Next stop Odense Dyrskueplads

Weekendens prøver er ved at være på plads også administrativt. Resultaterne er registreret på Hundeweb, prøven er færdigmeldt hos DKK, og næsten alle afregninger på plads.

Så er det på tide at have fokus på næste vigtige begivenhed: DM i rally på lørdag på Odense Dyrskueplads.

Sidste generalprøve var rallyprøverne i går, og selvom resultaterne pointmæssigt ikke var i top, var jeg meget tilfreds. Videoerne er blevet studeret nøje, Johannas feedback fra Lille Bjørns bane overvejet, og i morgen, til træningen hos Johanna, arbejder vi med nogle udvalgte detaljer.

Jeg véd at Lille Bjørn er i sit livs form, og vi er helt klar til DM.

Max er stadig 1. reserve, han kommer naturligvis med, og om vi så får besked 1 minut før banegennemgang, er vi klar til at springe til! Max er ikke i sit livs form, men vi kan gå nogle fornuftige baner, og vi skal nok komme i finalen, hvis vi kommer med.

Bortset fra tirsdagstræningen hos Johanna er der ikke planlagt noget rallytræning inden DM. Der er Nose Work med Max i morgen efter rally, og HTM/FS-træning med Anita torsdag. Og det er det.

Jeg har igen igen (#Mianuigen) foretaget prioriteringer. Selvom tanken ikke er rar, så er tiden for Lille Bjørns pensionsring måske ikke så langt fremme. Han har et eller andet med ryggen/bagbenene, ikke noget der ser ud til at genere ham til hverdag, men som 10-årig er det vel ikke unaturligt, med sådanne skavanker.

Han lider også af grå stær, ikke så langt fremskredet, men alligevel. Så jeg har prioriteret at han er den vigtigste hund, og det betyder at vi prioriterer rallykonkurrencer og Nose Work-træning, det sidste som det vi vil arbejde med, hvis rally bliver for hårdt.

Så jeg har meldt fra til Nose Work prøven 8. oktober og i stedet tilmeldt rally i Ølstykke, og dagen inden skal vi til rally i Birkende på Fyn.

Lige nu er fokus dog helt klart på DM. Selv om jeg ikke træner med hund, så er den mentale træning i fulde omdrejninger, og hele forløbet på dagen er tænkt igennem.

DM ER stort, og jeg får det maksimale ud af deltagelsen ved at lade det fylde min hverdag de næste 5 dage.

Skøn dag i Roskilde

Sydkystens Hundeskole holdt i dag dobbelt rallyprøve på Dansk Hundeskole Roskildes dejlige arealer i Vor Frue med Ditte og Johanna som dommere. Det blev en dejlig dag på flere fronter, jeg vil starte med mine egne prøver.

Første championklasse var hos Ditte. Lille Bjørn havde supergodt fokus, men var ikke helt med i nogle vendinger, så vi fik en 13’er, 2 ommere, han ramte springet og så 3 x 1. 75 point og 8. vinder

 

Max startede med at løbe flere gange, lige inden vi kom på banen. Han kan bare ikke lide det sted. Da vi først kom i gang, var han bestemt ikke helt med, der to ommere og 8 x 1, heraf 6 for snus. 86 point og 5. vinder.

 

Anden championklasse var hos Johanna.

Lille Bjørn gik det måske allerbedste jeg har oplevet. Han var på hele tiden, og det føltes fantastisk! Vi mistede cirkel rundt om fører, og derudover 2 x1. 88 point og 3. vinder.

Endelig skulle Max op hos Johanna. Igen nogle smutture inden vi kom på banen, noget dæmp i starten – slikkede sig om munden i feltet (øvelse 1) – men alligevel var han med hele vejen. Næstsidste skilt – springvandet – mistede vi også i ommeren .- og derudover er vi kun trukket for 2 point, dvs. 85 point og 5. vinder.

Ok point, men ikke prangende, det positive er at det er ganske få 1’ere.

Lille Bjørn gik virkelig en flot prøve 2, og det var en førerfejl der kostede 10 point.

Max’ prøve 2 var også ganske fornuftig; selvom han ikke var rigtigt på, så udførte han øvelserne. Det mistede springvand havde Annie helt styr på. I den retning, vi gik, var der en hund på skødet af sin fører, og det var for meget for Max. Desværre et kendt billede, men dog en forklaring.

Jer er naturligvis meget tilfreds med begge hunde, og har fået bekræftet at Lille Bjørn er det sikre kort til DM. Han kan komme finalen og han kan ende på sejrspodiet på en god dag. Og den dag kunne godt være på lørdag :-)

Jeg oplevede og hørte en masse andet positivt fra dagen. Men det jeg glædede mig ubetinget mest over var Amandas fantastiske førerarbejde med Dumle og Osseau. Jeg bad Anita om at skrive en blæreblog, og det kom der: Rallyweekend = Blære-blog:-)))) .

Specielt Dumles første prøve (hos Johanna), som jeg filmede, var magisk. Totalt kontrolleret førerarbejde, perfekt støtte af Dumle hele vejen. Jeg kan godt sige, at jeg holdt vejret ret længe under den sidste del af banen, for jeg håbede så meget at de bare ville fortsætte og fortsætte. Det gjorde de, de fik 98 point og blev 3. vinder, slået på tid af to andre med 98 point. Vi var vist nogle stykker der fik tårer i øjnene over det fantastiske samarbejde!

Formiddagen og første del af eftermiddagen havde vi fint vejr. Ved 13-tiden begyndte det at regne, og der kom også noget torden og lyn ret tæt på. Vi holdt lidt pause, men heldigvis drev uvejret over, og vi fik afsluttet prøverne i det skønneste solskinsvejr.

Dagens allerbedste oplevelse fik jeg til allersidst, da Amanda fortalte at hun (og Anita) havde en gave til mig. Det var totalt uventet og en fantastisk gave: en vidunderlig tegning af Megan. En meget smuk tegning, og jeg fik tårer i øjnene af glæde både over tegningen, og tanken bag gaven. Tusind tak Anita og Amanda!

Rallyudfordringer og rallylandskamp

Klar til præmieoverrækkelse i ekspertklasse (foto: Conni Hansen)

I dag afholdt Sydkystens Hundeskole den traditionelle (4. år i træk) rallylandskamp i rally mellem Danmark og Sverige. Den officielle danske prøve omfattede – trods nogle afbud - 26 begyndere, 1 junior, 17 øvede, 24 eksperter og 9 champions, og derudover var 31 ekvipager til uofficiel svensk prøve. I alt 108 starter på dagen. jeg må indrømme, at jeg havde lavet en ret udfordrende championbane.

Dagens championbane

Et dobbeltspring ro som start, med en fristende tunnel lidt til højre for springet. Bakning lige før tunnelen, synkronvending lige efter tunnelen, tyskervending lige foran tunnelsen, der var nok at lade sig friste af. Som altid tog deltagerne udfordringerne med et smil, der var også pæne resultater.

I ekspertklassen var starten et enkeltspring ro, og det havde jeg ikke forudset ville give så mange ekvipager problemer, men det gjorde det.

Jeg har det bedst, når pointskalaen bliver udnyttet fuldt ud, for så har banen ikke været for let og ikke for svær. Så championresultater fra 93 til IB, og ekspertklasse fra 100 til IB, det var jeg tilfreds med.

Noget af det spændende ved at være rallydommer – og sikkert dommer i alle mulige andre sammenhænge – er, at der hele tiden sker ting, som man ikke har set før, eller som man ikke kunne forestille sig ville ske. Og skal forholde sig til dem, som dommer. Jeg havde nogle skøn, som jeg nok bagefter ville have gjort om, men jeg var nødt til at fastholde dem, så der var en linje i bedømmelserne. Men det var til deltagernes fordel …

Resultaterne taler deres tydelige sprog (se resultaterne her), der VAR meget flot førerarbejde, og det var en fornøjelse at dømme.

I morgen afholder vi en almindelig dobbeltprøve samme sted (Dansk Hundeskole Roskilde), og der er jeg med som almindelig deltager – Lille Bjørn og Max skal begge op i to gange championklasse – og det er igen igen ren træning for mig.

Jeg glæder mig!

Om at holde prøver

Jeg synes det er sjovt at have ansvaret for at arrangere og gennemføre prøver. Der må være nogle centre i hjernen, der bliver påvirket og signalerer, at det er fedt, og det har de helt ret i …. eller hvordan man nu siger.

I Sydkystens Hundeskole har vi talt om prøver i 2018 og er enige om, at en dobbelt rallyprøve i februar og en dobbelt rallyprøve 31. december er ved at være traditioner, og dem skal man holde fast i. Der er booket hal og dommere, og ansøgningerne er sendt til DKK.

