Nose Work i Solrød Centret

I dag var Nose Work træningen hos Merete henlagt til den vestlige del af Centret i området ud for Rådhuset.

Max og jeg udnyttede igen det gode vejr til at gå til træning, en lille omvej eller to, og så havde vi gået 3 km inden vi slappede af inden træningen. Vi fik hilst på Gaio og Camilla, Max var ret ligeglad.

Der var 3 bænke med en kilde hver, 4 cykelstativer med 2 kilder hver, 5 søjler foran det gamle Posthus med 2 kilder hver samt en masse kilder rundt om bassinet. Endelig 3 høje søg i området på østsiden af Posthuset.

Vi lagde ud med bænkene og cykelstativerne – ingen problemer – inden vi tog turen rundt om bassinet. En masse flotte markeringer, et par vi ikke fandt og dem i ristene var der slet ingen reaktion på.

Vi holdt en kort pause inden vi skulle på hos Merete. Dér var det svært. Det første høje måtte vi opgive, der var en plante, der distraherede alt for meget. Det næste høje var vildt svært for Max i blæsten, og Merete gjorde det lettere af to gange, for at han kunne få en succes. Det lykkedes til sidst. Men det var tydeligt, at han arbejdede intensivt, da han først gik i gang, men det var bare for svært for ham. Helt klar noget at træne på.

 

Vi tog nogle af ristene og de fleste af søgene på stolperne. Flot arbejde hele vejen igennem af Max.

Vi fik en afsluttende snak om klasse 1 vs. klasse 2, og vi har nogle gode, nye udfordringer at arbejde med.

Vi gik hjem, Max fik aftensmad, og så lagde han sig på gulvet og var helt færdig. Vi havde været hjemmefra i 2:15 og gået godt 5 km, han havde arbejdet intensivt i en lille time, så kan man godt fortjene en god, lang lur. Endnu en herlig gang Nose Work træning hos Merete!

Feriedag 3

Sidste feriedag, og den var virkelig tiltrængt. Jeg skrev i går, at jeg havde trukket Max fra den sidste rallyprøve i Lund pga. træthed hos hund og fører, og det var i den grad sandt!

Så vi sov lidt længere i dag og jeg fik dagen til at gå med fornuftige, afslappende og nyttige aktiviteter.

En lidt senere morgentur med den mest fantastiske solopgang.

En tur med Kirsten (uden hunde).

Lidt kommunikation med Lonni om NM i rally. I fredags kom den officielle besked fra NKU om at mesterskaberne i 2019 er godkendt, og det er stort. Reglerne blev offentliggjort i de nordiske lande i dag. Nu skal der inviteres til mesterskabet og alt muligt praktisk skal til at planlægges.

Jeg har en pinligt lang todo-liste, og i dag fik jeg ryddet noget op i den, bl.a. blev referatet af Sydkystens Hundeskoles generalforsamling den 19. marts skrevet og lagt på hjemmesiden.

Min C-Max skulle synes, jeg valgte Solrød Bilsyn, bookede en tid kl. 13.00 og fik en superflot service. Max var med og fik lært lidt om bilsyn 😉 Kirsten og jeg gik i vandet, ikke så længe, for der var en del tang, men lækkert var det.

Jeg havde for længst designet rallybanerne til den 3. maj og 4. maj, den til 3. maj blev gjort klar.

Jeg havde bestilt en bog på biblioteket, som skulle afhentes, jeg cyklede op efter den, og i det skønne vejr cyklede jeg en omvej hjem via Solrød Landsby og Jersie. 10 km.

Lidt afslapning, Max er verdensmester i det.

Jeg kom i tanker om at Kirsten ikke havde fået Søndags BT, så jeg cyklede op til Meny for at købe det, plus et par øl. Og da jeg havde betalt, opdagede jeg at de havde en Prosecco på tilbud, så den røg med!

Så jeg fejrede sidste feriedag med en lækker stout og vi fik begge Aperol med Prosecco.

Aftensmaden var en af vores yndlingsretter koreansk nakkekotelet på spidskålssalat dertil Live-a-Little.

Aftenen er sat til at afvikle mere på todo-listen.

Bare rolig. Jeg har bestemt ikke glemt weekendens rallyprøver, eller de foregående prøver, eller mine følelser osv.

Prøven i Nakskov var måske min bedste overhovedet følelsesmæssigt. Jeg havde det så godt, jeg grinede og smilede og håndterede begge prøver flot uanset resultater. Og når en vigtig person skrev til mig: ”jeg synes også du var super god! Det er meget rarere at se dig smile og glæde dig til prøverne …”, så véd jeg, at det ikke er helt galt 😊

Jeg havde det fint med både Nakskov og Lund, men specielt Nakskov var en fed dag, hvor jeg følte den perfekte indre balance, som jeg har kæmpet sådan med at nå.

Det lyder banalt, men det er sandt: Kirsten og jeg har nydt livet.

PS: Dette er mit blogindlæg nr. 1.992. Nr. 2.000 skal være specielt :-) Har du ideer, så send dem til mig pr. mail. Der er en lille præmie til bedste forslag :-)

Rally i Lund – debut i Mästarklass

Prøven hos Lena (video: Pia van Acker)

Lille Bjørn og Max (og jeg) debuterede i svensk rally 10. december 2017 i Skanör-Falsterbo BK, hvor de begge bestod Nybörjar klass. Det er før i dag blevet til 16 svenske prøver, og begge hunde har opnået titlerne RLD-N (SE) og RLD-F (SE).

Søndag morgen 06:24

Fra 1. januar 2019 har danske rallychampions kunne starte i Mästarklass i Sverige, og jeg havde lokket Amanda med til en 3-dobbeltprøve i Mästarklass i Lunds Brukshundklubb i dag. Pia van Acker deltog også, så vi var en fin dansk delegation, der debuterede i dag.

Vi kan ikke prale med de store resultater, ingen certifikater i dag, men vi havde det fantastisk hyggeligt, vi lærte en masse og vi var rørende enige om at to ud af tre prøver var rigeligt, for både vi og vores hunde var trætte efter en dobbeltprøve i Nakskov i går.

Lenas bane

Pia filmede Max og mig i vores debut på en bane designet af Lena Sundlöf. Max var lidt snusende i starten (5x1), der var en førerfejl til 3 point og så to 10’ere: En synkronvending hvor Max kom forkert ind, og en vending, hvor der kom en dobbeltsit.

