamlingshusets hjemmeside fortæller Johnni Bystrup, at han er vært i Forsamlingshuset og uddannet kok fra Hotel Hesselet i Nyborg. ”Når jeg laver mad lægger jeg først og fremmest vægt på, at man skal kunne smage hvad det er man får. Råvarerne skal være friske og tilberedes med respekt for deres natur og fremtoning.”

Jeg håber ikke at Johnni Bystrup har stået for den mad vi fik, for den var jævnt kedelig. En frokost bestående at laks, kylling, to næsten ens salater, to næsten ens pastasalater, to næsten ens tærter og brød. Og chokoladekage. Det var trist.

Og for at toppe det triste. Vi fik præcis samme frokost begge dage. Det er bare ikke godkendt.

Vi var 75 deltagere, der hver har betalt mindst 2.500 kr. for at deltage, så er det for snoldet at spare nogle få kroner på maden.

I øvrigt var der meget lydt i lokalet, og caféen på første sal var meget livlig i går. Det er bare ikke værdige rammer for et verdensnavn som Ken Ramirez.

Det var så dagens sure opstød herfra.

Og så dagens meget positive herfra. Fredag, efter enetimen med Nette, sendte Nette mig et link til noget legetøj, som hun mente ville være perfekt til Max og mig. Linket var til Dalum Dyrehandel. Jeg kender Pia Stendahl, som ejer dyrehandlen, og sendte en mail til hende, om hun eventuelt kom med til foredraget, for så kunne jeg jo bestille legetøjet hos hende.

Og hvad skete? Hun skrev at hun ville åbne butikken for os! Så Lonni og jeg kørte direkte fra seminar til Dalum Dyrehandel, og flere andre kom i hælene på os. At Pia så ovenikøbet gav os rabat på en del af vores indkøb var bare en ekstra bonus. Det var flot og kundeorienteret – og Pia har uden tvivl fået en trofast kunde i mig!

3 mand på et seminar eller: Det er godt at blive mindet om fundamentet for træning.

Camilla Fjeldsø fra Hundeadfærdsskolen Fyn har meget prisværdigt arrangeret at Ken Ramirez er kommet til Danmark denne weekend. I dag gik turen derfor til Fangel Forsamlingshus på Fyn, hvor weekendens seminar afholdes. Lonni og jeg havde aftalt at følges og det gjorde bare turen ekstra hyggelig :-)

Dagens indlæg var alle tre gamle kendinge for mit vedkommende:

• Reinforcement strategies fra München 2012
• Concept training: Adduction og Mimicry dels fra München 2012, dels fra Roskilde 2010

Jeg er meget begejstret for Ken Ramirez og det var bestemt ikke kedeligt at genhøre de tre indlæg. Med hensyn til de to om Concept Training lagde Ken ikke skjul på, at emnerne for de fleste almindelige trænere ikke er så anvendeligt, med mindre man vil afprøve sig selv og sin hund. Så der er bestemt noget for nørder at arbejde med!

Indlægget om Reinforcement strategies fulgte jeg med totalt fokus på, hvad jeg kan bruge i min aktuelle træning, specielt med Max.

Og fantastisk nok … passede det perfekt ind.

Succesfuld træning er ALTID baseret på de grundlæggende forhold: Timing, Kriterier og  Belønningsfrekvens. Det gælder både grundlæggende træning og avanceret træning.

Jeg noterede specielt følgende om udgangspunktet– gælder for alle dyr, men her oversat til hund:

• Hunden skal ville lære (Training = Teaching)
• De primære grunde til træning er fysisk aktivitet, mental stimulering og kooperativ adfærd (kapacitet!)
• Blandt de sekundære herunder er arbejde, sport, performance, konkurrence (kompetence)

Derefter kom en detaljeret gennemgang af alternativer til godbidder som forstærker. De sekundære forstærkere skal indlæres som al anden adfærd. Her er trinvis beskrivelse af indlæringen:

• Udvælg sekundær belønning (fx klappe i hænderne) som vil være anvendelig i træning
• Let tilgængelig
• Kan være noget som hunden allerede synes om
• Kan også være noget nyt eller ubetydeligt
• Træn den ”fremtidige forstærker” som adfærd
• Præsenter stimulus, efterfulgt af primær (fx godbid) – intet markørsignal, klap og godbid skal bare parres
• Fortsæt indtil hunden accepterer den nye stimulus
• Lad hunden udføre simpel, velkendt adfærd, klik, klap, godbid
• Adfærd, klik, klap, INGEN godbid (max 3 gange pr. session)
• Sværere, velkendt adfærd, klik, klap, godbid
• Adfærd, klik, klap, INGEN godbid (max 3 gange pr. session)
• Øg anvendelse af klap over tid, men klap/godbid forhold må højst blive 20 %
• Første skridt mod variabel belønning

Nogle råd til begyndere:

• Anvend ikke sekundær belønning to gange i træk
• Anvend ikke samme sekundære to gange i træk (det er vigtigt at have mange forskellige forstærkere)
• Kræv altid adfærd efterfulgt af godbid (primær) hyppigere end klap (sekundær) – hunden skal ikke tro at den primære forstærker er forsvundet som belønning for adfærden
• Fortsæt med at bruge klap som adfærd (belønne for klap) hyppigere end som forstærker (klap er belønning).

Andre vigtige huskepunkter:

• Hvis hunden bliver træt af en belønning, så har vi ikke varieret nok.
• AL forstærkning er kontekstafhængig
• Vide hvad der er den egentlige forstærker. Det er ikke bolden, men fx tyggeadfærd. Det er ikke trækkelegetøjet, det er trækkelegen. Osv.
• Man skal træne uden at hunden bliver frustreret
• Man skal løbende evaluere forstærkernes værdi – værdien skal vedligeholdes
• Sidst med ikke mindst: Man skal altid se på hundens adfærd, hvis den er som vi ønsker, så gør vi det rigtigt!

I morgen lægger vi hårdt ud med ”Avoiding Common Trainer Errors and Traps!”. Den ene fejl nævnte Ken i dag: To Much To Soon – vi forventer for meget for hurtigt.

