Spejling, øjne, gamle vine, hunde og Bornholm

Titlen er måske ikke så elegant, men det er dagens fem emner, som er nævnt 😊

I går aftes var jeg sammen med cirka 40 andre til Lea Nors foredrag ”Din hund er dit spejl” som blev afholdt i Pavillonen på Herthadalen.

Jeg vil ikke forsøge at referere det 3 timer lange foredrag 😊, men kort opsummere, hvad jeg noterede.

Man skal erkende sine gode og dårlige følelser, og elske dem – det er ok at have dårlige følelser og reaktioner, og elske dem, og gøre noget ved dem. Hund og fører afspejler hinanden, og vi skal være bevidste om, hvordan vi selv vil opfattes, når hunden spejler sig i os. Hunden påvirkes af vores følelser, eller som jeg har hørt flere andre sige: Hunden kan læse vores tanker, derfor skal vi tænke ordentligt!

Vi skal tillade hunden at være sig selv. Hunden er i nuet og tænker ikke på i morgen eller næste prøve eller … Her havde vi en af aftenens visualiseringer, hvor vi skulle visualisere med en af vores hunde, og jeg fik en meget fin visualisering med Max, når vi er bedst.

Så kom en spændende gennemgang af fire hundepersonlighedsprofiler: Den sensitive, legebarnet, prinsen/prinsessen og kongen/dronningen. For hver profil blev vi præsenteret for karakteristika, udfordringer, styrker, læring.

Jeg lavede selvfølgelig et skema undervejs og gav Lille Bjørn, Max og Otto point i forhold til de enkelte kategorier. Lille Bjørn er prins, Max sensitiv og Otto legebarn.

Hvis jeg havde vidst at Lille Bjørn var prins ville jeg havde gjort en del anderledes, men jeg har da lært af det.

Max er sensitiv, jeg har bare været længe om at agere ud fra hans præmisser.

Otto får forhåbentlig en meget bedre fører end de andre 😉

Et kort gruppearbejde (jeg var sammen med Christina), hvor vi skulle kategorisere vores hunde 😊

Til sidst hørte vi om relationer mellem hund og handler.

Det var virkelig et foredrag, der gav mig mange flashbacks til situationer, træninger, instruktører mv. fra mit hundeliv og gav mig en god fornemmelse af, at jeg er nået til de helt rigtige erkendelser i forhold til mit arbejde med alle tre hunde.

Det fundamentale er at forstå og acceptere hunden på dens præmisser, og så afpasse sin træning og sine mål efter det. Ja, det kan godt være at Max skulle være min LP-hund, men han viste mig, at det skulle han ikke, så vi fandt på en masse andet …

* * *

Jeg er vist som mænd er flest i forhold til at erkende egne skavanker. Mit syn er gradvis blevet dårligere over en periode og jeg har ikke rigtigt gjort noget ved det. Forrige mandag havde jeg aftalt tid hos min lokale optiker, og den var god nok, at den var helt gal med mit højre øje. Jeg fik en tid hos en øjenlæge i mandags og blev straks rådet til operation for grå stær. I dag var jeg til forundersøgelse og operationen af højre øje er aftalt til 10. december. Venstre øje bliver der taget stilling til 19. december, når jeg er til kontrol, men det skal definitivt også opereres.

Der er en lille risiko, det er der ved stort set alt, og alle jeg har nævnt det for siger, at det er uskyldigt og bliver godt osv. Jeg hader bare tanken om at blive opereret i øjet …

I praksis kan man se forandringen ved at mine 10+ år gamle briller er taget i brug igen.

* * *

Jeg har en ganske beskeden ”vinkælder”. For en uge siden bestilte jeg 30 flasker, og er dermed oppe på 92 flasker i alt. I takt med at Kirsten og jeg er begyndt at interesse os en del for naturvine, har vores vinsmag ændret sig noget, og gamle favoritter er ikke længere ligeså spændende.

Jeg, som elsker systematik, har haft mange forskellige registreringer af vine gennem tiden, men den aktuelle har jeg det egentlig bedst med: et Excel-ark med præcis de kolonner, jeg har brug for.

Ved oprydning/ordning i dag kunne jeg igen, igen konstatere at der er 20 (jeg talte det præcist op i dag) flasker, som ”bare” er der. Det er typisk hvide og/eller ædelsøde, som jeg sætter stor pris på, men som ikke bare bliver åbnet, på samme måde som en flaske champagne eller rødvin.

I dag blev de samlet i to kasser og er stillet i garagen, og jeg har lovet mig selv, at næste gang vi skal have vin, så snupper jeg en af de 20, åbner den og smager den, og hvis den er kassabel (odds er gode for det), så bliver den hældt ud. Hvis den er drikkelig, så bliver den nydt, sikkert ikke til maden, men senere på aftenen.

Der er bl.a. en 1989 Wormser Liebfrauenmorgen Beerenauslese fra Andreas Oster Weinkellerei, er den drikkelig? Jeg véd det ikke, men en dag bliver den testet!