Max var virkeligt fint på efter den lidt tøvende start, hans fører havde det lidt sværere. Det var træningsmæssigt fantastisk, for jeg skulle tænke over ret mange af skiltene, der var flere skilte, som vi måtte have gennemgået detaljeret, og der var én øvelse, hvor Pia ved et tilfælde lige inden jeg gik på banen, opdagede, at vi havde opfattet det forkert.

Absolut tilfredsstillende.

Idas bane

Ida Lindgrens bane var skidelækker, det sagde jeg til hende (jeg kender hende!), sjov og udfordrende og bestemt ikke nem. Der var bl.a. den specielle svenske øvelse, hvor hund og fører stopper, fører giver hund genstand i munden, teamet går 5 meter, fører tager genstand fra hund under gang og skjuler den. Vi har trænet med apport, Max er ikke vild med den, og under opvarmningen ville han ikke gå mere end et par skridt med den. I sidste øjeblik lavede jeg det om til at en næseprøvepind, som jeg fik af Pia, og den ville han godt gå med. Der var også en fremsending til kegle, hvor keglen var den fjerde af keglerne fra en slalom, og hunden skulle forbi en meget større kegle fra fristende ottetal :-)

Prøven hos Ida (Video: Pia van Acker)

Max var tydeligt langt fra fokuseret da vi gik på banen. Fra start var han i snus, vi fik 7x1 på de første tre skilte, og skilt 2 (sit, stå, gå fra) mistede vi helt. Vi arbejdede videre og endte med beskedne 39 point, 11x1 og 5x10. Men følelsen var virkelig god. Max ville i gamle dage have forladt ringen, men han blev hos mig, og den sidste del af banen gik fantastisk. Vi fik bl.a. apporteringsøvelsen, og snur ind mod fører, og vores udgang var perfekt!

Så det var bestemt en dejlig dag!

Det har været en hård weekend :-)

Der var ikke så meget diskussion: Det ville ikke være fair overfor hundene at tage en tredje prøve, så jeg meldte 4 hunde fra på en gang og vi kom fornuftigt tidligt hjem.

Tak til dommere og arrangører (Beatrice Palm mfl.) for fint arrangement og Pia og Amanda for superhyggeligt selskab!

Amanda og jeg har aftalt, at vi vender tilbage :-)

Rally på Hestehovedet

Video: Amanda

For næsten præcis et år siden holdt DKK Kreds 10 sin første rallyprøve, på Hestehovedet i Nakskov. I dag afvikelde kredsen en dobbelt rallyprøve, to fuldtegnede prøver med Anita og Conni, som dommere, og Max og jeg var tilmeldt.

Jeg havde som nævnt i går fået mulighed for at have Cathrine og Jessie med, og tiden fløj afsted frem og tilbage med masser af hundesnak, herligt. Jeg havde helt styr på prioriteterne og målene ved prøven, og jeg tror jeg roligt kan sige, at jeg gjorde det rigtigt godt.

Opvarmningsritualet til den første prøve, hos Anita, var helt som planlagt, banen lærte jeg let udenad, en fed bane, og jeg fik lavet nogle fine opvarmningsstarter.

Max var ikke helt tryg ved arealet, og det kom tydeligt til udtryk med lidt langsomme reaktioner og lidt manglende fokus på mig. Ikke så slemt, som det har været, men alligevel nok til at det var tydeligt, at han ikke var helt tilpas. Det kom bl.a. til udtryk ved at han ikke ville dække i feltet (tydelig dæmpning), mistede sideskift foran og ommer i bakke 1 – bakke 2 skridt. Jeg var måske en anelse hektisk på et tidspunkt (?), men jeg bevarede roen, og jeg blev bestemt ikke irriteret på ham. Hvilket Anita også sagde i sin tilbagemelding, stor ros til mig for at bevare roen 😊

Vi løb over på den anden side af vejen og legede, og Max virkede bestemt helt ok.

Vi fik 77 point.

Anden bane hos Conni var også lige os. Med input fra Amanda – dejligt at have sin træner med 😊 – ændrede jeg lidt i opvarmningen til den prøve, og jeg havde meget fint fokus fra Max. Lidt snusen, men han var mere på end til den første prøve. Der var en stå – gå fra – indkald, hvor jeg vurderede at Max bevægede sig, da jeg kom i indkaldsområdet, men det blev dømt som tyvstart. Udover de 10 point mistede vi kun 2 og endte med 88 point.

Igen over og lege.

Dagens læring: At vi er på rette vej, så vi fortsætter på den måde. Jeg kunne da godt have tænkt mig flere point, men det var ikke det, som var i fokus. Jeg fik støttet Max flot, og det var marginaler, der ikke var på vores side i dag.

Jeg ændrer bestemt ikke på noget til de næste tre prøver, i morgen i Lund.

Tak til Max for at bevare roen under for ham vanskelige forhold. Og ros til mig selv, for at bevare roen hele vejen, og – når jeg skal sige det – være et dydsmønster i forhold til Rallymanifestet!

Og en stor tak til DKK Kreds 10 for et meget flot arrangement og tak til alle for superhyggelig stemning på og uden for banen.

Feriedag 2

Der er sket en masse i dag, jeg vil nøjes med at nævne det, der fylder allermest i min bevidsthed nu.

Jeg besluttede, ret inspireret af timen med Birgitte og Linus i går, at tage til Jersie og træne rallystarter med Max. Vi var der ved middagstid og lavede det sædvanlige prøveritual, hvor han kom ud som det første, blev luftet, kom tilbage i bilen, jeg gjorde banen klar, og så gik vi i gang.

Banen bestod af et start skilt, et skilt, et skilt og fire kegler samt et skilt. Hovedfokus var indgangen på banen, startskiltet og de første skridt derefter. Det gik rigtigt fint flere gange.

Jeg havde meget bevidst valgt et tidspunkt, hvor der børn ude og lege, og det gav fine forstyrrelser, som Max håndterede fantastisk. Bl.a. kom fire drenge hen for at høre, hvad vi lavede og hilste på Max. Han er virkelig blevet sej!

Jeg gik en tur med ham i Jersie Landsby bagefter, og dér tikkede beskeden ind: NM i rally 2019 er godkendt. En virkeligt forløsende besked.

Jeg har gjort papirerne klar til weekendens prøver, både i Nakskov og Lund. Som bonus har jegt en aftale med Cathrine og Jessie om, at de skal følges med os i morgen, skønt!

