Usædvanlige præstationer og Bulgarian Split Squat

Amanda 110 % klar :-)

 

I går aftes afviklede DcH og DKK anden introduktionsrunde til de nye rallyskilte, denne gang i DKKs lokaler i Solrød. Jeg havde aftalt med Amanda, at hun havde alt udstyret med (bortset fra pc og gaffatape), så jeg kunne gå derned. Lonni havde stort set gjort lokalet klar, så det var bare at teste teknikken. Iben. Heidi og Amanda kom, vi fik spist hurtig aftensmad, diskuteret detaljer i et spring-/indkaldsforløb og så blev dørene åbnet.

Der var 88 tilmeldte, så vi har været godt 90 i lokalet. Jeg bød velkommen og introducerede, hvorefter Amanda som på Fjelsted Skov Kro stod for gennemgang af skilte og besvarelse af spørgsmål, suppleret af Iben og Heidi. Der var en rigtig god stemning, masser af konstruktive spørgsmål og åbenlys forventning til at arbejde med de nye øvelser. Det har været en fornøjelse at læse en masse positive opslag på Facebook i dag, og jeg kan kun tilslutte mig de mange, der glæder sig til at arbejde med de nye øvelser med egne hunde. Jeg har naturligvis smugtrænet lidt, men nu kommer der mere systematik i træningen :-)

Teknikken er tjekket og i orden :-)

Det var tredje gang Amanda præsenterede skiltene, hun startede rigtigt flot på dommermødet, og har udviklet sig fra gang til gang. Jeg skal ikke uddele karakterer, men hvis jeg skulle, ville Amanda få 13, For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation.

På mandag holdes det sidste større introduktionsarrangement i Herlufmagle Hallen og så er de nye skilte vist sendt godt ud over rampen!

Jeg håber der bliver mulighed for et tilsvarende introduktionsarrangement med de nye nordiske skilte, når de er klar til at blive offentliggjort, men det er en helt anden sag.

Dagens hundetræning bestod af nogle momenter fra Max’ FS-program, ganske lidt og med en topmotiveret Max. Som sagt skal det for første gang vises i sin helhed til træning på lørdag, og det er længe siden jeg har glædet mig så meget til at vise et nyt nummer.

Jeg nåede også omkring den fitte coach i dag. Jeg havde en anelse ømhed i venstre håndled og det blev øvelserne tilpasset efter. Igen et bredt og varieret program og igen nogle nyheder. Bl.a. nogle øvelser, hvor jeg arbejdede med kun den ene del af kroppen:

Bemærk at jeg kun holder med én hånd.

Og så denne:

Som officielt hedder Bulgarian Split Squat!!!

Jeg er nu i gang med andet forløb à 8 timer fordelt med 2 timer om ugen. Jeg har netop aftalt et tredje forløb som bliver fordelt over 8 uger, og så bliver der en ugentlig gang holdtræning ved siden af.

Keep It Simple

Jeg har haft en skøn dag på flere fronter og det er bare dejligt!

Jeg havde igen en rigtig god fitness time hos Tina. Kriterierne bliver hævet, fx længere stræk, tungere vægte, der kommer nye øvelser, og jeg bliver på en god måde udfordret og presset. Da timen var omme talte Tina op at jeg havde haft 5 større øvelser og 4 mindre, og de fleste med lidt mere, end der plejede at være. Jeg ville have fotograferet sedlen med Tinas noter til bloggen, men Tina var ikke tilfreds med det, så i stedet fik jeg en gentagelse, som kan ses på videoen.

Jeg hopper bare frem og tilbage, og det ser måske ret let ud. Men tro mig, jeg havde lige haft to tilsvarende omgange efter nogle andre øvelser, der skulle få pulsen i vejret, og det var hårdt.

Bagefter føles det hele bare fantastisk 

Jeg fik også en tiltrængt klipning, hos Sofie i Salon three flowers. Kirsten er kommet der i mange år, og nu bliver jeg også klippet fast der. Jeg havde ærligt talt dårlig samvittighed over at støtte en af de utallige frisørsaloner med ufaglært personale, latterliget lave priser og kun kontant betaling. Sofie er topuddannet, hendes regnskaber bliver revideret af samme revisor som vi bruger (og så er det 110 % i orden), og så er det tophyggeligt at sludre med hende om alt muligt, i dag om fitness og alt sådan noget.

Til aften var jeg til Nose Work træning med Max hos Merete i Hedehusene. Ingen tvivl om at han har udviklet sig gevaldigt og i dag var han absolut i topform. De sejeste søg på trapper, et eminent indesøg hos Merete, hvor han søgte fra starten, en masse gode selvtræningssøg og igen et superflot søg hos Merete med 4 kilder i det ene rum. Ikke noget med at tjekke alt muligt andet, han var på og han var god.

Vi huskede en pause, hvor jeg bl.a. fik vist Anita hvordan vores hands up, hvor jeg drejer rundt mens Max står med forpoterne op ad mig, fungerer og det bliver bare så godt. Jeg glæder mig til at vise hele FS-nummeret i sammenhæng til træning på lørdag.

 

 

Oveni alt dette kunne jeg så vende hjem til den allerlækreste middelhavsmad, som Kirsten havde gjort klar til mig.

Jeg er virkelig privilegeret ;-)

Gode og dårlige minder

 

Det vil være synd at sige, at jeg interesserer mig voldsomt for håndbold. Men en VM-finale med Danmark som den ene part, den ville jeg alligevel ikke gå glip af :-) Så sammen med et par millioner andre danskere og sikkert mange andre tilskuere rundt omkring i verden, så jeg finalen i går. Vi fik champagne til, for det synes vi nu engang var passede til så stor en finale. Champagnen var en gave jeg har fået i hundesammenhæng, og jeg synes der er noget særligt ved at nyde værdsatte gaver i en særlig sammenhæng, det gør gaven endnu mere værd.

Aftensmaden fik vi efter finalen, jeg fik blæksprutte i olivenolie og to oste. Vi fik rødvin til, den første rødvin vi har drukket herhjemme i år. Det var bestemt ikke en tilfældig rødvin, det var en gave fra en meget god ven og det gjorde nydelsen endnu større. I overensstemmelse med min nye livsstil blev flasken ikke drukket op, faktisk fik jeg det sidste til aftensmaden i dag og lige nu, mens jeg skriver dette blogindlæg. Det er jo også en fin test af en vin, om den kan holde sig i 24 timer i åbnet tilstand, og det kan denne bestemt!

Jeg var træt og gik ret tidligt i seng i går, jeg blev vækket lidt over 2 ved at Max peb, og lukkede ham ud, og der gik vel 5 minutter før han kom ind igen. Jeg var blevet lysvågen og kunne ikke falde i søvn igen. I stedet fik tankerne lov til at køre helt vildt. Faktisk sporede jeg dem bevidst ind på en masse negativt, bl.a. om min far – han ville være blevet 100 år i næste måned, og jeg prøvede at komme i tanker om et positivt minde … det lykkedes ikke, så jeg spolede videre. Jeg var inde over nogle andre dårlige minder, bl.a. flere episoder, hvor jeg selv har været et fjols, og heldigvis kan tænke tilbage på, at jeg er i bund og grund er omgivet af mennesker, som vil mig det godt og er i stand til at tilgive, og det er da vidunderligt!