* * *

Da jeg var hjemme i dag, og Kirsten ikke er helt frisk, havde jeg fornøjelsen af lufteturene.

Med Max og Otto en tur på lige godt 5 kilometer.

Med Lille Bjørn en tur på lige knapt 1 kilometer, uden line og ned til vandet, der var lavvandet, så vi gik, der hvor der normalt er vand. Nøj hvor han nød, at det kun var os to!!!

* * *

I morgen går turen til Bornholm for fjerde gang i år.

Jeg var til rallyprøver i marts (med Anita og Amanda som dommere), Kirsten og jeg holdt ferie i juni, vi holdt ferie med svenskerne i august, og så i morgen er det igen rallyprøver (med Conni som dommer).

Max og har været til 26 championprøver i år, og er blevet bedømt 7 gange af Anita, 6 af Amanda og 5½ af Conni (½ pga. to dommere ved ÅH), og 7½ af 7 andre dommere

Turen er nøje planlagt, så jeg kan nå til Rønne i morgen efter at have været oppe og handle øl fra Small Batch Brewery, vi skal overnatte i en lejlighed i det tidligere Svaneke Savværk og jeg skal spise på Vinøst, og måske have en enkelt øl på Svaneke Bryghus Restaurant.

Jeg har lovet Max, at vi får en dejlig tur, så fokus bliver på nogle gode ture på skønne Bornholm.

Næste år på Bornholm er allerede langt i planlægningen. Der er rally til marts og august (hvor jeg selv skal dømme) og til juni skal vi holde ferie med svenskerne.

Jeg glæder mig til hver eneste tur, der sker så meget spændende på Bornholm, og kombinationen af at holde ferie, kunne nyde den fantastiske natur, få skønne gastronomiske øvelser, opleve lokalt håndværk og gå til prøver/dømme prøver. Det er win-win.

Max og jeg er sikre på at vi får en dejlig weekend!

Nose Work, planer og valg

Max og Otto tester julemandens kane

I aften stod den på to x Nose Work træning i Solrød Centret hos Merete, først med Otto derefter med Max.

Otto stortrives med Nose Work. Det er åbenbart, fra det øjeblik han kommer i linen, inden han kommer ud af bilen, at han er med på, hvad de skal ske. Han fik fært af de høje søg, til næste hold 😊 – på vej til søgene hos Merete.

Den første stribe søg var lidt svære; 6-7 på et hegn, med noget afstand imellem, så han skulle hjælpes lidt i gang, men derefter kørte det bare. Næste række, 5 på en mur, tog han uden videre, og så fortsatte vi ud til springvandet, hvor han flot fandt både dem på indersiden af kanten af springvandet og dem på stenene udenfor. De 12, som jeg selv havde sat på blomsterkummer, belysning og cykelstativ, tog han en efter en, uden problemer.

Vi huskede lidt småpauser, men det var tydeligt at Otto bare gerne ville fortsætte 😉

En fed time!

Efter sidste uges oplevelse med Max, hvor vi havde problemer med manglende opvarmning, var jeg i dag sidst på, og klar til at varme ham op, inden vi gik gang.

Setup var lidt anderledes end normalt, der var tre områder, vi skulle afsøge på egen hånd, og vi fik ikke at vide, hvor mange kilder, der var, men dog den hjælp, at det ene område ikke indeholdt kilder.

Vi varmede op med de ”nemme” begyndersøg, hvor det første også voldt Max problemer, han var bare for hurtig.

Derefter gik det slag i slag, men det var helt klart en mentalt anden opgave at arbejde med tre områder med ukendt antal kilder, og bonusoplysningen var bestemt ikke en fordel.

Vi fandt 4 ud af 0, 4 ud af 3 og 2 ud af 4, ikke prangende, med det gav bestemt mening.

Hvis jeg skulle vælge et af de tre områder, som det, hvor der ikke var kilder, var det det første. Men Max lavede tydelige markeringer (jeg demonstrerede en for Merete bagefter), og de skulle bestemt godkendes.

4 ud af 3 var også ok, for den ene kilde var placeret mellem nogle indkøbsvogne, så begge markeringer var godkendte, fra hver deres side.

2 ud af 4. Det var fordi jeg ikke gav mig ordentlig tid.

Også en fed time!

Jeg har til aften tilmeldt alle tre hunde næste runde i januar-februar, det er en stor fornøjelse at gå med dem alle hos Merete, og de rykker alle sammen rigtigt flot.

Jeg har set på planerne for næste år, og de er ganske overskuelige.

For Lille Bjørn er det at fortsætte med NW, og forhåbentlig komme til en NW1-prøve.

Med Max er fokus på rally, og forhåbentlig nogle NW2-prøver, og gerne et par FS2-prøver.

