Effektiv træning og juleaften

Det må være et aldersdomstegn når jeg både skulle have en morfar i går eftermiddags, gik tidligt i seng og sov længe …

Så det blev en lidt sen start på morgenturen, men til gengæld var jeg også HELT frisk.

Bortset fra en times træning sidst på eftermiddagen var dagen helt fri for planer, så vi var et smut i Maxi Zoo i Køge og købe lidt forskelligt, bl.a. en ny seng til drengene (vist mest til Lille Bjørn).

Hvad skete? Megan undersøgte den nøje, godkendte den, og tog den i brug. Og nu tør ingen af drengene komme i nærheden af den. Hun er gammel, med hun bestemmer!

Kirsten gik en tur med Lille Bjørn og Megan, mens jeg cyklede en tur med Max, en af de ”almindelige”, hvor vi cykler cirka 6 km. Jeg benyttede lejligheden til at tjekke det areal, vi skal bruge til træning af hundene på Rallyinstruktøruddannelsens næste runde.

Jeg havde aftalt med Christina at forberede en bane til rallytræningen i eftermiddag, og det skete ved at jeg først gennemgik bunken med alle skilte og tog dem ud, jeg gerne ville træne, og bagefter lagde dem i en hensigtsmæssig rækkefølge. Det blev så lige til 32 skilte, men det véd jeg Christina og Tempo synes er ok, så sådan blev det.

Vi havde lejet Lazi-hallen i en time, så det var supereffektivt, da vi ankom: de 32 skilte blev lagt ud, startende med tunnelen som var skilt 11-12 tror jeg og gik baglæns, og derefter fortsatte v efter tunnelen (så slap vi for at flytte en tunnel).

Vi valgte at lade alt agilityudstyret stå, det var gode forstyrrelser, fx kom fremsendingskeglen og feltet til at stå under en balancebom, tyskervendingen var foran et spring, som ikke skulle tages, og bakke 3 skridt foran tunnelen, som skulle tages bagefter - men det var planlagt!.

Den første halve time arbejdede jeg med Max, fuld bane, masser af belønninger, skiftevis på højre og venstre side, så Megan et kvarter, og så Max den sidste tid.

Det var minimalt, hvad Christina og jeg fik talt sammen under træningen, så det måtte vi klare bagefter.

Det var en virkelig skøn runde træning, der var nogle detaljer jeg fandt ud af ikke virkede med Megan, så jeg fik tunet nogle håndsignaler.

Og Max – ja han er bare god – og bliver også bedre og bedre på højre side.

Jeg benyttede lejligheden til at tjekke mål og rekvisitter i hallen inden rallyprøven 13. februar, og Max har godkendt diverse remedier, bl.a. dette bord, som IKKE skal bruges til at have noget spiseligt på.

Juleaften, de fleste af os forbinder den forhåbentlig med noget godt, jeg har gode erindringer om nogle barndomsjuler, hvor jeg bare glædede mig til det skulle blive juleaften og gavetid – på den gode måde. Jeg fortalte min coach om det inden DM, for det var præcis den følelse jeg havde inden jeg skulle til DM sidste år.

I dag kom fornemmelsen igen. Kataloget for HTM-prøven 6. februar blev lagt på Facebook, og jeg glædede mig som var det juleaften, til at se programmet. Og jeg glæder mig endnu mere til at vise Max’ og mit program.

Jeg véd i sagens natur ikke, hvordan det vil gå, men jeg har visualiseret prøven mange gange, og jeg kan garantere at vi er velforberedte og vil gøre vores bedste på dagen.

Jeg har muligvis nævnt det tidligere, men er ikke sikker. 6. februar er også dagen, hvor Kirsten bliver 65 år, så det har været en svær balancegang at få denne prøve til at gå op i en højere enhed med fødselsdagen. Men det er altså forklaringen på, at jeg hverken er tilmeldt FS eller for sjov på dagen.

Jeg var lige ved at sige, at det samme gjaldt arrangementet 28. marts, men der er jeg ”kommet til” at tilmelde både HTM2 og FS1. Det er Christians fødselsdag, så der bliver måske også noget logistic, der skal afklares i den forbindelse. Men det er vilkårene, og det ændrer intet ved at jeg glæder mig til de prøver, som var det juleaften.

Og det ER juleaften: et arrangement hvor jeg kan komme og optræde med min hund, med noget som vi begge synes er vildt sjovt, der bliver ikke meget større.

Max i stødet

Der er over 10 måneder siden jeg sidst var i det, der nu hedder Lazi-hallen, men sidste vinter var Sydkystens Hundeskoles træningshal. For 10 måneder siden handlede det om LP-træning med Anita, og som man kan se af bloggen fra dengang Sidste dag i hallen var det lige på den tid, jeg begyndte at udvikle Max’ HTM-program, tænkt at det kun er 10 måneder siden.

Fra morgentræningen (foto: Conni Hansen)

I dag havde Anita, Conni, Louise og jeg aftalt træning i Lazi-hallen 8-10, og det var HTM, Rally og FS der var i fokus for mit vedkommende, de andre trænede også til diverse niveauer af færdighedsprøve.

Den første time havde jeg fokus på HTM uden musik: diverse positioner, fuldt program to gange med musik uden hund, fuldt program én gang med Max og uden musik. Det føles godt at programmet begynder at sidde i rygmarven, om end der stadig er små detaljer der skal justeres.

Vi fik også arbejdet med lidt rallydetaljer, det er lækkert at være i en stor hal hvor der står tunnelser og spring her og der og alle vegne :-)

Jeg skulle lige til at gå i gang med noget FS med Max, men kom til at tænke på at Megan også var med, så hun fik de næste 20 minutter, hvor vi trænede Rally, lidt af hvert. Megan går stadig som en drøm, og er på mange punkter meget mere præcis end Max. Jeg fik varmet hende op, som jeg plejer, og så fik vi lavet en masse sjov.

Jeg har hende også med til træning i morgen, hvor Christina med Tempo og jeg med Max har en rallyaftale. Megan kommer nu med til næsten alle træninger, for hold da op hvor jeg glæder mig over hver dag hvor vi kan træne sammen. Hun har været en del af ret præcist 20 % af mit liv, og vi hygger os sammen på vores gamle dage.

Lige da jeg kom hertil i blog-indlægget kom telefonalarmen om HTM2-visualiseringen. Det blev en totalt skarp prøve, og hold da op hvor giver de visualiseringer meget. Man skal prøve det for at blive overbevist tror jeg, men det er FANTASTISK!

Træningen sluttede af med at jeg arbejdede med Max og FS-programmet, kun tricksene og kæderne, ingen musik. Det med musikken tager jeg for alvor fat på i februar.

