Årets ...

På årets sidste dag holdt Sydkystens Hundeskole for fjerde år i træk rallyprøver, og for tredje år i træk en dobbeltrallyprøve.

Som sædvanlig udsolgt længe inden og som altid en top hyggelig prøve.

Jeg havde selv fornøjelsen at dømme den ene ring, og der var masser af flot hunde- og førerarbejde. Jeg vil godt have lov at fremhæve en præstation: Amanda og Osseaus 97 point og 3. vinder i championklasse; når Amanda strammer sig an kan hun få Osseau til at præstere fantastisk :-)

De nysgerrige kan se alle resultaterne her.

Årets Hundepriser blev annonceret ved samme lejlighed. De gik til:

• Initiativgruppen bag Hundesport mod Cancer
• Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat ved Rikke Christensen-Lee
• Johanna Allanach.

Jeg har skrevet blogindlæg på det sidste om årets dit, dut og dat. Så det vil jeg ikke gentage i aften.

Jeg har valgt at lave en liste over åres mest brugte tags i mine 206 blogindlæg i år, og skrive en kort kommentar til hver.

Nr.	Tag	Antal	Kommentar
1	Max	128	Fars stjerne i rallyekspert og HTM og ham jeg glæder mig allermest til at arbejde med i 2016
2	Megan	72	Fars stjerne i rallychampion
3	Lille Bjørn	68	Fars LP-stjerne og kommende rallyekspertstjerne
4	Rallytræning	42	Med tre rallyhunde er det svært at undgå
5	Anita Jakobsson	38	Min yndlingstræningsmakker og meget mere
5	Johanna Allanach	38	Min yndlingstræner og inspirator
6	HTM	32	Min nye passion
7	LP-træning	27	Et fokusområde med Lille Bjørn i 2015, men ikke-eksisterende i 2016
8	Rally	19	Med tre rallyhunde og stor konkurrenceiver er det svært at undgå
10	Christina Ulrich Pedersen	18	Skøn rallytræningsmakker og inspirerende kollega i bestyrelsen af Sydkystens Hundeskole
11	Anja Christiansen	17	Min verdensklasse coach og min yndlingstræner i HTM
12	Lonni Gulmark Prirsching	13	Skøn træningsmakker og inspirerende kollega i bestyrelsen af Sydkystens Hundeskole. Og vores ”vi ordner verden over nogle øl og et par flasker rødvin” efter DM var uovertruffen!
13	Amanda Jakobsson	12	Min yndlingstræningsmakkers datter og herlig træningsmakker
13	FS	12	Er nok kommet med i slipstrømmen af HTM, men det skal nok blive et fokusområde i 2016
13	Lone Sommer	12	Mange skønne træningstimer i vinters og forhåbentlig også næste år
16	HTM-træning	10	Se HTM
17	Sonja Ordell Johannessen	9	Et nyt og meget inspirerende trænerbekendtskab, som fik mig tændt på FP3/TP.
17	Sydkystens Hundeskole	9	Jamen, den skal da bare være med.
19	Conni Hansen	8	Inspirerende at træne rally og HTM med, og nu hjemvendt til Sydkystens Hundeskole, vi kommer til at træne meget sammen i 2016.
19	HTM1	8	Se HTM
19	LP	8	Se LP-træning
19	Susanne Bach	8	Min mest inspirerende LP-træner, og forhåbentlig kommer vi til at have noget med hinanden at gøre, selv om jeg ikke er til LP længere.

 
Årets quiz 2016. Bliver det den sidste? Ingen har svaret endnu, så måske er tiden bare løbet fra den slags.

Jeg ønsker alle mine bloglæsere et fantastisk nytår!

Nytårshilsen fra Megan

Sådan vil jeg godt se far :-) (Foto:Johanna Allanach)

Hej alle,

Jeg har aldrig skrevet blogindlæg tidligere, men nu hvor jeg er over 12½ år må det da snart være på tide! Min far har travlt med at skrive om, hvor fantastisk det går med Max og Lille Bjørn, men jeg synes nok han kunne skrive lidt mere om mig.

Jeg ville godt have skrevet noget om turen til Bornholm, men jeg talte med Max om det, og så fik han lov til at skrive Hej far!

Jeg gider ikke skrive en masse om fortiden, det er jo ikke en nekrolog; jeg vil gerne fortælle om det, der er sket i år. Jeg har været inde og tjekke min fars træningsdagbog – ja, nu kalder han den Performance Journal, fint skal det jo være – og jeg kan se at vi har været til 22 rallyprøver i år.

Det kan godt være jeg er over 12½ år, men jeg elsker stadig at træne rally og konkurrere rally og jeg er stadig ret god til det :-)

Vi har været til 20 officielle prøver, DM og Årets Hund.

DM var femte år i træk og vi blev nr. 19.

Årets Hund var første gang og vi blev nr. 11.

Til de 20 officielle prøver er det blevet til 4 IB’er og 16 bestået, og heraf 4 gange i 90’erne. I Hillerød 20. september fik vi 98 point og blev 4. vinder. Jeg kunne altså have fået mit første supercertifikat, men blev slået på tid af en ung border collie, øv.

Men dér er far altså forandret … tænk, han sagde, at sådan er vilkårene. Der bliver ikke taget hensyn til os gamle og døve hunde, vi skal bare konkurrere på lige fod med de unge. Ja, så må det være sådan, men far er altså blevet lidt blød efter den prøve 26. april, hvor Lille Bjørn var RET slap, og efter at han er begyndt på det dér coaching og mindfulness.

Selvom jeg ikke er helt sikker på, at det ikke er noget der virker?!.

For jeg kan altså godt mærke, at far ikke er helt den samme.

I går havde han mig og Max med til træning i rally. Max skulle først træne noget HTM – det fik jeg aldrig lov til for alvor :-( - men jeg fik lige så meget tid som Max på rallybanerne. Og tænk, far skrev i sin blog i går, at han var mest imponeret over mig (hedder det ikke imponeret af?).

Ja, jeg synes ikke jeg kan tillade mig at være imponeret af mig selv, men jeg kunne godt mærke, at far vidste, hvad han ville, og hold da op, hvor er han blevet god til at holde øje med mig, og lave tydelige signaler med hænderne og lave bevægelserne LANGSOMME. Jeg er jo ikke 11 år længere og kan ikke finde ud af de hurtige håndbevægelser, som far plejede at bruge – og som kommer af og til, når han glemmer, at det er mig, der er på banen.

Far drømmer om, at jeg skal både til DM og Årets Hund i 2016. Jeg vil godt afsløre, at jeg godt vil hjælpe ham med det. Han skal bare blive ved med at træne mig, for det synes jeg er smaddersjovt. Huske at jeg ikke er så hurtig længere. Og huske at jeg næsten ikke kan høre, så han må godt være meget tydelig med sine hænder.

Det kan godt være at andre synes jeg er gammel, men helt ærligt, jeg er ikke fyldt 13 år, jeg fejler ingenting – og jeg gider altså ikke bare ligge derhjemme og fise den af, mens de unge fyre er ude og få alle de lækre godbidder.

Jeg har snuppet billedet fra min fars blog i går, jeg synes det er dejligt at se far så glad, og vi havde altså også nogle dejlige timer sammen.

Jeg bliver nødt til at skrive noget til mor også. Jeg véd godt at hun siger, at hun ikke vil have en spaniel igen, når jeg ikke er mere – jeg håber altså, der går mange år endnu!!!

Men mor, du skal vide, at far bare fortjener at få en spaniel igen; det vil glæde mig så meget i hundehimlen, hvis han kan bruge noget af det, han har lært af mig, på en anden spaniel.

Jeg vil godt ønske alle læsere af min fars blog et godt nytår, og jeg håber at vi ses derude i 2016.

Kærlig hilsen

Megan

Årets sidste træning

Bibelsk?!

 

I dag havde Anita og jeg aftalt at træne i hallen i Køge 9-11 til årets sidste træning.

Fokus var på HTM, så jeg havde Max med, og da Megan havde trænet i går aftes, blev det Lille Bjørn der kom med som anden hund.

Træningen var formidabel. Jeg startede med Lille Bjørn og trænede noget rally. Så skulle Anita arbejde med sit HTM-program. Max og jeg skulle arbejde med vores. Og så blev der lidt FP/rally i den sidste halve time.

En hel del af træningen foregik uden hund, for der er rigtigt mange detaljer, der skal være styr på, inden hunden kommer på. Der sker en hel masse justeringer af programmet undervejs, og det er rigtigt fornuftigt træningsmæssigt, hvis føreren har styr på sin del af adfærden før hunden blandes ind i det …

Da jeg startede med HTM, for ikke ret længe siden, var jeg overordentlig omhyggelig med planlægningen, men er blevet lidt sløset … uha!