Endelig Otto. Hans planer er de mest detaljerede og omfatter træningen af alle mulige momenter, som kan relateres til FS, HTM, Rally og NW. Konkurrencer indgår på ingen måde endnu.

Konkurrenceplanerne burde være til at overskue. Kalenderen er fyldt med Rally, både prøver og dommeropgaver, et kursus og en rallyinstruktøruddannelse. Et par weekender med FCI-møder.

Lidt NW og FS burde kunne klemmes ind …

Men ikke så let.

Der er opslået 11 HTM-prøver De 7 kan jeg ikke deltage i pga. andre aftaler. De dage jeg kan er 11.-12.7 i Viborg, 5.9 i Vilhelmsborg (det er dagen før DM i rally) og 21.11 i Lazi-hallen. Så hvis jeg vil op på Sjælland er sidstnævnte eneste mulighed.

Der er opslået 5 NW-prøver.

Over to dage 9.-10.4, hvor jeg kan 9.4., NW2 ved DKK. 13.5 på Garbogaard kan jeg også.1.6 i Odense kan jeg sørme også. Og ligeså 24.-25.10 i Hvalsø. Så det er bestemt 5 dage, jeg skal reservere, så jeg kan være med i lodtrækningen. Og forhåbentlig kommer der flere prøver på Hundeweb 😊

Luksusproblemer og sådan er det når man interesserer sig seriøst for flere discipliner.

Lille Bjørn funkler

Lille Bjørn var til Nose Work træning hos Merete i Solrød Centret sidst på eftermiddagen, og på hans gejst og energiniveau er det meget svært at se, at han er en ældre herre 😊

Han døjer lidt med de høje søg, hvis der ikke er ordentlig støtte, men op ad en fast væg springer han gerne, for at komme tættere på …

Jeg mener, der var 8 områder, vi arbejdede i, og Lille Bjørn kløede på og arbejdede fint i dem alle.

Han markerer ganske præcist, men kun et splitsekund, så jeg skal være 100 %. fokuseret på ham, for ikke at gå glip af en markering.

Hvis jeg lever op til det, så er det bare at nyde hans systematiske arbejde. Hans evne til at arbejde intensivt i lange perioder og en vedholdenhed for at komme tæt på kilden.

Jeg ville ønske, at han kunne komme til en NW1-prøve, men det bliver først muligt efter at han er fyldt 13 år. Jeg satser på, at han er frisk til den tid!

Otto på tur

Otto slapper af mens far laver rallybaner

Otto har haft en pragtfuld dag med masser af spændende oplevelser.

Frisk vind på morgenturen

Det blæste ret meget på morgenturen, og vi var ude på badebroen, det var en lille smule farligt, synes Otto, men så var det heller ikke værre.

Vi skulle til Sverige og naturligvis skulle Otto med. Det var et kæmpehit sidste gang, og Leo havde glædet sig hele formiddagen.

Det er tophyggeligt og helt vidunderligt at opleve Frasse, Leo og Leah sammen med Otto. Frasse og Leo er selvfølgelig vant til at omgås Lille Bjørn og Max, men man kan bare se, hvordan er de helt på bølgelængde med Otto og hygger sig sammen. Den måde Leah kom ham i møde på, da vi kom ind ad døren, var helt fantastisk.

Otto var naturligvis helt eksemplarisk. Han var ude på nogle strategiske tidspunkter og tisse, og sørgede for at intet, der røg på gulvet mens vi spiste, gik til spilde. Man kan se, hvordan han hygger sig sammen med børnene.

Al gang foregår i løb :-)

Efter frokost gik jeg en tur med Frasse, Leo og Otto, dvs. drengene skiftedes til at løbe med Otto, og vise ham nabolaget. Til sidst var vi ude ved bilen for at hente nogle kager, som strategisk stod i bilen, til efter frokost 😊

Otto var med til alt, og hvilede ikke et sekund.

Han sov som en sten på turen hjem, og måtte nærmest vækkes, da vi kom til Solrød.

Jeg gik en eftermiddagstur med alle tre hunde mens Kirsten tændte op i brændeovnen og vi kunne komme hjem og slappe af.

Dagens øl

En enkelt julebryg og et meget enkelt aftensmåltid.

En udsendelse om dyr følges med stor interesse!

Der var helt udsolgt hos Otto 😊

Jeg fik lavet mine rallybaner til 31. december færdige.

En skøn dag!

Luksus lørdag

Fornem aftensmad

En weekend uden planlagte hundeaktiviteter, det er sjældent det sker, og så er det vigtigt at det bliver noget særligt, synes jeg.

Jeg sov længe (til kl. 7), gik den sædvanlige morgentur med alle hundene, og fik morgenmad.

Hundehygge

Så gik turen til Roskilde, cappuccino og skyr på Emmerys, lidt window-shopping, en buket blomster, to papirkalendere til Kirsten, og så i Irma for at handle aftensmad.

Vi var enige om noget let, så jeg valgte Limfjordsøsters og sushi, Kirsten ost og skinke.