Titlen på denne blog? Vi var to (2) mandlige deltagere. Og nogen af 70 kvinder.

Glæde

Onsdag deltog Max og jeg i sidste runde af Anitas LP-hold. Det var lidt spændende for mig at være med på et LP-hold og slet ikke arbejde med ”rigtige” LP-øvelser. Det er den mentale hurdle jeg skal over, fordi træning af hundens kapacitet jo INTET har med LP-momenter at gøre, men ALT i forhold til at få hunden til at arbejde med glæde og intensitet.

Så jeg lavede en bane med dobbeltspring, rallyfelt og balje, og belønnede med leg undervejs, og der var masser af energi i Max. Vi lavede nogle enkelte stillingsskift, et indkald, legede med metalapporten. Og masser af leg som belønning.

Vi forsøgte at slappe af – jeg tror jeg er bedre til det end Max, men ikke sikker, se nedenfor – og mens de andre trænede fællesøvelser, sad jeg med Max ved siden af og vi hyggede lidt.

Jeg tror Max havde en sjov træningstime og jeg en mere eftertænksom – men bestemt på den gode måde.

I dag havde Max og jeg en enetime hos Nette. Max havde en fed time, og jeg en endnu mere eftertænksom. Stikord til træningsstrategi:

• Ganske korte og simple pas/momenter. Fx plads, den første bevægelse i fri ved fod osv. Og så vild leg.
• Afbryde når det er sjovest
• Leg, hvor vi er sammen. Herunder bytter legetøj. Vi fandt ud af rangorden af hans belønninger, og det med piv i er altså sjovest og skal være det han bytter til, for ellers er han for længe om at komme.
• Jeg skal have meget mere legetøj at veksle imellem.
• Jeg skal kaste legetøjet meget mere uforudsigeligt.
• Klare førersignaler. Max véd ikke hvornår han har fri. Når jeg TROR han har fri er han stadig på  … Hænder på ryggen og ikke kigge på ham er tydeligt fri-signal.
• Ikke belønne når der er fri. Fri er ok til at snuse mv.

Masser af gode råd, og de fleste/alle nogen jeg selv kunne finde på at give, men at praktisere dem er lidt sværere åbenbart :-)

Da jeg fortalte om nogle af årets gode oplevelser begyndte tankerne at køre friløb og endte i nogle - synes jeg selv - givtige erkendelser:

• Max fik en pind i rally ekspertklasse da jeg havde ham med som ”vedhæng” til Megan til en rallyprøve. Han var bare med for sjov.
• Lille Bjørn gik en fantastisk rally ekspertklasse forrige søndag, hvor han bare var med på afbud. Det var hans første prøve i 14 måneder. Og umiddelbart efter en glimrende LP3, selvom han ikke brød sig om at være i hallen.
• Megan gik to fantastiske baner ved DM i championklasse. Efter en lang periode uden fast træning men intensiv træning ugen op til prøven.

Erkendelser:

• Når jeg går op helt uden forventningspres, så performer hundene bedre.
• Hundene tager ikke skade af en træningspause. De glemmer ikke kompetencerne, de kan i værste fald hurtigt genopfriskes.
• Min træning er alt for stereotyp. Bare fordi jeg er vild med LP og gerne vil træne LP vil en normalt begavet hund synes det er kedeligt KUN at træne LP. Hvad er der galt med spor, rally, agility, freestyle, tricks osv.?

Naturligvis intet, udover at føreren skal erkende at variationen bidrager til at styrke det HAN interesserer sig for.

Tusind tak til Nette for en meget spændende time, som virkelig fik sat tankerne i gang.

Pokaler – og i gang igen

Den 13. april havde jeg regnet med at få en masse vandrepokaler for Lille Bjørn og Max’ LP- og rallyresultater i 2012. Det fik jeg ikke, som jeg skrev i bloggen dengang. Siden da har jeg ved et par lejligheder rykket for pokalerne og den 21. oktober fik jeg så en mail fra DTK’s bestyrelse:

”Vi har på bestyrelses mødet har i weekenden diskuteret problemet med dine manglende pokaler. Det er meget utilfredsstilende ikke at modtage de hædersbevisninger man har gjort sig fortjent til og vi skal beklage at du ikke som lovet har modtaget de ovennævnte pokaler.

Vi har derfor som plaster på såret besluttet at du vil få to pokaler, med indgraveringer om dine opnåede titler overrakt til evigt eje.

Så snart pokalerne er færdige vil jeg kontakte dig for at finde ud af hvordan og hvornår det er muligt at vi kan overrække disse til dig.”

Glæden varede under 1 døgn.

Det viste sig, at en anden tilbage i februar også havde indsendt resultater til konkurrencen. Louise Kamstrup og jeg har naturligvis lykønsket hinanden med resultaterne. Og det hele er afklaret.

Jeg forstår ikke helt hvordan det er muligt at få gjort opgørelsen af resultater indsendt af to deltagere med hver to hunde så bøvlet, men det blev det altså.

Netto var at Max bliver årets Rally øvet terrier og Lille Bjørn årets LP3 terrier. 2012.

I dag kom så en forsendelse som viste sig at indeholde TRE vandrepokaler. Udover de to som vi skulle have også den til årets LP2 terrier …

Vi vil bestemt glæde os over de to pokaler så længe det varer.

Og naturligvis vil vi indsende resultater for 2013 også.


Det har været meget småt med træningen den sidste tid, men i morgen går vi i gang igen. Max skal deltage på Anitas LP-hold og bare rolig, der skal nok være fokus på at følge strategien.

Fredag har vi aftalt en enetime med Nette Stormlund.

Weekenden står på seminar med Ken Ramirez. Her er noget af det vi kan glæde os til.

Afklaring

Programmet denne uge blev ændret lidt.

Mandag blev der afleveret hømprøver til dyrlægen og tirsdag fik vi besked: Max har lungeorm og er i behandling med Panacur. Det var godt at det blev konstateret, og vi er meget glade for at der var flere der foreslog,at vi fik ham tjekket.