Aftensmaden var laks og jomfruhummer, og skøn vin til, et fantastisk, eksklusivt måltid.

Vi er klar til en weekend i rallyens regn 😉

Feriedag 1

Efter påskeferie og overførsel af 7 feriedage til næste ferieår har jeg stadig 3 feriedage, der skal afholdes denne måned, og de er lagt i dag, i morgen og på mandag.

Den første af de tre var fantastisk!

Morgenturen med hundene var ½ time senere end til hverdag.

Efter morgenmaden røg en klage til Wupti afsted. Det er en lang, kedelig historie om en bestlling af Apple iPad mini Wi-Fi 256GB, som gik galt. Vi er trukket for betaling, mens varen var på vej retur. Men nu får vi heldigvis pengene igen, uden ar skulle gå den besværlige vej.

Kl. 8 havde jeg dagens første telefonmøde om projekt 1, og der affødte et par mails og en mødeindkaldelse.

Kirsten og jeg gjorde klar til fitness, hvor vi skulle træne sammen i dag,

På vejen klarede jeg dagens andet telefonmøde om projekt 2.

Det var igen en dejlig fitness time hos Tina, med afvekslende træning for os begge, og sved på panden efter en måske rigeligt afslappet påske …

Jeg fik aftalt den næste træningsrunde inden turen gik hjem, hurtigt brusebad, hurtig frokost og så til Jersie, hvor jeg havde en aftale med Birgitte og Linus, om at træne nordisk rally. Der gik godt 2 timer, og vi kom vidt omkring, og fik også talt om at miste de gamle hunde.

Da jeg kom hjem tog Kirsten og jeg op i centret for at handle og derefter gik vi tur med hundene. Kirsten en kort med Lille Bjørn, jeg en lidt længere med Max. Vi tjekkede vandet først på turen, og det så fristende ud …

Det var ret varmt, så både Kirsten og jeg var helt klar til at tage en dukkert efter lufteturene, og sådan blev det. Årets første havbad, meget forfriskende.

PM og katalog til Roskilde 11.-12. maj blev udsendt i dag. Det var bestemt ikke en overraskelse, for Lonni og jeg har kommunikeret en del om det i denne uge.

115 hunde med 94 førere skal til prøve i rally den weekend. Mange skal op både i officiel klasse og i nordisk klasse. Der er tre ringe begge dage og der er forsøgt at tage hensyn til alt muligt, men selvfølgelig vil der være umiddelbare sammenfald. Og det bliver klaret med et smil på dagen 😊

Lille Bjørn og Max er tilmeldt juniorklasse begge dage med Mathilde. Det er Lille Bjørns sidste officielle prøver. Jeg skal selv op med Max i championklasse begge dage og i nordisk klasse lørdag,.

Der er 29 tilmeldte i championklasse lørdag og 28 søndag. I Nordisk klasse er der 35 lørdag og 34 søndag. Det er kæmpestore klasser, og der kan tolkes alt muligt ud fra de tal. Men at komme i top 10, for enten at få point tik Årets Hunde eller til NM-landsholdt, det kræver altså en præstation helt i top.

Vi fik Prosecco og Aperol i haven, og derefter tarteletter med rejer, kylling og asparges, og et glas rosé til. Luksus på en hverdag.

I ”gamle” dage ville jeg have fortalt om, hvordan jeg ladede op til weekendens prøver i Nakskov (lørdag ) og Lund (søndag). Men ikke nu. Jeg har helt styr på, hvordan de prøver skal håndteres; der er dukket forskellige skrækscenarier op under den mentale træning, og det har været rigtigt sundt at skulle håndtere dem. De har intet med Max at gøre, de har ALT med mig at gøre.

Nose Work træning med ny gejst

Jeg synes det er fedt at gå til Nose Work træning med Max, og i dag var ingen undtagelse. Kirsten havde bagt cookies, som jeg skulle have med (1. præmie kage 😊), og jeg havde mentalt helt styr på, at nu skulle der tænkes fokuseret på klasse 2. Én ting er, at niveau 2 har indgået i træningen hele vejen, men nu skal det konkret bruges til prøve, første gang 29. juni i Lyngby.

Vejret var fint, lunt og lidt blæst, så Max og jeg gik igen til træning i Solrød Centret, med lidt ekstra omkring svømmehallen og gymnasiet, så samlet blev det til godt 5 km gang plus en lille times træning med omkring 25 kilder. Han er meget afslappet nu 😊

Der var en del klasse 2 søg i dag, og kombineret med blæsten var det en perfekt mulighed for at træne, og især iagttage Max’ adfærd ved utilgængelige/vanskeligt tilgængelige kilder. Jeg noterede mig specielt, at han arbejder virkelig intensivt, han knokler på, og giver ikke op, fordi det er svært at komme frem til/tæt på kilden.

ALLE søg uden undtagelse var superskarpe. Måske allerbedst søgene på den lille runde scene, hvor Max sprang direkte op og lavede den første markering, og derefter blev sendt videre og hurtig lavede den næste markering.

Der var også de fem bænke, hvor der var kilder på de fire, han gik fra bænk til bænk, sprang op, kravlede under, og lavede hurtigt korrekte markeringer. Jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at den bænk han hurtigt passerede ikke havde en kilde.

Der var også kilden placeret i stativet som vist, Max arbejdede ihærdigt fra forskellige sider – der var også indpakning fra noget bacon, der distraherede - og der blev virkeligt knoklet løs, og han endte helt fremme ved kilden.

Søget på bænken og affaldsbeholderen, som Merete viser her, måtte vi springe over, da en lokal beruset herre skulle indtage en øl dër, men vi fik søgt rigeligt alligevel :-)

Efter sådan en træningstime er jeg om muligt endnu mere tændt på at fortsætte Nose Work arbejdet med Max!

69 fantastiske dage

De første 4 måneder af 2019 er ikke slut endnu, men allerede nu kan jeg konstatere, at det har været mit mest fantastiske hundeår nogensinde.

Jeg har været til 10 prøver med Lille Bjørn og Max, og alting er gået fantastisk. Max vandt to rallyprøver den 9. februar. Lille Bjørn vandt seniorklasse 17. februar og Max bestod sin sidste optræden i Freestyle 1. Max gik to flotte championklasser 23.-24. marts på Bornholm. Den 6. april vandt Lille Bjørn seniorklasse i sin afsked med konkurrencesport og Max bestod i sin debut i Freestyle 2. Den 7. april vandt Max udesøget i Nose Work 1 og den 19. april fik han sin NW1-titel.