I løbet af eftermiddagen har Anita og jeg skrevet sammen om nogle detaljer i programmet for næste runde af Rallyinstruktøruddannelsen den 7. februar. Specielt har vi skrevet om noget, jeg havde noteret om at rose førerne; en rigtig spændende diskussion, som vi glæder os til at tage op med vores kursister!

Til aften fik vi T-bonesteak med tilbehør og det var da en god afslutning på en dejlig dag.

HTM og Rally

Anja og Queenys VM-program 2014

Jeg har kun godt at sige om mental træning og coaching. Det begyndte for mig som en indsats for at forbedre min performance ved hundeprøver, og jeg kan mærke, at det er noget, jeg som refleks drager nytte af alle mulige steder. Jeg kan mærke alderen trykke på forskellig vis, men der er intet af det der er livstruende eller modvirker mit arbejde eller liv i øvrigt, og så må jeg bare parkere det som et vilkår.

Det er simpelt at gøre mentalt, så det har jeg gjort.

Megan er også oppe i årene, og jeg kan godt se og mærke, at hun ikke er så frisk, som hun har været, hvilket også ville være ganske unaturligt. Jeg holder godt øje med hende, og jeg er overbevist om, at jeg vil lægge mærke til, hvis der sker ændringer, som gør, at jeg må søge dyrlæge/kiropraktor og eventuelt stoppe træning og konkurrencer.

Det er jeg mentalt klar til at håndtere, selvom jeg véd det bliver vemodigt.

Det er indledningsordene til omtalen af dagens hundemæssigt vigtigste aktivitet: tilmelding til DKK’s rallyprøver lørdag den 30. april og søndag den 1. maj i Roskilde, to dobbeltprøver samt en finale om en jubilæumstitel lørdag (som man dog ikke kan tilmelde).

Der blev åbnet for tilmeldinger kl. 10:00 og ikke længe efter havde jeg tilmeldt alle tre hunde til alle fire prøver.

Jeg havde besluttet det før i dag, overvejet for og imod. Den korte udgave er, at jeg har sat som mål for året at komme til Årets Hund finaler med alle tre hunde, og fire kvalifikationsprøver på to dage ikke så langt fra Solrød, det ville jeg fortryde, hvis jeg ikke deltog i med alle hundene.

Hundene kan sagtens gå to-tre prøver hver på en dag, jeg sørger for fornuftig håndtering indimellem, så det bliver en fantastisk dag!

Søndag kommer der også en HTM2-ptrøve med Max, det bliver første gang jeg skal til HTM og Rally samme dag, også en slags debut.

Der er to uger til Max’ debut i rallychampionklasse, og det bærer weekendens træning præg af. Den  består af to timer i Lazi-hallen lørdag og en time søndag. Lazi-hallen danner ramme om vores debut, så det skal naturligvis testes.

Der er kun én uge til Max’ debut i HTM2 og den er vi virkelig klar til.

Træningsmæssigt har jeg gjort præcis det, jeg havde planlagt, og specielt de mentale træningsseancer har givet rigtigt meget. Jeg har gået den debut rigtigt mange gange oppe i hovedet, og det bliver sjovt at gå den i virkeligheden. Træningen i morgen kommer kun til at bestå at momenter af programmet,  lidt rally og lidt FS.

Som en ekstra bonus har vi fået en hjemmeopgave som forberedelse til et kursus hos Anja i HTM-positionerne. Opgaven er at linke til et program, yndlings eller det modsatte og tælle antal positioner, nævne de tre bedste overgange og begrunde, beskrive hvad vi synes godt om, hvad der inspirerede os, hvad der kunne gøres bedre og kommentere, om vi synes det var en god fortolkning.

Jeg foretog mit valg primært ud fra Lanny Basshams Training Guideline Number 6: We raise ourselves to the standard we are around, som handler om at træne med nogen, der er bedre end én selv. Anja og Queenys VM-program fra 2014 holder jeg – som så mange andre – umådeligt meget af, og hvad kan være mere lærerigt end at se på det med ekstra opmærksomme og kritiske øjne, når man skal på kursus hos Anja.

Så det var det jeg gjorde. Og lærte en masse af.

Rallytræning og glæde over en Hundepris

Fra Roskilde Dyreinternats Facebookside

Aftens træning hos Johanna var med masser af forstyrrelser, hvor vi skulle gå mod hinanden og udføre øvelser. Det synes Max er svært, så vi skulle virkelig arbejde for sagen. Som sædvanlig ingen skilte, men alligevel har jeg fornemmelsen af, at vi kommer igennem 25-30 skilte på ingen tid, og på en positivt udfordrende måde.

Derefter havde vi hver en individuel runde, hvor min var med fokus på højrebak, som gradvis går fremad, og Max er superskarp, føreren skal lige have styr på hænder og hoved og krop!!! Ingen tvivl om at det bliver fantastisk, når vi er færdige, der er ingen grund til at det ikke skal blive lige så godt som på venstre side.

Derudover var der tre stationer, hvor vi skulle arbejde med:

• Felt og fodskammel – med sidstnævnte som effektiv forstyrrelse
• Dobbeltspring – ro, kegle, sideskift mellem spring og fremsending mellem spring
• Positioner under gang på begge sider

Dejlig træning, på et sprudlende hold, det er et fantastisk træningshold.

Og så vil jeg lade resten af bloggen være dette skønne klip fra Roskilde Dyreinternat, Dyrenes Beskyttelses Facebookside i dag:

"Hvor er vi altså bare glade! Tænk, at nogen har haft lyst til at give os en pris! : -)

Men det er ikke desto mindre det, der er sket. For i fredags kom Poul Lysholdt fra Sydkystens Hundeskole forbi med en fornem pris, som medlemmerne havde indstillet os til.

"Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2015"

"Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat tildeles Sydkystens Hundepris 2015 for at have ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med en sag med et stort antal misrøgtede hunde".

Cockerspanielen Chanel kommer fra den store sag, hvor vi i maj sidste år modtog 91 hunde, som indtil da havde boet i en mørk lade i knæhøjt møg. Så hun var naturligvis til stede for at modtage prisen på vegne af alle de reddede hunde : -) Hun er den sidste, som mangler et nyt hjem. Grunden til, at hun har boet hos os så længe er dels, at hun har fået hvalpe, men også på grund af hendes hofter. De var nemlig lidt slidte, så for en måned siden fik hun lagt guld i hofteleddene, og vi kan allerede se en kæmpe forskel.