Jeg fik også mentalt arbejdet en del med Max’ og mit FS-nummer. Jeg fik justeret nogle detaljer og prøvede det af med musik (uden Max) et par gange her til aften, og det begynder at hænge godt sammen.

Der er også ved at være styr på Sydkystens Hundeskoles næste dobbelte rallyprøve den 9. februar. Det bliver første gang Anita og Amanda sammen skal dømme en dobbeltprøve, og det er naturligvis ikke tilfældigt at vi står for det. Charlotte skal være prøveleder og jeg er ”bare” deltager og klarer lidt administration. Jeg glæder mig rigtigt meget til den prøve. Udover at det bliver mine første prøver i år, bliver det også første gang i år Mathilde skal gå med Max i juniorklasse, som opvarmning til Bornholm og Roskilde, hvor hun skal op med både Lille Bjørn og Max, og så med Boogie i Øvet klasse.

De fleste Facebook-minder er heldigvis positive, således også dette fra for et år siden. Tre hunde der hygger sig gevaldigt :-)

Og så er drømmen om næste hund måske ved at være mere end en drøm. Jeg ønsker mig så meget en ny hund, men det hele skal afbalanceres, og på den ene og på den anden side. S¨å dette må blive en cliffhanger.

Mekaniske færdigheder

Sidste test af øvelsesområdet

En væsentlig del af både hundetræningen og den fysiske træning handler om mekaniske færdigheder. Som man kan se af nedenstående video fra i torsdags har jeg ikke helt styr på teknikken i den pågældende sekvens endnu, og det skal jeg have inden kriterierne hæves (vægten øges).

I hundetræningen var det lidt af et gennembrud i fredags, da Johanna gav tipds til indlæring af feetup, hvor jeg drejer rundt, har gjort, at det sikkert kommer til at indgå i FS-programmet med Max. Efter en masse diskussion med mig selv og lidt med andre om hvad jeg skulle tilmelde den 17. februar, er det endt med, at jeg har tilmeldt FS1 igen igen, det er 15. gang, men da jeg kun har 19 Q-point tager vi en runde til i klasse 1, men med en længere udgave af nummeret, faktisk 2:29, det længste det må være i klassen, og med en udvidelse af klasse 1 nummeret.

Jeg må indrømme, at jeg glæder mig til at komme i gang med konkurrencerne igen, der har intet været siden 8. december, men der er dobbelt rallyprøve 9. februar og så altså ovenstående FS1, og så begynder der at ske noget 😊

Veloplagte Amanda gennemgik alle de nye øvelser

Lørdagen blev tilbragt i supergodt selskab: Amanda, Lonni og jeg fulgtes til Fjelsted Skov Kro, hvor DcH og DKK holdt det første orienteringsmøde om de nye rallyskilte. Der var over 100 fremmødte og en del der fulgte med via livestreaming. Spørgelysten var stor, og vores indtryk var, at det generelt er blevet taget rigtigt godt imod de nye skilte, og at rallyfolket glæder sig at træne de nye momenter.

Tricks og belønningsstrategi

Max i zonen

Dagene med trickstræning hos Johanna tager jeg tidligere fra arbejde, er lige hjemme og klæde om og få en kop kaffe, og så afsted med Max. I dag gik det lidt stærkt, så jeg måtte vende om og hente to ret vigtige rekvisitter: Baljen til zone, og blomsterne til blomsterøvelsen.

Selv om jeg havde fået trænet hjemmeopgaverne følte jeg ikke vi var specielt klar, men heldigvis ville Max det anderledes, og vi fik en virkelig skøn træningsrunde, indtil vi begge gik død efter cirka 7 kvarter af de to timer. 7 kvarters træning stort set uden pause, det er lidt vildt, men Max var virkelig på, og han viste mig tydeligt, når jeg ikke var skarp nok.

Zone (at blive i kurven uanset hvad), er supertrænet, og jeg lærte bl.a., at fjerne kurven, når jeg træner noget nyt og svært, for så ville Max gerne søge hen i zonen. Så den skulle helt væk.

Blomsterøvelsen var jeg ikke helt tilfreds med inden, og heller ikke da vi varmede op, men da Johanna kom og så på den, lagde hun mærke til, at Max ser på de enkelte blomster, før han markerer den blå, han styrter ikke bare hen til den rigtige. Og pludselig virkede det hele perfekt, med en succesrate på 90+ %. Og da Johanna præsenterede to grønne var han bare dagens stjerne, han kiggede på dem begge, så kom den blå frem og han markerede. Suverænt!

Dagens to nye opgaver var henholdsvis se til højre/se til venstre og gå bag ved fører og udføre adfærd (fx dække) når fører kigger over venstre skulder (ikke over højre).

Johanna havde meget passende indledt med at fortælle om belønningsstrategi, og det var der virkelig brug for, for at komme godt i gang.

Se til højre (endte det med at jeg startede med), var svær at få gang i, Max blev frustreret, indtil Johanna bad mig om at hjælpe med at få gang i adfærden, så begyndte der at ske noget.

Det med at gå bag ved fører mv. fik jeg rodet sammen, så jeg har nu en hjemmeopgave med at få gå bagved på plads. Jeg kan stille baljen bag mig og så tage den derfra. Det med at få adfærd når jeg drejer hovedet er næste step.

Indimellem fik jeg arbejdet med noget rally – det hele skal jo passes 😊 – og er kommet godt i gang med generalisering af spin og twist. Så øvelsen med at hunden skal snurre indad kommer på ren verbal kommando. Da jeg huskede at tage det i små skridt blev det supergodt.

Endelig i den individuelle runde fik jeg arbejdet med forskellige tricks til FS. Handsup (det var godt jeg huskede at ændre kommando undervejs, jeg startede med feetup, som er noget helt andet), hvor han stiller sig op ad mig, og jeg drejer på stedet; det er ikke nemt, men Johanna gav nogle tips om belønningsstrategi: Max er 110 % fokuseret på, hvor godbidderne kommer fra, så jeg skal variere meget mere. Og så kunne jeg passende også have en øvelse, hvor han går rundt om mig med fødderne oppe.

Endelig sluttede vi med en serie moveon, hvor jeg varierede med ”under”, hvor han skal under knæhaserne. Han havde en tendens til at stoppe der, jeg kastede belønning, men det blev meget bedre da jeg havde en touch på en hånd som afslutning. Den kan bruges til en prøve, og han kommer meget hurtigere ud.

Er du vild, hvor både Max og jeg var trætte i hovederne til sidst. Masser af ny læring for os begge, ja egentlig var der ikke så meget nyt for mig, men der skulle rodes lidt i arkiverne for at grave alt det frem, som jeg godt vidste.