Det har været én lang test af, at jeg kunne gøre det rigtige som fører. Og både Lille Bjørn og - ikke mindst - Max har godkendt mig hver eneste gang.

Når jeg ser på det i dag, synes jeg det virker enkelt, men tro mig – og det véd, mine trofaste læsere – det var været en lang, sej kamp at nå der til. Der kommer stadig smuttere, og jeg bliver gal på mig selv, hver eneste gang. Men der bliver færre og færre, og i fredags var der bare ikke nogen fejl. Det var ikke en perfekt dag, men alt det, som jeg synes manglede, blev håndteret løbende, så Max havde en verdensklasse fører med, og jeg var så tilfreds med mig selv, som jeg ALDRIG har været før.

Hvordan kommer vi videre herfra?

Mere af det samme!

Jeg er så bevidst om, hvad der har krævet at komme hertil, og hvad det kræver at fastholde det og komme videre. Jeg bruger alle de dejlige mennesker, som har været bag ved mig i den fantastiske udviklingsproces, og som har troet på mig, nogle gange mere end jeg selv har.

Det er meget, der har været svært. Ikke teknisk, jeg tror alle mine hunde (Megan, Lille Bjørn og Max) var/er ganske veltrænede, og kan ”alt”. Men mentalt, at jeg har skulle forholde mig til, at jeg var anderledes i mange situationer, og påvirkede hundene på en uønsket måde, det har været svært.

At lade være med at tænke på point og resultater, men kun på hvordan Lille Bjørn eller Max havde det, og at vi havde det godt sammen både på og udenfor banen.

Der er så mange ting, der jeg godt kunne tænke mig at nå, og jeg tror inderst inde på, at jeg når det alt sammen, bare jeg lader være med at tænke på det.

Simple but certainly not easy 😉

Billedet har Kirsten taget, da vi spiste frokost på Herthadalen i dag. Jeg skriver nok om den frokost i morgen, men hold da op, hvor var den fantastisk. Og jeg ser så tilfreds ud, som jeg kan være efter 69 dage med fantastiske hundeprøver.

International rally

På ganske få år har rallysporten internationalt præsteret at udvikle sig voldsomt i popularitet, og at udvikle sig i mangfoldige retninger uden nogen central koordinering. I Danmark har vi oplevet at DcH og DKK i år ikke kunne blive enige. På nordisk plan (og i forlængelse heraf på verdensplan) arbejdes der intensivt for at skabe enighed om et fælles regelsæt for et nordisk mesterskab.

Jeg er involveret i alle delene - det danske, nordiske og internationale – og en gang imellem kan jeg godt ærgre mig over, at der ikke meget tidligt i processen er sket noget koordinering fra centralt hold. Men pyt, det er ikke sket, og nu kan vi gøre det så godt vi kan, for at skabe noget fælles.

I dag kom jeg til at tænke på den manglende standard, da Amanda og jeg mødtes i Jersie for at træne svensk rally, inden vi skal til prøve i Lund næste søndag. Skiltene er næsten som de danske og næsten som de nordiske, med der er små og vigtige forskelle, og dem skulle vi naturligvis have fokus på.

Jeg havde lavet en bane med interessante skilte, 29 i alt, og med alt hvad jeg kunne finde på af svenske udfordringer, herunder temposkift, apportering, sideskift i tide og utide mv.

Det er kun detaljer der adskiller, og vi har helt styr på forskellene, men hold da op hvor ville det være nemmere, hvis vi BARE havde fælles skilte og regler.

Vi gik banerne to gange med hver hund, og jeg føler mig helt klar til prøverne næste søndag. En tredobbelt prøve, hvor jeg vil have fokus på alt det jeg har arbejdet med: en prøve ad gangen, et skilt ad gangen, fuldt fokus på Max, huske at slappe af mellem prøverne.

• Amanda og jeg fik også talt om nordisk rally – Amanda stod for et 5-timers kursus i går – og der var nogle punkter, vi skulle diskutere. Lige nu er vi de eneste i Denmark, der i detaljer kender til nordisk rally, og det er lidt forpligtende, nu hvor de første kvalifikationsprøver til NM skal afholdes.

Jeg føler mig overbevist om, at vores træning og konkurreren i både svensk og nordisk rally vil gøre os endnu bedre rustede til at realisere drømmen om rally med de samme øvelser og det samme regelsæt internationalt. Arbejdet med de nordiske skilte er for mig det første store skridt i den retning.

Dagens rute til træning :-) 2,3 km på 2:22

Træningen med Max gik i øvrigt rigtigt godt. Den store udfordring var mig, jeg skulle simpelthen tænke for meget og kunne dermed ikke støtte Max godt nok, men vi kom efter det. Han kløede på, indtil han blev træt til sidst, men da havde vi også været i gang i over halvanden time.

Det er helt klart ting, der skal arbejdes med, men generelt gik det fint, og jeg føler mig ret velforberedt til Lund.

Dagen har i øvrigt være stille og rolig. Vi var til brunch i Vanløse (Mingus’ 8 års fødselsdag) og fik den mest fantastiske aftensmad: først bruschetta og derefter spidskålssalat med koldrøget laks og mormordressing. Perfekt, lækkert og meget passende til en sommerdag 😊

Paul 100 %, planer og om at blive i Superligaen

Gamle danske, nye danske, svenske og nordiske skilte

Hvis jeg sagde, at jeg var meget tilfreds med min egen indsats til Nose Work prøven i går, ville det være en kæmpe underdrivelse. Jeg var ualmindeligt meget tilfreds, og som jeg skrev i går ”jeg følte mig i den grad ovenpå og som verdens bedste fører”.

Jeg havde nok ikke lige forestillet mig, at det skulle ske første gang til en Nose Work prøve, for det er trods alt ikke så tit, jeg kommer til dem, men timingen var præcis til det, og tak for det! Jo, jeg har været en god fører tidligere, men aldrig så udpræget som i går.

Det allerbedste er, at jeg præcis kan redegøre for den proces, jeg har været igennem, for at nå dertil. Jeg føler mig ret sikker på, at jeg kan genskabe følelsen og det er naturligvis mit hovedfokus til de kommende prøver.

I morges fik jeg en fantastisk mail, det var et svar på en af de mails jeg har udsendt, hvor jeg har bedt folk vende tilbage med eksempler på, hvornår de har oplevet mig som Paul 100 %. Mailen lyder:

”Igår lagde jeg mærke til dit smil og overskud da der var velkomst - afslappet og du nød øjeblikket.