Da vi kom hjem, tog vi med Max og Otto til Trylleskoven, og gik en tur ind i landet.

Derefter en hurtig salat (to slags kål, gulerødder, æbler).

Ret spontant besluttede vi at tage til Irma i Greve og handle, og jeg fik købt lidt interessante øl 😉

Lille Bjørn er ikke til de ret lange ture, så jeg gik en kort tur med ham, en rigtig Lille Bjørn tur 😊Uden line, ned til vandet, helt på hans præmisser = masser af snus og meget adstadigt tempo.

Inden vi gjorde klar til aftensmaden fik jeg en af de mange spændende øl, jeg har på lager, og der blev sendt varme tanker til giverne 😊

Menuen:

Meget luksus og vi nød det i den grad.

Rockin' around the Christmas tree…

To bordere, der hygger

”Er du fan af julehygge, julesange og HTM/FS, og vil du samtidig gerne støtte Hundesport mod Cancer, så læs med her: D.15.december 2019 afholder vi LUCKY DIP X-MAS EDITION – UOFFICIEL HTM/FS-KONKURRENCE til fordel for HMC.”

Jeg meldte straks til, og det gjorde Anita også. Der er ingen af os der træner HTM/FS fast, og vi blev enige om at lidt træning op til 15. december kunne være gavnlig, og det blev til to træningsaftaler, hvor den første var i eftermiddags i Gadstrup. Præmisserne for træningen var enkle: Den 15. december skal vi lave et program til noget julemusik, som vi får oplyst lige inden vi skal varme op. Så træningen bestod i, at vi på skift skulle gå et nummer til noget julemusik.

Det var rigtigt spændende!

Anita og Osseau gik deres livs HTM til Rockin' around the Christmas tree (mener jeg det var), en del genbrug fra deres seniornummer, men en exceptionelt opmærksom Osseau, som helt tydeligt var nødt til at holde øje med Anita, som ikke var, som hun plejede at være. Jeg genbrugte en masse fra mit FS-nummer, men primært var det HTM-positioner, der blev genopfrisket. Og for at starte med det sidste, så har Max bestemt ikke glemt noget 😊 Et svagt øjeblik drømte jeg om at genoptage HTM …

Konklusionen var ikke overraskende, at jeg primært skal have fokus på HTM-positioner, og så krydre lidt med tricks. Vi er helt klar 😉

Desværre ser det ud til, at jeg slet ikke kan deltage i arrangementet den 15. december, fordi vores traditionelle danske jul med svenskerne er blevet rykket fra 21.-22. til 14.-15. ”Juleaften” den 14. og julefrokost den 15., selvfølgelig bliver det prioriteret!

Jeg var omkring Meny på vej hjem, og købte 12 østers og 6 jomfruhummerhaler, som supplement til de to flotte bøffer Kirsten havde købt.

Vi fik et superluksus aftensmåltid med udsøgt vin til. En fed start på weekenden!

Foundation del 1

Til aftens sluttede første runde af Ottos Foundationhold hos Johanna.

Hold da op, hvor han er vokset i forløbet, som startede 22. august, da han var lige godt 2 måneder. Nu er han godt 5 måneder, og ligner fysisk en voksen hund, som man kan se af aftenens foto, hvor han slapper af sammen med Max. Mentalt er han vokset gevaldigt. Han har lært at lære, han har lært at tænke sig om, regne ud, hvad han skal gøre for at få belønninger.

Hans træner har også lært en masse – og fået genopfrisket en masse færdigheder, som var gemt væk 😉

Jeg kan garantere, at jeg ikke har forceret Ottos træning, måske ligefrem tværtimod, og alligevel overrasker han mig gang på gang, ved at udvikle sig sikkert og roligt. Han laver de flotteste slalomer, moveon’er, rundt om stok, setup mv.

I dag arbejdede jeg bl.a. med tre øvelser, som jeg har haft lidt problemer med.

Huula, hvor Otto skal løbe ud i hulahopring og stå, men rigtigt gerne vil sætte sig. Vi har på forskellig vis arbejdet med at lave en opstilling, så han ikke sætter sig, og i dag kørte det for alvor. Baljen blev stillet, så jeg kunne kaste belønninger, når han kom ud i ringen, og hurtigt fandt ud af, at det ikke gav bonus at sætte sig, og sørme om vi ikke bestod challengen til sidst: afstand i meter i fremsendelsen + tiden hunden skulle stå i sekunder skulle være mindst 7, og han løb to meter og stod 3½ sekund 😊

I giv pote havde jeg hævet kriterierne for hurtigt (igen, igen).

Endelig en challenge, hvor hunden skulle gå to 8-taller om en stående hulahopring. Otto gik i stå samme sted hver gang, men med en mindre ændring af vinklen mellem ringen og mig, kunne han pludselig gå et fuldt 8-tal.