Bundlinje: Gode fremskridt med det hele, og ikke mindst fornyet lyst til at arbejde med FS – der er muligheder i de tricks 😊

Da vi kom hjem skiftede jeg hurtigt om, og så gik Max og jeg en skøn tur på stranden og fik klaret hovederne. En dejlig træningsdag.

Aftensmaden? Hellefisk og hummer :-)

Forandringens vinde, mærkelige drømme og god træning

Endnu et godt minde fra en rigtig vinterdag for 3 år siden

Jeg læser mange blogindlæg, men der er ikke ret mange blogs jeg læser fast. En af dem er Berits blog, hvor jeg lige læste det nyeste indlæg Forandringens vinde. Berit kalder den Berits Blog med underteksten ” Indblik i mit liv, på godt og på ondt”; Berit skriver rasende godt, hendes indlæg er altid læseværdige og tankevækkende, således også det sidste.

Jeg kom til at tænke på, hvor meget der er forandret for mig selv i løbet af de sidste 1½ måned, virkelig dramatisk meget, så jeg uden tøven omtaler min måde at leve på som en ny livsstil, både mentalt, fysisk og madmæssigt.

Det giver nogle gange lidt sjove frustrationer, som da jeg i dag ærgrede mig over at min vægt har stabiliseret sig den sidste uge, og ligger i intervaller 81-82 kg, og mit mål er jo 77 kg. Det var først da jeg tænkte mig om, at jeg kom til at tænke på, at for en måned siden ville jeg have været jublende lykkelig for at ligge på det niveau, og selvfølgelig kommer jeg længere ned.

I morges blev jeg for første gang i længere tid rokket mentalt. Der kom lige et par dumme mails, dels noget arbejdsmæssigt (som var ganske uskyldigt, da jeg fik læst det ordentlig), dels privat, noget hundemæssigt, som irriterede mig voldsomt. Jeg agerede på min gamle facon, i stedet for at tage det stille og roligt og overveje situationen. Det gik desværre ud over en, som fik et ret surt svar på en ganske uskyldig og konstruktiv Messenger-besked, inden jeg fik taget mig sammen, undskyldt og forklaret mig.

Det ærgrer mig ret meget, at jeg røg lige i fælden, for det er et godt stykke tid siden sidst, faktisk lidt over en måned siden. Nu har jeg vendt situationen, der udløste min negative ageren, ret meget i dag, og besluttet, at den skal håndteres konstruktivt og hvordan det skal gøres.

Jeg havde en mærkelig drøm forleden, jeg aner ikke hvad den betyder, men her kommer det, jeg kan huske: Jeg er i en butik, eller et spisested, sidder sammen med nogle andre ved et plankebord. Det er ved at være spisetid (frokost?) og der kommer en og stiller en skål med tomater på bordet. Jeg spørger, hvad der ellers kommer, og får at vide, at det er maden. Jeg bliver sur, rejser mig og går ud af lokalet. En person, en kvindelig kollega, kommer efter mig og siger, at der jo er flere steder i nærheden, hvor jeg kan købe noget ordentlig mad. Så blev jeg vækket af vækkeuret …

Tina (den fitte coach) gør sig virkelig umage med at skabe nogle varierede træningstimer for mig, hvor jeg hver gang får nye øvelser, eller udvikling af eksisterende, så jeg hele tiden skal anstrenge mig mere, eller tænke mere, for at få teknikken på plads. Det er rigtigt fedt. Og så lå dagens træning genialt, for alle de dårlige tanker fra om morgenen blev blæst langt væk, og jeg var øm på den rigtigt gode måde bagefter.

Efter eftermiddagsturen med Max havde jeg planlagt at træne zone og blomst med ham, og det gik rigtigt godt, fordi jeg havde sat det op til succes. Zone klarer han, dog ikke med for kraftige fristelser udenfor, men jeg tror han forstår konceptet. Blomst, jeg gik direkte i gang med blå og grøn, han valgte grøn, jeg gjorde det nemmere, stadig med to, han gjorde rigtigt og så byggede vi videre derfra. Til sidst kom Kirsten ud og fik lov at flytte blomsterne rundt og Max lå på den rigtige side af 80 % i succesrate.

Kirsten kom faktisk ud for at fortælle, at Lille Bjørn også ville træne. Han var helt med på, at der vankede godbidder udenfor, så Max og han byttede, og jeg fik trænet højrehandling af rallyøvelser med Lille Bjørn, arbejdet med vores nye stopsignal og sitsignal, og han var som altid fantastisk at arbejde med. Nu, hvor han definitivt er færdig i HTM/FS er jeg nødt til at gå til rally med ham, han vil så gerne arbejde, og jeg bliver i så godt humør af det! Og det er i bund og grund det hundetræning handler om: At have det sjovt sammen med sin hund.

Max i topform

I aften gik turen til Hedehusene med Max, og vi havde en virkelig skøn træningsrunde på Meretes Nose Work hold. Der var seks sektioner med i alt 19 kilder til selvtræning og to indesøg hos Merete med henholdsvis 2 og 1 kilde. Derudover skulle vi arbejde med får, kat, hest og pasta som forstyrrelsesdufte.

Jeg havde som noget nyt Max med til banegennemgangen, og da et par af de andre fik vist placeringen af kilderne gik vi i gang.

Max arbejdede supergodt til aften. Det gør han sådan set hver gang til Nose Work, men der var lidt ekstra i ham i dag. Han knoklede ind under og over forskellige forhindringer for at komme til kilderne, og kæmpede for at komme helt ind. Ved det første indesøg gik jeg ind i lokalet og satte ham i gang tæt på en væg, for at få ham til at arbejde fra start.

Og det gjorde han i den grad. Han arbejdede med stor iver og blev ikke frustreret, selvom der gik lang tid, før han fandt den første kilde. Den anden fik vi lidt hjælp til, det var ved en radiator, der var fuld knald på, og det gjorde det svært at finde kilden, men der kom den smukkeste markering til sidst. Flot søg stort set hele tiden, god vedvarende intensitet, jeg kan ikke forlange meget mere.

Det andet indesøg (en kilde) startede vi lige uden for døren til rummet, Max kom lidt skævt ind, så jeg dirigerede ham rundt og tilbage for at få første hjørne med, og bingo, flot markering. Under 10 sekunder tror jeg, og hans bedste indesøg ever.

Det med forstyrrelsesdufte klarede han også med bravur, lidt tøven ved får, ingen reaktion på de andre, og klar markering på lavendel.

Det føltes rigtigt godt alt sammen og jeg er meget stolt af hans arbejde 

Der er også sket en masse på rallyfronten i dag. Jeg har fået skrevet referat af DKK dommermødet i lørdags og udkast til referat af de to møder med DcH- og DKK-dommere, så de nu er til kommentering i de respektive rallyudvalg. Planerne for lørdagens orienteringsmøde på Fjelsted Skov Kro er afstemt, jeg skal hente Lonni og Amanda på vejen, og der kommer over 100 deltagere plus at der bliver livestreamet. Der er ingen der skal sige, at der mangler interesse for de nye skilte!