Vi holder i weekenden dels den traditionelle landskamp mod Sverige i rally herunder en officiel rallyprøve med over 80 ekvipager, dels en dobbelt rallyprøve.

Sidste år holdt vi Hundedagene 2016 i juni. Næste sommer prøver vi noget nyt.

Vi har det glimrende princip i Sydkystens Hundeskole, at vi kan lave lige hvad vi vil, bare det er hunderelateret, bare der er én, der tager ansvar for det, og bare det mindst løber rundt økonomisk.

Så jeg har fået ok for at arbejde med en HTM-prøve, som er planlagt til 4. august 2018.

Det er noget helt nyt for os med en HTM-prøve. Jeg har deltaget i en del, og jeg har fået god hjælp fra flere forskellige i forbindelse med mine sonderinger af, hvad det egentlig kræver ar at afholde en sådan prøve.

Men nu er det besluttet. Vi har fundet en dato, vi har fundet en hal, der er lagt et budget, jeg er i gang med at invitere dommere, og når det sidste er på plads, kan jeg søge DKK om afholdelse af prøven.

Der er ting, vi vil forsøge at gøre anderledes end ”normalt”, for at gøre prøverne til en endnu bedre oplevelse for deltagerne. Fx vil vi have en betalt sekretær, der står for indskrivning, registrering af resultater mv, vi vil have en betalt DJ, som styrer alt det med musikken, og vi vil have præmieoverrækkelse efter færdighedsprøver, efter HTM, efter FS og til sidst.

Vi vil også på andre områder gøre tingene anderledes, så de gode erfaringer vi har fra afvikling af rallyprøver overføres til HTM-prøven.

Det er ganske nyt at planlægge en prøve over et år i forvejen, men det føles godt, og det bliver sjovt at afprøve.

Lige nu er fokus på weekendens arrangement. Max og jeg var i Roskilde i dag og stille præmierne, for at være sikre på, at jeg kunne have plads til alt det andet i bilen. Vi tjekkede at udstyret var klar. Og vi testede vinderpodiet.

Vi trænede lidt på arealet – ingen harer og fuld kontakt fra Max.

Jeg har handlet det sidste – noget så vigtigt som mad og slik til dommere og hjælpere.

Vi er helt klar til i morgen, og ser frem til en dejlig dag med god stemning og en masse flot hundearbejde.

Kirsten og jeg nød nogle fantastiske jomfruhummere til aften og fik champagne til – en skøn start på weekenden.

Detaljer og timing (6+)

Startpositionen

Annette har været så sød at stille sin hal på Garbogaard gratis til rådighed for Louises og min 6+-træning. Det er vi superglade for og i dag havde vi hallen 1½ time, hvor Max og jeg var alene den første halve time og vi derefter trænede sammen med Louise og Billie den sidste time.

Der blev virkelig arbejdet igennem! Max var på da vi trænede i starten, derefter var hundene kun lidt på, men førerne blev virkelig kørt igennem programmet.

Den gode nyhed er, at vi er helt enige om at det går fremad, og at vi har et rigtigt skarpt nummer til sidst i september. Men der er godt nok meget at holde styr på!

Én ting, er at vi selvfølgelig hver især skal kunne nummeret flydende med egen hund, det gælder jo for ethvert FS/HTM-nummer. Men at få det synkront kræver lidt mere.

Så der bliver virkelig arbejdet med, hvornår vi gør hvad: Hvornår rejser vi os, hvornår løfter vi stokken, hvornår flytter vi foden (og er det højre eller venstre), hvornår flytter vi stokken osv. osv.

Hundene skal også vænne sig til, at der er en anden ekvipage på banen, at mange af kommandoerne vi bruger er de samme, og at de kun skal lytte til deres egen fører – undtagen til allersidst :-)

De skal i det hele taget vænne sig til, at der er en anden hund tæt på hele tiden, og det er de blevet rigtigt gode til nu. Vi har også talt om fejlsituationer, for selvfølgelig vil der opstå fejl, når vi viser programmet. Og vi følger helt Sonjas råd, om at vi fokuserer på at førerne holder sig synkrone, og så må hundene falde ind.

Slutsekvensen havde vi ekstra meget fokus på i dag, for den skal bare sidde lige i skabet. Vi står med ryggen mod hinanden, vi sender hundene rundt om os – vi har aftalt præcis, hvornår vi giver kommandoen - de skal ende med front mod os, vi skal bakke dem lidt væk – vi skal starte bakningen præcis samtidig – og så skal vi går rundt om egen hund og hen til den andens hund, sætte stokken i gulvet præcis samtidig, sætte det ene knæ ned samtidig, og hundene skal op på det andet lår præcis samtidig. Puha, jeg var godt svedt, da vi havde herset det et stykke tid, men det skal til og det virker.

Vi har dikteret hjemmearbejdet – det er at kunne vores program med musik til vi mødes igen, dels ved en landsholdsamling 6. august, dels sidst i august. Vi ville godt mødes mere, men det forhindrer ferier og prøver, som falder over hinanden i en lind strøm den kommende tid.

Max har været til træning 5 dage i træk, forskellige discipliner hver dag, og nu er der dikteret træningsfri fredag og lørdag, bortset fra at vi lige skal omkring Dansk Hundeskole Roskilde i morgen, og stille diverse præmier til weekendens prøver, og jeg benytter lejligheden til at træne LIDT med Max på området, kendt for harer, som Max jagtede sidst vi var på stedet …

Søndag skal både Lille Bjørn og Max op til begge rallyprøver. Det er sidste test inden DM og stadig ren træning for mig. I sagens natur véd jeg ikke, om Max skal op til DM, men selvfølgelig håber jeg på det.

Jeg har det rigtigt godt med min beslutning om at takke nej til at deltage som nr. 21 i championklasse, og jeg påskønner de mange positive tilkendegivelser, jeg har modtaget i den forbindelse. Jeg er også blevet spurgt om, hvordan jeg havde det med beslutningen. Ærligt talt: Jeg har det rigtigt fint med den, det var for mig det eneste rigtige at gøre. Jeg kan mærke, at jeg er i total balance i øjeblikket, og det har virkelig ikke påvirket mig negativt, at træffe beslutningen.

Status på træningen

Diverse udstyr til musik-delen, inkl. et dødt legetøj (foto: Anita)

Der bliver trænet på mange forskellige fronter for tiden, og der var været godt gang i den de sidste dage: søndag (NW), mandag (Rally), tirsdag (Rally & NW), i dag (FS & HTM) og i morgen (6+).

Det er passende med en kort status synes jeg.

Rallytræningen kører på skinner, både Lille Bjørn og Max er i virkelig god form, jeg glæder mig til DM med Lille Bjørn (og forhåbentlig Max) og siden Årets Hund.

Vedrørende DM er jeg blevet spurgt, hvem jeg helst ville stille med, hvis jeg skulle vælge én hund. Jeg kan jo ved at afmelde Lille Bjørn få Max med :-) Svaret er nemt, jeg ville vælge Lille Bjørn. Max har mange gode år endnu. Lille Bjørn har måske ikke; han har grå stær og lidt med ryggen indimellem. Og så kan Lille Bjørn på en god dag gøre det bedst af de to.

Nose Work træner jeg ikke ret meget hjemme, men træningen hos Lonni har virkelig gjort underværker, og Max udvikler sig fantastisk. Den eneste prøve, vi er tilmeldt, er 8. oktober, men der kommer flere. I starten af august starter Lille Bjørn også sin Nose Work træning, naturligvis også med det mål, at han skal til prøve.

Så er der alt det med musikken :-)

Anita og jeg mødtes i eftermiddags og trænede godt en time, og jeg generer vist ikke nogen, ved at skrive, at vi var lidt rustne … Jeg gik Lille Bjørns HTM1 program to gange, og det føles virkelig godt. Første udgave var fin, Anita mente Lille Bjørn måske havde været endnu skarpere, hvis han også var blevet belønnet undervejs – det havde jeg helt glemt.

Anden gang var superflot. Et lille lækkert program, der passer os godt. De to svære positioner først, derefter noget nemmere, alle sammen positioner og retninger, vi kan fra LP/rally. En lille historie med lidt simpel koreografi. En iørefaldende sang (Kim Larsen: Dengang da jeg var lille). Jeg glæder mig virkelig til at debutere med det 14. oktober.