Vi vil gerne takke Sydkystens Hundeskole for, at I valgte at tænke på os og vores arbejde med de mange hunde : -)

Her kan du læse mere om Sydkystens Hundeskole http://www.sydkystenshundeskole.dk/

Rigtig god mandag - og del gerne opslaget : -)"

Think Plan Do

Lørdag var der DKK Rallydommermøde på Fjeldsted Skov Kro. Rallydommermødet afholdes én gang om året og fokus hvert år er afstemning af bedømmelser af momenter og øvelser. Der er ingen grænser for hvilke situationer, der kan opstå på rallybanen, og dommerne skal have et fælles fundament for bedømmelserne.

Næsten alle DKK- og DcH rallydommere

I år afholdt DcH’s rallydommere – ikke helt tilfældigt – møde samme dag og sted, og derfor var eftermiddagen sat af til at dommerne samlet skulle gennemgå de momenter og øvelser, som skulle behandles. Et godt og konstruktivt møde, som godt kunne blive en tradition … det er den samme sport i begge foreninger, og vi skal alle gøre os umage for, at der dømmes ens.

Dagen blev bestemt ikke mindre hyggelig af at Anita, Conni, Lone og jeg fulgtes til og fra :-)

Anita og jeg havde aftalt træning i hallen i Ringsted i dag 12-14, fokus var HTM, men jeg havde også Megan med, så hun lige kunne få trænet lidt rally.

Vi er begge ret skrappe til at have styr på vores træningsplaner og i dag var naturligvis ingen undtagelse. Så vi så nogle runder med fuldt HTM-program med musik uden hund. Og derefter en runde med fuldt program med musik og hund, og med belønninger – det sidste kom vi begge til at fedte lidt med, for vi blev helt revet med, men det gik fint alligevel :-)

Vi var også ret enige om, at det var sidste gang vi gik det fulde program før 6. februar – som jeg glæder mig mere og mere til.

Jeg fik trænet lidt rally med Megan, med fokus på de øvelser vi normalt ikke kan træne: dobbeltspring ro, tunnel og så det løse. Jeg tror Megan har det ligesom mig, om morgenen. Jeg kan godt mærke at der skal strækkes lidt ekstra, før jeg står op, og jeg skal huske at lade Megan strække ud osv. inden vi går i gang.

Hun går stadig som en drøm.

Efter træningen fik Anita og jeg afstemt næste runde af Rallyinstruktøruddannelsen. Hele programmet er tænkt igennem og planlagt for et stykke tid siden, så det er kun mindre praktiske detaljer, der skal afklares. Vi glæder os til næste runde, og med den aktivitet der er i kursisternes Facebook-gruppe, bliver det en superspændende omgang!

Hjem til hurtig frokost og en strandtur med alle tre hunde i tågen. De var totalt ligeglade med sigtbarheden :-)

Aftensmaden var den mest fantastisk ribeye-steak med hummerhale og en dejlig rødvin, så er det nemt at bevare optimismen!

Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden

Find Max :-)

Klip fra The Maltese Falcon (John Huston, 1941)



Inden jeg kommer til selve blogindlægget bliver jeg nødt til at dele en fantastisk oplevelse fra i eftermiddags.

Jeg var efter arbejde ude på Dyrenes Beskyttelses, Roskilde Internat, for at overrække Hundeprisen 2015. Jeg blev virkelig rørt over deres glæde og stolthed over at modtage prisen … og så fik jeg lejlighed til at hilse på cockerspaniel Chanel, den sidste af de 91 hunde fra den famøse sag. Jeg må erkende, at jeg faldt pladask for hende; hun har haft et hårdt liv, men hendes øjne stråler og hendes adfærd er fantastisk. Heldigvis kunne min sidste rest af sunde fornuft fortælle, at hende skulle vi ikke have.

I må nøjes med at glæde jer til at der på mandag kommer fotos på internatets hjemmeside af Chanel, diplomet og mig :-)

Nu til det, jeg egentlig ville skrive om!

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg med samme titel, men kunne ikke lige finde det. Jeg søgte med Google og øverste søgeresultat var Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden fra 21. august 2012 :-)

Jeg var til en coachingsession i onsdags, igen en fantastisk oplevelse. Forrige session var 29. oktober 2015 og hed … Fantastisk! Allerede kort inde i min beretning om ”sket siden sidst” spurgte Anja mig om forskellen på Fint, som jeg havde brugt mange gange, og Fantastisk, som jeg vist slet ikke havde brugt på det tidspunkt.

Måske har jeg behov for, at der er konkurrencer tæt på, for virkelig at komme op i gear, måske er det bare pga. en relativt stille periode træningsmæssigt, at jeg havde brug for et spark bagi. Men jeg kunne virkelig mærke at der skete noget, efter at Anja gjorde mig bevidst om anvendelsen af superlativer.

Jeg kom frem til det, som nok var det vigtigste (eller næstvigtigste) i samtalen: De forbudte tanker. Jeg har haft nogle negative tanker, som jeg hurtigt har skubbet væk, men de har været der, og de popper op en gang imellem. Det er ligesom med følelser, vi kan ikke forhindre at de opstår, men vi kan forholde os til, hvordan vi vil reagere på dem.

Jeg gør det rigtige med de negative tanker, og det var dejligt at få at vide, at det er naturligt, at de kommer, de kommer for alle, der konkurrerer! Jeg tror godt, jeg vidste det, da jeg havde fået vendt det nogle gange i hovedet, men det var rigtigt godt at få talt om det.

Der var en flydende overgang mellem coachingsessionen og eftersnakken, men pludselig blev jeg spurgt om mine mål, hvor jeg svarede med dem for 2016. Der blev spurgt ind til dem og så blev jeg udfordret, hvad med efter 2016? Om at tro på sig selv, drømme tingene og turde sige tingene højt.

Meget apropos har jeg lige genlæst afsnittet om netop dette i With Winning in Mind: For at ændre performance skal man ændre sin selvopfattelse (self-image), jo mere vi tænker, taler og skriver om, hvad der vil ske, jo mere øger vi sandsynligheden for at det sker.

Eller for at bruge et citat, som Anja mindede mig om: If you can dream it, you can do it (Tom Fitzgerald, tillagt Walt Disney).

Off day eller ...

Dagens bane - næsten :-)

Jeg har ikke nogen åbenlys forklaring, men Max var helt klart ikke på, som han plejer ved aftenens rallytræning hos Johanna.

Vi havde nogle opvarmningsøvelser. Den første var en 22 skiltes bane, hvor vi alle fire gik i firkant om fire kegler og skulle udføre øvelser på hver side. Så var der spiraler om de tre andre førere med hund i æresplads. Der var lidt fri øvelser med tunnel og kegler.