Det var sådan det fedeste ved det samlede forløb: De små detaljer, der gør forskellen mellem at stå i stampe, og udvikle sig. Otto og jeg har fået et fantastisk grundlag for vores videre udvikling og den der skal nok komme i ro og mag.

Tak til Johanna for verdensklasse undervisning, jeg håber at der kommer en del 2 😊

Nose Work med Otto og Max

Tirsdag aften betyder to Nose Work timer i forlængelse af hinanden hos Merete, først med Otto, så med Max.

På Ottos begynderhold var vi nået til femte runde, og Merete ville godt udfordre os/teste hvor langt vi var nået, så der var 3 søg med hver 5 kilder, som ikke umiddelbart skulle parres, og 2 søg med 8 kilder hver, med mulighed for parring.

Otto lagde flot ud, før vi var kommet rigtigt i gang, først med direkte markering af en kilde under et vindue, hvor han skulle op, og så ved at fange færten af kilden på fotoet, og så arbejde systematisk op i keglen! Superfantastisk lækkert 😊 Jeg blev helt revet med, og fik ikke holdt så meget pause, men hold da op, hvor er han lækker at arbejde med. Han har virkelig talent for Nose Work.

Hos Merete arbejdede vi også med 9 beholdere med fært i den ene. Otto arbejdede overbevisende og markerede tydeligt, og jeg trak belønningen længere og længere, og han fastholdt snuden i beholderen. Det flotteste var næsten et søg, hvor han hurtigt skiftede fra beholder til beholder, tog hovedet op af den rigtige og skulle til at sætte det ned i den næste, stoppede og stak det ned i den rigtige igen: benene var hurtigere end hjernen, som Merete sagde 😉

Max og jeg meldte os til at starte hos Merete, og det var måske ikke så smart. Han kom ganske uopvarmet til et størree udesøg, med vistnok 8 kilder. Lidt ufokuseret i starten, og med nogle markeringer, som var lidt for langt fra kilden. Meget pænt arbejde, men ikke så skarpt som normalt.

Det kom dog efterhånden som vi gik videre, og det er noteret – som jeg vist også gjorde for et par gange siden – hvor vigtigt det er, at jeg får varmet ham op, ikke nødvendigvis med næsearbejde, han skal bare være varmet op.

På fotoet for oven er han i gang med at tjekke scenen overfor Meny (5 kilder) og man kan også se køretøjet (2 kilder). Totalt fokuseret arbejde og flotte markeringer.

2 x supertræning og hjem til luksus ”smørrebrød”, hakkebøffer med spejlæg, og hjemmelavet hønsesalat.

Jeg skal om lidt prøve nogle ideer af til mine næste rallybaner, som skal bruges den 31. december. Jeg véd ikke om det kan lade sig gøre i praksis, men jeg forsøger …

Lille Bjørn – still going strong

Jeg brugte min sidste omsorgsdag i år på at drage omsorg for mig selv 😊

Jeg startede med en times fitness hos Tina, og hilste lige på Kirsten på vej ud, hun havde timen efter mig!

Jeg trængte virkelig til en stille og rolig dag, og det blev det.

Lidt administrativt arbejde, en let frokost, en hyggelig tur med Max og Otto, lidt oprydning og så en Nose Work time med Lille Bjørn. Han bliver ved med at imponere mig!

I en alder af 12 år og 8 måneder arbejdede han virkelig flot gennem stor set hele timen.

Først søg midt i det tomme bassin foran Rådhuset, hvor han fandt 6 kilder (der var 9 fik vi at vide til sidst). Så fandt han alle 5 i et område foran det tidligere posthus.

Derefter kom vi til et større udesøg hos Merete, hvor han endte med at finde alle 7. Han søgte fra start, og med god intensitet det meste af tiden. Der var et dyk i forbindelse med at der var noget distraktion, men han kom på igen. På et tidspunkt tog jeg linen af, fordi det blev ret kringlet at holde styr på den, mens han bevægede sig rundt og under forskelligt, og da vi fortsatte, var det helt tydeligt, at han ikke var i søgemode, for det kræver altså line 😉 Så på med linen og der kom gang i søget igen.

Vi arbejdede videre med en masse selvtræning, og han er blevet fantastisk også til de lidt højere søg. Selv Kirsten taler om, at han skulle til en NW1 prøve 😊

Virkelig fed træning.

Og så komme hjem til en lækker kylling med salat, hvad kan man forlange mere af en omsorgsdag?

Endnu en dejlig weekend (Rally, Gisselfeld, Bossa Nova)

Otto kan nu selv springe i sofaen

I går var jeg inviteret til at dømme til en dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter, arrangeret af Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3. Conni dømte den anden prøve.