Et nyt stykke legetøj, som ikke overlevede (foto: Anita)

Max og jeg skulle prøve vores FS1-nummer, som vi ikke har gået meget længe, og som vi skal gå for sidste gang 2. september. Det gik virkelig forrygende. Det var med belønninger undervejs, men Max kunne næsten det hele på ren verbal kommando, han var superglad, det var en fornøjelse.

HTM3-nummeret har jeg arbejdet med på papiret, der skal bygges på historien og indarbejdes links i de passager, som jeg til summer camp bare gik lige ud eller baglæns. Max var fint med, men som Anita kommenterede, var det tydeligt, at jeg tænkte en del undervejs, og så røg der lidt fokus. Men det skal nok blive et godt nummer til debuten i HTM3, også den 14. oktober på Samsø.

I morgen mødes Louise og jeg og træner 6+. Det nummer har også udviklet sig gevaldig på to fællestræninger og vores egen træning indimellem, det bliver rigtigt godt, når vi når slutningen af september, og forhåbentlig er det også i nærheden af klar den 2. september, hvor vi skal vise det i Vejen.

Så samlet set er jeg godt tilfreds med udviklingen på alle fronter, og der er planer for videreudviklingen. Det bliver en spændende trænings- og prøvesæson, der står for døren.

Afbud til DM

Max og jeg blev den 10. juli inviteret til DM i rally og jeg meldte straks til. Jeg skrev et blogindlæg om det samme dag.

Samtidig med, at jeg takkede for invitationen, spurgte jeg, hvem der var kommet afbud fra. Jeg hørte intet og tænkte ikke nærmere over det, før jeg i startlisten, som blev offentliggjort i mandags, kunne se, at der stod 21 deltagere i championklasse (og i begynderklasse).

Der er sket en menneskelig fejl. Arrangørerne har opfattet, at en deltager med to hunde ikke kunne komme, og har derfor inviteret to reserver. Senere har man fundet ud af, at deltageren havde haft problemer med tilmeldingen, men var meldt til. Så der var tilmeldt 21 i både begynderklasse og championklasse. Kreds 3 har besluttet, at de ikke kunne være bekendt at trække invitationerne tilbage, når reserverne havde tilmeldt.

Jeg synes kredsen har gjort det helt rigtigt, og selvfølgelig skal de ikke trække invitationerne tilbage. Hvis jeg var enhver anden, ville jeg bestemt også sige tak og beholde min plads med Max.

Men jeg er formand for DKKs Rallyudvalg, og uanset arrangørernes forsikringer om, at det ikke er fordi jeg er formand for Rallyudvalget, at jeg er inviteret, så verserer rygtet. Derfor har jeg besluttet at melde fra med Max. Jeg véd, det vil nage mig at deltage i DM, måske få et godt resultat, og så vide at nogen tisker i krogene, om at jeg slet ikke skulle have været med.

Vi er naturligvis klar, hvis der kommer et afbud, så vi kommer med som nr. 20 :-)

Mere om opvarmning – Rally og Nose Work

Tirsdag er pt. den mest fantastiske eftermiddag/aften, hvor jeg både kan træne rally med Lille Bjørn og Max hos Johanna i Haraldsted, og Nose Work med Max hos Lonni i Jersie.

I dag var vi også så heldige at det regnede lidt, hvilket jeg godt kunne bruge til rallytræningen. Det blev ikke så vildt, men lidt har også ret, det var fint at arbejde med hundene i det våde græs.

Johanna havde lavet 2 sektioner. Den ene bestod af 6 skilte på den ene side, 7 skilte på den anden, 4 kegler adskilte de 2 grupper skilte, og vi skulle udføre først 2 (en gang 3) fra den ene gruppe på venstre side, så lave noget med kegler, så et sideskift, og så 2 på den anden.

Den anden sektion bestod af 4 korte baner, som gik i stjerneform ud fra et midterareal, hvor 2 eller flere ekvipager kunne opholde sig. Ekvipage 1 gik bane 1, derefter ekvipage 2 osv., derefter gik ekvipage 2 bane 2 osv. Det drejede sig om at træne starter (altså 4 muligheder) under pres, ved at der var andre hunde og førere meget tæt på.

På Lille Bjørns hold startede vi med at skulle vise vores challenge: hund 2 gange rundt om fører, sideskift, hund 2 gange rundt om fører den modsatte vej. Lille Bjørn var lidt eksalteret (= ikke ordentligt varmet op), så det tog lidt tid inden vi lige var helt tunet ind. Sektionen med de 6 + 7 skilte trænede jeg selv – det gik noget bedre. I den anden sektion dannede jeg par med Signe og Sitka, og her var Lille Bjørn virkelig skarp. Vi havde god tid, så både Signe og jeg kørte hele forløbet 2 gange, først med venstre start, derefter med højre start.

I den individuelle tid fik Johanna og jeg talt om opvarmning med Lille Bjørn – billedet i dag var præcis det samme, som i går – og vi fik trænet nogle tricky udfordringer forbindelse med tunnel, det klarede Lille Bjørn virkelig flot. Endelig trænede vi lidt dobbeltspring, der var næsten gået 50 minutter, og jeg kunne godt se at Lille Bjørn var ved at være lidt slidt :-) Men superdejligt at opleve, at han med lidt opvarmning kan gå fantastisk over en længere periode. En meget sej Bjørn!

Max fik den sidste del af Lille Bjørns træningstid, den brugte vi til at træne lidt tunnel og til at gå 6 + 7 banen. Jeg var i gruppe med Amanda og Jette på næste hold, hvor vi skulle gå sektionen med de 4 korte baner, og det var virkelig en fornøjelse. Max var varmet tilstrækkeligt op, og giv 4 virkeligt flotte baner. Præcis som jeg gerne vil opleve ham til DM! Jeg lavede 4 rigtige starter, hvor Johanna gav startkommando, jeg havde ham med fra starten og det føltes super supergodt.

Vores udgave af challengen sad også lige i øjet, og så sagde vi tak for i dag og tog til Jersie.

Der var regnen brugt op, så fik vi trænet på vådt areal men uden regn. Charlotte havde højløbske Dizzy med, så Susanne og Berry dannede par med Max og mig, så vi kunne gå før Charlotte med de to hanner på holdet.

Temaet var træning af søg på distance. Der var sat kantbånd oppe et stykke fra de mure/vægge, som der skulle søges ved, så vi kunne bruge den som rettesnor, når vi trænede afstand. Max søgte lidt ustruktureret i starten ved det første søg, men efter et stykke tid gik han i gang for alvor, og fandt hurtigt de to kilder. Jeg tog linen af og gik om på den anden side af kantbåndet – og hold da op, hvor arbejdede han flot og lavede to supermarkeringer. Ved næste søg startede vi uden line, han skulle lige guides lidt, men så gik han i gang og igen to superflotte markeringer.

Næste område havde igen kantbånd et stykke fra de ydervægge, der skulle søges ved, og bortset fra 1 ud af 4 gik det nemt og flot. Den sidste skulle der arbejdes lidt mere for, den var i en fordybning, men flot markering fra Max, da han fandt den.

Det sidste var et klasse 2 udesøg, den ene kilde ved jorden fandt Max uden problemer. Den andet sad højt, og her blev vi hjulpet af at Susanne og Berry havde været der lige før os. Jeg lod Max søge uden line, der var tydelig reaktion, da han bevægede sig undere bordet, som kilden befandt sig over, jeg opmuntrede ham til at gå op på bordet, og med lidt yderligere opmuntring kunne han ved at strække sig fuldt ud præcis nå kilden. Superflot arbejde!

Til sidst kom vi til muren, hvor Lonni havde placeret 7-8 kilder gradvis højere, for at vi kunne arbejde med videresøg kombineret med højde. Max startede med intensivt at interesse sig for et sted på asfalten, som Susanne kunne fortælle var det sted højløbske Dizzy havde siddet. Så opgradering af godbidder og parring af godbidder med kilder blev dikteret og så arbejdede Max også flot med denne del.

De langsomme starter er Lonni ret sikker på skyldes manglende opvarmning, manglende tydeliggørelse overfor Max af, hvad jeg forventer han skal gøre – nemlig bruge næsen. Når han går i gang arbejder han som en drøm, så jeg skal gøre det nødvendige, for at han gør det fra det sekund, vi går i gang.

Det var virkeligt nogle skønne træningstimer, masser af flot arbejde af både Lille Bjørn og Max, masser af succesoplevelser og masser af god læring.

Susanne, Charlotte og jeg fik en hyggelig eftersnak om min næste hund, men det er en helt anden sag!