Så jeg gav mig selv den opgave, at få lavet den detaljerede beskrivelse af HELE Walking the Dog, så jeg véd, hvad jeg vil, og så træner ud fra det. Jeg kan godt forstå, hvis Max står af indimellem, når jeg lige får improviseret et forløb, som jeg ikke har tænkt rigtigt igennem.

Det var to fantastiske træningstimer, og jeg var helt høj, da jeg kørte hjem.

Var det den bedste træningsseance nogensinde?

Jeg véd det ikke, for hvordan skal jeg rangordne utallige træningstimer over næsten 12 år?

Men jf. Chaplin-citatet den 24. december ”We think too much and feel too little” er jeg sikker på, at den rette mavefornemmelse under og efter en træning, fortæller præcis hvordan det er gået.

Så dagens trænings VAR fantastisk.

Anita og jeg har trænet sammen i over 8 år, så vi kender hinanden ret godt. Vi har også fulgt hinanden ret trofast i rally, LP og nu HTM/FS/FP. Vi har trænet hos stort set de samme trænere hele vejen. Vi har trænet hos hinanden. Så vi kan virkelig give hinanden ærlig og anvendelig feedback.

Til sidst, da vi var færdige, med træningen, kom vi til at tage hul på en diskussion om dels hvor mange, der nu kaster sig over HTM/FS, dels hvor mange nye instruktører der over de seneste 1-2 år annoncerer egne hold.

Der er rigtigt mange at vælge imellem, og jeg er sikker på, at der er rigtigt mange dygtige imellem. Jeg kan bare glæde mig over det store udbud, og vælge til og fra ud fra mit aktuelle behov, og hænge ved hos dem, der bliver ved med at give mig noget. Det er, hvad jeg har gjort de sidste 12 år, og det vil jeg blive ved med. Jeg tror den største fejl man kan begå som hundefører er KUN at have en træner. Alle trænere har deres specifikke baggrund, og selvom jeg naturligvis anerkender at man kan være en god underviser uden at have praktisk erfaring på det niveau, der undervises i, så virker det altså mere overbevisende at undervise i noget, som underviseren selv har erfaring I.

Hvis jeg skulle til noget holdundervisning, og der var til at få plads :-) – ved jeg bestemt godt, hvor jeg ville træne, hvad enten det var med en ny hund eller med en af de ”gamle”: Grundtræning hos Johanna. Rally hos Anita, Conni og Johanna. HTM/FS hos Anja, Johanna og Sonja.

Med årene er jeg desuden blevet mere og mere tilhænger af selvtræning, sammen med nogen med samme interesse og passion for en disciplin, og på et niveau så vi kan give hinanden feedback, der kan bruges.

Jeg er selv med til at arrangere Sydkystens Hundeskoles Hundedagene 2016, så jeg har stået overofr det fantastiske luksusproblem at skulle vælge mellem kurser mellem tre af mine yndlingstrænere: Anja Christiansen, Christina Ingerslev og Johanna Allanach. Valget er faldet på to kurser med Anja, fordi HTM/FS er mit hovedfokus 2016, men sikke nogle fravalg, jeg har foretaget.

En afsluttende kommentar om ”den bedste træningsseance”. Min følelse i går var helt klart af det var tre fantastiske træningstimer. Det jeg først og fremmest tænkte over på vejen hjem var, at det måske var mine bedste træningstimer med Megan nogensinde. Med min ”nye” træningsattitude var der bare masser af succes, og Megan var virkelig skarp. Det giver noget særligt helt inde i hjertekulen når Megan og jeg har sådanne oplevelser sammen efter så mange år.

Tarvelig højrehandling aka genial træning

Glad fører med slidte bukser og træt hund efter endt træning (foto: Johanna Allanach)

Jeg var til den mest fantastiske træning i aften. Den blev aftalt juleaften, Johanna stod bag, og resultatet blev at 7 rallynørder mødtes i Ringsted til aften og trænede sammen.

Som bonus fik jeg mulighed for at træne HTM med Johanna en time inden, så det var virkelig en aften ud over det sædvanlige, med tre timers træning på virkeligt højt niveau og med masser af sjov.

Mit luksusproblem var, hvem jeg skulle have med udover Max. Han kunne naturligvis ikke selv dække alle tre timer, så det endte med at Megan fik fornøjelsen, og det var et glimrende valg.

I HTM’en fik jeg efter lidt opvarmning vist det ”færdige” HTM2-nummer og fik som altid nogle fine tilbagemeldinger: noget sidelæns bevægelse, nogle ændrede overgange, og så lidt om koreografien - hvor jeg har fået nogle spændende ideer at arbejde videre med.

Da der var gået godt tre kvarter kunne jeg godt se, at Max begyndte at virke lidt træt – der også blev arbejdet igennem :-) – så det passede perfekt med at Megan kunne starte inde til rallyen.

Vi var som sagt 7, og udover at Johanna havde forberedt to fulde baner, havde vi hver især fået en hjemmeopgave. Min lød: ”Paul: sekvens med 4-6 skilte med tarvelig højrehandling”, det endte med denne:

Bemærk at tunnel, spring og felt ikke indgår i banen.

Vi blev delt i tre hold (Amanda og jeg udgjorde det ene), og så skulle holdene cirkulere mellem de forskellige baner, hvoraf halvdelen var på den første time, resten af den anden time. Det betød at jeg på langt de fleste baner kunne gå med både Megan og Max, og det var virkelig effektivt.

Max gjorde det rigtigt godt, og vi fik arbejdet en del med højrehandling, som føles bedre og bedre. Bl.a. gik vi hele Amandas ”sekvens med kegler” = keglehelvede flot på højre side.

Megan var jeg mest imponeret over. Hun var samlet på en lille time, og hun gik meget flot. Det var kun til at blive glad af, at se hende arbejde så flot gennem banerne, inkl. Gittes ”sekvens med en masse sitt'ere”. Ikke så meget med opvarmning, ind og gå banerne/sekvenserne, ud i bilen, og ind igen når det var hendes tur.

Tre timers skøn træning, to meget trætte hunde, og en virkelig fornøjelig aften, som også kostede mig mine hundetræningsbukser, som det kan ses – Kirsten nægter at lade mig bruge dem mere.

Tak til Johanna og alle de andre, som var med!

Tout le monde a ses raisons!

”Alle har deres grunde”. Octave (Jean Renoir) i La Règle du jeu.

Hundedagene 2016 arrangeres af Sydkystens Hundeskole 28.-29. maj 2016 i Roskilde. Holdene blev opslået i aftes og der er allerede kommet over 40 tilmeldinger. Lækkert.

Jeg har selv tilmeldt et heldags HTM-hold hos Anja, og et halvdagshold i Rally hos Johanna og har måttet fravælge et par spændende kurser med Christiana Ingerslev.

Det er ren luksus.

Vi havde absolut ikke nogen planer for dagen i dag, så det blev til nogle ture med hundene, lidt oprydning i haven, lidt god mad (!) og så fik jeg lige sat tid af til at gense en af mine favoritfilm, Jean Renoirs La Règle du jeu (1939/1959). Klassesamfund, relationer/venskaber/kærlighed på tværs af klasser, og mekanismer der fungerer på tværs af det hele: Spillets regler.

Renoir kaldte selv filmen for ”drame gai” (muntert drama) eller ”fantaisie dramatique” (dramatisk fantasi). Den er fuld af humor, men hele tiden med tragiske undertoner. De medvirkende kan tit ikke skelne mellem, hvad der er alvor og hvad der er sjov. Festen bliver anledning til at relationer dannes, skærpes og opløses. Det lyder enkelt og banalt, men det er dybt fascinerende at følge.

Den måde filmen opbygges på, fx jagten, som tilsyneladende bare er en jagt, men samtidig får de væsentligste konstellationer til at fremtræde tydeligt, og giver forudanelser om filmens slutning.

Festen med bl.a. en dans til Camille Saint-Saëns’ Danse Macabre og dramatiske hændelser omkring dette nummer. Det er fantastisk – for at bruge et fortærsket udtryk.

Her faldt jeg også helt ud af rollen som seriøs cineast, for jeg kom til at tænke på Liv og Mangos HTM-nummer til Danse Macabre :-)

La Règle du jeu er ingen genrefilm. Der er ingen pointer; der er iagttagelse og grundlag for erkendelse. Det er "bare" en film.