Stilen fortsatte hele dagen igennem.....

Keep it up!!!!!!”

Hvis jeg ikke var flyvende i forvejen, ville jeg være blevet det af at få den mail. Min selvtillid er blevet boostet i den grad 😊

I dag er der ikke sket det store, men hundemæssigt er der fuldt fokus på de kommende prøver.

Nå ja, jeg skal de lige nævne en skuffelse, som jeg ikke har omtalt. Vi var ret opsatte på at få en border terrier havlp, forventet fødsel 17. april, men der kom desværre ikke nogen levende hvalpe, så drømmen om næste hund er skubbet på ubestemt tid. Men ingen tvivl om, at jeg i den grad ønsker mig en ny hund!!!

Skøn påskelørdagmorgen

Tilbage til de kommende prøver.

Jeg har jo ”kun” Max tilbage at træne med, så bortset fra at Lille Bjørn skal op i juniorklasse i rally 11.-12. maj i Roskilde med Mathilde, så handler stort set alt nedenfor om Max og mig.

I Freestyle er vi debuteret i klasse 2, og vi klør på med at udvikle os i den klasse. Vi er tilmeldt et hold hos Johanna 10.5-12.7., hvor vi skal have fokus på at øge sikkerhed og sværhedsgrad, inden vi skal til prøve igen. Næste prøve er ikke engang booket, det er sørme svært at få indpasset i kalenderen, men jeg har kig på et par datoer før Samsø 19.10!

Frokost på nyindkøbt kongelig tallerken

I Nose Work har jeg først efter i går overvejet fremtiden seriøst. Det var i syvende forsøg, Max og jeg fik NW1-titlen, selvom jeg (og andre) længe synes vi har haft niveauet til det. Skal jeg blive i klasse 1 eller rykke i klasse 2? Der er argumenter for begge dele, men bl.a. med rådgivning fra Lonni og Merete har jeg i dag truffet beslutningen, at vi til næste prøve 29.6 rykker i klasse 2. Vi træner i forvejen på det niveau, og det tiltaler mig bestemt at skulle arbejde i denne meget sværere klasse.

Jeg har nærlæst Nose Work reglementet (igen), og vi er bare klar til at gå videre.

Træningen hos Merete fortsætter, kun har jeg måtte skifte tidpunkt, fordi det skal hænge sammen med noget rallytræning, som Amanda og jeg skal gennemføre.

Endelig er der rallyen, som fylder stort set alt i min kalender den kommende tid.

Jeg skal dømme fire prøver i maj, bl.a. de to første officielle seniorklasser den 3. og 4. maj. Den 12. maj bliver noget ganske særligt, der skal jeg dømme kvalifikationsprøve til det danske landshold – Nordisk klasse – i Roskilde. Det glæder jeg helt vildt til. 37 deltagere, det bliver så spændende.

Som udøver er der også nogle særlige prøver på planen.

Den 28. april skal Amanda og jeg til Lund, og deltage i en 3-dobbelt Mästerklass i Lunds Brukshundsklubb. Vi skal køre fra Solrød kl. 6:00, der er første banegennemgang 8:00, og med tre hunde til hver prøve kommer vi ikke til at kede os.

Som ”opvarmning” tager Max og jeg lige en dobbeltprøve i Nakskov den 27. april, så det bliver igen igen en weekend i rallyens tegn. Jeg HAR taget fri 29. april, jeg er sikker på at jeg trænger til at slappe af sammen med Max 😊

Forberedelse til svensk rally

Amanda og jeg har aftalt at mødes i morgen eftermiddag og træne svenske skilte, det skader ikke at være lidt forberedt. Jeg har gjort nogle baner klar i dag, og læst adskillige beskrivelser i Ida Lindgrens fremragende bog Rallylydnad.

Den 11.-12 maj i Roskilde er jeg prøveleder begge dage, søndag skal jeg som nævnt dømme nordisk klasse, og så skal jeg op med Max begge dage i championklasse og lørdag i nordisk klasse (og han skal også op i juniorklasse begge dage). Bare rolig, det er planlagt, så der bliver det helt rigtige fokus på Max begge dage.

Derudover står de er del andre rallyprøver i kalenderen, det bliver rigtigt hyggeligt.

Træningen på Amandas konkurrencetræningshold fortsætter, og sammen med Amanda gennemfører jeg en runde undervisning i nordisk klasse.

Der sker også en masse på den administrative side, vi arbejder intenst på at finpudse bedømmelser i det nordiske regelsæt og på den danske rallyfront er der også vigtige aktiviteter, der skal arbejdes med.

Så de kommende måneder bliver helt sikker ikke kedelige, heller.

Mit hovedfokus er til alle prøver, uanset disciplin, at fortsætte arbejdet, som er kommet så godt i gang i år, med at være i den rigtige mentale tilstand og støtte Max 100+ %. Teknisk kan han det hele, og han kan gøre det til konkurrencer, hvis hans fører er der HELT for ham.

Det har jeg været til årets rallyprøver, og til FS og til NW, og det er ikke bare mit hovedfokus, det er mit ENESTE fokus. Det har taget år for mig at komme hertil, og selvom det er blevet nemmere og nemmere (mere og mere styret ubevidst), så skal jeg ikke sløse med det.

Jeg får lyst til at citere en chef, som ønskede mig tillykke med mit vægttab, og tilføjede: ”Husk, at én ting er at komme i Superligaen, en helt anden er at blive i Superligaen.” Jeg vil så gerne bliver i Superligaen både fitnessmæssigt og hundemæssigt, så jeg kan garantere, at jeg ikke sløser med nogen af delene.

Max nu NW1 – vores bedste prøvedag ever

Flot start på dagen

I dag fik Max sin NW1-titel.

Jeg er meget glad for titlen, og synes bestemt, vi har fortjent den. Jeg er specielt glad for den måde, det skete på, hvor ALT fungerede for os. Alt det vi har trænet, det gjorde vi også til prøven, og boom boom, så var titlen i hus.

Jeg har aldrig været så afslappet før og under en prøve, og været så overbevist om, at vi bare var 100 % klar
.

DKK set fra parkeringspladsen

Prøven blev afholdt ved Dansk Kennel Klub, stort set hjemmebane, kun lidt over én km fra os, så jeg kunne komme dryssende lidt over 9:00, gå en tur på 1½ km med Max. Og så indskrive.