Desuden sker der en masse med videoer, skilte og øvelsesbeskrivelser og bedømmelser på den nordiske front.

Samlet kan jeg godt mærke et sus over de mange spændende ting, der sker i rallysporten både på dansk og nordisk plan. Rallysporten er blevet voksen og er nu sin helt egen disciplin.

Drømme og realiteter

Der var stor interesse for diskussion af øvelsesområdet :-)

 

Lørdag var sat af til det årlige rallydommermøde på Fjelsted Skov Kro. Jeg kørte hjemmefra 6:30, hentede Anita, Amanda og Conni på vejen, der var program fra 9-16 og jeg var hjemme igen 18:00.

En lang dag, meget hyggelig og i fantastisk selskab.

Jeg tog en masse positive oplevelser med hjem. Hvis jeg skal fremhæve tre, så var det:

Skilteudvalget: Heidi, Iben, Amanda og Paul (foto: Irene Petersen)

• At kunne sige tak til Amanda, Heidi og Iben, som har været de tre store drivkræfter i skilteudvalget, som har udvalgt, tegnet og beskrevet de mange nye rallyøvelser i DcH og DKK. De har gjort en kæmpeindsats for rallysporten i Danmark, og DKK havde sørget for en gave til dem for det flotte arbejde.
• At opleve en masse gode og konstruktive diskussioner i løbet af dagen – der er virkelig en vilje til at gøre materialet så godt som muligt og få afstemt bedømmelserne på bedste vis. Og ikke mindst et gensidigt ønsker om, at vi forhåbentlig allerede om et år har fælles skilte og øvelsesbeskrivelser igen.

Amanda viser fødder i forhold til øvelsesområde

• At se Amanda få sit gennembrud på den store scene. Jeg har oplevet hende på rallyinstruktøruddannelse og som instruktør, hun kan stoffet ud og ind og i alle detaljer. Hun kan formidle og engagere med entusiasme, energi og overskud – og få alle med sig. At gøre det samme med fradragsregler og nye skilte overfor en meget garvet samling dommere kunne godt få nogen til at ryste lidt på hånden, men ikke Amanda, der totalt uimponeret stod for stort set hele den fælles del af dagens program. Hun fik meget fortjente klapsalver, da dagens var omme, hun er den fødte foredragsholder.

Det blev virkelig en dejlig dag.

Da jeg kom hjem lå der er invitation til Leahs barnedåb (vores yngste barnebarn), den 23. februar. Den korte udgave er, at jeg skulle dømme hos Zakkai Hundecenter den dag, Susann har overtaget dommergerningen (TAK!), og jeg kan komme til barnedåb. En rigtigt god prioritering!

Søndag blev en lidt mærkelig dag.

Jeg havde planlagt at træne med begge hunde, og startede med Max midt på dagen, da Kirsten gik tur med Lille Bjørn. Vi trænede zone og blomst fra Johannas trickkursus, og det gik fint, indtil vi kom til introduktion af den tredje blomst (den blå skal markeres, den/de grønne ignoreres). Han valgte konsekvens grøn. når den tredje blomst kom frem. Jeg prøvede med forskellige setups for at gøre det nemmere for ham, men han blev frustreret og ja, at fjerne blomsterne opfatter han som straf.

Vi trænede også FS-programmet i haven, det så ganske fornuftigt ud, så kom Kirsten og Lille Bjørn hjem, hun rømmede sig diskret udenfor haven, som signal til mig, og Max kunne pludselig intet længere 

Derefter trænede jeg, mens Kirsten så på, lidt 6+, og det blev helt tydeligt, hvorfor det er alt for svært at få et flydende program ud af det. Jeg havde forestillet mig, at jeg kunne styre Lille Bjørn med håndtegn og kropssignaler, Max primært med verbale signaler. Men når begge hunde er trænet på cirka samme måde, så reagerede Max naturligvis også på mange af håndsignalerne, og det blev meget rodet.

Det rigtigt spændende var at tale med Kirsten om, hvad der var sket, for hun ser normalt aldrig, når jeg træner. Lille Bjørn er helt døv, og hans syn er heller ikke helt godt længere, så det er helt sikkert at HTM og 6+ ikke er på programmet længere. Rally og Nose Work er stadig ok. Og han vil så gerne træne, og det skal han bestemt ikke snydes for.

Max, forsigtigper, der er ikke meget terrier i ham. Kirsten – og flere andre – synes det er fantastisk, så meget jeg har nået med ham (og Lille Bjørn for den sags skyld), for det har ved Gud ikke været nemt. Men jeg er kommet til det punkt, hvor jeg må være realistisk og erkende, at vi ikke når rigtigt i top i nogen af disciplinerne. Vi kom i LP3, og HTM3 og championklasse, men mangler det afgørende, for at kunne få certer og supercerter.

Det er ikke noget at begræde, men blot en erkendelse af, at indsatsen der skal til, for at nå disse mål, ligger langt ud over det, jeg er villig til at yde på dette tidspunkt. Max er 7½ år, og i bund og grund vil han have det fint med at være hygge-/familiehund. Det bliver han så ikke helt hos os, for vi opgiver ikke helt FS, og vi fortsætter i rally og Nose Work. Men ud fra en erkendelse af, at det er for min skyld og fordi jeg vil savne det frygteligt, hvis jeg ikke kom ud og konkurrerede lidt.

Den samlede situation gjorde også, at vi talte konkret om en ny hund.

Christina og Tempo med Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2018

Til aften mødtes jeg med Christina og Tempo i Herringløse Agilitycenter. DKK har lavet en aftale om at videofilme Christina og Tempo, som skal udføre alle rallyøvelserne. Vi er nået frem til, at der er cirka 360+ klip, når vi også vil vise skilte 3-15 i løb og langsom gang, og alle skilte også skal vises som højrehandlede. Vi kløede på og nåede næsten alle begynderklasseskiltene med line på.

Christina fik også langt om længe overrakt Sydkystens Hundeskoles pris for 2018.

Og sidst med ikke mindst fik vi en lang og hyggelig snak om fremtiden, herunder fik jeg også spurgt, hvorfor Christina ikke har svaret på min Quiz 2019 (PS: Det har hun så gjort nu). Hun synes simpelthen det er for svært, fordi jeg laver om i planerne hele tiden! Og ja, det gør jeg. Jeg kunne helt aktuelt fortælle om dagens træning, og Christina synes, som Kirsten i øvrigt, at jeg måske skulle satse på en anden hund end en terrier. Nu hvor jeg føler mig ung igen, er der da ingen grund til ikke at prøve det af. Så tanken er sået, og jeg er meget opsat på, at der skal ske noget meget snart på den front.

En skøn og tankevækkende weekend!