Arrangørerne var lidt i panik, da det viste sig at de havde fået de forkerte papirer til prøven, det var papirerne til en LP-prøve og en rallyprøve en helt anden dag. Det fik Conni og jeg dog hurtigt styr på, så det sæt rallydommersedler, der var, blev rettet til, og vi ved fælles hjælp fik samlet blanke dommersedler sammen til min prøve – naturligvis havde vi begge et læs blanke sedler med 😊

Jeg følte mig virkelig oplagt til dagen, men havde et kørt øjeblik en mærkelig fornemmelse, lidt nerver, som om jeg selv skulle til prøve, men de forsvandt hurtigt igen …

Det var min rallyprøve nr. 95 som dommer, og jeg kan roligt sige, at jeg gør mig umage for, at det ALDRIG bliver rutinearbejde at dømme. Jeg arbejder specifikt med at forbedre min feedback; ikke fordi jeg synes, at jeg er dårlig til det, men fordi jeg gerne vil gøre, hvad jeg kan, for at alle får (endnu mere) positiv feedback. Jeg har selv været en idiot til at få feedback, og jeg har tit mig selv i tankerne, når jeg giver feedback. Hvordan ville jeg selv have taget imod det?

I bund og grund er det et spørgsmål om at føreren skal føle, at de får en fair feedback, som afspejler deres indsats på dagen, som ikke nødvendigvis afspejler, hvad de kan under andre omstændigheder.

Jeg synes jeg lykkedes godt i går, det håber jeg også deltagerne gjorde 😊 Jeg tog også godt imod at blive gjort opmærksom på en grov fejl! En fører kom til sidste skilt, med hunden på den forkerte side, og blev naturligvis trukket 10 point for det. Men hvorfor var hunden på den forkerte side? Det kunne jeg ikke lige gennemskue, og det endte med at ekvipagen bestod – dog med beskedne point. Det viste sig, fik jeg at vide bagefter, at jeg havde overset et sideskift, som var blevet sprunget over, så ekvipagen skulle være IB’et. Jeg kunne kun konstatere, at det var godt at min fejlbedømmelse ikke havde udløst et certifikat.

Dommergaven var meget fornem, en gavekurv fra Skjold Burne, med rødvin, øl, karameller, lakrids og chokolade, virkelig et hit 😊 Selvom jeg prøver at styre indtaget af vin, øl og slik, så er sådanne gaver altid velkomne.

En lille, lovende ølsamling

I forbindelse med min fødselsdag og de seneste prøver mv. har jeg været så heldig at få lidt øl, og der er står nu 25 forskellige øl på lageret! Det er superhyggeligt at vælge dagens øl, når der er så meget at vælge imellem. Der er også sat et mærke på hver flaske, så jeg kan sende en venlig tanke til giveren, når jeg nyder øllen. For mig øger det værdien af gaven betydeligt, på den måde at kunne takke for den flere gange …

Jeg var vildt træt i går aftes, og gik tidligt i seng, og stod først op lidt over 7.

Bonussen var at kunne nyde solopgangen på morgenturen!

For første gang i lang tid var der ikke noget hundearrangement i kalenderen, så Kirsten og jeg tog uden hunde til Gisselfeld Juletorv. Udover det skønne område, som altid er en tur værd, var der en masse stande, heraf mange rigtigt fristende. Vi fik bl.a. købt en adventskalender fra Isle of Møn Spirits, der er ingen præmie for at gætte, hvad den kan indeholde.

Adgangsbilletten gav også mulighed for en rundtur på det julepyntede gods, og den benyttede vi os naturligvis af 😊

Vi overvejede, om vi skulle spise frokost på stedet, der var flere muligheder, men endte med at satse på frokost på Rønnede Kro. Jeg var dog så forudseende at ringe først, og da vi først kunne få plads 1 time senere, så vi endte vi med at tage til Køge Havn, på Bossanova, og fik Fish ’n’ Chips med en Braunstein Classic samt rørt tatar og en Krenkerup Julebryg, Et superlækkert måltid og lige det vi trængte til.

Da vi kom hjem, gik Kirsten en kort tur med Lille Bjørn, mens jeg gik en lidt længere med Max og Otto, ned til enden af Staunings Ø og tilbage igen, godt 4 kilometer og cirka 1 time.

Jeg fik trænet lidt med alle tre hunde i haven.

Otto: rundt om stok, slalom, setup, hoved, hula, 8-tal om hulahopring.

Max: Sideskift om kegle fra begge sider, diverse stationære øvelser på højre side.

Lille Bjørn: Fremsending til kegle, sideskift om kegle, og almindelig venstre- og højrehandling.

Alle tre hunde er tilmeldt juleafslutningen hos Anja og Johanna den 17. december, og der bliver definitivt Lille Bjørns sidste optræden i rally. Der er helt sikkert øvelser, vi har store problemer med/ikke kan udføre, så hvorfor overhovedet gå op? Der er to grunde, som kun har med mig selv at gøre. For det første har jeg bare en 100 % sentimental lyst til at gå til samme prøve med alle tre hunde, latterligt, men det betyder noget for mig. Og så er det god træning for mig at gå til en prøve, hvor jeg ved jeg vil have store problemer med kontakten og feedbacken. Det er jeg virkeligt dårlig til at håndtere, så det er oplagt at træne det, hvor det INTET betyder.