Max var ualmindeligt meget optaget af underlaget, han udførte rigtigt mange pæne øvelser, men der var ikke den sædvanlige skarphed og jeg mistede hans fokus flere gange.

Så var der hjemmeopgaven, hvor vi skulle gå en bane, som vi havde lært udenad. Jeg gik championbanen med 18 skilte, og der forsvandt han et par gange. Fx da Johanna samlede de fristende vanter op. Jeg var ret tæt på at blive irriteret, men selvdisciplin og formaninger fra Johanna fik mig tilbage på sporet.

Vi sluttede med dagens challenge, tre skridt bakke, springvand og tre skridt bakke med hænderne samlet foran = ingen håndtegn. Bakning på højre side var ok til at starte med, men endte skævt; vi er kommet noget videre, men jeg er stadig nødt til at bruge håndtarget. Så det har jeg givet mig selv som challenge til næste gang, nu skal vi bare have det på plads uden håndtegn. Johanna kom med forskellige ideer til at komme videre (= starte forfra på en ny måde) samt arbejde med bagpartskontrol på højre side, som vi også skal bruge til den officielle challenge, 360 grader til højre med hunden på højre side (og 360 grader til venstre).

Selvom Max ikke var i topform må jeg være ærlig og sige, at hans bundniveau er ret højt. Når jeg tænker tilbage på championbanen, som jo "desværre" sidder i hovedet nogle dage endnu :-), vil jeg godt rose hans stå under gang, springvand, skift side foran fra højre side, 1 skridt 2 skridt bakke, springet og stå hente bringe 2. gang. Det er egentlig den bedste konklusion på en som altid kreativ og munter træningsaften: selv på 75-80 % af sin formåen er Max en meget skarp hund :-)))))

På vejen hjem kom vi til en rundkørsel, som ikke plejer at være der … Gitte og jeg havde været så optaget af at tale om, hvilke prøver, der talte til Årets Hund, at jeg var kørt forbi det sted, hvor vi plejer at køre på motorvejen. Som Gitte tørt konstaterede: Max’ fører var også ukoncentreret i dag!

Tilståelser fra en rallynørd eller Det er vigtigt at komme til Bornholm

Kilde

Jeg har ikke lagt skjul på at jeg har som mål for 2016 at alle tre hunde skal kvalificere sig til DM i rally og Årets Hund i rally.

Det betyder rigtigt mange prøver, hvor af en del står i kalenderen, men mange kommer til. Udover at hver prøvetilmelding sker ret gennemtænkt, er der tænkt særligt over hvilke hunde der tilmeldes, for i virkeligheden vil jeg gerne deltage med alle tre hunde i alle kvalifikationsprøverne, men hvis det skal være fair overfor hundene – og det skal det naturligvis – så er det nogen gange bedre med to eller sågar en hund. I den sammenhæng indgår det naturligvis også, at Max skal op i HTM/FS, så det skal også passes ind, når der er prøver i det hele samme dag.

En konsekvens af alt dette er, at der kommer kalenderkonflikter i forhold til alt muligt andet, som fx aktuelt i år Kirstens fødselsdag (6.2) og Christians fødselsdag (28.3).

Torsdag i sidste uge skrev Ditte fra DKK Kreds 8, og spurgte om jeg ville dømme prøverne hos dem 21.-22. maj i år.

Der er ikke meget jeg hellere vil end dømme rally på Bornholm, se dette blogindlæg Bornholm og bornholmere – en kort hyldest.

Men 22. maj er en dag som er svær at konkurrere med. DKK Kreds 3 afholder rallyprøver OG HTM-prøver og jeg har tilmeldt alle hunde i rally og Max i HTM. Og prøven er en magnet for mange hundeinteresserede, for der er også andre prøver den dag, Årslev ligger centralt i Danmark – og rallyprøverne er både kvalifikationsprøver til DM og Årets Hund.

Det er virkelig hård konkurrence for stakkels Kreds 8 …

Ditte og jeg talte om forskellige alternativer og det endte med at Kreds 8 foreslog prøve fredag den 20. maj fra kl. 15 og dobbeltprøve lørdag 21. maj.

Jeg har taget fri fredag, dømmer fredagsprøven, er til prøve med Max og Megan hos Ditte lørdag morgen, og dømmer selv derefter.

Jamen jamen, det er da ren win win win!

• Bornholm får 3 i stedet for 2 DM-kvalifikationsprøver, og 2 dommere i stedet for 1
• Jeg kan selv komme til prøve på Bornholm
• Jeg – og alle andre, kan både komme til prøve på Bornholm og komme til Årslev 22. maj

Jeg har lokket Lonni til at følges med mig, det er garanti for at det bliver en alt andet end kedelig tur :-)

Så lad mig slutte med en opfordring til at støtte DKK Kreds 8, bornholmerne fortjener virkelig at disse prøver får stor tilslutning.

Genopfriskning

Hundene i haven søndag eftermiddag

I går begyndte første runde af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Der har været tænkt og planlagt længe og nu er gennemførelsen i gang. Det føles godt at komme i gang –, og fornemmelsen efter dag 1, både ud fra de ni kursisters tilbagemeldinger og Anitas og min vurdering er, at det går godt. Vi har nået det vi godt ville med første modul, vi har et meget velmotiveret hold, som også har det godt indbyrdes, og hvad kan vi sige andet end, at vi glæder os til fortsættelsen, som allerede er 7. februar.

Forberedelsen har for mit vedkommende bl.a. været at gennemlæse rallyregler mv. og genopfriske og tilpasse en præsentation vedrørende grundlæggende indlæringsteori. Her bruger jeg bl.a. første del af dette klip:



Det er fra den Training workshop jeg deltog i den 19.-23. maj 2010 i Borlänge med Bob Baileys som instruktør og sikken en masse gode minder der dukkede op i forbindelse med gensynet og genlæsningen af mine blogindlæg fra den gang, det første ligger her.

Anita gennemgik alle begynderskiltene og fortalte om de momenter der indgår og indlæring af dem. Det var også lærerigt for mig, for der var et par detaljer, jeg ikke havde styr på – der er rigtigt mange detaljer at holde styr på i de rallyregler :-)

Det er også sjovt med skarpe kursister, der efterlyser helt specifikke retningslinjer, fx præcise regler for hvornår rallyskilte skal passeres højre om (vi havde ikke lige tænkt på venstre spiral i den forbindelse, men det kom vi til!) og hvordan 8-tal skal gennemføres (der ER ikke præcise regler, det er op til dommeren).