Opvarmning

Lille Bjørn efter sin superflotte 2. banegennemgang

Christina skrev i går eftermiddags og spurgte til, om vi kunne træne sammen, og det blev hurtigt til en aftale i eftermiddags i Søborg. Christina ville have filmet nogle hele baner med Tempo, for at få et bud på hvornår og hvorfor han gør, og jeg havde bare brug for at gå nogle hele baner med begge hundene. Vi blev enige om min championbane fra i lørdags var velegnet, og den var så grundlag for en times hyggelig træning i det skønneste solskinsvejr.

Vi blev enige om at holdere ikke var nødvendige, og den lille IKEA-legetunnel viste sig at være en glimrende erstatning for en ”rigtig” tunnel. Perfekt setup.

Jeg gik banen tre gange med Max og to gange med Lille Bjørn, og der var derfor god mulighed for at iagttage performance kontra opvarmning.

Lille Bjørn kom fra bilen ud at tisse, og så var vi klar – jeg synes det var passende opvarmning i den varme. Det var det så ikke. Han var lige lidt for meget op at køre, så vendingerne bort fra mig fungerede ikke; tunnelen røg han direkte i (det gjorde alle hundene første gang) og der var også noget rod med fremsending til felt og kegle. Han havde det gevaldigt sjovt, men det var ikke helt godt nok til et DM.

Christina havde nogle gode iagttagelser til mine kommandoer til fremsendingerne og til (manglende) verbale signaler ved vendingerne, glimrende input og lidt mere at træne på.

Da Lille Bjørn kom ind igen til allersidst var han præcis i det rigtige mode. Han gik faktisk som en drøm, og hans fører var også lidt mere oppe på dupperne. Han var faktisk lige præcis dér, hvor han godt må være den 5. august, når vi går ind til DM! Superflot og præcist arbejde.

Max havde jeg varmet lidt op, men han havde ikke løbet løs, som han ellers altid gør, og der kom kontant afregning. Jeg havde fuld kontakt til ham og vups, så smuttede han alligevel et pænt stykke væk til Christina og Tempo, markerede og strøg ligeså hurtigt til mig i pladsposition, og så gik vi i gang. Det var nogenlunde ok. Nogenlunde kontakt, nogenlunde øvelser, men lidt ukoncentreret. Definitivt for lidt opvarmning.

De to andre gange han kom ind gik det bedre og bedre, og den sidste runde var rigtigt pæn. Så der er helt klart brug for bedre afbalancering af opvarmningen.

Christina gik tre baner med Tempo (og Casper på 9 dage!) og har tre interessante videooptagelser at studere. Der er vist også noget med at afbalancere opvarmningen :-)

Super dejlig træning!

Lærerig Nose Work træning

Et udfordrende udesøg

Igen i dag havde jeg været så heldig at få en af de 10 pladser til en uofficiel Nose Work 2 prøve arrangeret og dømt af Lonni. Prøven blev afholdt i Mullerup udenfor Slagelse. Vejrudsigten så mildest talt ikke lovende ud, så alle havde regntøj med; men vi havde heldet med os, så regnen startede først lidt over 13 under snakken efter præmieoverrækkelsen, så det var bare helt perfekt.

Som en lille gardering, hvis det skulle blive voldsomt regnvejr, havde Lonni lavet et setup, hvor vi startede med beholdersøg indendørs. Derefter blev beholderne fjernet og rummet blev gjort klar til indesøget. Søg nummer to var køretøjssøg. Endelig tog vi indesøg og udesøg i forlængelse af hinanden.

Jeg luftede Max, da vi kom, han var i bilen under banegennemgangen, vi var nummer 8 i startrækkefølgen, og Max kom ud, da nr. 3 gik i gang tror jeg, beholdersøget var der sat 1 minut af til, så det gik meget hurtigt.

For første gang tænkte jeg – lidt mærkeligt, for det kan ikke bruges til noget – at 1 minut ikke var lang tid, da Max havde afsøgt to rækker af de tre rækker à 4 beholdere, og der ikke havde været nogen reaktion. Så da han begyndte at opholde sig lidt ved en beholder, uden dog at lave en tydelig markering, markerede jeg fund, og det var ikke korrekt. 0 point og 2 fejl.

Så kom køretøjssøget. Lonni havde formanet mig i går, om at passe på med linen, så det havde jeg meget fokus på: at kalde på Max og opmuntre til at søge, når han var lidt på afveje. Det gik fint og han arbejdede pænt og lavede en flot markering. Den anden kilde fandt vi ikke, så 12½ point og 3 fejl for at hoppe op. Men ros for smuk linehåndtering :-)

Max var virkelig lækker at arbejde med, og i bilen lagde han sig bare ned og slappede af, og fik masser af ros for det.

Så kom vi til de to sidste søg. I indesøget havde jeg besluttet at lade Max arbejde uden line, og det virkede rigtigt fint. Jeg kunne nemt korrigere ham, fx da han kom under gitteret, som afgrænsede området, og vi havde et flot fund. Dommeren noterede: ”Smukt fund af hund (begge) :-)”. Ja, Max havde arbejdet ved den anden kilde, uden at jeg havde reageret. Tsk tsk. 10 point for det og 2 fejl for fejlmarkering til sidst.

Udesøget skulle være med line – der var fritgående høns på arealet – og det var ikke noget problem, jeg fik igen ros for det. Max arbejdede virkelig flot i samtlige 2 minutter, men der kom ikke nogen markering, det var simpelthen for svært. Det viste sig at 0 ud af 10 havde fundet den ene kilde, som ellers burde være nem … 0 point.

Læring: Fortsæt træningen, vær mere tålmodig (beholdersøget, det var jo ikke en rigtig markering), giv en ny kommando, når han arbejder intensivt på et meget afgrænset område (indesøget), fortsæt uden line hvor muligt, det giver meget mere naturligt søg for Max (indesøget) og fortsæt det gode linearbejde.

Som altid et dejligt arrangement, alle kender alle og hygger sig sammen og vi har alle en masse at træne på og dermed en masse at snakke om også træningsmæssigt.

Jeg var lige ved at glemme at nævne, at vores 22½ point og 7 fejl rakte til en 10. plads

Tak til Lonni for et flot arrangement og god feedback! Tak til alle andre for hyggeligt selskab.

Dejlige rallyoplevelser

En udfordrende rallybane

I dag havde jeg fornøjelsen at dømme rallyprøver ved Border Collie Klubbens klubmesterskaber, som blev afholdt på Dansk Hundeskole Roskildes skønne arealer. John havde sørget for at alt var klar da jeg kom, så det var lige til at sætte banen op, Lonni var sekretær, så alt det administrative kørte perfekt, og der var masser af superflot hundearbejde.

Jeg havde fået at vide, at det var klubmesterskab for medlemmer af Border Collie Klubben, så jeg havde valgt at gøre championbanen lidt mere udfordrende jeg normalt ville have gjort ved en klubprøve.

Mine baner fra i dag kan ses nederst her.

Jeg bruger stort set aldrig tunnel på championbanen, fordi det ofte kan være svært/tæt på umuligt at skaffe én, på enkel måde. Men det var nemt i dag, så den kom med. Så jeg fik lavet en sekvens med tyskervending lige foran spring over to spring, som efterfulgtes af et springvand lige foran tunnelen, og langsom gang lige efter tunnelen.

Det VAR udfordrende for flere af de fem deltagere, men alle arbejdede superflot på banen og resultaterne lå fra 89 til 96 point, med Gitte og Paya som vinder med 96 point, mens Christina og Tempo blev nr. 2 med 95 point og klubmestre. Vildt sejt af Christina, som blev mor til Casper for en uge siden.

Også i de andre klasser var der meget flot niveau, jeg mener, der kun var 4 IB’er ud af 45.

Begynderklassen med 22 deltagere havde et superflot niveau, hvor 98 point rakte til en 8. plads. Jeg havde en lille præmie med til føreren af en Staffordshire Bull Terrier, som var ekvipage nr. 500, jeg har dømt i begynderklassen.

Som altid var der en rigtig hyggelig stemning i og omkring rallyringen, og så er det bare en fornøjelse at være dommer. Tillykke til alle de dygtige ekvipager med de flotte præstationer og stor tak til Lonni og John for dejligt samarbejde.

Miljøtræning

Fokuseret Max og fører (foto: Amanda)

Amanda og jeg havde en aftale om at mødes ved Solrød Centret til miljøtræning med Osseau og Max i Centret. Det var Amandas forslag, fordi hun med god grund mener, at det er noget jeg har forsømt med Max.

Vi gik en hurtig runde, og fandt et fint sted at stille op. Udstyret bestod af 4 skilteholdere, 1 kegle og 1 felt. Felt og kegle stillet ikke så langt fra hinanden. Og ud mod cykelstien, der går igennem Centret.