Hvad er der ellers at sige om en rigtigt dejlig weekend? Otto er fyldt 5 måneder i dag, og han har nu ingen problemer med at springe direkte op i sofaen, og lægge sig, som vi er vant til at border terrierne gør 😉

Som bonus har jeg årets sidste omsorgsdag i morgen. Den omfatter bl.a. en fitness-enetime og en Nose Work time med Lille Bjørn. Det bliver nok også en god dag!

Livskvalitet

Jeg skrev overskriften, for at tvinge mig selv til at skrive, hvordan dagen i dag var et udtryk for livskvalitet.

Jeg kunne sove lidt længere (til 6:30), fordi jeg ikke skulle møde på arbejde, men starte med et kundemøde 9:30.

Otto har fået en kedelig vane med at gø vildt til morgenmaden, men jeg varierede lidt på setup’et, og pludselig var der ro på. En skøn morgentur i ret kraftig blæst, og bare nyde at kunne gå med tre hunde og nyde livet.

Morgenmad, morgenkaffe, morgenavis, lidt mails.

Turen gik til kundemøde på Amager.

Det er længe siden jeg har truffet kundens projektleder, og han fik lige nogle +++ point for kommentaren: Du har tabt dig meget!

Et godt møde.

Hjem og svare på mails og lave udkast til regneark.

Telefonmøde, kort og effektivt.

En samtale om regnearket og opdatering af det.

En skøn tur på en lille time med Otto og Max, hvor vi blev godt blæst igennem og havde det dejligt. Og jeg fik virkelig tænkt verdenssituationen igennem og traf nogle beslutninger, som jeg har vaklet meget for og imod i længere tid. Paul i balance!

Lidt flere mails.

Nedlukning ved 15-tiden.

Booke bord til julefrokost på Herthadalen.

Gør begynderbanen til rallyprøverne i morgen klar - sammen med Max og Otto, det er ikke snyd, for de skal ikke op 😊

Pakke bilen med det nødvendige til rallyprøverne.

Smage en julebryg fra Svaneke Bryghus.

Tjekke diverse interessante spisesteder, som vi skal besøge ved lejlighed, bl.a. Iluka, Lola og Kiin Kiin Omakase.

Tjekke diverse hjemmesider, for at få styr på muligheder for indkøb, når jeg er på Bornholm 30. november-1. december. Der er nogle interessante julebryg, jeg skal have fat i – fra Beer Here og Small Batch Brewery. Kirsten har også nogle ønsker, dog ikke noget med alkohol!

Lave salaten til aftenens laks.

Skønt aftensmåltid med tilhørende Reichsgraf von Kesselstatt Spätburgunder Rosé 2018.

Espresso og chokolade.

Summen af det hele er for mig livskvalitet 😉

Luksusliv

And I love to live so pleasantly 
Live this life of luxury
(Ray Davies, Sunny Afternoon, 1966)

Kirsten og jeg har for længe siden besluttet at vi vil gøre hvad vi kan, for at holde os friske, raske og rørige, og have et godt liv. Det er nemt nok at beslutte, men vi har også gjort en række tiltag for at bakke beslutningen op.

Jeg startede hos fitness coach Tina for snart et år siden, og har ikke fortrudt et sekund, hvad det har sat gang i med hensyn til fokus på at arbejde og træne fornuftigt med min krop. Kirsten gik i gang nogle måneder senere, og udover vores faste, ugentlige individuelle enetimer, træner vi også af og til sammen, bl.a. nu på et TRX-hold torsdag eftermiddag.

Eftermiddagens hold i dag var ren luksus (kun 4 ud af 8 var mødt op), men så meget desto mere fokus på hver af os. Vi var godt svedige og forpustede på den gode måde bagefter.

Meny i Solrød Centret har altid haft et højt niveau, men efter den nylige ombygning er det løftet yderligere, og det synes vi rigtigt godt om. Den fine lille fiskeafdeling har både østers og jomfruhummer, og Kirsten som fast kunde.

Så når vi skal have noget nemt torsdag aften bliver det af og til som i aften: før middag (færøsk juleøl). østers og jomfruhummer (Champagne), salat med laks (rosé) og hygge bagefter (rødvin).

Jeg sov ret dårligt i nat, der var utallige tanker, der skulle igennem hovedet, og jeg har stadig ikke truffet nogle endelige beslutninger om de punkter, jeg nævnte i går.

Det er lige på sådan et tidspunkt, der er brug for en coachingsession …

Flow og balance

Megan (foto: Grafiko.dk)

Jeg har taget en masse fotos i dag, men kun i forbindelse med kickoff på arbejde, og de var lidt usexede i forhold til denne blog 😊 Så jeg ledte efter et billede og faldt over ovenstående fra 2016, og faldt også over et blogindlæg fra for næsten præcis 10 år siden, den 10. november 2009 skrev jeg Megan som hvalp, hvor Megan som 6½-årig startede på et Foundation-hold hos Johanna.