Jeg fik noteret nogle konkrete spørgsmål, som jeg skal have vendt i rallyudvalget – spændende, som der kan blive ved med at dukke finurlige detaljer op.

Præstø Havn søndag kl. 10.

Weekenden har udover Rallyinstruktøruddannelsen bl.a. omfatter besøg af Frasse og familie fra Sverige og hyggelig brunch på Cafe Mocca på Præst Havn for at fejre Lis, som netop har passeret de 65 år.

Nu står en hjemmeopgave til i morgen aften på planen: en championbane skal læres udenad. Det er nemmere end det lyder, men kræver lige (for mit vedkommende) nogle repetitioner.

Om glæden

1. halvår 2016

En af mange vidunderlige scener i Jean Renoirs La Régle du Jeu er scenen, hvor Marquis Robert de la Cheyniest (Marcel Dalio) præsenterer et vidunder af en spillemaskine ved en fest:

Jeg har tidligere skrevet, at hvis jeg skulle identificere mig selv med en af personerne i filmen, så ville det være ham.

Jeg vil overlade det til andre at dømme, men jeg bilder mig ind, at den bevægelse, begejstring og stolthed ved nyerhvervelsen, også er den jeg viser når der sket noget særligt.

En kollega, som læser min blog, nævnte i går, at glæden lyser ud af min blog. Og det er jeg glad for, og der er ganske bevidst. Jeg bruger bl.a. bloggen som Performance Journal, og det indebærer, at der kommer ganske konkrete beskrivelser af succeser og naturligvis også forbedringsmuligheder.

Men negative udslip er der forhåbentlig ikke så mange af længere, og hvis der er, så kommer de forhåbentlig i en positiv sammenhæng, dvs. de bruges til noget til konstruktivt.

Filmklippet var det første jeg kom i tanker om, som kunne illustrere min glæde. Man skal se filmen for at forstå dybden af denne scene, men selv isoleret set er den fantastisk.

Efter arbejde hentede jeg nøglen til mødelokalet, som vi skal bruge til Rallyinstruktøruddannelsen i morgen. De sidste detaljer er aftalt med Anita, fx noget så vigtigt som, hvem der tager morgenbrød med og brødkniv med – djævelen ligger i detaljen!

Jeg har fået hængepartiet med papirkalenderen klaret, se kalenderen foroven. Marts ser underligt tom ud?! :-)

Og mandagsrallyen fik, ud over challengen - bakke 3 skridt, springvand, bakke 3 skridt, hvor føreren går med noget i hænderne, dvs. ingen håndtegn – en ny opgave i dag: en fuld championbane, som skal læres udenad til på mandag, hvor eneste hjælp vil være at der står kegler og spring på banen. Det er da sjovt!

Something Happened To Me Yesterday

Foto: Camilla Johannessen

Something happened to me yesterday
Something, I can't speak of right away
Something happened to me, something, oh, so groovy
Something happened to me yesterday

(Jagger & Richards fra Between the Buttons)

Ideen til dagens blogindlæg kom i morges, da jeg kørte på arbejde. For det første kom jeg til at tænke på de aktiviteter, som står i kalenderen de kommende måneder. Så tændte jeg radioen; jeg hører normalt P1, men der var ikke noget rigtigt spændende i nyhederne kl. 7, jeg skiftede til CD-afspilleren, som var nået til sidste del af Rolling Stones’ Between the Buttons som slutter med Something Happened To Me Yesterday, som jeg holder meget af. Jeg brugte den også som titel på et blogindlæg fredag den 20. februar 2015.

Jeg hørte nummeret to gange, satte Aftermath på (som starter med Paint It Black) og tankerne kørte. Der var en situation i går, hvor jeg gav mig selv en rigtig god feedback bagefter. Jeg kan ikke komme ind på den nærmere omstændigheder, men det var en 1:1 samtale, som krævede fuldt fokus fra min side, og fik de. Jeg var 100 % nærværende. Jeg kunne ikke lade være med – bagefter! – at tænke på det som en prøve, selvom der slet ikke var tid til forberedelse, for situationen opstod bare her og nu. Men jeg håndterede den, som når jeg er bedt til prøver, og jeg har evalueret den bagefter.

Her vendte jeg så mentalt tilbage til kalenderen, som er godt fyldt i første halvår 2016, godt 30 dage med prøver, kurser, undervisning, eller andet, der kræver forberedelse i større eller mindre grad.

Når jeg går igennem kalenderen kan jeg véd hvert arrangement bare mærke, hvor meget jeg glæder mig til netop dét – at forberede netop dette arrangement praktisk og mentalt, at gennemføre det, at være en del af ”noget”, som jeg synes er blandt det bedste i verden at beskæftige sig med, og at lade oplevelsen bundfælde sig på godt og ondt, måske (meget ofte) også resultere i et eller flere blogindlæg. Det ER da bare skønt.

I resten af januar er der ingen prøver, men der er så meget andet.

Rallyinstruktøruddannelsen går i gang på lørdag. Anita og jeg er naturligvis velforberedte, og det er vi sikre på at de ni kursister også er. Jeg lavede en minigeneralprøve på min egen del i mandags i forbindelse med at jeg tjekkede lokale, udstyr, netværk mv. Masser af materiale, som det bliver spændende at præsentere i sammenhæng og diskutere med nogen, som det betyder noget for.

Jeg har aftalt en coachingsession i næste uge. Jeg véd præcis, hvad jeg havde i tankerne at starte med, da jeg aftalte den, men det kan nå at ændre sig. Anden genlæsning af With Winning in Mind er i gang, men tager tid; ikke fordi bogen er sværtlæst – tværtimod – men, fordi der er meget at reflektere over – hvordan jeg har implementeret det ene og det andet, og om det skal forbedres. Den proces har også betydning for næste coachingsession.

Næste lørdag har vi det årlige Rallydommermøde, det er altid hyggeligt at møde dommerkollegerne og i år har vi ovenikøbet også noget fælles med DcH-dommerne.

Udover den ugentlige rallytræning hos Johanna på ”kegleholdet” er der planlagt flere træningsseancer, hvor fokus er HTM og rally, med et twist af FS. Jeg har en masse specifikke detaljer der skal trænes og finpudses og nogle helheder, der skal prøves, inden prøvesæsonen bliver skudt i gang i februar.

Vi har også et bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole. Det er altid hyggeligt og vi plejer at nå alt det faglige også :-) Som denne gang fx er regnskab for 2015 samt planlægning af generalforsamling, rallyprøver 13. februar og Hundedagene.