Han skal naturligvis ikke træne her i starten af behandlingen, men diagnosen ændrer ikke ved, at den fremtidige træning er under overvejelse og helt sikkert skal lægges væsentlig om.

Vores træning onsdag hos Anita blev aflyst og enetimen i morgen udskudt, men grundlæggende er strategien denne.

• Fokus på delmomenter af øvelser, tricks, leg og glæde (!) skal trænes med bevidst overvejelse af kriterier og belønningsstrategi
• Ny øvelser og ny adfærd skal indlæres, Max har brug for udfordringer
• Baglænskædning skal tænkes ind
• Belønningsstrategien skal være, at den er uforudsigelig for Max og en skøn blanding af alle mulige former for leg, legetøj, godbidder mv.
• Der skal være masser af spændende og forskellige typer godbidder og legetøj
• Der skal belønnes meget og hyppigt
• Der skal være planlagte pauser i træningen med fuld ro
• Ingen færdige (LP)øvelser

Max og jeg skulle have været til træning hos Johanna i aften, men igen blev han udskiftet med Megan, så jeg tog først ½ time med Lille Bjørn, så ½ time med Megan.

Det var en skøn træningstime.

Lille Bjørn er bare fantastisk. Han snuser helt vildt, der er noget med det gulvtæppe i Tune!, men han arbejder så godt, når han er på. To superflotte fællesøvelser. Vores fokusøvelse hos Johanna var fastholden af apport, så jeg gik tilbage til udgangspunktet og så på hans fastholden af apport og belønnede for at han sad, holdt fast og kiggede på mig, gradvis udvidet med at jeg kunne røre ved ham. Det virkede rigtigt godt, og der er god tid til at arbejde med at opbygge afslutningen af apporteringsøvelser/næseprøve igen.

Ellers trænede vi kun nogle få momenter. Ja, nu vil han godt tage første position i stillingsskift med en del forstyrrelser. Og han lavede det flotteste indkald med stop jeg har oplevet. Han standsede så pludseligt at jeg blev helt forskrækket :-)

En blændende halv time.

Megan blev helt forbavset da hun opdagede at hun skulle med til træning, det er jo ikke så tit der sker. Men det bliver til mere fast træning nu. Megan er så lækker at arbejde med, vildt arbejdsivrig og så lærenem, og vi skal altså også kunne gøre os i championklasse efter at de nye skilte kommer til.

Vi arbejdede med nogle af de nye momenter_ snur rundt, spring-ro-spring, synkronskifter og specielt sidestep til venstre og højre – startindlæring af at gå sidelæns.

10½ år er ingen alder for Megan, hun er frisk og fuld af energi.

Sej Bjørn

 

I går var Max og jeg på anden og sidste del af Christinas Sund Hund.

Jeg synes det har været et virkelig godt kursus. Der var en rød tråd i kurset, der var godt materiale at tage med hjem, der var fin introduktion til/forklaring af hvorfor de enkelte elementer var med og betydningen af dem. Christina er god både til komme med oplæg og til at cirkulere og hjælpe og give fedback. Og svarede naturligvis fint på alle spørgsmål. Et fantastisk kursus! Jeg kan kun anbefale andre at tilmelde sig, hvis det bliver opslået igen.

Som en bonus oplevede jeg at Max var meget stille og flere gange slappe helt af, det føltes rigtigt godt. Så var jeg hjemme til en hurtig frokost og af sted til hallen igen med Lille Bjørn og Megan.

Vi havde arrangeret uofficielle rallyprøver, og da der kun var 8 deltagere blev der mulighed for at alle gik mindst 2 baner, og en enkelt nåede at gå 2 begynder, 2 øvede og 1 ekspertbane – masser af prøverutine på en eftermiddag!

Derefter havde jeg planlagt at gå en begynderbane med Lille Bjørn og Megan, samt træne lidt smådetaljer. Det gik fint med Megan, masser af energi, men jeg kan godt mærke jeg skal træne lidt mere systematisk med hende, hvis vi skal kunne begå os på nogenlunde fornuftigt niveau.

Lille Bjørn arbejde også godt, når vi ikke gik lang siderne i hallen. Han er åbenbart bange for de høje sider, og trækker væk fra dem. Så vi trænede midt i hallen og det gik fint.

I dag gik turen så til Årslevhallen, hvor DKK Kreds 3 havde arrangeret en flot prøve med LP og rally i hver sin hal. Som nævnt i en tidligere blog havde jeg fået lov at bytte Max med Lille Bjørn, så dagens program var at Lille Bjørn skulle op i rallyekspertklasse, derefter i LP3 og endelig skulle Megan op i rallychampionklasse.

Det endte lidt klemt, fordi fællesøvelserne i LP3 skulle i gang 2 hunde før jeg skulle ind i rallyekspertklasse. Så fællesøvelserne blev skubbet og Lille Bjørn gik en flot ekspertklasse, lavede en super æresplads (dæk foran) hvorefter vi strøg ind i den anden hal og lavede fællesøvelser og dernæst var første hund i LP3. Jeg er sikker på at jeg kunne være rykket i LP3, men det passede fint med at jeg efter LP3 kunne hente Megan og varme hende op til rally.

Det lyder lidt hektisk men var det ikke, og jeg tror både Lille Bjørn og jeg havde det fint med det tætte forløb. Han var lidt forpustet til sidst, og han kunne ikke lide banderne om banen, men det betød kun marginalt for vores præstation.

I ekspertklasse gik han bare så flot, vi startede med tre skilte med i alt 7 sitter og 1 dæk, og der kom et utålmodigt bjæf under det tredje skilt. Men derefter gik han bare med fin kontakt, og det var kun småting der blev trukket for. Ærespladsen som var min store bekymring før i tiden: Intet problem, han lå eksemplarisk foran mig. Vi endte med 96 point og blev nummer 2 ud af 18. Det var Lille Bjørns første rallyprøve siden september 2012 og hans grundøvelser til rally sidder bestemt fast.

Så stod den på LP3.