Ja, mere skulle der ikke til for at få skabt en meget prøvetro situation med Max, hvor han i starten skulle scanne området rigtigt meget, hvor han ikke var vild med at løbe væk fra mig, og hvor han ikke ville dække i feltet.

Så godt guidet af Amanda fik jeg arbejdet med kropssprog, stemme, sænkede kriterier, og Max gik bedre og bedre og rigtigt flot det meste af tiden.

Jeg tænkte, at der nok ikke ville være ret mange forstyrrelser, men knallerter, cykler, indkøbsvogne, folk med hunde, folk med børn osv., det var perfekte rammer og superforstyrrelser.

Jeg må blankt erkende, at jeg skal arbejde meget mere med Max under sådanne omstændigheder.

Vigtige milepæle i årets konkurrencekalender er vist nedenfor. Miljøtræningen er vigtig i forhold til dem alle. Den tekniske træning er pt. primært vigtig i 6+ (og det er mest mine egne bevægelser), og så selvfølgelig i Nose Work, men det er alligevel noget helt andet.

Tak Amanda, fordi du insisterede på miljøtræningen!

Engagement, passion og valg

Min søn brygger øl med engagement og passion :-)

Lanny Bassham skriver i juli udgaven af Mental Management News om ”The Three Participation Levels” i aktiviteter, der involverer konkurrence:

• Training to Learn. Man er interesseret i en disciplin, man træner for at lære den at kende, og for at have det sjovt. Der er ingen organiserede konkurrencer på dette niveau.
• Training to Compete. På dette niveau træner man med henblik på at konkurrere. Man har udviklet sig fra at være interesseret til at være engageret (committed). Skiftet sker med den første konkurrence. Med konkurrencer er der behov for at investere mere tid og flere penge. Værdien for personen stiger i takt med, at graden af engagement vokser. ”People appreciate things in direct proportion to the price they pay for them.”
• Training to Excel. Når man træner med henblik på at udmærke sig, er man nået udover stadierne interesseret eller engageret. Så er man passioneret. ”I do not believe you can teach passion at the level the dominate players in the world possess it. Passion seems to be temporary for some and more permanent for others. I do not completely understand it, but I know what it feels like to have it, and it is uncommon. I am suggesting that Passion can be found if you look for it, and once discovered it can be a game changer in life.”

Som bekendt, hvis man bare har fulgt lidt med i min blog, er et gennemgående tema prioritering (= valg). Jeg har to hunde, jeg træner Rally, HTM, FS, 6+ og NW med Max, og Rally, HTM og snart NW med Lille Bjørn.

Jeg konkurrerer også seriøst i Rally med begge, og HTM/FS/6+ med Max. Jeg skal til at konkurrere (mere) i NW med begge hunde.

Max engagement ....

Er jeg engageret eller passioneret? Jeg vil nok sige at jeg er engageret med en pil opefter. Jeg træner ikke vildt meget med hundene – ja, jeg véd, det kan se anderledes ud, når man læser min blog for den sidste tid, eller ser min kalender :-) – men jeg prioriterer helt klart hundeaktiviteter. Og jeg arbejder mentalt en del med hundeaktiviteter.

Engagement/passionen har på det sidste givet anledning til nogle meget klare valg på konkurrencefronten:

• 29.-30.7 har Sydkystens Hundeskole et stort rallyarrangement i Roskilde. Samme weekend er der HTM-konkurrencer i Viborg, som jeg naturligvis måtte vælge fra – det kunne ellers have været en god anledning til at prøve hallen inden NM.
• 6.8 ville jeg gerne have været til Rally i Odense, men der var udsolgt, så der blev i stedet noget HTM-landsholdstræning (ikke så dumt et bytte!).
• 18.8 fristede en rallyprøve i Ølstykke, der kom også en HTM-prøve i Ringsted, men der er vi på Færøerne. Det samme gælder rallyprøven i Sorø 19.8.
• 2.-3.9 er der det hele i Vejen. Jeg har for længst tilmeldt de to rallyprøver og FS, men 6+ gav god mening, da det bliver Louises og min eneste officielle prøve før NM. Nose Work er valgt fra ligesom HTM.
• 16.9 er jeg tilmeldt rally i Viby, Jylland, og sørme om der ikke lige blev opslået en HTM-prøve i Herringløse samme dag –den kan jeg desværre ikke deltage i – uha, en 6+ den dag havde været perfekt timing.
• 8.10 frister en rallyprøve i Ølstykke, men jeg har prioriteret en uofficiel Nose Work prøve i Tåstrup.
• 2.12 i Sorø er der både Nose Work og Rally, men jeg tror jeg satser på rally begge dage.

Hvis jeg havde en hund til, hvis jeg havde mere fritid (fx var pensioneret), ville jeg så gøre tingene anderledes? Jeg ville naturligvis træne med den nye hund, men jeg tror ikke det samlede billede ville ændre sig betydeligt, men jeg véd det ikke med sikkerhed.

Luksustræning – og vigtige detaljer

Perfekt markering (bemærk: ingen line)

Tirsdag aften i dag og de kommende uger har jeg virkelig den mest udsøgte luksustræning, man kan tænke sig. Lille Bjørn på rallyhold hos Johanna efterfulgt af Max på mix-hold hos Johanna (begge dele i Ringsted) og med lidt tidsmæssigt overlap Max på et Nose Work hos Lonni i Jersie (DKK).

Træningen i dag var som altid fantastisk, og der kom nogle ahaoplevelser, som der nu kommer når trænere og træningskammerater er skarpe.

Bjørn leger med elefant

På det første hold var jeg i gruppe med Amanda, og vi havde bl.a. fået en opgave hvor vi skulle vise 4 rallyøvelser i træk med skiftevis ren verbal, ren visuel, ren verbal, ren visuel kommando. Det arbejdede vi lidt med, og pludselig bad Amanda om at se den bakke på højre side, som hun for nylig har oplevet Lille Bjørn lave så flot. Den blev godt nok lidt skæv, men så kom vi ind på øvelsen ind foran fører, stå, bakke væk, som jeg har nogle problemer med. Jeg har enten hænderne på ryggen eller nede langs siden. Det første får primært Lille Bjørn til at kigge til venstre (en frishapet øvelse fra klikkerinstruktøruddannelsen), det sidste får ham til at dække eller sitte – som Amanda kommenterede, det lignede fuldstændig opstillingen til LP-stillingsskift. Så begyndte jeg at bruge hænderne til at lave bevægelser væk fra mig – og sørme om ikke Lille Bjørn pludselig begyndte at bakke! Jamen, jamen, jamen :-)

I den individuelle tid hos Johanna arbejdede vi med nogle korte forløb med fire øvelser, indtil vi kom til at tale om højrepositionen, og at det ikke var lykkedes mig at få ham til at gå baljen med uret. Jeg fik et tip, som jeg skal arbejde med, og så ser vi, hvad der sker. Det kræver en længere forklaring, som jeg undlader her.

Max kom ind det sidste af Lille Bjørns tid, og vi fik leget med agilityredskaberne og også lavet nogle triplespring ro. I den individuelle tid skulle vi arbejde med fokus i en længere frekvens, det startede fint, men da Max begyndte at stirre ud over marken – på den anden side af det indhegnede træningsområde – kiggede jeg med, og straks var koncentrationen væk og han forlod mig også for at snuse. Ups, en klassisk situation fra træning og prøvcer, og meget nem at diagnositicere – og jeg véd det jo godt – mit fokus skal være 100+ % hos ham. Det kom det derefter, og han lavede en drøm af flotte øvelser derefter – selvom der var harer på marken.

Lækkert og så afsted til Jersie. Kort luftning af begge hundene, og så banegennemgang af Lonnis søg. Et opvarmningssøg med begge dufte, et søg i kranieknuseren hvor Lonni ville stå og der var et ukendt antal kilder, et søg i langs en væg med tre kilder, et søg under et halvtag med to kilder, et søg på et legestativ med to kilder samt et søg på nogle træpæle mv. med fire kilder. Temaet var kilder tæt på hinanden.

Opvarmningssøgene to Max på et splitsekund, han er helt sikker på lavendel og eukalyptus. Vi gik derefter til søget med de tre kilder, han fandt hurtigt den ene kilde, arbejdede fint videre, men fandt ikke flere, før vi skulle til kranieknuseren. Her startede jeg med en dum fejlmarkering, men derefter gik det fint med at finde den ene kilde. Og efter lidt arbejde lavede han den flotteste markering af den højtsiddende kilde – virkelig lækkert.