I dag var Otto og jeg allerede nået til næstsidste af de 8 runder på den nyeste omgang af Johannas Foundation-hold, hvor blev tiden af?

Selvom jeg ikke tænker så meget over det til daglig, så giver sådan en træningstime en ret god indikation af, hvor langt vi er nået, stille og roligt.

Da jeg i den anden individuelle runde skulle have Johanna til at se på nogle problemer med at Otto stoppede under udførelse af adfærd, skete der en helt masse fantastisk. Rundt om stok: hanstoppede efter en runde, satte sig, jeg ventede, og han rejste sig og tog to runder og fortsatte. Det var lige det, jeg skulle huske at give ham en chance for at tænke sig om.

Derefter det samme med move-on (hvor han går rundt om mig).

Og slalom, hvor han har haft en tendens til at stoppe, og jeg så også gør et eller andet. Når jeg gav ham chancen, fortsatte han, og pludselig gik vi en lang blæret slalom.

Endelig giv pote, som vi startede på i dag. Da jeg belønnede, når poten var helt oppe på den knyttede hånd, fremfor når den var på vej, så gav det pludselig pote 😊

Jeg huskede – fordi Amanda mindede mig om det!!! – at holde en pause efter næsten 40 minutter, det blev til 7 minutter, og vi havde en skøn træningsaften, med masser af udvikling, masser af tænkning og lidt frustration, som vi kom godt over. Og så at opleve hvordan en lille bitte detalje kunne gøre, at tre øvelser, som jeg har kæmpet noget med, pludselig rykkede og der kom flow i rundt om stok, rundt om mig og slalom. FEDT!

Ordet balance har indgået i mine overvejelser det sidste stykke tid, faktisk ret længe. Det kan lyde lidt højtravende at tale om balance i livet, men det er cirka sådan, jeg opfatter det 😉 I bund og grund handler det om, at jeg på en lang række områder, fx arbejde, træning på forskellige områder, tillidshverv og fritidsaktiviteter, samt i forskellige relationer, har tænkt over balancen mellem indsats og udbytte/belønning, begge dele i vid forstand. Indsats kan være meget forskelligt, men typisk tid og/eller følelsesmæssig investering. Udbyttet kan også være meget forskelligt, fx løn, honorarer, gaver eller anerkendelse.

Det er bestemt ikke et objektivt regnskab, for der er opgaver der er så sjove og meningsfyldte, at de stort set er belønning i sig selv, så bare at få tak og et smil er rigelig belønning. Og så kan der være nogen, det er meget store og krævende, og måske ikke sjove hele tiden, og hvor der end ikke kommer den mindste anerkendelse, og man kan overveje, om det er indsatsen værd.

Det er sådanne overvejelser jeg gør mig, hvor jeg forsøger at få et overblik over verdenssituationen, med en pensionering ikke så langt væk, som den har været.

Hundetræning, hundekonkurrencer og at dømme rally er alt sammen belønning i sig selv, og indgår ikke i regnestykket!!!

Nose Work og Hygge

Jeg skulle deltage i et kickoff i firmasammenhæng, og kunne derfor ikke nå tidsnok hjem til Ottos Nose Work hold. Aftalen blev derfor at Kirsten trænede med ham, og jeg kom, så hurtigt jeg kunne.

Det var i øvrigt et virkelig godt kickoff, som nogle af mine dygtige kolleger har arrangeret, så det har været en dejlig dag, hvor jeg lærte en masse nyt.

Der var gået en halv time af Nose Work holdet, da jeg kom, og Otto havde været virkelig dygtig, bl.a. taget et par af søgene fra næste hold undervejs, og lavet noget ekvilibristisk ved et cykelstativ for at komme til kilden. Han var lidt slidt, da jeg gik med ham, men fik lavet nogle flotte markeringer.

Max var helt frisk til det næste hold, men jeg skal til at arbejde med hans opvarmning, for der var lidt frustration/over ivrighed lige i starten, inden han i gang for alvor. Men da han først var i gang, kørte det forrygende. Søget med ukendt antal kilder (midten af bassinet foran Rådhuset) gik super, med 7 ud af 8.

Søget hos Merete, fem kilder i et ret stort og ikke helt nemt område, endte han med at finde alle 5, der gik omkring 9 minutter og han arbejdede konstant og flot.

Resten af selvtræningen gik også fint.

Der kom en fed besked fra Kirsten, mens vi trænede: Du kan glæde dig til at der er varm mad og ild i pejsen, og det var der og vi fik en Fortuni 2014, Pinot Nero til.

Totalt hyggeligt og lækkert.

Billedet foroven er taget lige efter middagen, hundene er vilde med pejsen 😊