1. Fællessit var til 10
2. Fællesdæk – han stod da jeg kom tilbage, vi fik 7½, da han  havde rejst sig efter 3 minutter og 20 sekunder.
3. Fri ved fod, føltes rigtigt godt og vi fik 8. Noget af hans bedste.
4. Stillingsskift har vi kæmpet med et stykke tid og sørme om han ikke tog de første skifter i dag: sid og stå. Så ville han ikke sidde igen, og vi endte med 6, fordi han også rykkede for langt i sidste skifte. Men positivt at han tog de første.
5. Apporteringen: mit hovedkriterium var at han gik rigtigt og det gjorde han. Så skete der alt muligt andet: Han satte sig da apporterne blev lagt, han hang ved udgangen, han tabte apporten på vej tilbage og skulle have kommando for at samle op og han smed den til sidst. 7½
6. Springapporten fik vi 8½ for. Skæv plads og han smed apporten før aflevering.
7. Positioner under gang fik vi 8 for, han mistede sitten men resten var flot.
8. Indkald med stå. Dagens eneste 0, han havde stillet sig op og han stoppede ikke indenfor tre kropslængder.
9. Fremsending. Jeg måtte give en ekstra kommando og han dækkede over den forreste kant, lidt rigeligt synes jeg. Men vi fik 7.
10. Næseprøven var til 8, han smed apporten og måtte have en ekstra pladskommando.
11. 8 i helhed

Samlet 194,5 og en 3. præmie,

Der var noget lidt sjov adfærd, som jeg tilskriver banderne; han ville ikke altid følge med ud og have belønning. Generelt synes jeg Lille Bjørn gik rigtigt flot, med god intensitet. Indkaldet plejer at være bedre og marginalerne skal bare rykkes lidt opad, så er den næste 1. præmie hjemme.

Megan var den egentlige årsag til at jeg havde tilmeldt, fordi jeg gerne vil forsøge at kvalificere hende til DM igen. Jeg kan godt afsløre at det mål ikke blev nået. Med 71 point blev hun 4. vinder ud af 6, og det rækker ikke så langt.

Men pointene er heldigvis ikke nær så slemme som de lyder. De 10 mistede skyldtes at hun i forbindelse med en ommer lige efter det fristende 8-tal absolut skulle tilbage og røre ved en af fristelserne. Og da jeg derefter fik en snurre rundt i sidseskift foran besluttede jeg ikke at lave det om (minus 10). Så var der to ommere og 3 til det løse.

Ja, jeg synes faktisk også Megan gik ganske pænt. Men jeg kan da godt mærke at vi er lidt rustne så vi må planlægge nogle faste træningsseancer.

Og selvom jeg kunne blive fristet til at gøre lidt mere med Lille Bjørn og rally så er fokus ubetinget at han skal i Eliteklasse først :-)

Det var vel nok en dejlig dag!

Livet er ikke det værste man har

23. juni 2007 i Ølstykke; Charlotte Worm Larsen, Alice Krogh Larsen og Anita Jakobsson.

Det har været et par rigtigt gode dage, som er blevet nydt i fulde drag.

Først og fremmest viser Kirstens kontrolbesøg på Køge Sygehus, at der ikke kommer væske i hjertelommen og hun får det tydeligt bedre og bedre fra dag til dag. Da jeg talte med hende i går efter hendes samtale med overlægen, foreslog jeg at vi fejrede det ved at gå ud at spise og der var ingen betænkningstid. Så jeg meldte med god samvittighed afbud til aftenens LP-træning og Kirsten og jeg fik en fantastisk tre-retters menu på L´Éducation Nationale.

I dag har jeg fået ryddet lidt op i diverse bunker, herunder fået opdateret min hundekalender. Jeg havde egentlig besluttet at drosle lidt ned for min egen undervisning, men jeg må indrømme at kombinationen af nogle rigtigt skønne kursister og den isolerede hal har gjort det nemt at vælge at køre videre med to LP-hold frem til april. Undervisningen sammen med Anita på onsdagens rallyhold kører ualmindeligt godt – så den fortsætter vi også med.

I onsdags blev det endelig offentliggjort, at der er kommet to nye rallydommere: Anita og Conni. Der er vist ingen der for alvor har forestillet sig at de ikke skulle blive godkendt, men nu er den formelle del i forhold til DKK’s bestyrelse på plads – og det er en fornøjelse at kunne byde dem velkommen i dommerkredsen. Oveni købet får Sydkystens Hundeskole den fornøjelse at arrangere deres debut som dommere, idet Conni dømmer den ene prøve 31.12.2013 og Anita den ene 5.1.2014. Jeg vil rigtigt gerne gå til prøve hos dem begge, men da jeg selv dømmer den anden prøve begge dage kommer det til at knibe. Men jeg er tilmeldt 22.3.2014 og 12.4.2014 hvor de igen skal dømme for Sydkystens Hundeskole.

Noget af det herlige ved at være en del af Sydkystens Hundeskole er, at der er så mange muligheder for at deltage på kurser hos hinanden, naturligvis på almindelige markedsvilkår. Vores kurser er så populære, at vi ikke forærer pladser væk :-)

Jeg træner hos Anita  med Max og er til januar tilmeldt hold hos Susanne med både Max og Lille Bjørn. Så jeg skrev til Anita og Susanne i går morges for at få ideer til hvad jeg skulle gøre i forhold til Max. Og naturligvis har jeg fået fine, detaljerede besvarelser fra dem beggge. Så jeg er helt klar til at fortsætte træningen med Max på nogle helt andre præmisser end hidtil.

For længe siden havde jeg lovet at skrive en artikel til Hunden om Rallylydighedens historie i Danmark, og det blev så i denne uge jeg fik den på aktivitetslisten. Jeg må indrømme at det har været rigtigt sjovt at skrive den. For det første skulle jeg samle en masse fakta, for at have et fornuftigt datagrundlag til artiklen – og det medførte en række spændende informationer. For mig en del nyt, og forhåbentlig også for læserne, når artiklen kommer i Hunden næste måned.

Jeg fandt bl.a. ud af, at jeg ville belyse rallys brede appel til alle hunderacer ved at forsøge at finde ud af hvilken ekvipage der var blevet den første rallylydighedschampion i hver race. Jeg må indrømme at det kom ret meget bag på mig at der kom så mange reaktioner. Den opdaterede championliste  ligger her.