Hvis jeg skulle identificere mig selv med en af personerne i filmen, tror jeg det skal være Marquis Robert de la Chesnaye (Marcel Dalio). Han lever sorgløst med sin passion for spillemaskiner, han har også dybe følelser, men han kan bevare facaden, fordi det er spillets regler.

Det er en fascinerende film, der kan sætte tankerne i gang.

We think too much and feel too little

Julemarch i Vallø skov (Foto: Susan Dahlgren)

 

Det er skønt med juleferie. Jeg sover lidt længere og møder på morgenturen mennesker og hunde, som vi normalt aldrig møder. Alle tre hunde går løs og leger/er sammen med 6-7 andre hunde og leger og hygger. Det er fantastisk.

Dette foto er fra tirsdag morgen, seks af de ni hunde er med på billedet.

Onsdag morgen, tidlig eftermiddagstur, det begyndte at regne og på vej hjem var der pludselig en regnbue.

I dag stod den først på Julemarch i Vallø Slotspark og skov. Det var et arrangement til støtte for Hundesport mod Cancer, det var Birgit Dahlgrens idé, og hun stod for alt det praktiske – herunder var mormor og børn involveret i kagebagning.

Resultat: 29 deltagere à 50 kr. + kagesalg for 600 kr. = 2.050 kr. til HMC. Superflot og tak til Birgit for initiativet.

Jeg deltog med Max og Megan og udover turen fik vi som bonus – især Max – leg i hundeskoven ved parkeringspladsen bagefter.

Vi holdt juleaften i weekenden, så her til aften hyggede Kirsten og jeg med noget totalt ujulet: Vagtelæg, rejecocktail, jomfruhummerhaler, kyllingeleverpaté og chokolademousse. Champagne og rødvin som akkompagnement, ikke dårligt.

Derefter så vi Chaplins The Great Dictator, en af de klassikere, jeg ikke har set før.

Overskriften på bloggen er fra barberens afsluttende tale, jeg kan godt lide citatet.

Kan jeg lide filmen? Hmmm. Nok egentlig ikke. Jeg ER ikke den store Chaplin fan og hans sentimentalitet er også udpræget i denne film. En blanding af slapstick, kynisme, sentimentalitet – en interessant film, men ikke en stor film.

Kommunikation for begyndere

Typisk Johanna-bane - siden kom der 4 kegler og et spring til ...

Jeg skrev tidligere i dag et blogindlæg med titlen ”Sidste træning før jul - og de mest læste blogs”. Der er flere, der læste det, som at jeg beskrev min sidste træning før jul, så jeg fik bekymrede mails både fra træner Johanna og medkursister Susanne og Gitte, om jeg ikke kom til aftenens rallytræning.

Jo naturligvis gjorde jeg det, … utroligt at folk ikke kan forstå, hvad ”sidste træning før jul” betyder :-)

Dagens tema var meget apropos kommunikation.

Vi blev delt i to hold, som hver skulle udtænke en sekvens på seks rallyøvelser. Som hjælpemidler havde vi en ”bane” bestående af 4 kegler og et spring. Efter at sekvensen var udtænkt skulle vi, uden at bruge rallyudtryk og kun verbalt, beskrive sekvensen for det andet hold. Som derefter skulle gå banen.

Interessant og ikke så nemt, faktisk ret svært.

Kommunikation er alfa og omega og kræver at både afsender og modtager er tunet ind på samme kanal, ellers opstår der misforståelser. Det gælder mellem mennesker, og det gælder mellem mennesker og hunde.

Derefter blev der skiftet hold, så der var én fra hver af de oprindelige hold på hvert af de nye hold. Og så skulle vi – efter passende træning (ren kommunikation, ikke gå banen) – gå en bane bestående af skilt 1 fra bane 1, skilt 1 fra bane 2, skilt 2 fra bane 1 osv.

Simple, but not easy!

Endelig kom der en stribe øvelser, hvor vi skulle gå på forskellig vis, og udføre øvelser som Johanna gav undervejs, eller hvor en anden fører udførte den først.

Igen lyder det enkelt, men i praksis ikke altid så nemt, og det gjorde alt sammen, at førerne blev udfordrede og dermed også samarbejdet med hundene.

Max fik arbejdet en del med de øvelser, som vi skal have finpudset inden champion-debuten, og sørme om ikke både bakning og positioner under gang på højre side begynder at ligne noget. Han føler sig helt sikkert mere og mere tryg på højre side.

Der var også nogle situationer, hvor han tydeligt blev påvirket – da en ny hund kom ind på banen, midt under det hele, da vi skulle lave noget op mod en væg, da jeg mistede fokus fordi jeg ikke kunne huske næste skilt. Perfekt at få arbejdet med disse stressmomenter, og opleve at han meget hurtigt er på igen.

Forrygende træning med masser af gode momenter og masser af grin. Perfekt sidste træning før jul!!!

Sidste træning før jul - og de mest læste blogs

I morges havde Anita jeg aftalt at mødes i hallen i Køge til en sidste gang træning inden jul.

Med tre hunde og seks forskellige discipliner er det ekstra vigtigt at jeg får tilrettelagt træningen struktureret og afbalanceret.

Jeg må erkende, at overvejelserne vedrørende Lille Bjørn og HTM1 er resulteret i, at det er valgt fra. Jeg holder fokus på rally i hvert fald de første måneder af 2016.

Max’ og FS1 er bestemt ikke skrinlagt, men jeg vil hellere have HTM og Rally til at fungere bedre, end at jeg vil brede mig for vidt – jeg vil uden tvivl fortsat træne FS, men ikke have det som konkurrencemål foreløbig.

Så dagen stod på rallytræning med Megan og Lille Bjørn, HTM-positioner og lidt rally med Max.

Det udvikler sig alt sammen positivt.

Specielt fik jeg styr på den sidste del af HTM2-programmet, og fik ros for masser af belønning undervejs, da jeg skulle lave en demo at det fulde program.

Nu er der træningsfri et par dage.

Sidst år udskrev jeg en konkurrence, hvor jeg bad læserne om at kåre årets blogindlæg. Det har jeg valgt at droppe i år. Dette er blogindlæg nr. 200 i år, og man skal være mere end almindeligt nørdet for at give sig i kast med den opgave.

Så jeg har valgt at nævne de 10 meste læste blogindlæg og kort kommentere dem.

10 Something Happened To Me Yesterday (20.2) - som handler om min udvikling i forhold til, hvad der betyder noget.
9 Hvor længe var Jeppe i Paradis? (8.1) - hvor jeg har ondt af mig selv, fordi Max bliver påvirket af gøen, og bliver sparket i gang igen af Lonni, Anita og Johanna.
8 … men jeg kan så meget andet (6.6)  - om den mest fantastiske hundeweekend, hvor Max debuterede i HTM1 og vandt, bestod FP2, fik 100 point i rally og Megan fik 94 point i rally.
7 With Winning in Mind - en anmeldelse og en udmelding (18.7) - en anmeldelse af Lanny Basshams bog og min implementering af dens principper.
6 Noget om rally (30.1) - et Halfdan Rasmussen inspireret rallydigt.
5 At dømme og at blive bedømt (11.5) - om at dømme i rally og om at være uenig med dommeren.
4 Nedsmeltning (26.4) - om mit livs dårligste LP-prøve, og samtidig den vigtigste, fordi den var vendepunktet.
3 Folk snakker (4.10) - om at min ændrede attitude til prøver bliver bemærket.
2 Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster (3.1) - om et fantastisk kursus hos Lea Nor.
1 Hej far! (17.8) - Max’ første blogindlæg og en kærlig opsang til hans fører, som er lidt tung i optrækket indimellem.

And I think to myself What a wonderful world aka Jule- og nytårshilsen 2015

9. oktober  en dejlig dag blandt mange. Max bestod titelprøven og vandt HTM1

Jeg har virkelig haft et fantastisk år.

Frasse har netop holdt før-juleaften hos os med Sandra og Christian, og han bliver bare en større og større stjerne i bedsteforældrenes øjne. Han er 1½ år, og naturligvis klogere og kønnere end alle andre børn i den alder :-) Han er det mest fantastiske i Kirstens og mit liv. Er der noget mere livsbekræftende end et barnebarn, som udvikler sig med stormskridt og er totalt bedårende?

Han har naturligvis et naturligt forhold til hundene, som vi håndterer helt, som vi plejer, når Frasse er hos os. Lille Bjørn bliver lukket væk – han ER sygeligt jaloux – Megan har fundet ud af at han er et barn, ikke en baby og Max og Frasse hygger sig sammen. Frasse går ligeså forsigtigt hen til Max og aer ham på ryggen, som vi har lært ham, og de bliver fantastiske kammerater, når Frasse bliver lidt større.