Kl. 10:00 var der velkomst, så banegennemgang og kl. 11:00 gik søgene i gang.

Vi startede med indesøg (dommer Hanne Nielsen). Max startede med at søge ud af søgearealet, blev guidet ind og vi gik en hurtig runde uden reaktion. Så tog vi anden runde, og næsen blev slået til, der kom tydelig reaktion ud for LP-buret og markering på stillingsskifttrekanten, fundet og korrekt. Perfekt start.

Næste var beholdersøg (dommer Lars M. Hansen). Jeg sad og slappede af ved bilen og overvejede at se, hvor langt vi var kommet, da gruppeleder Pernille dukkede op og markerede, at vi snart skulle på. Vi kom lige ud af starthullerne og var topklar, da vi skulle ind. Vi gik forbi alle bokse uden egentlig at søge, og så kom næsen på på tilbagevejen, tydelig markering og igen korrekt.

Jeg var meget tilfreds!

Frokostpausen var meget luksusagtig. Kirsten kom cyklende med to afsindigt lækre laksesandwicher, og efter at have nydt dem, gik jeg godt en km med Max, inden han kom i bilen igen.

Eftermiddagens to runder startede 13:20, hvor vi skulle gå udesøg og køretøjssøg i forlængelse af hinanden. Vi var nummer 14, og jeg holdt omhyggeligt øje med dem før os. Jeg havde timet min opvarmning, så når Michelle gjorde klar (hun var nr. 11), så skulle jeg hente Max. Det passede ganske perfekt!

Udesøget (dommer Anja Christiansen) var i en vinkel af en bygning, vi startede med at gå den ene vej, med lidt sving væk fra muren, som jeg accepterede, for da vi vendte, vidste jeg at Max ville slå næsen til, og det gjorde han!

Vi kom til et område, hvor han stoppede op, arbejdede intenst og markerede, og igen korrekt.

Meget, meget fed følelse.

Vi gik direkte videre til køretøjssøget (dommer Lonni Prirsching), der var en lille anhænger og en varebil. Max fik lov at styre, vi gik mellem de to køretøjer, kom lidt uden for det markerede område, jeg fik ham guidet ind, rundt om bilen (med en enkelt op med poterne), hen til anhængeren, rundt om den og pludselig fik han fært og arbejdede sig hurtigt frem til flot markering! Yes, den var også korrekt.

Efter Lonnis korte tilbagemelding spurgte hun, hvordan det var gået, og det kram jeg fik, da jeg viste fire fingre, det føltes RET godt 😊

Jeg havde en rigtig god følelse over det samlede resultat. Ikke overdreven glæde, men meget à la følelsen 9.2 efter begge prøver.

Der var længe til præmieoverrækkelsen, så jeg udnyttede hjemmebanefordelen til at køre Max hjem, få en kop kaffe og noget chokolade, hvorefter jeg cyklede tilbage til DKK.

Det var en totalt hyggelig prøve. Jeg fik snakket med mange, jeg følte mig i den grad ovenpå og som verdens bedste fører, og jeg støttede Max supergodt hele vejen igennem.

Jeg gjorde alt det rigtige hele vejen, og Max kvitterede med at lave fire superflotte søg.

Fejring med champagne 😀

Jeg er glad og stolt. Max har nu titler indenfor LP (LP2), Rally (DKRSCH), HTM (HTM2), FS (FS1) og NW (NW1), det er ret flot af lille, forsigtige Max. Til gengæld – i luksusproblem enden 😁 - har jeg ikke fået nogen prioritering i forhold til discipliner: skal Max fortsætte i rally, FS og NW, eller?

Svaret er nok, at jeg ikke er klar til at pensionere ham i nogen af disciplinerne ❤

En forårsdag i himlen ved Max og Lille Bjørn

Kvalitetstid med far

Hej far, det er længe siden Lille Bjørn og jeg har fået lov til at skrive et blogindlæg, faktisk kom vi i tvivl om, hvorvidt han har skrevet et overhovedet … Men vi er enige om, at nu skriver vi noget sammen!

Måske (?) bortset fra mor, er vi nok dem, der kender dig allerbedst. Vi kunne godt mærke, at du ikke havde det så godt sidste efterår, men vi vidste ikke helt, hvordan vi skulle sige det til dig. Vi prøvede til juleafslutningen hos Anja og Johanna, men der hørte du slet ikke efter …

Men vi er rigtigt glade for, at du selv blev klar over, at du ikke havde det, som du burde have det, og fik professionel hjælp, for sikken en forskel det gjorde.

Jeg synes, jeg gjorde mig rigtigt meget umage den 9. februar, som jeg altid gør, når vi træner eller er til prøver, men du var helt anderledes. Du var ligesom de sidste gange, vi har trænet hos Amanda. Du smilede, du slappede af, du blev ikke irriteret over noget. Nå jo, der var lige den overfriske kommentar under banegennemgangen, som du bandede over længe efter, men det var godt du fik sagt undskyld til Anita og kom videre.

Men det er meget tydeligt, at du hører rigtigt efter, når Amanda taler med dig til træningen. Det er tydeligt, at hun kender alle dine svage (og stærke) sider, og at du véd, hun har ret, når hun giver dig feedback – hun lyder som et ekko af dig selv, gør hun ikke? Men det er bare helt anderledes, når hun siger det, end når du selv tænker det …

Den 9. februar gjorde du bare alt rigtigt. Jeg synes ikke, der var helt rart i hallen, men selvom jeg var meget forsigtig og lidt bange i starten, så blev du ikke sur på mig, som du er blevet før. Du roste mig, og så tænkte jeg, at det ikke var så slemt, og så var du med mig hele tiden, det var en rigtig dejlig fornemmelse.

Da vi gik ud efter Anitas bane tænkte du kun på mig, jeg tror næsten ikke du hørte efter, hvad Anita sagde til dig. Og selv om hun sagde noget med 97 point tænkte du kun på at komme ud og lege med mig.

Da vi gik på Amandas bane var du mere afslappet end jeg nogensinde har oplevet det før og kunne du ikke mærke hvor fantastiske VI var den sidste halvdel af banen??? Sådan må du gerne være altid 😉

Sådan var du også på Bornholm, og vi var rigtigt gode, selvom du ikke fik point til Årets Hund, som du rigtigt gerne vil med til.