Og så er der lige det med papirkalenderen til Kirsten, jeg skylder den for første halvår 2016. Måske har det været overspring, at jeg ikke er kommet til den endnu, for der er virkelig meget i kalenderen og også mere på vej. For hold da op hvor er der mange muligheder når man interesserer sig for rally og HTM og synes det er sjovt at konkurrere.

Fotoet er fra lørdag den 15. januar 2011 – altså 5 år gammelt - og bloggen handlede om Heelwork to Music og Freestyle.

When I'm with you I can't control myself

Jeg kom til at tænke på Troggs 1966 hit (tekst Reg Presley) til aftenens rallytræning hos Johanna, igen uden skilte, startopstillingen ses på fotoet.

Keglerne kan bruges til alt muligt finurligt, så vi trænet en hel masse sjove, korte sekvenser, med alle former for distraktioner og forstyrrelser.

Dagens ubetinget sværeste sekvens for Max var hente-bringe øvelserne, hvor vi var to der gik parallelt og skulle henholdsvis, stå, sitte og dække ud for kegler, hente bringe bestod i at hente en eller flere genstande som Johanna kastede ind på stykket mellem de to ekvipager. Hold da op der skulle arbejdes intensivt for at holde kontakten.

Ellers er der kun to områder vi virkelig skal have kørt kampagne på, sideskift fra højre til venstre foran, og bakning på venstre side. Og belønningsmæssigt skal jeg være meget mere uforudselig med hensyn til hvilken side belønningen kommer fra, og om den kommer via lommen eller direkte fra hånden.

Der var masser af ting der bare kører virkelig godt. Bakningen væk eksperimenterer jeg stadig med, men han har forstået konceptet, og jeg er blevet meget bedre til at belønne for det rigtige.

Højrehandlingen er generelt blevet væsentligt bedre. Jeg er blevet meget mere bevidst om, at have ham på højre side, og slappe mere af med ham på den side. Lad være med at kigge på ham og huske at sige kommandoerne på samme måde som på venstre side – så nu er positionerne under gang også fine på højre side.

Én times intensiv drømmetræning på et drømmehold, hvad kan man forlange mere?

Attitude

Max (foto: Stender's Foto)

Anita & Osseau, Conni & Malou/Peia, Louise & Rosie/Billie og jeg & Max havde aftalt at mødes til 2 timers træning i Ringsted, så vi set på 6 forskellige programmer - 4 HTM og 2 FS - og kritiseret, rost og kommenteret hinandens programmer.

Førerne udgør en ret skrap og skarp kvartet, det er en fornøjelse at se programmerne og det er meget lærerigt at høre kommentarer. Der er et par programmer, som er ganske nye, mens andre er velafprøvede, men det er alle programmer som kan blive fantastiske, og uden tvivl også bliver det.

Det kan godt være vi alle endnu mangler lidt rutine i HTM/FS, men vi har masser af erfaring i hundetræning og i at konkurrere med hunde, vi véd hvad vi skal gøre, for at få korrigeret, vi går hos de bedste instruktører, som kan opdrives, og vi arbejder alle meget seriøst med detaljer og helheder.

 Så fundamentet for at komme langt med HTM/FS er bestemt til stede, og lur mig om vi ikke nok skal nå langt alle sammen.

På feedback-siden noterede jeg specielt følgende vedr. Max’ og mit program:

• Min egen holdning, rankere, smile, kigge ud mod dommerne, ikke ned på Max – det lyder som et ekko af Anja fra i sommers :-) – Tak for skubbet Louise (Bingo!)
• Mere flow i overgangene, det skal være hunden, der gør arbejdet
• Mere skarphed i et par af positionerne

Der er ting der begynder at virke, jeg er selv ret tilfreds med bakningen i P9, P6 (tværs i løb) og P2 (front i løb), P3 (but) og flere af overgangene. Men i hvert moment, skal jeg have Max med fra start, for at de bliver helt skarpe; så der skal jeg virkelig arbejde med balancen mellem at støtte Max og at tro på ham, så der er overskud til flødeskum på lagkagen.

Så der er heldigvis masser at nørde videre med!

Ændret fokus

Megan (foto: Stender's Foto)

Både arbejdsmæssigt og hundemæssigt er der over et lille års tid sket en markant ændring af mit fokus. Arbejdsmæssigt har der fx været skiftet fra selvstændig til fastansat, beslutningen om at stoppe som assessor i projektledelse og i går afsendelse af udmeldelse af foreningen Dansk Projektledelse; en lille handling, men en vigtig milepæl i forhold til noget, som har fuldt rigtigt meget i mit liv.

Vi nærmer os det hunderelaterede via Wordfeud :-)

Jeg er ivrig Wordfeud-spiller og har i de sidste 5 måneder deltaget i Wordfeud League of Honour, som alle Wordfeud-spillere kan tilmelde sig. Det er en turnering, hvor man i hver runde - som der er sat 14 dage af til - spiller mod syv andre. Vinderen rykker op, de to sidste rykker ned.
Man starter i 9. division, og jeg var efterhånden kommet i 6. division, men rykkede i sidste runde ned i 7. division og kæmper nu for at rykke op.

Den banale pointe er, at hvert spil i turneringen betyder noget, i modsætning til spillene ”for sjov”. I turneringen kan man til nød tabe en kamp og alligevel rykke op, men sjældent to, så det bare om at være skarp i alle spillene. Alle spil i turneringen er med Normal board, hvorimod de fleste udenfor turneringen er med det betydeligt mere chanceprægede Random board. Så jeg er i gang med at omlægge til at spille Normal mod ”alle” og håber ”alle” vil være med, for jeg har brug for at træne i det, som jeg konkurrerer i.

Det fører mig til hundene, undervisningen, træningen og konkurrencerne. Der skal – for mig - være en sammenhæng. Det var en meget velovervejet beslutning, at stoppe med LP, både med Max og senest med Lille Bjørn. Efter over 100 LP-prøver, en masse LP-kurser og en masse LP-undervisning, så er det bare ikke der mit fokus er længere. Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med, at jeg fulgte lidt med i prøverne 28.-29. december, hvor jeg mærkede efter: jeg savnede ikke at deltage. De nye regler? Jeg har læst dem, men jeg kan mærke, at jeg har det med dem, ligesom med agility-reglerne: Det er regler for hundediscipliner, som jeg ikke dyrker.

Min kalender viser at min egen hundeundervisning pt. er minimal i 2016. Jeg har sagt til at undervise i rally 5. juni i forbindelse med et HMC-arrangement, netop fordi det var HMC. Jeg skal sammen med Anita undervise i to omgange Rallyinstruktøruddannelse i Sydkystens Hundeskole – det glæder jeg mig ualmindeligt meget til. Det har været meget spændende og inspirerende at gennemtænke forløbet og planlægge det i detaljer, og der er kommet et rigtigt godt program ud af det. Jeg tripper for at det bliver den 16. januar og vi kan gå i gang med dag 1!