Lige præcis dette blogindlæg bliver også sendt til personer, som normalt ikke læser bloggen, for det er jo en hundeblog, så der bliver lidt gentagelser i forhold til mine trofaste læsere af HUNDEbloggen.

Familiemæssigt har det, udover Frasse, været et stille år, det har været en enkelt trist hændelse, som vi håber udvikler sig positivt trods alt.

Arbejdsmæssigt har det være et rigtigt godt år. Jeg har været med på nogle meget spændende projekter og de har alle været succesfulde. Nogle lidt mere hektiske end andre, men alle projekter som jeg vil tænke tilbage på med glæde. Projekter er essensen af teamwork, og der er rigtigt mange, jeg har nydt at arbejde sammen med, men jeg vil alligevel fremhæve Annette Vraa-Jensen, Charlotte Massé og Claus Nielsen, som kolleger jeg i særlig grad har haft et fantastisk samarbejde med. Jeg håber bestemt det fortsætter de kommende år.

Hundemæssigt har det været et fantastisk år.

Der var et skønt arrangement 25. juli i Roskilde med verdensklasse rundvisning i Roskilde Domkirke og dejlig frokost på Sagafjord, med en ganske særlig gruppe hundemennesker: Amanda Jakobsson, Anita Jakobsson, Charlotte Lia, Christina Ulrich Pedersen, Johanna Allanach, Lonni Prirsching og Susanne Bach.

Der har været en ganske særlig LP-prøve 26. april med Lille Bjørn – blogindlægget hedder nedsmeltning, og det var den prøve, der fik mig på sporet af mentaltræning og coaching. Jeg bruger nu fast Anja Christiansen som coach, og det var og er et virkelig godt valg!

Megan på 12½ år har haft et fint år. Bedste resultat er 98 point til en rallyprøve, hun blev nr. 19 ved DM og nr. 11 ved Årets Hund. Jeg er meget tilfreds med hende! Og heldig med at hun i den høje alder og næsten helt døv, er rask og rørig og stadig kan begå sig i championklassen. Vi fortsætter så længe det giver mening, og målene er kvalifikation til DM og Årets Hund i 2016 også.

Lille Bjørn har gjort det godt i LP3, men vi har ikke haft de nødvendige marginaler på vores side, og vi har så sent som i mandags været til vores sidste officielle LP-prøve. Jeg har haft ham til to rallyprøver i november, hvor han trods et års pause alligevel fik to flotte resultater (95 til begge prøver), og målet er nu kvalifikation til DM i rallyekspertklasse. Jeg træner også mod at han skal debutere i Freestyle.

Max har været årets stjerne på hundesiden. I rally har han som den første af hundene opnået 100 point. Han blev nr. 8 ved DM i ekspertklasse og nr. 2 i Årets Hund i ekspertklasse. Han er debuteret i HTM, som er en ny hundesport, jeg er blevet grebet af, og han har haft en forrygende sæson, hvor han på 4 prøver har opnået titlen HTM1. Målet for 2016 er at han skal blive en stjerne i rally championklasse samt debutere i HTM2 og Freestyle 1.

På træningssiden var der nogle fantastiske Hundedage 2015, og ikke mindst at jeg kom på et HTM-hold hos Anja og et færdighedshold hos Sonja Ordell Johannessen. Samt et genialt rallyhold hos Johanna.

På undervisningssiden har jeg droslet en del ned efter Hundedagene. Prioriteten er helt klart på træning af egne hunde. Jeg har stadig fornøjelsen at være formand for Sydkystens Hundeskole. Vi har en drømmebestyrelse, udbyder mange kurser og arrangerer LP- og rallyprøver. Tak til Christina, Connie Bai, Lonni og Stine Lerche-Vestergaard for dejligt samarbejde.

Teamet bag 26. juli-arrangementet: Charlotte, Anita, Christina, Merete, Susanne, Connie og Paul

Hvis der er ét arrangement i Sydkystens Hundeskole jeg specielt vil huske 2015 for, er den dobbelte rallyprøve den 26. juli, hvor Anita og jeg dømte, og alle i Sydkystens Hundeskole var involveret, da det var et støttearrangement indenfor initiativet Hundesport mod Cancer. Vi skabte et overskud på 11.628 kroner, og det var vi ganske stolte af.

Jeg har også haft fornøjelsen at dømme nogle rallyprøver og sammen med Johanna og Pia Hansen-Schwartz er jeg i DKK’s rallyudvalg, hvor vi har et forbilledligt samarbejde.

Jeg ser frem til et spændende 2016. Jeg har offentliggjort min quiz for 2016. Mange af mine drømme på hundefronten kan ses ud fra disse spørgsmål.

Anita og jeg har besluttet at relancere Sydkystens Hundeskole Rallyinstruktøruddannelse i 2016, og det glæder jeg mig vildt meget til. Det første hold med 9 deltagere starter 16. januar, det andet hold starter 24. september og er næsten udsolgt.

Jeg ønsker alle - familie, venner, hundevenner, kolleger, bloglæsere og bekendte - en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Første feriedag

 

Jeg har fået mulighed for at holde juleferie og det passede ret perfekt, 16 dages tiltrængt ferie. Første feriedag var i går, og det var en dejlig dag.

Først 2 timers træning i Køge med Anita.

Jeg skulle kun have haft drengene med, men Megan var den der var allermest ivrigt efter at komme med, så planerne blev ændret.

Megan var på i en lille halv time med alt mulig rally, specielt dobbeltspring ro, kegle og felt, og jo, hun kan høre lidt kan jeg godt se, når der er ro og jeg råber højt i en hal, hvor det runger lidt, Jeg tager hende med i morgen også, og prøver at få styr på håndtegn til felt og kegle, som bliver forvekslet indimellem.

Max og HTM2-programmet, vi arbejdede lidt med de nye positioner: P2 (front) i løb, P6 (tværs) i løb og P3 (but) i langsom gang, og det virker ret godt. Der var noget kludder med afslutningen, men mens jeg skriver dette er det gået op for mig, hvad der går galt – jeg skal simpelthen vende i P1 i løb i stykket før afslutningen, så jeg ender helt oppe ved dommerne inden stykket med de langsomme positioner. Det skal lige afprøves i morgen.

Lille Bjørn og HTM1-programmet. Tænke, tænke. P5 skal vi nok få styr på, P9 (mellem benene) er det straks værre med. Det er en foretrukken position i ro og meget langsom gang, men hvis der er den mindste risiko for at jeg rammer ham søger han væk – naturligt nok – så det er lidt bøvlet. Han bakker også fint mellem benene, men kun til han kommer til at berøre mig … Så jeg skal nok arbejde med en anden position, for en sikkerheds skyld.

Det indgår bestemt også i overvejelserne om det giver mening at arbejde med ham i HTM1, hvor der trods alt er en del ny adfærd. Eller om jeg bare skal holde fokus på rallyen, han nærmer sig jo hastigt der 9 år.

Til sidst vatr det Max og F1-programmet, ligesom Lille Bjørns uden musik. Jeg synes ikke jeg får rigtigt flow i tricksene, jeg kunne starte med at sænke kriterierne og belønne meget mere … Der er så meget potentiale i Max og FS, så jeg må virkelig tage mig sammen hvis jeg vil gøre det seriøst. Det kan godt være, det "kun" er tredje prioritet i forhold til Rally/HTM, men det betyder jo ikke, at det skal trænes mindst lige så seriøst.

Endelig skulle jeg lige arbejde med nogle af vores svære øvelser på højre side i rally. Endnu engang note til mig selv: Lad være med at gemme det sværeste til allersidst.

Som sædvanlig fik jeg gode og præcise tilbagemeldinger fra Anita.

Hjemme stod den på hjælpe til forberedelser til for-juleaften med Christian, Sandra og Frasse.

En tur med hundene da anden var kommet i ovnen.

Og så ellers forjul = traditionel dansk juleaften med and, flæskesteg, frikadeller mv. Samt gaver.

Vi er så heldige at have nogle meget betænksomme hunde, og i år havde de helt tydeligt koordineret deres indkøb, Jeg fik simpelthen CD’er med tre af Rolling Stones tidlige LP’er:

• The Rolling Stones, den amerikanske udgave af deres debutalbum, med Not Fade Away (30. maj 1964). Det den med Walking the Dog :-)
• Aftermath, igen den amerikanske udgave (20. juni 1966), som kun indeholdt 11 numre mod den engelskes 14, men inkluderer Paint it Black, som ikke er med på den engelske.
• Between the Buttons, den engelske udgave fra 20. januar 1967.