Som en ekstra bonus blev det en nostalgisk oplevelse at gennemgå det gamle materiale. Ovenstående foto er fra den 23. juni 2007, hvor Megan debuterede i rally ved DKKs prøve i Ølstykke med Trine Dyrgaard som dommer. På billedet ses desuden Charlotte, som lokkede os til at gå i gang med rally, Alice Krogh Larsen, som underviste mig de første gange, og Anita som jeg lærte at kende i forbindelse med rallytræningen.

Weekenden kommer igen til at stå i hundenes tegn.

I morgen starter Max og jeg på anden og sidste del af Sund Hund hos Christina. Så skal jeg hjem og vende og hente Megan og Lille Bjørn. Jeg står derefter for en uofficiel rallyprøve i hallen, hvor deltagerne kommer igennem to forskellige baner på deres niveau, og får specifik feedback om de konkrete banegennemgange og alle får generel feedback om prøvesituation mv.

Derefter står den på lidt selvtræning med Megan og Lille Bjørn som begge skal til prøver i Årslev søndag. Jeg glæder mig til en hyggelig hundeweekend.

Lille Bjørn i topform

Først og fremmest: Tusind tak til alle der har sendt kommentarer og konstruktive forslag som reaktion på min blog i går om mine frustrationer med træning af Max.

Jeg fik meget en hurtig en reaktion fra en dygtig træner, som jeg respekterer højt, som stillede spørgsmålet: ”Hvis nu det var en af dine kursister som havde de "problemer" som du har, hvad ville du så sige til dem?”

Svaret kom lynhurtigt fra mig: ”Hold pause fra lp det næste halve år. Lav noget med hunden som udvikler jeres samarbejde. Lige meget hvad bare hunden synes det er sjovt”.

Og jeg fik naturligvis bekræftet at det var rigtigt ”BINGO Paul!!! Den pause skulle du ha holdt for længe siden - Du får ikke noget godt udaf, at blive ved på den måde - han mister lysten!”.

Ja, det er godt at se på sig selv udefra. Og jeg vidste det jo godt. Jeg kan bare spole tilbage til kurset med Siri for 1½ uge siden  og få bekræftet det, som flere har skrevet. Jeg skal arbejde med Max’ ”Kapacitet: HVORFOR og HVORDAN. Lysten til at lege, tåle forstyrrelser, vilje til samarbejde, koncentrationsevne osv. Herunder det konkurrencerelaterede: holde fokus, vente på kommandoer, træne i kæder osv.”

Det der helt konkret er sket nu er følgende:

• Jeg tænker mig om med den videre træning af Max.
• Jeg forfølger en mulighed for at gå til mere permanent agilitytræning.
• Jeg har bestilt en enetime med Max i næste uge med fokus på glæde. Jeg har fået et spændende oplæg hvor der bl.a. står: ”Et delmål kan sagtens være noget der intet har med øvelserne at gøre sådan konkret - så et godt delmål for dig og Max er "glæde".”

Og så har jeg naturligvis (!!!) meldt Max fra til søndagens rally- og LP-prøver i DKK Kreds 3. Med stor velvilje fra kredsen er Max’ pladser blevet overført til Lille Bjørn! Så han skal gøre Megan selskab til Fyn.

Det blev derfor Lille Bjørn, der kom med til træning til aften. Jeg kører jo to rallyhold sammen med Anita og deltager i hendes LP-hold bagefter. Da jeg havde stillet rallybaner op trænede jeg rally med Lille Bjørn; han har ikke været til rally i 14 måneder, og det gik ikke så ringe. Han var faktisk ganske tændt og skarp.

Vi lavede også lidt LP-momenter før han kom i bilen, mens jeg underviste i rally.

Og så kom han ud til LP’en og var totalt overskudsagtig. Jeg synes ikke han er specielt understimuleret, men vi har ikke trænet vildt meget på det sidste. Og bortset fra ”det sædvanlige” snuseri, arbejde han superflot. Fællesøvelserne i top trods forstyrrelser, fantastiske indkald og flotte positioner. Det var faktisk kun stillingsskiftet der haltede lidt; vi fik arbejdet lidt med afstand til forstyrrelser, men der var ingen tvivl om at Anita med trekanten tæt på = skift kan ikke indtages …

Men jeg tog meget meget tilfreds hjem fra træningen. Der er naturligvis mange detaljer, der ikke er helt på plads. Men hans kompetence er høj og hans kapacitet er også meget høj: Han vil gerne arbejde, han er blevet meget bedre til at håndtere forstyrrelser, hans præcision er blevet bedre – han er bare så skøn at arbejde med.

Uglad træning

Delvis fordi jeg skal til prøve på søndag, men mest fordi jeg bare savner at træne – tog Max og jeg til hallen for at træne sidst på eftermiddagen.

Jeg havde planlagt at vi skulle træne cirka en fuld LP3 ekskl. fællesøvelser, samt lidt rally og så lidt ”sjov” indimellem.

Godbidder og forskelligt favoritlegetøj var på plads, der var ingen forstyrrelser og det gik … ikke.

Bortset fra springapporten gik det meste pænt, men heller ikke mere end det. Flot indkald, flotte positioner, nydelige stillingsskift. Vi ville sikkert få pæne point for dem, men det var uden rigtig energi.

Fremsending og næseprøve, igen nydelige øvelser, men han luntede ud til feltet og næseprøven fik nogle ekstra tyg. Han synes ikke det er fedt.

Fri ved fod lidt ukoncentreret men ok. Dirigeret apport ok (eneste kriterium var at han gik) begge gange.

Og så springapporten. Vores favoritøvelse troede jeg engang, men det synes Max bestemt ikke længere. Det hvide spring/metalapporten (eller kombinationen) vil han bare ikke, så vi arbejdede en masse med sjove apporter og spring i massevis … Og det sluttede med en nogenlunde glad hund.