Et nyt liv, Paul 51 år, pension og motivation

I går var jeg til tredje samtale hos min psykolog og det var en fest! Jeg fortalte om situationen på arbejde (jeg bliver taget af et bestemt projekt, som hun sagde jeg skulle), om livsstilsomlægningen og om hvordan jeg havde det. Hun konkluderede, at jeg havde fået et helt nyt liv, og at jeg kunne arbejde til jeg blev 100 år :-) Jeg kunne godt mærke, at jeg var ret begejstret, når jeg fortalte om det hele, sikken en forskel i forhold til første besøg for godt 1 måned siden. Vi sluttede efter ½ time, jeg svævede ud og der bliver forhåbentlig ikke brug for flere samtaler.

Dagens træning hos Tina startede med at jeg blev vejet og målet på en Tanita kropsanalysevægt. Resultaterne kan ses foroven, bl.a. at min metaboliske alder er 51 år. På alle parametre ser det meget fornuftigt ud, og ærligt talt – det er længe siden jeg har følt mig så frisk og overskudsagtig både fysisk og mentalt. Det er en fantastisk fornemmelse!

I betragtning af, at denne blog er en hundeblog, har der stået forbløffende lidt om hundetræning på det sidste. Jeg må erkende at rally fylder en hel del af fritiden, og det er ikke træning med hundene i rally …

Men i dag blev jeg tagget af Anja, jeg er tilmeldt et HTM-nørdekursus med Lille Bjørn den 27. februar, en fortsættelse af et kursus fra maj 2018. Der er sket meget siden da, og desværre er det nu sikkert, at Lille Bjørn er tæt på helt døv. Jeg har talt med forskellige om det, og konklusionen er blevet, at jeg pensionerer ham i HTM. Vi fik debuteret i klasse 3 på Samsø, vi har gået i seniorklasse, og jeg ville ønske jeg kunne prøve HTM3 igen, men det vil simpelthen ikke være fair. Det er og skal være en svær klasse, og jeg kan ikke løfte vores niveau så meget, at vi kan præstere noget ordentligt på det niveau. Jeg vil til gengæld glæde mig over at jeg valgte at gå HTM med ham, og at vi har haft en masse fantastiske oplevelser, herunder at blive Årets Hund i HTM2 og vinde Hund i Fokus i HTM2.

Paddington-programmet er det så væk? Næh nej, der er et kæmpepotentiale i det, så jeg har lovet mig selv, at det skal være Max’ næste program – når lysten til HTM med ham vender tilbage. Og det gør den måske, nu han skal overtage Lille Bjørns plads på HTM-kurset 

På eftermiddagsturen med Max skete der noget. Pludselig begyndte jeg at køre When I’m 64 i hovedet, jeg byttede rundt på nogle af tricksene, og pludselig begyndte programmet at hænge sammen! Jeg har lige kørt det på papir, og jeg tror det kan fungere.

Der er HTM-prøve 17. februar i Ringsted, normalt ville jeg have meldt til for længst, men det har jeg ikke gjort denne gang. Men nu er jeg mentalt klar til at gøre det. Max i FS1, og Lille Bjørn og Max i 6+. Jeg har ikke fundet musikken til 6+ endnu, jeg har nogle forskellige stumper af et program, og vi skal nok få noget sjovt ud af det.

Jeg er også med næsten en uges forsinkelse begyndt at planlægge hjemmeopgaverne til Johannas trickshold, som heldigvis ligger hver anden fredag, så vi kan stadig nå det.

Der sket så meget lige nu, der motiverer mig. Som man kan se af ovenstående er det med god grund, for tingene kører lige nu.

Masser af rally, fitness og Nose Work

Max i fin form

Amanda i fin form

I søndags startede Amanda og jeg femte runde af Rallyinstruktøruddannelsen. Det er femte gang Sydkystens Hundeskole udbyder forløbet og anden gang Amanda og jeg står for det. Det er et fantastisk hold, ligesom de fire andre har været, det største (12 deltagere) og entusiasmen, nysgerrigheden og spørgelysten stor. Det er en drøm at få lov at undervise under sådanne omstændigheder, det bliver så godt!

Som formand for DKKs rallyudvalg er det en kær pligt, at skulle skrive årsberetning for de forløbne to år til DKKs repræsentantskabsmøde i marts 2019. Jeg blev i rigtigt godt humør at skrive beretningen, for hold da op hvor sker der meget spændende og positivt i rallysporten i disse år.

Der holdes næsten 100 rallyprøver om året. De fleste bliver fyldt. Der afholdes DM og Årets Hund, som er vildt populære, og hvor der kæmpes indædt for at komme med. Juniorklassen mangler endnu at få sit helt store gennembrud, men vi tror på den! En seniorklasse introduceres 1. maj.

Nye skilte :-)

DKK har udvidet sin dommerstab med 6 dommere fra DcH, der er indført mulighed for at overføre visse resultater fra DcH til DKK, og i samarbejde med DcH er der udviklet en masse nye øvelser. Det er også positivt.

Internationalt er der åbnet for at udenlandske hunde kan starte i samme klasse i Danmark som i hjemlandet. Udenlandske champions kan blive danske champions med ét certifikat. Der er etableret et nordisk rallyudvalg, og i et fantastisk samarbejde mellem Finland, Norge, Sverige og Danmark er der på under et halvt år udviklet et fuldt skiltesæt med tilhørende beskrivelser, videoer, dommerregler mv. Der er en del, der skal finpudses, men det er sikkert og vist at der afholdes NM for første gang nogensinde, og det bliver 26.-27. oktober i Ringsted. I FCI-regi er også etableret et rallyudvalg, og der står EM og VM på tapetet om ikke så mange år.

Rallyudvalget er også fantastisk. Vi har måte tage afsked med Pia og Johanna, men i stedet er Amanda og Karina kommet ind – unge kræfter, der kan holde formanden til ilden  - og i Lonni har vi en fantastisk sekretær. Er det underligt at jeg er stolt af at være en del af hundesport, der sprudler så meget af vitalitet, og hvor der generelt er lyst til at tage nye udfordringer op, se muligheder fremfor begrænsninger, gøre hundeverdenen sjovere for alle, der interesserer sig for rally?

På lørdag har vi det årlige dommermøde i for rallydommere i DcH og DKK, og det plejer aldrig at være kedeligt. Det bliver det helt sikkert heller ikke i år. Selvom vi har forsøgt at afbalancere fx de mange kommentarer til de nye øvelser, er der ikke muligt at gøre alle tilfredse. På det punkt er rallysporten ligesom som så meget andet i livet.

Der er tradition for at jeg præsenterer lidt statistik på dommermødet, og jeg kan ikke dy mig for at vise disse to: Hvilke hunde står med flest prøver i Hundeweb, og hvilke førere gør.

Flest starter 2018 i henhold til Hundeweb (hunde)

På hundelisten er Max nr. 2 og Lille Bjørn nr. 5, godt hjulpet på vej af at Mathilde har været oppe med dem begge mange gange.