Endnu en flot markering

Vi gik videre til søget ved træpælene, hvor vi havde fået udpeget den ene kilde (der var en pæl, der kunne rulle, som hundene muligvis skulle op at stå på), han fandt imponerende hurtigt de tre andre kilder, jeg måtte løfte ham til den sidste, som han ikke fandt fra jorden. Så tog vi halvtagssøget, hvor han fandt den ene kilde under bordpladen, men den anden søgte vi forgæves efter. Søget på legestativet havde vi fået at vide var svært, og Max kunne ikke udpege dem, men lavede flotte markeringer, da han blev løftet. Derefter tog vi den manglende kilde fra før, det krævede et løft, som han ikke var helt tryg ved.

Jeg vendte tilbage til væggen med de tre kilder, og tog linen af Max, og pludselig gik det meget bedre: han fandt uden videre de to (inkl. det, som han havde fundet oprindeligt) og med lidt hjælp det sidste, høje. Endelig gik jeg ud ved træpælene og lod ham søge uden line, og han fandt hurtigt to – det er dem, jeg har fotograferet – og pludselig overtog fornuften og jeg stoppede træningen :-)

Vi var taget hjemmefra lidt over 16, klokken var lidt over 20, og han havde trænet rally og en lille time Nose Work – han kunne tænkes at være lidt træt (selvom han ikke virkede sådan!).

Max arbejder suverænt godt i Nose Work, jeg skal træne høje søg, vi fik forskellige tips til at arbejde med hundene på højder, så det gradvis bliver mere udfordrende. Jeg skal arbejde med at kunne løfte ham. Jeg skal overveje, hvor søgning uden line kan være en fordel.

Det er lidt uhyggeligt, når jeg tænker på min prioritering, men jeg bliver altså mere og mere grebet af det Nose Work med Max, for han er godt nok meget talentfuld også indenfor det område.

En fantastisk aften med masser af god træning og nogle supergode oplevelser for både hunde og fører, og så kan jeg ikke forlange mere.

Rallydysten Q3 – masser at glæde sig over

Susanne, Stine og diverse udstyr ...

Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole er virkelig gået 110 % ind for Rallydysten. I dag mødtes vi igen, denne gang for at gennemføre banerne for Q3, igen lagde Sorø Hundevenner (læs: Stine og Susanne) areal og klubhus til, havde sørget for præmier og fine dommergaver. Til gengæld klarede Sydkystens Hundeskole (læs: Amanda og jeg) papirarbejdet og dømte. Der var lidt udfordringer med at få championbanen til at stå som på tegningen, og udstyret samarbejdede ikke helt, som man kan se på billedet, men det hele blev taget med et smil, og vi endte med at gennemføre hele forløbet næsten nøjagtigt efter den annoncerede tidsplan.

Vi var fire i championklasse, jeg startede med at dømme Amanda og Osseau, hvorefter hun skulle dømme resten af klassen, med Lille Bjørn som nr. 2 og Max som nr. 4.

Lille Bjørn var perfekt varmnet op i den relativt varme vejr, dvs. næsten ikke, han skulle snuse vildt meget nogle få steder, og han skulle gø ret meget af Pouls Rosa (den sidste deltager i championklassen), og så var han klar. Jeg må jo ikke afsløre detaljer om banen, men jeg kan roligt sige at Lille Bjørn gik fantastisk. Vi blev trukket 2 x 3 for mindre førerfejl (jeg skal øve mig i at gå lige ud), 1 x 3 for en gentagelse og 2 x1 for lidt småtteri. 89 point med to dumme førerfejl, ikke dårligt, og jeg var overordentlig tilfreds.

Max skulle muligvis have været varmet lidt mere op, men jeg er ikke sikker på det. Lige før vi meldte klar smuttede han, klassisk smuttur, men kom lige tilbage da jeg kaldte og så gav jeg klartegn. Jeg havde næsten den rigtige følelse i kroppen, men ikke helt, for Max’ snude var godt nok meget i underlaget. Jeg er lidt imponeret over, at vi faktisk gennemførte så meget, som vi gjorde, i betragtning af hvor fraværende han virkede. Der var igen 3 for en mindre førerfejl, der var 3 ommere, 4 x 1 og endelig 5 i helhedsindtryk – rigtigt godt dømt, det vender jeg tilbage. Så vi endte med 79 point. Jeg synes han gjorde det ok under omstændighederne, Amanda sagde også han reagerede tydeligt på nogle lyde inde fra genbrugsstationen, men alligevel. Miljøtræningen på fredag ser jeg meget frem til, for der er noget at arbejde med.

Jeg dømte Amanda og Dumle, som var start nr. 1 i ekspertklasse, og derefter var jeg sekretær og tidtager for resten og fik lejlighed til at se rigtigt meget flot førerarbejde, ikke mindst toppen af øvet klasse og begynderklasse var virkeligt dygtige.

Jeg vil ikke fremhæve nogen, men synes jeg skal nævne, at det var fantastisk dejligt at opleve Conni og Chili. Vi var rigtigt mange der glædede os over at se Chili på banen igen, og med 98 point var hun også ret skarp.

Inden præmieoverrækkelsen i begynderklasse tog jeg lige ordet fra Amanda, for at sige, hvor meget jeg havde nydt det flotte førerarbejde, men at det, jeg havde glædet mig allermest over var at opleve Amanda som dommer. Hun er en meget dygtig rallydommer: Hun iagttager præcist, kommer med velargumenterede bedømmelser, har gode overvejelser i tvivlssituationer, og giver feedback på en meget behagelig og smilende måde. Det er meget rutineret og flot arbejde, og det var en fornøjelse både at blive dømt af hende og opleve hende dømme og give feedback.

Vejret var med os, det hele kørte, som det skulle, alle 25 ekvipager fik gode oplevelser er jeg sikker på, også de 3, som ikke bestod, for deres hunde gjorde det godt. Det var et meget dejligt arrangement.

Tak til alle, og specielt tak til Stine, Susanne og Amanda.

Getting Better (6+)

I formiddags havde Louise, Billie, Max og jeg den anden træningssession med vores 6+-nummer. Vi startede med en fuld udgave med hunde og musik, bare for at se, hvordan det så ud … Vi var glade for, at det ikke blev filmet, for det var ret kaotisk. Det skete noget, vi ikke har været opmærksomme på tidligere, formentlig fordi vi (host host) ikke har trænet så meget sammen tidligere: Billie og Max reagerer også på den anden førers kommandoer!

Løsningen er simpel, er vi sikre på – vi skal hver især kunne vores program som en ret sikker kæde, så der ikke opstår tvivl hos førerne, der giver hunden mulighed for at oveveje, hvad der nu skal ske, og så tilbyde noget. For det er to meget kvikke hunde, og de skal nok finde på noget, hvis vi ikke guider dem ordentligt.

På cirka 1½ time fik vi trænet stumperne med og uden hunde, med og uden musik, alene og sammen. Og det går bedre og bedre. Når vi splitter ad og sætter sammen igen bliver vi også opmærksomme på detaljer, som skal justeres, og helt grundlæggende bliver vi mere og mere sikre i forløbet.

Indledningen frem til damemøllen, og også selve damemøllen, begynder virkelig at se godt ud. Passagen, hvor vi går sidelæns med hundene først i P2, så i P6, ser godt ud, vores fødder er fint i takt. Der er en lidt svær passage, hvor vi skal gå baglæns og ende ryg mod ryg med hundene foran os, og hundene skal rundt om os begge, det rykkede sig virkelig i dag – og hundene er tydeligvis helt trygge ved hinanden og os. Afslutningen, hvor hundene skal sætte fødderne op på den anden førers lår, ser også ret godt ud.

Ja, sammenlagt begynder vi at have et sammenhængende program, der virker, og det føles altså ret godt, her 2½ måned før det er alvor.

Kalenderen fik tilføjet nogle træningsseancer, der er også et par landsholdsamlinger, der er en officiel prøve 2. september. Vi skal nok blive rigtigt skarpe.

Der er 20 dage til DM i rally, så Amanda og jeg er også blevet enige om, at vi udover den ugentlige træning hos Johanna og prøverne sidst i juli, også mødes en formiddag og træner rally i Solrød Centret, så ikke mindst Max får arbejdet med forstyrrelser. Så mon ikke der kommer fremskridt på det punkt også?!

Nose Work 2

En meget glad fører med sin dygtige hund (foto: Charlotte Lia)

Lonni havde inviteret 10 ekvipager til at deltage i en uofficiel Nose Work 2 konkurrence i dag i forbindelse med sin dommeruddannelse.