Jeg skriver ikke blog for at pynte på virkeligheden. Den rene og skære sandhed var at jeg syntes Max arbejdede, fordi han forventede at jeg ville have det, ikke fordi han selv syntes det var fedt. Det er slet ikke sådan jeg vil have han skal agere. Han skal være som Lille Bjørn, som synes det er evigt fedt at arbejde og logrer ivrigt igennem det hele. Eller Megan, som når hun først kommer i gang, vil arbejde virkelig intenst for at få belønninger.

Sådan er Max slet ikke, og bestemt ikke i øjeblikket.

Jeg mødte Lonni da jeg var ved at lukke hallen, da hun skulle træne lige efter mig. Og vi fik lige vendt situationen. Det føltes godt, for det havde jeg brug for. Det nager mig virkelig, og i dette øjeblik aner jeg ikke hvad jeg skal gøre ved det.

Kan en blog slutte på den måde?

Sundhed

Billedet snyder ikke: Det ER sjovt at være på Sund Hund!

I dag var Max og jeg af sted til et af de nye kursustilbud i Sydkystens Hundeskole: Sund Hund. Christina, som er eksamineret hundemassør, debuterer som instruktør i Sydkystens Hundeskole med dette kursus. Og mine høje forventninger til alt hvad Christina beskæftiger sig med blev fuldt ud indfriet :-)

Kurset passer perfekt ind i min strategi for Max, med masser af ikke LP-mæssig aktivitet, og jeg var to timer i hallen næsten uden at være i nærheden af ”rigtige” LP-øvelser – sådan da.

Formålet med kurset er at arbejde med hundens stabilitet, balance, bevægelighed, smidighed og styrke med henblik på at den kommer i fysisk topform, og dermed kan arbejde bedre i det daglige og til træning og konkurrence. Vi arbejdede med

• at mærke på hunden (temperaturforskelle, spændinger, muskelmasse, vægtfordeling),
• stabilitet,
• balance (stå på pude),
• bevægelighed (cirkler, stillingsskift, hovedbevægelser, giv pote),
• smidighed (slalom, 8-taller, snude til hofte/skulder/mellem forben),
• balance (bl.a. stillingsskift på pude)

Der var momenter, der skulle hives frem fra hvalpetræningsskuffen og momenter, vi aldrig har trænet. Så det var da en perfekt anledning til at tage hul på træning af disse for sjov øvelser – som alle kan yde deres bidrag til en hund der bedre kan arbejde til hverdag og konkurrence.

Eftermiddagshimmel over Solrød Strand

For første gang i meget lang tid gik Kirsten og jeg tur sammen med alle hundene i eftermiddags, og vi kunne som bonus nyde den skønneste eftermiddagshimmel.

Tamari marineret laks

 

Kalvemørbrad

Vi har fået nogle fantastiske måltider fredag og lørdag, jeg skal nok skåne jer for detaljerne, men I får nogle fotos :-)

Foto: Sissel Bagge

Foto: Sissel Bagge

Foto: Sissel Bagge

Foto: Sissel Bagge

Og så har Sissel Bagge lagt en masse fotos op fra DTK’s agilityarrangement sidste lørdag. Jeg har med tilladelse kopieret disse skønne fotos af Max.

Normalitet

Det begynder at nærme sig ”normale” tilstande herhjemme, selvom der er meget der aldrig bliver helt som det var.

I mandags måtte jeg meget ekstraordinært aflyse mine to LP-hold. Jeg troede ikke det ville blive så voldsomt uvejr, som det blev, men jeg kunne godt mærke på de nervøse kommentarer fra et par kursister, at det ikke var en god dag at træne. Så det endte med en aflysning i god tid – og kun positive tilkendegivelser i den anledning.

Onsdag startede en ny runde af Anitas og mine rallyhold, først et begynder/øvet, så et ekspert/champion. Vi synes selv vi har fået sat nogle fornuftige rammer op – 8 kursister pr. hold med 2 instruktører og et emne/tema pr. instruktør pr. gang – og vi fik også nogle gode tilbagemeldinger.

Derefter deltog Max og jeg på Anitas luksus LP-hold. Jeg huskede at lege meget med Max, og vi huskede også at afveksle, så det var masser af korte forløb, rallyøvelser flettet ind mellem LP-momenterne og sørme om ikke baljen dukkede op igen. Fokusøvelserne var at gøre den døde apport i dirigeret apport levende og at få positioner under gang timet korrekt. Og de gik begge rigtigt fint. Vi arbejder fortsat med basal koncentration …

I dag stod en for første gang i en måned på træning hos Johanna. Jeg har aftalt at skære ned på de sidste torsdagstræninger, så jeg i stedet for at tage to timer med to hunde kun tager én time med to hunde. Da Max og Megan skal til prøve 10. november havde jeg valgt at tage de to med i dag, så Lille Bjørn kunne hygge sig med mor.

Max var første hund og vi skulle naturligvis prøve Johannas Halloween udfordringer, dels næseprøver med edderkopper ved, dels et spring pyntet med vat og edderkopper. Det kunne han bestemt ikke lide.

Første næseprøve gav anledning til grundig afsøgning af området omkring næseprøvepindene, og først lidt hjælp fra Johanna fik ham til at søge, og derfra gik det fint. Andet forsøg var meget bedre.

Springet? Tja, jeg kunne få ham til at springe hvis han ikke skulle apportere, men springe efter apport ville han ikke. Følsom lille hund …

Underlaget var vildt interessant i dag og jeg synes ikke han var så meget på, som jeg havde regnet med. Han lavede en masse rigtigt pænt, men koncentrationen kunne ryge midt i en øvelse.

Så var det Megans tur. Det er flere måneder siden hun har været til træning på et hold, og bortset fra en del snusen på det nye underlag, og adfærd som Johanna og jeg tolkede som ”der dufter af kat i hallen”, så var hun dejligt på, og vi fik arbejdet med en masse rallymomenter.

Vi kom godt i gang med de nye sideskift, cirkel om fører, 1 og 2 skridt bagud, 1 skridt stå (uha, den skal vi lige øve) og flere andre.