Forrige weekend talte Lille Bjørn meget om, hvor dygtig du havde været. Lille Bjørn kunne godt forstå, at du ville gå en sidste prøve med ham, men han er glad for, at du nu har lovet, at han ikke skal til prøve igen, for det er altså svært, når han slet ikke kan høre, og hele tiden skal holde øje med dit ansigt. Han kunne mærke, at du ikke var helt dig selv, men det var ikke på en dårlig måde, han vidste godt, at du var ked af det, fordi det var sidste gang I skulle til prøve sammen.

Han har set videoen på Facebook mange gange, og han har læst alle de flotte kommentarer, og han er RET stolt af sig selv, næsten for meget synes jeg!!! Men jeg synes nu også det var ret sejt gået af ham. Og han har altid været gladere for HTM, end jeg er.

Jeg var også meget tilfreds med mig selv i vores debut i FS2. Jeg ved godt du synes, at jeg gjorde alt i slowmotion i første del af nummeret, men jeg var altså heller ikke helt vild med at gå op det sted. Men du talte hele tiden sødt til mig, og efterhånden fandt jeg ud af, at det ikke var så farligt endda, og vi gennemførte det hele sammen. Jeg véd, du synes det var fantastisk, og det gjorde jeg sådan set også. Du må bare love mig, at vi træner lidt mere inden vi skal op næste gang, for der var altså nogle passager, jeg ikke synes jeg havde prøvet ret mange gange før.

Jeg synes, du var specielt dygtig til Nose Work prøven forrige søndag. Selv om de første tre søg ikke gik godt, så var du slet ikke sur! Jeg synes, jeg gjorde det rigtigt alle tre gange, men det var altså svært, og jeg talte med flere af de andre hunde, som også synes det var svært. Men jeg synes også det var synd, hvis vi skulle tage hjem med 0 point. Så da jeg kunne mærke, at du ikke var sur eller irriteret gav jeg den fuld gas til sidst, og valgte at markere med det samme. Jeg håbede, du ville sige ”fundet”, selvom du ikke er vant til, at jeg er SÅ hurtig, og heldigvis gjorde du det! Jeg lover, at næste gang vil jeg gøre mit bedste, for at vi laver alle fire søg rigtigt.

Nu, hvor du holder ferie, var Lille Bjørn og jeg ærligt talt lidt bekymrede for, om vi skulle slæbes med til en masse træning, for vi synes godt, vi også kan trænge til lidt feriedage.

Og heldigvis har du sagt, at vi også skal holde fri.

Jeg synes, det er fedt, at vi går så mange og lange ture. I dag var en perfekt dag, synes Lille Bjørn og jeg.

Den sædvanlige morgentur. Så fik Lille Bjørn lov at blive hjemme, da du og jeg kørte mor til træning. Vi gik en dejlig tur på Køge Ås, med masser af god snusning, vand at drikke undervejs, ramsløg (uhmmm!) og perfelt timing, så vi var tilbage da mor og Anitta var færdige med at træne.

Far i nyt sommertøj

Det var så skønt, at I havde kødben med, da I kom hjem fra centret, og selvom jeg var meget optaget af det lækre kødben, lagde jeg godt mærke til dit nye tøj. Det er rigtigt dejligt at se, hvor frisk du er blevet.

Jeg er helt ærligt ligeglad med, om du er den nye Paul, Paul 100 % eller Paul version 2.0. For mig og Lille Bjørn er du bare far, og du er nu en far i fin form, og det smitter af på, hvordan du er, når vi er sammen.

Vi har tjekket din kalender. Lille Bjørn er meget glad for, at han ikke skal pensioners helt, han synes det er så hyggeligt at gå med Mathilde. Jeg kan se, at vi skal til rigtigt mange prøver, og jeg glæder mig meget. Jeg véd, det vil være svært for mig mange af stederne, men jeg véd også, at du vil være en rigtig god far og hjælpe mig igennem, så jeg også synes, det er sjovt.

Vi er så stolte af dig 😊

En weekend i rallyens tegn

Det har igen været en weekend i rallyens tegn, om end den ikke omfattede prøvedeltagelse …

Lørdag havde vi kick-off i det ”nye” DKK rallyudvalg, som består af fem medlemmer. Jeg har mere anciennitet i udvalget end de fire andre tilsammen, så der var al mulig grund til at mødes - udvalgsmedlemmer og sekretær (Lonni) - for at lære hinanden at kende, tale om vores opgaver, afklare forskellige problemstillinger, nedsætte udvalg mv.

Der sker rigtigt meget på rallyfronten. DKK skal afholde kvalifikationsprøver til Nordisk mesterskab og til Årets Hund, afholde NM og Årets Hund-finale, opdatere skilte/øvelsesbeskrivelser sammen med DcH mv. Med det nye udvalg er der samlet masser af erfaring og energi, både til at løse aktuelle opgaver og til at sikre at rallyen udvikles de kommende år. Jeg er uændret alderspræsidenten, men de to yngste medlemmer er tilsammen yngre end mig, så udvalget burde være fremtidssikret.

Jeg tog meget opløftet hjem!

I dag havde Amanda og jeg fjerde runde (af fem) af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Det er femte gang vi gennemfører den og jeg synes i al ubeskedenhed at det bliver bedre for hver runde 😊

I dag var der gennemgang af alle championskilte og et indlæg om at træne mod konkurrencer. Dernæst gik turen fra Solrød Bibliotek til Dueslaget i Jersie, hvor vi arrangerede markedsplads; hver instruktør havde en stand med tre forskellige skilte, og de syv inviterede ekvipgaer cirkulerede mellem standene.

Det var bestemt også en opløftende dag. Tolv meget talentfulde instruktører og syv meget engagerede ekvipager – tre af dem kom direkte fra rallyprøve på Tuse Næs! – og det var næsten ikke til at stoppe træningssessionerne, når de først var kommet i gang!

Og så er det altid en stor fornøjelse at undervise sammen med Amanda!

En fed weekend, som sagtens kunne fortrænge den lille bitte ærgrelse over ikke at kunne deltage i prøverne på Tuse Næs.

Jeg havde opdateret mit indlæg om træning mod konkurrencer i går, og det gav anledning til, at en masse gode oplevelser blev genopfrisket. Jeg kan godt mærke, at jeg virkelig har fået ”den rette mentale tilstand” i vid forstand ind under huden, og det er ren forstærkning for mig.

Jeg tog ovenstående foto i går aftes. Årets høst af rosetter og en enkelt glasstatuette. Det er en del af forstærkningen af mig selv 😊 9.2: Max i rally vinder, supercert., vinder, DKRSCH. 6.3 Lille Bjørn i HTM vinder, Max i FS 3. vinder. 7.3 Max vinder i NW.