Så det blive lige til noget genhør af nogle af min ungdoms favoritnumre

Hundefortiden

I går handlede blogindlægget om vores tre hundes konkurrencer gennem tiden. Jeg skrev bl.a.: ”Skemaet øverst viser opsummeringen af vores prøver siden 2005. Det er kun prøverne med Megan, Lille Bjørn og Max der er med, der var også lidt med Otto, Felix og Asta.”

Eller var der?

Ved hjælp af Hundeweb fandt jeg resultater på de gamle hunde, der er en oversigt over hundene her:

Vi udstillede første gang 12. juni 1993 og jeg blev selv ret overrasket over ovenstående. 101 udstillinger og 21 gravprøver i perioden 1993-2008, var der noget hundenørderi som jeg har fortrængt???

Naturligvis har jeg opdelt det på hunde, så øverst er den fuldstændige liste over mit hundeliv ud fra en konkurrencemæssig synsvinkel – 354 blev til 476.

• Rasmine var vores anden hund, en ruhåret gravhund, som vi udstillede et par gange.
• Hurtigt kom Trine, også en ruhåret gravhund, til, som både blev udstillet og trænet på grav og sørme også bestod en gravprøve.
• Med Emmy, vores første border terrier, skete der ting og sager. Hun var fantastisk på udstilling, 7 certifikater, 8 BIR og 2 BIM og en stjerne på grav.
• Otto, også border terrier, kom til tre år efter Emmy. 8 BIR og 14 BIM på 54 udstillinger. 13. juni 1999 og 4. juli 1999 blev de BIR og BIM på samme udstilling. Otto er far til 7 kuld og oldefar til Max.
• Shauna, border terrier fra Sverige, var sød, men en skuffelse og blev kun udstillet 1 gang.
• Anna, Emmys datter, blev udstillet 5 gange, før hun blev solgt.
• Felix, også border terrier, fik et certifikat. og bestod sin gravprøve, en dejlig hund, som vi nok skulle have beholdt.

Asta troede jeg vi havde udstillet, men det nåede vi ikke, før hun blev syg.

Det er lidt underligt for mig at lave dette tilbageblik fra en konkurrencesynsvinkel. Der er virkelig dukket en masse hvis ‘er op, mens jeg gennemgik data. Men det er fortid og vi gjorde hvad vi gjorde, som vi syntes det var fornuftigt den gang.

Højdepunktet fra de mange år var Emmys DKJCHG 17. april 1999, den måtte jeg virkelig knokle for, i modsætning til udstillingsresultaterne.

Men det er fortid alt sammen. Den vigtigste prøve er den næste, det er 13. februar, hvor både Megan og Max skal op i rally championklasse to gange hver. Jeg glæder mig ekstra til netop den prøve, fordi det bliver Max’ debut i championklasse.

Konkurrencer i massevis

Lille Bjørns LP-prøve i mandags var udover at være hans sidste LP-prøve også årets sidste prøve som hundefører for mit vedkommende

I min performancejournal fører jeg regnskab med alle prøver, og så er det nemt at få et overblik over i dette tilfælde årets prøver. 61 er det blevet til i alt, svarende til cirka 1 hver 6. dag hele året.

Det er mange, men jeg kan ikke komme i tanker om én eneste, som jeg ville have undværet. Jeg kan komme i tanker om alle mulige følelser jeg har haft i forbindelse med prøverne, langt de fleste i den positive ende.

Prøver er for mig forbundet med det allerbedste ved at have hund og konkurrere med hund:

• At opleve samspillet mellem hund og fører, opleve detaljer der fungerer, finde ud af hvad der skal trænes yderligere på osv
• At opleve samværet med alle de andre, der har samme interesse, og alle de ildsjæle der arrangerer, dømmer osv., for at vi andre kan få lov at dyrke vores hobby

Jeg har skrevet om alle prøverne i blogindlæg, jeg har åbent skrevet om glæder og skuffelser, ting der gik godt og dumheder. Der har været nogen rigtigt lange prøvedage imellem, hvor jeg engang imellem har tænkt den grimme tanke: hvorfor gør jeg det? Og hurtigt forsvinder det negative, for der er altid nogen man kender, nogen der vil snakke hund og jeg vil altså meget nødigt undvære noget af det.

Hvis jeg med udgangspunkt i ovenstående kort skulle opsummere hundeåret 2015 konkurrencemæssigt bliver det sådan:

• 11 LP-prøver med Lille Bjørn, det fantastiske vendepunkt 26.4, en masse flotte resultater og afslutning af en karriere på i alt 50 LP-prøver med en rigtig god følelse
• 20 rallyprøver med Megan, en 98’er, nr. 19 ved DM og nr. 11 ved Årets Hund, absolut med tilfredsstillende
• 2 rallyprøver med Lille Bjørn, 2 x 95, og jeg er fuld af optimisme med hensyn til kvalifikation til DM og Årets Hund
• 20 rallyprøver med Max, 1 x 100, nr. 8 ved DM og nr. 2 ved Årets Hund, mere end godkendt
• 8 HTM-prøver med Max: 1 FP2, 1 FP3, 2 x TP, 4 x HTM1 med 3 beståede, 2 x 1.v. og i alt 13 Q point. Overordentlig meget godkendt

Skemaet øverst viser opsummeringen af vores prøver siden 2005. Det er kun prøverne med Megan, Lille Bjørn og Max der er med, der var også lidt med Otto, Felix og Asta.

354 prøver på 11 år det er immervæk en sjat.

I 2016 bliver fokus først og fremmest (udelukkende?) på Rally og HTM (herunder FS), de første 10 prøver er allerede noteret i kalenderen-

Ambitionerne fremgår eksplicit af min quiz for 2016. Hvis det ender med Ja til de første 13 første spørgsmål har 2016 været genialt, hvis der er 13 Nej’er vil jeg være ret skuffet.

Men det vil være noget jeg overvejer i løbet af året - om der er behov for justeringer - og har intet med de enkelte prøver at gøre.

Jeg håber at hver enkelt prøve med alle tre hunde vil give mig lige så stor glæde som alle de mange, jeg allerede har været til.

Jeg håber at kunne træne, konkurrere og dele ærgrelser og glæder med en masse dejlige mennesker.

Så bliver det et fantastisk år.

Lille Bjørns sidste LP-prøve

Mit favoritfoto med Lille Bjørn(foto: Vicky Bjerring)

I går var Lille Bjørn og jeg til vores sidste LP-prøve sammen.

Vi har været til 50 prøver over en periode på mere end 7 år, jeg synes stadig det er sjovt at gå til LP med ham – specielt det sidste halve år, har været rigtigt sjovt – men jeg må erkende, at balancen mellem motivation og præcision ikke har været så skarp, som den burde have været, for at vi kunne opnå DKLPCH, så det var vores uigenkaldeligt sidste LP-prøve sammen.

Den blev afholdt på Garbogaard med start kl. 15.00, så jeg havde taget en halv fridag og var fremme 14.30. Vi havde trænet fint i hallen i onsdags, så underlaget var til at have med at gøre og prøven i går gik også fint. Lille Bjørn var meget tændt, jeg var helt i balance og støttede ham supergodt, og vi havde et godt flow hele vejen igennem. Her er de officielle resultater.

• Fællessit: 10
• Fællesdæk: 9. Ekstra kommando, ellers fint
• Fri ved fod: 7. Hunden snuser lidt i begyndelsen, en flagren og et par skæve pladser
• Stillingsskift: 7. Ekstra kommando i anden position. Hunden bevæger sig frem et par gange. Lidt tidlig i 6. position, en smule frem.
• Dirigeret apport: 8. Hunden tripper lidt, ekstra dirigeringskommando, skæv plads og hunden taber hurtigt
• Springapport: 8. Hunden rejser sig lidt hurtigt. Skæv plads ved afslutning.
• Positioner under gang: 6. 2. position mistes, hunden tripper lidt i 1. position. Skæv plads ved afslutning.
• Indkald: 8. Lidt langsom opstandsning.
• Fremsending: 8,5. Hunden ligger lidt yderligt.
• Næseprøve: 0. Hunden tager desværre forkert genstand.
• Helhed: 8. Dejligt samarbejde, arbejdsivrig hund når den kan koncentrere sig. Fint og harmonisk samarbejde, der støtter hunden godt.