Det var virkelig skønt at træne med Megan, hun er fantastisk når vi træner i korte pas, og hold da op hvor gik det hurtigt med at få en masse nye momenter på plads. Det jeg seriøst skal arbejde med er at få kommandoer (verbale og håndtegn) knivskarpe, for der er mange forskellige momenter, og hvis hunden skal støttes ordentligt skal der være tydelig forskel på signalerne.

Kald det kærlighed

Lille Bjørn og Max, klar fra morgenstunden!

Det har været en fantastisk dag!

Først en skøn morgentur på en næsten mennesketom strand. Vi mødte en Toller og en cavalier King Charles (og deres førere), som der blev leget lidt med, og ellers ingen.

Så havde jeg aftalt med Kirsten at jeg kunne deltage i første del af kurset med Siri Jungersen. Jeg har tidligere skrevet begejstret om Siri, som jeg var på kursus hos i påsken. Dengang aftalte vi i Sydkystens Hundeskole at arrangere et kursus med hende kun for instruktører, og det var så i denne weekend.

Jeg måtte melde fra i går pga. agilityprøven med Max, men den halve dag jeg nåede i dag var bare fantastisk.

Teoridelen havde fokus på hvalpetræning havde vi fået at vide, og det var nok rigtigt. Men det meste havde lige så meget at gøre med træning af de voksne hunde, og jeg noterede ivrigt en masse guldkorn. Nedenstående er kun en ganske kort udgave af mine noter :-)

Siri skelner mellem:

• Kompetencer: HVAD. Det hunden kan, det føreren har lært den
• Kapacitet: HVORFOR og HVORDAN. Lysten til at lege, tåle forstyrrelser, vilje til samarbejde, koncentrationsevne osv. Herunder det konkurrencerelaterede: holde fokus, vente på kommandoer, træne i kæder osv.

Og mange af os har fokus på Kompetencer når vi træner, ikke på Kapacitet. Og det er nødvendigt at have mindst lige så stort fokus på det sidste, hvis man vil konkurrere på højt plan. Og lade være med at blande tingene sammen.

Tricks er perfekte hvis man vil arbejde med kapacitet, uden uhensigtsmæssig sammenblanding med Kompencetræningen.

Så blev der talt med om forstærkning, som ikke var godbidder. Alle former for legetøj og diverse måder at bruge sig selv i forhold til hunden. Det er sjovere at lege end at give godbidder, både for fører og hund. Man skal finde den rigtige måde at lege med sin hund på.

Siri talte om det altafgørende i at kunne skifte modus. Man skal kunne træne særskilt at hunden skifter modus (skrue op og ned for energi i forhold til næste øvelse).

Træning af at holde fokus.

Træning af tricks er også godt fordi det understøtter det sjove, den attitude man gerne som fører vil bringe med over i træningen af det ”seriøse”. Man kan også under kontrollerede former bruge tricks til at skrue op og ned for hundens intensitet i konkurrencesituationer, de kan fx bruges ved transport mellem øvelser og som forkommandoer.

Og så havde Siri også nogle tanker om hvordan vi som instruktører møder vores kursister, hvordan vi doserer vores viden i forhold til kursister med helt andre mål og forudsætninger for at forstå og anvende informationerne end os selv.

Så havde vi en runde fællesøvelser, hvor vi arbejde med

• Transport – en leg/et trick til transport – jeg arbejde med spin og legetøj med Max
• Bytte legetøj
• Og så ro og belønning, hvor jeg anvendte noget nyt legetøj som bagudbelønning, men det var ikke sjovt for Max.

Hvilket gav anledning til at Siri og jeg fik talt om at skabe intensitet i forhold til ”døde” belønninger.

Så kom de individuelle træningsrunder, og da jeg skulle gå som den første var jeg tidligt på først med Lille Bjørn og så med Max.

Lille Bjørn og jeg arbejdede med stillingsskift. Siri stillede hurtigt diagnosen: Det er ikke pga. forstyrrelser, at han ikke tager skiftene, det er fordi han har fokus på alt muligt andet og fordi hans fører har meget uklare forkommandoer og signaler.

Så vi arbejdede med:

• At jeg forlod ham uden at lave underlige ting med hænderne
• At han skulle tage skift med ren (lav) verbal kommando – lære at lytte

Mit fokus skal være: at få ham til at lytte, at indøve med ren verbal og ren visuel. Han skal lære at det kan betale sig at holde fokus og skal belønnes for første skifte, hver gang.

Med Max trænede jeg dirigeret apport. Vi prøvede første fuld øvelse, og det gik som det skulle – ud fra en læringsmæssig synsvinkel – han frøs da jeg dirigerede, han kiggede mod den rigtige apport men ville ikke hente den.

Så vi arbejdede med at opbygge værdi i at hente den døde apport. Kaste apport, lave noget andet, sende mod apport og tage den selv, hvis han ikke var hurtig nok. Og så gradvis opbygge øvelsen derfra.

Dirigeret apport med leg (foto: Lonni Prirsching)

Med begge hunde arbejdede jeg rigtigt godt – synes jeg selv – med legetøj som belønning. Max var helt vild med et vi fik af Lonni om morgenen, et langt fleecetov med noget fåreskind der strittede i den nederste del.

En stor tak til Siri for at bruge en weekend på instruktørerne i Sydkystens Hundeskole og til Christina som havde arrangeret det hele forbilledligt.

Jeg tror ikke nogen er i tvivl: jeg elsker mine hunde og jeg elsker at træne med dem. Og jeg elsker samværet med de dygtige, kompetente og dejlige kolleger i Sydkystens Hundeskole. En herlig hundedag.

Derefter gik turen til Torvehallerne med Kirsten, men det er en helt anden historie.

Max og agility

Max og jeg deltog i dag i vores første anden uofficielle Agility-konkurrence, arrangeret af Dansk Terrier Klub – og kun for terriers. Prøven blev afholdt på Garbogaard Hundecenter med Annette Klink Dalgaard som dommer.

Max deltog i begynderklasse, som var for terriers, som aldrig har gennemført et løb i enten DKK/DCH/DGI/DTK. Og vi kunne kun blive diskvalificeret hvis forkert bane ikke blev rettet.