Flest starter 2018 i henhold til Hundeweb (førere)

På førerlisten står jeg som nr. 5, bl.a. overgået af Mathilde, som er nr. 2 med 58 starter. Godt skuldret af en pige på 10 år!

Til dagens træning hos Tina (den fitte coach) blev jeg introduceret til nogle nye øvelser/redskaber, bla. Bosu bolden.

Her ses først min start:

dernæst det sidste forsøg

Jeg blev lidt filosofisk, det er ligesom så meget andet, i starten kan det være svært, men med lidt tilvænning og lidt træning, så kan man nå meget længere end man havde forestillet sig.

Til aften var jeg til Nose Work træning, i Hedehusene.

Max var igen superskarp, og lavede et af sine allerbedste beholdersøg ever. Indesøget var også fint, han skulle lige have lidt opvarmningssnus, og vi (Merete og jeg) fik talt om, hvordan jeg kan få afkortet den periode. For så snart den er overstået, arbejder han fantastisk.

Der var mange fine momenter, og på den famøse væg fra sidst fandt han uden videre kilden midt på den blanke flade, uden at lade sig distrahere af skruer og dimser mv. Fed træning!

Årets første rallyprøver

Sitka superstar

Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3, var værter ved årets første officielle rallyprøver. De fandt sted i Herringløse Agilitycenter og det var et fantastisk arrangement!

Fornem dommergave

To fyldte prøver, et velplanlagt og gennemført arrangement, en masse flot førerarbejde, rigtig god stemning, et overflødighedshorn af flotte præmier for at komme, for at være med og for at blive placeret, dygtige hjælpere og flotte dommergaver.

Det er ikke underligt at Facebook er ved at flyde over med begejstrede indlæg om denne prøve.

Anita og jeg, som dømte de to prøver, havde koordineret baner, og havde begge lavet ganske hurtige baner, og vi fulgtes pænt ad og var færdige næsten på sekundet på samme tid.

Jeg dømte begynder og opefter, mine baner kan ses her.

I hver klasse var vi blevet opfordret til at finde en ekvipage, som skulle tildeles et diplom og en ekstra præmie, ud fra vores egne kriterier.

Jeg hugger skamløst fra Facebook:

Et særligt diplom

Sofie og Skipper fik mit diplom i begynderklasse ”Paul Lysholdt: jeg er meget glad for mit diplom i dag, som jeg fik for den “fest” jeg opfandt på banen til Skipper. 🎉🤪” Ja Skipper var ikke klar til at gå rally i dag, men Sofie og han gik alligevel flot, og var superglade selv om det blev til IB. Jeg blev rigtig glad for den fantastiske attitude.

I øvet klasse var det Lisbet og Miki. De har holdt en lang pause fra rally, Lisbet var lidt skeptisk, da de kom ind på banen, jeg sagde at det ville gå fantastisk, og det gjorde det. Der var en ommer – en ren førerfejl – og ikke andet, og glæden strålede ud af dem begge: ”Særlig tak til dommer Paul Lysholdt fra Miki. Han fik diplomet for at have udmærket sig på særlig vis til Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde.”

Oskar superstar

I ekspertklasse var der – som i de øvrige klasser – flere gode kandidater, men jeg faldt altså pladask for Mette og Oskar. Sjældent har jeg oplevet Oskar så meget på og så opmærksom, det var virkelig til at få tårer i øjnene af, og Mette fortjente så meget det certifikat: ”En fantastisk dag med Oskar🤗første prøve 3vinder med 97 point, og diplom, samt cert. 2 prøve med 93point. Han var så meget på er bare stolt af ham. Mine arme er ja gæt selv, og de bliver der🌟🌟🌟😊”.

I championklasse var der også nogle gode kandidater, men jeg var ikke i tvivl om, at det var Signe og Sitka, der skulle have diplomet. De var blevet efteranmeldt hos mig og kvitterede med en vidunderlig banegennemgang. Jeg trak for en skæv position og to langsomme sitter, og de 97 point var klassens bedte og citat
”🏆 FØRSTE SUPERCERT I HUS 🏆
I dag havde Sitka sat de helt rigtige batterier i maskinen, og dansede sig igennem to forrygende baner. Så er det altså ingen sag at være hundefører, når man bare har verdens bedste makker! ❤️
Prøve 1: 98 points og 3. Vinder
Prøve 2: 97 points og 1. Vinder
Derudover fik vi Pauls særlige udmærkelse for sublimt samarbejde, som bare var en fornøjelse at se på 😀🙏🏼...”

Det var bare fire ekvipager, der var mange andre flotte resultater og masser af glade førere.

Der var også livlig snak om nye rallyskilte, samarbejdet med DcH, de kommende introduktionsmøder mv. Entusiasmen er enorm, og glæden over de nye øvelser stor - nye udfordringer på et passende niveau.

Det var en dag, som for mig bekræftede alt det bedste ved rally. Tak til Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3, for at skabe rammerne, og tak til alle deltagerne, som så åbenlyst nyder at arbejde sammen med deres hunde i en pragtfuld disciplin.

Nye rallyskilte og nye tricks

Eftermiddagstur fredag

På søndag starter en ny runde af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Der er allerede femte gang, og anden gang Amanda og jeg skal stå for den. Baseret på evalueringerne fra forrige runde i 2017 har vi justeret i kurset, og bl.a. udvidet fra 4 til 5 dage. Oveni er så kommet 41 nye rallyskilte, så det er bestemt ikke rent genbrug af materialet fra sidst :-)

Vi havde lidt for sjov sat et maksimum på 12 deltagere, men kurset er blevet fuldtegnet, og selv et par afbud er blevet håndteret, så vi fortsat har 12 deltagere på holdet. Jeg kan roligt sige, at jeg glæder mig vildt til at dele min glæde ved rallysporten med andre, som for de flestes vedkommende også skal undervise i rally. Det er en fantastisk sport og det er jeg glad for og stolt af.

På næste lørdag afholdes det årlige rallydommermøde, og en del af programmet e naturligvis en gennemgang af de nye skilte og drøftelser af, hvordan de skal bedømmes. Umiddelbart kan det virke omfattende, men helt ærligt, det bliver det ikke.

Ja, 41 nye skilte er mange, men jeg vil gerne gentage, hvad jeg har skrevet og sagt i flere andre sammenhænge: generelt er sværhedsgraden ikke øget i de enkelte klasser, der er bare kommet flere skilte. Hvilket netop var formålet: at skabe større variation, så det blev endnu sjovere for dommerne at designe baner, så der blev endnu mere at træne på for deltagerne, så det blev endnu sjovere at gå til prøve.

I går underviste jeg for første gang i de nye skilte. Der har været en auktion om en enetime hos mig til støtte for HMC, og Katha havde vundet med et bud på 1.550 kr. Fantastisk flot og endnu engang tusind tak!