Samlet 201 point og en 3. præmie.

Det væsentlige: En meget veloplagt og logrende Lille Bjørn og en ditto fører (jeg logrede mentalt :-)).

Jeg synes det var en fin måde at slutte Lille Bjørns LP-karriere på. Her er en oversigt over hans seneste 8 prøver:

Den korte udgave i forhold til pointene: Vi mangler stabilitet, der er altid (mindst) ét 0. Vi mangler præcision, så der ryger ”altid” nogle hele og halve point i øvelserne.

Vi kan det hele, bare ikke til samme prøve. Vores bedste karakterer: 8.5 i fri ved fod, 9 i dirigeret apport. 9.5 i stillingsskift, næseprøve og helhed, 10 i fællessit, fællesdæk, springapport, positioner under gang, indkald og fremsending.

Hvad skal Lille Bjørn så nu blev jeg spurgt i går. Det korte svar: Rally og HTM. Han er bestemt ikke klar til at blive pensionist – det bliver man ikke så nemt hjemme hos os :-)

Vi var oppe som nr. 2 ud af 11 i LP3, og jeg havde aftalt med Lonni, som var sekretær, at hun modtog mine papirer til sidst, for jeg skulle hjem og vende inden Max og jeg tog til rally hos Johanna.

Fokus var på konkurrence, hvor første udfordring var ovenstående "juletræ". Hvis man ikke kan se det er et juletræ mangler man fantasi!

Vi havde3½ minut til at gennemføre så mange skilte som muligt. Dvs. vi skulle lægge en plan for hvordan vi kunne gå banen, nå så mange skilte som muligt, og ikke gentage nogen skilte.

Selvom jeg ikke kunne huske hvordan slalom med rundtur gennemføres (jeg måtte lave det om, fordi jeg lavede det som dobbeltslalom med rundtur), gik det fint og vi vandt.

Mere interessant var Johannas tilbagemelding: Max var mest fokuseret, når jeg havde fokus på at finde det næste skilt, mere end når jeg arbejdede på at støtte ham.

Så var der en 11 skiltes bane med 8 skilte, hvor vi selv skulle vælge en vending og to sideskifter, så bortset fra bakning stod på den på højrehandling med Max. Jeg skal virkelig passe på med at overdrive ”støtten” til ham, det skaber usikkerhed, han kan sagtens på højre side uden at jeg introducerer mærkelige håndtegn.

Den afsluttende konkurrence sørger jeg for at team Gitte & Gitte vandt over Susanne og mig, fordi jeg absolut mente at en slalom skulle udføres som slalom med rundtur – det er ret dumt når man konkurrerer på tid :-(

Jeg må lige øve mig på de slalomer!

Som altid supertræning og en dejlig måde at slutte dagen på.

Fantastiske trænere

Eftermiddagstur på stranden

Det har været en dejlig uge.

Arbejdsmæssigt har ”mine” tre projekter nået væsentlige mål. Det føles godt at være med til succeser. Det er også en vigtig del af reflektere over hvorfor det er gået, som det gik.

Det karakteristiske ved projekter er, at det er en gruppe, som sammen løser en opgave. Selv om begrebet projekt misbruges i mange sammenhænge, er den klassiske definition af et projekt: En opgave med et fastlagt mål, løst af et til lejligheden sammensat team, som skal løse opgaven inden for fastlagte tidsmæssige og økonomiske rammer. Jeg har med vilje ikke citeret ISO-definitionen :-)

Det er vigtigt at anerkende deltagerne for deres indsats. En god kollega og jeg havde det rigtigt godt i morges, da vi kunne sende en mail til en tredje kollega, som vi synes virkelig havde gjort en forskel. Den pågældende blev meget glad, og vi var glade for at vi havde skrevet. Win-win.

Det fik mig til at tænke på den proces, jeg har været igennem som menneske i år. Der er flere personer, der har været vigtige i denne sammenhæng, og nogle af dem måske uden at vide det. Men her er de fem, som har betydet rigtigt meget.

Sonja kendte jeg kun perifert, inden jeg startede på kurset Træning mod færdighedsprøver i sommers.

Det var et fremragende forløb, hvor Sonja på en meget overbevisende facon fik deltagerne gennem alle øvelser i færdighedsprøve/titelprøve-programmet, og gav fantastisk feedback. Sonja fik virkelig skubbet mig i den rigtige retning, så Max senere på året kunne bestå prøverne. Den måde hun kunne iagttage på og give specifik feedback på,var jeg virkelig imponeret af.

Christina underviser stort set ikke – men hun har så heller ikke så meget tid til overs, at det gør noget – men heldigvis kan vi træne sammen af og til, og hun er virkelig god til at give konstruktiv feedback. Hun behøver faktisk ikke sige meget, for vi kender hinanden ret godt, men specielt vinterens rallytræning med Lone som den tredje faste deltager, fik givet mig nogle gevaldigt anvendelige input til rallytræningen.

Anita vil helst ikke have, at jeg roser hende for meget, så det vil jeg lade være med her. Men hun er den, der kender mig allerbedst og virkelig kan påpege forbedringsområderne, når vi træner sammen. Vi har fulgt hinanden i mange år i rally og LP, og nu er det så HTM/FS vi engagerer os i, når vi træner. Hun er i stand til at se detaljer, som ikke andre lægger mærke til (se dog de to næste). Anita er den, jeg vender allerflest træningsmæssige detaljer med.

Anja har jeg været på kursus hos tidligere, men det var først med HTM/FS-sommerkurset i år, at jeg begyndte at træne fast hos hende. Hun er en fremragende træner, og enormt krævende. Hun stiller krav og følger benhårdt op på dem; det er virkeligt forpligtende at træne hos hende. Hun har lært mig at fokusere på detaljer på en helt anden måde, end jeg har været vant til. Detaljer i LP er jeg også blevet herset med gennem årene, men hos Anja er det anderledes, uden at jeg helt kan sætte ord på.

Anja har derudover gjort DEN afgørende forskel ved at være coach for mig. Det er det mest geniale, jeg har gjort i hundetræningssammenhæng – og måske også endnu bredere – at vælge at få professionel hjælp til mentaltræningen. At det blev Anja var ikke tilfældigt, som jeg har beskrevet tidligere, men absolut et perfekt valg. Anja har heldigvis tavshedspligt, så jeg kan måske uimodsagt skrive, at hun vil sige, at det, der er sket, primært er min egen fortjeneste. Men, det er jo netop det, den gode cach kan: være katalysator, så udviklingen kommer i gang, næsten så man tror det er en selv, der finder på det hele.

Johanna har jeg trænet hos i en del år. Vi kender hinanden rigtigt godt, og Johanna har betydet meget for mig i mange sammenhænge. Jeg beundrer hende – og jeg véd vi er mange! – rigtigt meget, fordi hun er så rummelig, konstruktiv og nærværende – jeg kunne finde på mange andre superlativer, men disse tre var de vigtige lige nu. Jeg kan komme til LP-træning, og i den frie runde sige at jeg godt vil træne nogle tricks, og inden vi har set os om har jeg fået 3 forskellige teknikker til at træne et specifikt element.

Johanna har hjulpet mig med et utal af problemstillinger indenfor LP, rally, HTM, FS og så det løse – også på den mentale side.

Det, der er karakteristisk for alle fem, er (også) deres formidable evne til at forstærke førerne. Det er banalt at skrive, men for hulen hvor er det vigtigt, at vi førere også bliver rost, når vi træner, for det kan virkelig gøre en forskel.

Jeg kan stadig blive betaget af Johannas fantastiske måde at rose på, så alle på et hold, uanset hvor dårligt det går, får noget positivt med hjem. Vi får bestemt også at vide, hvis det ikke er ok, men på en god måde.

Jeg er heldig at kende disse fantastiske mennesker og en masse andre derude.

Den vigtigste prøve

Hvilken prøve er vigtigst: Den første LP1-prøve, den første LP2-prøve, den første LP3-prøve, den første prøve efter den første 1. præmie i LP3, den første prøve efter den første 2. præmie i LP3, osv. osv.? For de skrappe kommer der DM, NM, EM og VM? Hvilken prøve er vigtigst?

Jeg kom til at tænke på det, da jeg forleden erkendte at LP-prøven på mandag er Lille Bjørns sidste (nr. 50 i rækken), og at det formentlig først bliver med den (forhåbentlig) næste hund at jeg igen skal konkurrere i LP.

Er det vemodigt, fortryder jeg?