Jeg måtte gå før tid, så jeg kender ikke de præcise resultater. Men vi blev disket i de to første løb – Max ville ikke igennem posen, som vi aldrig har mødt til træning, og i øvrigt forventede jeg for meget af ham, i stedet for at guide ham fra forhindring til forhindring.

Jeg fik nogle gode råd inden de næste to løb, og de gik meget bedre.

Det tredje løb var pænt, der var nogle vægringer, men jeg støttede ham meget bedre og der kom god fart på til sidst.

Det fjerde løb var også pænt, faktisk vores bedste, men igen med en disk (et tilbagespring).

Max er den første hund jeg har trænet agility med mere end 2 timer. Og jeg kunne rigtigt godt tænke mig at arbejde videre med det. I virkeligheden synes jeg det gik rigtigt godt i dag i betragtning af at vi overhovedet ikke træner agility, og sidst vi beskæftigede os med det var den 14. juli, det var vores debut ved en uofficiel prøve.

Så jeg må gå på seriøs jagt efter et sted at træne agility.

Tak til Mugge Pinner og Scott Pekilidi for at arrangere, Annette Klink Dalgaard for at dømme og diverse hjælpere og konkurrenter for hyggeligt selskab og gode råd.

Ny energi

Solrød Strand torsdag eftermiddag

I går blev Kirsten endelig ”løsladt”. Ja, det hedder det hjemme hos os, for hun følte det virkelig som at være i fængsel. Men nu er hun hjemme efter 5 ugers sygdom og usikkerhed og vi håber at kontrollen, som hun løbende skal til, ikke viser nogle tilbagefald.

En vigtig besked til hende har været at hun skal spise masser af proteiner, og det tager vi naturligvis meget alvorligt. At det samtidig kan give nogle fantastiske måltider tager vi gerne med.

Rejecocktails

Bøf med østershatte, kartofler og ærter

Hjemkomsten blev fejret med først en klassisk rejecocktail og så en bøf med tilbehør.

Helleflynder med tilbehør

I dag stod den på Helleflynder med Maine hummerhale , sauce nage, ris, gulerødder og pastinak.

Max med to colluer

Hundetræningen har været ikke eksisterende i denne uge. Men det er blevet til nogle hyggelige ture på stranden. I går fik Max leget med disse to collier og vi mødte også et par westier.

I dag mødte vi først til allersidst to andre hunde, så alle tre hunde nød at kunne løbe løs og have hele stranden til rådighed.

Ugens hundemæssige aktiviteter har været undervisningen på to LP-hold i mandags.

Og så et foredrag med Björn Forkman i onsdags. Det var Christina da havde foreslået ham, hun har haft ham som underviser i sin studietid. Vi havde derfor planlagt at han skulle holde et foredrag for instruktører i Sydkystens Hundeskole suppleret med nogle få andre.

Han var et ualmindeligt spændende bekendtskab. Han er professor i Populationsbiologi ved Institut for Produktionsdyr og Heste på det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Jeg skal ikke forsøge at gengive hele det 2 timer lange indlæg, som var uhyre indholdsrigt og spændende og underbygget af forskningsresultater.

Så I må nøjes med nogle få iagttagelser, som jeg så vidt muligt har koblet til hunde og hundetræning.

Lloyd Morgans regel: ”In no case is an animal activity to be interpreted in terms of higher psychological processes if it can be fairly interpreted in terms of processes which stand lower in the scale of psychological evolution and development.” – eller som Björn udtrykte det: Man skal forklare dyrs adfærd ud fra at de er så dumme som muligt. Man skal ikke fortolke ud fra de er mennesker.

Hastigheden af indlæringen er afhængig af forstærkningens kvalitet.

Forstærkningen skal være i overensstemmelse med hundens forventninger. Hvis man fra startindlæring med mange godbidder reducerer eller fjerner belønninger uhensigtsmæssigt vil adfærden blive svækket eller forsvinde.

Belønning skal falde meget hurtigt, noget under 0.5 sekunder fra klik til godbid.

Hvis man træner med fine signaler kan man ved behov skrue op (fx større håndtegn/højere stemme), mens det modsatte ikke kan lade sig gøre (hvis hunden er vant til kraftigere signaler vil den ikke reagere på finere).

Læringen er afhængig af summen af stimuli (stimuluskonfigurationen). Fx tid på døgnet. Hvornår træner vi typisk – om aftenen når vi har fri. Hvornår går vi typisk til prøve …

Hvis vi træner kæder vil hunden lynhurtigt gennemskue det og forudse hvor belønningen vil falde (Pavlov is always on your shoulder). Så træningen skal varieres så hunden ikke kan gennemskue kæden. Få Pavlov til at arbejde for dig!

Et stort antal gentagelser resulterer i at adfærd bliver til en vane.

Vi fik også en spændende introduktion til Positiv straf.

• Der indgår for de fleste etiske overvejelser i forbindelse med straf.
• Straf kan være mange ting.
• Straf har en stærk effekt, så hvis man bruger det skal man bruge det rigtigt.
• Det er komplekst.
• Man skal være konsekvent, hvis det skal virke.

Når man bruger afstraffelse skal man passe på konteksten (ovenstående stimuluskonfiguration), for typisk indgår føreren i den positive straf, som dermed får uønskede bivirkninger (fx hunden bliver bange for føreren).

Hvis man ønsker at straffe skal man anvende den maksimalt ønskede straf første gang, så det ikke bliver en eskalerende proces uden effekt.

Straf øger risikoen for adfærdsproblemer.

I straffen skal føreren ikke prøve at agere som hund (bruger hundeadfærd som at stirre i øjnene), for så vil hunden opfatte føreren som hund og agere derefter.

Endelig hørte vi om det at kunne huske adfærd i længere tid – korttids- vs. langtidshukommelse. Sidstnævnte kræver lagring. Det er bedre at træne og så holde en pause, hvor der er mulighed for at det indlærte får lov at bundfælde sig. Hellere 1 gang om ugen end 5 gange om ugen.

Ovenstående blev alt sammen dokumenteret med forsøgsresultater.

Vildt spændende og rigtigt meget at tænke over.