Hundetræning og Hundekonkurrencer hænger for mig uløseligt sammen. Der skal være et mål med træningen, det er ikke noget jeg ”bare” gør for at aktivere mig selv og hundene. Den organiserede træning er begrænset, men rally hos Johanna og HTM/FS-kurser er, hvad der er på planen, alt sammen med Max. Det afspejler rigtigt godt hvor jeg er henne.

Jeg træner selv med Megan og Lille Bjørn, de kan ”det hele” i rally, og vi træner for at holde det ved lige og for at kunne konkurrere i det på højt niveau, som afspejler mine ambitiøse men realistiske mål.

Med Max er der også ambitiøse og forhåbentligt realistiske mål, men der er meget andet end øvelser, der skal trænes. Fokus, tryghed, forstyrrelser osv., som læsere af min blog véd en masse om – alt det uden om selve øvelsesudførelsen. Og så naturligvis præcision og glæde i selve udførelsen af øvelserne og forløbene, både i rally, HTM og Freestyle. Det er dér, jeg har mit fokus både ved selvtræning og organiseret træning. Det er noget helt andet end for et år siden. Jeg skal deltage i en hel del konkurrencer – det ser lidt voldsomt ud :-) – men det er tænkt igennem. Træningen er også tænkt igennem og jeg skal nok være klar til de forskellige prøver.

I et – kort! – svagt øjeblik har jeg tænkt, om jeg gabte over for meget. Svaret kom hurtigt: Nej.

Jeg skal ”bare” fortsætte med træningen af hundene, som hidtil, og fastholde den mentale træning. Udover en coaching session senere på måneden og genlæsning af With Winning in Mind indebærer det også bevidsthed om alle de rutiner og ritualer, som jeg arbejdede succesfuldt med sidste år. Bl.a. er kalenderen (min private) nu også på vej til at blive opdateret med visualiseringer af Max’ debut i HTM2.

Så summa summarum: samlet set er fokus ændret, men også meget skarpere end det har været tidligere.

2016 er startet godt og jeg glæder mig til et forrygende år.

Stormy weather og masser af rally

Søndag eftermiddag på Solrød Strand

Den sidste feriedag i går gav nogle relativt korte lufteture på stranden. Med temperaturer lige under frysepunktet og kraftig østenvind var det bare bidende koldt – hundene havde det godt med det, hvilket man ikke kunne sige om menneskene.

En del af dagen blev brugt på at redigere rallyjubilæumsbogen. Det er blevet endnu mere spændende end jeg havde håbet på, bl.a. er historien om rallyens start i Danmark nu blevet ganske veldokumenteret, idet jeg har skrevet med to af drivkræfterne (Anette Olsen og Pia Johnsen) og talt med en tredje (Christine Hjorth), og det glæder jeg mig til at skrive sammen.

De første dommerindlæg og det første indlæg fra en udøver er også modtaget, og det er lige til at blive høj af at læse om glæde ved rallysporten, og om den stemning der på banerne og omkring den. Rally ER en sport for alle.

I dag gik turen til Ringsted og sidste runde af rallytræningen hos Johanna. Hun har heldigvis tilbudt en ny runde startende næste mandag, for det bliver godt nok svært at undvære den ugentlige saltvandsindsprøjtning.

I dag startede med en kort overrækkelse af diplomer og præmier for Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2015, dels til Johanna selv, dels til Johanna som repræsentant for initiativgruppen bag Hundesport mod Cancer. Som man kan se af vores påklædning var vi klædt på efter vejret …

Programmet var tilrettelagt efter, at vi skulle få varmen.

Jeg startede med at gå en bane efter eget valg, hvor der ud for hver af 8 kegler skulle udføres en øvelse, derefter skulle de to andre på skift gå samme bane. Så skulle nr. 2 gå en ny bane osv.

Vi skulle gå baner med tre kegler, hvor vi skulle løbe og udføre øvelser, som man ikke normalt løber (cirkel om fører, dobbelttysker, hund snur rundt, springvand fx), først på højre så på venstre side.

Vi skulle gå spiraler, hvor Johanna undervejs råbte skilte, der skulle udføres, men det var kun nogle specifikke der måtte udføres, og vi skulle fortsætte i spiralen. Specielt i anden omgang, hvor der også kom sideskifter med retningsændring med, blev det kringlet, når vi skulle gå bagud i spiralen.

Vi skulle udføre børnelegen rødt lys stop, hvor Johanna var betjenten, vi andre stod på stribe og skulle udføre øvelser, mens hun stod med ryggen til, og fryse når hun vendte sig om, og hvis vi bevægede os blev vi sendt tilbage til start.

Vi skulle udføre sit, stå, dæk gå fra, rundt om næste kegle og tilbage og samle hunden op.

Jeg synes godt nok Max var skarp. Jer valgte omhyggeligt svære udgaver, og på højre side, hvor det var muligt, og bortset fra, at jeg en del af tiden glemte at give ham højre-kommando (Paul, tag dig nu sammen), så gik det strygende.

Bakning på højre side begynder at ligne noget og bakke væk fra ligner rigtigt meget noget. Jo mere jeg slapper af, jo bedre performer han.

Det eneste tidspunkt, hvor han stod helt af, var under Rødt lys stop – for der havde jeg kun fokus på Johanna, og han vil have fokus for at føle sig tryg; det er virkelig noget jeg skal arbejde med, for selvfølgelig kan der være behov for at jeg orienterer mig, uden at han mister fokus.

Som afslutning, skulle vi demonstrere ugens challenge. Helt ærligt havde vi ikke trænet den, faktisk kom Gitte og jeg til at tale om den, da vi ankom, men det afholdt ikke fra at vi lavede det rigtigt godt.

Challenge var sideskift foran (med to sitter) og sideskift bagved (med to sitter), i selvvalgt rækkefølge og UDEN håndtegn. Jeg havde valgt præcis den angivne sekvens med start på venstre side, havde et minimalt fingersignal til højrepladsen i første skifte, resten var verbalt – og sørme om vi ikke vandt challengen.

Dagens rekvisitter var 9 flade kegler, resultatet igen en fantastisk rallytime som bare fløj afsted.

Jeg glæder mig allerede til næste uges træning.

Skarp træning og præcise kommandoer

Lille Bjørn (foto: Grafiko.dk)

Formiddagen stod på træning i to timer med Anita. Vi er rigtigt gode til at starte med at aftale planerne og så holde dem. Så efter opvarmningen (drilske rallyskilte med Max), gik jeg Walking the Dog først uden hund og musik, så uden hund med musik, og endelig med Max og musik.