Jeg havde booket Stestrup WorkingPaws hallen 2 timer, og dem fik vi brugt rigtigt godt. Lidt om baggrunden for de nye skilte, en gennemgang af alle skiltene, inkl. lidt tjek af øvelsesbeskrivelserne, og så afprøvning af alle skiltene med Kathas to hunde.

De to timer fløj afsted, jeg tror både Katha og jeg blev overbevist om, at det generelt ikke er specielt svært, at udføre de nye skilte. Selvfølgelig er der nogle enkelte, der kræver træning, men for en hund med grundfærdighederne på plads til rally, burde det være ganske overkommeligt. Og ja, de træder først i kraft 1. august 2019, så der er over et halvt år til at træne i.

I dag startede Max og jeg på en ny runde tricks hos Johanna. 2 timer, hvor den første time var planlagt af Johanna, den anden individuel tid.

Hjemmeopgaven til næste gang er zone, vi skal lære hunden på én kommando at bevæge sig hen til og blive i en defineret zone (fx et tæppe, et bur eller en kasse), uanset hvad der sket udenfor zonen. Dagens hovedopgave var at lære hunden hot target adfærd: hunden skal anvende en blå plasticblomst som target, og foretrække den fremfor de grønne, som gradvis skal introduceres.

Max og jeg kom rigtigt godt i gang med hot target, men der kom bestemt nogle bump, hvor Max prøvede sig frem (og jeg faldt for det), så der er noget at træne på.

I den individuelle tid arbejde jeg specielt med cirkel omkring fører på afstand, som nu har fået kommandoen cirkus: Max skal cirkle omkring mig på x meters afstand. Vi arbejdede med grunddelen, hvor jeg stod indenfor en cirkel markeret af springstøtter/nummerskilte og Max blev belønnet for at gå rundt udenfor cirklen. Der er også noget at træne på. På fitness fronten er jeg blevet meget disciplineret med morgen og eftermiddagstur uanset vind og vejr og hjemkomsttidspunkt. Tina har været syg, så gårsdagens træningstime blev til hjemmetræning.

Til aften var der ingen tvivl om, at en menu med helleflynder og jomfruhummer skulle matches vinmæssigt, og det blev den :-) Blot for at understrege, at jeg ikke er blevet fanatisk!

Jeg vil lige til næstsidst gøre reklame for min quiz for 2019, der er deadline på søndag.

Til sidst lidt blær?! Jeg fik denne mail, og troede vist det var spam, men den er vist god nok:

”Jeg har den fornøjelse at fortælle dig, du er blevet nomineret til årets blogindlæg i kategorien "hund". Vores jury har nomineret din blog på baggrund af din hudløse og ærlige fortælling om livet med hunde.

Det er dette blogindlæg der ligger til grund for nomineringen: http://paulmegan.blogspot.com/2018/12/karakter-for-indre-ro-og-noget-nyt.html

Det er læserne der afgør hvem der vinder prisen og dette gøres her: https://www.loppetjansen.dk/aarets-blogindlaeg/

Hvis du vil gøre dine læsere opmærksomme på, at du er nomineret, kan du indsætte dette badge på din blog:

Nomineringen vil blive offentliggjort for offentligheden fredag d. 11. januar.

Afstemningen slutter torsdag d. 21. februar kl. 23.59

Endnu en gang tillykke med nomineringen.”

Videre med træningen og justering af mål

I morges viste vægten 83,5 kg. Jeg har tabt 5,4 kg. siden starten af december og har et mål på 77,0 kg. Det gav anledning til at Kirsten og jeg talte om målet, og jeg talte også med Tina om det ved dagens træning. Ved fortsat træning vil den sidste del af mavefedtet forsvinde, jeg vil få en større muskelmasse, og det afspejles ikke nødvendigvis i vægten.

Så nu er Talje Hofte Ratioen også sat op som mål. Den er 1,10 og målet er 1,00. Når det kommer til stykket, så er det et spørgsmål om, hvorvidt jeg er tilfreds med det, jeg ser i spejlet og hvordan jeg føler mig, om målet er nået.

At fastholde det, når jeg har nået det, tror jeg bliver enkelt. Det er simpelthen så skønt med disse rutiner med gåture, træning og fødeindtag med omtanke, at jeg ikke kan forestille mig at jeg permanent vil droppe nogen af delene, selvom jeg har nået målene.

Dagens træning var igen skøn, der bliver introduceret nye øvelser, de ”gamle” bliver udviklet. Jeg kan fx godt mærke i lår og baller, at en squat med 10 kg. på skuldrene er ud over det sædvanlige. Vi sluttede med intervaltræning på air biken 10 sekunder fuld speed, 20 sekunder pause, 8 gange (det hedder sikkert noget fint, som jeg ikke har en anelse om). Pulsen kom helt i top, men jeg kunne mærke at jeg kunne holde højere fart end tidligere i alle 8 runder, og jeg fik meget hurtigere pulsen ned igen.

Fed træning! Tak Tina.

I aftes startede en ny runde Nose Work træning hos Merete. Det, som for snart længe siden, var tænkt som træning med Lille Bjørn er blevet en fast del af min træning med Max, og virkelig skøn træning.

Vi startede med at tale om mål for 2019, og jeg sagde det højt: resultatmålet er NW1 til 100 point og så fortsætte i NW1 og få mere erfaring!

Vi var igen i Hedehusene Fjernvarmeværk, der var kun tre på holdet i dag, og vi kom igennem et indesøg med 2 kilder, en stribe selvtræningssøg med 2, 3, 4, 3, 2 og 4 kilder samt et meget drilsk søg op af en væg med alle mulige håndtag og skruer, og kilder placeret på den glatte flade.

Jeg ”snød” og glemte at holde pause, og Max var totalt på hele tiden. Han gik i gang med det samme på selvtræningssøgene og var vedholdende, både med at finde kilderne, og med at komme helt til dem. Lækkert at opleve.

Der var mest ”tjek af underlag” ved indesøget hos Merete. Først lidt snus til underlag, lidt ekstra opmuntring fra min side, og så et smadderflot søg ind i et skab med hovedet, fange færten, ud med hovedet, tjekke nedefra fra den ene og så den anden side og superflot markering.

Derefter et langt tjek af underlag, hvor han skulle opmuntres flere gange til at søge rigtigt, og vupti gik han i gang, lavede en smadderflot afsøgning og en superflot markering af en ikke helt nem kilde. Jeg havde det virkelig godt med den indsats.

Søget på væggen var for svært. Max arbejdede ihærdigt, og tjekkede alle mulige dimser, men undgik omhyggeligt det område, hvor kilden sad. Han fik lov at arbejde og arbejde, og pludselig var der bonus og masser af ros, og vi stoppede. En virkelig anstrengende opgave for ham, og god læring for ham også.

Fed træning! Tak Merete.

Jeg fik også dagens to ture, ½ time i morges før morgenmaden, og ½ time i eftermiddags lige før det blev mørkt, karrypandekager med kålsalat til aften, og så bliver det ikke meget bedre.