En dejlig solskinsdag, prøve ved DKK (= tæt på), og superhyggeligt selskab, det bliver ikke meget bedre. Max og jeg startede som nr. 8 ud af 10. Der var tre søg ude: Ude, køretøj og beholder, og så Indesøget for sig til sidst.

Rutinerne til prøverne er dejligt enkle. Kort luftetur, velkomst, banegennemgang, line-up og så går man i gang. Max kom ud da nr. 6 gik i gang, vi hygger bare, han får lidt godbidder og så er vi klar.

Vi havde fået at vide at der var to fund på hvert søg, en blanding af lavendel og eukalyptus, og det var det.

Udesøget: Der stod 6 stole og et bord, Max søgte langs en væg, flot markering, og fundet – korrekt. Vi søgte videre, men fandt intet indenfor tidsgrænsen på 1:45.

Køretøjssøget: To biler i forlængelse af hinanden, græsarealet trak meget og jeg blev trukket tre for korrigering med snor. Jeg skal have mere styr på at guide ham til at søge ved køretøjerne. Han lavede en sikker markering, også korrekt, men vi fandt ikke mere inden for tidsgrænsen på 1:30.

Beholdersøget: Der lå en masse kasser og vi gik i gang. Hurtigt en flot, korrekt markering, og hurtigt efter en anden også korrekt – jeg løb ud for at belønne, kiggede op – tidtager, fotograf og dommer stirrede på mig – og jeg udbrød FÆRDIG, puha, jeg havde glemt at markere, at jeg var helt færdig.

Jeg var meget tilfreds med hele dette forløb. Max arbejdede fint på alle tre søg, og specielt beholdersøget var superflot – det var på lufteområdet lige bag DKKs bygning, men han arbejdede uanfægtet af forstyrrelserne.

Indesøget foregik på lageret, vi kom godt rundt i området, og han lavede en flot markering (korrekt). Vi gik videre, på et tidspunkt stillede han sig på bagbenene og strakte sig, jeg tog det for markering, men det var ikke korrekt. Men igen, han arbejdede fint hele tiden.

5 ud af 8, det er jeg meget tilfreds med. Max arbejdede flot hele vejen igennem, og vi må bare klø på med træningen. Jeg er blevet meget bedre til at læse ham, og nu skal jeg blive bedre til at guide ham, så hans søg bliver mere fokuserede, specielt køretøjssøget.

Præmieoverrækkelsen var en ekstra, positiv oplevelse. På trods af min meget forsinkede færdig-markering på beholdersøget var vi hurtigst (61 sekunder), og vandt dermed det søg.

Samlet fik vi 10 for udesøget, 12½ for køretøjssøget (3 fejl for korrigering med snor), 25 for beholdersøget og 10 for indesøget (2 fejl for fejlmarkering). I alt 57½ point, 5 fejl og dermed en 3. præmie, hvis det havde været en officiel prøve. Det rakte til en 3. plads sammenlagt.

Stor tak til Lonni for et dejligt arrangement og alle de andre for hyggeligt selskab.

At blive udødelig … og så dø

Onsdag morgen

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg med samme navn, som nævner, hvor citatet kommer fra.

Jeg synes, at det sværeste i verden er, at forholde sig til død. Vi ved godt, at vores hunde skal dø en dag, vi ved godt, at vores kære skal dø, vi véd godt vi selv skal dø. Men selvfølgelig og heldigvis er det ikke noget, vi tænker på til daglig, for så var livet uudholdeligt.

Husk at plukke lavthængende frugter!

En af de store løgne, mange oplever, er, at andre siger, ”Jeg véd lige, hvordan du har det”, for ingen véd hvordan du eller jeg har det, det véd kun du eller jeg.

Når jeg tænker tilbage på Megans død den 7. juni, så bliver jeg lidt trist, men mest glad, for det, der fylder i mit hoved, er masser af gode minder. De popper op dagligt på Facebook, og jeg bliver glad for hvert eneste minde. Faktisk har jeg ingen dårlige minder om hende, de få dårlige minder er transformeret til muntre episoder, som dengang hun snuppede halvdelen af wienerschnitzlerne ;-)

Max følger ... øh sover

Når jeg tænker på mine forældres død dukker en hel masse ubehagelige minder op, og der er gået meget lang tid, før jeg kunne forholde mig konstruktivt til dem.

Det, jeg har lært, beskriver Lanny Bassham flot i en nyhedsmail, som jeg har gengivet i dette blogindlæg.I min jævne fortolkning: Hvis du oplever noget dårligt/negativt, skal du sørge for hurtigt at få der erstattet af noget positivt. Det dårlige fylder og dræber, så kom af med det!

Fredag morgen

 

Det lyder enkelt, og det er det ikke. Men tror mig, hvis du gør det, så gør det en kæmpeforskel!

Om at deltage i DM i Rally

2016 (foto: Carsten Andersen)

Blogindlæg dedikeret dem, der skal til DM for første gang, men andre må gerne læse med :-)

I år skal jeg deltage i DM i Rally og LP for syvende gang og endnu en gang glæder jeg mig ret meget.

Selv folk, der ikke helt kan forholde sig til det, når jeg fortæller, at jeg skal til HTM i Hangar 17 eller til rally i Vejen eller til Nose Work i Slagelse kan forholde sig til, at jeg skal til DM i Odense. DM, for de tyve bedste i klassen, med to hunde, det er da stort!

Det er den enkelte kreds der står for DM og herfra skal lyde en kæmpetak til kredsene, som påtager sin den kæmpeopgave det er, at arrangere DM. Der er mange ringe i gang samtidig, der er mange deltagere, der er mange der er kvalificerede med mange hunde, og alle uden undtagelse, skal gerne have en fantastisk oplevelse ved hver eneste banegennemgang.

Normalt overnatter jeg i nærheden dagen i forvejen, simpelthen for ikke at skulle vildt tidligt op, og det betyder så også at jeg kan komme i god tid og stille telt op og bare være klar til dagen. I år bliver en undtagelse, fordi Odense for mig er ret tæt på.

2015 (foto: Lonni Prirsching)

Der er tradition for en indmarch, hvor man går sammen med dem, fra sin egen kreds. Det giver ofte en hyggelig snak om grænsen mellem Kreds 1 og Kreds 2. Nogle har hundene med, det har jeg aldrig haft. Sidste år brød Kreds 8 traditionen på en måde, som ingen, der var med, nogensinde glemmer, idet Bettine Nordsejl holdt en fantastisk tale med temaet ”Hunden der startede det hele”, du kan læse uddrag her  - og jeg får altså stadig tårer i øjnene og gåsehud, når jeg læser det.

Efter indmarchen starter selve prøverne. Rally gennemføres i to ringe, så en dommer dømmer to klasser i den ene ringe, den anden de to andre klasser i den anden ring.

2014 (foto: Iben Marianne Krarup Pedersen)

Der er tradition for, at dommerne har tænkt lidt drilske/svære momenter ind i banerne, de skal gerne være i den vanskelige ende, for det er altså pr. definition toppen af poppen i Danmark i hver klasse, og der skal være udfordringer, som kan skille de bedste fra de næstbedste. For ikke at give mulighed for at regne resultaterne ud på forhånd, er det aftalt at dommerne ikke giver feedback, men kun oplyser om deltagerne har fået 10’ere og om de er IB’et – altså gjort noget, så de er blevet IB’et, de kan godt være IB’et på point, og det skal dommeren ikke oplyse (og de har måske ikke engang selv talt fradragene sammen).

Spændingen er stor, for alle klasser skal være gennemført, og alle resultaterne regnet ud og dobbelttjekket, før et af dagens meget spændende øjeblikke kommer: annonceringen af de 10 hunde pr. klasse, der kommer i finalen. Efter den annoncering kan man enten slappe helt af, eller begynde at tænke på, at man skal op én gang til.

I finalen dømmer dommerne de to klasser, som de ikke dømte i den indledede runde, og med samme regler om feedback.

Derefter er det bare at vente på at alle ringe (inkl. LP) er færdigdømt og alle resultater er gjort op og dobbelttjekket.

2013 (foto: Charlotte Lia)

Hvis man har tid, er der masser af LP og rally at opleve, min egen erfaring er, at jeg sjældent når at se meget andet end min egen ring, for vi kender alle sammen hinanden i championklassen, og følger spændt med i hinandens præstationer. Og der er altså en del i de andre klasser, jeg gerne vil følge …

Præmieoverrækkelsen er et kapitel for sig. På den ene side har det være en lang dag, og folk vil gerne hjem. På den anden side er det DM og de fleste vælger heldigvis at blive under hele præmieoverrækkelsen, selvom de selv er blandt de første der bliver kaldt op. Der er tradition for at overrække præmierne på skift mellem klasserne i hver af disciplinerne, fx LP1, rally begynder, LP2, osv. Klapsalver til alle og stigende spænding indeni, for dem, der stadig ikke er blevet kaldt op, og til det næsten allersidste kan håbe på at komme på en af de eftertragtede podiepladser, for ikke at tale om stå øverst som Danmarksmester 2017 i disciplinen.