Jeg blev selv overrasket over, hvor godt det sidste gik. Max ER altså ret skarp, og han er med på den værste, bare jeg er præcis og belønner ordentligt, hvilket jo er ret fundamentalt i hundetræning.

Det er ret tydeligt, at jeg kan komme med meget mere præcise signaler, nu hvor jeg har fastlagt de enkelte dele af programmet. Der var nogle småjusteringer, men det var retninger, så det bliver præcist i forhold til dommerbordet.

Jeg glæder mig virkelig meget til at arbejde videre med programmet, finpudse det og præsentere det 6. februar.

Så så jeg Anita og Osseaus program, det er også blevet virkelig skarpt. Jeg kunne ikke lade være med at spole tilbage til 5. juni 2015, hvor både Anita og jeg debuterede i HTM. Der er sket fantastiske ting siden da!!!

Så brugte vi – også planlagt – noget tid på vores program til Rallyinstruktøruddannelsen, som løber af stablen 16. januar.

Til sidst lidt fri træning, hvor jeg igen arbejdede med rallymomenter. Max er blevet ret skrap på højre side, men der er ting der driller i forhold til championklassen, og som jeg arbejder med: bakning på højre side, sideskift foran fra højre til venstre, bakke væk fra fører og dobbeltspring-ro.

Ja, jeg har forceret en del af championøvelserne, men i dag var jeg fornuftig og havde brudt dem ned i steps, og sikke en flot bakke væk fra, jeg har fået, efter at jeg er begyndt at være helt skarp med kriterierne.

Dobbeltspringet gav nogle mærkelige spins, indtil Anita kommenterede, at SPring og SPin for kvikke Max nok lyder meget ens – han reagerer på det mindste signal. Efter at Spring er konverteret til Jump kom det pludselig til at ligne noget, og der blev også skruet fuldt op for belønningslegetøjet.

Perfekt start på årets træning.

I eftermiddags var Kirsten og jeg sammen med en masse andre samlet på Restaurant Kastrup Strandpark, for at fejre Bo, som fylder 65 år i dag. Et superhyggeligt arrangement med dejlig mad og vin, skønt selskab – bl.a. en borddame (Marianna) som ville tale hund!!!, en fantastisk tale af barndomsven Bent og to sange skrevet af Peter og med masser af pointer – jeg fik ikke sunget meget med på den første, fordi jeg kom til at grine hele tiden :-) Peter er fantastisk til lejlighedssange!

Indenfor ganske kort tid fylder Bo, svigerinde Lis og Kirsten 65, det er underligt at folkepensionistfrekvensen i min omgangskreds stiger så pludseligt. Hvilket minder mig om et brev, jeg fik fra min arbejdsgiver før nytår, om en ændring i lov om forskelsbehandling, så min ansættelsesaftale er blevet ændret: Min ansættelse betragtes ikke automatisk som ophørt ved udgangen af den måned, hvor jeg fylder 70 år; jeg skal selv sige op, hvis jeg ønsker at fratræde.

Jeg håber at holde mig rask og rørig, så jeg kan fortsætte på arbejdsmarkedet i mange år endnu, jeg kan slet ikke forestille mig at være folkepensionist.

Jeg fik også en aftale med min coach senere på måneden, så jeg lige kan få skærpet den mentale del inden prøverne i februar.

Endelig har Camilla, aka Grafiko.dk, lanceret en konkurrence, hvor man deltager ved at uploade sit yndlings "Grafiko.dk billede", gerne med kommentar om, hvorfor man godt kan lide billedet.

Jeg valgte ovenstående med denne begrundelse: ”Fordi det har fanget Lille Bjørn i øjenhøjde i et øjeblik hvor koncentration og glæde lyser ud af ham.”

Årets første træning og årets første prøver

HTM2-programmet

 

Min ”rykker” efter svar på min quiz for 2016 har resulteret i flere svar, og jeg håber lidt flere vil være med, det kan nås endnu :-) Linket til quizzen er her. De 13 første spørgsmål er meget konkrete og har hver især en binær afgørelse.

Jeg håber de første, der har svaret, får meget ret i deres bedømmelser, for de er mere optimistiske end jeg selv er!!!

Som man kan se af min kalender  – og hvis man i øvrigt kender mine hunde – er der planlagt 3 debuter i de kommende 3 måneder: Max skal debutere i HTM2 6. februar, han skal debutere i rally championklasse 13. februar og i FS1 2. april.

Det at debutere er noget særligt, jeg skrev om det inden Max (og jeg) debuterede i HTM i dette blogindlæg, hvor jeg bl.a. skrev at min erfaring var, at ”Jo bedre forberedt, jo bedre går det.”

Jeg er selv tilfreds med min forberedelse.

Hvis jeg starter med rallyen, så har vi trænet championskilte og højrehandling længe, og hvis jeg er en ok fører skal det nok gå fint. Der er øvelser som kunne være skarpere – det er det næsten altid – men jeg er sikker på, at vi skal nok skal gøre det fornuftigt. Den allervigtigste forberedelse er den mentale, men den har jeg også planer for, bl.a. håber jeg på en coaching-session inden.

FS1, der er planen at den er stillet på standby i den kommende måned, der er intet tidsmæssigt pres på, og der er ingen grund til at have specielt fokus på den disciplin lige nu.

HTM2 er noget andet end HTM1. Nu er HTM1 vel overstået og HTM2 er i mit hoved mere af det samme … og dog noget helt andet. Med Anja og Johanna på mine skuldre (udover Pavlov!), er der nok at have fokus på.

Jeg har i eftermiddags gennemgået programmet kritisk og planlagt et forløb, som er noget ændret for den sidste halvdels vedkommende.

Jeg har aftalt træning med Anita i morgen, hvor jeg har planlagt at gå programmet mindst to gange uden hund, inden Max kommer ind i hallen, for jeg har et helt klart billede af hvordan programmet skal fungere, men jeg skal prøve det af uden Max, inden han kommer i nærheden af det.

Det minder meget om programmet fra før nytår, men der er sket justeringer. Og improvisationers tid er forbi, nu skal det være et sammenhængende program, som jeg kan gentage i søvne og dermed støtte Max bedst muligt.

Selvtræning i hallen i Ringsted er planlagt i flere omgange, og en enkelt træning i Lazi-hallen (13. februar-prøven) er også på tapetet.

Jeg kan garantere for, at jeg vil være meget velforberedt til de to første debut ‘er.