Vi er SÅ klar til de kommende konkurrencer.

Minder & Følelser

10 år siden

Både før, under og efter HTM’en med Lille Bjørn i lørdags kunne jeg mærke, at jeg ikke var helt mig selv. Jeg var faktisk ret påvirket af det, selvom jeg naturligvis havde forsøgt at fortrænge det. Men det var og er meget mærkeligt fra den ene dag til den anden at skulle stoppe med at træne og konkurrere ”for alvor” med Lille Bjørn.

Vi har haft 14 hunde, men det er først med de sidste 3: Megan, Lille Bjørn og Max, at det at træne og konkurrere i lydighedsdiscipliner kom ind i billedet. For Megans vedkommende nærmest ved et tilfælde, og så udviklede det sig helt vildt. Med Lille Bjørn lidt for sjov, nu jeg var i gang med Megan, og først med Max ud fra et bevidst valg.

Lille Bjørn kom lidt på mellemhånd i processen, det var først Megan, siden Max, som jeg ”satsede” på, og Lille Bjørn blev bare trænet lidt for sjov ved siden af, og naturligvis kom han med til konkurrencer.

Jeg havde, ligesom til Megan og Max, urimeligt store forventninger til, hvor hurtigt han var klar til prøver, og mange hundevenner har hovedrystende lyttet til mine frustrationer og planer om at pensionere alle hundene i utide, Lille Bjørn allerede før han var blevet to år. Alle hundene skulle lidt op i årene, før de rigtigt var stabile, og det passede jo ikke deres utålmodige fører. Anita sagde for nogle år siden til Max, at han bare skulle holde ud et par år endnu, så ville han have en ordentlig fører, der forstod ham, og det er vist meget symptomatisk for mit arbejde med hundene …

Heldigvis blev det aldrig alvor med nogen af hundene med den tidlige pension, for sikken en masse fantastiske oplevelser, jeg så var gået glip af.

Rallytræning for 9 år siden (foto: Camilla Johannessen)

I dag var det to minder med Lille Bjørn, som poppede op. Det første var om den dag for præcis 10 år siden, da han fik sin LP1-titel, det andet var fra en nørdrallyprøve for præcis 9 år siden.

Det, der først (næsten for) sent gik op for mig, var, at Lille Bjørn var den mest stabile og pålidelige af dem alle. Det tog godt nok en nedsmeltning  at erkende det fuldt ud, men han var mere præcis og motiveret end Megan, og det var kun uheld der gjorde, at han ikke fik DKLPCH-titlen. I rally gjorde han det rigtigt godt. Jeg tøvede alt for længe med at rykke ham i championklasse, men da han endelig kom der op gik han fantastisk og kom til og med til DM.

I HTM debuterede han 10. oktober 2017 næsten 10½ år gammel, og det blev til 4 x HTM1, 7 x HTM2, 1 x HTM3 og 3 x HTM senior. En kort, gloværdig karriere, og nogle af mine bedste prøveoplevelser nogensinde har været i HTM med Lille Bjørn.

Så ja, det er bestemt vemodigt at skulle sige stop. Men en ting er helt sikker: De utallige gode minder vil altid være der. Og heldigvis er han stadig rask og rørig, og vi har forhåbentlig glæde af hinanden mange år endnu.

Alle de gode minder betinger jeg med henblik på at kunne genskabe dem, som beskrevet i forbindelse med min seneste coachingsession hos Anja. Jeg synes selv, jeg er blevet dygtig til at fremkalde følelserne kontrolleret, men det skal arbejdes meget mere igennem.

For mig er det vigtigste at jeg kan mærke udviklingen. Den har intet med point eller resultater at gøre. Den har noget med følelser at gøre. Har jeg den rigtige følelse indeni, før, under og efter en prøve (eller en træning for den sags skyld), så betyder point og placeringer ingenting. Jeg har været oppe til fem prøver siden coachingsessionen. De to rallyprøver på Bornholm, de var lige efter bogen, jeg gjorde alt rigtigt i forhold til Max, og jeg var glad for point og placeringer, selvom de ”ikke kunne bruges til noget” i forhold til DM og Årets Hund.

HTM-prøven med Lille Bjørn i lørdags, også her ros til mig som fører, Lille Bjørn var lidt træt, men jeg fik støttet ham fint, og det gik ganske fortrinligt.

Max’ debut i FS2; han var bestemt ikke glad for at være på stedet, men jeg støttede ham virkelig godt, og han arbejdede bedre og bedre i løbet af nummeret.

Endelig Nose Work prøven søndag. Det var da træls at miste først udesøg, så beholdersøg og dernæst indesøg. Men jeg gjorde det rigtige, havde fokus på næste søg hele tiden. Det kan godt være, at vi på resultatlisten endte som nr. 38 ud af 38, men for mig vil dagen blive husket for det fantastiske køretøjssøg, hvor Max og mit samarbejde var perfekt: en meget hurtig markering fra Max, en meget cool fører som straks markerede og dermed fik dagens hurtigste køretøjssøg.

Når alt andet er glemt, vil jeg huske det køretøjssøg, som ét højdepunkt i Max’ Nose Work karriere.

Noget af det herlige ved at være menneske og hundefører er, at vi ikke aner noget som helst om fremtiden. Vi kan træne, til vi bliver blå i hovedet, vi kan gøre utallige ting for at ruste os bedst muligt til fremtiden. Men i sidste ende er det kun tiden der kan afgøre, hvordan fremtiden vil forme sig.

Jeg er sikker på., at fremtiden gemmer på en masse skønne oplevelser for Lille Bjørn, Max og vores kommende hund og mig, og nogle af dem vil blive fantastiske minder. De ligger bare og venter på os, og jeg skal være åben og lydhør og tage imod oplevelserne, når de kommer.

For det er måske den enkle læring: Jeg kan styre, om en specifik oplevelse er et godt eller et dårligt minde. Der er kun én person i hele verden, som kan bestemme hvordan fx min Nose Work prøve i søndags gik: Det er Paul. Det er mig, der kan beslutte om det var en lorteprøve med kun 25 point og 6 fejl og en placering som nummer 38 ud af 38. Eller om det var et brag af en prøve, hvor vi lavede det mest fantastiske køretøjssøg ever, og vandt søget.

Din mentale indstilling er din allerbedste ven, hvis du bruger den korrekt 😊