Det ærlige svar er, at det ikke er vemodigt, og jeg fortryder ikke, at vi stopper. Lille Bjørn og jeg har haft rigtigt mange skønne oplevelser sammen på LP-banerne, vi har også haft nogle mindre gode. Den prøve jeg vil huske bedst om mange år er nok den 26. april i år – fordi den betød et vendepunkt - og så den 3. oktober, hvor Marianne Jensen roste mig ret meget :-)

Det var ikke, den hvor han fik sin 1. præmie, det var også en god dag, men det var på en anden måde.

Tilbage til det første spørgsmål: Hunden er nok ret ligeglad, føreren kan have alle mulige tanker om, hvad et givent resultat betyder og dermed tænke, at den ene prøve er vigtigere end den anden. Men da fører og hund gerne skal fungere som en enhed er det enkle svar på spørgsmålet: Den næste.

Til Lille Bjørns sidste prøve skal jeg forsøge at være den bedst mulige fører nogensinde, som jeg også skulle have været til den første, den anden osv. I året hvor den mentale træning blev et afgørende redskab, har jeg naturligvis ikke slækket på noget, bare fordi det er den sidste prøve, eller gjort mig ekstra umage, fordi det er den sidste.

Jeg har forberedt mig, som om den var det, den er: Den næste prøve.

Prøven afholdes på Garbogaard, hvor Lille >Bjørn mig bekendt kun har været én gang tidligere, 18. maj sidste år til færdighedsprøve.

Så til aften havde jeg ham og Max deroppe til en times alenetræning, primært med det formål at Lille Bjørn kunne prøve underlaget.

Det gik langt over forventning. Lille Bjørn har jeg ikke trænet LP med siden han var oppe til prøve i Hvalsø 18. oktober. Men så meget desto mere tændt er han, når vi træner LP.

Til aften var han meget tændt og det går lidt ud over præcisionen, men der er min tolerance stor. Jeg vil hellere se ham sådan, en mere præcis og dæmpet.

Vi kørte LP3-programmet i gennem, så meget man nu kan alene.

• Fællesøvelserne var ikke fælles, men 30 sekunder sit og 20 sekunder dæk.
• Fuld fri ved fod med belønninger og meget overivrig hund.
• Stillingsskift hvor alle positioner blev taget på første kommando, og der kom lidt hop fremad – som vi lige arbejdede lidt med på kortere afstand og bagud belønning.
• Dirigeret apport, hvor jeg selv lagde ud, superflot.
• Springapport, hvor han tabte apporten første gang og i næste forsøg gjorde det flot.
• 3 skarpe positioner.
• Et flot stop I indkald.
• Fremsending lige indenfor kanten og han rejste sig ved andet knæk, så det lavede vi om og forstærkede at blive liggende i feltet.
• Næseprøve hvor han gik i snus i underlaget, men med ny kommando lavede han det flotteste søg og kom ind med den rigtige.

Konklusion: Flot arbejde, meget arbejdsivrigt Lille Bjørn og vi er klar til mandag.

Den sidste halve time trænede jeg med Max, positioner og belønning, positioner og belønning … motivationen var i højsædet.

Efter cirka 20 minutter gik han i oversnus og tænderne klaprede, så vi sluttede kort tid efter.

Men masser af fint positionsarbejde, og specielt P2 (front) og P6 (tværs) i løb var jeg meget tilfreds med.

Dejlig træningsaften og ikke et ord om, at det måske var vores sidste LP-træning :-)

Masser at arbejde med

Foto fra morgenturen

Anita og jeg havde booket to timer i hallen i Køge for at træne HTM/FS men ak, Anita er ramt af den frygtede mandeinfluenza, og kunne derfor ikke træne.

Det er lidt hyggeligere med selskab, så jeg fik nemt lokket Lonni og Signe med. De havde fokus på rally, jeg havde fokus på HTM, FS og lidt rally, og så flyver to timer afsted. Jeg fik også klaret et 20 minutters telefonmøde (arbejdsmæssigt) midt i det hele.

Planen var klar. Først Max og HTM/rally, så Lille Bjørn og HTM/rally, dernæst telefonmøde og til sidst Max og FS/rally. Træningen af HTM/FS er primært træning af de enkelte positioner/momenter og så så skulle jeg også prøve en runde af hvert program med musik og masser af belønninger.

Jeg har introduceret to nye positioner i Max’ HTM-program, tre positioner i løb og to positioner i langsom gang, og jeg synes det begynder at blive pænt. Og så fik jeg endelig styr på, hvordan jeg vil afslutte programmet. Jeg synes selv det samlet ser rigtigt fornuftigt ud, så det er bare at træne videre.

Rallybanen var svær at koncentrere sig om, der var ikke så meget plads, masser af forstyrrelser og lækre fristelser. Og underlaget trak ualmindeligt meget i dag. Men det meste gik rigtigt flot og jeg var meget tilfreds med hele træningspasset.

Lille Bjørn var også meget tiltrukket af underlaget, men vi fik gået en flot rallybane, selvom han kan blive lidt overgearet indimellem af bare iver. Et virkeligt luksusproblem!

HTM’en bestod mest i at træne positioner, specielt højre og mellem ben, og det sidste virkede rigtigt godt, bl.a. kunne jeg lave 360 grader højre om med ham mellem benene, superflot. Indtil jeg kom til at træde på ham og han ikke ville ind mellem benene igen :-(

Det minder mig om en krise vi havde engang i rally, hvor jeg trådte på en pote under bakning, og det er rigtigt dumt.

Dengang da jeg var lille passer i tempo perfekt til os, jeg skal have koreograferet, så jeg bruger pladsen bedre, så får vi et fint nummer ud af det. Jeg mangler ideer til min påklædning, men der skal nok dukke noget op.

Til sidst var det Max og FS, dvs. primært træning af diverse tricks. At følge stokken går nu fint. Beg (bamse) begynder at ligne noget, jeg skal nok ikke udfordre så meget med afstanden i synkron spin, og jeg sal have gjort noget ved twist, så den bliver rent verbal. Der begynder også her at komme lidt form på afslutningen, hvor jeg sætter mig og han springer over stokken et par gange og slutter med håndtouch. Jeg skal arbejde endnu mere med motivationen, for hvor er han skarp når han er HELT på, og det må han godt være hele vejen.

Så konklusionen på små to timers dejlig træning: Alle tre HTM/FS-programmer kan blive helt fantastiske, rallyen kører fint med begge hunde – og der er stadig masser at træne. Alt det grundlæggende er på plads, så det er bare at nørde videre. Og der ER planlagt en del træning i juleferien.

Tak til Lonni og Signe for hyggeligt selskab, og fine forstyrrelser :-)

Verden er vidunderlig

Jeg har skrevet I forskellige blogindlæg om den musik jeg har valgt til HTM/FS. Som alle, der interesserer sig for denne del af hundesporten, véd, er det helt afgørende at finde den rigtige musik.

Den skal passe til en selv – fx skal man kunne holde ud at høre den hundredevis af gange – den skal I tempo, temposkifter, fraseringer, osv. osv. passe til det, man vil udtrykke, eller man skal finde noget at udtrykke, der passer til musikken.

Her er lidt om ”mine” tre numre.

Walking the Dog er skrevet af Rufus Thomas (1917-2001) og var med på hans album Walking the Dog fra 1963. Der er mange cover versioner, den første ved The Rolling Stones, som havde den med som sidste nummer på deresdebut album The Rolling Stones (1964). Det er et dansenummer, med tekst inspireret af den engelske børnesang/klappeleg Mary Mack; det er det med at gå med hunden, som jeg er faldt mest for.

I jagten efter musik til Max i HTM hørte jeg en del gamle Rolling Stones numre - som jeg holder meget af - og faldt ved et tilfælde over Walking the Dog, og titlen alene gjorde den uomgængelig, og musikken passede os også perfekt.

Vi stoppede i HTM1 efter 1:34 af det 3:10 lange nummer. Nu, hvor vi står foran vores debut i HTM2, har jeg redigeret lidt i musikken, fordi jeg skulle bruge slutningen og bruger en 2:39 lang udgave. Der kommer et lidt hurtigere instrumentalstykke efter de 1:34, et lidt langsommere stykke og så en fin afslutning. Det passer perfekt med at jeg gerne vil have hurtigt og langsomt tempo til nogle nye positioner.

When I'm Sixty-Four er skrevet af Paul McCartney sidst i 1950’erne og udgivet på the Beatles album Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967, krediteret Lennon–McCartney).