2012

I Rally har jeg altid oplevet det, som vi også oplever til konkurrencer til ”hverdag”: man jubler og ærgrer sig med hinanden, man glæder sig over flot førerarbejde, også når det er de værste konkurrenter, der stråler, og man ærgrer sig over dumme fejl eller hunde/førere, som ikke kan håndtere al hurlumhejet på dagen.

Jeg har aldrig oplevet at tage fra et DM uden at være glad. Jeg har været træt, jeg kunne ønske mig at ting måske var gået anderledes, men i sidste ende har jeg forhåbentlig vundet, ved at have nået de præstationsmål, jeg havde sat for mig selv – jeg har nogle meget præcise forventninger til min egen indsats, som jeg vil holde mig selv oppe imod. Hvor langt det rækker på en skala fra 1 til 20 har jeg ingen anelse om, for alle de andre deltagere går også ind og gør det, så godt de kan. Hvis man spurgte hver enkelt af os på forhånd, om vi på en god dag kunne komme i finalen, ville de fleste formentlig svare ja. Men der er altså kun 10 der kan komme i finalen, så selv om vi alle gør det rigtigt godt, så er der 10, der bliver sorteret fra. Og sådan er det bare.

2011 (Foto: Martin Hasager)

Men DM er noget særligt. Da jeg første gang deltog med Lille Bjørn, det var i Vamdrup i 2014, endte vi som nr. 20 i ekspertklasse. Og tro mig, jeg var ikke mindre stolt af vores præstation af den grund. Jeg var smadderstolt af, at vi kom til DM, og det var skønt at være linet op til præmieoverrækkelsen.

Der er 23 dage til DM, så det er nok lidt tidligt at ønske alle pøj pøj, så jeg vil nøjes med at skrive to ”konklusioner”

• Husk at respektere det kæmpearbejde der ligger i at arrangere DM. Der vil både før og under DM opstå fejl, tag det med et smil, gør opmærksom på det, og det bliver rettet. Og husk at rose, når der bliver gjort noget godt, det er der masser af muligheder for at opleve.
• Husk, at den eneste, der er ansvarlig for, hvordan det går for dig og din(e) hund(e) til DM er DIG SELV. Vind, vejr, omgivelser, parkeringsforhold, konkurrenter, dommere, ringplacering osv. må du acceptere, som de er. Men i sidste ende vil din hund fortælle dig, hvordan du har trænet den. Det gør mine hver eneste gang. Nogen gange med et ”Far, hvor hjalp du mig godt i dag!”, men ofte med et ”Far, du gav mig altså et forkert signal ved skilt xx, så det er din egen skyld jeg gjorde noget andet, end der stod på skiltet …”. Og det har jeg altså lært: Hundene har altid ret!

En ting er sikkert: Langt de fleste bliver bidt af DM, og vil træne og konkurrere for at komme igen. Jeg er bestemt ingen undtagelse: jeg håber bestemt også at komme til DM i 2018.

Klar til DM

Flot rallyvejr

Johanna havde inviteret de af hendes kursister, som er kvalificeret til DM i rally, til en træningsrunde til aften, 8 deltagere med i alt 10 hunde.

Første del af programmet var en fuld bane efter niveau, som vi alle skulle gå og fik detaljeret feedback på.

Lille Bjørn var start nr. 2. Det var lunt, så ingen opvarmning af ham, jeg tog linen af 4-5 meter fra kantbåndet, gik hen mod kantbåndet og belønnede, ind og i gang. Han snusede lidt i starten, men kom hurtigt rigtigt i gang, og derfra gik det strygende. En ommer (springvand) og lidt forskelligt småtteri. Men han var helt på, han holdt fokus, og han fører hold fokus – ingen irritation overhovedet over snuset. Absolut en meget tilfredsstillende banegennemgang. Vi fik i øvrigt også 1 skridt 2 skridt bagud på højre side med minus 1 for uro i den første bak!

Max var på som nr. 10, lige efter løbske Wilma. Jeg tog ham ud mens nr. 3 var på banen, og vi gik over hele arealet, han var kun lidt løs. Ingen tvivl om at han havde styr på, at der var en sød pige på stedet. Jeg tog linen af, da nr. 9 havde fået feedback, et stykke fra kantbåndet, og Max havde meget travlt med at scanne omgivelser og pludselig løb han i retning af Wilma, men heldigvis var Johanna imellem, og stoppede ham meget bestemt, han kom tilbage til mig og blev rost … og så gik vi ellers i gang. Der var en smule dæmp i starten, lidt stor afstand på nogle stræk, men Max arbejdede godt. Sit-stå-gå rundt blev for svær (13’er), det er sært som netop den øvelse kan være meget svær, når han har det lidt hårdt. Men jeg støttede ham rigtigt godt hele vejen og udover de 13, var der kun nogle få 1’ere. Han gik virkeligt flot det meste af tiden og jeg var helt rolig og afslappet indeni.

Så det var bestemt to helt godkendte præstationer mindre end 4 uger før DM. Rallytræningen inden DM omfatter 3 x tirsdagstræning, 1 x rallydysten 17. juli og 1 dobbeltprøve 30. juli.

Jeg ved præcis, hvad jeg skal træne, nemlig at fortsætte nøjagtigt med det, jeg gør lige nu, ikke mindst det jeg gør indeni, for det virker, det slår direkte ned i hundene og de performer meget tæt på topniveau.

Fristende frikadelle (foto: Johanna)

Til næste del af træningen blev vi delt i to hold. Mit hold startede med den samme bane som ovenfor, men suppleret med 4 fristende 8-taller, sammensat af de 8 fristelser, vi hver især var blevet bedt om tage med. Vi skulle gå første del af banen igen, og en af de andre på holdet skulle råbe, når vi skulle udføre fristende 8-taller (vælge det nærmeste). Det var ganske udfordrende, men både Lille Bjørn og Max var ret dygtige, selvom det var åbenlyst, at de havde helt styr på, at der duftede spændende og var meget interessant legetøj på banen. Virkeligt sejt arbejde af begge drengene.

I sidste pas havde jeg Max med, hvor alle 4 ekvipager dirigeret af Johanna skulle udføre forskellige sekvenser af øvelser først på venstre side, så på højre. Max var igen supersej og skarp, og jeg kunne mærke at jeg virkelig var fokuseret, så jeg næsten ikke havde øje for andet end ham – og det blev gengældt. Han arbejdede så flot.

Supertræning med begge hundene, flot feedback, et superhyggeligt hold – og det lyder flot, men jeg ER helt klar til DM, og fik det konfirmeret 100 % i dag. Ja, der er selvfølgelig masser at træne på, men vi er klar klar klar.

Max til DM!!!

Max startede som nr. 24 på kvalifikationslisten til DM i rally i championklasse. Der var kommet tre afbud, så 3. reserven Amanda & Osseau var inviteret. Men der var dermed også 20 der havde tilmeldt ...

Men så kom invitationen alligevel for et øjeblik siden. Nogen må have meldt afbud, og vi siger mange tak, og Max er naturligvis straks tilmeldt.

Det bliver hans tredje DM og fjerde år i træk jeg stiller med mere end en hund.

Nu glæder jeg mig endnu mere!!!

Hund	Dato	Arrangør	Sted	Klasse	Placering
Megan	27-08-2011	DKK Kreds 8	Allinge	Champion	7
Megan	25-08-2012	DKK Kreds 9	Spøttrup	Champion	14
Megan	31-08-2013	DKK Kreds 7	Nørager	Champion	5
Megan	30-08-2014	DKK Kreds 4	Vamdrup	Champion	13
Lille Bjørn	30-08-2014	DKK Kreds 4	Vamdrup	Ekspert	20
Megan	29-08-2015	DKK Kreds 6	Århus	Champion	19
Max	29-08-2015	DKK Kreds 6	Århus	Ekspert	8
Max	27-08-2016	DKK Kreds 8	Hasle	Champion	9
Lille Bjørn	27-08-2016	DKK Kreds 8	Hasle	Ekspert	14
Megan	27-08-2016	DKK Kreds 8	Hasle	Champion	15
Lille Bjørn	05-08-2017	DKK Kreds 3	Odense	Champion
Max	05-08-2017	DKK Kreds 3	Odense	Champion