De sidste feriedage

Det har været en rigtig god ferie. Jeg har, modsat hvad jeg havde forventet, næsten ikke trænet med hundene, til gengæld har jeg trænet meget med mig selv, og det kommer helt sikkert også hundene til gode, at have en mere fit far  I torsdags var vi hos svenskerne. Hold da op, hvor Leah vokser. Hun er bestemt ikke typen der vil ligge ned, hun vil sidde og følge med. Så jeg holdt hende under det meste af frokosten, mens jeg brugte den anden hånd til at spise en burger og en hotdog.

Leo er blevet rigtig skarp til puslespil, vi brugte en del tid på at lægge mindst 6 forskellige puslespil, og som man kan se af fotoet kræver det koncentration som var det et skakspil!

I går havde jeg min fjerde time hos Tina (det fitte coach), der er yderligere 5 runder med enetimer i første omgang, og jeg har bestilt yderligere 8 til udgangen af februar. Jeg kommer hver gang igennem et varieret program, jeg bliver udfordret og får en masse opmuntringer undervejs. Det føles godt at træne og det føles godt bagefter, og jeg har det allerede meget bedre end før jeg startede ferien for over tre uger siden.

Afslutningen på dagens træning blev filmet:

Bolden vejer 3 kg., og det ser meget let ud, men det fik virkelig pulsen op!

 

Til aften havde vi inviteret Bo på Bistroen i Køge, og vi fik snakket en masse og nød fire retter og lækker vin til.

I dag nød vi endnu engang morgenturen mens solen stod op. Der har været forskelligt administrativt der skulle klares i dag, men naturligvis blev middagsturen ikke sprunget over. Jeg fandt også hundenes HTM/FS-programmer frem og tænkt over lidt 6+ med de to, og fik trænet lidt.

Med Max generaliseres af handsup, så han kan gøre det op ad mig, mens jeg står stille og mens jeg drejer rundt, og ligger på knæ, og med Lille Bjørn forskellige positioner og lidt med kufferten.

Jeg er bestemt i syv sind med hensyn til Lille Bjørn og HTM. I Nose Work og rally er hørelsens ikke noget problem, men det er den i HTM. Det er gået brat ned ad bakke med hans hørelse på det sidste, og han kan ikke høre, når vi smider guffer, selv på hårdt underlag. Så han er helt afhængig af at jeg er ualmindeligt specifik i mit kropssprog. Jeg fandt fx i dag ud af, den måde jeg står på, for at få ham ind i P10 åbenbart er den samme, som jeg bruger til bakke væk fra i rally ...

Jeg har besluttet at jeg går op i HTM3 den 17.2 med det vi har, og så må jeg tage bestik af situationen og vurdere om det er værd at bygge videre på.

Til 6+ fik vi en øvelse forærende, Lille Bjørn kom ud, da jeg trænede handsup med Max, og pludselig stod Lille Bjørn i P9 mens jeg fik Max op foran mig, og det kan jeg hurtigt udvikle til noget sjovt 

Endelig kom jeg i gang med Stacy Barnetts kursus NW340: The Four Cornerstones of Trial Preparation (udbudt af Fenzi Dog Sports Academy), som Louise har anbefalet varmt.

Den første opgave gav godt stof til eftertanke, her er den

Please rate yourself a 1 through 5 (1 being “Really needs work” and 5 being “We don’t need to focus here”) on each of the following. Please provide a little commentary on each.

1. My dog is confident in new locations. 2 Nej, bestemt ikke.
2. My dog does not need to acclimate before searching. 3 Det er forskelligt. Nogle gang går han direkte i gang, andre gang ikke.
3. My dog finds odor to be motivational. 4 Ja
4. My dog leaves the start line with purpose. 4 Ja, han er ivrig for at komme i gang
5. My dog searches without becoming distracted. 2-3 Nej, han kan let blive distraheret
6. My dog can source a difficult hide for his level in a new environment. 3-4 nogen gange, med positive tendens.
7. My dog can source hides without being hyper or over aroused. 4-5 Ja.
8. My dog can stay quietly in the car all day. 2-3 Hvis bilen er lukket, men han har det bestmet bedre ved at være hos mig.
9. My dog has the physical stamina that needs for his level. 3-4 Ja, men kan også bliver frustreret, hvis der går for lang tid.
10. My dog has the mental stamina that needs for his level. 3-4 Det tror jeg.
11. My dog is trial ready. 4-5 Det mener jeg bestmet, men når ser på ovenstående, kan jeg da godt komme i tvivl!

Næste opgave er at beskrive hvilken type cast ens hund er. Og jeg er allerede spundet ind i en masse konkrete vurderinger af Max både i relation til NW og i relation til andre konkurrencediscipliner.

Ærgerligt at sidste feriedag allerede er i morgen 

Gode vaner

Der pustes ud efter endnu en dejlig gang træning

 

Omlægningen af livsstil er startet med et vink med en vognstang (diabetes 2 risiko) og en dejlig lang ferieperiode har understøttet processen perfekt. Madmæssigt er det nemt, for i forvejen lever vi ganske sundt og alsidigt, elsker salater, fisk, skaldyr osv. (hvad det så dækker over :-)).

At drikke mindre vin og øl har heller ikke været svært, det er ikke strøget, men der skal lidt mere til end hidtil, for at en flaske bliver åbnet. Sidste glas rødvin fik jeg juleaften, og naturligvis kunne jeg ikke forestille mig at blive afholdsmand, men der bliver tænkt noget mere over alkoholindtaget.

Ferien startede stort set med besøg hos Tina (den fitte coach), og det har givet en god start på den fitte del af omlægningen. Først to enetimer før jul, så selvtræning hver anden dag til 31.12, så enetime i dag, og sådan kommer det til at veksle de kommende par måneder. Derefter bliver enetimerne reduceret/erstattet af noget mere holdorienteret tror jeg. Det er så fedt med de enetimer, hvor barren bliver hævet løbende, og jeg bare kan mærke at jeg udvikler balance, muskulatur, udholdenhed og får det meget bedre.

Vandet blev presset op i åen

Motionen på hundeturene skal jeg forholde mig i relation til arbejde, men jeg regner med at stå tidligere op, så jeg får startet dagen med ½ times strandtur, og mindst ½ times tur når jeg kommer hjem. Den ene time midt på dagen bliver forbeholdt dage, hvor jeg ikke arbejder, eller som i dag erstattet af en træningstime.

Hundetræningen kommer også i faste former. Rally, Tricks og Nose Work kommet i kalenderen, masser af prøver er booket, mål er noteret (eller står i hovedet) og det nye år kan bare komme an.

Der er en ny runde rallyinstruktøruddannelse. Der er også et par dommertjanser, introduktion af nye skilte i Danmark, kvalifikationsprøver til nordiske mesterskaber, planlægning og afvikling af nordiske mesterskaber og det løse. Det bliver bestemt ikke et kedeligt år :-)

I dag var det højvandet, badebroen var næsten væk