En ung mand synger til sin kæreste om, at han gerne vil blive gammel med hende. Det var Kirsten idé at jeg skulle bruge det nummer til Max i FS, for det er da meget sjovt at jeg nærmer mig de 64 (om under 11 måneder), og naturligvis spiller jeg min alder i nummeret, med stok, hat og jakke.

Nummeret varer 2:37 og jeg har redigeret det til 2:10. Det er et stille og roligt nummer, som jeg synes passer perfekt til at Max og jeg skal udføre nogle stille og rolige tricks.

Dengang da jeg var lille er fra Kim Larsen & Bellamis album Kielgasten (1988). Jeg bruger  udgaven fra Kim Larsen & Kjukkens live album Det var en torsdag aften udgivet den 18. november 2002.

Ideen til at bruge den sang til noget HTM/FS opstod på Kim Larsens 70 års fødselsdag den 23. oktober i år. Jeg hørte en hyldest til ham på P1 om morgenen, hvor en af studieværterne skulle nævne sit favoritnummer med Kim Larsen; det var: Dengang da jeg var lille.

Siden har jeg hørt sangen en del gange, den var lige ved at blive Max’ FS-nummer, men nu er det besluttet at den skal være musikken til Lille Bjørns HTM. Jeg har hele udgaven på 2:22 på CD’en, men kan stoppe efter 1:25.

I min udgave af nummeret er handlingen, at jeg går med Lille Bjørn, mens jeg fortæller om dengang jeg var lille, og så er det selvfølgelig også sjovt at Lille Bjørn er lille :-)

Jeg er vild med musikken og teksten er fantastisk, enkel og udtryksfuld:

Dengang da jeg var lille
var der ingenting
der var forbi
Dengang da jeg var lille
Dengang da jeg var lille
Var verden vidunderlig

Jeg er 63 år og det kan godt være at der er ting, jeg ikke kan længere. Men der er ingenting, der er forbi og jeg glæder mig som et lille barn til alle det sjove og fantastiske oplevelser jeg skal have med hundene i de kommende år.

Verden ER vidunderlig!

Planlægning af første halvår 2016

Tre skønne hunde på dejlig strandtur

Det har været en ren afslapningsdag, og velfortjent synes jeg. Sove længe, gå tur med hundene, til København og spise frokost med Kirsten på Europa, lidt julegaver til os selv (!), gå tur med hundene – som blev ganske kort målt i afstand, men indebar fri leg med tre andre hunde, mens førerne snakkede … om hunde.

5 hunde leger sammen, er det ikke bare skønt?!

Selv Megan kom i omdrejninger, og så bliver det ikke meget større!

Christian har overnattet efter en julefrokost og bliver til i morgen, så det har været en ekstra hyggelig eftermiddag og aften.

På hundesiden er planlægningen af første runde af Rallyinstruktøruddannelsen i fuld gang. Anden runde til efteråret er ikke officielt annonceret, men der er allerede 6 tilmeldte, så der bliver nok snart lukket, det er dejlig at Anita og jeg med dette forløb åbenbart har udbudt noget, som der virkelig er efterspørgsel efter.

Det sværeste på hundesiden i dag har været at få overblik over prøverne i 2016 – rally og HTM – for at planlægge hvilke prøver jeg skal deltage i og med hvilke hunde.

Jeg har ambitioner om at deltage i både DM og Årets Hund i rally med alle tre hunde, fortsætte I HTM med Max og gå i gang med Max i FS og Lille Bjørn i HTM.

For første halvår 2016 indebærer det at jeg skal deltage i 16-18 arrangementer med 39-52 officielle starter (for sjov ikke medregnet). Det lyder vildt og noget nørdet, men det er bestemt til at have med at gøre.

Selvfølgelig er der men’ner: Bliver Lille Bjørn klar til HTM, bliver Max klar til FS, er Megan stadig frisk? Det er nogle tanker der lige kan poppe op, og så bliver de gemt væk ved at jeg tænker på noget positivt.

Vi træner med henblik på at blive klar til de prøver, vi stræber imod. Så jeg træner højrehandling med Max i stor stil både af hensyn til rally og HTM, fra næste uge går den mere målrettede HTM2 og FS1 træning i gang, og på mandag bliver Lille Bjørn første gang testet seriøst i HTM1.

Og Megans nye rallybog skal indvies, så hun holder sig naturligvis frisk længe endnu.

Klargøring og oprydning

Jeg har været så fristet af Kim Larsens Dengang da jeg var lille som Max’ Freestyle music (se blog), men det endte med Beatles’ When I’m 64.

Men Kim Larsens sang blev ved at rumstere og i onsdags spillede den non-stop, da jeg kørte på arbejde. Jeg visualiserede et HTM1-program med Lille Bjørn.

Ideen blev sendt til Anita og sørme om jeg ikke fik et flot oplæg tilbage til et fuldt program!!!

Det skal afprøves på mandag, hvor jeg har sammen med Anita har den første selvtræning i meget lang tid.

I går holdt vi DKK Rallyudvalgsmøde på Fyn, jeg fulgtes med Lonni, som heldigvis kørte. Jeg havde netop fået fjernet en tand, og bedøvelse og nogle piller var nok ikke det bedste brændstof til turen.
Naturligvis gik turen med en masse hundesnak og –sladder.

Rallyudvalget er totalt effektivt, og på 1½ time kom vi igennem en pæn dagsorden og gik over til middagen, som for mit vedkommende var to bægre yoghurt og vand. De andres wienerschnitzler så godt nok lækre ud!

På vejen hjem kom vi lige forbi DKK, jeg skulle prøve noget tøj, og jeg benyttede lejligheden til at købe en rallyresultatbog til Megan.

Som man kan se af fotoet har jeg fået ryddet op i hundenes mapper, en masse præmiebånd ryger ud og en masse præmiekuponer ligger klar til anvendelse.

Megans gamle resultatbog, som har fulgt os i snart 8½ år - og bl.a. overlevet at blive tabt ved en prøve i silende regnvejr og at blive fundet af arrangørerne og lagt til tørre og returneret til mig - har kun plads til 3 prøver til, så Megan bliver den første af mine hunde, der får en grå rallybog.

I næste uge har jeg en enkelt selvtræningstime på Garbogaard med Lille Bjørn inden vi slutter hans LP-karriere af med en prøve samme sted den 14. december.

Jeg så godt, at der blev opslået to prøver 28.-29. december i Herringløse Agilitycenter, men jeg kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at melde til. 2016 bliver måske det første år siden 2006, hvor jeg ikke skal til en LP-prøve.

Det føles godt at have det på plads, og kunne fokusere helhjertet på rally, HTM og FS.

På vej mod championklassen

Huskebane 1

Det hører til sjældenhederne at min performance journal ikke bliver skrevet samme dag, som træningen eller konkurrencen finder sted, men i dag er så en af de sjældne undtagelser.

I går var første gang jeg var til træning efter forrige weekends prøver i Sorø, det var rallyholdet hos Johanna, og hold da op hvor er det sjovt, hyggeligt og udfordrende.

Dagens temaer var hukommelsestræning og forstyrrelser.

Der var rallyskilte på banen, men de lå ned, og de blev vendt efter cirka 5 minutter, hvorefter vi skulle gå banen. Vi fik heldigvis hjælp af nogle kegler (til første og sidste skilt), en kegle (til fremsending) og et spring, og skiltene blev som nævnt bare vendt, ikke fjernet helt.

Vi skulle først gå banen normalt (forfra). Derefter skulle vi gå den bagfra. Efter hver banegennemgang feedback.

Max gik ret sejt, jeg har skal øve mig mere på dæk og stå på højre side, ellers gik det strygende. Der var lige en enkelt tur hen til Annesine, men den søde Annesine fra for 14 dage siden var det altså ikke :-)

Banen i går som jeg huskede den til aften

Lige inden jeg skrev dette indlæg prøvede jeg om jeg kunne huske banen … og sørme om jeg ikke kunne.

Pointen er, at man godt kan lære en prøvebane næsten udenad til en prøve, så man kan støtte sin hund optimalt. Det var ganske typisk, at jeg de steder jeg kom i tvivl, mistede kontakten til Max.

Så det at kunne banen udenad er virkelig værdifuldt for mig.

Fristelsesdelen af bane 2

Den sidste bane skulle vi naturligvis også kunne uden ad. Den var nem, 8 øvelser i en firkant, og derefter skulle vi igennem et 4-dobbelt fristende 8-tal, men udsøgte fristelser medbragt af Susanne og mig.

Max gik som en drøm, jeg havde virkelig fokus på at få belønnet at han valgte mig til, og det gjorde han hele vejen.

En skøn start på dem målrettede træning mod championklassen.